FORMANDEN OM FOLKETINGSVALGET:

»Vi har brug for politikere, der giver lærerne metodefrihed, og som respekterer deres faglighed«

Monica Lendal Jørgensen ser tilbage på en regeringsperiode, hvor de frie skoler ofte er blevet omtalt med kritik og skepsis i stedet for at blive anerkendt for deres arbejde. Hun håber på mere anerkendelse af de frie skoler, men også på mere frihed og udvikling for hele grundskolen efter det kommende folketingsvalg.

AF METTE SØNDERGÅRD • MSO@FRIESKOLER.DK ARKIVFOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Hvordan har den seneste regeringsperiode været.

»Der er efter min opfattelse blevet truffet en række beslutninger, som har haft negative konsekvenser for de frie skoler og dermed også vores arbejdspladser og lærernes mulighed for at bidrage til at være en alternativ skoleform. For eksempel er tilsynsstrategien blevet strammet, og mens ministeriet og regeringen har lagt meget energi i at forbedre forholdene på folkeskolerne og for lærerne i folkeskolen, har vi ikke oplevet samme opmærksomhed på lærerne i de frie skoler. I nogen sammenhænge har jeg haft en fornemmelse af, at skole i ministeriets optik er folkeskole, og at frie skoler er nogle, man må leve med. Lærerne på de frie skoler har ikke haft undervisningsministerens opmærksomhed på samme måde, som hun har gjort en stor indsats for at rette op på det forholdsvis slidte forhold, der har været til lærerne i folkeskolen og efter konflikten i 2013. Men perioden har også været præget af corona. Og i den sammenhæng har vi haft et virkelig godt samarbejde med den siddende regering og med undervisningsministeren«.

Føler du, at de Frie Skoler er blevet overset?

»Når der har været fokus på de frie skoler, så har det oftest ikke været på en positiv måde. Det har handlet om regeringens målsætning om at stramme og regulere yderligere – og også helt konkret med en målsætning om at lukke skoler eller skoleformer, som man mente ikke skulle have lov til at være der – for eksempel de muslimske skoler. Når der har været fokus på de frie skoler, så har det ofte været med en kritik eller en skepsis. Jeg synes, det er ærgerligt, for alle børn har krav på den bedst mulige skolegang, uanset om det er på en fri skole eller en folkeskole. Opmærksomheden på de frie skoler har været rettet mod, om man nu også gjorde det som i folkeskolen. Jeg synes ikke, de frie skoler og lærerne på de frie skoler får den anerkendelse, de fortjener, for det, de bidrager med til den fælles grundskole, som vi jo alle sammen skal tage ansvar for«.

Hvad kunne være godt for de frie skoler og hele grundskolen?

»Jeg drømmer om, at vi får en regering, som opfatter skole og uddannelse som en investering i fremtiden, så vi får bedre mulighed for at lave den bedst mulige skole – at man holder op med at betragte skole og uddannelse som en udgift, som man skal forsøge at begrænse mest muligt. For at lærerne kan løfte opgaven bedst muligt, er vi nødt til at have rammerne, der skal til. Det kan ikke nytte noget, at man laver rammer, hvor det bliver sværere og sværere at forholde sig til, at børn er forskellige og lærer på forskellige måder. Vi snakker meget om trivsel – det er vanvittig vigtigt – men vi skal også tale om undervisningen og undervisningens kvalitet. Vi er nødt til at have politikere, som anerkender, at selv om skolen ikke kan løse alle problemer, så har skolen og lærerne kæmpestor betydning for den enkelte elevs udvikling, og det kræver investering og udvikling af skolen«.

Hvad håber du, valget kan ændre på?

»Vi har brug for politikere, der giver lærerne metodefrihed, og som respekterer deres faglighed og er med på, at vi skal lave skoleudvikling. Rigtig meget skoleudvikling kan komme fra de frie skoler, fordi vi har muligheden for at gøre noget andet og prøve noget nyt. Det kunne man godt lade sig inspirere af. Politikerne skal ikke detailstyre så meget. Jeg håber, vi får politikere, der anerkender, at de frie skoler er en succes, og at lærerne er dygtige – i stedet for at kritisere de frie skoler og lærerne på de frie skoler for ikke at gøre det som i folkeskolen og for ikke at tage socialt ansvar De frie skoler er en succes, og den succes tilfalder jo i høj grad lærerne, men den anerkendelse savner jeg fra politikerne. De finder ofte undskyldninger for, at det går så godt. Jeg savner politikere, der tager de frie skoler og lærerne på de frie skoler med ind i ligningen, når vi snakker grundskole«.

Er der noget, du frygter?

»Jeg frygter, at vi efter valget igen kommer ud i en situation, hvor kommunerne skal spare så meget på folkeskolerne, at vi får en ny bølge af nedlæggelser af folkeskoler, og at vi så igen får den her polarisering mellem de frie skoler og folkeskoler, hvor de frie skoler må overtage forpligtelsen til at tilbyde et relevant skoletilbud ude i de små lokalsamfund. Jeg frygter, at krisen betyder færre penge at lave skole for. Det er katastrofalt i forhold til både undervisning og trivsel«.

Men det kunne jo betyde flere kunder i butikken?

»Vi har ikke noget håb om, at vi skal overtage driften af kommunernes skoler. De frie skoler skal altid være et alternativ til en stor og velfungerende folkeskole, og vi skal ikke slås om eleverne. Det har aldrig været formålet med de frie skoler i Danmark«.

Hvis man skal stemme med frie skolers briller, hvad skal man så stemme?

»Det må man sandelig selv om. Man skal stemme fuldstændig efter sin egen overbevisning. Men uanset hvem man stemmer på, så synes jeg, at man skal kræve, at politikerne prioriterer skole og uddannelse, for det er det, som er forudsætningen for en god fremtid for vores børn og unge«. ■

Jeg håber, vi får politikere, der anerkender, at de frie skoler er en succes, og at lærerne er dygtige

MONICA LENDAL JØRGENSEN