Æh, øh – åh!

Æh, øh – åh! Mange vokallyde gør det danske sprog vanskeligt

Et nyere studie tyder på, at dansk faktisk kan være sværere at lære end andre sprog. Ifølge forskerne handler det om udtalen.

En klassiker som ’rødgrød med fløde’ kan få udlændinges tunger til at slå knuder i forsøget på at udtale det danske ø rigtigt. Og det er da i grunden også underligt, at ’gynge' staves med y, men udtales med ø. At i’et i ’midt’ udtales som e. At nogle børn kan sige ’schyyy’, men ikke ’stol’.

Eksempler på det danske sprogs krumspring og udfordringer er der nok af, men kan man egentlig svare konkret på, hvorfor det danske sprog er så svært at lære?

Fabio Trecca kan. Han er seniorforsker og ph.d. ved Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik ved Aarhus Universitet – og i foråret 2021 færdiggjorde han et studie, der brød med den hidtidige antagelse om, at alle sprog er lige nemme eller lige svære at lære.

»Vores studie tyder på, at dansk faktisk kan være et mere vanskeligt sprog at lære end for eksempel norsk og svensk. Det forklarer dermed, hvorfor studier i 2008 viste, at danske børn i deres første år er forsinkede i læringen af deres modersmål, når man sammenligner med børn fra andre europæiske lande – herunder Sverige og Norge, som rent socioøkonomisk ellers er lande, der ligner Danmark meget«, siger Fabio Trecca.

Studiet samler op på al forskning om det danske sprog siden 1998. Det er en del af det større forskningsprojekt The Puzzle of Danish, der siden 2017 har undersøgt, hvordan dansk adskiller sig fra andre sprog, og hvad det betyder for vores måde at kommunikere på, fortæller Fabio Trecca, der udover at være

førsteforfatter på studiet også er seniorforsker og ph.d. ved Trygfondens Børneforskningscenter.

Et drilsk talesignal

Ifølge forskeren er det særlige træk ved udtalen – fonetikken – der gør dansk til et sværere sprog at lære. Dels har vi mange vokaler og såkaldte vokallyde på dansk. Den samme vokal kan nemlig udtales på forskellige måder, og alt afhængigt af hvordan man tæller, er der op til 40 forskellige vokalkvaliteter på dansk. Et mere konservativt estimat vil være omkring 20 – men det er stadig mange flere, end der er på de fleste europæiske sprog.

Dels har det danske sprog ofte konsonanter, der er svækkede eller reducerede til vokalagtige lyde, så de ikke rigtig er konsonanter længere:

»Vi kalder det ’consonant reduction’. Hvis du for eksempel tænker på ordet ’kniv’– så er v’et med tiden blevet til en u-lyd. Det er altså blevet til en vokal«, siger Fabio Trecca.

De to træk gør, at vi får et meget ’vokalagtigt’ talesignal med mange nuancer, forklarer forskeren. De hårde konsonantlyde i talestrømmen forsvinder, så den i stedet bliver et flow af lyde, som kan være svære at skelne fra hinanden. Det gør det svært for en, der ikke kan sproget – for eksempel et barn eller en, der kommer fra udlandet – at vide og lære, hvor ét ord slutter, og det næste ord starter. Ordgrænserne bliver slørede, siger Fabio Trecca.

Hjernens system for lyde

Generelt gælder det, at jo yngre man er, desto lettere er det at lære udtalen af et nyt sprog. Det forklarer Mette Vistisen, der er uddannet logopæd og har specialiseret sig indenfor børne-logopædiområdet. Hun er blandt andet specialist ved VISO, Den Nationale Vidensog Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og i specialundervisningen.

»Det lille barns hjerne hører lyde i omgivelserne, og når det bliver talt til. Det lærer, hvilke lyde der er vigtige og har betydning i sproget, og dem bliver der gjort plads til i hjernen. Samtidig lærer man at skelne lydene fra hinanden. De lyde, man hører, men ikke får øvet sig på at skelne fra hinanden, får hjernen ikke lavet pladser til – og dermed lærer den ikke at adskille dem«, siger Mette Vistisen.

»Hvis man først skal lære dansk som stort barn eller voksen, vil det dermed være en udfordring, da der er mange af de danske vokallyde, der ikke findes i andre sprog. Jo tidligere hjernen lærer, hvilke lyde der er relevante, desto lettere er det«.

Hun bliver tit spurgt af forældre om, hvorfor nogle børn har udtalevanskeligheder og andre ikke har. Og oftest er der ikke nogen forklaring. Men de ser en overrepræsentation af familier, hvor mor eller far også har haft udtalevanskeligheder, og børn, der har haft perioder med høretab på grund af eksempelvis mellemørebetændelse eller dræn.

»Langt de fleste gange skyldes et barns udtalevanskeligheder, at det simpelthen ikke har fået lavet et system – eller det rigtige system – for, hvornår jeg skal bruge hvilke lyde. Man ved ikke hvorfor, det er sådan, og ofte er der ikke nogen entydig forklaring«, siger Mette Vistisen.

Man kunne måske tro, at der var en sammenhæng mellem udfordringerne ved at lære det drilske danske sprog og børn, der har udtalevanskeligheder, men:

»Det er to forskellige ting, der ikke har noget med hinanden at gøre. Børn med udtalevanskeligheder har oftest problemer med udtalen af konsonanterne, mens det er vokalerne, der driller, når man skal lære udtalen af det danske sprog«, siger logopæden.

Fokus på konteksten

Fabio Trecca og kollegaernes studie viste også, at dansktalende voksne bruger såkaldt

kompensatoriske strategier i form af kontekstsignaler, når de taler med hinanden, fordi udtalen nogle gange kan være så kompliceret og utydelig.

»To nordmænd, der taler med hinanden, kan i princippet nøjes med at høre efter, hvad den anden siger – så er det forstået. Men når to danskere taler med hinanden, er de langt mere afhængige af andre typer af information, som for eksempel den omgivende kontekst og det, der er blevet sagt før, fordi udtalen og talesignalet nogle gange er så svært at forstå«, siger Fabio Trecca.

Konteksten på dansk er altså særlig vigtig, og hans bedste råd til dig som lærer er derfor at være ekstra opmærksom på at skabe en solid og robust sproglig kontekst, som barnet kan bruge til at forudsige, hvad der nu skal ske, eller hvad en anden person siger:

»Tænk over, hvordan du kan inddrage konteksten mere i det, der arbejdes med på klassen. Brug gentagelser i dit sprog – jo flere chancer, børnene får for at høre et ord, desto bedre. Gentag også, hvad barnet siger, og byg videre på det, så ordforrådet og sproget udvides«, siger forskeren.

»Den visuelle kontekst er også vigtig: Skab bedre og mere eksplicitte forbindelser mellem det, du siger, og det, som du taler om på klassen – genstande, personer, handlinger. Peg for eksempel på de relevante billeder, når du læser en bog«.

E-lefant eller æ-lefant

En af de største udfordringer for børn og voksne, der skal lære det danske sprog som andetsprog, er ifølge Mette Vistisen, at det danske sprogs yndlingshobby er at skrive et ord med bogstaver, der burde give en bestemt udtale, men alligevel udtales på en helt anden måde.

»Hvis du skal stave mit navn, Mette, så er der to e’er, og de skrives på samme måde, men den første e-lyd er et ’æ’, og den sidste er et ’øh’. Så vi skal tænke på, at ofte er det ikke nogen særlig god støtte at skrive ordet. Børnene skal lære at skelne alle de her lyde fra hinanden. Og det skal italesættes«, siger hun.

Mette Vistisen pointerer, at man også kan diskutere, i hvilken grad de klassiske plakater med det danske alfabets bogstaver hjælper børnene med deres udtale: Siger du rent

faktisk e-lefant eller i virkeligheden æ-lefant? Siger du virkelig ’ost’ med o, eller siger du ’åst’?

»Alle de forskellige vokalkvaliteter gør det danske sprog enormt svært at lære. Alene ø-lyden har vi tre kvaliteter af – tænk bare på ordene løve, høne og ørn. Hvis man fra barnsben ikke har lært at skelne de lyde fra hinanden, kan man faktisk ikke høre alle nuancerne«. ■

GODE RÅD TIL LÆREREN FRA TALEPÆDAGOGEN:

• Team op med en logopæd, hvis duhar børn i klassen med udtalevanskeligheder.Man kan nemt blive forvirret,hvis et barn for eksempel siger ’dol’ istedet for stol, men godt kan sige ’sø’.Hvor er problemet så? En logopæd kananalysere, hvad der går galt i barnetssystem, hjælpe med at lave et nyt systemog den manglende lyd.

• I det små kan man hjælpe barnet tilat lave den svære/manglende lyd påen anden måde. For eksempel: »Prøvat lade som om, du skal sige ’ssssssschlillebror, du larmer’«. Og når det så lykkes:»Flot! Prøv så at sige ’stol’«. Dethandler om, at barnet skal lære, at ’orv,din tunge gør det her, vi skal lige haveden til at gøre det her i stedet’.

• For børn, der skal lære dansk somandetsprog, er det vigtigt at give demen bevidsthed om, at selvom vi skrivere, så kan det være forskellige lyde,vi bruger. Når de skal lære en lyd, såvis dem et penalhus og sig ’penalhus’.Når de har det på plads, så sig: »Og såskriver vi det på den her måde«. Jo ældre,de er, desto flere regler kan manlære dem.

DET DANSKE SPROG OG LÆRERROLLEN

Har du elever i din klasse, derskal lære dansk som andetsprogeller elever, der har udtalevanskelighederpå dansk,kender du måske til nogle afovervejelserne og udfordringernebeskrevet i denne artikel –de kan måske endda virke overlappende.

Faktum er dog, at børns udtalevanskelighederog det vanskeligeved at lære det danskesprog er to ting, der ikke har nogetmed hinanden at gøre. Ogdet kan være godt at være bevidstom, så du ikke spilder tidog energi i din undervisning. Forhvad kan du så gøre? Du kanikke lave om på sproget. Måsketale mere tydeligt? Faktisk hellerikke. Læs med og bliv klogere.