6 minute read
»Når det ikke gør ondt, så bliver relationen ikke ødelagt«.
»Vi trækker vejret lidt langsommere, når vi ved, hvad vi skal gøre«
Personalet på botilbuddet PMU er glade for de konkrete handlemuligheder, voksenansvarsloven giver. Siden 2017 er det blevet mere tydeligt, hvad de må og ikke må, hvis en borger bliver voldelig, truende eller chikanerende.
AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HANS RAVN
»Gør det ondt?« spørger kursusleder Niels Braüner, mens to ansatte fra botilbuddet PMU fastholder en tredje kollega i et sikkert greb på madrassen midt i kantinen. Kollegaen vrider sig lidt. Og kan ikke komme fri. »Nej, det gør ikke ondt«, svarer Jesper Bundgaard Pedersen, som agerer et ungt og frustreret menneske, som personalet har været nødt til at fastholde.
Teknikken har de netop lært på kurset ”Omsorgsfuld magt”, hvor kursusleder Niels Bräuner kalder det for den ”mindst dårlige” håndtering af voldelige borgere. »Kan du komme fri?« Kollegaen på gulvet spræller lidt, men kommer ikke fri. »Det er vigtigt, at det ikke gør ondt, for I skal også have relationen bagefter«, forklarer Niels Bräuner.
»På den her måde kan I stadig pleje relationen og vise omsorg, selvom I fastholder en borger«.
Et skridt foran
Når der er personalemøde på bo- og uddannelsestilbuddet PMU i Sindal for anbragte børn og unge med særlige behov, er der altid et bestemt punkt på dagsordenen: Magt.
Har der været nogle magtanvendelser, eller har der været optræk til det? Har nogen udvist chikanerende eller truende adfærd – fysisk eller verbalt?
Det er sjældent, at der er ret meget at snakke om, for botilbuddet har ikke haft en eneste magtanvendelse det seneste år. Det ved de med sikkerhed, for som anbringelsesinstitution er der registrerings- og indberetningspligt, fortæller daglig leder Jenny Krogh.
»Men derfor er det stadig vigtigt at tale om. Det giver os en opmærksomhed på magtanvendelser, og vi får talt om situationer, hvor der måske kunne have været optræk til det«, siger hun og tilføjer:
»Ofte er der ikke noget at tale om, og så går vi bare videre, men vi vil hellere være et skridt foran og være på forkant, og derfor er det altid et punkt på møderne«.
Loven har gjort det lettere
Botilbuddet arbejder under voksenansvarsloven, som blev revideret i 2017 og kom med nye og konkrete handlemuligheder for personalet. Her blev blandt andet ”fysisk guidning” beskrevet som en mulighed, når en borger er vedvarende chikanerende.
»Før 2017 kunne et ungt menneske med styr på lovgivningen bare sige ”du må ikke røre mig, for jeg er ikke til fare” og så blive ved med at sidde og kaste kyllingelår i hovedet på den nye vikar«, som Niels Bräuner forklarer.
»Nu er der en mulighed for at føre det unge menneske væk fra måltidet med en fysisk guidning. Tidligere var det alle de andre, der skulle væk. Nu er der en lovgivning, der viser rammerne for chikanerende adfærd«, forklarer han med et konkret eksempel, som personalet på PMU kan nikke genkendende til. Og selvom personalet på PMU altid har haft en stor opmærksomhed på magtanvendelser, så har den nye lov fra 2017 gjort det lettere.
»Det er altid godt for os og nemmere at navigere i, når man præcist ved, hvad man må og ikke må«, siger Jenny Krogh. Og det er personalet enige i. »Det giver mig tryghed, at jeg ved, hvad jeg skal gøre, selvom vi ikke har haft brug for det i lang tid. Mine kolleger ved det, og vi ved, hvordan vi kan hjælpe hinanden. Vi taler om det og har været på det samme kursus. Det er trygt«, siger Jesper Bundgaard Pedersen.
Det samme mener hans kollega Peter Højbjerg:
»Vi trækker vejret lidt langsommere, når vi ved, hvad vi skal gøre. Der er ingen grund til at gå i panik eller overreagere, og vi ved også, at en magtanvendelse ikke behøver at gøre nas«. ■
»Når det ikke gør ondt, så bliver relationen ikke ødelagt«.
Niels Bräuner
»Utryghed er det ord, jeg oftest møder på skolerne«
Kursusleder Niels Braüner kalder det for uartigt og alvorligt for lærerne, at der ikke findes en konkret lovgivning for anvendelse af magt på grundskolerne.
AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HANS RAVN
Niels Bräuner har travlt med sin kursusvirksomhed "Magt og Omsorg", hvor han underviser i skånsom magtanvendelse. Hvor det i starten primært var botilbud under voksen- og socialansvarsloven, han underviste, er det nu mange grundskoler, der henvender sig til ham.
»Det er, som om magtanvendelse har været et tabu på skolerne. Men det er noget, man er begyndt at tale om nu«, siger han og kan godt forstå, at skolerne er begyndt at interessere sig for, hvad lærerne egentlig må og ikke må.
»Utryghed er det ord, jeg oftest møder på skolerne. Det er utrygt som lærer, at man ikke kender sin lovgivning eller at opdage, at den er så tynd som en kop te. Især når man står med børn, som potentielt kan tænde af«, siger Niels Bräuner. Han er uddannet socialpædagog og har selv arbejdet på institutioner for både kriminelle og anbragte børn og unge, inden han begyndte at undervise i "skånsom magtanvendelse" og selve lovgivningen omkring magtanvendelse.
»Jeg oplever en stor usikkerhed hos lærerne. Hvad sker der, hvis jeg tager fat i armen på en elev, hvad siger skolelederen, hvis vedkommende kommer forbi, og jeg står og har fat i en elev? Hvad bliver jeg klandret for? Hvad siger forældrene, og hvad sker der så?« siger Niels Braüner og kalder det både uartigt og alvorligt, at man lovmæssigt har ignoreret lærerne.
Niels Braüner mener, at man let kunne overføre 95 procent af den nye voksenansvarslov, der i 2017 blev konkretiseret til socialområdet, til grundskoleområdet. Så ville man have et konkret lovgrundlag til fysisk guidning, afværgehjælp og fastholdelse.
»Det er synd for lærerne, at de ikke har et konkret lovgrundlag, som kan hjælpe dem, når de skal løse de her situationer«. ■
»Når det ikke gør ondt, så bliver relationen ikke ødelagt«.
