79-årige Birgit Haagensen om sit gode lærerliv

»Træt af eleverne? Haha, nej ‒ hvordan kan man da blive træt af andre mennesker?«

79-årige Birgit Haagensen har arbejdet som lærer siden 1965, og hun underviser stadig. Motivationen fejler ikke noget, for det er »verdens vigtigste og bedste job«, som hun siger. Hun lever højt på at gøre en positiv forskel for andre.

Aldrig mere flere elever, aldrig mere forberedelse og undervisning. Langt væk med noterne. Sådan er der nogle, der har det, når de forlader arbejdsmarkedet og med høje forventninger og glæde går på pension.

Men sådan var det ikke for 79-årige Birgit Haagensen, der forlod jobbet på Gladsaxe Privatskole for et år siden.

»Er du vimmer, nej aldrig i livet. Sådan har jeg det ikke«.

Birgit Haagensen tager skiftevis brillerne af og på, mens hun bladrer i gamle noter, undervisningsforløb og billeder fra sine 56 år som lærer. Især gamle billeder af eleverne glæder hende, for det er især eleverne, der har holdt hendes motivation og arbejdsglæde højt i det, hun kalder verdens bedste job.

»Det vigtigste i verden er jo at undervise og opdrage. At danne en ny generation og danne dem til fremtiden. Det er virkelig meningsfuldt«, forklarer hun og svarer uden betænkningstid på, hvad det bedste har været i hendes lærerliv:

»At få eleverne til at trives med at gå i skole og lære noget«.

Og netop eleverne og deres udvikling har været hendes helt store passion. At flytte dem herfra og hertil, som hun siger, mens hun illustrerer det med hænderne.

»At man kan gøre en positiv forskel i klassens liv, i barnets liv. Det har været en drivkraft. Det er godt nok meget, meget positivt og vigtigt«, siger hun.

»At få børnene til at udvikle sig, det har været det vigtigste. Ellers er der jo ingen grund til at være lærer – hvis ikke man kan se, at det går bedre«, siger Birgit Haagensen og tilføjer:

»Der er heller ikke noget så fantastisk som at være en del af et lærerkollegium, der bliver ledet godt. Det er simpelthen bare toppen«.

»Det med at gøre en positiv forskel har været den store overskrift for mig«, fortæller Birgit Haagensen, som har været lærer i 56 år og først gik på pension som 78-årig. Nu underviser hun privatelever, som efterspørger hendes lektiehjælp.

Foto: Claus Bech

Givende at gøre en forskel

Birgit Haagensen har undervist i dansk og tysk og været skolebibliotekar. Og hun har nydt at bringe den offentlige debat og samfundstendenser ind i undervisningen. Derfor finder hun også det ene avisudklip efter det andet og fortæller, hvilket forløb det har indgået i.

Faktisk var det ikke helt hendes eget ønske, at hun som 78-årig stoppede på Gladsaxe Privatskole. Hendes skoleleder syntes, at alderen var imod hende, og at tiden var inde. Men siden da har hun haft privatelever til lektiehjælp i privaten i Farum. Nu fylder hun snart 80 år og har syv elever fast på skemaet i løbet af ugen. Hun glæder sig over at kunne hjælpe andre og blive ved med at gøre en forskel.

»Det er meget givende, og jeg bliver ved, lige så længe det er sjovt og giver mening. Og det gør det, når eleverne flytter sig«.

Skal hun pege nogle særlige oplevelser ud fra sit lange lærerliv, er det møderne med gamle elever. For i det møde bliver det tydeligt, at hun har gjort en forskel for eleverne.

»Jeg er blevet inviteret til at samles med en gammel klasse, som jeg havde fra 1. til 10. klasse. Da vi sad der første gang – elever, forældre, lærere – hold da op. Det er sjovt. Da gik det op for mig, hvor vigtigt det er et få et godt samarbejde med børnenes forældre. Det er igen noget med at danne helheder og fællesskaber«.

Tog gerne 56 år mere

Stod Birgit Haagensen som nyuddannet lærer i dag, ville hun ikke være betænkelig ved at have 56 års lærerarbejde foran sig. Hun kalder det en spændende tanke, og skræmt er hun ikke:

»Nej da, men mange ting har ændret sig. Hele holdningen til at være lærer har ændret sig, og der er kommet flere og andre opgaver til, men man kan altid finde en udvej, hvis man gider gøre en indsats for det«, siger hun og forklarer, at hun har nydt, at to dage ikke er ens som lærer.

»En klasse er ikke en gummistøvle-fabrik. Ingen ønsker at stå ved et samlebånd i vores dage – og det kommer du ikke til som lærer. Hver dag er en ny dag med nye udfordringer. Hvis du gider bruge tid på det og har et godt netværk, så kan du løse det. Måske ikke til UG, men selvfølgelig kan du løse det. Hvorfor skulle du ikke kunne gøre det?«

Har det aldrig strejfet dig at stoppe, så snart du kunne?

»Stoppe som 60-årig – det kunne jeg ikke drømme om. Der ligger en udfordring i at få andre til at trives. Også at komme til en klasse, der ikke fungerer, og så få den til at lykkes. Når det lykkes, så er det jo næsten lønnen i sig selv. Gejsten er blevet større med alderen«.

At få ting til at lykkes - der er ikke noget så godt. At få en klasse til det - det er toppen.

Er du slet ikke blevet træt af elever efter så mange år som lærer?

»Haha, nej, hvordan kan man blive træt af andre mennesker?” ■