Mejeriet

Grønlykkerne stod efterhånden for en stor produktion af forskellige råvarer, der var sat i gang på Løgismose. Dertil kom driften af filmselskabet, mens Grønlykkerne også arbejdede flittigt med at skrive på manuskriptet til Balladen om Carl-Henning. Tiden var dog inde til at finde på noget mere at kaste sig over, og i sommeren 1969 købte Grønlykkerne det gamle mejeri i Haarby, der var til salg. Den tidligere journaliststuderende og den tidligere skumgummifabrikant, der for øvrigt havde en far, der selv var uddannet mejerist, kunne nu føje titlen som mejeriejere til andre titler såsom filminstruktører, fødevarefabrikanter og godsejere.

Haarby Mejeri havde drejet nøglen om to år forinden, fordi der i august 1967 var kommet nogle nye sanitetsregulativer fra Haarby Kommune om, at blandt andet vandet i ostekarrene skulle renses oftere, og desuden skulle mejeriet betale 200.000 kroner til en udvidelse af rensningsanlægget på grund af den store osteproduktion på mejeriet. Verden var ved at blive mere moderne, og man var blevet endnu mere bevidst om sanitet, men den store ekstraregning forårsagede, at mejeriselskabet valgte at lukke Haarby Mejeri.

Nu, to år senere, skulle Grønlykkerne bruge en mejerist. Sven, der, på trods af at han havde kastet sig ud i det ene projekt efter det andet, som han ikke havde nogen erfaring med – og endnu ikke havde truffet et dårligt valg – traf en formidabel beslutning. Han tog kontakt til Niels Ullerup, der siden 1952 havde været mejeribestyrer på Haarby Mejeri, og siden lukningen af mejeriet havde kørt rundt i landet som osterepræsentant. Sven spurgte den tidligere mejeribestyrer, om han ville have sit gamle job tilbage, og det sagde Ullerup ja tak til. Han fik derefter straks til opgave at begynde en produktion af rygeost, hvis fynske tradition var ved at dø ud. Ullerup var specialist i at lave rygeost og producerede den efter de gamle regler. Blandt andet skulle osten ryges på havrehalm, og det betød, at der straks blev anlagt havremarker på Løgismose Gods. På få uger og med et budget på

22 De fem franske kokke

Filmplakaten til Balladen om Carl-Henning. Foto: Det Danske Filminstitut.

50’erne og 60’erne 23

Filmen Balladen om Carl-Henning modtog en Bodil som Årets bedste film i 1969, ligesom Jesper Klein, nr. to fra venstre, fik samme udmærkelse for sin hovedrolle. Foto: Vagn Hansen/ Ritzau Scanpix.

100.000 kroner blev der udviklet en udsøgt rygeost, som øjeblikkeligt blev solgt til Irma og med tiden blev så stor en succes, at mejeriet måtte opgradere til fire ansatte. ”Lige pludselig havde de så et mejeri og lavede rygeost,” fortæller Maria Grønlykke. ”Men det var jo sådan, tingene foregik. Så sad de om aftenen på Løgismose foran pejsen og skrev manuskript til Balladen om Carl-Henning, mens de drak kaffe eller en gin og tonic. Om dagen gik de rundt i markerne eller var på mejeriet sammen med Ullerup. Min far fik tingene til at ske, mens min mor sørgede for, at kvaliteten på alting var helt i top. Det var det, det handlede om.”

En Bodil og en kro

Balladen om Carl-Henning, der fik Jesper Klein i hovedrollen, handler om en ung og naiv mejeriarbejder, der bliver ensom, da hans bedste ven, spillet af Paul Hüttel, forlader den landsby, de begge bor i. Carl-Henning kommer derefter ind på en forkert løbebane, hvor han blandt andet bliver håndlanger for en sortbørshaj og til sidst omkommer ved en meningsløs ulykke.

Filmen fik præmiere den 26. december 1969 og blev en stor succes, både blandt anmeldere og publikum. Filmen modtog en Bodil som Årets bedste film, mens Klein, der fik sit gennembrud med rollen som Carl-Henning, modtog en Bodil for Bedste mandlige hovedrolle. Filmen, der var optaget på de sønderjyske marskenge, fik også stor ros for sin originalitet. 26 år senere, da konceptet for de danske dogmefilm blev fremlagt, skulle Sven have grinet overbærende af det ’originale’ filmreglement for Dogme 95 og bemærket, at det netop var ud fra de parametre, at Balladen om Carl-Henning var blevet lavet, med den undtagelse at Grønlykkernes folkekomedie var skudt i sort-hvid.

Filmen var også forud for sin tid, på det punkt at Lene havde været med til både at skrive og instruere Balladen om Carl-Henning. Da filmen havde premiere, gav de danske journalister udtryk for stor forbavselse over, at en kvinde havde været med til at producere og instruere selve filmen. Det var ikke sket mange gange før på internationalt plan, at en kvinde havde instrueret film, og det var bestemt noget nyt, at det foregik i Danmark. Men på dette tidspunkt havde Grønlykkerne allerede fået at vide flere gange, at de ikke bar sig helt traditionelt ad. Og de var slet ikke færdige med at kaste sig ud i uforudsigelige projekter, bryde med normer og sætte nye standarder. Det næste projekt, de kastede sig ud i, skulle dog gå hen og blive det, der endte med at ligge

24 De fem franske kokke

50’erne og 60’erne 25

Lene og Sven Grønlykke købte Falsled Kro i 1970. Foto: Carsten Reenberg/Ritzau Scanpix.

deres hjerter nærmest og lede dem ind på en vej, de skulle blive på resten af deres dage.

Da ægteparret var færdige med at optage filmen on location i Sønderjylland i sommeren 1969, blev der installeret et klippebord i den gamle hollandske stue på Løgismose, og her sad klipperen Lars Brydesen og klippede filmen sammen over godt to måneder. Det var naturligvis en proces, som begge Grønlykkerne var med i, og i den sidste fase kom familiens gode ven Henning Carlsen også til Løgismose for at være med til at redigere filmen færdig. Carlsen havde nogle få år forinden fået sit store gennembrud som instruktør med filmatiseringen af Knut Hamsuns roman Sult, og det forlyder, at der over nogle uger blev klippet omkring en halv time ud af Balladen om Carl-Henning.

En dag fik Lene dog influenza og kunne ikke lave mad til redigeringsholdet. Derfor måtte Sven og Carlsen ud for at se, om de kunne købe noget at spise i omegnen. Det havde Grønlykkerne ikke prøvet før. På vejen kom de til Falsled Kro, der lå meget smukt og dekorativt på hjørnet af Assensvej og Fiskerstræde. Det var ikke et sted, Grønlykkerne normalt frekventerede, for det ville der ikke være nogen grund til, da der ikke var noget af betydning på menukortet, men de to mænd kiggede nu alligevel ind blot for at erfare, at man kun kunne få sandkage og kaffe. Skuffede tog de to mænd til Faaborg, og her fandt de noget at spise. Nytåret kom, og oven på succesen med Balladen om Carl-Henning var Grønlykkernes umiddelbare plan at få rigtig gang i deres opdræt af vagtler. Der blev således ikke talt mere om Falsled Kro i ganske lang tid, indtil Lene en dag i det sene forår 1970 kom hjem efter at have været på indkøb i Faaborg og sagde til Sven: ”Falsled Kro er til salg. Skal vi ikke købe den?” Kort tid efter var kroen købt.

26 De fem franske kokke

50’erne og 60’erne 27