Tema: Den nye lærer

Lærerjobbet er blevet mere komplekst, og det rammer de nyuddannede

En mentorordning kan sikre, at nye lærere lander trygt i jobbet, siger forskningsleder på Via University College Lisbeth Lunde Frederiksen.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE

Er det blevet sværere at være nyuddannet lærer i sit første job? »Ja!« Svaret kommer uden tøven fra Lisbeth Lunde Frederiksen, der er forskningsleder ved Via University College og forsker i blandt andet lærerstartsordninger og overgangen mellem uddannelse og profession. For kravene til lærerne er blevet mange flere.

»Kompleksiteten i lærerjobbet er blevet meget større. Der er krav om dialogisk undervisning, varierende undervisningsformer. Forældrene bliver mere veluddannede og stiller større krav til læreren om, at der skal tages hensyn til lige netop deres barn. Samtidig skal man være en empatisk og nærværende lærer«, siger hun og tilføjer:

»Som nyuddannet er man fremmed i mange sammenhænge. Du skal lære alt det relationelle med ledelse, organisation og arbejdsplads. Du skal lære kulturen på den bestemte skole at kende. Der er rigtig meget nyt hver dag, som man som ny skal forholde sig til. Og det gør det svært at være ny lærer«.

Dertil kommer selve undervisningen på både det faglige og pædagogiske plan.

På læreruddannelsen har lærerne lært det teoretisk, men først i jobbet og med erfaringen kan de lære at omsætte teori til den konkrete situation. De skal lære at tage det professionelle skøn, der hele tiden er brug for i undervisningen, forklarer Lisbeth Lunde Frederiksen.

»Samtidig med alt det nye føler lærerne generelt et stort ansvar – de føler ansvar for den enkelte elevs læring og udvikling. Det optager dem meget«.

Lisbeth Lunde Frederiksen er ikke i tvivl om, at det er sværere at starte som nyuddannet lærer end som nyuddannet i så mange andre brancher, hvor der ofte er et facit, eller du har kolleger at sparre med om udfordringerne.

»Som lærer er du meget alene, og undervisningen kræver hele tiden, at du bruger dit professionelle skøn. Det skal de først til at lære i forhold til den teori, de har lært, og den konkrete kontekst de står i«.

Mentorordning kan være løsningen

Lisbeth Lunde Frederiksen mener, man gør de nyuddannede lærere en bjørnetjeneste, hvis man antager, at de kan indgå på lige fod med de erfarne lærere, selvom de har taget en læreruddannelse og kommer med masser af gåpåmod, energi og nyeste viden.

»Det er en fejl at betragte de nyuddannede som færdige lærere. De er dygtige – absolut dygtige – men de har brug for støtte. De er usikre, og der er så mange ting på en gang. Hvis man giver lærerne en mentor i en lærerstartsordning, hvor både mentor og nyuddannet lærer får tid til at reflektere sammen, så får man hurtigere en lærer, der kan klare sig. Men det kræver også, at mentor ved, hvad vedkommende skal gøre«, forklarer hun.

Lisbeth Lunde Frederiksen anbefaler, at man etablerer en lærerstartsordning, der er formaliseret og organiseret, så der er skemalagte tidspunkter for, hvornår en mentor og den nyuddannede skal mødes. Hvis det bare er, når ”der lige er tid”, så bliver det ikke, for alle har travlt.

Ordningen skal være systematiseret, og der skal være fastlagte tidspunkter, hvor gensidige observationer af hinandens undervisning kan gennemføres, anbefaler Lisbeth Lunde Frederiksen.

Mere tilfredse lærere

Allerhelst skal mentorordningen varetages af en uddannet mentor, som ved, at den skal tage udgangspunkt i den nye lærers praksis og udfordringer, så man undgår, at en erfaren lærer blot siger ”gør sådan her”, men i stedet lærer den nyuddannede lærer at reflektere over den praksis, vedkommende står i, og hvordan undervisningen kan udvikles, så den passer til situation.

»Vi ved, at lærere, der lærer at reflektere over egen praksis både bagudrettet og fremadrettet, hurtigere får fodfæste. Og vi ved, at de er nemmere at fastholde og mere tilfredse med jobbet. De kan se deres udfordringer og takle dem refleksivt. De bliver altså hurtigere dygtige lærere med en professionel identitet«, forklarer Lisbeth Lunde Frederiksen.

Men har de nyuddannede lærere ikke lært det på læreruddannelsen?

»Jo, på det niveau, man nu kan på en uddannelse. Men meget kan kun læres i konteksten, og derfor er en mentor rigtig godt«.

Et team er ikke nok

Lisbeth Lunde Frederiksen oplever ofte, at der bliver spurgt, om det ikke bare er nok at have sit team at sparre med. Men hun oplever, at det kan være svært at vise sin usikkerhed overfor teamet.

»Mange siger, at man skjuler sine udfordringer og vil ikke virke inkompetent over teamet. Især hvis man har en kollega, man arbejder tæt sammen med, så vil man gerne virke kvalificeret og helst ikke udstille sin usikkerhed«, forklarer Lisbeth Lunde Frederiksen. ■

SÅDAN HJÆLPER DU DE NYUDDANNEDE PÅ DIN SKOLE

Måske er der ikke en mentorordning eller lignende på din skole, men hvad kan du så selv gøre for at støtte en nyuddannet kollega? Lisbeth Lunde Frederiksen giver disse råd:

– Lav en form for introduktionshæfte til de nye, så alle de praktiske ting er afdækket. Hvem henvender jeg mig til, hvad er proceduren for det her, hvad kan man på den her tid af året. Praktiske ting, som mange nye lærere får at vide lidt tilfældigt og ofte i sidste øjeblik.

– Tilbyd at planlægge undervisning sammen med den nyuddannede. Tilbyd måske at mødes en gang om måneden for at tale om tingene. Inviter til fælles planlægning og udveksling af viden. Gå i dialog men undgå at fortælle den nye, hvad vedkommende skal gøre, eller hvad du plejer at gøre. Den nyuddannede skal udvikle sin egen praksis. ■

Nogle tilpasser sig – andre siger, ’det er ikke her, jeg skal være’

Lisbeth Lunde Frederiksen

I samarbejde med Lisbeth Lunde Frederiksen udbyder Frie Skolers Lærerforening en mentoruddannelse for medlemmer. Mentoruddannelsen kører over i alt fire dage i efteråret. ■ Se mere på fsl.dk/mentor22.