Jeg vil gerne skabe en madglæde hos eleverne.

Elever gør skolekøkkenet til Michelin

Madkundskabslærer Carina Skronski har fået 26 Michelin-kokke til at komme med en opskrift, som skolebørn kan lave i madkundskab. Opskrifterne har hun samlet i bogen 'Stjernemad – fra stjernekokke til skolebørn'.

Hey boys, hvad skal vi efter det her?«, siger Theodor fra 7.A til sine tre klassekammerater, der står bøjet over kogebogen.

En opbevaringsboks med couscous er netop blevet rystet grundigt, og som var den en menneskemagnet, bliver den nu båret rundt i skolekøkkenet omringet af de fire drenge. Jagten på elkedlen er gået ind, og på spørgsmålet om, hvorfor de egentlig rystede en boks med couscous, svarer drengene rutineret, at det er en god måde at få saltet og olien fordelt i couscousen.

7.A og 7.B på Bernadotteskolen i Hellerup har madkundskab, og eleverne er gået i gang før tid, selvom madkundskabslærer Carina Skronski egentlig havde bedt dem om at vente, til hun var tilbage.

»Men vi er jo bare gået i gang lige så stille«, lyder indvendingen fra eleverne, der piller løg og skærer gulerødder i mundrette stykker – og ja, ryster couscous og leder efter kogende vand. Situationen er et godt eksempel på det, der var med til at starte Carina Skronskis idé om en kogebog til børn med opskrifter fra stjernekokke.

»Jeg kan mærke, at eleverne gerne vil lære at lave mad. De vil gerne den praktiske undervisning. Derudover er børn vilde med kendte personer, og Michelin-kokkene er generøse og vil gerne børn. Så jeg tænkte: De to ting må kunne kobles«, siger hun.

Carina Skronski skrev derfor til kendte Michelin-kokke og spurgte, om de havde lyst til at bidrage med en opskrift til en kogebog, der skulle samle opskrifter fra stjernekokke til skoleelever. Der var ingen krav til rettens type eller størrelse, men den skulle være hurtig, billig og simpel, og så skulle det være en ret, et skolebarn kunne have glæde af at lære at lave.

Og responsen var overvældende, fortæller Carina Skronski. Kokkene var mere end klar på at hjælpe med hendes projekt. På magisk vis fordelte opskrifterne sig også ret godt inden for kategorierne morgen, grønt, kød og dessert:

»Jeg fik to opskrifter med knoldselleri i fokus, men derudover er det virkelig forskelligt, hvad kokkene har budt ind med«, siger Carina Skronski.

Der bakkes op

Opskrifterne har hun samlet i kogebogen 'Stjernemad – fra stjernekokke til skolebørn'. Den kan downloades gratis på stjernemad.dk og derudover findes den i begrænset fysisk oplag. Carina Skronski har nemlig skabt kogebogen ud af egen pengepung, og de folk, der har hjulpet hende med fotos, grafik, korrektur og hjemmeside har arbejdet frivilligt. Hendes formål med at lave kogebogen er ikke at tjene penge på den:

»Vi lærere har altid brug for inspiration. Og som madkundskabslærer vil jeg gerne give læreren et sjovere og måske lidt anderledes materiale til undervisningen. Jeg vil gerne skabe en madglæde hos eleverne. Og her er det jo den gastronomiske elite, der har hjulpet med at gøre madkundskabsundervisningen lidt sjovere for eleverne«, siger hun.

I denne time er det opskrifter fra Jonathan Berntsen, Kamilla Seidler Trebbien, René Mammen og Brian Mark Hansen, der skal afprøves: marokkansk-inspireret couscous med kylling og grøntsager, grillede kyllingespyd med græskar, soja og æggeblomme, hjemmelavet pasta med hjemmelavet pesto og pandekager med bærsorbet.

Nikolaj hakker løg, og kniven bevæger sig hurtigt hen over løget.

»Ej, Nikolaj! Pas på, at du ikke skærer dig«, siger Nanna.

»Jeg har styr på det«, siger Nikolaj.

Og det har han. Fingrene på hans venstre hånd er foldet ind under hånden, så knivbladet læner sig på fladen mellem de to midterste fingerled, og ingen fingre kommer i fare for kniven i højre hånd. Han har lært at gøre ligesom kokkene.

Og selv om løg er en taknemmelig ingrediens, er det en utaknemmelig råvare at hakke. Det må Julius erkende ad flere omgange, mens han hakker løg til kyllingespyd. Løsningen på de tilvandede øjne bliver at stikke hovedet ud ad vinduet med regelmæssige mellemrum.

Koldt parti

Intensiteten stiger hurtigt i skolekøkkenet, hvor eleverne går ind og ud mellem hinanden, mens snakken kører om alt fra makeuppunge til den bedste måde at tørre krydderurter på.

Hverken Nikolaj, Theodor, Bastian eller Milo kender de kokke, der har lavet opskrifterne til bogen, men de er enige om, at det er nogle fede retter, der er i den.

»Vi kender de fleste ingredienser i opskriften på kyllingelår med couscous, men krydderiblandingen ras el hanout har vi ikke hørt om før«, siger Bastian.

Daimi, Ludvig, Rose og Astrid skal lave pasta med pesto, og Daimi er gået i gang med at køre pastadejen i en røremaskine. Maskinen ryster lidt på bordet, så hun lægger sin krop hen over røremaskinen for at holde den fast.

»Carina, må de her stilke komme med?«, spørger Ludvig, der har hænderne fulde af krydderurter, mens han henkastet spørger Rose og Astrid, hvad det egentlig er, han står med. Persille?

Rose og Astrid skyller krydderurterne, som rigtignok består af persille og basilikum, og Ludvig tørrer dem i et viskestykke med et par ordentlige klask.

»Ludvig, nej!!«, råber hans pasta-pesto-makkere.

»Det skal jo alligevel hakkes!«, siger han og trækker på skuldrene.

De er alle fire enige om, at hjemmelavet pasta er »pænt grinern« at lave. Det har de prøvet et par gange før, så de ved, hvordan pastamaskinen fungerer. De kender heller ikke kokkene bag opskrifterne i ’Stjernemad’, men de synes, at det er nogle flotte billeder, der er i bogen.

»Og så er der de her underlige nogen«, siger Ludvig og viser glasset med ansjosfileter frem.

»Vil du smage en minifisk?«, spørger Ludvig og holder en ansjos helt op foran Daimis næse, der vrænger ansigt og skynder sig tilbage til pastaen.

Varmt parti

Maskiner larmer, stegepander syder, og knive hakker løs, mens Carina Skronski bevarer overblikket og løbende putter ting i opvaskeren. Hun kan tydeligt mærke, hvad hendes primære opgave er i løbet af de to timers undervisning:

»At svare på spørgsmål og holde øje med, at eleverne får gjort de ting, der ellers er risiko for, at de glemmer«, siger hun og griner.

»Og så rydder jeg mere op i dag end normalt. Men det vidste jeg, ville ske, når vi vælger at lave fire nye opskrifter på én gang«.

Nanna bryder ind og spørger, hvordan hun gør dét her, mens hun holder et knoldet stykke ingefær og et rivejern op i luften.

På vej hen for at hjælpe Nanna stopper Carina Skronski lige op ved komfuret:

»Må jeg lige sige noget? Lad dem ligge på panden. Når de er stegt, slipper de – det gør de ikke, så længe de er rå«, siger hun til Veronica, der er ved at stege kyllingespyd og er lidt utålmodig for at vende dem.

Langsomt bliver det lange bord tømt for råvarer, så kun skærebrætterne står tilbage som et levn fra en aktivitet, der var engang, mens alle elever er samlet i det varme hjørne af skolekøkkenet. Pastaen hænger til tørre på det dertil egnede pastastativ, og eleverne lader fingrene glide igennem pastastrimlerne, som var det et klokkespil.

Da pastaen skal i gryden med kogende vand, ryger et par pastastrimler på gulvet – men den fikser Ludvig hurtigt: Vupti, og så er de tabte pastastrimler oppe i gryden.

»LUDVIG!«, udbryder Astrid, Rose og Daimi.

»Hvad? Jeg kan ikke så godt lide madspild«, siger han til pigerne, der kigger bebrejdende på ham, mens de forsøger ikke at grine.

Mens pastaen koger, går de fire elever over for at lave pestoen færdig. Og det tager lidt tid at blive enige om, hvor meget parmesan der skal i pestoen.

»DEN KOGER OVER, CARINA, DEN KOGER OVER!«, lyder det pludselig ovre fra komfuret.

Carina Skronski må lynhurtigt sætte en foodprocessor fra sig på kanten af en bordplade. Den er på vej til at falde ned, men hun griber den, får den op på bordet og når hen i tide til at flytte gryden af blusset, så det kogende vand falder til ro. Og eleverne lærer, at man altid skal holde øje med frisk pasta, når det koger.

Service!

Kyllingespyddene er færdige, og Nanna og Veronica er i gang med at lave en sojadressing, man kan dyppe kyllingespyddene i. Opskriften siger, at der skal en rå æggeblomme i.

»Carina, må vi ikke godt lade være med at putte en æggeblomme i? Det er altså for underligt. Lidt klammo«, siger Nanna.

De får lov til at lave fire skåle sojadressing – to med æggeblommer og to uden. Og tempoet i rummet ændrer sig: De røde kinder bliver kølet med store glas vand, snakken bliver svagere og mindre, og det er tid til at dække bord. Nikolaj, Theodor, Bastian og Milo dækker op til 14, og da de mener, at de er færdige, spørger Carina, om de har tænkt sig, at alle skal spise med fingrene. Da bordet også er dækket med bestik til alle, sætter eleverne sig til bords og rækker tallerkener på kryds og tværs, så alle får lidt af det hele.

»Milo, vi to er jo bedste venner, så vil du ikke lige give mig et kyllingelår?«, siger Julius og rækker armen ind foran de andre.

Og med ét opstår den magiske, sjældne madro i 7. klasse. Den varer dog kun kort:

»Det er virkelig lækkert det her!«, lyder det fra de fyldte munde.

»Kyllingelårene er virkelig gode«, siger Theodor.

»Ha, det siger du bare, fordi du selv har været med til at lave dem«, svarer Nanna.

»… Men den der trend med æggeblommer, den skal dø!«, siger Veronica.

»Men sojablandingen går godt til pastaen, fordi pastaen mangler salt«, lyder det fra Ludvig.

Og da hovedretterne er ryddet af bordet og pandekager med bærsorbet stilles frem, virker klassen helt salig og træt:

»Det har I sgu lavet godt, piger«, siger Daimi til Ester og Olivia, der har brugt timen på at lave et tårn af pandekager, øve pandekagekast med Julius og smage bærsorbeten til, så den rammer den helt rigtige balance mellem bær, citronsaft og sukker.

»Må man godt tage tre, hvis man tager en med til sin far?«, spørger Julius. ■

Fakta om Carina Skronski og kogebogen ’Stjernemad – fra stjernekokke til skolebørn’

Kogebogen ’Stjernemad – fra stjernekokke til skolebørn’ kan downloades gratis på stjernemad.dk. Bogen kommer også til at kunne lånes som klassesæt og lærereksemplar på mindst to CFU’er.

I bogen er der en liste over de bidragende kokke, hvor man kan læse om, hvilke restauranter de arbejder på, hvilke udmærkelser de har opnået, og hvad Michelin-traditionen egentlig er for en størrelse.

Carina Skronski har undervist i madkundskab på Bernadotteskolen i 22 år. Hun er autodidakt kok og har siden slutningen af sine teenageår arbejdet med mad. Dels som praktikant hos Camilla Plum, dels som selvstændig med cateringfirma og dels som madskribent for blandt andet Berlingske.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH