Sammensætning af studiegruppen

en fornemmelse for, om du er i stand til at redegøre for det, du har lært, på en tilfredsstillende måde.

Du får erfaringer med at samarbejde med andre mennesker, når du deltager i studiegruppen. At kunne samarbejde med andre er et vigtigt element i studiet, da du i din sygeplejepraksis også skal kunne samarbejde med mange slags mennesker om forskellige opgaver. Det kan være samarbejde med andre fagpersoner samt med patienter og pårørende. Samarbejdet i studiegruppen kan give dig indsigt i gruppeprocesser og samarbejdssituationer. Det kan derfor være en god idé at arbejde med at holde fokus på hinandens styrker og med at søge for, at alle bliver hørt og anerkendt i gruppen. Du har som studerende et medansvar for, at studiegruppen fungerer for jer alle sammen.

Sammensætning af studiegruppen

I nogle tilfælde vil studiegruppen blive sammensat af studiestedet. I andre tilfælde vil du selv kunne påvirke sammensætningen. Når studiegruppen skal sammensættes, kan det være fristende at sammensætte den ud fra, hvem der har en god relation til hvem på holdet. Der kan dog være ulemper ved udelukkende at have fokus på de sociale relationer, når studiegruppen sammensættes, da du ikke nødvendigvis får et konstruktivt fagligt læringssamarbejde med dem, som du har det socialt godt sammen med. Hvis du alene vælger gruppe ud fra, hvem du harmonerer godt med socialt, kan relationen komme til at fylde for meget i forhold til det faglige, og der kan opstå uenigheder, som let kan blive personlige i stedet for faglige.

Det netværk, du opbygger i studiegruppen, er værdifuldt i forhold til at finde din vej gennem sygeplejestudiet. Gennem studiegruppen kan du få større tilknytning til det sociale miljø på dit uddannelsessted, når I fx følges rundt på stedet og møder studerende på gangene eller i kantinen, som de andre i studiegruppen kender. Studiegruppen kan ligeledes holde dig opdateret, hvis du har været fraværende, ligesom du selv kan medvirke til, at andre gruppemedlemmer, der har været fraværende, kan blive opdateret. Du kan videregive vigtige beskeder

til gruppemedlemmer, der har været fraværende, eller du kan tage noter, som du kan dele med de andre. Mange har gode erfaringer med at dele noter via digitale platforme. Nogle arbejder også sammen om at dele noter på holdplan. Du kan spise frokost sammen med din studiegruppe. Du kan søge litteratur eller gå på biblioteket med din studiegruppe. Som del af gruppen er du selv med til at bestemme, hvor langt aktiviteterne skal række ud over det faglige indhold og samarbejde.

Du vil opleve, at dine medstuderende er ret forskellige, og at I har forskellige baggrunde, aldre, holdninger, værdier og ambitionsniveauer. Du harmonerer formentlig ikke lige godt socialt med alle i studiegruppen. Vær opmærksom på, at forskelle giver adgang til eller mulighed for at få forskellige vinkler på problemfelterne. Forskellighed rummer dermed et læringspotentiale. Du kan lære af at lytte til andres argumentation, og de kan lære af dine argumenter.

Når der udveksles argumenter, kommer den enkeltes værdisæt ofte frem. Det er ikke sikkert, at alle værdisæt matcher dine personlige værdier, og det kan være en udfordring at være rummelig over for forskelligheden. Men eftersom patienter, pårørende og professionelle samarbejdspartnere alle er forskellige som mennesker, er netop håndteringen af forskelligheden en gennemgående faktor i dit fremtidige arbejde som professionel sygeplejerske. Derfor er det både relevant og nødvendigt at udvikle en rummelighed for forskellighed på din vej gennem sygeplejestudiet, da det er forudsætningen for et konstruktivt samarbejde. Ved aktiviteter, der ligger uden for studiegruppen, har du mulighed for at være sammen med lige, hvem du ønsker – også din bedste ven/veninde på studiet.

Du kan udvikle rummelighed ved at forholde dig konstruktivt til andres forskelligheder.

At du skal være rummelig over for dine medstuderende og for-

stående over for, at de ikke altid har samme værdier og holdninger, betyder ikke, at du ikke skal give udtryk for, hvad du selv mener og tænker. Du må gerne inddrage dine synspunkter og lade dem være gennemgående i dine individuelle studieaktiviteter. Modsat må du være forberedt på og åben over for, at der på din vej gennem sygeplejestudiet vil være gruppeopgaver og fælles produkter, hvor det ikke nødvendigvis er dine værdier eller argumenter, der har eller får størst fylde. Hvis dine synspunkter og værdier skal indgå i det fælles produkt, må du overbevise dine gruppemedlemmer med argumenter.

Du kan måske opleve, at arbejdet og samarbejdet i studiegruppen kan være en udfordring, og at der opstår konflikter. Der kan fx være uenighed om det faglige indhold eller om arbejdsprocessen. Dialog er en konstruktiv måde at forsøge at nå frem til enighed. Som et redskab til at få styr på denne dialog kan det være en stor hjælp, at studiegruppen har en samarbejdsaftale. En samarbejdsaftale kan bevirke, at dialogen bliver lettere at håndtere, og fordi aftalen er indgået netop af studiegruppens medlemmer, kan den fungere som et problemløsningsredskab ved uenighed. Det kan derfor anbefales, at samarbejdsaftalen er noget af det første, studiegruppen udarbejder. Det er altid lettere at blive enige i fredstid, end når konflikterne først er opstået. Efter en måned eller to kan det være en god idé at evaluere og evt. justere samarbejdsaftalen, da behovet kan have ændret sig, ligesom studiegruppen til den tid efterfølgende vil have høstet forskellige erfaringer med samarbejdet i gruppen.

Samarbejdsaftalen kan fx tage udgangspunkt i følgende: • Hvilke forventninger har I hver især til hinanden og til arbejdet i studiegruppen? • Hvordan vil I arbejde? • Hvornår vil I arbejde? • Hvor ofte vil I mødes? • Hvor lange skal møderne være?

• Hvilken type studieaktiviteter vil I arbejde sammen om? • Hvilke mål vil I arbejde henimod? • Hvordan kan I udfordre hinanden fagligt i studiegruppen? • Er det i orden at uddelegere opgaverne, eller skal det være en gruppeproces fra start til slut? • Er det i orden at modtage vejledning, arbejde i gruppen eller fremlægge, hvis ikke alle gruppemedlemmer er til stede? • Hvornår er det acceptabelt at være fraværende fra studiegruppen, fx ved sygdom, lægebesøg, studiejob? • Hvordan og hvornår melder man sit fravær til studiegruppen? • Hvilken indsats skal der til for at få sit navn på et afleveringsprodukt?

Overvej også, om og hvordan I vil markere de mål eller milepæle, I opnår i studiet. Vil I fx markere det, når I har fået godkendt et projekt eller gennemført et prøveforløb?

Du kan forberede dig til studiegruppens arbejde med at få lavet en god samarbejdsaftale, ved at du i din logbog (se kap. 3) noterer dine egne forventninger til studiegruppen, og hvordan du synes, at I skal samarbejde. Sørg for, at samarbejdsaftalen foreligger skriftligt, og at alle i studiegruppen har adgang til samarbejdsaftalen.

I studiegruppen vil du opleve, at alle har forskellige faglige, sociale og personlige styrker. Brug disse forskelligheder konstruktivt. Find frem til dine og de andres styrker i gruppesammenhængen. Hvad er det, du og de andre er dygtige til? Ved at være bevidst om hinandens styrker og ressourcer kan studiegruppen få det optimale udbytte af samarbejdet. Hvis gruppens styrker er tydelige, er det nemmere at få øje på svagheder og udfordringer, som kræver dit udviklingspotentiale. Det kan indimellem være lærerigt og udviklende at påtage sig opgaver eller roller inden for et område, som du føler dig mindre sikker i. At kaste sig ud i noget, man ikke føler sig god til, er lettest, hvis man føler sig tryg i gruppen. Styrk derfor hinandens selvtillid. Ros og anerkend hinanden.

At komme til orde kan være udviklende for jeres udtale

og brug af fagtermer, for jeres faglige argumentation og for selvtilliden. Det er derfor vigtigt, at alle medlemmer af studiegruppen kommer til orde. Nogle kan være meget hurtige til at tage ordet, mens andre har brug for at overveje et svar, før de kommer med det. Nogle holder sig måske tilbage, hvis de føler sig generte. Det er ikke alle, der kan lide at tage ordet i en gruppe. Studiegruppen er et forum, hvor du kan træne dig i at tage ordet. Og er der fx nogen i gruppen, der har svært ved at tage ordet, kan du og andre understøtte læringsprocessen for gruppemedlemmet ved at give tid, ved at lytte og ved at opfordre vedkommende til at komme med sin argumentation. Skal studiegruppen træffe beslutninger, kan der fx indføres en fast arbejdsgang i gruppen, hvor der tages en runde, hvor alle bliver hørt.

For nogle studerende virker det godt at udarbejde en fast struktur for møderne i studiegruppen. På den måde ved alle, hvad fokus og mål er. Strukturen kan blive et redskab til at holde gruppen fast i fokus og mål, hvorved der kan studeres målrettet i forhold til de konkrete læringsmål. Efterhånden som samarbejdet i studiegruppen har fundet en god struktur og rytme, kan I måske arbejde efter mere løse former og slippe den helt faste mødestruktur.

Eksempel på en måde at arbejde efter en fast struktur i studiegruppen

• Udarbejd en dagsorden og en tidshorisont • Vælg en ordstyrer, som holder øje med tiden og dagsordenen • Vælg en eller flere “sekretærer”, der tager noter • Skab overblik og fokus over opgavens krav og omfang • Prioritér og find ud af, hvad der er vigtigst, og udarbejd en dagsorden ud fra dette • Find den bedste arbejdsform for jer, og fordel opgaver og ansvar • Del evt. arbejdet op, og arbejd i mindre grupper, da det ofte kan være effektivt