Kvæg frem for flodheste

re på sygdomme blandt de jægere, som boede i Danmark for omkring 5.800 år siden. Takket være særligt gode bevaringsforhold, den nyeste DNA-teknologi og rent held kan et arkæologisk fund gi ve os et glimt af jægernes sundhedstilstand. I slutningen af jægerstenalderen levede de fleste mennesker i Danmark ved kysten. Her indsamlede de mad fra naturen, jagede dyr i skoven og fiskede i det lune stenalderhav. Øst for Rødbyhavn ved Syltholm Fjord på Lolland er arkæologerne i forbindelse med anlæggelse af Femern-forbindelsen kommet på sporet af helt utroligt velbevarede levn fra jægere og fiskere, som boede og arbejdede i fjorden. Den iltfattige fjordbund har bevaret organiske genstande i årtusinder, men det skulle alligevel være en meget undseelig lille mørkebrun klump, som kom med det mest opsigtsvækkende forskningsresultat fra hele udgravningen.

Den lille klump beg af birkebark havde været et stenaldermenneskes tyggegummi for mellem 5.800 og 5.600 år siden, og det fungerede som et ældgammelt fossilt mundskrab. Helt ekstraordinært var DNA’et fra stenaldermenneskets spyt bevaret i de små folder, som vedkommende havde tygget sammen. Dermed kunne forskerne tegne et ret præcist billede af, hvem indehaveren var. Det var en pige eller kvinde. Hendes hud var med stor sandsynlighed brun, måske meget mørkebrun. Hendes hår var brunt til mørkebrunt, og øjnene var blå. Hendes ansigtstræk var ikke meget anderledes end dem, vi har i dag. De blå øjne ser ud til at være en europæisk mutation blandt jægere og samlerne. Hun var i øvrigt laktoseintolerant, hvilket betød, at hun ikke kunne spalte og nedbryde mælkesukker. Det giver rigtig god mening, da det er en evne, vi først får efter at have malket husdyr i flere tusinde år.

25