Forord

Er sygeplejerskeuddannelsen det næste eller nyeste kapitel i dit liv? Eller har du en anden grund til at interessere dig for det at blive sygeplejestuderende? Så har du fat i den helt rigtige bog!

Den første udgave af denne bog udkom i 2012, og den var på daværende tidspunkt tænkt som andet og mere end en studiehåndbog. Det er denne tredje udgave af bogen også.

Studietiden er et helt særligt kapitel i dit liv, hvor du ud over at opnå autorisation som professionel sygeplejerske gennemgår faglig og personlig udvikling og har mulighed for at danne netværk for livet. Ved studiestart vil du møde nye mennesker, steder, kulturer og måder at forstå verden på – og du vil måske opleve, at fagudtrykkene og de særlige måder at tale om det faglige på nærmest kan fremstå som et helt nyt sprog, som du skal lære at tale og forstå. Der er dermed meget nyt at lære i forbindelse med en studiestart. Midt i alt dette nye begynder din personlige og professionelle proces med at blive studerende. Bogen er ment som en håndsrækning på denne rejse.

At studere sygepleje er en bog, der tydeliggør de forventninger og krav, der er forbundet med at være studerende på en videregående uddannelse.

Bogens seks kapitler bidrager med en masse praktisk information og giver desuden ideer, gode råd og vejledning til, hvordan du som studerende kan navigere i uddannelsen med henblik på at optimere din studiefaglige indsats og din trivsel på studiet.

De seks kapitler retter sig mod de teoretiske og kliniske studier op igennem sygeplejeuddannelsen, og der inddrages en række eksempler, som er med til at udfolde, hvordan sygepleje kan studeres. Kapitel 1 handler om det at blive og være sygeplejestuderende, og hvordan en videregående uddannelse adskiller sig fra en gymnasiale uddannelse. Kapitel 2 beskriver den teoretiske del af sygeplejerskeuddannelsen, herunder fx studiemetoder og læringsredskaber, der kan styrke din læring. I kapitel 3 introduceres du til det at lære sygepleje i kliniskpraksis– i samarbejde med din kliniske vejleder og dine medstuderende og kolleger. Kapitel 4 giver dig en generel og overordnet indføring i studiets opgavekriterier samt i de mest anvendte begreber i problemløsende opgaver. I kapitel 5 får du viden om eksamensangst og studietrivsel, samt hvordan du kan styrke din mentale robusthed. Som noget nyt er der tilknyttet en podcast til kapitlet med helt konkrete råd og tips til, hvordan du kan tackle din nervøsitet, fx inden eksamen eller en mundtlig præsentation. Bogens 6. kapitel omhandler den ofte svære, men også spændende overgang fra uddannelse til arbejdsliv med udgangspunkt i de nyuddannedes egne oplevelser.

Det er bogens intention at være en brugbar og let tilgængelig bog, hvorfor der i fremstillingen er lagt vægt på læsevenlighed og en genkendelig struktur. Det er vores håb, at den vil blive brugt som en personlig bog, som du kan hente støtte og vejledning i, når du føler dig udfordret eller blot nysgerrig. Hvor personlig din bog skal være, er du selv med til at afgøre, idet bogen indeholder blanke sider, hvor du har mulighed for at sætte dit personlige præg i form af egne notater.

Målgruppen er dig som sygeplejestuderende. Bogen henvender sig desuden til andre med interesse for at understøtte sygeplejestuderende i deres vej gennem sygeplejerskeuddan-

nelsen. Således vil fx undervisere, studievejledere og kliniske undervisere og vejledere, som uddanner sygeplejestuderende, kunne finde inspiration i denne bog med henblik på arbejdet med at understøtte de studerendes læring og trivsel.

Forfatterne er alle sygeplejersker, som har erfaring med teoretisk og klinisk undervisning, vejledning og studievejledning gennem mange år ved sygeplejerskeuddannelsen.

København, marts 2022 Eva Hoffmann og Kitt Vestergaard

1

At blive sygeplejestuderende

AF KITT VESTERGAARD

I dette kapitel vil du blive indført i, hvad der ligger i det at være studerende, og du kan hente inspiration til, hvordan du kan arbejde med at skabe din egen måde at være studerende på. Det kan fx handle om læring samt faglig og personlig udvikling, hvilket alt sammen er processer, der løbende finder sted. Der er således også inspiration at hente for dig, der allerede har gennemgået en del af sygeplejestudiet, eller for dig, der arbejder med sygeplejestuderendes læring enten i forbindelse med den teoretiske eller den kliniske del af uddannelsen.

Fra elev og lektier til studerende og studier

At tage rejsen gennem sygeplejerskeuddannelsen indebærer en status som studerende. Som studerende arbejder du med læring styret mod uddannelses mål. I rollen som studerende arbejder du med læring, som adskiller sig fra rollen som elev ved gymnasiale uddannelser, hvor det primært din lærer, der var ansvarlig for at give dig lektier for, og de opgaver, du skulle løse, havde fokus på emner inden for mange forskellige områder.

Sygeplejerskeuddannelsen er et studium ved en videregående uddannelse. Derfor vil de opgaver, du skal arbejde med,

i høj grad handle om at fordybe sig i forskellige faglige problemstillinger, som inddrager den viden og de fagområder, som er direkte relateret til sygeplejeprofessionen. Du vil skulle arbejde med viden og metoder for at mestre at blive professionel sygeplejerske. Hovedsageligt vil du komme til at arbejde med det faglige stof på en problemorienteret måde. At arbejde problemorienteret betyder, at du undersøger og argumenterer omkring et sygeplejefagligt problem og inddrager relevante metoder, teorier og begreber fra sygeplejefagets vidensområder.

Som studerende er det dit eget ansvar at lære det påkrævede. I den forbindelse er det dit ansvar at forberede dig til forskellige læringsaktiviteter, som sygeplejerskeuddannelsen og klinikken har planlagt. Ofte må du selv søge relevant litteratur forud for en aktivitet. Det kan fx være relevant at søge faglitteratur eller forskningslitteratur, som du kan understøtte dit aktuelle læringsfokus med. Emnet litteratursøgning vil blive uddybet i kapitel 2.

Ser du på de fastlagte studieaktiviteter, som sygeplejerskeuddannelsen har planlagt for dig, kan det måske umiddelbart virke, som om du har meget fritid. For at få et mere retvisende billede af studiebelastningsgraden, skal du imidlertid medtænke, at der til de planlagte og synlige studieaktiviteter knytter sig forskellige andre læringsaktiviteter, som du selv har ansvaret for at planlægge. Det kan være litteratursøgning, biblioteksbesøg, læsning, notater, e-læringsaktiviteter, refleksioner og studiegruppearbejde. Regn med, at en studieuge gennemsnitlig svarer til ca. 40 timers studieaktivitet (Danske Professionshøjskoler 2018). Du kan også læse mere om studieaktivitetsmodellen i kapitel 2. Dertil kommer, at du også skal have tid til sociale aktiviteter med studiekammerater, venner og familie samt evt. studiejob og fritidsaktiviteter.

Det er dig, der har ansvaret for at planlægge din tid. Det kan derfor være en rigtig god idé, at du bevidst foretager prioriteringer mellem tid til studiet, studiejob og fritidsliv – især i den første studietid, hvor der er mange nye ting i spil.