GIV BØRNENE GODE VILKÅR I KIRKEN! get af dem. De fik mig ud af mine vanetænkning og standardformuleringerne, og jeg var nødt til at blive skarp på kristendom og tro, hvis jeg skulle formidle evangeliet enkelt uden at forenkle.
B T
ror du virkelig på, at Jesus gik på vandet? Hvad sker der, når vi dør? Hvad er der på den anden side af himmelhvælvingen? Er det rigtigt, at Gud ikke vil have, at man bander? Sådan spurgte minikonfirmanderne mig tit, da jeg var sognepræst. Jeg fik sjældent lang tid til at svare, og når jeg begyndte at tale som en bog, gabte de og gav sig til at løbe rundt. De var videbegærlige, og de fangede mig lynhurtigt i lidt for nemme svar. De elskede at komme i kirkerummet, at synge salmer, bede Fadervor, høre fortællinger fra Bibelen og få lov til at gå på opdagelse i orglet og tårnet. Når velsignelsen blev lyst, blev de stille, som mærkede de, at der på forunderlig vis var noget større på færde. Jeg tænker tit tilbage på minikonfirmanderne med tak, for jeg lærte utroligt me-
4
BØRN OG KIRKEN
ørn er med andre ord en gave til os. Til menigheden, til præst og personale, til sognet. De holder os levende og til ilden. Børn og unge giver os også en opgave som kirke. Nemlig at gøre, hvad vi kan, for at de kan få hjemme i kirken og få ord og sprog og fortællinger for det høje og det dybe, – det, som ikke lige lader sig indfange i mål og resultater. Det åndelige. For også børn og unge har brug for ord, som kan være med til at gøre livet større. Ord, som kan hjælpe til, at man måske lidt bedre kan leve med det, som man ikke kan leve med.
D
et koster noget at give børnene gode vilkår i kirken. Det koster penge og tid og voksne, som vil børnene. Der skal være nogen, børnene kan tale med, og som også kan hjælpe med det praktiske, så det bliver rart for børnene og overkommeligt for dem, der står med ansvaret. F O L K E K I R K E N PÅ F Y N 2 0 2 1
