Frie Skoler 6, 2022

»Jeg fandt ud af, at jeg også havde noget at byde ind med, selvom jeg var nyuddannet«

For Yuriy Lyaskovskyy har det lettet presset på det første år som nyuddannet lærer, at Randers Realskole tilbyder sparring i et team med kolleger, afdelingsleder og psykolog.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HANS CHRISTIAN JACOBSEN

»Vil du med i et supervisionsforløb over det næste halve år?«

27-årige Yuriy Lyaskovskyy indrømmer gerne, at han var lidt skeptisk og havde mest lyst til at sige nej, da han fik det tilbud cirka midtvejs i sit første år som uddannet lærer på Randers Realskole.

»Jeg følte ikke, at jeg kunne overskue mere på det tidspunkt. Jeg havde rigeligt at tænke på«, som han med et smil siger om sit første halve år på skolen.

Samtidig var han nervøs for, om han som nyuddannet havde noget at byde ind med. Men det skulle vise sig, at han tog fuldstændig fejl. Udbyttet blev stort, og at han gjorde sig nogle vigtige erfaringer under forløbet. »Jeg havde en tilbageholdenhed, for jeg følte ikke, jeg havde tid og overskud, men det gav mig rigtig meget som ny, så det var megafedt, at jeg kom med«, siger han.

Ingen gode råd

Supervisionsforløbet på Randers Realskole er ikke en mentorordning, men et forløb som lærere og pædagoger bliver tilbudt. Skolen har kørt det i to år, og formålet er at øge trivslen hos både lærere og elever. Forløbet går ud på, at fire lærere er i et intensivt forløb, som bliver styret af psykolog og ressourceperson på skolen Louise Brandt Guldberg.

Hver lærer finder i et interview med psykologen frem til et fokuspunkt, der tager udgangspunkt i, hvad barnet har behov for, at den voksne afprøver pædagogisk. Med ved bordet sidder også afdelingsleder Birthe Diederich, for så kan der undervejs i forløbet tages beslutninger.

»Trivsel går forud for fagligheden, og derfor er trivsel også et fokuspunkt for os. Supervisionsforløbene er et rum, hvor lærere og pædagoger får mulighed for at fordybe sig i de pædagogiske sider af lærer- og pædagogjobbet. Det er et af de aspekter, skolen arbejder med i forhold til godt trivselsarbejde«, siger Birthe Diederich.

Formålet er ikke at give lærerne gode råd, men at lærerne reflekterer og udvikler en praksis, får viden frem i lyset ved hjælp af spørgsmål, der ”forstyrrer” rutinerne. Målet er også at kunne give hinanden konkret feedback, hvor lærerne forholder sig til hinanden som fagpersoner.

»Supervision er et trygt og professionelt læringsrum, hvor vi "nørder" pædagogik sammen. Udgangspunktet er altid barnet, og målet er at finde frem til, hvad fagpersonen kan gøre for at rykke barnet, så den voksne skaber forandring«, forklarer Louise Brandt Guldberg.

En del af forløbet er også at overvære hinandens undervisning og efterfølgende at kunne give konstruktiv feedback, men også at kunne formulere en ros, så man ikke er i tvivl om, hvad det er, man får ros for.

Faglig selvtillid

Yuriy Lyaskovskyy fik supervision på et håndtere særligt én elev, som reagerede uhensigtsmæssigt i undervisningen. Med i forløbet var hans teammakker, og gruppen bestod samlet af to nye lærere og to erfarne lærere.

»Jeg fandt ud af, at jeg også havde noget at byde ind med, selvom jeg var nyuddannet og ikke havde 17 års erfaring. Jeg erfarede blandt andet, at jeg kan løbe i samme tempo som de erfarne, og at vi ville handle på samme måde. Det har givet mig en faglig sikkerhed. Jeg behøver ikke være usikker på det, jeg laver«, siger han.

Han oplevede også, at de input, han kom med, havde værdi for de mere erfarne lærere, og at de var nysgerrige på hinandens praksis. Og så tog han det tidligere som en selvfølge, at de erfarne lærere vidste, at de var gode. Men nu ved han, at selv erfarne lærere kan have brug for feedback og opbakning.

»Det har hjulpet mig meget som ny og givet mig selvtillid i egen gerning«.

Tutorordning og trivselssamtale

Udover supervisionsordningen har Randers Realskole, som er landets største privatskole med næsten 1350 elever, en tutorordning. En tutor skal tage sig ekstra godt af den nye lærer, hjælpe med praktiske ting og sørge for at invitere vedkommende med ind i fællesskabet.

Derudover bliver alle nye i løbet af den første tid inviteret til ressourcesamtale hos en af skolens trivsels- og ressourcepersoner for at være opmærksom på, hvordan den nye er faldet til, og om der er noget, skolen skal være opmærksom på eller give sparring på.

Når Yuriy Lyaskovskyy kigger tilbage på sit første år, er han glad for sin velkomst, og han er ikke i tvivl om, at det har været medvirkende til, at han ”overlevede” det første år som nyuddannet.

»Jeg er næsten overrasket over, at jeg ikke gik ned med stress det første år, for det sidder i ens bevidsthed som en frygt, at man måske ikke kan holde til det. Det siger statistikkerne jo næsten om de nyuddannede lærere,” siger han.

Han er glad for supervisionsforløbet, og set i bakspejlet havde han ikke behøvet at være så skeptisk. »Det kom faktisk på at godt tidspunkt, for jeg var kommet godt i gang med arbejdet og havde fået nogle problemstillinger i min klasse, som jeg gerne ville arbejde med«. ■

Hvis lærerne får noget ud af det, så gør eleverne også.

Birthe Diederich, afdelingsleder på Randers Realskole.