
6 minute read
Når livet som ung er svært, kan man altid tale med en studenterpræst ................................................................................... side
from Kirkens Veje 2022
by Fyens Stift
Lene Crone Nielsen og Thomas Hårbøl er studenterpræster i Odense – Lene på fuld tid hos SDU og Thomas på halv tid hos UCL. Foto: Lasse Olsson
Når livet krakelerer for de studerende
Advertisement
Hos studenterpræsterne skal de studerende ikke præstere. Her kan de til gengæld i fred og ro tale om, hvorfor livet ramler. Om usikkerhed, stress eller krise. Og der er behov for studenterpræsterne. Flere og flere opsøger dem, og siden 2021 har der været to præster i Odense tilknyttet studiemiljøerne.
Hvor går man som studerende hen, når livet krakelerer?
Måske er man stresset af de mange eksamener. Måske er mor alvorligt syg. Måske er man blevet forladt af hende, man troede, man skulle have børn med.
Hvis man går på SDU eller UCL i Odense, kan man gå til studenterpræsten. Den studerende kan banke på hos Lene Crone Nielsen, der i fem år har været studenterpræst på fuld tid hos SDU (Syddansk Universitet),
Eller hos Thomas Hårbøl, der har været studenterpræst på halv tid hos UCL (University
College Lillebælt) siden sommeren 2021.
De studerende kommer i alle versioner.
Mænd og kvinder. Danskere og udlændinge.
Religiøse og ikke religiøse. Kristne, muslimer og fra andre religioner. Og de kommer af mange forskellige årsager.
-Langt de fleste kommer med almenmenneskelige problemstillinger, som hører til i livets store rodekasse, siger Lene Crone Nielsen og fortsætter: -Vi møder dem i en livsovergang fra ung til voksen, hvor de tager nogle valg om uddannelse, om at flytte hjemmefra, valg af kæreste. Og det er jo sådan, at der i de fleste af livets overgange rejser sig nogle spørgsmål. Det kan være i forhold til forældrene, kæresten eller studiet. Der kan være tvivl om studier, stress, usikkerhed. -Og så er der denne her perfektionisme, hvor mange unge altid vil være den bedste version af sig selv, som de har en misforstået ide om, at de hele tiden skal være. At de skal være aktive på de sociale medier og aldrig må sige nej til en aftale. Det giver stress.
SORGGRUPPER
Thomas Hårbøl tilføjer, at de studerende også kommer i forbindelse med tab af forælder, bedsteforælder eller nær ven. Eller ved svær sygdom i familien. På SDU er der i øjeblikket en stor sorggruppe, og det er også meningen, at der kommer en sorggruppe på UCL, men lige nu kan studerende på UCL søge sorggruppen på SDU. -Sorgarbejde er ikke let arbejde, men det er et meget vigtigt arbejde. Det er af stor betydning, at de studerende her kan dele deres sorg og savn med jævnaldrende, som også ved, hvad det er for en situation, man står i som studerende. De oplever alle, at det er hårdt at læse, når livet ramler. Det her er ikke en arbejdsplads, hvor der kommer en chef og siger: ”Du kommer bare igen, fru Jensen, når du er klar”. Nej her står der
hele tiden en eksamen og tikker, siger Lene Crone Nielsen.
PRÆSTATIONSFRI ZONE
Men hvad kan en præst så tilbyde en ung studerende? -I bund og grund kan vi tilbyde det samme som alle andre mennesker – nemlig at lytte, men i kraft af vores arbejde som præster har vi en bred erfaring med de mange forskellige situationer, man kan stå i som menneske. Vi møder mennesker i kriser og sorg, og taler om liv og død, siger Thomas Hårbøl.
Lene Crone Nielsen tilføjer: -Og lige som man i kirken sidder i et præstationsfrit rum, så skal man heller ikke præstere noget hos os studenterpræster. Vi lever i en kultur, hvor vi skal fikse alt, hvilket jeg som præst somme tider synes tager overhånd. Men hos os skal der ikke præsteres. Her kan de unge føre en eksistentiel samtale med et kvalificeret medmenneske, som har tid til at lytte, og som kan spille inde med erfaringer og syn på livet.
Begge studenterpræster er meget bevidste om, at de er teologer og ikke terapeuter. De kan og skal ikke behandle. -Der er unge, der kommer til os med svær stress, tegn på depression, spiseforstyrrelser, hvor vi siger, at de meget gerne må komme hos os, men at de også skal tale med en læge. Vi er ikke behandlere, siger Lene Crone Nielsen.
BARRIERER ER FALDET
Begge præster føler, at de studerende tager godt imod præsterne. Lene Crone Nielsen deltog sidste år i studiestartmessen, hvor hun delte flyers ud, og hun blev mødt med udsagn a la: ”Hvor er det bare en god ide”.
De mærker ikke de store fordomme, for som Thomas Hårbøl siger: -De skal da nok være der, og man kan også godt mærke, at for nogen er det et stort skridt at komme ind til studenterpræsten, men for de fleste er det bare et faktum, at vi er til stede.
Lene Crone Nielsen tror simpelthen, at der er faldet nogle barrierer i forhold til kirken. -De unge i dag er jo ikke børn af 70’erne og i oprør mod autoriteterne. De unge er mere positive og åbne over for forskellige muligheder.
Hun gør det selv klart over for de unge, at hun er neutral i mødet med den studerende. -Mest så de ved, at jeg ikke pludselig hiver Gudskortet op. Jeg står selvfølgelig ved min tro 100 procent, men det her tilbud er for ALLE. Hvis vi så i samtalen kommer ind på emner, hvor jeg kan bringe min egen tro ind, så spørger jeg, om det er ok, at jeg bringer det i spil.
Og det er det næsten altid, for som studenterpræsten siger. -De unge er bare enormt åbne, ordentlige og søde.
PRESSET AF SYSTEMET
I de senere år er der blevet flere og flere studenterpræster. Der er i dag 24. -Uddannelserne efterspørger studenterpræster, og jeg tror, de har fundet ud af, at vi er ressourcepersoner for de studerende, siger Lene Crone Nielsen.
De to præster håber, at de studerende efter samtaler med præsten på en eller anden måde kan leve med det bøvl, der er her og nu. At de kan sige, at det lige her og nu er svært, men at der også er noget godt, der venter på mig. At de kan acceptere sig selv. -Vi kan også hjælpe dem til at være åbne og snakke med venner. Nogle føler skam eller er lidt begrænset af en stolthed, men de fleste har gode venner, de kan snakke med. Og så skal vi plante et håb hos dem, siger Lene Crone Nielsen.
Når der er brug for flere og flere studenterpræster til at tale med de studerende, er det så, fordi de unge er mindre robuste over for det svære i livet, eller fordi uddannelsesverdenen gør det svært at være studerende?
Lene Crone Nielsen peger på det sidste, ikke mindst fremdriftsreformen: -De er så bange for at misse et halvt år og komme bagefter, for så skal de følge et andet hold, og det SKAL foregå på normeret tid. Det gør altså noget ved mennesker. Og vi møder dem, når filmen knækker.
Studenterpræsterne
Studenterpræsterne er ikke ansat af SDU eller UCL, men af Fyens Stift, fordi man fra stiftets side mener, at det giver god mening, at præster er til stede, hvor de unge mennesker er. De skal ikke forkynde på uddannelsesstederne. De skal ene og alene være samtalepartnere og tage sig af sjælesorg.
Vi er sjælesørgere, og det betyder, at vi tager vare på sjælen.
Lene Crone Nielsen

”Vi skal hjælpe dem med at hæve blikket og se, at der faktisk er vigtigere ting i livet end at nå en eksamen med en bestemt karakter”, siger Thomas Hårbøl, t.h., studenterpræst hos UCL. Foto: Lasse Olsson