Fyens Stifts årbog 2017: Stærke rødder - nye skud by Fyens Stift

STÆRKE RØDDER

NYE SKUD F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 017

KIRKEN ER IKKE ET MUSEUM

Et provokerende og debatskabende kirkespil

ÅR 2036

Unge præsters bud på folkekirkens udvikling

UNGE ØRER

Novelle som foregår i 1517

PROVSTERNES BERETNING Nyt fra de 11 provstier

Overalt på Fyn er der plantet æbletræer for at markere reformationsjubilæet

Indhold

5 REFORMATIONEN FORTSÆTTER!

Indledning ved biskop Tine Lindhardt

6 JEG VIL IKKE LADE MIG SKRÆMME AF DOMMEDAGSPROFETIER

I Nyborg plantede udklædte børn et reformations-æbletræ

8 EN ANDEN MÅDE AT BRUGE KIRKERUMMET PÅ

Reformationsåret blev skudt i gang med øl og kage

11 KIRKEN ER JO IKKE ET MUSEUM

Et moderne kirkespil behøver hverken være hyggeligt eller pædagogisk

14 SOGNETS SAMLINGSSTED

Udstillingen ”Fynsk præstegårdskultur gennem 500 år”

16 ET LUTHERSK SMØRHUL

Mød præsteparret i den 300 år gamle præstegård i Kølstrup

18 ÅR 2036

Unge præster giver deres bud på, hvordan folkekirken udvikler sig

22 TANKEVÆKKENDE CITATER

Farvestrålende postkort med citater af Martin Luther

24 MUSIK ER DJÆVELENS FJENDE

På Sydfyn holdes Luthermesser med ny musik og nye salmer

26 DENGANG ALLE KNEB GJALDT

Ester Rützou vækker reformationens farverige fynske skikkelser til live

28 UNGE ØRER

Novelle om den begavede dreng Peder, som levede i 1517 på Fyn

32 REFORMATIONEN – EN BID AD GANGEN

Stor interesse for at fordybe sig i folkekirkens grundlag

34 DET FOREGIK JO OGSÅ LIGE HER

Folkekirkens Skoletjeneste laver undervisningsmateriale om reformationen

36 REFORMATIONEN PÅ FYN

Historikeren Lars Bisgaard skriver om optakten til reformationen

37 HVIS IKKE...

Hvordan var det gået, hvis reformationen ikke var nået længere end til Wittenberg

38 ÅRSBERETNING

Med beretning fra alle provstier i Fyens Stift

Biskop Tine Lindhardt

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Reformationen fortsætter! For 500 år siden slog munken Martin Luther 95 teser mod afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg. Luthers teser var tænkt som et oplæg til debat i kirken og samfundet, men konsekvenserne blev mere dramatiske. En helt ny og anderledes måde at være kirke og samfund på var sat i gang. Protestantiske kirker skilte sig ud fra den katolske kirke blandt andet i Tyskland og i Norden. Kirken blev fornyet. Ikke bare for fornyelsens skyld, men fordi Luther læste i sin Bibel, vendte tilbage til rødderne og derfra hentede fornyelsen. Helt centralt i reformationen står, at vi mennesker ikke skal præstere os til en plads hos Gud. Det vil vi aldrig kunne, og det skal vi heller ikke. Gud giver os den plads, kvit og frit. Det kan vi stole på og tro på, og det har vi dåbens ord på. Det er der en kæmpe frihed i. En frihed fra præstationsræs og frygt for ikke at slå til. Vi får en fri ryg. Det er ikke en frihed til at blæse på andre mennesker. Tværtimod er det en frihed til at gøre det, som andre mennesker har gavn og glæde af. Ikke for at vi selv kan opnå anerkendelse, men fordi der er brug for det. Denne reformatoriske erkendelse finder jeg personligt stor trøst og glæde og frimodighed i, sagt med et gammelt ord. Reformationen og 500 års jubilæet er blevet markeret med hundredvis af begivenheder, også på Fyn. Træplantning, koncerter, foredrag, udstillinger, gudstjenester, Kirkens Døgn, teater og debatter med reformationstema – for nu at nævne noget. Glæd jer til at læse om nogle af de mange begivenheder her i Årbogen og se flotte fotos af dem. Har reformationsåret så været en succes? Hvis man ser på den kreativitet, der er udfoldet fra præster, menighedsråds, frivilliges og ansattes side, og på den opbakning, der har været til arrangementerne, så er svaret ubetinget ja! Vi har på Fyn formået at få fejringen ud i alle kroge af stiftet, og mange børn, unge og voksne har involveret sig i fejringen. Det kan vi være glade for. Godt gået – og tak til jer alle! Jamen så kan vi vel sætte flueben ved reformationsåret og konstatere, at vi nåede det, vi skulle! Nej, så enkelt er det ikke. Reformation er nemlig ikke bare noget, der skete engang. Reformation er noget, der sker hele tiden. En stadig fornyelse. Ikke af evangeliet selvfølgelig, men af den måde vi er kirke på. Luther oversatte Bibelen til dagligsproget, så enhver kunne læse den. På samme måde skal vi tale evangeliet ind i tiden, så det bliver nærværende, også for dem der ikke kommer i kirke så tit. Inspirationen og fornyelsen skal vi hente ved at gå tilbage til rødderne. Men vi skal ikke blive der. Vi skal give kristendom og tro videre, så det giver mening for mennesker i dag, og så det bliver ved med at være en del af vores virkelighed og vores dagligdag også om 19, 50 og 500 år. Det er opgaven. Reformationen fortsætter. Stærke rødder – nye skud. TINE LINDHARDT

Biskop

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

”Jeg vil ikke lade mig skræmme af dommedagsprofetier” Overalt bliver der plantet æbletræer i reformationsåret. Også ved kirken i Nyborg, hvor udklædte børn plantede et træ fastelavnssøndag

”HVAD VILLE DU GØRE, HVIS JORDEN GIK UNDER I MORGEN?” ”JEG VILLE PLANTE ET ÆBLETRÆ I DAG!”

Martin Luther er tillagt det overraskende svar på spørgsmålet om, hvad han vil stille op ved udsigten til dommedag. Hans svar har inspireret mennesker i hele verden til at plante æbletræer. I Nyborg var det indianere, sommerfugle og prinsesser, der plantede et æbletræ efter familiegudstjenesten fastelavnssøndag. Mens børnene og deres forældre var til gudstjeneste, blev træet anbragt i et stort hul ved kirkens gavl, og da børnene myldrede ud af kirken, fik de lov til at kaste jord i hullet, så træet kan vokse sig stort og bære æbler i mange år. AT LEVE I TILLID

Træet skal ifølge provsten i Nyborg, Hans Bredmose Simonsen, minde børnene – og alle os andre – om, at vi ikke skal leve vores liv i frygt. Han husker en tid, hvor vi lod os skræmme af truslen om atomkrig. Senere blev vi skræmt af forurening og hul i ozonlaget. I dag er vi bange for terrorister, der fulde af had til vores livsform bomber uskyldige mennesker i Europas storbyer. Men provsten vil ikke leve i frygt. ”Jeg vil ikke lade mig skræmme af dommedagsprofetier. Jeg vil leve i tillid til, at Gud vil lade mig stå op i morgen og Ved Nyborg Kirke blev æbletræet plantet af katte, hekse og prinsesser.

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

i overmorgen, og hvis han ikke vil, så er det Hans sag. Jeg vil leve i tillid!,” siger Hans Bredmose Simonsen. Ifølge provsten er vi tilbøjelige til at trække os selv og hinanden ned i frygt, og her er historien om Luther og æbletræet fuld af håb – og trods. ”Jeg vil plante det her træ, jeg vil sidde og kigge på det, og om nogen tid vil jeg se, at det vokser og springer ud. Jeg vil leve mit liv nu og glæde mig over det,” siger provsten. BØRNENE HUSKER DAGEN

De udklædte børn i Nyborg bekymrer sig sandsynligvis ikke om dommedagsprofetier, mens de knokler rundt med jord og planteskeer, men de vil nok huske, at de har været med til at plante træet. ”Om nogle år, når de kommer til konfirmandforberedelse, går vi ud og kigger på æbletræet. Så fortæller de, at det træ var de med til at plante, og vi taler om, hvorfor vi plantede det,” siger Hans Bredmose Simonsen. Når børnene bliver voksne, går de måske forbi træet med deres egne børn og fortæller om dengang de plantede træet efter fastelavnsgudstjenesten. ”Måske vil de også huske historien om Luther, og på den måde kan fortællingen give livsmod, ikke bare til os, men også til næste generation,” slutter provsten.

I Luthers hjemby Wittenberg er der plantet en ”Lutherhave” med 500 træer for at markere reformationsjubilæet. Kristne kirker over hele verden har adopteret et træ og samtidig plantet et træ hjemme hos sig selv. Fyens Stifts reformationstovholder, sognepræst Torkil Jensen plantede et træ i Lutherhaven i 2014, og biskop Tine Lindhardt plantede søstertræet ved Odense Domkirke i 2015. Fastelavnssøndag 2017 var det de fynske sognes tur, og æbletræer blev plantet overalt ved kirkerne. I 2036, når vi fejrer det danske reformationsjubilæum, vil træerne være store og bære frugt.

Sognepræst Torkil Jensen plantede det første fynske træ i Wittenberg i 2014.

Provst Lars Ole Jonssen plantede æbletræet ved Fåborg Kirke fastelavnssøndag 2017.

Biskop Tine Lindhardt plantede søstertræet, et fynsk Ingrid Marie æbletræ ved Odense Domkirke i 2015.

Biskop Tine Lindhardt plantede det første træ i en ”Lutherlund” ved Haastrup Kirke fastelavnssøndag 2017.

Måske kommer den lille mariehøne, Merle Møller Vous Christensen engang forbi æbletræet ved Nyborg Kirke med sine egne børn, og så kan hun sige: ”Det træ var jeg med til at plante.”

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

En anden måde at bruge kirkerummet på Reformationsåret blev skudt i gang med øl og kage – og en biskop i sit eget tøj

a biskop Tine Lindhardt gik op ad midtergangen i en propfyldt Odense Domkirke den 12. januar, var hun ikke i bispekåbe. Hun var i sin røde jakke. Hun holdt heller ikke nogen prædiken, men en markant tale om, hvordan vi med afsæt i reformationen fornyr kirken igen – og bagefter var der hverken altergang eller kirkekaffe, men øl og kage. ”Kirken kan sagtens bruges til andet end gudstjenester. Den kan for eksempel bruges som forsamlingshus, som vi gjorde, da vi holdt nytårskur for at skyde reformationsåret i gang,” siger biskoppen.

STRIKKECAFÉ I KIRKEN

Mange steder bruges kirkerummet allerede til for eksempel babysalmesang, koncerter og foredrag. Og der er flere tiltag på vej. I Udby Kirke på Vestfyn er menighedsrådet ved at undersøge muligheden for at lave et samlingssted for sognets beboere bagerst i kirken. Planen er at flytte kirkens orgel længere frem i kirken, så der bliver plads til at holde for eksempel litteraturkreds, strikkecafé og herrehygge i det tårnrum, hvor orglet står i øjeblikket. I landsbyen Sdr. Asmindrup på Sjælland udskiftes kirkebænkene med løse træbænke, så man får et fleksibelt kirkerum, hvor der er mulighed for at stille bænkene anderledes op – f.eks. vendt, så man kigger på hinanden. Man kan også tage bænkene helt ud af rummet og fylde det med puder eller dække op til middag. ”Måske vil vi ikke gå helt så drastisk til værks på Fyn, men jeg synes, at vi skal diskutere, hvordan vi kan bruge kirkerummene bredere, og jeg håber, at flere menighedsråd får lyst til at åbne kirken på nye måder.” siger biskoppen. HVOR GÅR GRÆNSEN?

Tine Lindhardt mener godt, at man kan servere øl i kirken 8

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

i forbindelse med en nytårskur, ligesom man mange steder serverer et glas vin og et stykke kransekage efter en nytårsgudstjeneste. Men hun understeger, at der selvfølgelig er grænser for, hvad kirkerummet kan bruges til. ”Kirkerummet er et særligt rum. Her kommer vi med vores døde og vores nyfødte, og her kommer vi, når vi skal giftes. Til hverdag og fest, og når livet gør ondt, går vi ind i det hus i sognet, hvor der er højt til loftet, og de store ord lyder. Den højtid og storhed må man ikke tage ud af kirkerummet,” siger biskoppen. Hun mener ikke, at man kan sætte en præcis grænse for, hvad der må foregå i et kirkerum. Det må bero på et skøn. ”Men hvis man bruger kirkerummet på en måde, så folk i sognet ikke længere synes, at de kan bruge det til begravelse, dåb, gudstjeneste og bryllup – så er man gået for vidt,” siger hun, og tilføjer med et skævt smil: ”Det lyder måske som om, jeg trækker i land og tager alle ord om fornyelse i mig igen. Det gør jeg ikke, for jeg er helt sikker på, at der ikke er tale om et enten eller, men om et både og. Det kan godt lade sig gøre at bruge kirkerummet på nye måder uden at tage storheden og højtiden ud af rummet, og jeg håber, at der kommer mange forslag og ideer til brug af kirkens rum, når Fyens Stift skal være fristift i de kommende år.” EN TRADITION

De 400 fremmødte til Fyens Stifts første nytårskur oplevede, hvordan Domkirken kan bruges til hyggesnak, networking, diskussion, kagespisning og øl i Luthers ånd – og at dømme efter den summen af stemmer, der lød over alt i kirken, var kuren en succes. ”Nytårskuren er vist allerede blevet en tradition,” sagde biskoppen, da hun sagde farvel til de sidste gæster, som drog hjem til alle kroge af stiftet med postkort med Luthercitater under armen.

Domkirken var pyntet med en flagallé med Luthercitater.

> > >

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Formanden for Fyens Stiftsråd, Erik Vind tog imod de fremmødte sammen med biskop Tine Lindhardt.

Fyens Stiftsråd holder nytårskur igen den 11. januar 2018. Her fejrer vi samtidig biskop Tine Lindhardts 60 års fødselsdag. Medarbejdere fra stiftsadministrationen serverede Luther-øl og kage for de fremmødte. Her til venstre er det chefkonsulent Pernille Hach, der er i aktion.

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S KU D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

”Kirken er jo ikke et museum” Et moderne kirkespil må gerne skabe debat, og det behøver hverken være hyggeligt eller pædagogisk

Sognepræst Hanne Davidsen

å man stå på døbefonten i Rudkøbing Kirke? Må man råbe bandeord ud i kirkerummet? Må man spille heavy metal musik for fuld udblæsning? - Ja! Når det hele er en del af et moderne teaterstykke, som sætter Martin Luthers tanker på spil i nutiden, kan det ifølge Rudkøbings sognepræst Hanne Davidsen sagtens give mening. Hun har samlet korsangere, musikere og amatørskuespillere fra hele Langeland til et stort debatteater, som får premiere i november, og desuden har hun stiftet foreningen ”Åben Himmel – foreningen til kirkespillets fornyelse.” ”Et traditionelt kirkespil er et pænt, pædagogisk og opbyggeligt stykke teater, sådan lidt sødladent ligesom de glansbilleder, vi fik i søndagsskolen,” siger hun. Hun vil i stedet lave moderne teater, der er kritisk, reflekterende og debatskabende. Teater, der gerne må provokere publikum. LUTHER VILLE VÆRE MED

Hanne Davidsen bad dramatikeren Ann Sofie Oxenvad skrive et nutidigt teaterstykke, hvor Luthers tanker om frihed, synd og tro blev sat til debat. Stykket skulle ikke være historisk, og Martin Luther skulle absolut ikke selv være med.

”Kirken er jo ikke et museum,” siger hun. Men da præsten fik manuskriptet i hånden, havde Luther alligevel sneget sig ind. Endda i tre udgaver, nemlig som den unge Luther, den midaldrende Luther og den gamle Luther. Dramatikerens forklaring var: ”Han vil med, jeg kan ikke gøre for det!” Luther møder i stykket blandt andet den unge kvinde, Saga, som kommunen har anbragt i et aktiveringsjob med rengøring i kirken. Saga mener, at Gud er død eller har travlt med at føre krig et eller andet sted i verden. ”Man har kun sig selv at stole på - og så sin sagsbehandler, for det er man jo forbandet nødt til,” som hun siger. Saga ender naturligvis alligevel med at blive en slags heltinde i teaterstykket. DU ER GOD NOK - ALLIGEVEL

Selv om sognepræst Hanne Davidsen ikke er meget for at kalde stykket for opbyggeligt, forklarer hun alligevel gerne, hvad hun anser for at være pointen. ”Stykkets hovedpointe er, at Gud giver os alle ret til at være her i dette liv på trods af alle forviklinger og bøvl og på trods af vores utilstrækkelighed,” siger sognepræsten. Luthers berømte ord ”simul justus et peccator” betyder direkte oversat ”både retfærdig og synder.” På nudansk ville han ifølge Hanne Davidsen måske sige: ”Du er god nok – alligevel!,” eller ”Du velsignes af Gud – ikke fordi du er fantastisk, men fordi Gud er barmhjertig.” Den unge Luther spilles af gymnasieelev Fabian Munkholm Davidsen fra Rudkøbing. Han er helt med på den morale.

Teaterstykket ”I tro og tvivl” spilles den 19., 20., 21. og 22. november kl. 19.30 i Rudkøbing Kirke. Billetter kan købes for 50 kroner på turistkontoret i Rudkøbing eller ved henvendelse til sognepræst Hanne Davidsen hda@km.dk Projektet har fået økonomisk støtte blandt andet fra Folketingets pulje til markering af reformationsåret og fra Stiftsrådet i Fyens Stift.

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Mirka Davidsen, som spiller den utilpassede unge kvinde ”Saga”, kravler op på døbefonten.

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S KU D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

”Luthers tanke var, at du ikke behøver at være så opmærksom på, hvad andre tænker om dig, og du behøver ikke at præstere en masse for at være god nok. Det kan vi godt bruge i dag,” siger han.

Den unge Luther, alias Fabian Munkholm Davidsen, har spillet teater på B&U Teatret i Svendborg det meste af sit liv. Han er en af de erfarne amatører i stykket.

ET NYT FÆLLESSKAB OMKRING KIRKEN

Sognepræst Hanne Davidsen vil gerne formidle Luthers ideer på en tidssvarende måde, og hun vil gerne forny kirkespillet. Derudover har hun et tredje mål: Hun vil skabe et nyt fællesskab omkring kirken. ”Jeg har i forbindelse med det her teaterstykke mødt mange mennesker på Langeland, som jeg ellers ikke havde kontakt med. Noget af det skønne ved projektet er at få teater-, musik- og sanginteresserede mennesker til at samles omkring et kirkeligt, teologisk emne,” siger hun. Omkring 50 unge, voksne og ældre fra hele Langeland er engagerede i stykket. Nogle syr kostumer, andre spiller teater, og andre igen brygger kaffe. Alle har en vigtig rolle i at få projektet til at lykkes. Instruktionen er lagt i hænderne på den professionelle instruktør Uta Motz fra Thurø. Hun lægger vægt på, at deltagerne skal have det sjovt, mens de øver. ”Jeg tror, at den gode energi, der er mellem skuespillerne, forplanter sig til publikum. Med musik og teater kan man berige hinanden hen over generationer.” siger hun. Det ser unægtelig sådan ud, når man stikker næsen indenfor i Rudkøbing Kirke på en øveaften, hvor kirken er fuld af sang og latter. Instruktør Uta Motz lægger vægt på, at alle har det sjovt, mens teaterstykket sættes op.

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Sognets samlingssted Efter reformationen kom der liv i præstegårdene. Den historie fortælles i udstillingen ”Fynsk præstegårdskultur gennem 500 år”

følge Martin Luther er sex lige så naturligt som at spise, drikke og sove. Det gælder også for præster, mente Luther, og den holdning ændrede hele grundlaget for livet i præstegårdene efter reformationen. Præsterne slap nemlig for at leve i cølibat. De begyndte at gifte sig, og præstegårdene blev befolket med kvinder, børn og tyende. Præstens bolig blev centrum for landsbyernes kulturliv, og man forventede, at præstens familie fungerede som forbillede i sognet.

sten var også født formand for både fattig- og skolekommissionen, og han udarbejdede sognets skattelister. Dertil kom, at det blev almindeligt, at præstefamilien åbnede præstegårdens private stuer for foredrag og bibellæsning, og nogle præster havde et bibliotek, hvor de lånte bøger ud. Der var nok at gøre for hele familien, og der var mange anledninger til at mødes og få en snak i præstegården. DET DER GØR OS TIL DANSKERE

Præstegårdskulturen i de sidste 500 år er temaet for en reformationsudstilling, som mange har besøgt i Den Fynske Landsby i løbet af sommeren. Senere skal vandreudstillingen ud i de fynske sogne- og præstegårde. Bag udstillingen står et udvalg med tidligere museumslærer Frede Madsen i spidsen. ”Præsterne blev efter reformationen meget mere end forkyndere. De blev også kulturformidlere og embedsmænd,” fortæller han. I 1800 tallet bestod præstens opgaver som embedsmand blandt andet i at føre kirkebøger og skudsmålsbøger. Præ-

Line Lauenborg, som læser historie på Syddansk Universitet, har været med til at lave udstillingen om fynsk præstegårdskultur. Det har overrasket hende, hvor tydeligt linjerne kan trækkes fra reformationen og frem til den måde, vi har indrettet os på i dag. ”Det, der gør os til danskere, kan spores tilbage til de brud, der skete for 500 år siden. Det gælder for eksempel vores foreningskultur,” siger hun. Line Lauenborg er en del af det hold af unge historiestuderende, som sommeren igennem har haft rundvisninger i udstillingen i Den Fynske Landsby. Mange af gæsterne har været ældre mennesker på sogneudflugt, og især udstillin-

Udstillingens billeder og plancher giver et billede af præstegårdenes betydning gennem 500 år. Den lutherske præstegård udgjorde rammen om et teologisk, musikalsk og kulturelt dannende fællesskab.

Luthers Katekismus blev flittigt brugt i skolestuen. I 1814 blev der indført 7 års undervisningspligt i Danmark, og sognepræsten fik ansvaret for undervisningen som formand for skolekommissionen.

KULTURFORMIDLERE OG EMBEDSMÆND

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Den 1. april – en af årets første solskinsdage – blev der budt velkommen til udstillingen ”Præstegårskultur gennem 500 år” i Den Fynske Landsby.

gen i skolestuen i Den Fynske Landsby har vakt minder. ”Mange har fortalt om deres egen skolegang. De kan genkende noget af inventaret, og nogle har fortalt, at de også kun gik i skole hver anden dag,” fortæller Line Lauenborg. DRIKFÆLDIG PRÆST

På en af udstillingens mere kuriøse plancher får man et indblik i biskop Jacob Madsens visitatsbog fra 1588 til 1604. Jacob Madsen var den tredje biskop på Fyn efter reformationen, og en del af biskoppens arbejde var dengang som i dag at føre tilsyn med præsterne. I besøgsbogen lægges der ikke fingre imellem, når forholdene beskrives. ”God prædikant. Drikfældig (irettesat)” –

Et udvalg med tidligere museumslærer Frede Madsen i spidsen har gennem fire år arbejdet med udstillingen ”Præstegårdskultur gennem 500 år”. Hvis du gerne vil have udstillingen til dit sogn, kan du kontakte Frede Madsen på mail: jfmadsen@youmail.dk. Udstillingen er støttet af Energi Fyns Almene Fond.

”Præsten mere hovmodig eller uforstandig end lærd”, skrev biskoppen for eksempel. Præsten i Sønderby fik en henstilling om at fjerne sit øldepot fra kirketårnet, og i Vigerslev måtte kapellanen skrifte offentligt, fordi hans forlovede var gravid før brylluppet. Biskoppens transportmiddel rundt til præstegårdene var en gammel hest, og på udstillingens plancher kan man læse, at den nogle gange stod lam af overanstrengelse efter tre visitatser på en dag. FRA PRÆSTEGÅRD TIL PRÆSTEBOLIG

Udstillingen beskriver præstegårdenes historie helt op til i dag, hvor deres funktion som sognets samlingssted de fleste steder er blevet overtaget af sognegårdene. Præstens ægtefælle har nu typisk sit eget arbejde, og præstens familie kommer dermed til at spille en mindre rolle i sognet. ”Præstekoner er en uddøende race,” som biskop Tine Lindhardt udtrykte det ved åbningen af præstegårdsudstillingen. Hun understregede også, at selvom livet i præstegårdene forandrer sig, så er tiden ikke løbet fra præstegården. ”Præstegården skal bestå, for den er fortsat med til at fastholde kirkens og præstens synlighed i sognet,” sagde biskoppen. STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

ET LUTHERSK SMØRHUL Den 300 år gamle præstegård i Kølstrup er rammen om en stor del af sognets kulturliv

nud Erik og Ingrid Kristensens bolig er så gammel og så dårligt isoleret, at de må have ild i brændeovnen hele året. Privatliv er der ikke meget af, for folk kører ind og ud af gårdspladsen nærmest i døgndrift, og dertil kommer, at der er hundredvis af små vinduer, der skal pudses, og en stor have som skal passes.

Men parret klager ikke. Tværtimod synes de, at de er heldige at få lov til at bo og arbejde i præstegården i Kølstrup. Her er deres syv børn vokset op med plads til at have venner på besøg, og her er de rammer, som skal til, for at Knud Erik Kristensen kan være præst på den måde, som det passer ham bedst.

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

SOM I DEN FYNSKE LANDSBY

Knud Erik Kristensen kom til Kølstrup som 28-årig nyuddannet præst, da den gamle præst skulle på pension, og menighedsrådet var på udkig efter en ung afløser. I dag, 35 år senere, fortæller han, at han aldrig har haft lyst til at søge andre embeder. ”Det ville også være umuligt at finde

en anden præstebolig med så mange børneværelser,” smiler han. Han elsker at bo i en præstegård på landet, hvor alle kan følge med i, hvad der sker, og hvor man ikke er anonym. Et liv, der ikke er så forskelligt fra livet i ”Den lutherske præstegård i 1800-tallet”, som er udstillet i Den Fynske Landsby. ”Vi har det godt her. Jeg nyder for eksempel at gå nede i køkkenhaven og luge. Så kommer folk forbi, og vi får en snak om alt muligt – sommetider også om alvorlige ting,” siger han. KULTURCENTRUM

Den store præstegård bruges dagligt af sognets beboere. I den gamle forpagterbolig mødes 30-40 spejdere et par gange om ugen. Kano- og kajakklubben holder til i laden med alle deres kanoer og kajakker, og også Lokalhistorisk Forening, som Knud Erik Kristensen har været formand for de sidste 15 år, har lokaler i bygningen. I præstegårdens konfirmandstue øver kirkens børnekor.

”Med et meget fint ord så har vi et kulturcentrum her i præstegården,” siger Knud Erik Kristensen. ET PRÆSTEPAR

Ingrid Kristensen har ikke haft udearbejde, siden hun var gravid med deres yngste barn for 23 år siden. Hun sidder i menighedsrådet og sogneforeningens bestyrelse, besøger de syge i sognet og er på alle måder halvdelen af det ”præstepar,” som de to udgør. Knud Erik Kristensen har flere gange været udsendt som feltpræst, og i de perioder er det Ingrid Kristensen, der har holdt sammen på familien. Da Knud Erik Kristensen var i Bosnien var der stadig fire hjemmeboende teenagepiger i præstegården. ”Sommetider havde jeg indtryk af, at livet i militærlejren var mere fredeligt,” smiler han. ”Set i bakspejlet er et halvt år jo ikke så lang tid, og vi tog bare en dag ad gangen,” siger Ingrid Kristensen.

DE UNGE RYSTER PÅ HOVEDET

Knud Erik Kristensen er helt på det rene med, at han er præst på den gammeldags måde, og det er nærliggende at spørge ham, hvad han tænker om, at moderne præster i et vist omfang har brug for at skelne mellem arbejde og fritid. ”Det tænkte jeg nok, at du ville spørge om, og jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Moderne unge præster kan jo slet ikke forstå den måde, vi lever på. De ryster på hovedet af os. Men vi gør det på vores måde, og hvordan andre indretter sig, det må de selv om,” siger han. Knud Erik Kristensen er måske nok præst som i gamle dage, men han er langt fra klar til at gå på pension. Han synes, at konfirmanderne bliver mere og mere spændende at have med at gøre, og han ville ønske, at han kunne få lov til at blive i embedet og præstegården i mere end de syv år, der er tilbage, før han når de 70 år, og dermed pensionsgrænsen. ”Jeg synes, at det bliver bedre og bedre at være præst,” siger han.

Præsteparret Ingrid og Knud Erik Kristensen bor og arbejder i den mere end 300 år gamle præstegård i Kølstrup ved Kerteminde. Der bor kun 800 mennesker i sognet, så Knud Erik Kristensen hjælper også til i nabosognene.

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

ÅR 2036 Om 19 år skal vi fejre 500 året for reformationen i Danmark. Fem fynske præster giver deres bud på, hvordan folkekirken udvikler sig i de næste 19 år. Præsterne er så unge, at de efter al sandsynlighed stadig er præster i 2036 ”Jeg kan forestille mig, at det bliver mere og mere populært at holde særgudstjenester såsom musikgudstjenester, børnegudstjenester, meditationsgudstjenester.” ARENDSE WULFF-JØRGENSEN RØNNINGE SOGN

”Står vi på traditionen alene, frygter jeg, at vi ikke skaber et rum for folk, hvor de kan være modtagelige for evangeliet.” CHRISTIAN RUBECH HARTMEYER-DINESEN GUDBJERG, GUDME OG BRUDAGER SOGNE

”Jeg håber, folkekirken har et bedre samarbejde med civilsamfundet, så kirken er med til at sætte gang i nye fællesskaber, der hvor biblioteker og skoler lukker.” DORTE WITTRUP WINTHER KVÆRNDRUP SOGN

”Det værste, jeg kunne forestille mig, er, hvis folkekirken til den tid er blevet et indspist strømlinet reservoir for bestemte uniforme teologiske meninger.” JOHANNE MARIE LANGKJÆR FÅRUP MIDDELFART SOGN

”Jeg håber, at folkekirken står fast på at være, ikke håbløs, men håbefuld umoderne, ineffektiv, irrationel og ødsel. Alt det som ikke er new public management.” RIKKE GRAFF PICKARDT KRISTENSEN KÆRUM OG SØNDERBY SOGNE

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Den traditionelle højmesse søndag formiddag, som vi kender den i dag, tror jeg ikke har forandret sig meget om nitten år. Mange kirkegængere og sikkert også præster sætter pris på det genkendelige. Skønt nogen vil mene, at bønner og tekster burde moderniseres, så er der en poesi i det gammeldags, som jeg tror og håber vil blive bevaret. Men jeg kan til gengæld forestille mig, at det bliver mere og mere populært at holde særgudstjenester såsom musikgudstjenester, børnegudstjenester, meditationsgudstjenester, skumringsgudstjenester osv., som ligger på andre tidspunkter end højmessen og henvender sig til andre målgrupper. På den måde får man en rummelig kirke, der favner bredt.

Ja, det tror jeg! – og jeg håber det. Luther kæmpede jo for, at gudstjenesten skulle være vedkommende og meningsfuld for sognebørnene, og den arv er vi forpligtede til at bære videre. Vi kan som kirke ikke gå i stå, men må tage afsæt i den kultur, vi er omgivet af – både på godt og ondt. Så jeg håber, at kirken nytænker gudstjenesten med respekt for traditionen. For står vi på traditionen alene, frygter jeg, at vi ikke skaber et rum for folk, hvor de kan være modtagelige for evangeliet.

Tror du, at gudstjenesten har forandret sig i 2036?

Jeg tror stadig, højmessen står stærkt. Selvom der for tiden er grøde i forskellige gudstjenesteudviklingsinitiativer, og der givetvis kommer supplerende gudstjenesteformer til undervejs, så er folkekirken jo normalt ikke hjemsted for de store kulturrevolutioner, men for nænsomme justeringer. Med de mange nye salmer, der komponeres og skrives i disse år, kan det sagtens tænkes, at vi allerede om 19 år har fået en ny autoriseret salmebog.

Ja. Mit bud er, at sprogdragten og gudstjenestens lyd er væsentligt forandret. Jeg tror, at musikken og salmerne ved en gudstjeneste i 2036 er præget af mange af de salmer, der skrives i disse år og de nye melodier, der spirer frem. Gudstjenesten og nadverens sprogdragt tror jeg også er ændret, så korsvar er talte i stedet for sungne, og liturgien følges på et papirark eller en skærm i kirkerummet. Orglet har fået følgeskab af klaver og andre musikinstrumenter i gudstjenesten, og prædikenen står stadig centralt.

Grundlæggende tror jeg ikke, at gudstjenesten har forandret sig. Den har sikkert fornyet sig og på enkelte punkter ændret form. Men overordnet står gudstjenesten stærkt i sine liturgiske led, og jeg tror, at hvis vi piller for meget fra hinanden, så falder det hele til jorden. Kirken rummer meget, men der må være grænser, også for forandringer i gudstjenesten. Som en tidligere biskop engang gjorde opmærksom på, så er kirken er et rummeligt hus, men der skal altså være både vægge og tag, ellers er det bare en ruin.

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Jeg håber, folkekirken har et bedre samarbejde med civilsamfundet; så kirken er med til at sætte gang i nye fællesskaber, der hvor biblioteker og skoler lukker. Hvor de grupper, der har mødtes på biblioteket, selvfølgeligt flytter til kirkens lokaler, og hvor kirken holder byttemarkeder og sommerlejr for de lokale børn. Jeg håber også, at kirken er et selvfølgeligt fællesskab om at være menneske, og at den i højere grad søges som et sted til fordybelse og ro midt i en pulserende hverdag. Et sted hvor man lader op og henter energi til hverdagen. Et sted hvor egoet kan holde en tiltrængt pause. Grundlæggende at man samles om ”At tro er at komme til det, der er større, end vi kan forstå” (Den Danske Salmebog nr. 582).

Jeg håber, at kirken forbliver en central del af menneskers liv. Man kan sige det sådan, at de fleste kommer til kirken i dag, når livet bliver for stort til at kunne leves – når man glædes over et nyt liv, vil fejre et fælles liv, eller når der skal tages afsked med et liv. Der er desværre ikke så mange, som ser kirken som en mulighed imellem de perioder. Og dér håber jeg, at kirken får budt ind, så den kan være vedkommende igennem et helt menneskeliv. For kristendommen har noget at sige os, uanset hvor i livet vi står.

Hvordan håber du, at folkekirken har udviklet sig i 2036?

Dåbstallet er faldende, det kan vi ikke komme uden om. Men jeg tror, at folkekirken ville have godt af at tænke i kvalitet frem for kvantitet. Og med de ord mener jeg, at den gode kirke ikke nødvendigvis er den, der tilbyder sine sognebørn et hav af forskellige aktiviteter og holder fast ved, at der skal holdes så og så mange gudstjenester, fordi man gjorde det før i tiden. Vi har en kirke, som folk har lyst til at dele livets vel største begivenheder med: Dåben, konfirmationen, brylluppet og begravelsen. Vi har noget at tilbyde, som ingen andre kan. Og lad os da prioritere vores tid og kræfter således, at vi får givet disse mange sognebørn en god oplevelse, så de har lyst til at komme igen. Der skal skrives nogle gode prædikener og nogle gode lejlighedstaler. Det må være vores første prioritet, og det vil sikkert heller ikke være forkert at ”pille lidt” ved musikken i løbet af de næste 19 år.

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Jeg håber, at folkekirken – i al almindelighed og med en så høj medlemsprocent at det stadig giver mening at tale om en folkekirke – fortsat vil have en bredt funderet folkelig position, så den stadig vil være en sammenhængskraft i vores samfund. En kirke, der har bredde og styrke på en gang: Bredde til at favne og styrke til at trøste. En kirke bygget på det ord, der ”taler til mig som til alle”, som der står i salmen ”Du gav mig o Herre, en lod af din jord”, men også en kirke, der ikke kun er i indforstået kirkelig samtale med sig selv, men som også vender sig ud i samtale med sin samtid og sin omverden.

Jeg håber, at folkekirken står fast på at være, ikke håbløs, men håbefuld umoderne, ineffektiv, irrationel og ødsel. Alt det som ikke er new public management. At folkekirken står op mod den til enhver tid herskende, verdslige og skiftende tidsånd. At den fortsat forkynder det indlysende ved at søge svar på livets eksistentielle spørgsmål i kirken. At den gør det klart, at de levende stene er enhver, som er døbt og tror på den Gud, som kun Jesus Kristus åbenbarer.

De historiske kilder om forandringerne i kirkerummet og sognet skal graves frem og belyses i foredrag og samtaler. Sognebørn skal inviteres til at slå teser op på en ”kirkedør”, der står i kirkerummet hele året – teser om fortrøstning hentet i gudstjenester og undren over gudstjenesten år 2036. Jubilæet skal selvfølgelig fejres med gudstjeneste og måltidsfællesskab for så mange som muligt, gerne hele sognet.

Jeg skal forhåbentlig fejre den sammen med min menighed med en masse arrangementer, hvor vi viser, at kirken er et fællesskab, som går på tværs af generationer og materielle goder. Og så kunne det være fedt, hvis min menighed selv begyndte at slå teser op på kirkedøren! Med andre ord, at de begyndte at fortælle, hvad de ønsker, der skal ske med kirken, og at de tog ejerskab for den. Det gør min menighed allerede, men der er altid plads til mere.

Hvordan skal du fejre reformationsjubilæum i 2036?

Som det har været tilfældet i år, kunne jeg forestille mig, at konfirmationsundervisningen igen i 2036 skal have reformationen som tema. Konfirmanderne er nogle af de bedste at repetere sin teologi med, da de tvinger én til at tale, så det kan forstås. Det kan både den øvrige menighed og jeg selv have gavn af. Derudover tror jeg, at vi her i Rønninge vil arrangere en lille udflugt til vores nabokirke i Birkende, hvor Hans Tausen som bekendt er født.

Jeg tror, jeg vil fejre det med at genlæse Luthers skrift ”Et kristent menneskes frihed” og fejre en kirke, der forhåbentlig stadig er karakteriseret ved en høj grad af folkelig rummelighed såvel som teologisk diskussionslyst. Det værste, jeg kunne forestille mig, er, hvis folkekirken til den tid er blevet et indspist strømlinet reservoir for bestemte uniforme teologiske meninger.

Med et ordentligt knald!

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Martin Luther, WA 4801

Martin Luther, WA 51

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Tankevækkende citater Luther havde ordet i sin magt, og en lang række af hans overraskende, dybsindige, tankevækkende og til tider morsomme citater er blevet trykt på farvestrående postkort og delt ud i hele stiftet. Her er et par eksempler på ”Månedens Luther-citat,” som kan læses på Fyens Stifts hjemmeside.

Jeg kender til tre vrede hunde: Utaknemmelighed, indbildskhed og misundelse. Enhver, som disse tre hunde bider sig fast i, kommer slemt til skade.” TEKST JENS BACKER MOGENSEN SOGNEPRÆST I MIDDELFART

rdene er gamle, men har fuld gyldighed i dag. Både i kirken og i samfundet. Og ikke mindst når kommunikation mere og mere sker i digitale rum. I det offentlige rum og på nettet er det sjældent taknemmelighed, der er i højsædet. Ofte er det utaknemmelighed, der formuleres – det gælder ikke mindst i den politiske verden. Men utaknemmelighed smitter, og utaknemlighed gør noget grimt ved os. En naturlig reaktion er at besvare taknemmelighed med glæde og gentaknemmelighed, og utaknemmelighed med irritation og vrede. Utaknemmeligheden får på mange måder det værste frem i os. Indbildskhed er det, at vi fejlvurderer os selv. I en politisk men også i en kirkelig verden er det dræbende. For hvis en politiker eller en præst ikke først og fremmest er der for at tjene fællesskabet, men derimod søger magten og positionen, så er der en indbildskhed i det, som står for fald. Forudsætningen for at tjene andre godt er, at man kender sig selv ærligt og redeligt. At man ikke er indbildsk. Misundelse fører os bort fra den tilfredshed og glæde, vi burde leve i. Med det vi har fået givet i vores liv, og det vi har fået ansvaret for. Misundelse blinder, spærrer for taknemmeligheden og forpester et menneskes liv. Luthercitatet er måske vigtigst, når det bliver et selvspejl: For der er ”tre vrede hunde: utaknemmelighed, indbildskhed og misundelse. Enhver, som de tre hunde bider sig fast i, kommer slemt til skade”.

Det, som du nu knytter dit hjerte til og stoler på, det er i virkeligheden din Gud.” TEKST KAREN BLAUENFELDT DAM SOGNEPRÆST I RINGE

eg tror altså ikke på Gud – bare så du ved det!” Det er nok et udsagn de fleste præster har prøvet at blive mødt med, fra konfirmander eller brudefolk eller pårørende til en afdød. Man sidder dér med kaffekopperne på bordet måske, og scenen er sat for en snak om liv og død, og så er der altså lige en præmis for samtalen, som den ene part ønsker at gøre klart: ”Jeg tror ikke på Gud – bare så du ved det!” En del præster har i den situation måske også taget sig selv i at komme med en længere forsvarstale for Guds eksistens. Til igen verdens nytte, for Gud ”beviser” man ikke, og slet ikke for én, der har besluttet sig for det modsatte. Men man kunne jo også bare spørge: ”hvad tror du så på?” Så er scenen stadig sat for en samtale om de store ting i livet, og svaret på det spørgsmål vil sandsynligvis vise sig at være alt lige fra naturvidenskaben eller sig selv, til kærligheden og menneskets godhed. Én ting er nemlig sikkert: Luther havde set ganske rigtigt, når han i sin store katekismus skriver: Det, som du nu knytter dit hjerte til og stoler på, det er i virkeligheden din Gud. Mennesker kan slet ikke lade være med at tro. Og tror vi ikke på kristendommens treenige Gud, tror vi bare på alt muligt andet. Den rigtigt interessante samtale er, hvad vi forbinder med de tre bogstaver G-U-D. Jeg vil til hver en tid foretrække den nådige og tilgivende og rummelige Gud, som Kristus viser os, Han er, og så vil jeg knytte mit hjerte til Ham og stole på, at dét er virkeligheden også om mig og mit liv. Men hvad tror du? STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Musik er Djævelens fjende På Sydfyn holdes Luthermesser med ny musik og nye salmer

vis Martin Luther var dukket op til gudstjeneste i Gudme Kirke den 25. juni, ville han formentlig have følt sig hjemme. Ganske vist var gudstjenesten bygget op om helt ny musik og nye salmer, men den forløb efter helt den samme skabelon – eller samme liturgi – som han selv brugte i Wittenberg for 500 år siden. Luther kunne lide at synge salmer til nutidige toner med tidens sprog. ”Luther var jo vild med musik, og han sagde, at musik er Djævelens fjende,” forklarer korleder og organist Ida Hovalt. Hun dirigerer det kor, som guider menigheden sikkert gennem de nye salmer.

ganist og komponist Povl Christian Balslev fra Vor Frue Kirke i Svendborg har skrevet ny musik til hele messen, og fynske tekstforfattere har skrevet salmer med inspiration i Luthers salmer og tanker. ”Vi laver messerne i Luthers ånd. Han skrev nye salmer og oversatte Bibelen, så menigmand kunne forstå den. Han ville formulere budskabet på et forståeligt sprog. Det vil vi også gerne i dag,” siger sognepræst Liselotte Kirkegaard. Hun er formand for Svendborg Provstis reformationsudvalg, og har skrevet nadversalmen ”Tak for Livet” til Luthermesserne.

I LUTHERS ÅND

ET LEJLIGHEDSKOR

Gudstjenesten i Gudme er en ud af fire sydfynske Luthermesser, som er kommet i stand med lokale kræfter. Or-

De nye salmer hjælpes godt på vej af et såkaldt ”lejlighedskor”. Alle kan melde sig til koret, og man behøver hverken

Organist og korleder Ida Hovalt dirigerer det sydfynske lejlighedskor gennem Luthermessen

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

at have forstand på noder eller erfaring med korsang. Man skal bare have lyst til at synge. ”Koret er tænkt som en syngende menighed, hvor de, der er med i koret, kender musikken og salmerne godt i forvejen,” siger korleder Ida Hovalt. Der er kun fem korprøver i alt, og der kommer ingen løftede pegefingre fra korlederen, hvis man som sanger er forhindret til at komme til en korprøve eller to. Koret skal være et tilbud til travle mennesker. Det passer Valborg Møller Andersen fra Gislev fint. Hun har ikke haft mulighed for at være med til alle prøverne, men hun har, ligesom de andre sangere, fået en lydfil med salmerne, så hun har øvet sig derhjemme. ”Det er til at overskue at være med, og jeg synes, det er nogle dejlige melodier,” siger hun. LOKALE KRÆFTER

Det er en flok glade og stolte mennesker, der forlader Gudme Kirke efter Luthermessen. ”Det er så livsbekræftende at synge,” siger korsanger Inge Bjørn Larsen fra Svendborg. ”Her på Sydfyn har vi sat vores præg på reformationsfejringen med lokale kræfter, og vi har lavet en Luthermesse

Guds glæde kommer bag på dig med højdespringets kræfter, for Gud har taget alt på sig og frelser os herefter. Han dyrt betalte med sit blod, kun nåde han os efterlod og lys i mørkets verden.

1. vers af salmen ”Guds glæde kommer bag på dig”. Den er skrevet af sognepræst Torkil Jensen, Fyens Stifts reformationstovholder. Han har taget afsæt i Luthers salme ”Nu fryde sig hver kristen mand”.

helt fra grunden. Jeg synes, det er blevet både folkeligt og helstøbt, ” siger sognepræst Liselotte Kirkegaard. ”Luther ønskede jo, at alle skulle have glæde af salmerne og musikken, så forkyndelsen ad den vej kunne komme lettere ud. Det prøver vi at efterleve,” slutter organist Ida Hovalt. I efteråret 2017 holdes to Luthermesser, hvor lejlighedskoret medvirker. I Vester Skerninge Kirke den 8. oktober kl. 14 og i Vor Frue Kirke i Svendborg den 29. oktober kl. 16.

De nye salmer fra Luthermesserne kommer i brug igen den 30. november 2017, når Odense Symfoniorkester holder reformationskoncerten ”En Katedral af Toner”. Ved den lejlighed optræder korene ”SNUK” - Svendborgs nye ungdomskor under ledelse af Povl Chr Balslev og Ulrich Klostergård samt ”BBB” – Byens Bedste Børnekor under ledelse af Ida Hovalt Jensen med salmerne.

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Dengang alle kneb gjaldt Reformationens farverige fynske skikkelser vækkes til live, når Ester Rützou ruller sin fortælling ud

”Der findes ikke nogen skærsild!” prædiker han. ”Der står intet om den i Biblen!” ”Hvordan ved du det?” spørger skomageren. ”Jeg har læst Bibelen,” siger Laurentsen. ”Og der står intet om skærsild!” Nå, ja det er jo noget af et argument. Og det skulle heller ikke undre skomageren, om ham munken har ret – de der kirkelige folk, de er jo nogle snydepelse og narremikler alle sammen, der bare vil luske pengene ud af hårdtarbejdende borgeres lommer.

cenen udspiller sig på torvet i Assens knap 10 år efter, at Luther slog sine teser op på kirkedøren Wittenberg. Karmelitermunken Peder Laurentsen er flyttet ind i klosteret i Assens. Han er evangelist og tordner mod afladshandel og andet katolsk uvæsen. Historien om dengang reformationen ramte Fyn fortælles rundt om i fynske kirker og sognehuse af Ester Rützou fra Fåborg Fortællescene. Hun giver en medrivende historietime om magtfulde mænd og skumle intriger i 1500 tallet, da religion var noget, man diskuterede på gadehjørnerne og i kirkerne over hele Fyn.

Ester Rützou fra Fåborg Fortællescene tager i fortællingen ”Katekismuskuppet” publikum med 500 år tilbage i tiden, til dengang reformationen ramte Fyn.

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

KATEKISMUSKUPPET

Ester Rützou fortæller blandt andet om Svendborg-præsten Nils Pedersen med tilnavnet ”Den grå ulv”, som indædt bekæmpede de nye tanker fra Wittenberg. Vi hører også om den stakkels katolske præst i Tryggelev, der blev udsat for chikane fra en luthersk missionær fra Rudkøbing. Og ikke mindst berettes historien om biskoppens hjælpepræst i Odense, som lavede et vaskeægte kup – et katekismuskup – mens biskoppen var i Norge. Kupmageren hed Jørgen Sadolin. Han havde arbejdet sammen med reformatoren Hans Tausen i Viborg og var overbevist Lutheraner. I 1532 var biskoppen, som på det tidspunkt hed Gyldenstjerne, taget i krig i Norge, og derfor stod Sadolin for Landemodet, hvor præster fra hele stiftet mødtes i Odense. Her lavede han sit kup. Sadolin oversatte simpelthen Luthers lille katekismus fra tysk til dansk, og præsterne fik på landemodet besked på at bruge den nye katekismus i deres daglige arbejde. Sadolin havde kun ændret en enkelt detalje i sin oversættelse. Luthers navn var nemlig ikke nævnt med et ord, og i stedet stod biskop Gyldenstjerne som ophavsmand til den nye katekismus. Langt fra alle brød sig om Sadolins kup, og der blev planlagt et mordforsøg på ham. Men sammensværgelsen blev afsløret, Jørgen Sadolin reddede livet, og senere blev han Fyns første lutherske biskop. NÅR KVINDER BEGYNDER AT SYNGE

Ester Rützou fortæller om de bitre magtkampe, der udspilledes under reformationen, men også om religiøse drillerier. For eksempel brød en flok protestantiske gavtyve i Odense ind i Sankt Hans Kirke midt i messen og overdøvede det hele med luthersk salmesang – på dansk. Ester Rützou fortæller om episoden med et skævt smil og denne kommentar: ”Det er ikke bare det, at de kommer og afbryder! Nej

– der er kvinder med! Og det ved alle jo, at når kvinder begynder at synge, så er det helt umuligt for mænd at holde tankerne ved bønnen.” FAKTA ELLER FIKTION

Ester Rützou har researchet i månedsvis på den fynske reformationshistorie, og de hårde facts i hendes fortælling er korrekte. For eksempel findes Sadolins tale til præsterne ved Landemodet i 1532 endnu, så når hun fortæller, at præsterne fik tørt på, er der belæg for det. Men hun kan naturligvis ikke vide, hvordan ordene er faldet i en dialog mellem to mennesker på torvet i Assens for 500 år siden, og her benytter hun sig af et fortælleteknisk greb. ”Jeg iscenesætter dialogen, og på den måde leger jeg med stoffet, men alt, hvad jeg fortæller, er underbygget af kilder,” siger hun. JESUS GJORDE DET OGSÅ

Ester Rützou elsker at fortælle historier, og at se tilhørerne leve sig ind i fortællingen og danne deres egne billeder. ”Vi forstår gennem historier, og det, vi får ind gennem en fortælling, husker vi,” siger hun. Hun henviser til, at Jesus med sine lignelser også brugte grebet med at fortælle historier, når han ville have tilhørerne til at forstå sine pointer. Der blev klappet længe i Domkirken den aften i maj, hvor Ester Rützou havde premiere på fortællingen om reformationen på Fyn. Vi, der hørte fortællingen, forstod, at historien om reformationen ikke bare er beretningen om Christian den Tredje, der en dag i 1536, efter at borgerkrigen ”Grevens Fejde” var slut, besluttede sig for, at gøre den danske befolkning til lutheranere. Forud var gået teologiske diskussioner og bitre magtkampe med fine og ufine kneb overalt i landet. Også mellem ganske almindelige levende mennesker på Fyn.

Fortællingen ”Katekismuskuppet” kan høres mange steder i fynske kirker og sognegårde i reformationsåret blandt andet i Diernæs den 24. oktober, i Tved den 31. oktober, i Vejstrup Valgmenighed den 12. november og i Nr. Lyndelse den 21. november. Efter årsskiftet kan fortællingen høres på Ester Rützous podcast ”Provinshistorier.”

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Novelle

NOVELLE AF MARTIN JENSEN ILLUSTRATION TEA BENDIX

UNGE ØRER DET REGNER, OG SKOLESTUEN ER KOLD. Peder mærker kulden på sin ryg, som han står og stirrer ud på den regnmørke dag. I morgen er det allehelgensdag, og på mandag venter de mange mils rejse. Det bliver den tredje skole, Peder kommer til at studere ved, og forhåbentlig har far ret, når han hævder, lærerne dér er bedre end nogen, Peder er stødt på hidtil. Der lyder en kremten bag ham, som om magister Johannes læser hans tanker. ”Magister, jo tak,” sagde far en aften, de talte om læreren. ”En præst, der måtte løbe fra sit kald, inden han blev dømt fra det.” Peder havde gerne hørt, hvad Johannes kunne have gjort for at udsætte sig for dette, men Esbern Foged tav, som kom han pludselig i tanke om, det ikke var alt, han kunne dele med sønnen. Peder vidste bedre end at søge at udfritte 28

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

sin far, der blot som vanligt tvært ville afvise at svare på sønnens spørgsmål. I stedet holdt drengen ørerne åbne, så såre magisterens navn blev nævnt. Han var nu fjorten år, intet barn længere, kunne bevæge sig frit i byen og forstod at holde sig stille i bodernes halvmørke eller ølstuens krog, hvis talen faldt på et emne, der interesserede ham. Noget med en kvinde, forstod han på snakken blandt

nogle smiskende madammer i Klaus Høkers bod. Opsætsighed mod biskoppen, mente en mand, der åbenbart ikke syntes, dette gjorde magisteren ringere i almindelige mænds øjne. Kærlighed til brændevin, hviskedes det en eftermiddag i ølstuen af en gamling, der nok selv burde have holdt sig fra stærke drikke den dag, for Peder så ham kort efter blive ført til hullet af far Esberns karle. Så Peder blev ikke klogere, og da han vidste bedre end at

tage emnet op igen derhjemme, slog han sig til tåls med, at det dybest set var ligegyldigt, hvad der havde forårsaget, at præsten herr Johannes blev forvandlet til læreren Johannes. Han satte pris på den skrutryggede magister. Selv, da han var elev i den lille skole i hjørnet bag Vor Frue og jævnlig beskæmmet måtte bøje hovedet for lærerens ikke altid berettigede udskældninger og et par gange i sine to år på de hårde træsæder var gået hjem med blodige knoer efter STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Novelle

ferlens slag, havde han anerkendt magisterens lærdom, så helt anderledes end den, som den forvirrede lærer Christiern i Ribe besad. Christiern var en døgenigt, en mand, der talte så dårligt latin, at selv far Esbern havde bemærket det, men undladt at gøre noget ved det, da hans udnævnelse til byfoged i Assens gjorde en ende på deres tilværelse i Ribe. Og magisteren viste sit værd i sommer, da han erklærede over for far, at nu kunne han ikke længere lære Peder noget, men hans elev måtte videre til en domskole, hvor forstandige og lærde mænd kunne udfordre hans åbenlyse begavelse og tæft for bogstavernes visdom. Derfor er han nu på vej til Roskilde, da domskolen dér ifølge mors bror, herr Ebbe, er den bedste i landet. Først var svaret nej. Skolen havde elever nok fra sit eget stift, men da morbror Ebbe i høsten blev udnævnt til kannik ved domkirken, skiftede skolen holdning og erklærede, at en domherres søstersøn kunne betragtes som ligeværdig med stiftets egne drenge, hvorfor Peder var velkommen til at begynde i skolen efter allehelgen. Det bæver i Peder ved tanken om, at han skal hjemmefra. Godt nok sætter han et tappert ansigt op over for de små søskende, men i enrum, eller som nu, hvor han står i den tomme skolestue og stirrer ud i regnen, bliver maven tung, og det er nær ved, øjnene løber i tårer. Magisteren kremter igen og får Peder til at sætte bom for sine tanker med et snøft. ”Ja?” ”Så er det klart.” Johannes skubber brevet over bordet. ”Læs det bare.” Peder løfter pergamentet, som omhyggeligt er skrabet rent for tidligere budskaber. Linjerne er snorlige, og der er ikke så meget som en enkelt klat til at forstyrre læsningen. Det fremgår tydeligt, hvad Peder har beskæftiget sig med i sine to år i Assens Latinskole, hvilke latinske tekster, han har været igennem, og de to græske, som magisteren ejer, er også nævnt med tilføjelsen, at ”grundet mit ringe græske bibliotek lader min undervisning noget tilbage at ønske, men Peder vil uden tvivl begærligt kaste sig over domskolens bøger.” Peder smiler til Johannes. Han kender ingen andre mænd, der så åbent kan finde på at indrømme sine egne begrænsninger. ”Tak.” Læreren vifter hans taknemmelighed væk. ”Lær flittigt, Peder. Du har det i dig at blive en lærd mand.” Magisteren peger på en kande øl, der står i flueskabet på væggen i den ende af skolestuen, hvor hans seng befinder sig. ”Lad os drikke et afskedskrus.” Peder når knap at sætte sig, før der lyder en banken på døren. Læreren kommer besværet på benene og når døren,

netop som denne skubbes op, og en mand træder ind. Han er iført en sort kappe, og da han slår hætten tilbage, ser Peder, han er klippet i tonsur. ”Goddag, Johannes.” Stemmen er dyb og lidt rusten. ”Otto, er du i Assens?” Det høres på lærerens stemme, han er glad ved besøget. ”Jeg er netop ankommet med båd fra Åbenrå.” Gæsten tager kappen af og åbenbarer en sort ordensdragt med hvidt skulderklæde. ”Og tænkte, du ville sætte pris på et besøg, inden jeg drager videre.” ”Sid, sid!” Læreren skubber sin egen stol frem mod gæsten og sætter sig selv på en skammel ved siden af Peder. ”Skal jeg …” Peder har rejst sig halvt, men afbrydes af gæsten: ”På ingen måde. Jeg vil sandelig ikke afbryde.” Magisteren forklarer, at Peder er en af hans tidligere elever, der nu er på vej til Roskilde for at studere ved domskolen. ”En kommende kaldsbroder, måske?” Gæsten rækker hånden frem. ”Jeg er Otto, korherre fra Æbelholt.” ”Jeg har ikke…” Igen bliver Peder afbrudt. ”Bestemt dig for en løbebane.” Otto løfter sit krus og drikker. ”Fornuftigt nok. Læs du blot flittigt, så finder du nok dit kald.” Han ser alvorligt på Johannes. ”Så må vi bare håbe, du kan få lov at blive i det.” Læreren rynker brynene. ”Eller forstår at forlade det, når dét er det rette.” ”Godt ord igen.” Augustineren smiler afvæbnende. ”Du vidste ikke, du såede en vind.” Han tier og bider sig i læben, så fortsætter han med et sideblik til Peder: ”Måske den vind får ny næring nu.” Magisteren løfter hovedet og stirrer på sin gæst. ”Jeg har været i det tyske,” oplyser denne og ser nu lige på Peder. ”Er du en åbenmundet fløs, eller vil du være en ægte lærd, der forstår at vare sin mund?” Peder, der har undret sig over talen om at så vind, synes, det er et underligt spørgsmål. Der er vel ikke nogen, der vil indrømme, han er åbenmundet? Men at blive inddraget i en voksens hemmelighed er lokkende. ”Jeg kan tie,” svarer han. ”Otto!” Læreren lyder advarende. ”Vi skal have de unge til at åbne øjnene,” svarer denne uanfægtet. ”I det tyske, som sagt. Klostret sendte mig til vort broderkloster i Magdeburg; det kan være ligegyldigt, hvad mit ærinde var. Jeg har været der siden tidligt i foråret. Mine brødre dernede var ret oprørte over en dominikanermunk, der i løbet af det seneste år har opbygget et netværk af afladskræmmere.” Johannes trækker på skuldrene. ”De findes overalt.”

”Lær flittigt, Peder. Du har det i dig at blive en lærd mand.”

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

”Ja,” nikker Otto, ”og deres bidrag til Kirkens pengekasse er væsentligt og nødvendigt, men de skal prædike sandhed.” Afladskræmmere har Peder hørt om, skønt Assens ikke har haft besøg af nogen, men han undrer sig: Prædiker ikke alle Kirkens mænd sandhed? ”Dominikaner, sagde du?” Læreren ser skarpt på sin gæst. ”Som I augustinere afskyr.” Otto nikker igen. ”Og denne mere end nogen anden.” Peder ser tavs fra den ene til den anden. Er der ordener, der afskyr hinanden? Er Kirken ikke én kirke? Han tvinger spørgsmålene tilbage ud fra en tanke om, det ikke er tiden at stille dem. Men han er glad for, han fik lov at blive. ”Denne munk, denne sjælekræmmer,” fortsætter Otto, der åbenbart ikke har bemærket Peders blik, ”påstår, hans afladsbreve er direkte adgangstegn til Himmeriget.” ”Hva’?” Magisteren lyder rystet. ”Det er da klart i strid med Kirkens lære.” ”Men rager det dominikaneren? Ikke det mindste. Selv da flere lærde teologer bebrejdede ham hans løgne, rystede han blot på hovedet og erklærede, at hans opgave var at skaffe Kirken penge, teologi havde han ikke forstand på.” ”Sådan er det jo.” Johannes virker modfalden. ”Selv lærde mænd er til fals. Og jeg ved jo…” Peder har løftet sit krus, nu ser han undrende over dets rand på sin lærer. Hvilken viden tier han så pludseligt om? ”Ja, pengene styrer, det har du lært.” Otto ser ud, som har han lyst til at give sin vært et klap på hovedet. ”Men han fik modstand, afladstyven. Vi talte ham midt imod.” Magisteren sidder tavs en stund. Så løfter han blikket. ”Og hvad fører det så til?” ”Et nålestik. Et lille skridt i retning af at få Kirken til at tage den debat, visse har efterlyst i mangfoldige år.” ”Åh, ja, såmænd.” Læreren trækker på munden. Peder vil spørge, hvad det er for en debat, der skal tages, men gæsten kommer ham i forkøbet. ”Såmænd mig her, og såmænd mig der. Et nålestik kan også mærkes. Og mange nålestik kan få den, de rammer, til at flytte sig i sædet.” ”Så I augustinerkanniker kan flytte Kirken?” ”Vi kan gøre forsøget.” Otto lyder med ét alvorlig. ”Jeg drøftede det indgående med en kaldsbroder og professor fra en lille by ved navn Wittenberg. Han var voldsomt irriteret over dominikanerens løgne om, at denne ikke blot sad inde med nøglerne til Himmeriget, men også kunne sælge dem til højestbydende, og den gode professor mener, han kan påvise ud fra skriften, at aflad ikke kan give adgang til Paradis.” Det summer i Peders hoved. Paven ejer Himmerigets nøgler, det ved enhver, men hvad er det for noget med, at de kan sælges? ”Ja, det turde ikke være svært.” Johannes lyder nedladende. ”Men vil det ændre noget?”

”Åh, der er ikke meget krudt i dig mere.” Augustineren virker mere bedrøvet end vred. ”Min kaldsbroder arbejder med et oplæg til at rejse debatten i Kirken. Få sagen drøftet, så Kirken kan ændre sig. Kan indse det forkerte i at sende mænd som dominikaneren ud for at forføre folk blot for mammons skyld. Nålestik, siger jeg jo. Et ord hér, en prædiken dér. Et minde om Huss, om Wycliff, om Ockham, en levende erindring om, hvad disse mænd sagde og skrev. Flere hundrede års modstand mod Kirkens magt og vranglære.” Det giver et sæt i Peder. Vranglære? Har der været modstand mod kirken? Hvem er de mænd, som gemmer sig bag fremmede navne? ”Og flere hundrede års evne til at opsluge kritik, kvæle den og fortsætte som før.” Johannes glor mismodigt ned i den tomme ølkande. Otto smiler pludselig. ”Er det manglen på øl, der gør dig så modfalden?” ”Åh, din…” Læreren stirrer vredt på sin gæst. ”Undskyld.” Otto rækker afværgende hænderne op. ”Jeg tænkte blot, du ville blive opmuntret af at høre, der stadig er dem, der tror på en bedre kirke. Arbejder for den.” Et trist smil kommer og går om magisterens læber. ”Tror på en bedre kirke? Skal vi dog ikke nøjes med at tro på Gud?” Augustineren stanger hånden tværs over bordet. ”Jo,” siger han og trykker sin værts hånd, inden han vender sig mod Peder og brat skifter emne. ”På vej til Roskilde? Hvornår og hvorledes?” ”På mandag.” Peders tanker er stadig ved det, han har hørt. ”Jeg rejser med en af kongens mænd, der bærer bud for min far, byfogden.” ”Måske vi kunne følges?” Otto lægger en hånd på Peders skulder. ”Jeg rider gerne i selskab.” Peder nikker, glad ved udsigten til at være sammen med denne mand, hvis delvis uforståelige fortælling har født spørgsmål i ham. Han skal nok vide at skaffe sig svar på rejsen over Fyn og det halve af Sjælland. ”Vi kan tale med min far.” ”Godt.” Otto rejser sig. ”Han er byfoged, siger du? Hvis jeg nu viser ham rejsebrevet fra min prior, er han nok villig til at lade mig rejse i selskab med kongens bud. Og så kan du og jeg få snakket ordentligt sammen.” ”Otto!” lyder det advarende fra Johannes. ”Åh, hvad. En opvakt dreng, der tørster efter kundskab, skal vel tilbydes den af dem, der besidder den. Hvem ved, måske vil han en dag tænke tilbage på den lærdom, han blev præsenteret for i dag? Måske han en dag kan bruge den, når han sidder som en lærd stormand. Som biskop, måske?” Peder ler ad tanken. Men lærdommen tager han gerne imod. STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Sognepræst Dorthe Terp Dal beretter i Brylle Kirke om munkeløfterne og askesen.

”Den Augsburgske Bekendelse” eller på latin ”Confessio Augustana” er et af Folkekirkens centrale bekendelsesskrifter. Hovedmanden bag skriftet er Martin Luthers ven og kollega Philipp Melanchthon. Confessio Augustana består af 28 artikler. De første 21 drejer sig om forkyndelsen i de evangelisk-lutherske menigheder, og de syv sidste handler om de livsformer og kirkeskikke, som blev fjernet eller ændret ved reformationen. Blandt andet afvises klosterløfterne, og det afvises, at præster skal leve i cølibat.

Sognepræst Susanne Andersen har undersøgt kirkebygningernes reformationshistorie i Assens Provsti.

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Peter Andersen (tv) fra Sanderum og Erik Bo Rasmussen fra Brylle. To af de faste deltagere i Assens Provstis reformationsmaraton.

Reformationen – en bid ad gangen Stor interesse for at fordybe sig i folkekirkens grundlag

et er en smuk forårsaften i maj. I Brylle Kirke er 50-60 kirkegængere fra hele Fyn samlet. Igennem de sidste par år er de mødt op i en ny kirke hver 3. tirsdag. De deltager i et reformationsmaraton, hvor de besøger samtlige kirker i Assens Provsti, og Brylle Kirke er nummer 27 i rækken. Hver gang får de gennemgået en ny bid af ”Den Augsburgske Bekendelse,” et af folkekirkens centrale bekendelsesskrifter. En af deltagerne er advokaten Erik Bo Rasmussen. Han har stort set været med alle gange, og er dybt interesseret i Luthers tanker. ”Jeg har fortrudt, at jeg ikke læste teologi. Det ville jeg gøre, hvis jeg skulle vælge om i dag,” siger han. Interessen for teologi og historie deler han med Peter Andersen, som også trofast dukker op til reformationsmaraton. ”Jeg har altid været historisk interesseret, og Den Augsburgske Bekendelse er en del af vores historie,” siger han. VÆK MED CØLIBATET

Sognepræst Dorthe Terp Dahl har taget initiativ til projektet, hvor folk fra hele Fyn får mulighed for at fordybe sig i tankerne bag reformationen. I aften er hun på hjemmebane i sin egen kirke i Brylle. Hun skal fortælle om artikel 27 i ”Den Augsburgske Bekendelse.” I den afvises munkeløfterne, som blandt andet handler om, at munke og nonner skal leve i cølibat, fattigdom og lydighed. Reformatorernes afvisning af klosterløfterne førte til, at mange klostre blev nedlagt, og at munke og nonner begyndte at gifte sig. Selv giftede Martin Luther sig med en bortløben nonne, Katharina von Bora. MAD, SEX OG SØVN

Dorthe Terp Dahl fortæller om den askese, som munkeløfterne er udtryk for. ”Grundstammen i al askese er, at man vil søge det åndelige på det legemliges bekostning. For at knægte og kontrollere sit legeme, er der tre ting, man altid skal have kontrol over: Mad, sex og søvn. Det er jo tre ting, der nemt kan komme til at styre os, så derfor er det asketernes første prioritet at styre dem,” fortæller hun.

Præsten tager deltagerne med på en rejse gennem askesens historie og fortæller blandt andet om søjlehelgener – og om den græske filosof Plotin, som inspirerede asketerne med sine tanker om, at mennesket består af sjæl og legeme, og at sjælen er finere end legemet. ”Det er faktisk en ukristelig tanke. I kristendommen ses mennesket jo som et gudsbeåndet legeme, og man kan slet ikke skille ånd og legeme ad,” kommenterer præsten, og hun fortæller, at man ikke desto mindre i den tidlige middelalder udviklede den lære, at mennesker, der lever asketisk og kan hellige sig bøn og fromhedsøvelser, er ekstra gode. Cølibatet blev set som kongevejen til frelse. Alt det satte Luther en stopper for. Han mente, at seksualiteten er en del af Guds gode skabelsesordning, og at sex er en gensidig forpligtelse i ægteskabet. PÅ TVÆRS AF SOGNEGRÆNSER

Efter cirka en times fortælling afbrudt af salmesang er der vin og chips i sognegården. De fleste går med, for i løbet af reformationsmaratonet er mange af deltagerne kommet til at lære hinanden at kende på tværs af sognegrænser. De har mødt andre historieinteresserede, og de har lært nye kirker at kende. Under hvert møde har deltagerne nemlig også fået en kort gennemgang af kirkens historie. Den del af sagen har sognepræst Susanne Andersen fra Kerte, Orte og Skydebjerg Sogne taget sig af. Hun har undersøgt, hvordan kirkerne så ud lige før reformationen, og beskrevet, hvordan kirkerne blev forandret. For eksempel har man fjernet sidealtrene, hvor Jomfru Maria og forskellige helgener tidligere blev dyrket, og ofte har man fjernet skabet og den beholder (monstransen), hvor det indviede alterbrød blev opbevaret. Susanne Andersen skrev teologispeciale om reformationens implementering i de fynske sogne, så kilderne kendte hun på forhånd. Hun har været imponeret over den folkelige interesse. ”Jeg har fået bekræftet, at der er en stor historisk interesse og en interesse i at forstå kristendommen,” siger hun, og hendes kollega Dorte Terp Dahl supplerer: ”Mange vil gerne have noget solid information og indsigt i kristendommens historie – de vil ikke udelukkende have events, lette prædikener og spaghetti,” slutter hun. STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Det foregik jo også lige her Folkekirkens Skoletjeneste på Nord- og Vestfyn laver lokalt undervisningsmateriale om reformationen

or snart 500 år siden rejste Johannes Nielsen, en 18 årig mand fra Nordfyn, den lange vej til Wittenberg for at studere evangelisk-luthersk kristendom. Vi ved ikke ret meget om hans liv, men vi ved, at han kom hjem og blev præst i Østrup og senere i Skamby. Vi ved også, at han blev gift og fik 15 børn med Maria Knudsdatter fra Bogense. De blev begravet under kirkegulvet i Skamby Kirke. Johannes og Marias gravsten findes stadig i kirken, og den har givet inspiration til et af Folkekirkens Skoletjenestes lokale undervisningsmaterialer om reformationen. Alle skoler på Nord- og Vestfyn får tilbudt et læseteaterstykke, hvor eleverne blandt andet skal spille rollerne som den unge Johannes, hans lærer i Wittenberg og hans elskede Maria, som venter derhjemme, selvom hendes far ikke synes, at Johannes er fin nok til hende. LEVER SIG IND I HISTORIEN

”Vores mål er, at eleverne lever sig ind i helt konkrete situationer og i de forhold, der var gældende omkring reformationstiden på Fyn, siger Christina Holdt Saldern. Hun er pædagogisk medarbejder i skoletjenesten på Nord- og Vestfyn, og hun står bag ideen om at lave læseteater med lokale reformationshistorier. En af de lærere, der har taget imod projektet med glæde, er Hanne Sørensen fra Søndersøskolen. Hun vil bruge undervisningsmaterialet i skolens 8. klasser i et tværfagligt undervisningsforløb i kristendom og historie. Hanne Sørensen lægger vægt på, at materialet tager udgangspunkt i lokale begivenheder. ”Vi kan læse om reformationen alle vegne, men den foregik jo også lige her, hvor vi står i vores hverdag på Nord- og Vestfyn,” forklarer hun. ØKSNEBJERGSTENEN

Øksnebjergstenen er rejst i 1935 til minde om bøndernes frihedskamp

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Øksnebjergstenen ved Assens er udgangspunktet for et andet læseteaterstykke til de store elever på Nord- og Vestfyn. Stenen er rejst til minde om de mange bønder, der faldt under Grevens Fejde i det afgørende slag på Øksnebjerg i 1535, året før den danske reformation.

I stykket er hovedpersonen en katolsk præst fra Svanninge, som tages til fange og tortureres grusomt af Lübeckerne, som sammen med bønder og borgere kæmpede mod adelen. ”Eleverne lærer, at reformationen også har noget at gøre med deres sted og ikke bare er noget, der foregik ude i verden. Der har været ægte mennesker af kød og blod, som skulle forholde sig til begivenhederne,” siger Christina Holdt Saldern fra skoletjenesten. DE MINDSTE KLASSER

Også folkeskolens små klasser får et undervisningstilbud om Luther og reformationen. Skoletjenesterne i Odense og på Nord- og Vestfyn arbejder sammen om projektet ”Reformationsrullinger”. Her hører eleverne for eksempel historien om dengang, Martin Luther var ude i sit livs tordenvejr og lovede at gå i kloster, hvis han overlevede. Børnene laver derefter toiletrulle-dukker, og genfortæller historien for de andre i klassen som et lille dukketeater. Til de mellemste klasser tilbyder Landsnetværket af Folkekirkelige Skoletjenester et stort tværfagligt undervisningsprojekt over 14 lektioner i dansk, historie og kristendom. Her får eleverne blandt andet mulighed for at se tegnefilm om verden i 1500-tallet, Bibelen og bogtrykkerkunsten.

I et læseteaterstykke kombineres oplæsning og drama. Ideen med læseteater er at formidle en tekst ud fra oplæserens egen oplevelse af teksten. Det er altså måden, man læser teksten op på, der er vigtig. Den skal få publikum til at leve sig ind i historien og forestille sig, hvad der sker. Læseteaterstykkerne om reformationen er skrevet af børnebogsforfatter Sidsel Katrine Slej.

Skoleklasserne har mulighed for at besøge Skamby Kirke og se gravstenen for Johannes Nielsen og Maria Knudsdatter. Gravstenen lå oprindeligt over ægteparrets grav i midtergangen ud for prædikestolen, men den er blevet flyttet, så den nu hænger i kirkens nordre korsarm.

På Fyn er der folkekirkelige skoletjenester i Assens, Bogense, Fåborg, Midtfyn, Svendborg, Hjallese og Sankt Knuds Provstier. Skoletjenesterne tilbyder gratis undervisningsmateriale til provstiernes skoler.

De små elever kender toiletrulle-dukkerne - Rullinger fra DR’s børnekanal Ramasjang. Her er Luther ude i sit livs tordenvejr.

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

REFORMATIONEN PÅ FYN I 1536 blev Danmark officielt reformeret af kong Christian den 3. Bispegodset blev overtaget af kronen, og kongen blev den øverste gestlige myndighed. Forud for reformationen gik ”Grevens fejde”, som Lektor, Ph.d. Lars Bisgaard fra Syddansk Universitet her beskriver begyndelsen på. Han placerer læseren i Odense dagen før sommermarkedet, Sankt Knuds Marked i 1534. Resten af Lars Bisgaards beretning om reformationen på Fyn kan læses på Fyens Stifts hjemmeside www.fyensstift.dk

NIENDE JULI

1534 TEKST LARS BISGAARD

orberedelserne var i fuld gang. Hele Odense sydede af aktivitet. Boder blev opstillet, heste vrinskede, og varer blev bragt frem på kærrer. Der var mennesker over alt, og stemmer steg og faldt. Det var den 9. juli 1534. Det var dagen før sommermarkedet, Sankt Knuds Marked, skulle åbne. Det marked havde gennem århundreder formået at samle det halve Fyn i den lille bys smalle gader, høj som lav. Men dette år var det anderledes. Der var ikke blot forventning i luften, men også ængstelse og uro. For hvad var det, der skete? Fremmede tropper skulle være gået i land og Skåne være faldet. Kunne det virkelig være rigtigt? Rygterne svirrede. Måske havde Sjælland også overgivet sig. Det var gået let, sagde nogle, og adelen, som skulle have forsvaret landet, havde sluttet sig til oprøret. De fremmede var lybækkerne, og de ville have den gamle Kong Christian 2. tilbage. Den rigtige konge. Ham, som jyderne havde væltet med støtte fra holstenerne dengang for, ja for 11 år siden. Nogen huskede, at lybækkerne dengang havde gjort sit til at få ham væltet, men ingen hørte efter. For nu stod Fyn næst for, sagde man, og grevens tropper kunne sætte over bæltet når som helst. Den menige borger kunne helt fysisk se, at noget var i gærde. Biskoppen, den adelige Knud Gyldenstjerne – han som så uhæderligt havde brudt det frie lejde for Christian 2. ved at føre ham som fange til Sønderborg i 1532 – han

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

havde til morgen i hast og med stort opbud redet ud af byen. I den gamle bisps tid, Jens Andersen, bivånede den mægtige mand altid markedet, for den der gjorde en god handel, gik jo til Skt. Knud, og så skulle bispen være der. Men det var dengang. Nu var Kong Knuds skrin rippet for kostbarheder, inddraget som de var til forsvar mod Kong Christian, og selv en ny mand i Odense, mester Jørgen Jensen Sadolin, der for bispen var ”Ordets medhjælper”, sagde, at de gamle helgener var løgn og humbug. Verden var af lave. Så skete der noget. Fra Vestergade trængte ryttere sig ilsomt på. Det var byrådets banner, de førte. Inde på pladsen satte hornene i, og larmen forstummede. Af fuld kraft, så meget som en mandstemme kan råbe, lod han forkynde, at der var sket et forræderi. Bispen havde i ledtog med udvalgte stormænd peget på hertug Christian som ny konge af Danmark. Fortsættes på Fyens Stifts hjemmeside www.fyensstift.dk

”Hvis reformationen i 1517 ikke var nået længere end til Wittenberg, var kunstnerne ikke blevet tvunget til at skærpe sansen for det store i det små, og vi ville have været mere fremmede for fællessang...” (Fra bogen ”Hvorfor er vi så fantasiforskrækkede”)

”Hvis reformationen i 1517 ikke var nået længere end til Wittenberg, så havde vi måske talt tysk i dag…” (Fra bogen ”Hvorfor taler vi dansk”)

Hvis ikke… Forlaget ”Eksistensen” har udgivet en serie bøger om reformationen. Hver bog giver et særligt perspektiv på reformationen, og i bøgerne diskuteres reformationens betydning for den tid, vi lever i nu. Alle bøger i serien afsluttes med et bud på, hvordan det var gået i Danmark, hvis reformationen ikke var nået længere end til Wittenberg. Her er et par smagsprøver.

”Hvis reformationen i 1517 ikke var nået længere end til Wittenberg, så havde vi alligevel den dag i dag været individer, men vi havde ikke haft en etik, der kunne minde os om, at det enestående individ ikke er enestående, og at det sande individ er det, der hjælper en anden til at stå ene.” (Fra bogen ”Hvorfor er vi så enestående”)

”Hvis reformationen i 1517 ikke var nået længere end til Wittenberg, ville den katolske kirke være stivnet og vi med den. Skilsmisse ville måske have været et større juridisk problem end der er i dag… Uden den lutherske arv havde vi måske også protesteret kraftigere mod statens skattetryk…” (Fra bogen ”Hvorfor er vi så glade for staten”) STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

ÅRSBERETNING FOR FYENS STIFT Fyens Stift består af Fyn med omliggende øer. I stiftet er der pr. 1. januar 2017 494.049 indbyggere fordelt på 234 sogne og syv valgmenigheder. Der er 396.637 folkekirkemedlemmer. Fyens Stift omfatter 11 provstier, 251 kirker, 171 menighedsråd og 192,5 præstestillinger, heraf 11 provster. De 192,8 præstestillinger var fordelt med 184,95 stillinger betalt af Fællesfonden og 7,855 lokallønnede stillinger oprettet af de lokale menighedsråd. Biskop Tine Lindhardt er stiftets øverste myndighed i gejstlige anliggender. Biskoppen har tilsyn både med præster og menigheder i stiftet og har således ansvar for at sikre, at samtlige områder i stiftet får den nødvendige kirkelige betjening (biskoppen fordeler præstestillingerne i stiftet). Biskoppen har desuden et ansvar for at løfte større kirkelige opgaver i stiftet og en væsentlig formidlingsopgave i stiftet og mellem folkekirken og det øvrige samfund. Det kan bl.a. omfatte afholdelse af stiftsdage, udgivelse af stiftsbog og stiftsblad og udvikling af f.eks. skole-kirkesamarbejde. Derudover varetager biskoppen opgaver som klageinstans ved uenighed om forretningsgangen i menighedsråd og provstiudvalg, opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde og opgaver på præsteområdet. Stiftsøvrigheden består af biskop Tine Lindhardt og stiftamtmand Helle Haxgarth. Stiftsøvrighedens opgaver omfatter: • Juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg • Tilsyn med menighedsrådenes forvaltning af kirker og kirkegårde. • Godkendelse af ændringer i kirkebygninger, som er mere end 100 år, samt udvidelser og anlæggelse af kirkegårde. Stiftsrådet for Fyens Stift består af 17 medlemmer. Biskop Tine Lindhardt og domprovsten er fødte medlemmer. Fra hvert provsti udpeges et valgt menighedsrådsmedlem til rådet. Derudover vælges 1 provst og 3 sognepræster blandt stiftets provster og præster. Stiftsrådet har til opgave at bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør i Fyens Stift 440 mio. kr. (på landsplan ca. 4,6 milliarder kr.). Stiftsrådet kan udskrive et bindende stiftsbidrag fra kirkekasserne til aktiviteter i de enkelte stifter. Det bidrag, som udskrives, kan ikke overstige en procent af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet. Bidraget udgør i Fyens Stift 0,34 procent. 38

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Ansgars

Bolbro

Fredens

Hans Tausens

Korsløkke

Munkebjerg

SANKT KNUDS PROVSTI REGINA LJUNG, DOMPROVST

Sankt Hans

Sankt Knuds

Thomas Kingos

Vollsmose

Vor Frue

”Ting tager tid. Også når det drejer sig om at nå til enighed om visioner og tanker omkring kirkens liv og vækst.”

et godt udskrivningsgrundlag, og det

valget er der kommet en hel del nye

kunne jo nemt føre til dovenskab og

rådsmedlemmer til. Det er glædeligt

trang til at vælge nemme løsninger,

at se, hvor flittigt og energisk alle

når pengene nu er der. Men det gør

rådsmedlemmer arbejder på at få

vi ikke.

rådsarbejdet til at fungere på bedste

Der er faktisk meget teologi bag

måde.

ved tallene. Afspejler tallene de fak-

Der er også sket meget i præste-

tiske ønsker og visioner for det lokale

kollegiet. I 2016 blev to nye præster

Når der skal skrives en lille beretning

kirkeliv, som menighedsrådene har

indsat i embede på henholdsvis

om, hvad der er sket siden sidst, står

brugt tid og ressourcer på at gen-

OUH og i Domkirken. Når 2017 går

det klart, at tiden går hurtigt.

nemtænke og drøfte? Hvilke tiltag

på hæld, kan vi se tilbage på et år,

Det med at tiden går hurtigt, er

skal prioriteres? Disse emner blev

hvor der er kommet hele fem nye

ellers ikke noget, som synes at på-

bl.a. drøftet ved provstiets nytårskur

præster til provstiet. Forinden har

virke kirken. Her bliver tiden ligesom

i januar, hvor alle rådsmedlemmer

der været møder med menigheds-

holdt lidt i ave. Sæt dig ned, syng

og præster var inviteret. Der blev

råd og biskop, orienteringsmøder,

en salme, tænk lidt over livet,

kort sagt sat fokus på, hvorvidt de

prøveprædikener, indstillingsmøder.

kærligheden, håbet der grønnes, når

økonomiske ressourcer bruges af

Det tager sin tid. Men det er også en

det bliver forår, og hvor kærlighed

gammel vane eller nutidig vilje. Det

vigtig og krævende opgave at kalde

vokser som dagen i vår, med roser i

er meget vigtigt, at den drøftelse sker

en præst til et sogn. Uden samvirke

hår!

i tæt samvirke mellem præster og

mellem præst og menighedsråd kan

Ting tager tid. Også når det drejer

menighedsråd. Det er i og for sig let

menighedslivet ikke blomstre og gro.

sig om at nå til enighed om visioner

nok at fremsætte ideer og visioner.

Det kræver en stor indsats fra såvel

og tanker omkring kirkens liv og

Udfordringen består i at forventning-

råd som præst at arbejde med for-

vækst.

skal

safstemme, opstille delmål, gennem-

ventningsafstemning,

indleveres senest den 15. juni for det

føre og ikke mindst undervejs at give

målsætning. For utålmodige sjæle

kommende år, har provstiudvalget

sig tid til at glædes over de ting, som

kan dette måske synes uoverkomme-

holdt møder med repræsentanter for

rent faktisk lykkes.

ligt, men det lønner sig at give sig tid

Når

budgetbidraget

visioner

hvert enkelt sogn. Her får vi en god

Her vil jeg især fremhæve provsti-

til de vigtige drøftelser for uden dis-

samtale om drifts- og anlægsønsker.

ets store fælles projekt i forbindelse

se, er det umuligt med en ordentlig

Det er fantastisk givende at deltage

med reformationsfejringen. De fleste

ressourcestyring, såvel menneske-

i denne samtale, for det giver et

af kirkerne i provstiet deltog i en fes-

ligt som økonomisk. En overfladisk

godt indblik i, hvad der rører sig

tlig reformationsgudstjeneste i Sct.

tilgang til drøftelser om sammen-

prioriterer

Hans Kirke efterfulgt af gøgl, god

hængen mellem visioner og budget

man de enkelte steder. Skt. Knuds

mad og grundlovstale af Odenses

spænder i virkeligheden ben for en

Provsti er i økonomisk henseende

borgmester, Peter Rahbæk Juel.

grundlæggende teologisk drøftelse

sognene.

Hvorledes

privilegeret. Vi har i Skt. Knuds Provsti

I forbindelse med menighedsråds-

af, hvad vi vil som kirke på dette sted.

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Assens

Barløse

Broholm

Bågø

Brylle

Dreslette

Gamtofte

Flemløse

Haarby

Helnæs

Jordløse

ASSENS PROVSTI OLE HYLDEGAARD HANSEN, PROVST

Kærum

Holevad

Kerte

Rørup

Køng

Orte Sandager Skydebjerg Søllested Sønderby Tommerup Turup Vedtofte Verninge Vissenbjerg Ørsted Årup

Søby

”I kirken er vi ofte på Herrens mark, når der skal bygges eller anskaffes.”

Kerte Kirke er blevet genåbnet eft-

er det også en god fornemmelse at

er restaurering, og sokkelarbejdet

vide, hvad en given opgave (højst)

på Verninge Kirke er afsluttet, mens

bør koste.

skoletjenesten i samarbejde med

Og kan et enkelt menighedsråd

Bogense provsti samt assistance

spare penge, så kan flere formentlig

med sagsbehandling fra provstiets

også spare penge ved at gå sammen

to kordegne er kommet rigtig godt i

Når man ikke kan undvære en bil,

om udbud på fællesopgaver. På bag-

gang.

må man have en ny, når den gamle

grund af erfaringer fra andre provsti-

Det har været et godt Reforma-

går i stykker, og til det formål findes

er om fælles tilbud på kirkekalkning

tionsår, med gode initiativer og ar-

der gode hjemmesider, hvor man

vil

rangementer ude i sognene og i

nemt kan sammenligne modeller, år-

videre med at undersøge mulighed-

gange, kilometre og priser, så nu er

erne.

jeg kørende igen.

noget helt andet. Og samtidig giv-

Provstiudvalget

også

arbejde

For de sparede midler kan jo bru-

I modsætning til køb af en bil, så

ges til kirkeligt liv og andre opgaver.

er vi i kirken ofte på Herrens mark,

For det kirkelige liv skal meget gerne

når der skal bygges eller anskaffes.

trives godt i sognene og på provsti-

Det kan derfor være fristende at gøre,

plan. Eksempelvis indbød Assens

som vi plejer. Ringe til den lokale

Provsti de nye menighedsråd og

håndværker, vi bruger til smårepa-

ansatte til Provstidag den 1. marts

rationer og få ham til at udføre op-

med ”Evensong” i Vor Frue Kirke og

gaven.

efterfølgende fællespisning, orienter-

Men reelt ved vi ofte ikke, om vi

ing om provsti og provstiudvalgets

betaler for meget for opgaven uden

virke samt musikalsk underholdning

at have et sammenligningsgrundlag.

i Arena Assens.

Derfor har Assens Provstiudvalg stor

Provstiets reformationsmaraton er

fokus på, at det er vigtigt at få flere til-

efter to år afsluttet med et dagsar-

bud, når man skal ud i større anskaf-

rangement med børneteater, mid-

felser eller anlægsopgaver.

delaldertoner og historiske optrin i

Der kan være penge at spare, hvad

bybilledet i Assens og fælles afslut-

enten det er et nyt dørparti, vinduer

ning i Vor Frue Kirke, og derefter grill-

eller et køkken til en præstegård eller

pølser og Lutherøl uden for kirken.

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

provstiet.

Bederslev

Bogense Ejlby

Grindløse

Guldbjerg

Hjadstrup

Hårslev

Klinte Krogsbølle

Lunde

BOGENSE PROVSTI KELD B. HANSEN, PROVST

Norup

Melby Nørre Næraa

Nørre Sandager

Padesø Skovby

Skamby

Særslev Veflinge

”Kirken i Skamby har haft stor succes med samarbejdet med det lokale foreningsliv.”

Ore

Nørre Højrup

Otterup

Skeby

Søndersø

Uggerslev

Vigerslev Østrup

Det er desuden blevet populært

en større forståelse mellem religion-

at holde bryllups- og dåbsfester i

erne. Se også www.skolekirke-nvf.dk

Multihuset. Det har derfor vist sig, at kirken i Skamby har haft stor succes

KIRKESKOVEN I VEFLINGE

med samarbejdet med det lokale

Som så mange andre steder er

foreningsliv.

kirken i Veflinge jordbesidder. Et

I det følgende kan du se tre små ek-

stort stykke kirkejord ligger lige

sempler på, hvordan kirkerne i Bo-

SKOLETJENESTEN

nord for landsbyen bag kirken og

gense provsti bidrager positivt til de

Ud fra ønsket om et stærkere samar-

præstegården.

lokalsamfund, som de er en del af.

bejde mellem skole og kirke, eta-

forpagtet ud til en landmand, men for

blerede kirkerne i Bogense Provsti i

et par år siden fandt menighedsrådet

SKAMBY MULTIHUS

2015 en skoletjeneste, og siden den

ud af, at man ville stille marken til

Skamby er et nordfynsk landsogn,

første januar 2017 har skoletjenesten

rådighed for landsbyen og omdanne

hvor man inden for de sidste to

også omfattet Assens provsti. Sko-

den til et rekreativt område.

år er gået sammen om ”Skamby

letjenestens formidling af reforma-

I år er der plantet træer, og derefter

Multihus” – et aktivitetshus med base

tionen fylder for tiden meget i sko-

skal der anlægges stier i det, der med

i den gamle nedlagte skole. Skamby

letjenestens arbejde. Desuden har

tiden bliver til en skov. Man har des-

menighedsråd er også med og har i

vi her i Bogense Provsti haft vind i

uden bygget en bålhytte med hjælp

Multihuset fået et lokale til foredrag,

sejlene med projektet ”Din tro – min

fra lokale håndværkere og borgere,

møder etc. samt et præstekontor.

tro.” Projektet går ud på, at skolernes

bl.a. syriske flygtninge. I den ene

Dermed er kirken kommet tættere

afgangselever får tilbudt besøg af

ende af marken ligger to mindre

på folk sammenlignet med dengang,

henholdsvis en jøde, en muslim og

vandhuller, og man har fået tilladelse

man afholdt alle møder i den nu

en kristen. Det har vist sig, at mange

til udvidelse af dem, så man får et

nedlagte

Skamby

præstegård.

Jorden

har

været

har været interesserede i at få besøg.

større vådområde til glæde for både

På flere skoler har det været noget

dyr og mennesker. Ned til vandet

kirken og slutter i Multihuset, og

helt særligt at få besøg af en jøde og

bliver der bygget en shelter til brug

deltagerantallet er inden for de

en muslim, for mange har f.eks. ald-

for både lokale og turister. Senere

sidste år steget markant. Den årlige

rig mødt en muslim i virkeligheden.

skal der formodentlig opsættes bis-

juletræsfest,

høstgudstjenesten,

Skoletjenesten har i den sammen-

tader, og bag præstegården skal der

festen for 50-års konfirmanderne og

hæng bidraget til at skabe større klar-

laves frugthaver, som blandt andet

familiegudstjenesterne

begynder

hed over, hvad jødedom, islam og

skolen og børnehaven kan bruge. Se

også i kirken og slutter i Multihuset.

kristendom står for, samt bidraget til

også www.kirkeskoven.dk

Fastelavnsfesten

starter

f.eks.

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Allested

Avernakø Brahetrolleborg

Fåborg

Diernæs

Horne Håstrup Krarup Lyø

FÅBORG PROVSTI LARS OLE JONSSEN, PROVST

Nørre Broby

Sandholts Lyndelse

Svanninge

Vejle Vester Hæsinge Vester Åby Åstrup

Sønder Broby

Øster Hæsinge

”De fleste kender til babysalmesang – her går vi skridtet videre.”

salmer og at besøge alle provstiets

kirke. Undervisningen varetages af

kirker.

undervisere fra musikskolen, der i

Det har været en stor fornøjelse at

samarbejde med dagplejere og den

være vidne til det store fremmøde

lokale præst planlægger forløbene.

og det store engagement fra både

Ved afslutningen af hvert forløb

Jeg vil i år fremhæve to projekter,

menighedsrådene, der har været

inviteres forældre.”

som både er lokalt forankrede i

værter, og de lokale sognepræster

I Faaborg Provsti har de fleste

sognet, og samtidig rækker ud over

og andre ansatte, der har fortalt.

takket ja til at være med – forløbene

sognegrænserne.

Og dejligt at mødes på tværs af

finder sted i efteråret 2017 og foråret

sognegrænser.

2018. Et spændende samarbejde mellem

SALME-MARATON

Som et led i provstiets reforma-

DAGPLEJE-SALMESANG

musikskolen, dagplejen og den lokale

tions-fejring har vi i Faaborg Provsti

Et andet spændende projekt, der

kirke. For det enkelte menighedsråd

arrangeret et salme-maraton, hvor

er værd at nævne, drejer sig også

kommer et forløb til at koste ca. 2.000

vi i årets løb besøger alle provsti-

om salmesang, men her rettet mod

kr. (30% af omkostningerne). Dagple-

ets 20 kirker. Det er blevet et rigtigt

dagplejebørn. De fleste kender til

jen og Musikskolen bidrager med

tilløbsstykke, hvor ca. 90 mennesker

babysalmesang – her går vi skridtet

til sammen et tilsvarende beløb, og

møder op hver anden fredag formid-

videre.

de resterende 40 % kommer fra Ud-

dag kl. 10. Salmebogen er blevet delt

Initiativet

kommet

fra

Den

viklingsfonden.

op i 20 afsnit: nr. 1-40, nr. 41-80, nr.

fynske

Faaborg-

Musikskolen har i nogle år haft et

81-120, osv. Lokalt udvælger man ca.

Midtfyn kommune, som har søgt

tilsvarende samarbejde med sogne-

syv salmer ud af de 40, som man syn-

og fået penge til projektet fra Den

præst Ole Buhl Nielsen fra Brahetrol-

ger efter at have fået lidt at vide om

folkekirkelige Udviklingsfond under

leborg-Krarup-Øster Hæsinge pas-

salmen, det være sig historisk, teolo-

Kirkeministeriet. I ansøgningen er

torat. Det er disse erfaringer, der er

gisk eller andet. Inden salmesangen

projektet beskrevet således: ”Alle

baggrunden for projektet.

får man lidt historisk at vide om den

børn i den kommunale dagpleje får

kirke, man er i – med særlig fokus på

mulighed for at opleve kvalificeret

nedslag fra Reformationen. Til sidst

sang og musik i et for dem usædvanligt

får man en kop kaffe at gå hjem på.

miljø,

Det varer alt i alt ca. en time. De, der

drejer sig p.t. om ca. 480 børn,

er med hele turen igennem, når altså

som skal være med i et sang- og

at synge ca. 140 af salmebogens 790

musikforløb på otte uger i den lokale

Sangskole

nemlig

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

kirkerummet.

Det

Agedrup

Allerup

Allesø

Bellinge Brændekilde

Dyrup

HJALLESE PROVSTI PAW KINGO ANDERSEN, PROVST

Lumby

Dalum

Fangel

Davinde

Fraugde

Korup

Hjallese

Højby Næsby Næsbyhoved-Broby

Paarup

Ravnebjerg

Sanderum

Seden Stenløse

Stige

Ubberud ”Fremover skal der arbejdes langt mere målrettet med at få inkluderet de tilflyttede.”

Tornbjerg

Åsum

Men med et befolkningstal som lig-

tiden med at få sat fokus på disse

ger væsentligt over det antal indbyg-

udfordringer.

gere, som er bosat i et ”rigtigt” lands-

Det bliver interessant at se de gode

bysamfund, er det en opfattelse, som

og bæredygtige svar, som præster,

ikke harmonerer med virkeligheden.

menighedsrådsmedlemmer, medar-

Denne

kombination

relativt

mange indbyggere og et højt for-

bejdere, provstiudvalg og provst når frem til.

ventningsniveau medfør en række

En afledt sideeffekt af de mange

Flere forstæder omkring Odense er

særlige udfordringer for folkekirken

indbyggere i provstiets sogne er

tidligere små og afgrænsede lands-

i forstaden.

et på alle måder glædeligt slid på

bysamfund, som inden for de sene-

For eksempel bliver det at stille sig

ste 30-40 år er blevet udbygget med

til rådighed ved menighedsrådsvalg i

Der anvendes derfor i disse år an-

større boligområder.

stadig mindre grad – som i landsog-

seelige beløb på kirkerenoveringer. I

net – betragtet som et borgerligt om-

indeværende år har Paarup kirke fået

bud, som går på tur.

en ”ansigtsløftning”. I slutningen af

Dette har medført en forskydning i de forventninger, som sognets medlemmer af folkekirken har til det lokale kirkeliv. Mange steder er kirken i forstaden

Så fremover skal der arbejdes langt

november forventes Fraugde kirke at

mere målrettet med at få inkluderet

kunne genåbnes efter en ret så gen-

de tilflyttede.

nemgribende renovering.

i meget høj grad sammen med den

For præsten i forstaden er det

lokale idrætsforening en kulturbæ-

også en stor mundfuld at skulle

rende institution.

være præst på den måde, som

Der er m.a.o. en forventning om, at

man kender det i landsbyen. Det

den lokale kirke tager det på sig at

bor der ganske enkelt for mange

række ud til alle aldersgrupper og at

mennesker til. Så fremover skal der

kirken i det hele taget er nærværende

arbejdes langt mere målrettet med

som en del af dét, der gør det muligt

at skabe gode arbejdsforhold for

for mennesket i forstaden at definere

præsterne samtidig med, at der er

sig selv som en del af et velfungeren-

fokus på et godt og givende kirkeliv,

de lokalsamfund.

som de mange indbyggere i de

Opfattelsen er måske for mennesket i forstaden, at man er ”flyttet ud i et lille landsbyagtigt lokalsamfund”.

provstiets kirker.

tidligere landsbyer har en berettiget forventning om at få. I Hjallese provsti arbejdes der for

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Birkende

Dalby

Ellinge

Flødstrup Kølstrup Marslev

Kerteminde-Drigstrup KERTEMINDE PROVSTI LONE WELLNER JENSEN, PROVST SØREN THOR, NÆSTFORMAND I PROVSTIUDVALGET

Mesinge

Munkebo

Revninge

Rynkeby

Rønninge

Stubberup ”Vi har i de fire år, der er gået, fokuseret meget på samarbejde på tværs af sognegrænser.”

Ullerslev

Viby

ske inventar. Det var et stort arbejde

bygninger

at få planlagt alle besøgene og fore-

drejer sig om ”Dalgaard” i Ullerslev

dragene, men det var berigende for

deltagerne. Tak til de involverede for

Kerteminde.

deres arbejde med det. Det andet

menighederne ”vokset” ud af de

store projekt er jo selvfølgelig refor-

lokaler, der var. Vi har ikke råd til at

til

sognegårde.

”Kerteminde

Gl.

Begge

Det

Rådhus” steder

var

mationsfejringen. Der er mange me-

sætte bygningerne i stand fra A til Z,

Når vi behandler sager og taler om

get forskelligartede arrangementer i

men vi gør det, efterhånden som der

økonomi i Kerteminde provstiudvalg,

vores provsti: lige fra bordsamtaler i

bliver ledige midler. Vigtigt for os er

er to elementer altid med i vores

Kerteminde Kirke til teaterforestillin-

det imidlertid, at vi begge steder har

overvejelser: Gavner det samarbejdet

ger, foredragsaftener og salmesangs-

åbne sognegårde, der kan anvendes

det

gudstjenester rundt om i kirkerne og

af andre foreninger, for så vidt det er

forkyndelsen? Vi har i de fire år, der er

så selvfølgelig Hans Tausendagene i

foreneligt med kirkens eget brug. Vi

gået, fokuseret meget på samarbejde

Birkende sogn. Tak til reformations-

vil gerne være i dialog og samarbejde

på tværs af sognegrænser. Efter

udvalget for deres store arbejde med

med det lokalsamfund, som kirkerne

vores opfattelse har vi behov for at

planlægning og koordinering. Af an-

er en del af.

fornemme det kirkelige fællesskab i

dre samarbejder kan nævnes: Vores

lidt større sammenhænge, og det er

fælles kontaktperson i den nordlige

godt, at sognene oplever ensartethed

ende af provstiet, vores byggerådgi-

i drift og økonomiske muligheder. Vi

ver, der vejleder menighedsrådene

lægger meget vægt på samtalen ved

på det praktiske plan med tilbud og

vores to årlige budgetsamråd. Her

gennemførelse af mindre byggeop-

taler vi om alt, der er fælles – ikke

gaver. ”Graverforum”, som er et sam-

bare om økonomi. Vi har godt nok

arbejde mellem graverne i provstiet.

ikke besluttende budgetsamråd, men

De koordinerer blandt andet vores

derfor kan vi jo godt lave aftaler om

fælles indkøb af gran og planter, de

mange forskellige ting.

står for et samarbejde omkring ma-

provstiet,

gavner

De ting, vi samarbejder om, er af

skiner, og ikke mindst er de sparring-

ret forskellig art. Vi har to store for-

partner for os i provstiudvalget på

kyndelsesmæssige projekter, hvor-

kirkegårdsområdet.

af det ene nu er afsluttet. Det hed

Skellerup

Èn ting vil vi nævne som det

”Forkyndelse for øjnene”. Det gik ud

sidste

på at besøge hinandens kirker og

vores provstiudvalg: Indenfor de

betragte kirkernes kunst og histori-

seneste år er der blevet købt to

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

denne

orientering

fra

Bregninge

Bagenkop

Bøstrup

Fodslette Hou Humble Longelse LANGELAND-ÆRØ PROVSTI TRILLE BAKKIAM BRINK WESTERGAARD, PROVST

Marstal

Fuglsbølle Lindelse

Magleby

Rise

Rudkøbing Simmerbølle Skrøbelev Snøde Stoense

Strynø Søby

Tranderup Tryggelev

Tullebølle

Tranekær

Ærøskøbing

Provst Trille Westergaard giver

hos dem hver især, fik dog hurtigt

i huset bliver generet. Jeg har studie-

ordet til en repræsentant for hver af

givet dem blod på tanden til, at det

kreds i den store stue, fordi jeg synes,

provstiets to største øer.

ville de sagtens kunne.

den er meget hyggeligere end konfir-

Så koret blev døbt ”Rebellens kor”,

mandstuen. Jeg tilbød fru Skov, at

SANGEN SOM GAVE

der blev indkøbt t-shirts i regnbuens

de var velkomne til at benytte netop

TEKST STINA ARILDSLUND, DAGLIG LEDER AF

farver til, når vi skulle ud at optræde,

konfirmandstuen til deres fællesspis-

BO- OG VÆRESTEDET ”HJØRNET” PÅ LANGELAND

og vi har nu haft vores debut med op-

ning, for der er plads til mange fle-

Det socialpsykiatriske bo- og være-

træden i to kirker på Langeland.

re deltagere dér. Men hun mente, at

sted ”Hjørnet” har fået en helt fanta-

nej, det ville være spændende også

stisk gave af kirkerne på Langeland.

at have et mindre sted, som var mere

De foreslog, at vi skulle starte et kor

intimt og hjemligt end de andre ste-

sammen, og de ville stille korledere

der på øen, hvor der tilbydes fælles-

til rådighed.

spisning; de foregik netop i store forsamlingshuse og sognegårde.

Vi startede op i september 2016, og det var meget spændende at se, om

Jeg var på den tid ved at bygge et

der overhovedet var opbakning til det

korps af frivillige op i menigheden, og

fra brugerne. Det var der, og der kom-

Det var så fantastisk, og alle var glade

de dygtige damer tog den store op-

mer hele tiden flere og flere til.

og ”høje” over al den positive tilba-

gave på sig. Hver 14. dag i sæsonen

gemelding, der har været.

dækker de op til 14 gæster med hvid

Det at synge sammen giver os et styrket fællesskab og så megen glæde, når vi mødes i koret om fredagen.

Vi er så taknemmelige over at have fået denne gave til vores hus!

dug, foldede servietter, blomster og det hele. Menuen er rigtig ”mormormad,” og folk melder sig til fra gang

Det kan faktisk mærkes hele ugen op til, hvor forventningens glæde

SPISEVENNERNE

til gang. Ældresagen har sørget for

hele tiden nævnes, og historien om

TEKST REGNAR MØLLER NIELSEN,

service, og det er dem, der sørger for

koret bliver fremhævet positivt.

SOGNEPRÆST PÅ ÆRØ

forsikring til de frivillige.

Medlemmerne i koret er virkelig

En dag, kort tid efter vi var kommet til

Deltagerne er en meget blandet flok

Ærø, kom Ældresagens lokalformand,

fra alle samfundslag. Der er altid et par

I starten blev det nævnt, at de nok

Kirsten Skov, forbi og spurgte, om

nye med, og dynamikken skifter der-

skulle ud og optræde på et tidspunkt,

hun måtte låne Marstal Præstegårds

med fra gang til gang. Men hver eneste

og det kunne tydeligt mærkes, at der

store dagligstue til ’Spisevennerne’.

gang har det været en fornøjelig ople-

vokset med opgaven.

helt klart ville være nogle grænser,

Præstegården er så stor, at vi sjæl-

velse, aftener fyldt med livlig og højlydt

der skulle flyttes, og modstanden

dent selv benytter den store stue. Der

samtale. Den store, ellers næsten ubru-

ulmede lidt. Glæden ved at synge

er direkte adgang til den fra gaden,

gelige stue, fyldes hver 14. dag i sæso-

sammen og mærke, hvad det løftede

uden at de mere private lokaler bagtil

nen med ånd, med sang og med latter.

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Asperup

Balslev

Ejby Føns

Gelsted

Brenderup

Fjelsted

Gamborg

Harndrup

Husby

Indslev

MIDDELFART PROVSTI PETER LIND, PROVST

Kauslunde

Middelfart Nørre Aaby

Roerslev Røjleskov Strib Tanderup

Udby

Vejlby

Ørslev

”Det er efterhånden blevet til en fast og god tradition, at formanden for provstiudvalget vælges blandt de valgte medlemmer.”

For nogle år siden bestilte Kirke-

udvalgsmøderne, hurtigere igennem

ministeriet en rapport, der skulle

systemet, men naturligvis altid med

beskrive ”kompetenceprofil for prov-

det forbehold, at provstiudvalget på

ster”. Undervejs i forløbet blev titlen

sit næste møde skal kunne bekræfte

ændret

beslutningen.

til

”kompetenceprofil

for

provsteembedet”. Heldigvis, for når

Formanden leder også provstiud-

man læser igennem de mange siders

valgsmøderne, og jeg kan derfor som

beskrivelser af de mange forskellige

provst tillade mig at koncentrere mig

Som provst får man mange spørgs-

opgaver, der forventes varetaget af

om min opgave som provstiudval-

mål, som spænder over emner lige

provsteembedet, så bliver det hurtigt

gets forretningsfører, dvs. sammen

fra vedligeholdelse af gravsteder, op-

tydeligt, at det er en enkelt person

med provstisekretæren, der reelt fun-

sætning af en stikkontakt i en kirke,

ikke i stand til. Der skal flere personer

gerer som en fuldmægtig, sørge dels

rensning af tagrender, anvendelse af

til. Grundlæggende bestrides prov-

for at orientere provstiudvalget om,

frie midler til optjening af ferie og for-

steembedets mange kompetencer

hvordan opgaverne er blevet løst og

løb af en urnenedsættelse. Og meget,

derfor af provsten, provstisekretæren

dels for, at de bliver løst.

meget mere.

og provstiudvalget.

Og dermed er vi tilbage ved de

Nogle af spørgsmålene kan man

Provstiudvalget består af 4-8 med-

mange forskellige spørgsmål, der

svare på med det samme, andre må

lemmer, der er valgt af menighedsrå-

dukker op, for netop den store

man ringe tilbage om, når man har

dene i provstiet, og en præst valgt af

spændvidde, der er i disse spørgs-

undersøgt sagen nærmere i diverse

præsterne samt provsten. I Middel-

mål, rejser uundgåeligt det spørgs-

bekendtgørelser, vejledninger og cir-

fart provsti er det efterhånden blevet

mål, om provsteembedet skal yderli-

kulærer, fordi man synes, at det bør

til en fast og god tradition, at for-

gere udvides? For spørgsmålene kan

man kunne svare på, og atter andre

manden for provstiudvalget vælges

blive så mange og hyppige, at man

kan man sende videre til provstise-

blandt de valgte medlemmer. Det er

kan overveje, om det i provsteem-

kretæren, fordi det ved hun eller han

ikke bare en tydeliggørelse af forde-

bedets daglige varetagelse af opga-

meget mere om end provsten. Og

lingen af kompetencerne, men tillige

verne, vil være hensigtsmæssigt at

hvis provstisekretæren heller ikke kan

en stor fordel i det daglige arbejde, at

tilknytte flere kompetencepersoner,

svare på spørgsmålet, så finder vi en i

provst og provstisekretær har mulig-

f.eks. i et samarbejde mellem to eller

stiftet eller Landsforeningen eller Kir-

hed for at vende spørgsmål og sager

flere provstier?

keministeriet, der kan svare på det.

med provstiudvalgsformanden og

Det er da endnu et spændende

Provsten ved nemlig ikke alt, og

på den måde understrege provstiud-

spørgsmål, som de nye provstiud-

provsten skal heller ikke kunne vide

valgets ansvar. Ofte giver det også

valg, der tiltræder i slutningen af

alt, for provsten er kun en del af

mulighed for at kunne ekspedere

året, kan komme med deres svar på.

”provsteembedet”.

sager, der dukker op imellem provsti-

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Espe

Gestelev

Gislev

Heden

Hellerup

Herringe Hillerslev MIDTFYN PROVSTI INGE DALSGAARD, PROVST EVA LAURITSEN, MEDLEM AF PROVSTIUDVALGET

Kværndrup Nørre Lyndelse

Nørre Søby Ringe Rolfsted Ryslinge Søllinge Sønder Højrup Sønder Nærå Vantinge Årslev

”Selv om det er en vanskelig opgave at skulle lave kirkegårdsplan for de næste 50 år, så er det ikke desto mindre den opgave, vi står foran.” Eva

Lauritsen,

Menighedsråd,

Nr.

blev

Lyndelse

valgt

ind

menighedsrådet for fire år siden

sikkert de samme som tidligere år, og

ning alle steder. Lange rækker med

så alligevel ikke helt. Jeg har mødt

tomme firkanter indrammet af lave

samarbejdsvilje omkring kirkekalk-

hække er ikke noget smukt syn, ja de

ning. Før fik menighedsrådene et be-

gør en kirkegård trist at komme på.

løb til udvendig kalkning. Nu er alle

Selv om det er en vanskelig opga-

provstiets kirker evalueret og beskre-

ve at skulle lave kirkegårdsplan for

vet. Disse beskrivelser skal bruges i

de næste 50 år, så er det ikke desto

forbindelse med en ordning, hvor fle-

mindre den opgave, vi står foran. En

re kirker går sammen i en fælles lici-

spændende opgave, som flere me-

tation, og pengene ligger i en fælles

nighedsråd har påbegyndt.

kalkningspulje.

Seneste tiltag er nedsættelse af et

som et af syv nye medlemmer.

Der er lavet aftale med menigheds-

udvalg bestående af gravere, me-

Der var samtidig blevet ansat ny

rådene i forbindelse med ansættelse

nighedsrådsmedlemmer og jeg selv

præst, så alle var nye og skulle til

af personale. Ved nybesættelse af stil-

som repræsentant for provstiudval-

at lære hinanden at kende og finde

linger sker dette i samarbejde med

get. I første omgang arbejdes der

ud af, hvad det indebærer at sidde i

provstiudvalget, så der bliver et ens-

med fællesindkøb til kirkegårde.

menighedsrådet. Ikke desto mindre

artet ansættelsesgrundlag.

Det har været fire interessante år

havde Eva lyst til og mod på at stille

Midtfyn Provsti er blevet en del af

i Midtfyn Provsti. Meget har handlet

op til provstiudvalget. Herom skriver

skoletjenesten, sammen med Svend-

om økonomi, men arbejdet i provsti-

hun:

borg og Faaborg Provstier.

udvalget har til fulde levet op til mit

”Da jeg som nyvalgt menigheds-

De sidste fire år har budt på kirke-

ønske om at forstå den verden, som

rådsmedlem sagde ja til en plads i

renoveringer. Lige fra varmeanlæg,

omgiver den danske folkekirkes for-

Midtfyn Provsti, var det ud fra et nær-

nyt orgel, indvendig kalkning og ma-

valtning.

mest egoistisk ønske om, at forstå

ling, reparation af murankre, kam-

så meget som muligt af den verden,

takker og kirkediger. Her har jeg selv

jeg nu var blevet en del af. Åbenhed

på nærmeste hold oplevet alt det bu-

omkring samarbejde mellem menig-

reaukrati sådanne opgaver medfører.

hedsrådene var noget, jeg håbede

Flere sogne har haft præsteskifte

på at møde. Her har det vist sig, at

eller står lige for, at det sker. Det be-

provstiudvalget er et vigtigt bindeled,

tyder ofte renovering af en gammel

ja en forudsætning for, at dette kan

præstegård med nytænkning om-

lykkes.”

kring hensigtsmæssig indretning og

De opgaver, provstiudvalget har stået over for i de sidste fire år, er

miljøkrav til følge. En dyr omgang. Tomme gravsteder er en kendsger-

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Aunslev

Bovense

Ellested Frørup Herrested Hjulby Kullerup

NYBORG PROVSTI HANS BREDMOSE SIMONSEN, PROVST HANNE TERNDRUP, FORMAND FOR ØRBÆK MENIGHEDSRÅD

Langå

Refsvindinge

Svindinge

Vindinge

Nyborg

Tårup

Øksendrup Ørbæk

Ørbæk Kirke har mange kalkmalerier

krydshvælvinger muret i ca. år 1480.

strittende. Figuren udsættes for en

af den såkaldte Træskomaler, som

Og her har træskomaleren haft travlt.

temmelig barsk behandling af en

især har huseret på Fyn og Langeland.

Han eller hans svende har ridset

person, som nogle mener er en heks

Her har Træskomaleren dekoreret ca.

motiverne ind i den endnu ikke tørre

eller en trold. Personen står under

40 kirker i perioden fra ca. år 1470 til

mørtel, inden de er blevet dekoreret

djævlens løftede svans og holder den

ca. år 1500.

med festlige farver. I Ørbæk Kirke har

ene hånd om den store kandes hank,

Kunsthistorikerne har svært ved

malerierne været overkalket, indtil

mens personen stikker en kniv ind i

at blive enige om, hvem han var.

de i 1932 blev afdækket i forbindelse

djævlens halerod, hvorfra en væske

Var han en skizofren person, er der

med

indvendige

strømmer ned i kanden. Ved siden

tale om et sjak af murersvende,

restaurering af kirken. Dog blev

af ses et bæger, så det tyder på, at

eller var han en begavet kunstner?

et enkelt af malerierne kalket over

kandens indhold skulle drikkes.

Kalkmalerierne er blevet udført i

igen, da menighedsråd og provst

Historien

unægtelig

forbindelse med nedlæggelse af det

fandt det særligt forargeligt. Det

uhyggelig,

maleriet

lave romanske træloft og opsætning

drejer sig om et motiv, som skulle

også voldsomt ud. Men skal man

af de nye hvælvinger, som var tidens

forestille en rædselsslagen djævel

fremover kunne se det i Ørbæk

mode.

med æselhoved og store ører samt

kirke? Kan menigheden finde roen

åbentstående

i kirkerummet og samle sig om

I Ørbæk kirke blev de ottedelte

den

seneste

mule

med

tungen

meget ser

gudstjenesten med dette scenarie for sit blik? Menighedsrådet har rådført sig med menigheden. En vellignende og størrelsesmæssigt korrekt kopi blev sat op i kirkens hvælving, så menigheden kunne tage stilling til den. Svaret fra menigheden var ret entydigt. Motivet er jo i Ørbæk kirke og er altså en del af kirkens historie. Den bør afdækkes ligesom alle de andre motiver fra træskomalerens hånd. Ørbæk Kirke ventes at blive taget i brug igen ved en festgudstjeneste den 1. april 2018.

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Bjerreby

Bregninge Brudager

Drejø

Egense Fredens Gudbjerg

Hesselager

Gudme

Hundstrup

Kirkeby

SVENDBORG PROVSTI PER AAS CHRISTENSEN, PROVST

Tved

Ollerup Skårup

Ulbølle

Vor Frue

Lundeborg

Oure Lunde

Sankt Nikolaj

Landet

Stenstrup Vejstrup

Sankt Jørgens

Sørup

Thurø

Vester Skerninge

Øster Skerninge

”De enkelte menighedsråd går til en af deres fornemste opgaver med stort engagement.” En af de spændende opgaver, man

vende samtaler med de udvalgte an-

nyt pastorat bestående af tre sogne.

søgere. Siden følger så indstillings-

Efter en række konstruktive møder

møde, ansættelse og ikke mindst

med biskop og provst faldt tingene

indsættelse, hvor jeg igen oplever et

på plads, og det eneste der mang-

stort engagement for at præsentere

ler i ”skrivende stund” er bistanden

sognets nye præst på bedste måde

til provstestillingen og nogle ”hul-

for hele menigheden – som sagt en

ler,” der skal dækkes et par steder i

spændende og givende opgave for

provstiet – som sagt en konstruktiv

alle involverede.

og positiv proces.

har som provst, er at deltage i an-

I ovennævnte sammenhæng har vi

Også i 2017 er vi på provstiplan

sættelsen af nye præster. I Svend-

i 2017 også været igennem en ”struk-

fortsat i gang med at følge op på den

borg Provsti har vi i 2017 ansat 4 nye

tur-proces” som kunne rumme kimen

energigennemgang af alle vore byg-

kolleger. I alle tilfælde har det været

til konflikt og ”triste miner”. Men også

ninger, som blev gennemført ultimo

en glæde og opmuntring at opleve,

her har der faktisk overordnet set

2015 i samarbejde med Svendborg

hvorledes de enkelte menighedsråd

været tale om et godt engagement

kommune. Et ”energioptimeringsud-

går til en af deres fornemste opgaver

og en positiv tilgang til de aktuelle

valg” arbejder tæt sammen med de

med stort engagement. Det gælder

udfordringer. Processen startede i

enkelte menighedsråd for at imple-

lige fra det indledende ”profilmøde”,

2016, hvor en kollega flyttede fra et

mentere de mindre og større tiltag,

hvor menighedsråd, provst og bi-

af provstiets ”små sogne” til et stør-

som kan nedbringe vore energiud-

skop prøver at skitsere den profil, den

re. Vurderingen fra biskop og provst

gifter og – ikke mindst – gavne vort

kommende præst skal have. Videre

var, at der ikke var grundlag for at

smukke Sydfynske miljø!

over udarbejdelse af en embedsbe-

genopslå en 100%-stilling, også for-

skrivelse, hvor rådet skal fortælle,

di nogle opgaver blev flyttet til en

hvem de er, og hvilket slags sogn de

anden stilling i provstiet. Resultatet

administrerer. Siden følger så det ori-

blev en stilling med 50% til sognet

enterende møde, hvor rådet sammen

og 50% til støtte for provstestillingen,

med biskop og provst udvælger et

en løsning som sognet kunne ”leve

antal ansøgere til prøveprædiken og

med” og som tillige medførte nogle

samtale. Ikke mindst i denne fase har

positive ”sidegevinster” andetsteds i

jeg oplevet, hvordan de enkelte råd

provstiet. Siden valgte nabopræsten

virkelig forsøger at ”klæde sig godt

at gå på pension, og der opstod lokalt

på”, sådan at de får nogle gode og gi-

en ide/et ønske om at oprette et helt

STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

AF- OG TILGANG AF PRÆSTER I FYENS STIFT I 2017 ASPERUP-ROERSLEV

NYBORG

SYDDANSK UNIVERSITET, ODENSE

Sognepræst Anders Horne Henriksen ansættes som sognepræst pr. 1. august 2017.

Sognepræst Marianne Aagaard Skovmand ansættes som sognepræst pr. 1. august 2017.

Sognepræst Lene Crone Nielsen ansættes som studenterpræst pr. 1. februar 2017.

BOLBRO OG HANS TAUSENS

NØRRE SØBY-HEDEN

Cand.theol. Anita Bjertrup Hennild ansættes som sognepræst pr. 1. januar 2017.

Sognepræst Anders Kjærsig fratræder som sognepræst pr. 30. september 2016.

Sognepræst Helle Frimann Hansen fratræder som sognepræst pr. 31. december 2016.

DRESLETTE-HELNÆS

RINGE Sognepræst Anders Eyvind Nielsen fratræder som sognepræst pr. 30. april 2017.

Sognepræst Else Suhr tiltræder som sognepræst den 1. december 2016. GLAMSBJERG

Sognepræst Jørgen Samsing Bendixen fratræder som sognepræst pr. 30. april 2017.

RINGE

GUDBJERG OG BREGNINGE

RINGE

Cand.theol. Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen ansættes som sognepræst pr. 1. januar 2017.

Sognepræst Lene Carina Kjær Andersen ansættes som sognepræst pr. 1. august 2017.

GUDME-BRUDAGER

SANKT KNUDS Sognepræst i Karlebo sogn Kirsten Søgaard er ansat som sognepræst i Sankt Knuds sogn pr. 1. september 2016.

Sognepræst Liselotte Kirkegaard fratræder som sognepræst pr. 31. juli 2017. HJALLESE (HØJBY)

Sognepræst Karen Frendø Ebbesen ansættes som sognepræst pr. 1. juli 2017. KERTEMINDE-DRIGSTRUP

Sognepræst Anne Bundgaard Hansen tiltræder som sognepræst pr. 1. oktober 2016. MAGLEBY-BAGENKOP Sognepræst Rebecca Aagaard-Poulsen fratræder som sognepræst pr. 31. maj 2017. NYBORG

Sognepræst Johanne Kirstine Arendt fratræder som sognepræst pr. 28. februar 2017. 50

Sognepræst Karen Blauenfeldt ansættes som sognepræst pr. 1. juli 2017.

SDR. HØJRUP-ÅRSLEV

Sognepræst Peter Ulrik Jensen ansættes som sognepræst pr. 15. maj 2017. SKOVBY-ORE-GULDBJERG

SYDLANGELAND

TVED

Sognepræst Rebecca Aagaard-Poulsen ansættes pr. 1. juni 2017. UNIVERSITY CENTER LILLEBÆLT/ NATKIRKEN VED SKT. KNUDS KIRKE, ODENSE

Sognepræst Kirstine Hansen, Skt. Nicolai pastorat, Haderslev Stift, ansættes som studenterpræst/ natkirkepræst ved UCL/Natkirken ved Sankt Knuds kirke pr. 1. maj 2017. VESTER SKERNINGE-ULBØLLEHUNDSTRUP

Sognepræst Niels Brostrøm Overgaard ansættes som sognepræst pr. 15. juni 2017. Sognepræst Povl Götke ansættes som sognepræst pr. 1. august 2017. VOLLSMOSE

VOR FRUE, ODENSE

Sognepræst Jørgen Samsing Bendixen ansættes pr. 1. maj 2017.

Sognepræst Agnethe Søgaard Sørensen tiltræder som sognepræst pr. 1. december 2016.

ÆRØ

STATSFÆNGSLET RINGE Sognepræst Louise Lysholm ansættes som sognepræst pr. 1. juni 2017.

ØRSTED-SØLLESTED-VEDTOFTE

STATSFÆNGSLET SØBYSØGAARD

Sognepræst Povl Götke ansættes som fængselspræst pr. 1. april 2017.

STÆ RKE R ØDDE R – NY E S K U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7

Sognepræst Janet Ligaard fratræder som sognepræst pr. 14. januar 2017.

Sognepræst Else Suhr fratræder som sognepræst den 30. november 2016.

STÆRKE RØDDER - NYE SKUD FOLKEKIRKEN PÅ FYN 2017 er udgivet af Fyens Stift September 2017

FYENS STIFT

Klingenberg 2, 5000 Odense C Tlf. +45 66 12 30 24 Mail: kmfyn@km.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:

Tine Lindhardt REDAKTION:

Fyens Stiftsråds kommunikationsudvalg TEKST:

Marianne Holst Hyrlov (hvor intet andet er anført) FOTO:

Ard Jongsma Lasse Skov side 2, 6, 14, 15, 34 og 35 LAYOUT:

Lisbeth Fink TRYK:

Clausen Grafisk ISBN: 978-87-90345-21-1 De mennesker, der citeres, fortælles om og vises billeder af i Stiftsbogen, har givet deres samtykke til at medvirke.

S TÆ R K E R Ø D D E R – N Y E S K U D har fokus på reformationen. Vi fejrer i år, at det er 500 år siden, Martin Luther slog sine teser om afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg. I Stiftsbogen 2017 berettes om nogle af de mange begivenheder, der har tegnet jubilæumsåret. Læs for eksempel om træplantning, koncerter, teater, udstillinger og foredrag. Læs også novellen ”Unge ører”, som foregår i Assens for 500 år siden. Stiftsbogen indeholder desuden en række unge præsters bud på, hvordan folkekirken udvikler sig frem mod det danske reformationsjubilæum i 2036. For reformationen er ikke bare noget, der skete engang. Reformationen fortsætter som en stadig fornyelse af den måde, vi er kirke på.