Kirkens Veje 2021 by Fyens Stift

Kirkens veje Prædiken begynder højt til hest Se side 8

Fyens Stift i tal Folkekirken er opdelt i 10 stifter i Danmark og ét i Grønland. Geografisk består Fyens Stift af Fyn med de omkringlæggende øer, og der tæller knap 500.000 indbyggere, hvoraf knap 400.000 er medlemmer af folkekirken. Fyens Stift består af 234 sogne og 7 valgmenigheder, med 251 kirker, 171 menighedsråd og omkring 195 præster, hvoraf 10 er provster. I Fyens Stift blev Tine Lindhardt valgt til biskop i 2012. Bispen er øverste myndighed i stiftets kirkelige anliggender. Biskoppens opgaver består blandt andet i at føre tilsyn med præster og menigheder i stiftet, og hun har ansvar for at sikre, at samtlige områder i stiftet får den nødvendige kirkelige betjening. Desuden har hun ansvar for at løfte større kirkelige opgaver i stiftet og en væsentlig formidlingsopgave mellem folkekirken og det øvrige samfund.

Indhold

Kirkens veje

Fasten: At nyde livet med meget mindre ................................................. side

Kirker på Fyn går ind i klimakampen ................................................. side

Prædiken begynder højt til hest ................................................................... side

Kirken gik nye veje, da corona slog til ........................................................ side

Hvorfor lade sig vælge til menighedsråd? ............................................... side

Kirken skal også i cyberspace ....................................................................... side

Kirken & kommunen går sammen om frivillige ....................................... side

Teologisk undervisning er et hit! .................................................................. side 20 Biskop Tine Lindhardt: Det ikke-perfekte liv er også værd at leve ......................................................................................... side

KIRKENS VEJE

Kommercielt tillæg til Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis Søndag den 28. februar 2021 Oplag: 40.000 Ansvarshavende chefredaktør: Peter Orry Redaktør: Rikke Helweg Annoncesalg: Anne Karlskov Tekst: Anette Jorsal Foto: Lasse Olsson Layout: JFM Grafisk Forsidefoto: Lasse Olsson

Kirker på Fyn går ind i klimakampen En undersøgelse skal vise, hvor det er muligt at stille solceller eller vindmøller op på kirkernes jord på Fyn. Udviklingsfond har bevilget penge til undersøgelsen.

irkerne ejer en del jord. Det er jord, som præsten for mange år siden skulle drive, og hvor han skulle høste en stor del af sin løn. I dag er der oftest tale om mindre jordstykker, og der findes næppe den præst, som selv driver jorden. Typisk forpagtes jorden ud til en landmand, eller kirken driver med hjælp fra skoventreprenører selv den skov, som er plantet på jordstykket. Forpagtning eller skovdrift giver en mindre indtægt til kirken. Men om kort tid kan det meget vel se anderledes ud på noget af kirkens jord på Fyn. Her kan der stå solceller eller en vindmølle eller to. Hvis jordstykket altså egner sig til det. Bogense Provsti har nemlig fået penge af Den folkekirkelige Udviklingsfond til at undersøge, hvilke af kirkernes jordarealer, der

egner sig til solceller – alternativt vindmøller. Provstiet er tovholder på projektet, som imidlertid omfatter hele Fyns Stift. For det første skal undersøgelsen resultere i en samlet oversigt over kirkens jordbesiddelser i Fyns Stift. Dernæst skal arealerne screenes for at se hvilke, der egner sig til opstilling af solceller og sekundært vindmøller. Der er nemlig meget at tage hensyn til. Ikke kun arealets beskaffenhed, men også lokalplaner, nabobygninger, fredninger og natur. European Energy, der bygger vind- og solparker, står for screeningen af de fynske kirkers jorde. Som en del af projektet bliver der udarbejdet to konkrete eksempler på, hvor man kan placere solceller til inspiration for menighedsrådene på Fyn.

Keld Balmer Hansen, der er sognepræst og provst samt landsformand for Grøn Kirke, fik en sommerdag i 2020 besøg af kirkeminister Joy Mogensen, der ville høre om grønne tiltag i Bogense Provsti.

Det kan nemlig godt betale sig. En kirke kan faktisk få fire gange mere i leje af jord til solceller frem for forpagtning ud af landbrugsjord. Vi får typisk 4.000 kroner pr. hektar landbrugsjord, men vi kan få omkring 15.000 ved at leje ud til solceller, og det åbner jo et vist perspektiv for kirkerne på landet, siger sognepræst og provst i Bogense Provsti, Keld Balmer Hansen. KLIMATILTAG I KIRKERNE Men økonomi er en ting. Klimatiltag en anden, og folkekirken forventes at bidrage med en mærkbar CO2-reduktion ift. statens klimaplan. På landsplan ejer menighedsrådene omkring 11.000 hektarer. Stat og kommuner ejer mere, og de er allerede i gang med en grøn omstilling, hvor en stor del af jorden dyrkes økologisk. Meget af kirkens jord dyrkes konventionelt. I januar 2020 satte landets biskopper grønne tiltag på dagsordenen ift. Folketingets ønske om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. I begyndelsen af 2020 stillede Alternativet et forslag om, at kirkens jord enten skulle dyrkes økologisk eller som urørt skov. Kirkeminister Joy Mogensen var enig i, at folkekirken skal bidrage til den grønne omstilling, men ligefrem at stille et krav om økologi ville være et indgreb i kirkernes decentrale struktur med nærdemokrati. -Nu gennemfører vi et projekt, som kan hjælpe de enkelte menighedsråd med den grønne omstilling. Når vi har alle oplysninger og kan se, hvor den interessante jord ift. solceller ligger, bliver det muligt at prikke til menighedsrådene og sige: ”Jeres jord er velegnet til solceller”, siger Keld Balmer Hansen. Biskop Tine Lindhardt siger om projektet: -Der er nogen, der har forstand på dette område, så lad os få samlet den nødvendige viden og få det bredt ud, så de enkelte menighedsråd er klædt på til selv at vælge, hvad de vil gøre.

KIRKENS VEJE

”Hold øjnene på din egen tallerken”, hedder et gammelt fasteordsprog. Det synes jeg er sjovt og sigende og på mange måder også essensen af fasten, siger Pernille Svendsen, der maler ikoner, bl.a. under sine ophold på det finske kloster. Foto: Heidi Lundsgaard

At nyde livet med meget mindre Fasten fylder meget i sognepræst Pernille Svendsens liv og arbejde. Hun elsker det enkle liv og har haft travlt med at rydde op, inden Askeonsdag begynder. AF ANETTE JORSAL

ernille Svendsen havde skrevet en masse sedler, og de lå nu i døbefonten i Sanderum Kirke. Det var fastelavnssøndag, og alle blev opfordret til at tage en seddel med hjem. En seddel, som de kunne snakke om. En seddel med en sætning, der opfordrede til at faste, konkret og i overført betydning. Som f.eks.: ”Ikke sidde med telefon” – ”Være sammen med familien” – ”Ikke tale dårligt om andre”. Det var til børnene. Til de voksne kunne teksterne lyde således:

KIRKENS VEJE

”Arbejde, når jeg skal - Holde fri, når jeg skal” – ”Være sammen med familien og være nærværende” - ”Ikke købe nyt”. Senere fortalte flere familier, at sedlerne havde betydet noget for dem. Familien havde haft en god snak – om deres måde at leve livet. - Og det er, hvad fasten handler om. At genvinde kontrollen over sit liv, så det ikke bare kører af sted med én, siger sognepræst Pernille Svendsen, som fortsætter: - Fasten handler om at få fokus på det nødvendige. At adskille behov og lyst. Vores liv er i dag meget lystbetonet. Vi gør efter-

hånden kun det, vi har lyst til, og lyst er styret af følelser, og det giver jo et utrolig ustabilt livsgrundlag. For mig handler fasten i høj grad om at sortere det fra, jeg har lyst til, for at få fuld fokus på, hvad jeg har behov for. I en tid, hvor vi taler en del om trends med Simple Living, Tiny Houses, Less is More, genbrug og bæredygtighed, er det som om, at tiden efterhånden passer til fasten – eller omvendt. - Det vil være godt og nyttigt for vores tid og indstilling til livet, hvis der bliver mere plads til fasten, for den har jo i mange år nærmest været helt forsvundet som kristen

praksis. Vi har fået et forbrugersamfund, men vi bliver ikke lykkelige af at have for meget. Det giver snarere en dyb utilfredshed. Det kan give en langt større tilfredsstillelse, glæde og taknemlighed at begrænse sig og have mindre. At være glad for det, man har. Og ja, jeg tænker, at det passer godt til tidens trend. OPRYDNING FØR FASTEN Pernille Svendsen har i flere måneder op til Askeonsdag 17. februar forberedt sig til fasten. Hun har ryddet op i et rum ad gangen for at fjerne det, som ikke er nødvendigt. - Og det er meget. Jeg laver en liste over, hvad der er sorteret fra, og det er lige nu 300 dimser og dutter og tøj og alt muligt. Jeg kan godt li´ at købe tøj, og jeg prøver at begrænse mig, men der sniger sig alligevel noget ind. For at bekæmpe denne snige-manøvre har hun faktisk taget en beslutning: -Jeg har taget en vild beslutning. Fra 1. januar vil jeg prøve i et helt år ikke at købe noget, som ikke er absolut nødvendigt. Jeg prøvede for et par år siden, men da jeg kom til 1. april, gik der ged i det. Hvert år i fasten skærper hun fokus på maden, og der købes kun det mest nødvendige ind til den daglige husholdning med mor og to teenagebørn. - Jeg bruger fastereglerne som munkene på Athos i Grækenland følger. De er en del af den ortodokse kirke, og de faster mandag, onsdag og fredag, hvor de ikke spiser mælkeprodukter, fisk, olie, søde ting og ikke drikker vin. I fasten spiser jeg slet ikke kød. - Børnene er ikke med på fasten i samme omfang. De får, hvad de skal ha’. De spiser lasagne, mens mor i fasten spiser vegansk. Det har de det helt fint med, fortæller Pernille Svendsen. Men hvad siger omverdenen til hendes fasteliv? - Ja, jeg bliver jo mødt med en vis medlidenhed, og nogle synes somme tider, det er for meget, griner Pernille Svendsen og tilføjer: - Jeg oplever faktisk også, at nogle nærmest bliver vrede, og det er meget specielt. De bliver forargede, men det ligger jo også meget i tiden, at vi skal nyde og forbruge. PLADS TIL DET ÅNDELIGE Faste handler ikke kun om det fysiske og konkrete, men om at gøre plads til fordybelse, eftertanke og det åndelige. Det understreger Penille Svendsen: - Man må ikke glemme den åndelige dimension i fasten. Fasten handler om, at vi selv skal fylde mindre og give plads til, at Gud kan fylde mere.

Fasten Fasten indledes Askeonsdag, som er onsdag efter fastelavssøndag, og den varer 40 dage frem til påske, svarende til de 40 dage, Jesus vandrede alene i ørkenen, inden han drog ind i Jerusalem, hvor han blev forrådt, korsfæstet og opstod påskemorgen. I gamle dage fastede man ved at holde sig fra datidens luksusvarer som kød, æg og fint mel. Dermed gjorde man sig klar til påskefesten. I dag er der mere tale om, at man faster fra det materielle – at man giver afkald på forbrug eller vaner, man gerne vil skrue ned for. At man flytter fokus fra det materielle til det åndelige.

For det moderne menneske betyder det med Pernille Svendsens ord: - Vi vælger i alle situationer i vores liv, hvilken vej vi skal. Vi skal ikke altid vælge de nemme løsninger, men gå på den vej, som fører til mest glæde og liv i sidste ende. - For mig er det en vej, hvor man giver afkald på noget for at få det, man virkelig gerne vil have. Jeg vil gerne leve et roligt og fredeligt liv med mine børn og med tid til det, som betyder noget for mig. Det er troen, og at have fokus på den hver dag, og give plads og tid til fordybelse på et eller andet tidspunkt på dagen. - Jeg læser i Bibelen, måske en salme. Eller åndelig litteratur. Jeg læser ofte det samme over flere dage, for at blive klogere på Gud og på mig selv, og hver dag forstår jeg noget nyt. Det er noget med at turde være i det, man står i, i stedet for at skynde sig videre. Det kræver ofte, at man skal lægge noget andet væk. Mobiltelefonen, iPaden, arbejdet. - Så snart du beslutter, at du skal holde op med det, så fylder det pludselig hele verden. Men det er også på det tidspunkt, man kan blive opmærksom på, hvor meget ydre ting styrer én, og at vi ofte handler uden at tænke os om. AT NYDE LIVET VED AT BEGRÆNSE SIG Det kan lyde asketisk, og man får helt lyst til at spørge, om vi ikke må nyde livet? - Ha,ha! Jo, det handler faktisk om, at vi skal nyde livet. Mest af alt. Men det gør man i mine øjne ved at begrænse sig og prioritere skarpt. Ikke ved at fylde så meget som muligt på, men ved at skærpe opmærksomheden på det, som vi gerne vil bruge vores tid på. - Det er jo ikke et asketisk sulteprojekt. Fasten skulle gerne være til glæde og give mere af det gode liv. - Jeg nyder livet meget mere, end jeg før gjorde. Jeg har ændret i mine prioriteringer, så der skal ikke ret meget til for at gøre mig glad, lykkelig og tilfreds. Frem for alt ved jeg, at der er intet, jeg køber eller spiser i dag, som gør mig mere lykkelig. Det er et godt og solidt stykke åndeligt arbejde at arbejde på livsglæde og lykke. Lykken og livsglæden ligger et helt andet sted end i det ydre.

- Jeg nyder livet meget mere, end jeg før gjorde. Jeg har ændret i mine prioriteringer, så der skal ikke ret meget til for at gøre mig glad, lykkelig og tilfreds. Frem for alt ved jeg, at der er intet, jeg køber eller spiser i dag, som gør mig mere lykkelig. Pernille Svendsen, sognepræst

PÅ KLOSTER I FINLAND Pernille Svendsen begyndte for alvor at arbejde med fasten for otte år siden. Hun var et sted i livet, hvor der skulle ske en naturlig oprydning. På et tidspunkt tog hun til en konference på et ortodoks kloster i Finland, og hun blev meget inspireret af det enkle liv på klosteret. Siden har hun været tilbage to-tre gange om året. En uge til 10 dage ad gangen. - Jeg har to bøger med, fem stykker tøj og mine maleting (til at male ikoner, red.). Jeg behøver ikke at tænke på, hvad jeg har på, og maden er enkel. Det enkle klosterliv skærper mit fokus på, hvad jeg har brug for. Måske hun skulle være nonne? - Ha, ja, min søn sagde en dag, vi var ude at køre: ”Mor, i virkeligheden vil du jo gerne være nonne, ik? Men du må godt lige vente, til jeg er flyttet hjemmefra?” Pernille Svendsen klukker lidt over sønnens skarpsyn, for jo: - Det ville jeg gerne, da jeg var ung. Men jeg ville ikke kunne tage skridtet i dag. Jeg er utrolig glad for at være præst, og jeg har mine børn, som jeg gerne vil være her for. Jeg har bare fundet en måde at leve et enkelt og klosteragtigt liv, samtidig med at jeg lever et almindeligt liv i verden.

KIRKENS VEJE

Kirken skal også være i cyberspace Mange kirker ﬁk travlt med at lave video, da corona lukkede kirkerne. Men der er ﬂere digitale veje af gå f.eks. instagram og podcast.

-K

irken skal være, hvor folk er, og de er i høj grad ude i cyberspace. Tænk på hvor mange timer, der bliver brugt på nettet, på Facebook og instagram. Sådan siger sognepræst Niels Overgaard, Vester Skerninge-Ulbølle-Hundstrup Pastorat. Den holdning har han haft, lige siden han var med til at tage de første skridt ud på nettet inden for kirkeverdenen, da han sidst i 90’erne som informationsmedarbejder arbejdede med digitale løsninger for flere kirker på Nørrebro. Han blev i 2001 præst på Fyn og var hurtig med videokameraet, da kirkerne sidste år blev lukket af corona. -Når corona forhindrer os i at mødes i kirken, har vi et ansvar for at være der, hvor folk er. Det er så vigtigt, at kirken er tilgængelig, og derfor streamer vi nu gudstjenesten hver søndag, og hvis jeg ikke stod på prædikestolen, ville jeg kunne se alle dem, der sender hjerter og tommel op på telefonen, som vi streamer med, smiler Niels Overgaard. Han er helt overbevist om, at online-gudstjenesterne også når ud til mange ikke-kirkevante samt yngre målgrupper. -Jeg tror, mange mærker en form for kulturchok, når de går ind i kirken, som er et gammelt hus, og hvor man nemt kan opleve noget af det, der bliver sagt, som et frem-

med eller gammelt sprog. Ved at være til stede på nettet viser kirken, at vi også mestrer en kommunikation, som de yngre kan forstå, siger Niels Overgaard. ET FORSVAR FOR FOLKEKIRKEN ”I er virkelig gode til at være synlige her på de sociale medier. Det er så hyggeligt (hjerte)” Sådan skrev en følger af Fredens Kirkes instagram profil ved en kort video. For syv-otte år siden kom Odense-kirken på Facebook, og for få år siden oprettede sognepræst Christian Larsen en profil for kirken på instagram. -Det er nok mest ment som et forsvar for folkekirken. For at booste den. Det skal vi jo også huske at gøre. Instagram er mere sådan en interesseting. Mens jeg kan målrette Facebook helt lokalt til Skibhuskvarteret og til forskellige aldersgrupper, så ryger instagram hele verden rundt til dem, der har interesse for de emner, de vælger at følge. Jeg hashtagger Skibhuskvarteret, men også folkekirken, fortæller Christian Larsen. Det er mest, når han har gode billeder, at han laver et instagram-opslag, som har mere en eksistentiel karakter, mens han bl.a. bruger Facebook som kalender, hvor folk kan se, hvad der foregår i kirken. -Da jeg lavede en facebookprofil, ville jeg være glad for 50 følgere. Nu er der godt

Præst Christian Larsen bruger instagram når han har gode billeder, som har mere en eksistentiel karakter. Foto: Instagram

Podcasten Vand til vin er en samtale mellem præst Carsten Andreassen og to unge mennesker om et emne i spændingsfeltet eksistens og tro. Foto: facebook

KIRKENS VEJE

1.800. De fleste er mellem 35-55 år, og det er en målgruppe, som vi ikke når via kirkeblad eller aviser. FRA VAND TIL VIN I Højby Sogn lige uden for Odense har sognepræst Carsten Andreassen taget fat på et helt andet, men efterhånden meget populært medie, nemlig podcast. Han gik allerede i gang i 2018, efter at en studerende under et praktikforløb i kirken havde undersøgt interessen for en podcast med og for unge. Præsten samlede seks unge, de fem var tidligere konfirmander, tre kvinder, tre mænd. To – en af hvert køn – talte sammen med præsten om et emne i spændingsfeltet eksistens og tro. Det er blevet til 20 podcasts til aldersgruppen 16-25 år, med titlen fra Vand til vin, og præsten er slet ikke i tvivl om, at det er et godt medie for kirken. -Det er der, folk er! Og det er vildt fascinerende at høre, hvordan unge snakker og tænker om emnerne. For mig har det været meget lærerigt, også at opleve hvor totalt sekulariseret deres verden er. De unge har ingen steder at reflektere deres tro, siger Carsten Andreassen. Podcasten ligger lidt stille nu, men præsten overvejer at tage fat på den igen. Derudover vil han gerne arbejde online med meditation og bibellæsning.

Specialdesignet altertæppe

Fraugde Kirke

Heden Kirke

Hillerslev Kirke

Kerte Kirke

Tak for de mange spændende opgaver I har betroet os, herunder bl.a.

•

Linoleum i graverhus

•

Pulpiturtæppe

•

Solafskærmning i graverhus

•

Specialdesignet altertæppe

•

Gardiner i konfirmandstue

•

Kantsyet løber i skibet

•

Kokosplys måtte

•

Kantsyet tæppeløber med massiv messing forkant i våbenhus.

•

Rullegardin og vinyl i graverhus

•

Linoleum i mødelokale.

Kantsyet tæppeløber med messing forkanter

Kene Gulve & Gardiner er et selskab i Kene Koncernen som blev grundlagt for over 25 år siden. Koncernen er 100% familiejet.

Fredens Kirke

Krarup Kirke Vantinge Kirke

Arne

Dennis

Kantsyet tæppeløber

Jens

Ryslinge Valgmenighed

Henrik

KIRKENS VEJE

Som 37-årig sprang Nanne Mølhave fra kokkehvervet og begyndte at læse teologi i Aarhus, uden at være vokset op i et særlig kirkevant hjem eller med præster i familien. ”Jeg tror vitterlig, at det var et kald”, siger hun.

KIRKENS VEJE

Hvad er en god prædiken?

En prædiken uden Jesus-remoulade Hvordan skriver man en god prædiken, som tilhørerne lytter til? Nanne Mølhave, tidligere kok, nu præst, fandt sin egen opskrift.

anne Mølhave syntes, det var svært, da hun skulle skrive sine første prædikener. Nej. Ikke bare svært. Hun syntes, det var UOVERSTIGELIG

svært. Men en dag sagde en underviser på Pastoralseminariet (sidste del af præste-uddannelsen, red.) sagde: ”Pas på at prædiken ikke bliver sådan en gang Jesus-remoulade”. - Jeg syntes, det var et fantastisk udtryk. Faktisk er jeg ikke særlig vild med remoulade, medmindre den er hjemmelavet, men udtrykket passede lige på sådan en prædiken, hvor man har blandet alt muligt sammen til en gang ordflom, som ingen kan bruge til noget, siger Nanne Mølhave, som blev færdiguddannet i 2007 og nu er præst ved Bolbro Kirke i Odense. I dag har hun sin egen opskrift på, hvad der er en god prædiken: - Det er en prædiken, der taler til der, hvor ”jeg” er lige nu, og i et sprog, der er til at forstå. Det kan lyde enkelt, men udfordringen er så lige, at der sidder 15, 20, måske 50 forskellige ”jeg’er” nede på kirkebænkene, når præsten skal prædike. - Nemlig. Derfor gjorde jeg også hurtigt op med mig selv, at jeg faktisk var nødt til at skrive til mig selv, når jeg skrev en prædiken. Ja, det lyder måske lidt sært, men det skal forstås sådan, at jeg selvfølgelig henter inspiration udefra, men også fra mit eget liv, sige Nanne Mølhave. Det kan være inspiration fra hverdagen, fra samtaler, litteratur, prædikenvejledninger – og fra naturen, hvor hun færdes med hund og hest. Det med forståelsen – at sproget skal være til at forstå – havde hun allerede stor respekt for i sit tidligere job. Nanne Mølhave var i mange år kok, indtil ryggen sagde fra, og hun måtte finde et andet job. - Det skal bare køre, når man er kok i et køkken. Vi skal alle arbejde sammen, og der er ikke tid til ævl og kævl, siger Nanne Mølhave, der med et smil tilføjer, at det var virkelig svært at komme til folkekirken, hvor man arbejder med begrebet ”evigheden”.

- Det kunne mit kokketemperament godt have det lidt svært med i begyndelsen. Der er somme tider meget snak med langsommelige beslutninger, og derfor er jeg nok stadig lidt kok i mit embede – også i forhold til konfirmanderne, som jeg tænker på som kokkeelever. Der skal tales i et klart sprog, for hvis der sidder 400 personer og venter på maden, kan det ikke nytte, at vi står og filosoferer over saucen. LIVTAG MED MENNESKELIGE PROBLEMER Det endte såmænd med, at Nanne Mølhave blev så optaget af selve prædiken, at hun tog en master i kunsten at prædike, eller homiletik, som det rettelig hedder. - Jeg interesserede mig så meget for den almindelige prædiken, for begravelsestalen og bryllupstalen, for jeg kunne se, hvad det kunne gøre ved mennesker. Det, man siger, har faktisk en betydning, og det skal ikke bare være en gang lir. - Jeg har engang hørt én sige, at hvis danskerne gik mere i kirke, kunne samfundet spare millioner af kroner på psykologer og coaches, og det er jeg meget enig i, siger Nanne Mølhave, der i 2017 afsluttede sin master, som hun tog på Københavns Universitet ved siden af sit arbejde som præst. En god prædiken skal i Nanne Mølhaves øjne kunne tage livtag med alment menneskelige problemer. For nylig skulle hun prædike over teksten om Jesus, der som 12årig bliver væk for sine forældre i Jerusalem. De leder og leder, og til sidst finder de ham i templet, hvor han lytter til de skriftkloge. Nanne Mølhave talte om, at vi alle kan huske, hvordan vi forsvandt ind i legen som børn, og hun fortalte også om sine egne fantastiske oplevelser som barn med en veninde på Tåsinge. - Jeg ser på denne historie om Jesus som åndelig leg. Hvordan vi udvikler os gennem eksperimenterende samtale. Gennem leg. Vi må aldrig stoppe med at lege. Vi skal blive ved med at undersøge livet, og vi må ikke lægge os fast på, at sådan er livet nu. Nej, vi skal selv gøre noget. Ved at undre os. Ved at lege.

Tre kirkegængere på Fyn giver deres bud på, hvad en god prædiken er. CAROLINE KAAS, ÆRØ, LEDER AF HJEMMEPLEJEN, 46 ÅR: -En god prædiken indeholder noget relevant og noget nutidigt. At der bliver talt om noget vedkommende. Det kan både være det, der sker i vores samfund, og den retning, som samfundet tager, og det kan også være om universelle følelser iboende i mennesket. Det bliver en interessant prædiken for mig. -Selvfølgelig skal den være koblet sammen med relevante passager i Bibelen, så der kommer en sammenfletning med vores nutidige liv. Så det bliver forbundet med kristendommen og Bibelens tekster.

BETTINA HORN, NYBORG, SFO-LEDER, 56 ÅR: -Det begynder jo med dagens tekst, og når jeg kan reflektere den ind i mit eget liv, så giver det sådan en fornemmelse af, at det, der skete på Jesus tid, er en parallel til vores samtid. Når så præsten begynder sin prædiken, synes jeg, det er spændende at høre præstens tanker, og hvordan det går ind i mit liv, i min hverdag. En god prædiken er der, hvor dagens tekst bindes sammen med nutiden. -Når noget fra prædikenen stadig hænger i mine følelser eller rent visuelt, når jeg går ud af kirken, så har det være en god prædiken.

MIKAEL KRARUP, GLAMSBJERG, TIDL. GYMNASIELÆRER, 74 ÅR: -Det vigtigste er, at der i en prædiken gerne må være paralleller til samfundsmæssige eller aktuelle forhold, og også meget gerne paralleller til vores eget liv. Man må gerne kunne genkende sig selv i en prædiken, men den skal også løfte sig op og beskæftige sig med livets store spørgsmål, måske også udtrykke, hvad der er meningen med livet. Den må gerne overraske i forhold til kirkegængernes forventninger, og endelig skal den give mig som kirkegænger grobund for refleksioner. -Den skal være genkendelig ift. evangelieteksten, og præsten må gerne vende tilbage til teksten i sin konklusion. Og så skal den være retorisk skarp og logisk og klar i sin synsvinkel.

KIRKENS VEJE

- Jeg er meget bevidst om, at en prædiken også skal være opbyggelig. Den skal kunne bruges konstruktivt. PRÆDIKEN SKAL PASSE TIL SAMTIDEN Nanne Mølhave gør meget ud af at trække tråde fra dagens tekst ind i samtiden. - Evangeliet skal afspejle den tid, vi lever i. Hvis ikke vi bruger evangeliet i vores tid, hvordan skal vi så bruge det? Sådan er hele min tilgang til kristendommen. Og også til mine konfirmander. Jeg taler med dem om, at troen skal være en del af dagligdagen, en del af ens liv. Det er ret vigtigt. Jeg er jo heller ikke bare kristen, når jeg står foran alteret søndag formiddag. Jeg har min tro med mig hele tiden. - Et eksempel. For mange år siden cyklede jeg en dag fra et sted til et andet, og undervejs oplevede jeg et menneske i nød, men jeg tog mig ikke tid til at stoppe og hjælpe. Det kom jeg til at tænke på den dag, da jeg skulle skrive prædiken og læste en teksten i Det Gamle Testamente, hvor der står: ”Jeg er en orm”. Jeg kom til at tænke på, at jeg ikke havde hjulpet. At jeg havde været en orm. Det gav stof til eftertanke, og

Når jeg kommer hjem fra en ridetur ud i naturen, er jeg fyldt med energi, føler mig opløftet og klar til at gå i gang med at skive min prædiken. Det er bare fantastisk, siger Nanne Mølhave.

KIRKENS VEJE

på den måde bliver teksten relevant i hverdag og på det personlige plan. Som prædikant er hun meget opmærksom på, om tilhørerne på bænkerækkerne er med, når hun prædiker. - Som prædikant har man et meget stort ansvar for at fange tilhørernes opmærksomhed, og jeg er meget obs på at have øjenkontakt med tilhørerne. Det hænder også, at hun kaster et spørgsmål ud til menigheden midt i sin prædiken. Som regel ret spontant. - Egentlig synes jeg, at en prædiken skulle være mere dialog, og ved at kaste et spørgsmål ud synes jeg, at vi kommer tættere på hinanden, præst og menighed. Jeg kan godt li’, når der under prædiken opstår en form for genklang. At det jeg siger, betyder noget for dem. Men hun synes også, at det kræver personligt mod at turde sige tingene klart. At være ærlig og sige sin mening. Både om samfund, politisk og i mange andre af livets forhold. - Det kan også være i en begravelsestale, hvor der har været ufred i familien. Det kræver mod at sige til en familie, at nu skal ”I

give slip på denne ufred. I skal lade det ligge, for nu er historien med dette menneske slut, og der kan ikke lægges mere til”. Efterfølgende fik hun at vide, at det var gode ord.

Nanne Mølhave Sognepræst ved Bolbro Kirke, 56 år, tre store børn. Uddannet kok, har bl.a. været kok på Steensgaard Herregårdspension og drevet en kro med sin eks-mand i Svanninge Bakker. Måtte opgive kokke-jobbet pga. dårlig ryg og vidste med det samme, at hun ville læse teologi. Uddannet som 43-årig i 2007, har siden taget en master i kunsten at prædike (homiletik)

Projektering af varmeanlæg i kirker og sognegårde m.v. restaurering og sikring af bærende konstruktioner i tag- og spirkonstruktioner m.m. Projektering af elinstallationer og belysning i kirker

• Bærende konstruktioner • Vvs-installationer • Ventilation • El-installationer • Byggeledelse • Projektledelse • Bygherrerådgivning

Tlf: 21445718 KIRKENS VEJE

Sognepræst Iben Bager er her på vej rundt på sin cykel med anhænger for at dele indkøbte varer ud til folk i Munkebo Sogn. Foto: Ard Jongsma

Kirken gik nye veje, da corona slog til Påskeliljer ved døren, café for unge sårbare og prædiken i postkassen. Da corona lukkede samfundet, rakte kirkerne hånden ud.

irkerne blev sendt ud i en helt ny situation, da de sidste år i marts fik at vide, at de skulle lukke dørene i håb om at kunne tøjle spredningen af corona i det danske samfund. Præsterne og menighedsråd kløede sig lidt i nakken og spurgte: Hvordan skal vi nu være kirke? Drøftelser og pingpong førte til, at initiativerne piblede frem. Lige fra at dele påskeliljer ud i sognet til opkald til folk, der sad helt alene. For nok var kirken lukket, men den kunne stadig række ud til sognebørnene – både til dem, der er medlem, og til dem, der ikke er. I Munkebo Sogn valgte præsterne to tiltag allerede dagen efter Mette Frederiksens efterhånden berømte nedlukningstale. Dels en telefonkæde, dels et tilbud om at handle ind for personer, der ikke selv kunne komme ud og hente mad eller medicin.

KIRKENS VEJE

-Vi var meget hurtigt enige om, at det var inden for diakonien (kirkens sociale indsats, red.), at vi kunne gøre en forskel, fortæller sognepræst Iben Bager, der sammen med sin kollega Eva Fischer Boel, satte tingene i værk. Flere benyttede sig af at få handlet ind. Folk kunne ringe med deres indkøbsseddel. Præsterne købte ind og kørte rundt med indkøbsposer med varerne, en bon og en hilsen med ønsket om en god dag. Folk kunne betale via mobilepay. Telefonkæden blev sat i værk, og den kører igen under anden nedlukning. - Alle aktiviteter, som folk plejer at deltage i, er jo lukket ned, så der er et socialt aspekt i en telefonkæde. Deltagerne får talt med to personer. Den, der ringer op, og den, man ringer videre til, fortæller Iben Bager.

Munkebo-præsterne valgte at annoncere tilbuddene bredt ud i stedet for kun på kirkens egne platforme. Tilbuddet gjaldt nemlig ikke kun kirkens kernebrugere, men alle. FOR SÅRBARE UNGE Kirkerne er nu igen ramt af corona-restriktioner, og derfor har mange kirker genoptaget initiativer fra sidste forår eller fundet på helt nye initiativer. Hos Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde (FTS) i Svendborg, der henvender sig til mennesker med forskellige nationaliteter, har man senest åbnet en lille café for sårbare unge, der er blevet meget isolerede under corona-nedlukningen. Nogle af de unge har måske kun været i Danmark i et års tid og har ikke nået at skabe sig et netværk, men i caféen hos FTS kan de møde andre (max. fem ad gangen) og bl.a. danse og deltage i

kreative aktiviteter. En sprogkonsulent hos kommunen havde spottet problemet, og sammen med FTS fandt de to parter en løsning. FTS er et initiativ under Svendborg Provsti og henvender sig til alle ﬂygtninge og indvandrere, som bor i Svendborg. Der er bl.a. tilbud om tværkulturel legecafé, international mødregruppe og en gang om måneden er der international gudstjeneste. DE DYBERE SAMTALER Sognepræsten i Årslev, Peter Jensen, valgte at gøre mere af det, som han kalder almindeligt præstearbejde: At opsøge folk i sognet og tale med dem, og det gør han stadig. -I begyndelsen havde jeg lige et lille forbehold, om hvor vidt jeg bare kunne tillade mig at banke på eller ringe op, men det blev med det samme gjort til skamme. Jeg får faktisk nogle samtaler, som jeg ikke har haft før. Nu er der god tid, og ældre generationer er vant til længere telefonsamtaler, og sådan en uformel samtale inviterer til, at man snakker om, hvad man lige kommer på. Nogle gange kan det føre til lidt dybere samtaler, siger Peter Jensen. PÅSKELILJER Sidste år til påske havde sognepræst Simon Jylov og menighedsrådet i Espe-Vantinge-Hillerslev sogne pæn succes med at dele påskeliljer ud til alle husstande i de tre sogne. I hver potte var der et ﬂag med ønsket om en god påske. Egentlig regnede han med, at det var en engangsforestilling, men da kirkernes påskeudvalg for nylig havde møde for at tale om påsken 2021, var der bred opbakning til at gentage succesen. -Det blev også modtaget meget positivt sidste år. Meget mere end jeg havde forestillet mig. Folk blev enormt glade, men det var også en stor glæde, for alle de frivillige, der delte ud, fortæller Simon Jylov. GÅTURSBESØG Mange præster er under corona blevet mødt med spørgsmål a la: ”Nå, du har vel som præst ikke meget at lave under corona?” Således også Jakob Daniel Lund Olesen, sognepræst i Ryslinge Sogn. -Jeg plejer så at give det billede, at vi før i tiden plejede at have 100 får, og når jeg om søndagen ringede med klokken, kom de så at sige til kirken for at spise. Nu kan jeg ikke bruge klokken, og derfor må jeg selv gå ud til fårene for at se, om de trives. Så nu kan du jo selv svare på, om jeg har mere eller mindre travlt, fortæller Jakob Daniel Lund Olesen med et glimt i øjet og tilføjer: -For mig har det være en kæmpe omvæltning under corona, hvor jeg meget mere aktivt skal ud og opsøge folk for at høre, om de trives. Det er både dem, der kommer i kirke hver søndag, og

dem, der har mistet, eller som har andre livsudfordringer. Men jeg trives heldigvis rigtig godt i også at være kirke på den måde. I Ryslinge Sogn valgte kirken at tilbyde telefonopkald eller opkald via zoom eller et gåtursbesøg, og de, der ønsker det, bliver koblet op med en frivillig, som er tilknyttet. -Der er tale om en kirkelig besøgsven - en næstekærlig handling, og nøgleordet er hjælp mod ensomhed, siger Jakob Daniel Lund Olesen. POST FRA PRÆSTEN Sognepræsten i Glamsbjerg, Anja True, valgte efter nedlukningen 11. marts 2020 at lægge en lille hilsen i postkassen hos dem, hun kender fra menigheden, og som måske ikke har en pc. De ﬁk dagens bibeltekst med et lille billede, så der også var noget til sanserne, og en kort tekst til eftertanke skrevet af præsten. En lille vejledning beskrev, hvordan de kunne tænde et lys, lytte til musik, nyde en kop kaﬀe, mens de læste teksterne. Samtidig opfordrede hun modtagerne af præstens post til at fortælle om muligheden til andre, der kunne være interesserede i post fra præsten. Den første uge kørte hun rundt til 15 postkasser. Ugen efter var der 32, der gerne ville have præstens brev. -Det var en mulighed for mig at bibeholde kontakten til en del af menigheden, siger Anja True, der var helt overvældet over de reaktioner. Hun besøgte også postkasserne hos folk, som hun f.eks. har kontakt til via husbesøg eller sjælesørgersamtale. De Gamles Hjem i Glamsbjerg modtager ligeledes prædikenen, og medarbejderne har opbygget et lille ritual, når de gamle mødes og får teksten læst op. Sognepræsten i Glamsbjerg går stadig ud med post, og hun overvejer, om hun efter corona skal blive ved med at lægge en prædiken i postkassen hos dem, der ønsker det. -Det kan jo også være gudstjeneste for nogen, siger Anja True.

”I begyndelsen havde jeg lige et lille forbehold, om hvor vidt jeg bare kunne tillade mig at banke på eller ringe op, men det blev med det samme gjort til skamme. Jeg får faktisk nogle samtaler, som jeg ikke har haft før. Nu er der god tid, og ældre generationer er vant til længere telefonsamtaler, og sådan en uformel samtale inviterer til, at man snakker om, hvad man lige kommer på. Nogle gange kan det føre til lidt dybere samtaler. Peter Jensen, sognepræst i Årslev

Hvad er det nu lige, det betyder… Forkynde – meddele Evangelium – det glade budskab Diakoni – kirkens sociale arbejde

KVALITET - BÆREDYGTIGHED - TRADITION

T +45 6252 1054 info@nordisknhl.dk www.nordisknhl.dk Alt i kalk og mørtel til restaurering og vedligeholdelse af kirker og historiske huse

KIRKENS VEJE

Hvorfor være med? Vi har spurgt fire menighedsrådsmedlemmer, hvorfor de har valgt at lade sig vælge til et menighedsråd, og om de overhovedet har nogen indflydelse. HELLE BØVING ANDERSEN, SKÅRUP, MED I MENIGHEDSRÅDET SIDEN 2008, NETOP VALGT FOR DEN 4. PERIODE, OG GENVALGT SOM FORMAND:

Vildt at være med til at bygge en præstegård

ESTER LARSEN, KERTEMINDE-DRIGSTRUP SOGN, MED I MENIGHEDSRÅDET SIDEN 2004, NETOP VALGT FOR DEN 5. PERIODE:

Folketinget afløst af menighedsrådet

For Helle Bøving Andersen, der bor lige ved siden af kirken, var det ret naturligt at stille op til menighedsrådet tilbage i 2008. -Jeg synes ikke, det er lige meget, hvad der sker i kirken, og da to af vores fire børn skulle konfirmeres inden for fem år, tænkte jeg, at jeg godt ville være med i menighedsrådet, for der var nogle ting, jeg godt ville have prioriteret anderledes. Hun er slet ikke i tvivl om, at man som menighedsrådsmedlem har indflydelse: -Ja, for søren da. I alle årene. Vi har været med til at ansætte to præster i de år, jeg har været med. Vi har væltet en præstegård, der var fyldt med skimmel, og bygget en ny. Vi har renoveret kirkegården, hvor vi har sløjfet tomme gravsteder og anlagt græsarealer, så kirkegården har fået et mere parklignende præg. Vi har haft virkelig store og meget spændende opgaver. Jeg synes jo, det er helt vildt at være med til at bygge en ny præstegård. -Arbejdet i menighedsrådet er spændende, fordi vi på en måde sørger for, at medar-

For Ester Larsen, tidligere sundhedsminister, er det rimeligt, at frivillige slutter op om kirken, der er en vigtig byggesten i den danske kultur. -Kirken har en vigtig funktion i samfundet. Derfor er det også rimeligt, at medlemmerne giver en hånd med. Vores kultur bygger på den kristne tro, og den er grundlaget for vores moral og etik. Derfor er det også vigtigt, at vi slutter op om den og sørger for, at Folkekirken har gode kår. Ester Larsen, 84 år, har været med siden 2004 og har gennem alle årene oplevet, at hun som folkevalgt i et menighedsråd har indflydelse. -Menighedsrådet har indflydelse på hvilke præster, der bliver ansat, og da præsterne udgør en væsentlig støttepille i kirken, er det ikke ligegyldigt, hvem man betror den

KIRKENS VEJE

bejderne kan gøre deres bedste, og samtidig skal de gøre, hvad der er bedst for kirken, sådan som menighedsrådet har defineret det. Bare her i coronatiden har vi haft nogle sindssygt spændende drøftelser med personalet om, hvad det er vigtigt at holde fast i, og hvad ikke er. Helle Bøving arbejder inden for alternativ behandling og driver firmaet Kinesis, hvor hun bl.a. beskæftiger sig med kinesiologi og astrolog. Nogle kunne måske tro, at det er i modstrid med tro og kristendom, men der er det på ingen måde for Helle Bøving. -Min forståelse af kinesiologi og astrologi harmonerer meget godt med min forståelse af kirken. Min måde at arbejde med astrologi på er meget spirituel. Det er jo ikke sådan, at Jesus ikke eksisterer i forhold til astrologien. For mig er fællesnævneren, at der er noget, som er større end mig. -Jeg er heller ikke så bogstavelig i min forståelse af kristendommen. Jeg er nok mere poetisk og ser mere efter det symbolske, når jeg prøver at forstå, hvad der står.

opgave. -Menighedsrådet har især indflydelse på kirkens rammer, på økonomien, og på hvad pengene bliver brugt til, og hvilke aktiviteter, man ønsker. -Det er selvfølgelig et spørgsmål om tid, og derfor ser vi meget ofte i menighedsrådet medlemmer, som har lagt arbejdsmarkedet bag sig. Derfor er vi mange i rådene, der er ”rigtig” voksne. -På det personlige plan bliver man en del af et socialt samvær, som er givende. Det er et menneskeligt fællesskab, som det er godt at være medlem af, siger Ester Larsen, der blev valgt ind i menighedsrådet, da hun forlod Folketinget. Nu har hun taget fat på sin 5. periode – og SIDSTE, som hun tilføjer, for som hun siger med et smil: ”Min dåbsattest er gulnet”.

Meldt ind i folkekirken lige før valget Anastassia Andersen kom som ganske ung fra Rusland til Danmark. Hun havde som stor pige ladet sig døbe i den russisk-ortodokse kirke, efter det kommunistiske system kollapsede. -Jeg tænkte dengang en del over det, og da jeg hørte kirkens budskab, tænkte jeg: ”Det er ikke så dårligt”, for der er mere mellem himmel og jord, fortæller Anastassia Andersen, der på et tidspunkt fandt ud af, at hendes mor var blevet døbt i al hemmelighed under kommunismen. Anastassia, 43 år, er født i Rusland, vokset op i Kasakhstan, og kom til Danmark i 1996, da hendes mor blev gift med en dansk mand. -Da jeg kom her til Vester Hæsinge med min mand, syntes jeg, det var langt ude på landet, men jeg lagde hurtigt mærke til, at der foregår mange spændende aktiviteter, og kirken står for mange af dem. Blandt andet en højskoledag om H.C. Andersen med forskellige foredragsholdere, og da jeg er guide i bl.a. Odense, syntes jeg, det var spændende og meldte mig til.

-En dag kom Lina så forbi (medlem af menighedsrådet, red.), og vi snakkede. Jeg fortalte om min baggrund i Rusland. Hun spurgte, om det var noget for mig at stille op til menighedsrådet, og det ville jeg godt. Det er vigtigt, at der fortsat er liv i de små samfund, og hvis kirken kan være en del af det liv, er det godt. -Og jeg har ingen problemer med at gå ind i den danske folkekirke. Bibelen er den samme – om vi læser den på dansk eller russisk. Men der var lige lidt formalia, der skulle på plads. Anastassia Andersen skulle lige være medlem af den danske folkekirke. -Da jeg blev spurgt, om jeg ville stille op, sagde jeg: ”Hov, jeg er jo ikke medlem af folkekirken”. Jeg talte med præsten, og hun hjalp mig med indmeldelsen, fortæller Anastassia Andersen og slutter: -Jeg betaler gerne min kirkeskat, så vi kan bevare de gamle bygninger, og jeg håber at få indflydelse på de aktiviteter og den musik, som vi tilbyder i vore lokale sogne.

Nyvalgt formand begyndte i stiv kuling Peter Wagner Mollerup blev opfordret til at stille op til menighedsrådsvalget i september. Der havde været en del virak og heftige diskussioner i de to sogne, Flødstrup-Ullerup sogne, som er samlet i ét, og som han er tilknyttet. Menighedsrådet ville afvikle den gamle præstegård i Flødstrup og bygge et nyt Ullerslev, det største sogn. Det førte til protester og stormøde. Jeg tænkte, at det nok var bedst, at der blev valgt nye ind, som ikke havde været involveret i konflikten, siger Peter Wagner Mollerup, der også er medlem af byrådet i Nyborg og direktør og medejer i Konsulenthuset F10 (forsikringsmæglere). Han blev valgt, og ved konstitueringen pegede et flertal på ham som formand. Det nye menighedsråd vedtog også meget hurtigt, at præstegården ikke skulle flyttes, men renoveres. Det holdt i 14 dage. På et møde med biskoppen, forlod fire medlemmer mødet OG menighedsrådet. De kunne ikke forlige sig med det nye flertal. -Jeg var sådan set glad for, at biskoppen var der, for så behøvede jeg jo ikke skrive og forklare hende, hvad der var sket, konstate-

ANASTASSIA ANDERSEN, NYVALGT MEDLEM AF MENIGHEDSRÅDET I VESTER HÆSINGE OG SANDHOLT LYNDELSE MENIGHEDSRÅD:

PETER WAGNER MOLLERUP, NYVALGT MEDLEM OG FORMAND AF MENIGHEDSRÅDET I FLØDSTRUP-ULLERSLEV SOGNE:

rer 54-årige Peter Wagner Ullerup tørt. Nu skal der være suppleringsvalg 2. marts, hvor fire af de seks pladser, Ullerslev har i rådet, skal besættes. Peter Wagner Ullerup havde også andre grunde til at sige ja til opstilling. -Det er i denne coronatid vigtigere end nogensinde før, at kirken forbliver som det sted, der kan samle os. Kirken har en stor rolle at spille, og det er ikke altid, at den tager rollen til sig. Han har godt nok tidligere i en kortere periode i sit liv ”lagt Vorherre på pause”, men: -Med alderen har man jo oplevet livet på godt og ondt, og på et tidspunkt blev jeg alvorligt syg. Jeg fik mulighed for i halvanden måned at være på et silent retreat i Assissi i Italien, og efterfølgende kom der med årene en længsel efter at være mere troende, fortæller Peter Wagner Ullerup. Dertil kommer, at han altid har været drevet af et menneskesyn, hvor det er vigtigt at bidrage til civilsamfundet, og han ved, at man har indflydelse som frivillig. Også i et menighedsråd, hvor det handler om alt fra tro til tagrender, som han siger med et smil.

KIRKENS VEJE

Vi går først og fremmest til stoffet med nysgerrighed, undren og lyst til at dykke ned og finde ud af, hvad det egentlig er, de her tekster gemmer på, fortæller Hanne Uhre Hansen

Teologi for alle er populært Fyens Stift har for første gang udbudt et kursus i teologi åbent for alle, og interessen er stor. Deltagerne er glade for fordybelsen i evangelier og kirkehistorie.

anne Uhre Hansen nåede kun lige at pippe lidt om, at Fyens Stift ville tilbyde teologisk undervisning, før de første henvendte sig for at tilmelde sig. -I de seneste årtier har kirken oplevet en øget interesse – ikke alene for det spirituelle, men også for det faktuelle i kristendommen. Folk er åbne og nysgerrige og vil meget gerne vide mere om kristendommens

Teologisk undervisning Fyn Undervisning over tre år, hvor man mødes otte lørdage om året. Hver gang med tre dobbeltlektioner. Undervisningen foregår som forelæsning, oplæg, samtale og drøftelser på hold- og gruppeplan. Undervisningens mål beskrives således af stiftet: Den sigter overordnet på at formidle viden og indsigt i troens og tænkningens verden og således ruste deltagerne til at tage livtag med aktuelle spørgsmål om religion, eksistens og etik. Nyt forløb udbydes i april med start i september. Læs mere på www.fyensstift.dk

KIRKENS VEJE

rødder og have en dybere forståelse af, hvad det er for en kultur, tekster og tradition, der ligger bag. Den interesse vil vi meget gerne komme i møde, siger Hanne Uhre Hansen, religionspædagogisk konsulent i Fyens Stift og tovholder på kurset. 35 fynboere har meldt sig til Teologisk undervisning Fyn, der løber over tre år. Deltagerne fordyber sig i Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, kirkehistorien og religionsfilosofi. -I efteråret har vi f.eks. beskæftiget os med Det Gamle Testamente. Hvem er det egentlig, der har fortalt de her ting? Hvordan er de opstået? Hvad er det for nogle myter, der ligger bag? Og hvad er det for nogle myter fra andre religioner, som de taler sammen med, fortæller Hanne Uhre Hansen og fortsætter: -Vi diskuterer ikke så meget, hvad vi tror. Vi går først og fremmest til stoffet med nysgerrighed, undren og lyst til at dykke ned og finde ud af, hvad det egentlig er, de her tekster gemmer på. Det samme har vi gjort med Det Nye Testamente og religionsfilosofi. FORDYBELSE ER ET PRIVILEGIUM Lene Haugaard Andersen synes, det er et privilegium at fordybe sig i teologien, historien og kulturen. -Vi bliver klogere på Det Gamle og Det Nye Testamente, og i religionsfilosofien dykker vi ned i guds- og religionsbegrebet, for hvor kommer den der forestilling om Gud fra, og hvad er det religiøse for en størrelse, siger Lene Haugaard Andersen, der er vokset op i en præstegård.

Den 66-årige deltager har været lærer på en friskole i Glamsbjerg i mange år. Da hun var midt i 40’erne begyndte hun faktisk at læse teologi i Århus, men det blev for meget med børn, job og studier. Da Fyns Stift tilbød Teologisk Undervisning Fyn, meldte hun sig derfor straks. -Undervisningen har et højt fagligt niveau, og det er dejligt at sætte sig til en forelæsning og bare blive fyldt op, siger Lene Haugaard Andersen. BURDE VÆRE OBLIGATORISK Thomas Patrick Ingemansen meldte sig egentlig til, fordi han gerne vil vide mere om, hvad kirke og religion egentlig er. -Jeg kommer ikke fra en kristen familie, så det kirkelige og religiøse er noget, jeg selv har fundet, siger Thomas Patrick Ingemansen, der til daglig er erhvervskundechef i en bank. Han glæder sig til forårets undervisning i kirkehistorie. -Kirkehistorie er grobunden for vores kirke. Det er mit ønske at lave noget i vores eget sogn, hvor vi får lov til at tale om større ting i livet. Om døden og eksistens. Jeg tror, det er noget af det, vi som mennesker savner i dag. Thomas Patrick Ingemansen, der kalder underviserne for ”sindssygt dygtige”, synes faktisk, at Teologisk undervisning Fyn burde være obligatorisk for alle medlemmer af et menighedsråd. -Ikke fordi der er noget, der er rigtigt eller forkert. Mere for at vi skal vide, hvad historien er, og hvad vores religion går ud på. Ud fra det kan vi så selv vælge hvad, vi synes, der er rigtig eller forkert.

Vor Frue Kirke

RENOVERING AF KIRKER OG FREDEDE EJENDOMME Renovering af tegltage.

Renovering af kalkede facader.

ligger placeret centralt i Odense og holder åbent tirsdag - fredag kl. 10-14. Her er der mulighed for at tænde et lys og få en rolig stund, og hvis du er heldig, øver organisten, og du kan dermed få en ganske særlig oplevelse. Den 3. maj 2021 og frem til 30. april 2022 lukker kirken, da den skal undergå en større renovering. MEN alle kirkelige handlinger er stadig mulige i denne periode; Latinskolen, der ligger ved siden af kirken, benytter vi til handlinger, hvor der er få deltagere og til andagter. Vi har en aftale med Graabrødre Klosterkirke om at lægge kirke til de større handlinger med ﬂere gæster. Ring til kordegnen for at høre om mulighederne, vi kan helt sikkert ﬁnde en løsning for jer. For tiden, hvor det er begrænset, hvor mange der må forsamles, har vi små arrangementer spredt hen over ugen, så der er lidt for alle: Torsdage i lige uger holder vi musikandagt kl. 17-17.30. Vægten er lagt på musikken, men indeholder både læsning, Fadervor og velsignelse. Det aktuelle program for andagten kan ses på vores hjemmeside. Torsdage i ulige uger holder vi andagt kl. 14-14.30. Der er gudstjeneste hver søndag kl. 10 – og en søndag i måneden kl. 17. Indtil søndag den 2. maj er gudstjenesten i Vor Frue Kirke og fra og med den 9. maj til og med den 24. april 2022 i Graabrødre Klosterkirke.

Indvendig renovering.

Esbensen Nielsen A/S Bjerrebyvej 94, 5700 Svendborg Tlf.: 62 54 13 90 . Mobil: 40 25 20 91 mail: info@esben.dk

Følg aktiviteterne på vores hjemmeside, her vil du også kunne følge renoveringen tæt, så du ugentligt kan se, hvordan arbejdet skrider frem. www.vorfrueodense.dk

Vor Frue Kirke Odense Frue Kirkestræde 12B • 5000 Odense •Tlf. 66 12 65 39

Såda an gjorde vi for mere end 50 år siden... NOVEMBER 1967

KIRKEKERTE

TIL BELYSNING AF KIRKER Til belysning i vore kirker har man gennem århundreder anvendt vokslyset - senere stearinlyset. Det levende lys skabte en egen stemning og andagt, som var med til den udelukkelse af yderverdenen, der tilstræbtes. Hele kirkens indre opbygning og udformning er stærkt forbundet med disse ældgamle belysningskilder. Da kravet om en mere tidssvarende belysning imidlertid blev stærkere, var det naturligt - med vokslysets og stearinlysets farve som grundlag - at forsøge at skabe en glødelampe, der kunne erstatte den tidligere belysning. Gennem såvel praktiske som teoretiske forsøg blev der skabt en glødelampe i kerteform med en opbygning og lysfarve, som ligger meget nær stearinlysets. Denne kertelampes økonomi med hensyn til wattforbrug og lysudbytte er dog ringere end en normal glødelampes; men dette er uundgåeligt for at opfylde de krav, der knytter sig til denne belysningsart.

i HØR MERE OM VORES GRATIS PRØVEOPHÆNGNING Ring til os på 74 62 22 66

Danlamp A/S Lundsbjerg Industrivej 65 6200 Aabenraa KIRKENS VEJE

Frivillige må gerne blive lidt længere Kirke og kommune vil skabe bedre rammer for frivillige på plejecentrene. Samtidig er der et ønske om, at flere frivillige kan bruge lidt mere tid sammen med beboerne ved f.eks. at læse en bog eller tage en beboer med på tur.

enne på plejecentrene kunne de faktisk godt tænke sig, at vi bliver lidt længere som frivillige. At vi har tid til lidt mere end at give en hånd med en enkelt gang imellem eller til kortere opgaver. Beboerne bliver nemlig glade, når vi har lidt mere tid. -Noget tyder på, at en del frivillige helst ikke vil binde sig for ofte. De vil gerne hjælpe et par timer en enkelt dag som f.eks. at male Fru Jensens negle eller dække kaffebord. Men vi kan høre på medarbejderne på plejecentrene, at der er et ønske om frivillige, som kan bidrage mere kontinuerligt. Det kunne være jævnligt at spille skak eller at læse en bog højt for en beboer. Det kunne være at spille klaver eller gå en tur, siger Betinna Offersen, frivillighedskoordinator i Odense Kommune, fortsætter: -Vi har med en målgruppe at gøre, som kan lide genkendelighed, og hvor relationen er vigtig. Tilbage i begyndelsen af 2020 tog Odense Kommune fat på opgaven med at skabe bedre rammer for frivillige i håb om, at der så også ville være flere, der ville melde sig i lidt længere tid ad gange. Opgaven måtte gerne løses i samarbejde med en anden part. Helst en aktør, som havde erfaring med det frivillige arbejde. Men hvem skulle det lige være? Valget faldt på folkekirken, og helt præcist sognepræst Camilla Balslev, der i en del år i sin stilling har haft tid øremærket til kirkens diakonale arbejde, med andre ord: Kirkens sociale arbejde. Men hvorfor vælge kirken? Der er så mange andre aktører fx Røde Kors og ÆldreSagen, der arbejder med frivillighed. -Kirken har et menneskesyn, der handler om omsorg, og som både rummer den åndelige omsorg og den svære samtale. Projektet handler meget om mennesker, og her er kirkens grundlæggende faglighed inden for det diakonale arbejde (kirkens sociale arbejde, red.) og menneskesynet udslagsgivende og gør det naturligt at vælge Fyens Stift, siger Betinna Offersen, frivillighedskonsulent i Team Frivillighed i Odense Kommune. Og for kirken var det ikke svært at sige ja tak.

KIRKENS VEJE

-Vi synes, vi har noget at bidrage med i forhold til frivillige og personale, og det er en opgave, der ligger lige til vores højreben. Kirken skal altid være i kontakt med sin omverden, og alle præster har i forvejen kontakt med det lokale plejecenter, så det hænger fint sammen, siger Camilla Balslev. Projektet er døbt ”Mere og bedre frivillighed”, og det udsprang sig faktisk af et samarbejde, som kommune og kirke allerede har, nemlig en temadag for præster og plejecenterledere deltog. FRIVILLIGHED SKAL GIVE MENING Der er i forvejen en del frivilligt arbejde på plejecentrene, særligt med nærmiljøet, som bidrager på meget forskellige måder, men der er et ønske om, at flere vil påtage sig en mere kontinuerlig opgave som frivillig. Frem til 30. juni i år skal kirke og kommune i samarbejde med plejehjemsledelse og personale undersøge, hvad der skal til for, at flere frivillige får lyst til at give en hånd med på plejecentrene og samtidig skabe endnu bedre rammer for de frivillige. Men hvad er bedre rammer? -Frivillighed lever af lyst. Derfor skal vi kigge på rammerne. Bliver der hilst på dem, når de kommer? Får de tilbudt en kop kaffe? Føler de, at de er en del af et fællesskab? De skal jo gerne blive ved med at komme. -De frivillige skal føle, at de er en del af en opgave og et fællesskab, og det skal give mening hele vejen rundt. Det skal give mening for borgeren, for personalet og for den frivillige, siger Betinna Offersen og suppleres af Camilla Balslev: -Det er et også spørgsmål om bedre kommunikation til de frivillige, hvor det meldes klart ud, hvad der er behov for. De skal også vide, hvem der er tovholder på den frivillige opgave, og den frivillige skal vide, hvad der forventes af hende eller ham. De må ikke føle sig i vejen, når de kommer. -Og organiseringen af de frivillige og de strukturelle rammer må vi ikke glemme i denne her ligning. Nu skal præsten og frivillighedskonsulenten det næste halve års tid arbejde sig dybere ind i området sammen med plejehjem, beboere og frivillige. Undervejs afvikles en workshop, hvor plejehjemsledere og med-

arbejdere deltager. Den skal være med til at stille skarpt på, om der hjemme på deltagernes plejecentre er nogle barrierer, der skal fjernes for det frivillige arbejde. Præst og koordinator havde drømt om, at der også skulle komme helt konkrete tiltag ud af projektet, men det har corona sat en stopper for. Derfor er der nu fokus på de indre linjer, hvor personale og ledelse arbejder med rammer og kultur ift. frivillighed. Tre plejecentre i Odense er tilknyttet projektet: Bolbro, Havebæk og Sankt Hans Parken. -De kan se, at det kan være til gavn for deres beboere, og man skal på ingen måde underkende ledernes og personalets vilje til at ville beboerne det allerbedste, og her er det et spørgsmål om, at frivillige kan være med til at understøtte deres livskvalitet, siger Camilla Balslev. DE ANSATTE SKAL AFDÆKKE BEHOV Spørgsmålet er så, om personalet også synes, det er så spændende, at frivillige kommer og tager nogle af de bløde opgaver fra personalet? -Vi har haft en snak med tillidsrepræsentanterne, også om det synspunkt, at frivillige tager vores arbejde. Men svaret fra dem er, at den holdning er vi langt forbi i Odense Kommune. Sådan var det engang, men sådan er det ikke mere, siger Betinna Offersen og suppleres af præsten: -Det afhænger jo også af, hvad man forstår ved at være en social- og sundhedsassistent. De skal tage sig af plejen og omsorgen, men det er ikke nødvendigvis de ansatte, der skal sidde og læse højt. I stedet kunne den ansatte afdække, om der er et behov hos en beboer for at finde en person, der kan læse højt.

Mere og bedre frivillighed

Camilla Balslev t.h., sognepræst ved Vor Frue kirke og diakonal koordinator i Skt. Knuds provsti, og Betinna Offersen, frivillighedskoordinator i Odense Kommune, arbejder sammen om bedre rammer for frivillighed på plejecentre.

Projektet ”Mere og bedre frivillighed” kører under Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune og er en del af budgetforlig 2020. Målet er at forbedre hverdagsvelfærden ved hjælp af mere og bedre frivillighed. Projektet skal også munde i ud flere frivillige på plejecentrene. Det kan være til at spille skak, læse en bog, gå en tur med en beboer, synge en sang sammen, tage beboeren med på museum eller indkøbscenter. Kirke og kommune har i en årrække arbejdet sammen dels i et diakoniudvalg, dels ved en række demensgudstjenester, som holdes tre gange to dage om året. Kommunen har i længere tid haft et fint samarbejde med kirken i Odense bl.a. i et diakoniudvalg. Her mødes præster og kommunalt ansatte og holder hinanden gensidigt orienteret, hvad der sker på det sociale område, fx om aktiviteter i kirkerne, som kommunen kan have gavn af at kende. -Det kan være ift. ensomme unge, hvor det kan være en fordel for kommunen at vide, hvad kirken har af tilbud til de unge. På den måde kender vi hinandens landskaber og kan hjælpe hinanden, siger Camilla Balslev.

Foto: Per Rasmussen

Orglet i Aarhus Domkirke · Rekonstrueret og restaureret 2018-2020

MARCUSSEN & SØN · STOREGADE 24 · DK-6200 AABENRAA Telefon (+45) 74 62 23 50 · www.marcussen-son.dk

Silkeborg skovkirkegård

VORES YDELSER

OM WAD Passion, faglighed og fællesskab

• • • • • •

Udvidelser Nyanlæg Omlægninger Nummerplaner Navigering i love og regler Budgetter og bevillinger

• • • •

Udviklingsplaner Indhentning af tilladelser Udbud Fagtilsyn, byggeledelse og økonomi

• Plejeplaner • Introduktion til nye plejemetoder • Viden giver overblik • Behovsanalyser • Målsætninger • Registreringer, historie og eksisterende forhold • Økonomisk overblik • Driftstyringsredskaber

Vi har mere end 30 års erfaring med rådgivning og design indenfor kirkegårde. Vi har et indgående kendskab til hele processen; lovgivning, godkendelsesprocedurer og behov. Wad skaber grønnere kirkegårde med identitet, hvor de arkitektoniske, landskabelige og naturmæssige værdier er i højsædet. Vores kulturarv og den danske natur omkring os er vores inspirationskilder til fortsat udvikling af den danske kirkegård. Kirkegården skal være et mødested til minde og fordybelse. Sammen med jer, fører vi kirkegården ind i en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Bestil bogen på www.wadlandskab.dk

Thomo Klokkeservice og kirkeklokker Vi tilbyder alt vedrørende service, reparation, renovering og nyetablering af komplette installationer for:

• • • •

K KK K K K KK æ Tå U

• U K V • B æ • DØ å

Klokker leveres fra etit & Fritsen i olland ingemotor fra hilipp örz i Tyskland

MARTINA E. RAHKONEN Landskabsarkitekt MAA MDL

 martina@wadlandskab.dk

 61 46 27 80

Østergade 101 . 5672 Broby . Tlf. 6269 2741 info@kirkeklokker.dk . www.kirkeklokker.dk

KIRKENS VEJE

FOR EN SIKKERHEDS SKYLD – DANMARKS FØRSTE OG ÆLDSTE UVILDIG ARBEJDSMILJØRÅDGIVER FOR FOLKEKIRKER

Miljøhusets har eget måleudstyr og måler uden ekstra udgifter: støj, lys, temperaturer, forekomst af skimmel (vejledende måling), trykmåling af gravminder og gaslækager på udstyr – alt sammen med godkendt måleudstyr Hvorfor samarbejde med Miljøhuset?  Miljøhuset har en god solid viden og erfaring med arbejdsmiljøet i Folkekirken: Siden 1989: Ulrik Hauger, siden 2004 Kathrine Arenstorff og siden 2014 Bjørn Hauger  Vores rådgivning sker altid gennem inddragelse af ledelsen, arbejdsmiljøorganisationen og ansatte – ved fremmøde på arbejdspladsen  Vi er landsdækkende  Vi har support 365 dage om året gennem abonnement  Vi følger Arbejdstilsynets afgørelser nøje og inddrager dem i vores rådgivning  Vi har en bred indsigt i lovgivningen  Vi har vores egen digitale arbejdsmiljøhåndbog med det relevante materiale for Folkekirken, hvor vores kunder har automatisk adgang med nyhedsbrev min. 4 gange årligt (se www.folkekirkensarbejdsmiljo.dk)

www.folkekirkensarbejdsmiljo.dk

Sjælland og Fyn Kathrine Arenstorff Tlf. 21275092 kathrine@miljohuset.dk

viborgny.dk

Et Menighedsråd er arbejdsgiver og skal tage stilling til meget og skal følge med i mange regler: Fx arbejdsmiljøet, indretning af bygninger, velfærdsforhold, køkkener, kemiske stoffer, maskiner osv Miljøhuset hjælper med det hele!

Godt håndværk Personlig dialog God stemning “Orgelstemning og målrettet vedligehold Sikrer orglets funktion og bevarelse ind i fremtiden” v/ Orgelbygger Peter Skibsted Nielsen | Nørre Langgade 77 - 8840 Rødkærsbro | | Email info@viborgny.dk | Telefon 30116566 |

Jylland og Fyn Ulrik og Bjørn Hauger Tlf. 61301327/28510352 ulrik@miljohuset.dk

Nå din menighed og alle andre med streaming Ved hjælp af et simpelt setup fra AV CENTER kan du let og i god kvalitet nå din menighed og alle andre, uden at de behøver være til stede fysisk i kirken. Vores løsning er brugervenlig og du vil hurtigt opleve, hvor nemt det er at få dit budskab ud via streaming. Prøv inden du køber Vi anbefaler en grundig demonstration af løsningen, inden du beslutter dig. Du er velkommen til at besøge vores showroom i Tietgenbyen i Odense. Vi kan også arrangere et besøg i kirke, der har et tilsvarende system installeret. Slutteligt kan vi tilbyde en prøveopsætning i jeres egen kirke. Få mere info Kontakt os gerne på 70 20 29 55 for uforpligtende inspirationsmøde, hvor vi kan fortælle mere om mulighederne ved streaming. Du kan også læse mere på www.avcenter.dk/kirke. Vores erfaring er din tryghed for en løsning, der dækker dine behov, krav og ønsker.

Med mere end 20 års erfaring med professionelle AV-løsninger til blandt andet kirker og sognehuse kan vi rådgive og vejlede dig, inden du køber og vores erfarne team af teknikere sikrer installation i respekt for kirkens ophav.

KIRKENS VEJE

Med en forsatsløsning fra Alu Design har Glostrup Kirke opnået en markant reducering af energiforbruget. Vel at mærke uden at skæmme arkitekturen. Varmeregningen er faldet og indeklimaet er væsentligt forbedret, idet problemer med fugt, træk og kuldenedfald er forsvundet.

En forsatsløsning der kan mærkes - ikke ses

Vi har 30 års erfaring med kirkeopgaver, der omfatter kirkerestaureringer, belysning, inventar, orgeler, varmeanlæg, graverhuse, sognehuse og præsteboliger Vi tilbyder gerne et uforpligtende møde til en drøftelse af jeres ideer og tanker.

Allegade 45 8700 Horsens tlf. 75 62 64 55 www.linjen.dk Mia R. Andersen - mra@linjen.dk Carsten K. Olesen- cho@linjen.dk

Woodwize-kirkeinventar Vi udfører inventar i hvilket som helst materiale og træsort I ønsker. Vi har fremstillet komplet inventar til ﬂere nybyggede kirker, som består af bænke, prædikestol, knæfald, døbefont og alterbord. Af andre ting kan nævnes, salmebogsreoler, knælepude og talepult. Udstillingsmontre, skabe, AV pulte, præstetavle, salmenummertavle, kirkeårs kalender, tidsskrifthylder, skabe og klapstole. Restaurering og istandsættelse af bænke, prædikestol, alterbord og knæfald.

Hynder til kirkebænke Vi fremstiller nye bænkehynder, polstring og ompolstring af knæfald m.m Kontakt os og vi kommer med vareprøver, til valg af stof og farve, vi opmåler alle bænke, så hynden er tilpasset hver enkelt bænk. Vores puder ligger i rigtig mange kirker i Danmark.

Til glæde for både kirkegængere og personale har Garnisonskirken, med en forsatsløsning fra Alu Design, fået et væsentligt forbedret indeklima og et reduceret støjniveau fra gaden. Energiforbruget og varmeregningen er faldet markant og problemer med træk og kuldenedfald er forsvundet.

En forsatsløsning der kan mærkes - ikke ses

Spørg efter reference.

Tlf. 36 41 14 66

www.aludesign.dk www.woodwize.dk • www.kirkeinventar.dk • hl@woodwizw.dk • Mobil 40 32 52 72 KIRKENS VEJE

Det ikke-perfekte liv er også værd at leve Når vi er gennem den værste coronatid, skal vi vænne os til igen at se hinanden som en mulighed og ikke en risiko, siger biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift.

i har lært meget under corona-nedlukningerne. Vi har lært at holde afstand, spritte hænder, gå med mundbind og leve i små bobler. Vi har vist også alle fået stof til eftertanke. Biskop Tine Lindhardt nævner to ting, hun har bidt mærke i. -Det har virkelig slået mig hvor hurtigt, vi har vænnet os til, at et andet menneske er en risiko for ”mig”. For et år siden var det negativt at holde afstand til hinanden. I dag viser vi samfundssind, når vi holder afstand. -Det er fuldt forståeligt. Sådan som situationen er, skal vi holde afstand. Så der kommer bagefter en tilvænningstid for os, siger biskoppen. -Vi kommer til at bruge tid på at vænne os til, at andre mennesker er min mulighed. At der er nogen, der vil mig, holde om mig, tale med mig, har brug for mig, og som rejser mig op, når jeg ligger ned. Det er livgivende og livsnødvendigt for os. Og her er vi inde ved det helt centrale i både kristendom og tro. At se den anden, som en, jeg ikke kan leve uden. Det har corona været med til at gøre tydeligt. DET IKKE-PERFEKTE LIV Til gengæld har vi gennem de senere år vænnet os til fremgang. -Vi er blevet rigere, og vi rejser rundt. Det er dejligt og godt, men det giver os også nemt en fornemmelse af, at livet skal være perfekt for at være et rigtigt liv. -Vi håndterer derfor tit kriser ved at sige: ”Nu holder vi vejret og står det igennem, og når vi kommer op på den anden side, er alting løst”. Men i efteråret fandt vi så ud af, at det her er mere langvarigt. -På den måde rejser corona spørgsmålet, om det kun er det perfekte liv, der er værd at leve. Vi rammes jo alle af eksistensvilkår som sygdom, død, sorg, fortvivlelse, tab, hvor det ikke bare er et spørgsmål om, at vi tager os sammen og kommer igennem det, og så bliver alt godt igen. For det er et livsvilkår. Noget vi skal leve med og leve trods. Nogle gange er det forfærdelige vilkår, hvor livet er alt andet end perfekt. Men også det ikke-perfekte liv er et liv, som er værd at leve. Tine Lindhardt fik en dag et brev, hvor afsenderen skrev: ”Man skal huske at tælle

KIRKENS VEJE

sine velsignelser. Man skal huske at tælle sine velsignelser og sine glæder”. Og det er i hendes øjne så vigtigt. TELEFONKÆDER, BLOMSTER OG GÅTURE Kirken har også lært meget. Menighedsråd, præster og ansatte i folkekirken har været tvunget til at tænke nyt. For hvordan er man kirke med begrænsninger? Det gælder også det diakonale arbejde – kirkens sociale arbejde, som i høj grad er afhængig af, at man er sammen. -Her har menighedsråd og præster været fantastiske til at finde nye måder for det sociale arbejde. Fra telefonkæder til at sætte påskeliljer på folks dørtrin, fra præstens små breve, som er lagt

i folks postkasser, og til at gå ture sammen med afstand, fortæller Tine Lindhardt. Og så er mange kirker for alvor kommet ud på de digitale platforme. Gudstjenester bliver streamet, og der bliver lagt videoklip ud på hjemmesider og facebook. -Det er blevet tydeligt, at det digitale kan noget. Det er et sted, hvor mange mødes, og vi kan måske ad den vej nå flere. Også de ikke-så-kirkevante. Det passer måske ikke lige ind i familiemønstret at gå i kirke søndag formiddag, men måske kan vi nå dem via det digitale. Det mener jeg bestemt, vi har gjort i coronatiden, og det kan vi fortsat bruge – som et supplement, for gudstjenesten i kirken skal vi fortsat have.

”Kirkerummet betyder mere end vi måske egentlig troede. Der er håb i at være sammen i et rum, som kan åbne op for et andet rum”. Tine Lindhardt Biskop, Fyens Stift

Tine Lindhardt fik en dag et brev, hvor afsenderen skrev: ”Man skal huske at tælle sine velsignelser. Man skal huske at tælle sine velsignelser og sine glæder”. Og det er i hendes øjne så vigtigt.

KIRKENS VEJE

Årslev Begravelsesforretning Odense Tlf. 65 90 20 20

Hos os behøves man ikke være medlem af en interesse organisation Her får ALLE samme lave pris Hos os følger pris og kvalitet hinanden, når vi tilbyder høj kvalitet til lave og gennemskuelige priser. Vi sørger for, at det bliver en personlig afsked med respekt og forståelse – og til priser uden overraskelser. I en svær tid, hvor der skal træffes beslutninger, kan det i sorgen være svært at overskue alle ting. Vi gennemgår sammen forløbet under en personlig samtale og finder den løsning, som passer til dine/jeres ønsker. Ring til bedemand Claus Markvardsen på telefon 63 131 132 for en personlig samtale, enten hos os eller i hjemmet, hvor vi kommer og hjælper med at arrangere den ønskede begravelses-handling. Nu kan vi som de første på Fyn levere bæredygtige og økologiske kister Kisterne er opbygget i massivt fyrretræ, fra de nordiske skove, som er certificeret bæredygtigt skovbrug. Overfladebehandlingen er svanemærkede produkter. Til indvendig polstring er brugt økologisk naturbomuld, madras, pude og dyne er økologisk fåreuld. Så helt igennem et økologisk bæredygtigt produkt.

Claus Markvardsen, bedemand Begravelsesforretning Odense Begravelsesforretning Odense dækker hele Fyn. Vi yder 24-timers døgnservice og kan være fremme på en given adresse inden for 3 timer. Ring for en uforpligtende samtale på telefon 63 131 132.

Begravelsesforretning Odense Middelfartvej 88 - 5200 Odense V Bogensevej 56 - 5270 Odense N Døgnservice tlf: 63 131 132 Email: service@bgfo.dk Bedemand Claus Markvardsen Tlf: 63 131 132

Tlf. 63 131 132

”Tillid og tryghed er det vigtigste…” For bedemændene Claus Markvardsen og Jette Haahr er der ingen tvivl om, hvad der er en af deres vigtigste opgaver. Det er gennem ro og overblik at give de pårørende den tryghed og ro ved at afskeden er i gode hænder. - Det er alfa og omega, at vi som bedemænd bevarer roen hele vejen igennem. Vi skal som bedemænd bevare overblikket på de pårørendes vegne. Alt er faldet til jorden i forbindelse med et dødsfald. Derfor er det vigtigt for os, at vi med den gode samtale skaber dette overblik, hvor de pårørende kan være sikre på, at vi har styr på det forløb, der følger, fortæller Claus Markvardsen.

Den gode samtale - I den gode samtale er det samtidig vigtigt, at vi formår at læse de efterladte, fornemmer den enkelte familie og sørger for, at vi også får berørt alle de praktiske ting, der skal på plads i forbindelse med afskeden. Vi taler om selve bisættelsen, men også om skifteretten, begravelseshjælp og andre muligheder for at søge hjælp, siger bedemand Claus Markvardsen: - Vi gør samtidig meget ud af at holde de pårørende orienteret undervejs, så de ved besked om kirke, tidspunkter, præst osv. I den forbindelse er det vigtigt, at vi har en god dialog med de samarbejdspartnere, der også er omkring en afsked. Det gælder både OUH, kapellet, præster og kirkernes personale med kirketjener, kordegn, organist og graver. Vi er repræsentant for de pårørende og betragter os som en gæst i den enkelte kirke, hvor vi selvfølgelig følger reglerne.

PRISER Priseksempel: Ved dødsfald i hjemmet og bisættelse i hjemsogn (Fyn). Kiste...............................................................................................4.900 kr. Urne .................................................................................................. 749 kr. Ilægning ........................................................................................... 850 kr. Kørsel til kapel................................................................................. 995 kr. *) Kørsel til ceremoni.......................................................................... 995 kr. *) Kørsel efter ceremoni ..................................................................... 995 kr. *) Honorar......................................................................................... 2.900 kr. I alt, hverdag .............................................................................. 12.384 kr. Weekend-tillæg: 500 kr. pr. kørsel *) Fri kilometer på Fyn Hertil skal lægges blomster, kremeringsafgift, gravsted og gravsten samt evt. mindesammenkomst

Årslev Begravelsesforretning Overvejen 69, 5792 Årslev Døgnservice Tlf. 65 90 20 20 Email . jette@bgfo.dk Bedemand Jette Haahr tlf. 24 49 18 78