Religion i sproget ............................................................................................... side

Projekteringafvarmeanlæg ikirkerogsognegårdem.v. restaureringogsikring afbærendekonstruktioneritag-og spirkonstruktionerm.m. Projekteringafelinstallationer ogbelysningikirker

• Bærendekonstruktioner • Vvs-installationer • Ventilation • El-installationer • Byggeledelse • Projektledelse • Bygherrerådgivning

Kirkekerte LED

Som det var tilfældet i 1952, dengang vi lavede den første kirkekerte, er det også i dag afgørende, hvilken stemning belysningen skaber i kirken. For en LED pære er der endnu flere tekniske faktorer, som skal være korrekte, i forhold til en glødepære, når målet er at genskabe stearinlysets skær.

Derfor er det meget vigtigt, at vælge den rigtige pære, nu hvor LED skal afløse glødepæren.

HØR MERE OM VORES GRATIS PRØVEOPHÆNGNING Ring til os på 74 62 22 66

Danlamp A/S Lundsbjerg Industrivej 65 6200 Aabenraa

FOR EN SIKKERHEDS SKYLD – DANMARKS FØRSTE OG ÆLDSTE UVILDIGE ARBEJDSMILJØRÅDGIVER FOR FOLKEKIRKER

Menighedsrådet er arbejdsgiver og skal tage stilling til meget og følge med i mange regler: Arbejdsmiljøet, indretning af bygninger, velfærdsforhold, køkkener, kemiske stoffer, maskiner osv. Miljøhuset hjælper med det hele.

Miljøhusets har eget måleudstyr og måler uden ekstra udgifter: støj, lys, temperaturer, forekomst af skimmel (vejledende måling), trykmåling af gravminder og gaslækager på udstyr – alt sammen med godkendt måleudstyr

Hvorfor samarbejde med Miljøhuset?

• Miljøhuset har en god solid viden og erfaring med arbejdsmiljøet i Folkekirken: Siden 1989:

Ulrik Hauger, siden 2004 Kathrine Arenstorff og siden 2014 Bjørn Hauger • Vores rådgivning sker altid gennem inddragelse af ledelsen, arbejdsmiljøorganisationen og ansatte • Vi er landsdækkende • Vi har support 365 dage om året gennem abonnement • Vi følger Arbejdstilsynets afgørelser nøje og inddrager dem i vores rådgivning • Vi har en bred indsigt i lovgivningen • Alle vores kurser er tilrettet folkekirken • Vi har vores egen digitale arbejdsmiljøhåndbog med det relevante materiale for

Folkekirken, hvor vores kunder har automatisk adgang med nyhedsbrev min. 4 gange årligt (se www.folkekirkensarbejdsmiljo.dk)

www.folkekirkensarbejdsmiljo.dk

Sjælland og Fyn Kathrine Arenstorff Tlf. 21275092

Skriv dig bag øret, at du ofte taler bibelsprog

Vores daglige sprog er fyldt med talemåder og vendinger, som har rødder i Bibelen. Syndflod, uriaspost, adamsæble og meget mere. Johannes Nørgaard Frandsen har haft snuden i sporet og fundet hundredvis af eksempler.

Når du læser denne tekst, sidder du måske og klør dig lidt på dit adamsæble. Måske du lige har stået i dit evakostume efter morgenbadet.

Uanset hvad, så er det – måske ikke ligefrem skriften på væggen, men ganske vist, at du nu skal læse om en række ordsprog og vendinger. Og vi tager bladet fra munden og konstaterer, at de alle stammer fra Bibelen.

Der er ingen grund til, at den information skiller vandene. I stedet håber vi, at det falder i god jord.

Ja, vi siger så meget, ofte uden at vide, hvad vi siger – eller rettere: Uden at vide, at disse vendinger og ordsprog har rødder i

Bibelens tekster.

Da Johannes Nørregaard Frandsen, forfatter og professor emeritus i litteratur og kultur ved SDU, tilbage i 1990’erne blev spurgt af Kristeligt Dagblad, om han ville skrive en klumme om bibelske udtryk, som er gledet ind i det danske sprog, sagde han ja tak. Han mente, han kunne finde på eksempler til 10-15 artikler. Det blev til over 100 artikler! For det vrimler med bibelske udtryk i det danske sprog.

Nogle af dem stammer helt tilbage fra den første danske bibel fra 1550. Du skal ikke kaste perler for svin og du skal ikke sætte dit lys under en skæppe (fra Bjergprædikenen) er begge fra bibelen i 1550. - Der har dengang siddet oversættere, som skulle finde danske formuleringer.

Måske de har valgt kendte udtryk, som er endnu ældre end 1550, men uanset hvad, så er det ældgamle formuleringer. Og det spændende er jo, om det er datidens folkesprog, der har farvet Bibelens sprog, eller om det er Bibelen, der har farvet det danske folkesprog, siger Johannes Nørgaard Frandsen og fortsætter:

- Det interessante er, at Bibelen har været normgivende for det danske sprog. Kunststykket for oversætterne dengang har været at oversætte til et sprog, der var forståeligt for befolkningen, og som samtidig skulle hæve sig lidt op over det dagligdags.

Johannes Nørregaard Frandsen er selv ret vild med en formulering, han husker fra sin barndom. - Min far stod tit og talte med brugsuddeleren, som flere gange sagde: ”Det skal jeg skrive mig bag øret”. Jeg syntes, det var et underligt sted at skrive noget ned, men har selvfølgelig lært, at det betyder at huske. Det er fra bibeloversættelsen i 1948, hvor der står jeg skuede og skrev mig bag øret. - Det sjove er, at i 1992-oversættelsen blev det ændret til jeg betragtede det og rettede min opmærksomhed mod det. - Sprog må gerne være billeddannende, og nogle vendinger blev så vigtige, fordi de netop skaber billeder. At skrive sig noget bag øret giver da et billede, frem for at jeg vil rette min opmærksomhed…

DYRENE

Når vi taler om dyret i åbenbaringen og en syndebuk, så stammer begge udtryk fra Johannes Åbenbaring.

- Dyret i åbenbaringen er i virkeligheden en slags indledning til jordens undergang og meget mere voldsomt end den betydning, vi i dag tillægger det i daglig tale, siger Johannes Nørregaard Frandsen.

Der mange flere udtryk, og mange af dem kan man læse om i ”Religionen i sproget” af Johannes Nørregaard Frandsen. Syndflod (fra Noahs Ark), at føje spot til skade (Fra Jobs bog, hvor gud lægger arm med Job), fra Herodes til Pilatus (fra dagene før Jesu korsfæstelse) er blot nogle af eksemplerne.

Et Judaskys er ikke godt, for så er den, der kysser, en forræder, og et Kainsmærke er heller ikke at eftertragte, for så er man en skiderik.

Hvis vi slutter, hvor vi begyndte – ved strubehovedet, så er det i folkemunde blevet til et adamsæble med reference til dengang, Eva og Adam tog en bid af æblet i Paradiset. Strubehovedet viser sig i puberteten, når drenge bliver mænd, og det blev af folket til, at bulen på halsen nok var en bid af Adams æble, der havde sat sig fast.

Illustration: Lisbeth Sølbeck Thomsen