Magt og afmagt hos lærerne

Lærerne har brug for klare regler for anvendelse af magt

Der mangler klare regler for magtanvendelse på de frie skoler. Det er en usikker situation for lærerne, at de ikke står på et sikkert lovgrundlag, siger professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet. Han foreslår, at man overfører regler fra loven for anbragte børn og unge til skoleområdet.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ELS COOLS

Hvordan skal man gribe ind, hvis elever er i voldsom slåskamp i skolegården? Må man fastholde, flytte eller fjerne en meget urolig og forstyrrende elev? Og hvad gør man, hvis der er tale om en stor og velvoksen elev, som råber ukvemsord og udviser chikanerende adfærd?

Der er der faktisk ikke et klart svar på, når man er lærer på en fri skole.

Og det er usikkert for lærerne, at de ikke ved, præcist hvad de må og ikke må, mener professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard. For samtidig er der undervisningspligt, og undervisningen skal gennemføres, for at skolen kan leve op til sit formål, og mange lærere vil have siddende på rygraden, at man ikke må ”lægge hånd på et barn.”

Hverken frie grundskoler, efterskoler eller højskoler er dækket af en ordensbekendtgørelse på samme måde, som folkeskolen har sin egen ordensbekendtgørelse.

Ifølge Jørn Vestergaard er det ensbetydende med, at der ikke gælder særlige regler om magtanvendelse.

Skoleledelsen har dermed ikke særlige beføjelser til at fastsætte eller håndhæve ordensregler, der ville indebære uforholdsmæssige indgreb i elevernes personlige integritet eller selvbestemmelsesret.

»Derfor er der de samme gode grunde som på folkeskolens område til at gøre skolernes og de enkelte underviseres beføjelser mere klare«, siger Jørn Vestergaard.

Han forstår godt, hvis lærerne er forvirrede og er ængstelige for fyring og straf, hvis elever påstår at være blevet udsat for vold. For det er nemlig en risiko for lærerne, når der ikke er klare love og regler for, hvad man må som lærer, når eleverne bliver voldelige, chikanerer undervisningen, og ord ikke er nok.

Tyndt lovgrundlag

I vejledningen til folkeskolens ordensbekendtgørelse står der, at lærere må anvende magt i ”fornødent omfang” for at afværge, at ”eleven øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting”. De frie skoler er ikke omfattet af denne ordensbe- kendtgørelse, men selvom man måske skeler til den som lærer på en fri skole, finder man ikke et klart svar.

For hvad læreren konkret skal eller kan gøre, hvis det bliver nødvendigt, er ikke uddybet, og det er ifølge Jørn Vestergaard ikke godt nok. Og derfor har han fuld forståelse for de lærere, der mener, at det nuværende lovgrundlag er for tyndt.

»Der står ingenting om, hvad den enkelte lærer skal gøre, når det virkelig spidser til, og et udadreagerende barn skal bringes til ro. Man må selvfølgelig ikke bruge overdreven magt, men i farlige situationer, kan det være både nødvendigt og rigtigt at gribe ind. Det store problem er at finde ud af, hvad man må, og hvad man ikke må«, siger Jørn Vestergaard. Han foreslår derfor, at skoleområdet får et lovgrundlag, som ligner det, der er gældende for anbragte børn og unge under 18 år – nemlig voksenansvarsloven, som trådte i kraft i 2017.

Heri er udførligt beskrevet, hvordan den voksne må skride til handling alt efter situationens alvor. For eksempel er der beskrevet, hvordan og hvornår man må lave en fysisk guidning af et barn, der chikanerer sine omgivelser.

En fysisk guidning betragtes ikke i voksenansvarsloven for en magtanvendelse, der skal registreres og indberettes, som anbringelsessteder ellers er forpligtet til. Det gør den ikke, fordi den anses som værende nødvendig for at håndtere netop chikane.

»Lærere må ikke stå magtesløse tilbage, når realiteten er, at der er en risiko for, at lærerne møder vold, trusler og chikane i deres hverdag. Det må man tage konsekvensen af og få lavet et regelsæt, der kan håndtere det«, siger Jørn Vestergaard og tilføjer, at det ikke handler om, at lærerne skal have flere magtbeføjelser – kun at det gøres mere klart, hvad de helt konkret må og ikke må, som det skete på anbringelsesområdet for børn og unge med opdateringen af voksenansvarsloven i 2017.

Udførlig vejledning giver tryghed

Voksenansvarsloven indeholder udtrykkelige bestemmelser om afværgehjælp, fysisk magtanvendelse og fysisk guidning. Afværgehjælp indebærer, at barnet i tilfælde af tingsødelæggelse kortvarigt fastholdes eller føres væk. Desuden er der regler om registrering og indberetning af afværgehjælp og fysisk magtanvendelse.

»I tilknytning til den bekendtgørelse, der ledsager voksenansvarsloven, er der en udførlig og oplysende vejledning, som på udmærket vis bidrager til at skabe klarhed over, hvornår de forskellige slags foranstaltninger er tilladelige. En lignende vejledning på skoleområdet ville kunne give lærerne nærmere anvisninger og større tryghed i de tilspidsede situationer«, siger Jørn Vestergaard.

Han ser også fordele ved, at samtlige skoler registrerer og indberetter magtanvendelser, da det er en god rettesnor for udvikling af transparens og retningslinjer. Det er der i dag ikke pligt til, men det er en opfordring på folkeskoleområdet, som dog praktiserer det forskelligt fra kommune til kommune. ■

LOVGIVNINGEN: Udviklingen i folkeskolens lovgrundlag

Ved folkeskolens oprettelse i 1814 stod der blandt andet om god orden i skolen, at hvis formaninger ikke bar frugt, var det tilladt for lærerne at straffe børn under ti år med ”et lidet ris”, de større børn med en tynd tamp med knuder.” Som øvrige straffe nævntes advarsel, udelukkelse fra deltagelse i fornøjelser, friheder og legetimer samt nedflytning i klassen.

I 1860 meddelte ministeriet, at der i stedet for ris kunne bruges spanskrør. I 1938 udsendte Undervisningsministeriet en bekendtgørelse om forholdsregler til opretholdelse af god orden i folkeskolen. Den tillod anvendelse ”under særlige omstændigheder” af legemlig revselse overfor ”særlige og alvorlige forseelser”.

I 1952 blev legemlig afstraffelse i de københavnske kommuneskoler ophævet. I 1953 blev det fastslået, at afstraffelse med spanskrør var forbudt. I 1967 afskaffedes klø generelt i skolevæsenet med ”spanskrørscirkulæret”.

Illustration: Els Cools

I vejledningen til ordensbekendtgørelsen står der i dag, at ”under særlige omstændigheder kan der anvendes magt for at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting”. ■

LOVGIVNINGEN: Straffeloven sætter grænser for magten

Straffelovens §13 Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Straffelovens §14 En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. ■