Kirkens Veje 2022

Kirkens veje

Forfatter Jesper Wung-Sung til årets konfirmander: - I behøver ikke at være perfekte

T84JFM0T270222A11A001.indd 1

16-02-2022 08:56:20

Fyens Stift i tal Folkekirken er opdelt i 10 stifter i Danmark og ét i Grønland.

Geografisk består Fyens Stift af Fyn med de omkringlæggende øer, og der tæller knap 500.000 indbyggere, hvoraf knap 400.000 er medlemmer af folkekirken. Fyens Stift består af 234 sogne og 7 valgmenigheder, med 251 kirker, 171 menighedsråd og omkring 195 præster, hvoraf 10 er provster.

I Fyens Stift blev Tine Lindhardt valgt til biskop i 2012. Bispen er øverste myndighed i stiftets kirkelige anliggender.

Biskoppens opgaver består blandt andet i at føre tilsyn med præster og menigheder i stiftet, og hun har ansvar for at sikre, at samtlige områder i stiftet får den nødvendige kirkelige betjening. Desuden har hun ansvar for at løfte større kirkelige opgaver i stiftet og en væsentlig formidlingsopgave mellem folkekirken og det øvrige samfund.

Indhold

2

Kirkens veje

Biskoppen om påske og pynt til eftertanke............................................... side

3

Fyn faster og fester ............................................................................................ side

4

Kirken i City ........................................................................................................... side

6

3 generationer tester livets store spørgsmål ............................................ side

8

Hvad vil det sige at være enestående?

Folkekirkens skoletjeneste oplever opbakning ........................................ side

10

Interview Jesper Wung- Sung ....................................................................... side

12

Når livet som ung er svært, kan man altid tale med en studenterpræst .................................................................................... side

16

Reportage: Der er plads til alle i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde ................................................. side

18

Religion i sproget ................................................................................................ side

20

Kirker går grønne veje ...................................................................................... side

22

Lad din bil op, mens du selv lader op i kirken ......................................... side

23

Kommercielt tillæg til Fyens Stifts­tidende og Fyns Amts Avis Søndag den 27. februar 2022 Oplag: 32.000 Ansvarshavende chefredaktør: Peter Orry Redaktør: Rikke Helweg Annoncesalg: Anne Karlskov Tekst: Anette Jorsal Foto: Lasse Olsson Layout: JFM Grafisk Forsidefoto: Lasse Olsson

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A002.indd 2

15-02-2022 13:50:34

Påske og pynt vækker til eftertanke Tiden mellem fastelavn og påske – fasten – kan bruges til eftertanke og fordybelse. Men fasten er også en forberedelse til påskefesten, hvor håbet ifølge biskop Tine Lindhardt har en særlig plads.

N

år påsken nærmer sig, bliver der pyntet op i bispegården midt i Odense. Biskop Tine Lindhardt finder æskerne med påskepynt frem, og når hun står med de fine gamle ting i hænderne, så mindes hun sin mor, der klippede det fineste påskepynt. Eller mindes dengang hun selv klistrede øjne på små påskekyllinger.

For biskop Tine Lindhardt er påsken forbundet med mange traditioner og gode vaner som påskefrokost, familiesammenkomst, påskeliljer, påskeæg, stegt lam og meget andet.

Og pludselig kan man stå og fundere over nogle af de ting, man gør, og se det som et billede på påsken. Som når der f.eks. prikkes hul på et æg for at få blomme og hvide ud.

Det er som påskemorgen.

-Det bliver et billede på at bryde gennem en dør. Som Jesus, der påskemorgen brød gennem en lukket dør. Ud af graven og ind til os. Vi kan jo billedligt talt have lukkede døre omkring os. Man kan nogle gange være lukket om sig selv, eller man kan være i en fortvivlelse og en smerte, som man næsten ikke kan bryde ud af, og det hjælper ikke, at de andre siger: ”Kom bare forbi. Vi er der for dig. Kom og drik en kop kaffe”. For man kan ikke. Man er låst og afhængig af, at der er én, der bliver ved med at tage fat i én og bryder ind til én og skaber den luft og det rum, man har brug for.

-Det er for mig en væsentlig del af påsken, siger Tine Lindhardt.

I Fyens Stift, hvor Tine Lindhardt er biskop, er der fra 2. marts ekstra fokus på fasten og påsken i projektet ”Fyn faster og fester”. Faste er for Tine Lindhardt lig med tid til eftertanke, men det er også en forberedelse til den store påskefest.

-Vi kender det godt, for det er lige som, når vi forbereder os til en stor fest, hvor vi rydder op, gør rent, pynter op, forbereder maden og tøjet. Vi indstiller os på den store fest. Man åbner sig for det, der skal komme.

Det er en tid til fordybelse og eftertanke.

En tid, hvor der skal renses ud uden at feje noget ind under gulvtæppet. Hvor man fordyber sig og gør plads til dét, der kommer

med påsken: Håbet, lyset, kærligheden og troen, siger Tine Lindhardt og fortsætter: -Fasten er også en tid til at opdage det, man selv har fået. Alle velsignelserne og alle de materielle goder, og dermed er fasten også en tid til at få et fokus på, at der er nogen, som ikke har så meget.

BARSK DRAMA OG FESTEN Påsken er kirkens store fest, og det til trods for, at hele påskehistorien også er et barsk drama med forræderi, død og mørke. For Tine Lindhardt er påsken lig med håb.

-Det er et helt livsdrama, der udspiller sig i påsken. Fra indtoget i Jerusalem med den store hyldest til tvivlen om, hvor vidt ham Jesus ikke bare er en tømrersøn. Et drama med strid, splid og forræderi. Med tilfangetagelse, død, mørke og fortvivlelse til det totalt forunderlige: Opstandelsen påskemorgen, hvor Gud slår fast, at den død, der skil-

ler menneske fra menneske, ikke kan skille os fra Gud, siger Tine Lindhardt.

Det er ikke kun forunderligt, men også et mysterium, der overgår vor forstand.

-Og så alligevel. For vi oplever jo, at der opstår liv, hvor vi ikke troede, det var muligt.

At der spirer liv frem, hvor alt var lagt dødt.

Vi kender det godt. Håbet om, at der er mere at sige, når man har forbrudt sig mod et andet menneske, og det menneske på trods af alt vender tilbage og spørger: ”Skal vi gå en tur?”

Med andre ord - der er mange gode grunde til at faste med tid til eftertanke og at feste i påsken for at fejre håbet.

Læs mere om Fyn faster og fester på de næste sider.

Påsken er for Tine Lindhardt en fest fyldt med traditioner og håb. Foto: Lasse Olsson.

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A002.indd 3

3

15-02-2022 13:50:47

Vores håb med det her projekt er først og fremmest at sætte gang i en samtale og en bevidsthed, siger Hanne Uhre Hansen, der her ses med Peter Jacobsen.

De står sammen om projektet. Foto: Lasse Olsson

Fyn faster og fester Fasten kan bruges til eftertænksomhed, og derfor sætter Fyens Stift fokus på fasten i 40 dage frem til den store fest - påsken.

Der serveres samtalekort, andagter, videohilsener m.m.

-N

år vi hører ordet faste, er der nok mange, der tænker ramadan - eller slankekur.

Vi markerer den sådan set også hvert eneste år i kirken, når vi holder gudstjeneste fastelavnssøndag, men fordi den ikke har nogen særlig forankring i den folkelige bevidsthed, er den gledet lidt i baggrunden.

4

-Det vil vi gerne råde bod på med projekt ”Fyn faster og fester”.

Det fortæller Hanne Uhre Hansen, teolog og religionspædagogisk konsulent i Fyens Stift, og fra askeonsdag den 2. marts og frem til påske er der fokus på fasten i ”Fyn faster og fester”.

Det sker bl.a. ved hjælp af samtalekort med spørgsmål som ”Hvornår er man god

nok?”, ”Hvem er vigtig for dig – og hvorfor?” og ”Er det vigtigt at kunne tilgive sig selv og andre?” De kan bruges til at sætte gang i samtalen med dine kolleger, din familie eller dine venner.

Der er i fastetiden andagter hver eneste hverdag i én af bykirkerne i Odense, og der er lavet videohilsener, som man kan se på projektets hjemmeside fyensstift.dk/fyn-

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A004.indd 4

15-02-2022 13:53:38

Fakta om faste

Jeg tænker, at alle mennesker har gavn af at sætte sig ned og reflektere over egen tilværelse.

Det behøver du ikke være folkekirke-kristen for at gøre. Det handler om at være menneske.

Hanne Uhre Hansen

faster-og-fester, hvor man også kan hente samtalekortene.

På hjemmesiden kan man ligeledes finde opskrifter til god mad i fastetiden.

Det hele kulminerer med et stort kaffebord påskemorgen.

Målet med tiltagene er at sætte gang i en samtale og at skabe rum for eftertanke og refleksion. Hvad enten man går til andagt, lytter til en videohilsen eller tager fat i samtalekortene, handler det om at tænke over, hvad der er det vigtigste i vores liv. Hvad det vil sige at være menneske.

HVAD ER DET FOR ET LIV? I gamle dage var fasten en forberedelsestid, der både pegede frem mod påsken, som ligger 40 dage efter fasten, og som også peger indad. Fasten var også dengang en tid, hvor man reflekterede over sit liv. Hvad er det for et liv, jeg lever, hvordan lever jeg egentlig mit liv ud fra de værdier, jeg har, og bruger jeg overhovedet tiden på det rigtige?

Alle de store spørgsmål om tilværelsen og troen kunne man fordybe sig i i fastetiden,

samtidig med at man lagde luksusvarer som sukker og kød til side.

-I dag er vores luksus lidt noget andet. Vi har meget, vi forsøder tilværelsen med, og det er ikke nødvendigvis kun mad. Det er også underholdning, medier, skærme, lyde og billeder. Til gengæld er stilhed, pauser og refleksion måske blevet lidt mere sjældne.

Noget vi i mindre omfang har tid og plads til.

-På den måde bliver fastetiden for mig at se en fantastisk mulighed for, at jeg kan tænke mig om og prøve at skabe plads i mit liv til refleksion og eftertanke, siger Hanne Uhre Hansen.

FASTE RIMER PÅ FOKUS Hun har i flere år puslet med ideen om at sætte fokus på fasten, men ledte efter en legekammerat, der ville være med til at stå for projektet. Da hun spurgte sognepræst Peter Jacobsen, projektleder på Kirken i City, var han straks med på ideen.

-”Fyn faster og fester” er en mulighed for at gøre fasten og påsken synlig og vedkommende, og det er netop en del af Kirken i Citys opgave og vision at bringe kirken mere i spil med det omgivende samfund bl.a. ved kirkens højtider. Så det her projekt passer som fod i hose til KIC, siger Peter Jacobsen.

Han tænker lige som Hanne Uhre Hansen, at det er fint at bruge fasten til at stille skarpt på det liv, vi hver især lever.

-På en eller anden måde rimer faste på fokus. At man spørger ind til det centrale og umistelige i vort liv. At vi bruger den værdi, der er i fasten i kirken til at sætte fokus på det liv, vi lever, og samtidig får sigtekornet stillet skarpt på påsken, som afslutter fasten.

Han mener også, at fasten passer til den tid, vi lever i.

-Det er som om, man kan spore en længsel efter det enkle. Der er nogle modeord – simple living – downscaling - som giver et indtryk af, at man længes.

VI HAR ØVET OS UNDER CORONA Hanne Uhre Hansen mener, at vi i to år med corona faktisk har øvet os på begrænsninger.

-Pludselig blev vi begrænsede, og der blev frigivet en masse tid. Det interessante er, hvor hurtige vi var til at gribe tiden og tænke, hvad kan vi så bruge den til. Vi begyndte at synge fællessang. Mange gik ture.

Nogen lærte at strikke. Bage surdejsbrød.

-Det er mit indtryk, at det kan skabe nye muligheder, når vi begrænses. Jeg har hørt mange sige, at det var en svær tid, men at det faktisk også var dejligt, at tingene ikke bare kørte, som det der tog, vi ellers aldrig kan standse. At man faktisk lige fik tid til at være sammen med familien på en anden måde.

-Det er fuldstændig som talt ind i fasten, siger Hanne Uhre Hansen og fortsætter: - Jeg oplever stor åbenhed for at gå ind i en snak om, hvad der er vigtigt i ens liv.

Også fordi det ubegrænsede for mange er blevet til larm, som ofte forhindrer os i at se, om man bruger sine kræfter og sin tid, dér hvor ens hjerte er. Og det er jo væsentligt for os alle!

Den kristne faste har rødder tilbage til Jesus tid. Efter dåben fastede Jesus i ørkenen i 40 dage, inden han tog til Jerusalem, hvor han blev forrådt og korsfæstet.

Fasten blev tidligere markeret ved, at man skar ned på luksusvarer som vin, sukker og kød. For kun 100 år siden var det stadig luksusvarer.

-Jeg tænker, at det var naturligt, at fasten lå på et tidspunkt af året, hvor der ikke kom mad fra markerne, og hvor lagrene var ved at være tømte.

Der var en fornuft og naturlighed i, at man undværede det.

-Men der har også været den pointe, at det handlede om at finde ud af, hvad der egentlig var nødvendigt i livet, fortæller Hanne Uhre Hansen.

På den måde var fasten en anledning til at fordybe sig i sin relation til Gud. Fasten blev indledt med en fest på søndag før fasteperioden, fastelavn, hvor man spiste godt, inden man lagde luksusvarerne på hylden. Før reformationen hed dagen efter fastelavnssøndag, hvide mandag, for det var den dag, hvor man måtte spise brød af det fine mel. Tirsdag var flæsketirsdag, for det var sidste dag, man måtte spise kød. Onsdag var Askeonsdag – den første dag i fasten. Disse skikke forsvandt i Danmark med reformationen. Lige på nær fastelavnsbollerne, der fik sit eget liv.

Fyn faster og fester -hvad sker der?

Andagter. Kirkerne i indre Odense, Sankt Knuds Provsti, har på skift en andagt på ca. 30 minutter. Den første dag i fasten, 2. marts, er der hele tre fasteandagter – i Domkirken, Dalum Kloster Kirke og Thomas Kingos Kirke.

Se andagterne på hjemmesiden.

Samtalekort. På hjemmesiden kan man hente samtalekort, som kan bruges til at få hul på en dybere snak om livets store spørgsmål med venner, familie og kolleger.

Videohilsen. Der udsendes på alle hverdage i fastetiden en lille videohilsen med stof til eftertanke.

Opskrifter. På hjemmesiden ligger der opskrifter til god mad i fastetiden.

Påskefest. Fastetiden kulminerer i påskefesten, som fejres med kaffe, rundstykker og fælles morgensang kl. 9.00 påskemorgen den 17. april.

Herfra kan man fortsætte til højmesse i én af Odenses kirker. Læs mere om arrangementet på hjemmesiden: www.fyensstift.dk/fyn-faster-og-fester eller scan nedenstående kode.

KIRKENS VEJE

5

Fire kirker samarbejder i et forandret Odense Kirkerne i Odense midtby vil gerne være med synlige over for midtbyens mange beboere og bl.a. give en samlet oversigt over de fire midtbykirkers aktiviteter.

O

dense har i de senere år gennemgået en større forvandling. Der er bygget om og bygget nyt, og snart kører der en letbane gennem byen. Mange er flyttet til, og uanset om man har der boet længe eller er tilflytter i midtbyen, tænker mange næppe lige over, hvilket sogn de hører til. De går ikke kun til aktiviteter og koncerter i den kirke, der ligger i deres eget sogn. De går til den kirke, hvor der er noget på programmet, som tiltaler dem.

Derfor er tre sogne med fire kirker i midtbyen – Sankt Hans Kirke, Vore Frue Kirke, Gråbrødre Klosterkirke og Odense Domkirke – gået sammen i et nyt samarbejde. Det skal give mere synlighed, men også overskuelig-

hed i forhold til kirkernes mange aktiviteter.

Samarbejdet er døbt Kirken i City – KIC. Det er allerede mundet ud i en fælles kalender, hvor man inde på hver kirkes hjemmeside kan finde en fælles kalender for kirkerne og få et overblik over alle fire kirkers aktiviteter. Der er også kommet to numre af et nyt kirkemagasin, som er fælles for de fire kirker i centrum.

Samarbejdet kører som et projekt i tre år, hvor sognepræst ved Sankt Hans Kirke, Peter Jacobsen, er ansat på halv tid som projektleder.

-Der er tale om et samarbejde, der virker både indadtil og udadtil. Kordegnene er begyndt at holde fælles møder, og det samme gør formændene for menighedsrådene.

Sognepræst Peter Jacobsen er projektleder på Kirken i City for at øge samarbejdet mellem de fire kirker i midtbyen, men også for at indgå i et samarbejder med andre partnere i Odense f.eks. city­ foreningen. Foto: Lasse Olsson.

6

Organisterne har også haft et fælles møde med projektlederne, for når man sætter sig sammen, kan man bedre planlægge f.eks. koncerter, så de ikke ligger på samme tid, og man bruger ressourcerne bedre, siger Peter Jacobsen og tilføjer: -På den måde sker der noget indadtil, som gør os skarpere udadtil.

Kirken i City har også meldt sig ind i cityforeningen i Odense, som blandt andet har været en vigtig sparringspartner i forbindelse med HC Andersen Festival, og lige som Peter Jacobsen har kunnet drøfte andre ideer med foreningen.

-Vi prøver at opsøge legekammerater, som kan være interessante at lege med. Jeg er også med i styregruppen for ”Ensomhedscharter Odense”, som er et fællesskab, der skal modvirke ensomhed.

-Det er måden for mig at skabe et større netværk, hvor vi også kan brede kendskabet til vores tilbud ud f.eks. kirkernes mange caféer for ældre og ensomme borgere.

NYE MULIGHEDER FOR KIRKEN I løbet af det første år har KIC f.eks. haft en fælles høstgudstjeneste i Den Fynske Landsby.

-Vi har efterfølgende fået at vide, at mange gæster var glade for at være med, og for kirken er det en mulighed for at være synlig i et helt andet rum, siger Peter Jacobsen og fortsætter: -Vi møder megen velvillighed, når vi henvender os til folk uden for kirken som f.eks. museer, cityforeningen og biblioteket. De vil gerne samarbejde med os. Vi har hidtil lagt lokale til en aktivitet, når biblioteket arrangerer Magiske Dage, men næste gang byder vi selv ind med en magisk gudstjeneste.

Peter Jacobsen håber, at samarbejdet mellem de fire kirker i Odenses midtby kan inspirere andre kirker i andre områder.

-Der foregår mange af de samme ting i kirkerne, men ved at kigge mod hinanden, kan man måske være bedre til at sætte sig sammen i planlægningsfasen.

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A006.indd 6

15-02-2022 13:55:26

ANNONCE FOR DEN LOKALE BEDEMAND

Valdemarsgade 50, 5700 Svendborg – Tlf. 6221 9909

Det handler om god tid, tillid og menneskeligt overskud Når der indtræffer et dødsfald i familien, så skal de efterladte træffe mange beslutninger på kort tid i en situation, hvor de mangler overblik og overskud. Begge dele bidrager bedemændene Morten Bytoft, Rasmus Boe Hermansen og deres kolleger med, når de hjælper efterladte til at træffe de rette beslutninger for en værdig afsked. Det handler om tillid, tryghed og tid til mennesker.

- Når jeg går fra en familie, vil jeg gerne have, at de oplever, at de har fået sænket skuldrene.

De skal vide og fornemme, at der er styr på det, og de skal opleve, at nu er der ro på, siger bedemand Rasmus Boe Hermansen. Sammen med bedemand Morten Bytoft driver han Ringe-Midtfyns Begravelsesforretning, Den lokale bedemand i Svendborg og Faaborg & Omegns Begravelsesforretning. Morten Bytoft tilføjer: - Nogle gange er efterladte meget bekymrede for at glemme noget vigtigt i planlægningen af afskeden. Det hjælper vi dem med at undgå, fordi vi holder fast i alle trådene for dem, og vi strækker os langt for, at de føler sig hjulpet og vejledt. Vi fortæller efterladte om deres muligheder, så de kan træffe de beslutninger, der er rigtige for dem og som, selv i en svær situation, giver dem minder om en smuk

afsked. Vi venter hellere, indtil de efterladte er helt klar på, hvad der skal ske med deres afdøde, og vores rådgivning slutter først, når vi kan fornemme, at de efterladte har helt ro på omkring deres beslutninger. Det gælder også den økonomiske del, fordi vi giver dem et overblik, så der ikke er ubehagelige og skjulte omkostninger.

Den personlige afsked Værdisættet er ens for alle ansatte i de tre begravelsesforretninger, og tilgangen er den samme for alle – og i forhold til alle kunder: - Vi arrangerer smukke, værdige og personlige ceremonier for alle uanset deres økonomi eller baggrund. For eksempel gør vi meget ud af, at afskeden bliver gode personlige minder for de efterladte. Vi spørger ind til afdødes liv og kommer med ideer, og folk bliver ofte overraskede over, hvor meget der kan lade sig gøre i forhold til for eksempel særlige musikstykker, tekstpassager, en sanger i kirken eller salmeblade med afdødes portræt, siger Morten Bytoft og Rasmus Boe Hermansen: - De nye kister fra Orbit, der er lavet af pap og er FSC-certificerede, er et andet eksempel på, at efterladte kan sætte et personligt præg på afskeden. Den er en succes hos mange efterladte, der ønsker, at afskeden skal være både smuk og bæredygtig.

Lokalt og tæt på Det er vores fornemmeste opgave at hjælpe med at træffe de beslutninger, der er rigtige for de efterladte, så handlingen bliver som de og afdøde har ønsket.

Det er ikke kun på et menneskeligt plan, at de to bedemænd og deres kolleger er tæt på de efterladte. Det er de også geografisk med bedemandsforretninger i Svendborg, på Midtfyn og i Faaborg:

Morten Bytoft, Helle Lynge, Rasmus Boe Hermansen og deres kolleger giver sig altid god tid til samtalerne med de pårørende. At lytte og spørge ind til det, der er vigtigt, er en del af deres job.

- Vi dækker alle hele Fyn, men er hver især lokale i vores område, og vi forsøger at tænke hele den sidste rejse igennem, så det er tæt på og værdigt for både afdøde og efterladte. Her handler nærhed også om helt praktiske ting, der hjælper efterladte til overblik og overskud.

For eksempel har vi netop indrettet et nyt stillerum med tilhørende toilet og forrum, hvor den allernærmeste familie kan tage afsked inden den kirkelige handling. Herfra kan vi også gennemføre borgerlige bisættelser, og alle tre begravelsesforretninger råder over mobile køleanlæg, så afdøde kan ligge i det lokale kapel eller hjemme, hvis efterladte ønsker det. Igen handler det om at være tæt på, konstaterer Morten Bytoft og Rasmus Boe Hermansen: - Vores hold er et tæt fællesskab af dedikerede medarbejdere, der altid står til rådighed for de pårørende. Det giver fleksibilitet og mere tid til at skabe den tryghed, vi lægger så stor vægt på. For tryghed er det første skridt på vejen mod den tillid, der er så vigtig i vores arbejde.

Alt i denne annonce er bestilt og betalt af

Den lokale bedemand®

Valdemarsgade 50, 5700 Svendborg Telefon 6221 9909

Den lokale bedemand ® Valdemarsgade 50, Svendborg – Telefon 6221 9909 Gørtlervej 7, Ringe – Telefon 6262 1638 Odensevej 35, 5600 Faaborg – Telefon 6261 1144

www.dlbg.dk KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A006.indd 7

7

15-02-2022 13:55:34

Sanne Hoffensetz Andresen er ret begejstret over spørgsmålene, fordi det fremelsker en snak, som man normalt ikke har med familien. Foto: Lasse Olsson.

Hvad giver dit liv mening, Vega?

Tre generationer – konfirmanden Vega, mor Sanne og morfar Poul – satte sig om spisebordet i Nyborg og trak livets store spørgsmål ud af den sorte hat. De fik noget at tænke over, da de testede de samtalekort, som Fyens Stift har udarbejdet i anledning af ”Fyn faster og fester”.

A

nsigtsudtrykkene svinger. Fra alvorlige folder, når der grubles, til en fælles, befriende latter, når morfar Poul igen har skudt en munter bemærkning ind i debatten. Og der går ikke lang tid, før mor Sanne siger: -Det er faktisk nogle rigtigt fine spørgsmål, og det er sjovt at snakke om noget, som vi ikke har for vane at snakke om, lige som det er spændende at høre, hvad der bliver sagt.

Hvortil morfar Poul hurtigt beslutter, at spørgsmålene skal med til pinsefrokosten, når hele familien samles.

I løbet af et par timer tager de tre generationer Hoffensetz stilling til store, eksistentielle spørgsmål som ”Hvad giver dit liv mening?” og ”Hvilken regel ville du lave om som den første, hvis du kunne bestemme over hele verden?”

8

De er nogle af de mange spørgsmål, som Fyens Stift har udviklet i anledning af, at stiftet med ”Fyn faster og fester” sætter fokus på fasten og påsken fra 2. marts. Samtalekortene ligger på stiftets hjemmeside,, og vi bad de tre generationer af familien Hoffensetz i Nyborg om at teste kortene. Vega på 13 år, som snart skal konfirmeres, trækker det første kort.

HVILKE VÆRDIER ER VIGTIGE FOR DIG IFT. AT LEVE MED ANDRE? Vega: Jeg tror, det er vigtigt, at man viser gensidig respekt, når man er sammen med andre.

Sanne (46 år): Jeg tænker, at størst af alt er kærligheden – til hinanden. Jeg tænker også tillid og loyalitet er vigtigt, for at man kan være sammen med andre.

Poul (77 år): Og indordne sig.

Sanne: At være fordomsfri – at have et åbent sind.

HVILKEN REGEL VILLE DU LAVE OM SOM DEN FØRSTE, HVIS DU KUNNE BESTEMME OVER VERDEN? Poul: Det er et stort spørgsmål. Det skal jeg lige tænke lidt over… Det skal nok være noget med at leve i fred og fordragelighed, landene imellem. Når man ser, hvordan de opruster i øjeblikket.

Vega: For mig skulle det nok være noget med, at mænd og kvinder i den samme stilling skal have det samme i løn. Også inden for sport. Nu spiller jeg selv golf, og der er der stor forskel på præmierne til mænd og kvinder. Nogen gange får herrerne det seks-

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A008.indd 8

15-02-2022 13:57:47

doblede beløb af kvinderne i en turnering, og det synes jeg er unfair.

Sanne: Det kan også være at møde folk fordomsfrit, som jeg ikke altid selv kan efterleve. At man kan møde hinanden med et åbent sind uden at have nogen forestillinger om hinanden. Så ville man komme langt.

HAR DU EN LEVEREGEL ELLER NOGLE LIVSVÆRDIER, SOM ER VIGTIGE FOR DIG AT FØLGE? Vega: Det har jeg faktisk. Jeg skal tro på, hvad jeg selv gerne vil gøre, og ikke tænke så meget på, hvordan andre ser mig. Det er mig, der bestemmer over mig. Og ja – mine forældre skal selvfølgelig bestemme deres del, men det er mit liv.

Sanne: For mig er det egentlig gavmildhed – både ift. kærlighed og ting eller hjælp. Det er vel også altid at forsøge at være den bedste udgave af sig selv og se sig selv i øjnene.

Med det værdigrundlag vi har i Danmark, og den kultur vi er vokset op med, har man vel altid en klar fornemmelse af, om man gør det rigtige eller ej.

Poul: Jeg vil sige ærlighed. Omhyggelig med hvad du foretager dig. Flittig.

HVIS DU KUNNE SPØRGE GUD OM HVAD SOM HELST, HVAD VILLE DU SÅ SPØRGE HAM OM? Poul: Jeg ville spørge ham, hvad er meningen med det hele?

Sanne – helt overvældet: Hold da op?!

Poul: Jamen, det må han da vide!

Sanne: Det er da ikke sikkert. Det vil jeg da gerne udfordre dig på. Det er da din pligt at skabe mening.

Poul: Næh. For hvorfor bliver vi født, og hvorfor dør vi? For det har jeg ikke selv opdaget.

Vega: Jeg tænker bare, det er sådan, det er, og så er vi heldige, at vi kan være sammen.

Sådan har det altid været. Du bliver født, og så dør du.

Poul: Livet er lidt som at gå i tivoli. At sanse og opleve. Man bliver født og vokser op, og vi sætter en masse rammer om vores liv med hus, have, familie og arbejde. Men er det bare dét?

Sanne: Så vil jeg da være så fræk at sige, at du måske skal til at lave noget andet end at se tv…

Poul: Jamen set fra helikopteren, så farer hele verden rundt, og så er der VM i håndbold og EM i fodbold, og det er bare for at fornøje. Hvad sker der så bagefter?

Sanne ler igen: Vi har fået givet et liv, og det kan du ikke ændre. Så er det jo vigtigt at fylde det liv med noget, som man gerne vil ha’ . Nogle gange kan man så godt sætte sig ned og tænke: Er det det? Men det er det jo.

Det er op til én selv.

Sanne: Jeg vil spørge om noget, der faktisk er lidt barnligt. Men når jeg dør, genser jeg så alle dem, jeg har mistet…

Poul: Det gør du så ikke!

Sanne: Det ved du da ikke. Det kan du da ikke sidde og sige. Hahaha. Har du været der?!

Poul: Det er noget, de har fortalt igen og igen og igen for, at vi skal have noget at tro på den dag, vi dør. Det kan jo være, at det bare er slut, når vi udånder her.

Vega: Nej, morfar. Det er noget, man tror på.

Vegas spørgsmål til Gud lyder: Jeg vil spørge om, han kan høre mig. Da jeg var lille, bad jeg til Gud for at få en lillesøster.

Og så fik jeg en lillesøster. Siden dengang har jeg, hvis der var et problem – ja, det lyder måske skørt – sådan lige foldet mine hænder og bedt en bøn.

HVAD GIVER DIT LIV MENING? Sanne: Hahaha – far. Det synes jeg, du skal give svar på.

Poul: Det giver meget stor mening for mig at have en familie – at ha’ børn og børnebørn.

Det er nok det største.

Sanne: Så har du en mening! Så behøver du jo ikke at spørge Gud. Vega: At jeg har en familie, og at jeg ikke bare er helt alene, men at jeg også har mig selv med i det, jeg gør. Det er bare vigtigt for mig, at jeg har selvtillid. Og at jeg stoler meget på mig selv. Jeg er ikke bange for, hvad andre tænker om mig. Jeg tror, der er mange, der gerne ville have det, lige som jeg har det. For jeg har det faktisk rigtig godt med mig selv.

Alle bryder ud i hjertelig latter.

Sanne: For mig giver det mening at være en del af et fællesskab. Både herhjemme og på mit arbejde. At kunne bidrage og gøre en forskel. At humoren og glæden altid er med.

Det betyder også meget for mig, at der er en positiv tilgang til tingene.

Vega: Så er det også vigtigt, man selv kan efterleve det. Det med den positive stemning.

Sanne: SLAM… Haha. Du tænker nok på den dag, da jeg kom hjem, og det hele flød, og jeg spurgte, hvorfor er skoletaskerne ikke sat på plads.

HVAD GIVER DIG FRED? Poul: At vi har det godt alle sammen i vores familie. Det giver mig fred og ro. Og at vi har en god hverdag, og at vi hviler i os selv.

Vega: Ja, at alle er glade. Det giver os fred, når man selv har det godt, men også når andre har det godt.

Sanne: Sidste gang vi var i kirke, tog du min hånd, Vega. Det var rart. For hvornår gør vi lige det? Holder i hånden?

Poul: Hver aften!

Alle tre bryder igen sammen i latter, og Poul tilføjer: -Man kan godt være kristen uden at gå i kirke.

Deltagerne Vega Hoffensetz Fogh-Schultz, 13 år, går i 7. klasse. Hun går til konfirmationsforberedelse og skal til foråret konfirmeres i Vor Frue Kirke i Nyborg.

Sanne Hoffensetz Andresen, 46 år, turistchef i Nyborg.

Poul Hoffensetz Andresen, 77 år, tidligere herreekviperingshandler i Nyborg.

Samtalekort sætter gang i samtalen om livets store spørgsmål. De kan findes på Fyens Stifts hjemmeside.

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A008.indd 9

9

15-02-2022 13:57:56

Skoletjeneste oplever enestående opbakning

“Jeg havde virkelig forventet noget kedeligt, da jeg hørte at vi skulle i kirke. Men det var faktisk en rigtig dejlig oplevelse, og jeg havde lyst til at blive der noget længere!”

Elever fra langt de fleste skoler på Sydfyn og Midtfyn har deltaget i ét eller flere af skoletjenesten SYMFs mange tilbud. Lige fra at høre om monstre i Bibelen til at fordybe sig i store livsfilosofiske spørgsmål henne i kirken.

Citat fra elev på Ida Holsts Skole

I

oktober og november sidste år pakkede Malene Agerholm og Karin Larsen fra SYMF (Folkekirkens Skoletjeneste på Sydfyn og Midtfyn) bilen med rekvisitter og kørte ud til en lang række kirker.

Her tog de imod forventningsfulde 5.-6.klasseselever, som skulle medvirke i et sanseligt forløb med titlen ”Ene-stående”. Og det kan godt være, at der ind ad kirkedøren kom en helt almindelig klasse med masser af lyd og bevægelse, men så snart de stod i det totalt mørklagte våbenhus og lyttede til den første fortælling, var deres opmærksomhed og sanser skærpet.

Inde i kirken blev eleverne opdelt i to hold, og de kom forbi flere fortællestationer og sanseoplevelser, som handlede om, at enestående kan have flere betydninger, og om styrken og sårbarheden ved at være enestående.

Foto Ard Jongsma.

BØRN HAR OGSÅ BRUG FOR RO Gennem ”Enestående” møder eleverne langsomhed, sanselighed og fordybelse.

-Det er vores oplevelse, at også børn har brug for den ro, det kan give i en verden fuld af udefrakommende stimuli, siger Malene Agerholm, læreruddannet og leder af SYMF. Da eleverne forlod kirken, lød følgende spørgsmål ofte: ”Nej, hvor var det dejligt! Skal vi herop igen næste torsdag?”

-Vi ønsker at vise, at kirkerummet kan noget særligt, og vi oplever, at vi bryder med nogle forventninger hos eleverne om, hvad de skal i en kirke. De får forhåbentlig en oplevelse af, at kirken kan være et pauserum, hvor der er højt til loftet, og hvor der er plads til alle mulige tanker og spørgsmål, siger Malene Agerholm.

Og eleverne er klar til livets store spørgsmål, for som Malene Agerholm siger: -Det er meget tænkende, unge mennesker, og det er helt fantastisk, hvad de byder ind med af tanker og egne erfaringer i den filosofiske samtale, som afrunder besøget.

Meldingerne fra lærerne er også gode, for de kan for en stund trække sig lidt tilbage og observere og få øje på noget nyt i eleverne.

10

JA - DET ER KRISTENDOM Hvis nogle spørger, hvad det så har med kristendom at gøre, er Malene Agerholm helt klar i mælet: -Et væsentligt kompetenceområde inden for kristendomskundskab er livsfilosofi - at tale om, hvad det vil sige at være menneske. I løbet af et

forløb som f.eks. Enestående hører eleverne beretninger om både at stå uden for fællesskabet og at være med i fællesskabet. Rundt i kirken hænger vi filosofiske spørgsmål op, og eleverne skal til slut finde det spørgsmål, de synes er allervigtigst.

Det er spørgsmål som f.eks. Hvad vil det sige at være enestående? Kan man føle sig alene sammen med andre?

-Vi håber, at eleverne i det her forløb øver sig i at filosofere over tilværelsen, at sætte ord på tanker og lytte opmærksomt til andres tanker.

-At tale om spørgsmål, der har med menneskelivet at gøre, er en del af faget kristendomskundskab.

Malene Agerholm og hendes kollega Karin Larsen, der er præst, bliver somme tider mødt med skepsis, for er de ude i et ærinde, hvor det handler om forkyndelse og mission? De mener, tallene taler for sig selv.

-Der er 60 grundskoler i det område, vi dækker på Syd- og Midtfyn. 83 procent af skolerne bruger vores forløb. I gennemsnit modtager vi over ti tilmeldinger fra hver skole. Mange lærere er også med på de lærerkurser, vi arrangerer, og her finder de ud af, at SYMF ikke står for forkyndelse eller mission, siger Malene Agerholm.

SYMF Står for Folkekirkens Skoletjeneste på Sydfyn og Midtfyn. Skoletjenesten er oprettet af Svendborg Provsti, Faaborg Provsti, Midtfyn Provsti og Langeland-Ærø Provsti. Menighedsrådene i de fire provstier betaler driften af SYMF. Etableret i 2015.

De to ansatte i SYMF udarbejder undervisningsmateriale til folkeskolens forskellige klassetrin, som kan bruges i fagene kristendomskundskab og religion. Forløbene udvikler de gerne sammen med andre skoletjenester eller samarbejdspartnere fra de lokale kulturinstitutioner, for ”flere tænker ofte bedre end en”, som Malene Agerholm siger. Ene-stående er udviklet sammen med scenekunstner Betina Birkjær.

Derudover arrangeres der kurser for lærere.

I skoleåret 2020/2021 tilmeldte 436 klasser sig SYMFs tilbud, og 100 lærere var på kursus. www.symf.dk

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A008.indd 10

15-02-2022 13:58:07

ANNONCE

En hjælpende hånd i en svær tid Dette vanskeliggjorde, sammen med flere dødsfald i hendes familie og vennekreds, hendes opvækst og ungdom og satte spor for livet.

Spor, som hun har brugt mange år på at bearbejde som voksen.

Denne erfaring bærer hun med i sit daglige arbejde som bedemand og hun møder de pårørende til et dødsfald med stor respekt, imødekommenhed, empati og ydmyghed.

Bedemand med hjertet på rette sted Isabella sætter en ære i, at kunne opfylde de pårørendes ønsker.

Isabella Troldeberg er bedemand og indehaver af Byens Begravelser i Odense, som hun grundlagde i 2008.

Hun lægger stor vægt på vigtigheden af, at kunne følge en familie fra første telefonopkald vedrørende et dødsfald til det aftalte forløb omkring en begravelse er afsluttet.

Dette kan lade sig gøre, da hun driver forretningen alene og derfor har fuld opmærksomhed på hver enkelt familie hun møder.

Det er en livsstil for hende at være bedemand og hun står til rådighed døgnet rundt.

Bag om bedemanden Interessen for erhvervet udspringer af en stor indsigt i, hvordan døden påvirker og ændrer os, hvordan vi rummer og bearbejder sorgen og hvordan vi kommer videre.

Isabella mistede sin far da hun var 11 år og oplevede ikke dengang, i 1974, nogen imødekommenhed eller forståelse i forbindelse med sin sorg.

Hun varetager alle opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af en begravelse og laver altid et prisoverslag som præcis afspejler de opgaver, som hun udfører. Ingen tillæg.

Det er muligt at samle alle udgifter vedrørende en begravelse hos Byens Begravelser, så de pårørende ikke selv skal lægge ud for noget, men får en samlet regning, som kan betales af boet.

Isabella sørger også for ansøgning om begravelseshjælp og vejledning omkring andre mulige tilskud.

Byens Begravelser er flyttet til Vindegade 43 I december 2021 flyttede Byens Begravelser fra Rugårdsvej 40 til nye lokaler i Vindegade 43.

De gamle lokaler lå i et byggeri som skal vige pladsen for opførelse af boliger.

Byens Begravelser har nu til huse i en ældre ejendom ikke langt fra Odense Teater, lige ved siden af Hotel Windsor og – meget belejligt – lige overfor parkeringspladsen Vinden. Så der er god mulighed for parkering ved besøg hos Byens Begravelser.

Isabella Troldeberg glæder sig over sine nye lokaler, hvor hun allerede har modtaget flere familier i forbindelse med sit arbejde.

Oftest foregår en samtale i forbindelse med et dødsfald i de pårørendes hjem, men de er også velkommen til at møde Isabella i Vindegade 43.

Vindegade 43, 5000 Odense C Tlf. 66 11 42 00

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A008.indd 11

11

15-02-2022 13:58:24

Kære konfirmander – I behøver ikke være perfekte der er også plads til kameler Forfatteren Jesper Wung-Sung har skrevet mange bøger til børn og unge, og som regel har de lidt uperfekte eksistenser fået hovedrollerne.

Vi har bedt ham om at sige et par ord til konfirmanderne. Han siger bl.a., at det er helt i orden at være uperfekt. Lige som en kamel.

H

vad skal man sige til den unge konfirmand?

Hvad skal præsten sige i sin prædiken? Og hvad skal far og mor sige i deres tale? Hvilke ord skal de vælge, som konfirmanden kan huske for livet?

Hvad mon forfatteren ville sige til konfirmanderne? Ham, der har skrevet så mange bøger til børnene og de unge. Med pointer, der sætter sig til evig tid lige under nakkehårene.

12

Jesper Wung-Sung. Du er forfatter til godt 60 bøger, mange af dem børne- og ungdomsbøger, og senest til de meget roste voksenromaner ”En anden gren” og ”Kvinde set fra ryggen”. Hvad ville du sige til konfirmanderne, hvis du skulle holde tale?

Vi slår på glasset, og Jesper Wung-Sung tager ordet: ”Jeg vil sige, at det handler om at leve livet mest muligt. Og at hver enkelt konfir-

mand må gøre op med sig selv, hvad der er betydningsfuldt for hende eller ham.

Hvis man taler med mennesker, der har været udsat for en ulykke eller for alvorlig sygdom, så siger de næsten samstemmende, at de ikke længere hænger sig i ubetydeligheder.

Der er bare så mange ting i vores dagligdag, der trækker os væk fra det betydningsfulde.

Kun en gang imellem sætter vi os ned og tager os tid til at gøre op, hvad der er vigtigt

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A012.indd 12

16-02-2022 08:32:02

Jesper Wung-Sung har skabt sin egen boghule, hvor han slapper af med bøger, når han ikke skriver. Han skriver hver dag – også på ferie. Han står bare tidligere op for at skrive, mens familien sover. Når de vågner, holder han ferie resten af dagen. Foto: Lasse Olsson.

for os. Det er en livslang øvelse at blive stadig bedre til at spørge sig selv, hvad der er vigtigt, så vi ikke pludselig kigger op og ser, at vi har brugt 14 år på et arbejde, som ikke interesserer os.

Det er som om, at der er en forhindring eller et slør, der bliver trukket ned for vores øjne, som gør det svært at se klart, hvad vi egentlig gerne vil.

Men konfirmationsalderen – det er en rigtig god alder at begynde blive skarpere på, hvad man vil”.

Jesper Wung-Sung bliver stille og holder en pause i talen.

Blikket har fanget en tegning på væggen i hans arbejdsværelse. Det er en tegning fra Jesper Wung-Sungs bog ”Kamelen kom til sidst”. Ulla Seeberg har tegnet de mest vidunderlige tegninger, og én af dem hænger i glas og ramme på forfatterens væg. Her sidder Gud og drikker en fadøl i en liggestol, der står på en sky. Han havde sådan glædet sig til at slappe af efter seks dages hårdt arbejde, men da han skulle sætte sig, så han til sin ærgrelse, at han ikke var færdig. Der lå stadig et par ben, en mule, et par pukler og lidt mere. Ud af restlageret skabte han en kamel. Resultatet var så grimt, at Gud næsten ikke kunne være bekendt at sende kamelen ud i verden. Derfor hviskede han i kamelens øre: ”Der er skidt og kamel”. Og hver gang kamelen blev drillet, sagde den bare: ”Der er skidt og kamel”.

Med kamel-historien in mente fortsætter forfatteren sin tale til konfirmanderne: - Konfirmand-alderen er også vildt svær. Det kræver frimodighed at gå ud i verden med en overbevisning om, at der er en plads til mig. Men det er der, og I behøver ikke være perfekte. I kan være lige så mislykkede som en kamel, men I har alligevel jeres plads og en ret til at være her.

Når I så er kommet så vidt, at I har fundet en plads i verden, skal I også spørge: ”Og hvad kan JEG så bidrage med?

TRE BETYDNINGSFULDE TING Jesper Wung-Sung ved i dag, at der er tre ting, der trækker ham hen mod det, der er betydningsfuldt for ham.

- Det er de mennesker, som jeg enten elsker eller holder meget af. Samværet med dem er for mig et mål og et middel til at forstå, hvad livet er.

- Det andet, som udløser den samme effekt, er kunst. Musik, film, billedkunst og selve det at skrive.

- Og det sidste er havet. Når jeg ser på vand, har jeg den fuldstændig modsatte følelse af at gå i en gågade, hvor jeg bare ser mig selv som forbruger og tror, at jeg har behov for et par nye sko eller en sofa. Ved havet ser jeg mig selv i det mest sandfærdige perspektiv med de muligheder og begrænsninger, jeg har som menneske. At jeg bare er en lille bitte prik i det her liv, men at jeg samtidig har en mulighed for at gøre noget. At kappe trosserne og sejle et andet sted hen. Havet giver mig ro og giver mig samtidig en klar fornemmelse af at være menneske, mens en gågade

De unge bliver opdraget af samfundet og medierne til at betragte deres mange valgmuligheder som et stort tagselvbord, hvor de har alle muligheder. Det er sådan set rigtigt i ift. tidligere tider. Omvendt er det også en belastning, som siger, at hvis du ikke træffer det rigtige valg, så er det kun din egen skyld.

Jesper Wung-Sung

Jesper Wung-Sung Forfatter, 50 år, bor med sin hustru og to sønner (15 og 17 år) i Svendborg.

Debuterede som forfatter i 1998 med ”To ryk og en aflevering”. Fik Debutantprisen for debutbogen, som blev filmatiseret.

Har siden skrevet godt 60 bøger, både børne-, ungdoms- og voksenromaner. Har modtaget mange priser og legater. I 2017 modtog han De gyldne laurbær for ”En anden gren”, som handler om hans oldefar, der blev udstillet i Tivoli, hvor han mødte Jesper Wung-Sungs oldemor.

Har skrevet novellen Ottoseen (læs det om Odysseen, red.) til SYMF, Folkekirkens Skoletjeneste på Sydfyn og Midtfyn. Han holder også oplæg på et af SYMFs mange andre forløb for elever – nemlig forløbet Ene-stående – som handler om at være enestående – eller at stå ene.

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A012.indd 13

13

16-02-2022 08:32:11

reducerer mig til en forbruger, der glemmer hvad, der betyder noget, fortæller Jesper Wung-Sung.

HISTORIEN OM OTTO Alle disse pointer - at der også er plads til en kamel, at det ikke gælder om at være perfekt, og at vi hver især skal finde ud af, hvad der er vigtigt i livet - går igen i den novelle, som Jesper Wung-Sung har skrevet for SYMF (Folkekirkens Skoletjeneste på Sydfyn og Midtfyn). I novellen Ottoseen bliver Otto så imponeret af Victor, der viser sixpack, smukke piger og smart hår på de sociale medier. Otto kan ikke så meget og drømmer om at være som Victor. En dag aftaler de at mødes – og så viser det sig, at virkelighedens Victor ligner Otto ret meget.

-Vi taler om, at vi alle er gode til et eller andet, men hvad så hvis man ikke er god til noget som helst lige som Otto? Vi lever i en verden, hvor jeg godt tør sige, at det bliver sværere og sværere at falde udenfor. At det bliver sværere og sværere at være anderledes. Men selv de skæveste eksistenser fortjener en plads, siger Jesper Wung-Sung.

Han så egentlig altid sig selv, som en gennemsnitlig dreng hjemme i Marstal, men han har efterhånden indset, at han nok var lidt en skæv størrelse.

Jesper Wung-Sung blev selv konfirmeret kirken i Marstal.

-Når man kommer ind i kirken, kan vi alle – også os, som man nok vil kalde kulturkristne, og som ikke kommer i kirke hver søndag – genkende den der følelse af, at her er der

Jesper Wung-Sung er en eftertragtet foredragsholder. I år er han foreløbig booket til 77 foredrag, men han er overbevist om, det bliver til flere. Foto: Lasse Olsson

plads til fordybelse og en åndelighed, som vi ikke er os bevidste i dagligdagen, men som i allerhøjeste grad er meningsfuld og nødvendig i vores samfund.

-Det er et rum frigjort for alle samfundets øvrige krav – også materialisme. Det er et

rum, der er blottet for overfladiskhed, som ellers udgør en stor del af dagligdagen. Det er et rum for fællesskab, men det er også et rum, hvor det er muligt at stå ved, at man er en lille prik i universet. At man ikke er perfekt, og at man ikke er i stand til at løfte alt selv.

Vor Frue Kirke Efter omfattende renoveringsarbejder det sidste års tid overalt i kirken, kan vi igen åbne dørene den 1. maj.

Det er byens ældste kirke og der er foretaget renovering i næsten hver en krog af kirken.

HVORDAN GÅR DET MED

DEN GRØNNE

OMSTILLING?

Vor Frue Kirke ligger placeret centralt i Odense og holder igen åbent fra 1. maj. Åbningstiden er tirsdag-fredag kl. 10-14 samt lørdag fra kl. 10-12.

Det bliver en lysere kirke, da der bl.a. er nykalket og nymalet på vægge og lofter og så har kirkebænkene fået en lysere farve på ryggen og gavlene flotte guldstafferinger. Der er nye hynder på bænkene i nye farver samt et nyt lydanlæg som vil betyde en forbedret lyd og det gælder både i musik og tale.

Gudstjeneste hver søndag kl. 10 – dog en søndag i måneden kl. 17.

Indtil 1. maj i Graabrødre Klosterkirke eller Latinskolen og herefter i den nyrenoverede Vor Frue Kirke.

Torsdag i ulige uger TorsdagsCaféen kl. 14-16, som altid begynder med en kort andagt kl. 14-14.30.

Vi åbner med en festgudstjeneste den 8. maj kl. 10 og fortsætter med festdage indtil den 19. juni med forskellige arrangementer i kirken.

Se programmet den 4. maj i Ugeavisen.

Følg alle aktiviteter på kirkens hjemmeside, her vil du også kunne følge den sidste del af renoveringen og se hvordan arbejdet hurtigt skrider frem de sidste måneder inden åbningen.. www.vorfrueodense.dk

Vor Frue Kirke Odense

Frue Kirkestræde 12B • 5000 Odense •Tlf. 66 12 65 39 14

Vidste du at kirken kan spare over 90% energi på belysning?

VI TILBYDER: Gratis prøveopsætning 1 måned Gratis montering og eftersyn Gratis miljørigtig bortskaffelse Serviceaftale Gørtlerarbejde og polering 3 års garanti

DANSK KIRKEBELYSNING Telefon: 30259888 E-mail: mikael@danskkirkebelysning.dk www.danskkirkebelysning.dk

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A012.indd 14

16-02-2022 08:32:21

RENOVERING AF KIRKER OG FREDEDE EJENDOMME Renovering af tegltage.

Hynder til kirkebænke Vi fremstiller nye bænkehynder, polstring og ompolstring af knæfald m.m Ring og vi kommer med prøver, til valg af stof, Vi opmåler hver enkelt bænk.

Vores puder ligger i rigtig mange kirker over hele Danmark. Vi leverer over hele landet.

Woodwize-kirkeinventar Vi udfører inventar, som består af bænke, prædikestol, knæfald, døbefont og alterbord.

Af andre ting kan nævnes, salmebogsreoler, knælepude og talepult.

Udstillingsmontre, skabe på special mål, AV-pulte, præstetavle, salmenummertavle, kirkeårs kalender, tidsskrifthylder, skabe og klapstole.

Restaurering og istandsættelse af bænke, prædikestol, alterbord og knæfald.

Renovering af kalkede facader.

Indvendig renovering.

Esbensen Nielsen A/S Bjerrebyvej 94, 5700 Svendborg Tlf.: 62 54 13 90 . Mobil: 40 25 20 91 mail: info@esben.dk www.woodwize.dk • www.kirkeinventar.dk • hl@woodwizw.dk • Mobil 40 32 52 72

Sten- og billedhugger Ib Rasmussen

Sten- og og billedhugger billedhugger Ib Ib Rasmussen Rasmussen Stenden lokale stenhugger i Rynkeby

den lokale lokale stenhugger stenhugger ii Rynkeby Rynkeby den

Sten- og billedhugger Ib Rasmussen GENANVENDELIGE STEN GENANVENDELIGE STEN GENANVENDELIGE STEN

den lokale stenhugger i Rynkeby Bogstavspriser, indgraveret: 67,kr../stk. inkl. moms Bogstavspriser, indgraveret: 67,kr../stk. inkl.

Bogstavspriser, indgraveret: 67,kr../stk. inkl.moms moms MERE MEREEND END30 30 END 30 ÅRS ÅRS ERFARING Broncebogstaver: ÅRS ERFARING ERFARING 90,kr../stk. inkl.

Broncebogstaver: 90,kr../stk. inkl.moms moms Broncebogstaver: 90,kr../stk. inkl. moms GENANVENDELIGE STEN MERE END 30 ÅRS ERFARING

• Miljøbevidste gravsten

Miljøbevidste gravsten gravsten • •Miljøbevidste • Genanvendelse af • Genanvendelse af • •Genanvendelse af gamle sten Miljøbevidste gravsten

gamlesten sten gamle

• Skræddersyet ogafpersonlig Genanvendelse • gamle Skræddersyet og personlig efter dine stenønsker • Skræddersyet og personlig

efter dine ønsker

Urnesten 30x40 cm Urnesten 30x40 cm Urnesten 30x40 cm Bogstavspriser, indgraveret:

67,- kr../stk. inkl. moms 3500,kr../stk. inkl. moms 3500,kr../stk. inkl. moms inkl. 30 indgraverede bogstaver:90,3500,kr../stk. inkl. moms Broncebogstaver: kr../stk. inkl. moms inkl. inkl. 30 30 indgraverede indgraveredebogstaver: bogstaver: Urnesten 40x60 cm Urnesten 40x60 cm Urnesten 30x40 cm Urnesten 40x60 cm

inkl. 30 indgraverede bogstaver 6000,- kr../stk. inkl. moms inkl.

30 indgraverede bogstaver: 3500,kr../stk. inkl. inkl.

30 indgraverede bogstaver kr../stk. inkl.moms moms inkl. 30 indgraverede bogstaver 6000,6000,kr../stk. inkl. moms Gravsten 60x80 cm Urnesten Gravsten 40x60 60x80 cm cm

inkl.

30 indgraverede Gravsten 60x80 cm bogstaver inkl.

30 indgraverede inkl. 30 indgraveredebogstaver bogstaver

8000,- kr../stk. inkl. moms 6000,8000,-kr../stk. kr../stk.inkl. inkl.moms moms

Plænesten 40x40 cm bogstaver Inkl.

30 indgraverede inkl.

30 indgraverede Plænesten 40x40 cmbogstaver

4000,- kr../stk. inkl. moms 8000,- kr../stk. inkl. moms

Plænesten 40x40 cm inkl. 30 indgraverede Gravsten 60x80 cm

bogstaver

Inkl. 30 indgraverede bogstaver Plænesten 40x60 cm Plænesten 40x40 cm Inkl. 30 indgraverede bogstaver

8000,- kr../stk. inkl. moms

4000,- kr../stk. inkl. moms

4000,kr../stk. inkl. moms Inkl.

30 indgraverede bogstaver 5000,kr../stk. inkl. moms Plænesten 40x60 cm Inkl.

30 indgraverede bogstaver 4000,- kr../stk. inkl. moms Plænesten 40x60 cm Renser og opmaler gravsten: Inkl.

30 et indgraverede bogstaver 5000,- kr../stk. inkl. moms • Kørsel Fynsogbedste priserinkl. moms, opmaling Ring for tilbud, samt rensning og EFTER BEHOV Plænesten 40x60 cmkr inkl. rensning 1.250,00 pr. bogstav iuforpligtende rå sten 30 moms, • ÅBEN Fyns bedste priser Inkl.

30 indgraverede bogstaver 5000,kr../stk. inkl. moms RING FOR AFTALE opmåling af eksisterende gravsten. 5000,- kr../stk. inkl. moms opmaling af poleret sten 25 kr. inkl. moms.

Inkl.

30 indgraverede bogstaver Ring for et uforpligtende tilbud, samt rensning og ÅBEN EFTER BEHOV Ringfor for uforpligtende tilbud, samt rensning RING FOR AFTALE ÅBEN EFTER BEHOV opmåling af eksisterendetilbud, gravsten.

Stor udstilling Værksted: Ring etet uforpligtende samt rensning og og ÅBEN EFTER BEHOV RING FOR på Vesterbro 116, Tøndeskovsrækken 17, opmåling eksisterende gravsten.Tlf. 2728 7132 RING FORAFTALE AFTALE opmåling afaf eksisterende gravsten.

Stor Værksted: 5000 udstilling Odense C, 5350 Rynkeby, ibstenhugger@mail.dk Stor udstilling Værksted: Tlf. 2728 7132 indgang via Fælledvej www.gravstentilalle.dk på Vesterbro 116, Tøndeskovsrækken 17, Stor udstilling Værksted: Tlf. 2728 7132 *Priser er vejl. efter omfang af opgaven på Vesterbro 116, Tøndeskovsrækken 17, 5000 Odense 116, C, 5350 Rynkeby, på Vesterbro Tøndeskovsrækken 17, ibstenhugger@mail.dk 5000 Odense C, 5350 Rynkeby, ibstenhugger@mail.dk indgang via Fælledvej www.gravstentilalle.dk 5000 Odense C, 5350 Rynkeby, ibstenhugger@mail.dk indgang via Fælledvej www.gravstentilalle.dk *Priser er vejl. efter omfang af opgaven indgang via Fælledvej www.gravstentilalle.dk *Priser er vejl. efter omfang af opgaven •efter Skræddersyet og personlig Fynsdine bedste priser ønsker dine ønsker • efter Fyns bedste priser

Tlf. 2728 7132

*Priser er vejl. efter omfang af opgaven KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A015 15

15

16-02-2022 08:33:03

Lene Crone Nielsen og Thomas Hårbøl er studenterpræster i Odense – Lene på fuld tid hos SDU og Thomas på halv tid hos UCL. Foto: Lasse Olsson

Når livet krakelerer for de studerende Hos studenterpræsterne skal de studerende ikke præstere. Her kan de til gengæld i fred og ro tale om, hvorfor livet ramler. Om usikkerhed, stress eller krise. Og der er behov for studenterpræsterne. Flere og flere opsøger dem, og siden 2021 har der været to præster i Odense tilknyttet studiemiljøerne.

H

vor går man som studerende hen, når livet krakelerer?

Måske er man stresset af de mange eksamener. Måske er mor alvorligt syg. Måske er man blevet forladt af hende, man troede, man skulle have børn med.

Hvis man går på SDU eller UCL i Odense, kan man gå til studenterpræsten. Den studerende kan banke på hos Lene Crone Nielsen, der i fem år har været studenterpræst på fuld tid hos SDU (Syddansk Universitet), Eller hos Thomas Hårbøl, der har været studenterpræst på halv tid hos UCL (University College Lillebælt) siden sommeren 2021.

De studerende kommer i alle versioner.

Mænd og kvinder. Danskere og udlændinge.

Religiøse og ikke religiøse. Kristne, muslimer og fra andre religioner. Og de kommer af mange forskellige årsager.

16

KIRKENS VEJE

-Langt de fleste kommer med almenmenneskelige problemstillinger, som hører til i livets store rodekasse, siger Lene Crone Nielsen og fortsætter: -Vi møder dem i en livsovergang fra ung til voksen, hvor de tager nogle valg om uddannelse, om at flytte hjemmefra, valg af kæreste. Og det er jo sådan, at der i de fleste af livets overgange rejser sig nogle spørgsmål. Det kan være i forhold til forældrene, kæresten eller studiet. Der kan være tvivl om studier, stress, usikkerhed.

-Og så er der denne her perfektionisme, hvor mange unge altid vil være den bedste version af sig selv, som de har en misforstået ide om, at de hele tiden skal være. At de skal være aktive på de sociale medier og aldrig må sige nej til en aftale. Det giver stress.

SORGGRUPPER Thomas Hårbøl tilføjer, at de studerende også kommer i forbindelse med tab af forælder, bedsteforælder eller nær ven. Eller ved svær sygdom i familien. På SDU er der i øjeblikket en stor sorggruppe, og det er også meningen, at der kommer en sorggruppe på UCL, men lige nu kan studerende på UCL søge sorggruppen på SDU. -Sorgarbejde er ikke let arbejde, men det er et meget vigtigt arbejde. Det er af stor betydning, at de studerende her kan dele deres sorg og savn med jævnaldrende, som også ved, hvad det er for en situation, man står i som studerende. De oplever alle, at det er hårdt at læse, når livet ramler. Det her er ikke en arbejdsplads, hvor der kommer en chef og siger: ”Du kommer bare igen, fru Jensen, når du er klar”. Nej her står der

hele tiden en eksamen og tikker, siger Lene Crone Nielsen.

PRÆSTATIONSFRI ZONE Men hvad kan en præst så tilbyde en ung studerende?

-I bund og grund kan vi tilbyde det samme som alle andre mennesker – nemlig at lytte, men i kraft af vores arbejde som præster har vi en bred erfaring med de mange forskellige situationer, man kan stå i som menneske. Vi møder mennesker i kriser og sorg, og taler om liv og død, siger Thomas Hårbøl.

Lene Crone Nielsen tilføjer: -Og lige som man i kirken sidder i et præstationsfrit rum, så skal man heller ikke præstere noget hos os studenterpræster. Vi lever i en kultur, hvor vi skal fikse alt, hvilket jeg som præst somme tider synes tager overhånd. Men hos os skal der ikke præsteres. Her kan de unge føre en eksistentiel samtale med et kvalificeret medmenneske, som har tid til at lytte, og som kan spille inde med erfaringer og syn på livet.

Begge studenterpræster er meget bevidste om, at de er teologer og ikke terapeuter.

De kan og skal ikke behandle.

-Der er unge, der kommer til os med svær stress, tegn på depression, spiseforstyrrelser, hvor vi siger, at de meget gerne må komme hos os, men at de også skal tale med en læge. Vi er ikke behandlere, siger Lene Crone Nielsen.

BARRIERER ER FALDET Begge præster føler, at de studerende tager godt imod præsterne. Lene Crone Nielsen deltog sidste år i studiestartmessen, hvor

hun delte flyers ud, og hun blev mødt med udsagn a la: ”Hvor er det bare en god ide”.

De mærker ikke de store fordomme, for som Thomas Hårbøl siger: -De skal da nok være der, og man kan også godt mærke, at for nogen er det et stort skridt at komme ind til studenterpræsten, men for de fleste er det bare et faktum, at vi er til stede.

Lene Crone Nielsen tror simpelthen, at der er faldet nogle barrierer i forhold til kirken.

-De unge i dag er jo ikke børn af 70’erne og i oprør mod autoriteterne. De unge er mere positive og åbne over for forskellige muligheder.

Hun gør det selv klart over for de unge, at hun er neutral i mødet med den studerende.

-Mest så de ved, at jeg ikke pludselig hiver Gudskortet op. Jeg står selvfølgelig ved min tro 100 procent, men det her tilbud er for ALLE. Hvis vi så i samtalen kommer ind på emner, hvor jeg kan bringe min egen tro ind, så spørger jeg, om det er ok, at jeg bringer det i spil.

Og det er det næsten altid, for som studenterpræsten siger.

-De unge er bare enormt åbne, ordentlige og søde.

PRESSET AF SYSTEMET I de senere år er der blevet flere og flere studenterpræster. Der er i dag 24.

-Uddannelserne efterspørger studenterpræster, og jeg tror, de har fundet ud af, at vi er ressourcepersoner for de studerende, siger Lene Crone Nielsen.

De to præster håber, at de studerende efter samtaler med præsten på en eller anden

måde kan leve med det bøvl, der er her og nu. At de kan sige, at det lige her og nu er svært, men at der også er noget godt, der venter på mig. At de kan acceptere sig selv.

-Vi kan også hjælpe dem til at være åbne og snakke med venner. Nogle føler skam eller er lidt begrænset af en stolthed, men de fleste har gode venner, de kan snakke med.

Og så skal vi plante et håb hos dem, siger Lene Crone Nielsen.

Når der er brug for flere og flere studenterpræster til at tale med de studerende, er det så, fordi de unge er mindre robuste over for det svære i livet, eller fordi uddannelsesverdenen gør det svært at være studerende?

Lene Crone Nielsen peger på det sidste, ikke mindst fremdriftsreformen: -De er så bange for at misse et halvt år og komme bagefter, for så skal de følge et andet hold, og det SKAL foregå på normeret tid. Det gør altså noget ved mennesker. Og vi møder dem, når filmen knækker.

Studenterpræsterne Studenterpræsterne er ikke ansat af SDU eller UCL, men af Fyens Stift, fordi man fra stiftets side mener, at det giver god mening, at præster er til stede, hvor de unge mennesker er. De skal ikke forkynde på uddannelsesstederne. De skal ene og alene være samtalepartnere og tage sig af sjælesorg.

Vi er sjælesørgere, og det betyder, at vi tager vare på sjælen.

Lene Crone Nielsen

”Vi skal hjælpe dem med at hæve blikket og se, at der faktisk er vigtigere ting i livet end at nå en eksamen med en bestemt karakter”, siger Thomas Hårbøl, t.h., studenterpræst hos UCL. Foto: Lasse Olsson

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A016.indd 17

17

16-02-2022 11:46:44

Mødested giver folk fra hele verden en bedre hverdag I Svendborg mødes 23 nationaliteter på tværs af kulturforskelle hos FTS, Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde, og projektet blev hurtigt belønnet for sin succes. Svendborg Provsti står bag de mange tilbud som f.eks. sprogcafé, mødregruppe og internationale gudstjenester.

Alaimaluloa er fra Tonga og kommer ofte hos FTS. Hun boede i mange år på Tonga med sin danske mand og deres børn, men da hendes man blev ældre, flyttede de til Danmark.

Nu er hun alene, og hun er glad for at komme og snakke med de andre i huset. Foto: Lasse Olsson.

D

er ligger en bygning på en skråning tæt på Svendborgs midtby. Det ligner en kirke, men det var engang et missionshus. Lige så køligt det er udenfor denne råkolde vinterdag, lige så hjertevarmt er der inden bag den store, grønne dør.

18

Huset er i dag et mødested for alverdens nationaliteter. De kommer fra Eritrea, Iran, Pakistan, Kina, USA, Grønland, Afghanistan, Tonga. I alt 23 lande. Og de kommer, fordi FTS – Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde – har åbnet dørene for en række aktiviteter. Sprogcafé, tværkulturel familiegruppe,

familiedage, børnekirke og gudstjeneste.

Uanset nationalitet eller religion bliver de budt velkommen med åbne arme og store smil af den daglige leder Pernille Krohn Juhl Jensen, af præst Mai Bjerregaard Andersen og af de 20 frivillige danskere, der er en grundsten i husets arbejde.

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A018.indd 18

16-02-2022 08:37:17

De nye brugere finder ud af, hvilke aktiviteter de gerne vil deltage i. Men. For der er et vigtigt MEN. De får sjældent lov til ”bare” at deltage i husets tilbud. De bliver hurtigt spurgt, om de kan påtage sig en opgave som frivillig. Det kan være at lave kaffe eller dække bord. At rydde op eller stille stole op.

-Da vi skulle afdække hvem, der ville bruge FTS, hørte vi igen og igen, at gruppen af flygtninge og indvandrere var svære at mobilisere. De kan være traumatiserede og føler sig trygge i deres egen minoritetsgruppe. Derfor har vi fra starten tænkt medinddragelse for at brugerne får et ejerskab, siger Pernille Krohn Juhl Jensen.

SUCCES FRA START Der var fra starten en klar målsætning om, at alle skulle kunne komme i huset.

- Det skulle ikke kun være for dem med overskud. Det skulle også være for den enlige mor med tre børn. Det er nok én af de vigtigste grunde til vores succes, men også den største udfordring. Det kræver nemlig benarbejde, når vi skal finde ud af, hvad det er for barrierer, en udsat familie har, siger Pernille Krohn Juhl Jensen.

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde har faktisk haft succes fra første dag. FTS blev i 2019 etableret af Svendborg Provsti som et forsøgsprojekt, og allerede det første år var der mange gennem huset. Lige fra deltagelse i sprogcafé, mødregruppe til samtaler og gudstjeneste.

Efter en to-årig forsøgsperiode besluttede Svendborg Provsti, at projektet skulle fortsætte som et led i kirkens sociale arbejde, også kaldet diakoni. Allerede det første år som et permanent tilbud modtog FTS Svendborg Kommunes FrivilligSocialPrisen som en anerkendelse af sin tværkulturelle indsats.

STØTTE TIL EN BEDRE HVERDAG Mange af brugerne får hos FTS støtte til at få en bedre hverdag og får bl.a. hjælp til spørgsmål ift. myndighederne.

-Vi siger til dem, der har det svært, at: ”Det godt kan være, at dit liv ikke føles så godt lige nu, men du kan som frivillig gøre noget godt for andre, og det er også godt for dig selv”. Vi støtter dem i at finde det meningsfulde i livet, siger Pernille Krohn Juhl Jensen, og Mai Bjerregaard Andersen tilføjer: -Nogle har traumer med i bagagen, men de kan i mange tilfælde alligevel få et godt liv, og det er en opgave for os at bære håbet for dem, som ikke selv kan bære det.

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde bygger på kristne værdier, og en gang om måneden er der gudstjeneste, lige som der er en kristen familiegruppe, mens sprogcaféen, mødregruppen Mamma Mia, den tværkulturelle familiegruppe og familiedagene er for alle – uanset religion og nationalitet.

-Det går fint. Alle nationaliteter kommer og kan være her. Faktisk er der mange, der spørger, hvad det er, vi fejrer til jul og påske, og siger: ”Behøver vi at vente med at få det at vide, til børnene har hørt om det henne i skolen? Vi skal jo også passe på, at vi ikke bliver for forskrækkede over vores egen kultur og tro, siger præsten Mai. JEG HAVDE DA ALDRIG DRØMT OM… Både hun og Pernille har en halvtidsstilling, og mens de taler med journalisten og viser rundt, må de flere gange gå til siden for at tage telefonen. Nogle skal hentes inden dagens sprogcafé, og det kræver en del koordinering og benarbejde.

Mai Bjerregaard Andersen, der også er præst ved Kirkens Korshær og Svendborg Arrest, havde da godt nok aldrig drømt om, at hun skulle være præst på denne her måde.

-Jeg troede, jeg skulle være præst i 30 år i et landsbysogn! Men jeg synes, det er rigtig, rigtig spændende at få lov til at møde de mange forskellige, kristne traditioner, som folk kommer med her. Som når en person fortæller om fasten i Eritrea og spørger, hvorfor vi ikke faster i Danmark.

FTS FTS står for Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde. Svendborg Provsti står bag projektet, som efter tre års forsøgsperiode fra 2021 nu er fast etableret.

Det begyndte med sprogcafé, mødregruppe og gudstjeneste. Siden er flere aktiviteter kommet til.

Kirkens Korshær ejer og bruger selv det gamle missionshus på Dronningsholmsvej, hvor FTS lejer sig ind og kan åbne dørene mandag og onsdag eftermiddage og søndag.

20 danskere og en del med anden etnisk baggrund er frivillige hos FTS, hvor Pernille Krohn Juhl Jensen på halv tid er daglig leder, mens Mai Bjerregaard Andersen er præst på halv tid. Derudover er hun præst hos Kirkens Korshær og i Svendborg Arrest. Der findes også et FTS i Odense, som Svendborg har ladet sig inspirere af. www.fts-svendborg.dk

Ingen er i tvivl om hvem Mai Bjerregaard Andersen er, for det står med stort på ryggen af hende, at Mai er præst. Foto: Lasse Olsson.

Fatemeh, der her taler med Pernille Krohn Juhl Jensen, t.v., og Mail Bjerre­gaard Andersen, er meget glad for at komme hos FTS i Svendborg. Foto: Lasse Olsson.

Fatemeh fik hjælp og blev frivillig Både 49-årige Fatemeh og hendes 5-årige søn har fået støtte hos FTS. Fatemeh har i ni år boet i Danmark, det meste af tiden i Svendborg, hvor hun bor med sin mand og søn på fem år, mens deres datter på 24 år i dag bor i København. Familien flygtede af politiske årsager og tilhører samtidig som kristne en gruppe, der er presset i Iran.

Fatemeh har haft det både psykisk og fysisk svært, og i 2019 besøgte hun for første gang det nystartede FTS. Hun var blevet anbefalet af sin kontaktperson i kommunen at besøge FTS og fik en snak med daglig leder Pernille Krohn Juhl Jensen.

For Fatemeh er både Pernille og præsten Mai Bjerregaard Andersen som familie. Det samme gælder Birthe, tidligere børnehaveklasselærer, som hver søndag kommer hjem til Fatemeh for at læse og lege med sønnen for at øve det danske sprog.

-Det har hjulpet mig at komme her, siger Fatemeh.

Hun kommer selv i sprogcaféen mandag og i familiegruppen om onsdagen. Men ikke nok med det. Fatemeh er lige som mange andre brugere af huset nu også frivillig. Hver 14. dag kommer hun i mødregruppen Mamma Mia, hvor hun laver kaffe og snakker med mødrene. Det passer fint til de kompetencer, som Fatemeh har med fra Teheran, hvor hun var pædagog.

-Det er godt at komme her, og jeg er glad. Meget glad. Min søn er også glad, smiler Fatemeh.

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A018.indd 19

19

16-02-2022 08:37:26

Kirkekerte

LED Projektering af varmeanlæg i kirker og sognegårde m.v. restaurering og sikring af bærende konstruktioner i tag- og spirkonstruktioner m.m.

Projektering af elinstallationer og belysning i kirker

Som det var tilfældet i 1952, dengang vi lavede den første kirkekerte, er det også i dag afgørende, hvilken stemning belysningen skaber i kirken.

For en LED pære er der endnu flere tekniske faktorer, som skal være korrekte, i forhold til en glødepære, når målet er at genskabe stearinlysets skær.

Derfor er det meget vigtigt, at vælge den rigtige pære, nu hvor LED skal afløse glødepæren.

HØR MERE OM VORES GRATIS PRØVEOPHÆNGNING

Ring til os på 74 62 22 66 Danlamp A/S Lundsbjerg Industrivej 65 6200 Aabenraa

FOR EN SIKKERHEDS SKYLD – DANMARKS FØRSTE OG ÆLDSTE UVILDIGE ARBEJDSMILJØRÅDGIVER FOR FOLKEKIRKER

• Bærende konstruktioner • Vvs-installationer • Ventilation • El-installationer • Byggeledelse • Projektledelse • Bygherrerådgivning

Menighedsrådet er arbejdsgiver og skal tage stilling til meget og følge med i mange regler: Arbejdsmiljøet, indretning af bygninger, velfærdsforhold, køkkener, kemiske stoffer, maskiner osv.

Miljøhuset hjælper med det hele.

Miljøhusets har eget måleudstyr og måler uden ekstra udgifter: støj, lys, temperaturer, forekomst af skimmel (vejledende måling), trykmåling af gravminder og gaslækager på udstyr – alt sammen med godkendt måleudstyr

Hvorfor samarbejde med Miljøhuset?

• Miljøhuset har en god solid viden og erfaring med arbejdsmiljøet i Folkekirken: Siden 1989: Ulrik Hauger, siden 2004 Kathrine Arenstorff og siden 2014 Bjørn Hauger • Vores rådgivning sker altid gennem inddragelse af ledelsen, arbejdsmiljøorganisationen og ansatte • Vi er landsdækkende • Vi har support 365 dage om året gennem abonnement • Vi følger Arbejdstilsynets afgørelser nøje og inddrager dem i vores rådgivning • Vi har en bred indsigt i lovgivningen • Alle vores kurser er tilrettet folkekirken • Vi har vores egen digitale arbejdsmiljøhåndbog med det relevante materiale for Folkekirken, hvor vores kunder har automatisk adgang med nyhedsbrev min.

4 gange årligt (se www.folkekirkensarbejdsmiljo.dk)

www.folkekirkensarbejdsmiljo.dk Sjælland og Fyn Kathrine Arenstorff Tlf. 21275092

20

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A018.indd 20

16-02-2022 08:37:34

Skriv dig bag øret, at du ofte taler bibelsprog Vores daglige sprog er fyldt med talemåder og vendinger, som har rødder i Bibelen. Syndflod, uriaspost, adamsæble og meget mere. Johannes Nørgaard Frandsen har haft snuden i sporet og fundet hundredvis af eksempler.

N

år du læser denne tekst, sidder du måske og klør dig lidt på dit adamsæble. Måske du lige har stået i dit evakostume efter morgenbadet.

Uanset hvad, så er det – måske ikke ligefrem skriften på væggen, men ganske vist, at du nu skal læse om en række ordsprog og vendinger. Og vi tager bladet fra munden og konstaterer, at de alle stammer fra Bibelen.

Der er ingen grund til, at den information skiller vandene. I stedet håber vi, at det falder i god jord.

Ja, vi siger så meget, ofte uden at vide, hvad vi siger – eller rettere: Uden at vide, at disse vendinger og ordsprog har rødder i Bibelens tekster.

Da Johannes Nørregaard Frandsen, forfatter og professor emeritus i litteratur og kultur ved SDU, tilbage i 1990’erne blev spurgt af Kristeligt Dagblad, om han ville skrive en klumme om bibelske udtryk, som er gledet ind i det danske sprog, sagde han ja tak. Han mente, han kunne finde på eksempler til 10-15 artikler. Det blev til over 100 artikler! For det vrimler med bibelske udtryk i det danske sprog.

Nogle af dem stammer helt tilbage fra den første danske bibel fra 1550. Du skal ikke kaste perler for svin og du skal ikke sætte dit lys under en skæppe (fra Bjergprædikenen) er begge fra bibelen i 1550.

- Der har dengang siddet oversættere, som skulle finde danske formuleringer.

Måske de har valgt kendte udtryk, som er endnu ældre end 1550, men uanset hvad, så er det ældgamle formuleringer. Og det spændende er jo, om det er datidens folkesprog, der har farvet Bibelens sprog, eller om det er Bibelen, der har farvet det danske folkesprog, siger Johannes Nørgaard Frandsen og fortsætter:

- Det interessante er, at Bibelen har været normgivende for det danske sprog. Kunststykket for oversætterne dengang har været at oversætte til et sprog, der var forståeligt for befolkningen, og som samtidig skulle hæve sig lidt op over det dagligdags.

Johannes Nørregaard Frandsen er selv ret vild med en formulering, han husker fra sin barndom.

- Min far stod tit og talte med brugsuddeleren, som flere gange sagde: ”Det skal jeg skrive mig bag øret”. Jeg syntes, det var et underligt sted at skrive noget ned, men har selvfølgelig lært, at det betyder at huske.

Det er fra bibeloversættelsen i 1948, hvor der står jeg skuede og skrev mig bag øret.

- Det sjove er, at i 1992-oversættelsen blev det ændret til jeg betragtede det og rettede min opmærksomhed mod det.

- Sprog må gerne være billeddannende, og nogle vendinger blev så vigtige, fordi de netop skaber billeder. At skrive sig noget bag øret giver da et billede, frem for at jeg vil rette min opmærksomhed…

- Dyret i åbenbaringen er i virkeligheden en slags indledning til jordens undergang og meget mere voldsomt end den betydning, vi i dag tillægger det i daglig tale, siger Johannes Nørregaard Frandsen.

Der mange flere udtryk, og mange af dem kan man læse om i ”Religionen i sproget” af Johannes Nørregaard Frandsen. Syndflod (fra Noahs Ark), at føje spot til skade (Fra Jobs bog, hvor gud lægger arm med Job), fra Herodes til Pilatus (fra dagene før Jesu korsfæstelse) er blot nogle af eksemplerne.

Et Judaskys er ikke godt, for så er den, der kysser, en forræder, og et Kainsmærke er heller ikke at eftertragte, for så er man en skiderik.

Hvis vi slutter, hvor vi begyndte – ved strubehovedet, så er det i folkemunde blevet til et adamsæble med reference til dengang, Eva og Adam tog en bid af æblet i Paradiset.

Strubehovedet viser sig i puberteten, når drenge bliver mænd, og det blev af folket til, at bulen på halsen nok var en bid af Adams æble, der havde sat sig fast.

DYRENE Når vi taler om dyret i åbenbaringen og en syndebuk, så stammer begge udtryk fra Johannes Åbenbaring.

Illustration: Lisbeth Sølbeck Thomsen

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A018.indd 21

21

16-02-2022 08:37:46

Kirker går grønne veje Kirkerne kan skære markant ned på udledningen af CO2 ved at vælge nye energikilder. Det viser en rapport, som Bogense Provsti har fået udarbejdet. Nu kigger man på jordvarme, varmepumper og solceller.

H

aven ved Hjadstrup Præstegård på Nordfyn har i en periode lignet en pløjemark. Store maskiner har gravet for at give plads til jordvarme, der nu kan forsyne den smukke præstegård med varme. I nær fremtid kan andre præstegårdshaver eller områder omkring kirker og sognegårde også blive udsat for gravemaskiner, når der skal lægges mere CO2-venlige energikilder ind.

Hjadstrup Kirke og Præstegård ligger i Bogense Provsti, som har fået udarbejdet en klimarapport af EnergiTjenesten. Rapporten indeholder 30 anbefalinger til, hvordan provstiet kan skære ned på CO2-udledningen fra kirker, sognegårde og præstegårde.

Anbefalingerne rækker lige fra solcelleanlæg og skovrejsning til indkøb af økologisk kaffe, brug af elektriske redskaber på kirkegårdene, halvering af indkøb af forårs- og sommerblomster og meget mere. Og selvfølgelig udskiftning af fossile energikilder, da de udleder mest CO2.

NORDFYNS GRØNNE PROVSTI Et udvalg i Bogens Provsti har til opgave alene at arbejde med anbefalingerne i rapporten, og udvalget anbefalede at tage fat i den tunge ende – opvarmningen.

- Vi ved af erfaring, at det tager tid at gennemføre sådanne projekter, og provstiudvalget vil nu opfordre menighedsrådene i Bogense provsti til at udarbejde projekter, hvor man udfaser olie- og gasfyr i kirker og præstegårde.

-Det kan medføre, at provstiet stifter gæld, men det er en fornuftig økonomisk investering på lang sigt, og vi skal også se på, at det omgivende samfund vil se positivt på vores bidrag, siger provst Keld Balmer Hansen, der er formand for Grøn Kirke og én af foregangsmændene for at tænke grønt i kirkeverdenen.

Det kan næsten ikke komme bag på nogen, at det er Bogense Provsti, der har fået udarbejdet en overskuelig og grundig klimarapport. Keld Balmer Hansen har sendt rapporten ud til alle sine provstekolleger i hele Danmark for at sprede den viden, der er samlet ind på Nordfyn.

-Rapporten er den naturlige konsekvens af, at biskopperne i januar 2020 meldte ud, at folkekirken skal følge planen om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030, siger Keld Balmer Hansen og fortsætter: -Det var en invitation til, at vi fik undersøgt, hvad vi selv udleder her i provstiet, og hvor langt vi kan komme med forskellige tiltag. Rapporten viser, at vi har et stykke vej til målet, men den viser også, at vi faktisk allerede er nået et godt stykke af vejen ved at gå til jordvarme og fjernvarme flere steder. Vi har beregnet, at vi har reduceret CO2-udledningen med 23,3 procent, og det er vi glade for.

SOLCELLER OG SKOV PÅ KIRKEJORD Kirkejorden i Bogense Provsti er blevet screenet lige som al kirkejord på Fyn

for at se, hvor der er jord, der egner sig til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg. Screeningen har vist, at der i Bogense Provsti er to egnede matrikler til grøn energi. På den ene mark kan der rejses et solcelleanlæg. På den anden mark rejses der næste år skov på knap seks hektar.

Hvis solcelleprojektet bliver gennemført, indbringer anlægget en forpagtningsafgift, der er fire gange større end den indtægt, kirken kan få ved at forpagte jorden ud til konventionelt landbrug. Den årlige strømproduktion fra solcelleanlægget svarer til den strøm, som alle fynske kirker bruger på et år.

CO2 at spare I 2013 var CO2-udledningen i Bogense Provsti 638 tons om året. Det var vel at mærke før flere energivenlige tiltag. Målet er et udslip på 191 tons pr. år i 2030. Det svarer til en årlig reduktion på 446 tons.

Bygningernes energiforbrug står alene for 480 tons pr. år.

I Bogense Provsti har man valgt at nedsætte et udvalg under provstiudvalget, som KUN skal se på CO2-rapportens anbefalinger.

Haven foran præstegården ved Hjadstrup Kirke har været endevendt, da der skulle graves jordvarmeanlæg ned. Foto: Ard Jongsma 22

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A022.indd 22

16-02-2022 08:39:18

Lad din bil op, mens du lader op i kirken Alle fynske provstier arbejder på at sætte ladestandere op på de parkeringspladser, der ejes af kirken. Provstierne vil også samarbejde med kommuner om placering af ladestandere i mindre sogne.

N

år klokkerne kimer og kalder til gudstjeneste juleaften i 2024, vil der være rigtig mange kirkegængere, der kan lade deres bil op ude på p-pladsen, mens de selv lader op i kirken.

Den 1. januar 2025 skal alle kirker, der har en p-plads med flere end 20 p-pladser nemlig have mindst én ladestander.

Det er sådan set et direktiv fra EU, der har sat de rammer, og på Fyn er alle ti provstier i fuld gang med at finde ud af, hvor ladestanderne skal stå. Peter Lind, provst i Middelfart Provsti, er tovholder på projektet, og han fortæller, at de fynske provstier har indgået et samarbejde med Rambøll, til dels for at bearbejde oplysninger om sognenes parkeringsforhold, dels til at finde de rette ladestandere.

-Vi er nødt til at trække på viden udefra for at finde frem til de ladestandere, der skal stilIes op. I første omgang sender vi alle de nødvendige informationer til Rambøll som f.eks. adresser på alle kirker og sognehuse i de 234 sogne på Fyn. Rambøll ser herefter på hvilke kirker og sognehuse, der er omfattet af reglen, og kommer med forslag til, hvordan det kan løses, siger Peter Lind.

Han håber, at rapporten med oplysninger om, hvor ladestanderne skal placeres, kan

være klar i løbet af foråret, og at provstierne herefter kan sende udbudsmateriale ud. Men han er også bevidst om, at det kan tage lidt længere tid, for såvel Nationalmuseet, kongelig bygningsinspektør som fredningsmyndigheder skal involveres ift. rette placering.

-Sådan er systemet, og det er ganske udmærket, for jeg kan også sagtens forestille mig en stander, der ikke ser særlig pæn ud op mod en middelalderkirke, siger Peter Lind.

Det er endnu ikke afklaret hvem, der skal betale, når det kommer til selve etableringen af ladestanderne, men som Peter Lind siger: - I princippet er det menighedsrådene, der skal betale, men de får jo tildelt deres penge fra deres respektive provstier, men jeg kunne godt forestille mig, at vi i provstierne også finder en form for samarbejde, når ladestanderne skal op.

Han har som tovholder fået mange positive

Vi skal alle bidrage til den grønne omstilling, og det her projekt er et godt eksempel på, hvordan vi som wfolkekirke er en del af samfundet.

tilbagemeldinger fra menighedsråd, som synes, det er en god ide med ladestandere på kirkens p-plads, blandt andet for at sikre, at kirken kan yde sit bidrag til den grønne omstilling.

SAMMEN MED KOMMUNER Peter Lind mener også, at der vil være en god mulighed i et samarbejde med kommuner ift. at få ladestandere op i mindre lokalsamfund.

-Vi skal i første omgang sørge for, at vi opfylder de nye krav, men vi kommer helt sikkert også i situationer, hvor det er hensigtsmæssigt, at kirken stiller en ladestander op i et mindre sogn. Vi vil gerne være med til at støtte den grønne omstilling, og vi kan lige så godt arbejde sammen med kommunerne og finde frem til, at det vil være en fornuftig løsning for alle parter, at vi i et lokalsamfund stiller en ladestander op ved kirken. Kirken er som regel meget synlig og nem at finde.

Thomo Klokkeservice og kirkeklokker Vi tilbyder alt vedrørende service, reparation, renovering og nyetablering af komplette installationer for:

• • • •

KloKKespil KirKeKloKKer ringeanlæg TårnUr

• UrsKiVer • Beslag og ophæng • DØrlås

Klokker leveres fra petit & Fritsen i holland ringemotor fra philipp hörz i Tyskland

Provst Peter Lind Østergade 101 . 5672 Broby . Tlf. 6269 2741 info@kirkeklokker.dk . www.kirkeklokker.dk

KVALITET - BÆREDYGTIGHED - TRADITION

T +45 6252 1054 info@nordisknhl.dk www.nordisknhl.dk

Som et led i kirkernes vej til at nå målet om reduktion af CO2-udslippet skal der opstilles ladestandere på kirkernes egne p-pladser.

Alt i kalk og mørtel til restaurering og vedligeholdelse af kirker og historiske huse

KIRKENS VEJE

T84JFM0T270222A11A022.indd 23

23

16-02-2022 08:39:26

Årslev Begravelsesforretning Odense Tlf. 65 90 20 20

Hos os behøves man ikke være medlem af en interesse organisation Her får ALLE samme lave pris Hos os følger pris og kvalitet hinanden, når vi tilbyder høj kvalitet til lave og gennemskuelige priser. Vi sørger for, at det bliver en personlig afsked med respekt og forståelse – og til priser uden overraskelser.

I en svær tid, hvor der skal træffes beslutninger, kan det i sorgen være svært at overskue alle ting. Vi gennemgår sammen forløbet under en personlig samtale og finder den løsning, som passer til dine/jeres ønsker.

Ring til bedemand Claus Markvardsen på telefon 63 131 132 for en personlig samtale, enten hos os eller i hjemmet, hvor vi kommer og hjælper med at arrangere den ønskede begravelses-handling.

Nu kan vi som de første på Fyn levere bæredygtige og økologiske kister Kisterne er opbygget i massivt fyrretræ, fra de nordiske skove, som er certificeret bæredygtigt skovbrug. Overfladebehandlingen er svanemærkede produkter. Til indvendig polstring er brugt økologisk naturbomuld, madras, pude og dyne er økologisk fåreuld.

Så helt igennem et økologisk bæredygtigt produkt.

Claus Markvardsen, bedemand Begravelsesforretning Odense Begravelsesforretning Odense dækker hele Fyn. Vi yder 24-timers døgnservice og kan være fremme på en given adresse inden for 3 timer.

Ring for en uforpligtende samtale på telefon 63 131 132.

Begravelsesforretning Odense Middelfartvej 88 - 5200 Odense V Bogensevej 56 - 5270 Odense N Døgnservice tlf: 63 131 132 Email: service@bgfo.dk Bedemand Claus Markvardsen Tlf: 63 131 132

T84JFM0T270222A11A022.indd 24

Tlf. 63 131 132

”Tillid og tryghed er det vigtigste…”

For bedemændene Claus Markvardsen og Jette Haahr er der ingen tvivl om, hvad der er en af deres vigtigste opgaver. Det er gennem ro og overblik at give de pårørende den tryghed og ro ved at afskeden er i gode hænder.

- Det er alfa og omega, at vi som bedemænd bevarer roen hele vejen igennem. Vi skal som bedemænd bevare overblikket på de pårørendes vegne.

Alt er faldet til jorden i forbindelse med et dødsfald. Derfor er det vigtigt for os, at vi med den gode samtale skaber dette overblik, hvor de pårørende kan være sikre på, at vi har styr på det forløb, der følger, fortæller Claus Markvardsen.

Den gode samtale - I den gode samtale er det samtidig vigtigt, at vi formår at læse de efterladte, fornemmer den enkelte familie og sørger for, at vi også får berørt alle de praktiske ting, der skal på plads i forbindelse med afskeden. Vi taler om selve bisættelsen, men også om skifteretten, begravelseshjælp og andre muligheder for at søge hjælp, siger bedemand Claus Markvardsen: - Vi gør samtidig meget ud af at holde de pårørende orienteret undervejs, så de ved besked om kirke, tidspunkter, præst osv. I den forbindelse er det vigtigt, at vi har en god dialog med de samarbejdspartnere, der også er omkring en afsked. Det gælder både OUH, kapellet, præster og kirkernes personale med kirketjener, kordegn, organist og graver. Vi er repræsentant for de pårørende og betragter os som en gæst i den enkelte kirke, hvor vi selvfølgelig følger reglerne.

PRISER Priseksempel: Ved dødsfald i hjemmet og bisættelse i hjemsogn (Fyn).

Kiste ............................................................................................... 5.200 kr.

Urne .................................................................................................. 785 kr.

Ilægning ........................................................................................... 850 kr.

Kørsel til kapel................................................................................. 995 kr. *) Kørsel til ceremoni .......................................................................... 995 kr. *) Kørsel efter ceremoni ..................................................................... 995 kr. *) Honorar ......................................................................................... 3.200 kr.

I alt, hverdag .............................................................................. 13.020 kr.

Weekend-tillæg: 500 kr. pr. kørsel *) Fri kilometer på Fyn Hertil skal lægges blomster, kremeringsafgift, gravsted og gravsten samt evt. mindesammenkomst

Årslev Begravelsesforretning Overvejen 69, 5792 Årslev Døgnservice Tlf. 65 90 20 20 Email . jette@bgfo.dk Bedemand Jette Haahr tlf. 24 49 18 78

16-02-2022 08:39:32