GAFFA marts 2016 by GAFFA

MARTS 2016 GRATIS UDGAVE #370

SKANDINAVIENS #1 MUSIKMAGASIN

MØDTE SUNE WAGNER OG FANDT SIG SELV

Mads Langer Fotograferet af Morten Rygaard

ANNIKA AAKJÆR, HYMNS FROM NINEVEH, VINYL – ÅRHUNDREDETS COMEBACK

Ikke nok med at du har skabt

Med upassende rytmik og tung bas

optøjer, smadret hotelværelser,

har du fået guldkæde- og hætteklædte

fået selv små piger til at tatovere

møgunger til at danse i gaderne

sig og gifte kvinder til at kigge

fra Bronx til Bogense, og selv

længselsfuldt efter liderlige

en begravelse kan du ikke holde

popsangere i hobetal. Ikke nok

snitterne fra.

med at du, med den uopdragne

Nej.

møgunge Wolfgang Mozart i

Nu er du også begyndt at

spidsen, har bragt folket i affekt

fylde vores huse på trådløs

siden renæssancen, og lad os

vis. Hvert eneste lillebitte rum

heller ikke glemme balladen,

bliver ramt, når du mageligt breder

da du voldtog selve den stolte

dig ud over samtlige kvadratmeter,

amerikanske nationalsang, Star Spangled Banner, under en særlig komsammen i Woodstock i 1969, nej, ikke nok med det...

ig nå at købe Du kan stad hvid finish 1i S EO to to styk H lav pris. Med ik lig ro ut lt us m s til en he lø åd du få nem tr HEOS 1 kan gte stereolyd i ét rum. æ r le i to rum el

2 STK

1.998,- SPAR 1.000,-

med din kraftfulde lyd og din insisterende brugervenlighed. Åh, Musik. Du er ikke rigtig klog. Det er derfor vi elsker dig.

ALTID 3 ÅRS GARANTI – LYT FØR DU KØBER Hi-Fi Klubben er stedet, hvor du finder alle de fede streamingløsninger. Afsted med dig!

FIND VORES 30 BUTIKKER PÅ HIFIKLUBBEN.DK - TLF . 70 80 90 00

INDHOLD Løst 22|SPOT Mød Alesso, Wangel og Bisse

28|MADS LANGER Færdig med at please andre.

34|COMEBACK TIL VINYLEN Sig goddag til knitren og støj. Vinylen er tilbage.

38|ANNIKA AAKJÆR Tid til at gøre sig mere umage end før.

42|HYMNS FROM NINEVEH Droppet af sit pladeselskab for at lave søndagsmusik. Vi elsker søndage.

42|FINALEN Nikolaj Lie Kaas

Fast 07|INTRO 43|ANMELDELSER 54|DEMO 56|LIVE

“De sidste par år har jeg tillært mig en større ydmyghed omkring, at ting ikke bare sker af sig selv.” ANNIKA AAKJÆR, SIDE 38

Billede: Morten Rygaard MARTS 2016

W W W. G A F F A . D K 3

AMAZING SOUND INCREDIBLE PURPOSE GAFFA Vester Allé 15 8000 Aarhus C Tlf.: 70 27 06 00 www.gaffa.dk

R E DA K T I O N E N Ansvarshavende redaktør Peter Ramsdal peter@gaffa.dk Webredaktør Ole Rosenstand Svidt ole@gaffa.dk Art Director Nikolaj Lassen nikolaj@gaffa.dk Forsidefoto Morten Ryberg Ord

Ras Bolding, Jens Dræby, Mikkel Elbech, Christian Erin-Madsen, Henrik Friis, Michael José Gonzalez, Hansen, Torben Holleufer, Andy Højholdt, Pelle Sonne Lohmann, Finn P. Madsen, Mikkel Falk Møller, Simon Nielsen, Kristian Bach Petersen, Jan Opstrup Poulsen, Keld Rud, Rune Schlosser, Rosa Louise Stilgren, Espen Strunk, Ole Rosenstand Svidt, Henrik Tuxen, Emil Byskov Valnert og Peter T. Aagaard

Billeder

Jacob Dinesen, Christian Hjorth, Steffen Jørgensen, Morten Rygaard og Anders Teibel

ANNONCERING Salgschef Martin Enggaard maen@gaffa.dk annoncer@gaffa.dk Tlf.: 70 27 06 00 Online mediaplan: media.gaffa.dk

DISTRIBUTION OG LOGISTIK Mikkel Kirchhoff distribution@gaffa.dk Tlf.: 86 75 72 01

G A F FA P LU S

Kontaktperson Svend Georg Jørgensen plus@gaffa.dk gaffa.dk/plus / Tlf.: 86 75 72 02

UDGIVER

GAFFA DK Aps Vester Allé 15 8000 Aarhus C Direktør Robert Borges robert@gaffa.dk Økonomi Peder Gjervig peder@gaffa.dk

TRY K Stibo Graphic Deadline næste nummer: 1. april Næste udgave af GAFFA udkommer 11. marts

LSTNSOUND.DK

R ÄV E N B AC K PAC K

EN ENKELT WEEKEND ER IKKE NOK for mange af os spænder dagligdagens pligter ben for planerne om at komme ud i naturen. Men heldigvis kan den nye Räven-rygsæk forvandle den tid, vi bruger på kontoret og på at pendle, til eventyr oplevelser i hverdagen. Den har tilstrækkelig plads til alle arbejdspapirerne, telefonen, den bærbare computer og madpakken. Men det bedste

er, at den er fremstillet med samme kvalitet og hensyn til bæredygtighed som alle de andre rygsække i Fjällrävensortimentet. Og så kan den bruges alle ugens syv dage.

www.fjallraven.dk

RE . . . AND 156 MO

INTRO Billede: Mattia Abeni / Copenhagers

WhoMadeWho rammer DR Koncerthuset UNIKT SAMARBEJDE MED RED BULL MUSIC ACADEMY VISER NYE SIDER AF DET INTERNATIONALE DANSKE NAVN. GAFFA VAR MED I STUDIET I AMSTERDAM MED TRIOEN, DER BÅDE FORBEREDTE EN UNIK EVENT OG GAV PRØVER PÅ DET KOMMENDE ALBUM. ATLANTISPLEIN ER EN plads i et af de hypermoderne nye kvarterer, der over de sidste årtier er skudt op i Amsterdam, ikke langt fra bymidtens kanaler. Her ligger Q-Factory, som er et kulturhus i musikkens tegn, og her har energidrikkoncernen Red Bull et hyggeligt studie, der i starten af marts rummede to gange Tomas, Høffding og Barfod, samt Jeppe Kjellberg alias WhoMadeWho i færd med at forberede en unik event. For den 11. marts rammer trioen DR Koncerthuset med et koncert, der ikke kun præsenterer det unikke band med venner som engelske SOHN alias Christopher Taylor i omgivelser, der bliver udnyttet til fulde, men også giver et fingerpeg om, hvilket brag af en plade, der er i vente i slutningen af året. I studiet er der travl aktivitet. Guitarist Jeppe Kjellberg står inde bag glasset og indsynger dybt soul’ede linjer, mens hans musikalske tvilling, bassist og

MARTS 2016

sanger, Tomas Høffding, med trademarkhatten på sned coacher løs. Den nye sang er melodisk hitmanna, og sangen udvikler sig markant take for take. Kritikken er konkret, og efter få takes sidder den i kassen. Høffding ser på Tomas Barfod, der har været ved at mikse et andet nummer på sin Mac og siger: ”Hvad så nu? 27’eren?” De tre har cirka 30 numre med i studiet i Amsterdam og er overraskende langt med det hele, som for vores ører har højt, højt niveau. De hollandske teknikere er behørigt imponerede over et band, som ved, hvad de ved, og som unisone som en krop arbejder, selv om de så tydeligt er tre stærke personligheder. Øjeblikket efter er alle tre musikalske brødre bøjet over stabelen af gamle analog-synthesizere, som er en af de ting, der gør studiet i Amsterdam så eftertragtet for bandet. Fotografen og jeg er lige landet fra København, og snart ta-

ger bandet et pause i den lille sofa, hvor nærende mad fra den lokale veganerdeli er menuen. Her snakker vi om den kommende koncert i København, for er man i DR Koncerthuset, skal man vel have symfoniorkester, eller hvad? – Vores symfoniorkester er jo synthesizere, som jo også er en af grundene til, at vi er taget herned til Amsterdam, at der er alle de der gamle analog-synth’er. Så kort sagt er vores drøm at gå den vej: der skal være mange synth’er!, beretter Tomas Høffding. Hvad med den nye plade? I synes at være ret langt..? – Koncerten har intet med den nye plade at gøre, fastslår Tomas Høffding, men omgående supplerer Tomas Barfod: – Der et par numre af de nye numre, som vi tænker vil egne sig meget godt..! Og de andre bekræfter entusiastisk. Og så taler vi om SOHN, der kommer over fra Los Angeles for at være med i København:

– Det samarbejde, der bliver med ham til livekoncerten, tænker vi også at udnytte, når vi laver pladen, så han kan komme med ind over, når han kommer til Danmark for at øve. Vi skal have lavet et track med ham, det er ambitionen, siger Jeppe Kjellberg. Koncerten med WhoMadeWho i DR Koncerthuset den 11. marts har endvidere det hollandsk/iranske popstjerneskud Sevdaliza og den danske lydmager Taragana Pyjarama, alias Nick Kold Ericksen, med som gæster. Det er ved at være skumring i Amsterdam. Bandet har nået en masse og har endnu en studiedag i morgen. De snakker indbyrdes koncentreret. Næste job er i Dubai og så skal de til København. Tre individualister med en unik følelse af fællesskab. Konkrete og dansk afslappede i unikt miks. Hollænderne er imponerede. Vi ser bare frem til 11. marts. Torben Holleufer W W W. G A F F A . D K 7

INTRO

Min Playliste ALBERT (BENAL) Rangleklods – Broke Desværre ikke en gruppe, jeg har fået dyrket nok. Fantastisk behersket og gennemført produceret pop musik med tilhørende sexet mandevokal. Jeg elsker det sparsomme saxofon-sample. Det er vigtigt med humor i musikken. Sevdaliza – That Other Girl Forfriskende take på den 808-inspirerede lyd, der florerer i øjeblikket. Meget ”classy” og enkelt skruet sammen. Dynamikken i produktionen er helt overlegen. Stort og småt på samme tid. Jacob Bellens – Champion Sounds Jeg er fuldstændig smask forelsket i Jacobs vokal. Sådan er det bare. Man skal lige huske at lytte til hans nye album, men jeg vender alligevel altid tilbage til det her nummer. Akkord-rundgangen får mig til at tænke på The Roots’ The Seed, hvilket bare gør det hele endnu mere charmerende. Tom Vek – Someone Loves You Uha, jeg lyttede meget til Tom Vek, der midt i 00’erne. De larmende kælderproduktioner i pop-outfit og den henslængte, ”ligeglade” vokal gør det stadig for mig. Han minder mig en om tidlig og skramlet udgave af Beck. Evigt ung. Den sørgmodige og opportunistiske stemning er lige i skabet. Miike Snow – Vase Ikke nær så radiovenlig som numrene fra deres første plade. Det er ”klassisk” popmusik 2.0, hvor referencerne er brudt op og samlet igen på en ny måde. Som altid er vellyden helt i top. Katy B, Four Tet, Floating Points – Calm Down Tre tunge spillere fra engelske klubscene er samlet på det her sløve house-track - i den dybere ende. Dejligt at høre både Four Tet og Floating Points en smule ude af deres element. Det er lidt lettere tilgængeligt end normalt. Katy B er ikke nogen gudsbenådet teknisk sangerinde, men hiver den hjem på charme og sjæl. R. Kelly – Poetic Sex Jamen, der er ikke så meget at sige. Titlen siger det meste. Kongen af slesk, poleret r&b brækker det ned. Som så ofte handler det om hans fortrinlige evner ud i kønslig omgang og store kærlighed til det modsatte køn. The Bug feat Inga Copeland – The Fall Det skal høres højt. Meget højt. Den svært gode og enkle basgang er ALT og det hele ender i fantastisk smuk kaos og larm. The Bug har alle dage haft den vildeste lyd. Billede: Josefine Eliasson

Hør Playlisten på gaffa.dk/playlister

W W W. G A F F A . D K

Kør i Christophers limousine hele natten CHARMETROLDEN ER KLAR MED ENDNU EN SINGLEFORLØBER FOR SIT TREDJE ALBUM, DER ER LIGE OM HJØRNET. CHRISTOPHER ER AKTUEL med singlen Limousine, indspillet med den norske rapduo Madcon. Sangen er efterfølgeren til hittet Tulips, der udkom i august 2015 og er anden single fra Christophers endnu unavngivne tredje album, der udkommer til foråret. Et album, der følger op på det succesfulde Told You So (2014), som fik guld for 20.000 solgte eksemplarer. Vi har fanget Christopher til en snak om den nye single. Hvordan er din nye single Limousine blevet til? – Min producer Frederik Nordsø fandt klaverriffet på en gammel lp-plade og samplede det til ukendelighed, og det havde en 60’er-vibe, der lød af optur og sommer. Da jeg hørte det, flød det ud af mig med en spoken word-agtig tekst, og så skrev nummeret næsten sig selv, selvom jeg også fik hjælp af min amerikanske sangskrivermakker Clarence Coffee Jr. – Da vi fandt på linjen ”jump on my limousine and ride on it all night long”, var det en grineren metafor, vi bare ville brygge videre på. Jeg kan lettere skrive en tekst, hvis jeg forestiller mig en musikvideo, så det gjorde jeg og tænkte på et Great Gatsby-agtigt univers med stilfulde kjoler og fyre i tuxedos, rigtig old-school. Sangen handler om en kvinde, der er en beauty queen og kan få lige, hvem og hvad hun vil, og måske er lidt en gold digger. Det hele er skrevet med et glimt i øjet. Du har indspillet sangen med den norske rapduo Madcon. Hvordan kom de med på nummeret?

– Vores pladeselskab Warner satte os i forbindelse med hinanden, fordi de troede, vi ville være et godt match, og det var vi også. Nummeret var næsten færdigt, og jeg regnede egentlig bare med, at de ville sende 16 takters rap, men de fandt også på den indledende hookline med ”She wants it all night”, og det var jo bare en ekstra bonus. Det er en superfængende linje. Har I så talt om sangens indhold, eller har de bare selv fundet på det, de ville rappe? – Sangens tema var jo temmelig åbenlyst, og de har selv fundet på teksten. Det er sådan, man gør, når det handler om features. Kan du ellers afsløre lidt om dit kommende album? – Ja, det kommer til foråret, og det kommer til at indeholde lidt af hvert, både nogle urban-ting, nogle sange, hvor det kun er mig og en guitar og noget tropical house, men jeg føler mig meget hjemme på det hele. Der er en rød tråd, og det er mig. I øvrigt medvirker norske Matoma også på et nyt nummer, vi har lige indspillet det. Der er mange fede norske navne på musikscenen lige nu, heja Norge! Lige nu er vi i den afsluttende fase, hvor albummet skal mikses og masteres, så det er fløjlshandsken i den ene hånd og øksen i den anden. Vi har indspillet 15 numre, og der skal maksimalt være 13 på albummet, så vi skal til at skære. Det er kill your darlings. Ole Rosenstand Svidt

MARTS 2016

Smukfest Skanderborg 31. juli – 7. august 2016

Udsolgt af næsten alt – tjek smukfest.dk for evt. ledige søndagsbilletter

31. juli – 2. august

LIVECAMP PÅ KÆRLIGHEDEN

FESTIVAL WARM-UP PÅ KÆRLIGHEDEN MED LIVE CAMP OG FINALE I KARRIEREKANONEN. MØD VÆKSTLAGET I DANSK RYTMISK MUSIK MED 26 UPCOMING BANDS OG SOLISTER. onsdag 3. august

RIHANNA · MARTIN GARRIX KIM LARSEN · MADS LANGER · DE ENESTE TO · SABATON US

DUBIOZA KOLEKTIV · WALTER TROUT · KATINKA · GILLI · VELVET VOLUME · LISS · THE POWLS · M.FL. BIH

torsdag 4. august

KYGO JESS GLYNNE · NIK & JAY · UKENDT KUNSTNER · TURBOWEEKEND · TOPGUNN N

ELECTRIC GUITARS · LARS LILHOLT BAND · FALLULAH · PEDE B & DJ NOIZE · NICK SWAY · BLAUE BLUME · BROWN SABBATHUS CISILIA · DÚNÉ · JACOB BELLENS · JONAH BLACKSMITH · LYDMOR & BON HOMME · ZIDIDADA · HVERDAGENS HELTE OG M.FL fredag 5. august

SIA · STING D-A-D · THE MINDS OF 99 · GNAGS · JULIAS MOON VS. SCARLET PLEASURE AUS

STINE BRAMSEN · TOOMANYLEFTHANDS · KONGSTED · FLER FARVER · THE BLUE VAN · KREBSFALCH · MELLEMFINGA’MUZIK PHLAKE · AV AV AV · CHOIR OF YOUNG BELIEVERS · ALEX VARGAS · LOVE SHOP · THE ENTREPRENEURS · ALMOST AC/DC · M.FL. lørdag 6. august

AXWELL INGROSSO · MACEO PARKER DIZZY MIZZ LIZZY · SUSPEKT · SAYBIA · GO GO BERLIN · PAUL YOUNG

SEBASTIAN · MARVELOUS MOSELL · DE UNDERJORDISKE · STAND UP FOR SKANDERBORG · DJÄMES BRAUN · LIS SØRENSEN AURA · D/TROIT · SAVEUS · BENAL · ODENSE ASSHOLES · RED WARSZAWA · KLUB 27 · M.FL.

TV•2 & SPECIAL GUESTS CHRISTOPHER · S!VAS · MAGTENS KORRIDORER FT.ØSTKYST HUSTLERS søndag 7. august

CITYBOIS · JOHNNY MADSEN BAND · PAGE FOUR · HASAN SHAH · BEST OF BOWIE · THE BLUES OVERDRIVE · MADCON AARHUS SYMFONIORKESTER · M.FL.

KONFERENCIERS: SØREN RISLUND, PETER PALSHØJ, SIMON JUL, ADAM DUVÅ HALL, JØRN THE WONDER POWL ANDERSEN, CARSTEN HOLM, GYRITH CECILIE ROSS OG ANDREW MOYO

smukfest.dk

SMUKgaffa_mar.indd 1

17/02/2016 09.19

INTRO Palace Winter Den dansk/australske duo Palace Winter udgav i efteråret sin debut-ep og har god vind i sejlene med deres sprudlende og energiske indierock, som i den grad fungerer live. Sangskrivningen er af høj kvalitet, og de soniske guitarflader skinner om kap med de elektroniske elementer og skaber sammen med de sugende vokalharmonier en heftig gnistrende energi. Folk i salen er helt på, og der bliver rocket igennem fra start til slut.

NORDKLANG FESTIVAL

Wangel Danske Wangel, som sidste år storhittede med singlen Seoul, er snart klar med debutalbum og en længere Danmarksturné. Inden da var han på schweizisk visit, og koncerten starter med et brag, da Peter Wangel kommer hoppende op på scenen nede fra publikum og straks går i gang med at servere lækker electro-pop og kække danse-moves, mens de to andre bandmedlemmer leverer heftige beats og bund på trommerne og den store synthesizerpark. Bandet er i den grad på og får straks skabt en fest foran scenen. «We got all the night to party!» bliver der skrålet i mikrofonen, mens der skåles ivrigt med publikum, og stroboskoplyset skærer igennem salen.

DEN LILLE SCHWEIZISKE FESTIVAL MED HANG TIL NORDISK MUSIK FOREGIK I ST. GALLEN 19.-20. FEBRUAR. GAFFA VAR MED, OG HER ER FEM AF FESTIVALENS HØJDEPUNKTER

Nordklang Sessions Syv forskellige musikere fra Danmark, Norge, Færøerne, Island og Schweiz er blevet sat sammen i fem dage for at skabe helt ny musik til en gammel stumfilm med den danske superstjerne Asta Nielsen. Musikerne kender ikke i forvejen hinanden, men har arbejdet intenst hele ugen for at nå deadline,

HØJDEPUNKTER FRA …

der bliver præsenteret for en udsolgt sal. Musikerne består blandt andet af islandske Helgi Jonsson, danske Band Ane (billedet) og norske Therese Aune, og resultatet er virkelig imponerende med et meget stemningsfuldt og dramatisk soundtrack fyldt med smukke vokalharmonier. Et spændende og unikt projekt og nogle vellykkede nye nordiske samarbejder er hermed grundlagt. St. Gallen Den lille idylliske by ved foden af Alperne og den gigantiske Bodensø er en ægte Schweizisk perle og turen værd i sig selv. Når man går rundt i byen, er det lidt som at være på besøg i et frilandsmuseum eller Den Gamle By i Aarhus. Byens helt store trumfkort og stolthed er det grandiose katolske kirke- og klosterkompleks Abbey of St. Gallen fra år 719. Komplekset er en del af UNESCOs verdensarv og indeholder blandt andet det ældste bibliotek nord for Alperne, et bibliotek som i den grad er et besøg værd. Lige så snart man træder ind i det over tusind år gamle bibliotek, føler man sig hensat til en anden tid, og salen kunne uden problemer blive brugt som en stemningsfuld kulisse til den næste Harry Potter-film. En unik location at være på festival i. Togturen fra Zürich Indrømmet: der er muligvis ikke meget rock ’n’ roll over et tog. Men den en time lange togtur fra Zürich til St. Gallen må alligevel med. I modsætning til DSB’s storosende og larmende dieseltog kører togene her på strøm og bevæger sig næsten lydløst og elegant gennem det sneklædte schweiziske landskab med nåleskove og bjerge i horisonten. På første etage er udsigten formidabel, og her kan man sidde i togets spisevogn og få serveret frisklavet kaffe i lænestole ved cafebordene med hvid dug på. At billetten samtidig er billigere end en tilsvarende hos DSB siger meget om serviceniveauet i Schweiz sammenlignet med det danske. Mikkel Falk Møller

ALBUM PÅ VEJ

THE JOY FORMIDABLE

PET SHOP BOYS

YEASAYER

Titel: Hitch Facts: Walisiske The Joy Formidable slog igennem tilbage i 2013 med The Big Roar, hvor deres tunge og melodiske rockmusik blandt andet bragte dem med som opvarmning for Editors. Wolf’s Law fra 2013 var ikke så stort et hit, så det bliver spændende, om dette tredje udspil bliver et make eller break album for Ritzy Bryan og hendes band. Udgivelse: 25. marts Numre: A Second in White, Radio of Lips, The Last Thing on My Mind, Liana, The Brook, It’s Started, The Gift, Running Hands With the Night, Fog (Black Windows), Underneath the Petal, Blowing Fire og Don’t Let Me Know. Bonusinfo: Sidste sommer, da det blev annonceret, at tv-serien Twin Peaks vendte tilbage, lagde The Joy Formidable et cover op af Angelo Bandalamentis temanummer op på deres site.

Titel: Super Facts: Med Pet Shop Boys ved man bare, at det skal være en titel på et enkelt ord og denne gang er det Super. Neil Tennant og Chris Lowe har indspillet albummet sammen med popgeniet Stuart Price, også kendt som Jacques lu Cont, der har arbejdet sammen med alle fra Madonna til Take That og Kylie Minogue. Numre: Happiness, The Pop Kids, Twenty.something, Groovy, Pazzo!, Inner Sanctum, Undertow, Sad Robot World, Say it to Me, Burn og Into Thin Air. Udgivelse: 1. april Bonusinfo: Første udspil fra Super, Inner Sanctum, er en klassisk Pet Shop Boys ode til clubbing-kultur.

Titel: Amen & Goodbye Facts: Siden Danmark fik smag for Yeasayer, er det gået rigtig stærkt, og til sommer kan man opleve Brooklyn-bandet på årets Northside Festival. Amen & Goodbye er bandets fjerde album og indspillet med producer Joey Waronker, der ud over at producere også har spillet trommer hos både Beck og REM. Udgivelse: 1. april Numre:. 1 Daughters of Cain, I Am Chemistry, Silly Me, Half Asleep, Dead Sea Scrolls, Prophecy Gun, Computer Canticle, Divine Simulacrum, Child Prodigy, Gerson’s Whistle, Um, Cold Night og Amen & Goodbye. Bonusinfo: Albummets cover er prydet af skulpturer, skabt af kunstneren David Altmejd. De går igen i videoen til første udspil fra albummet, nummeret I Am Chemistry.

10 W W W. G A F F A . D K

THE LAST SHADOW PUPPETS Titel: Everything You’ve Come to Expect Facts: Hvor Alex Turner de seneste år er hoppet fra succes til succes med Arctic Monkeys, har der været mere stille om hans skyggekompagnon Miles Kane, der både har haft udspil ude som solokunstner og med bandet The Rascals, uden nævneværdig stor succes. Så mon ikke mindst han er glad for, at der er endnu en omgang Last Shadow Puppets på bedding – vi er i hvert fald. Udgivelse: 1. april Numre: Miracle Aligner, Dracula Teeth, Everything You’ve Come to Expect, The Element of Surprise, Bad Habits, Sweet Dreams, TN, Used to be my Girl, She Does the Woods, Pattern og The Dream Synopsis. Bonusinfo: Rygterne om dette album startede helt tilbage i 2009, og det er indspillet sammen med Simian Mobile Discos James Ford.

THE DANDY WARHOLS Titel: Distortland Facts: Portland-stenerne i The Dandy Warhols er lige så langsomt gledet bagefter deres gamle venner/ rivaler fra The Brian Jonestown Massacre, når det kommer til succes og anderkendelse. Dette er dog stadig deres imponerende tiende udspil og kommer 19 (!) år efter deres gennembrud med single Not if You Were the Last Junkie on Earth. Udgivelse: 8. April Numre: Search Party, Semper Fidelis, Pope Reverend Jim, Catcher In The Rye, Give, STYGGO, You Are Killing Me, All The Girls In London, Doves og The Grow Up Song. Bonusinfo: Albummet blev i første omgang indspillet i frontmand Courtney Taylor-Taylors kælder og det på en kassettebåndsoptager fra 80erne.

MARTS 2016

SPOTFESTIVAL SPOTFESTIVAL SPOTFESTIVAL SPOTFESTIVAL AARHUS - DENMARK AARHUS - DENMARK

28. APR - 1. MAY 2016 28. APR - 1. MAY 2016

ABONNÉR KUN 29,- PER MÅNED

M A RT

DIN SK A N

S AVIEN

#1 M U

GA SIN SIKMA

MØDT

E E SUN

F o to g

ANNI

K KA AA

HYMN JÆR,

M S FRO

E LV S IG S

r e g n La

NDT O G FA GNER

s d a M Bestil på gaffa.dk/plus

IS GR AT S 2016 70 VE # 3 U DG A

ra fe re

o rt e t af M

NIN

aa n Ryg

L , VINY EVEH

U – ÅRH

ME TS CO REDE

BACK

INTRO

minus til plus

Månedens hot og not – det tænder redaktionen på, og det tænder vi af på. Det kan godt være, han kun spytter mesterværker ud, men kunne Kanye ikke spare os for alt den trollen om titler, Cosby og andet gøgl?

Eagles of Death Metal spiller igen. Man kan ikke holde et godt band, eller musikken, nede.

Coldplays optræden til Super Bowl led, desværre, under noget ærgerlig lyd. Det var bare Beyonces show. At Lady Gaga, med alle sine imageskift, er Bowie-fan kommer næppe bag på nogen – nu har hun også en Aladdin Sane-tatoo til at bevise det.

Elton John mener ikke at Rolling Stones er relevante længere. Derudover fortæller nyhederne, at Elton John er flyttet ind i et glashus.

Normalt griner vi ikke ad folk der mister 15 millioner dollars. Men hvis historien om Martin Shkrelis forsøg på at ene-købe Kanye West nye album, og efterfølgende blive snydt for millioner, er sand, er det lidt megasjovt.

Lukas Graham har verden for sine fødder. Topplaceringer både i USA, England og Australien. Ikke set meget vildere siden Aqua.

Mick Jagger, Martin Scorsese og titlen Vinyl. Det må jo bare være godt. MARTS 2016

Engelske Viola Beachs forfærdelig dødsulykke var et grumt eksempel på en musikkarriere, der er ovre, inden den overhovedet kom i gang.

Og mere Kanye West. Hvad er meningen med at trække sit album tilbage fra salg efter fem dage. Jeezus! W W W. G A F F A . D K 13

INTRO

“Vi gik med Panamah, som scorede point på både at kombinere vores navne og se godt ud på skrift.”

panamahsvarer PANAMAH ER AKTUELLE MED EP’EN LIDT ENDNU, OG I DEN ANLEDNING SVARER MEDLEMMERNE PÅ EN RÆKKE SPØRGSMÅL FRA GAFFAS LÆSERE

Amalie: – Der er medpublikummer, som ikke yder musikken og musikerne den respekt, de fortjener. Klarest for mig står min oplevelse til Coldplays koncert i Parken, som ellers var en god koncert, men hvor jeg fik et mindre udbrud på tre mænd, som syntes, de ville spolere koncerten med at stå og råbe og smadre en ballon rundt imellem sig selv og andre publikummer under blandt andet The Scientist – der blev jeg træt! Hvilke danske kunstnere er jeres favoritter? (Sofie via Facebook)

Havde I andre bandnavne i spil, før i besluttede jer for Panamah? (Jens via Facebook) Anders Christensen (dj og producer, red): – Så vidt jeg husker, havde vi faktisk gang i en længere brainstormproces og et par A4-ark med idéer. Med i opløbet var for eksempel det noget tidstypiske og gøglede ”Ekko Ekko”, men vi gik med Panamah, som scorede point på både at kombinere vores navne og se godt ud på skrift. Hvad er den dårligste oplevelse, I har haft til en koncert? (Peter via Facebook) Anders: – Jeg har en eller anden idé om, at jeg har stået foran Orange Scene på Roskilde og følt, at jeg var fra en anden planet end de 80.000 andre, som stod og var helt oppe at ringe over en eller anden headliner. Navnet må jeg dog have lykkeligt glemt... Peter: – Jeg husker, at vi 2013 skulle til Greve og spille i Portalen. Da vi kom frem, fandt vi ud af at koncerten var aflyst på grund af orkanen ”Bodil”. Det var en ret dårlig koncertrelateret oplevelse. 14 W W W. G A F F A . D K

Anders: – The Minds of 99, Blaue Blume og Buzz Machine. Peter: – Der er selvfølgelig de bundrutinerede som Larsen, CV. og Mogensen. Af mere nutidige er det Nik og Jay og Sivas for mig. Amalie: – Da jeg var lille, var jeg fuldstændig skudt i TV-2, og deres album Kys Bruden var det første, jeg købte – 10 år og for egne lommepenge! Og så er jeg også vild med Quadron – de har simpelthen de lækreste kompositioner og produktioner. Kan I leve af musikken? (Thomas via Facebook) Anders: – Ja… Spørgsmålet er nok nærmere, om man er tilfreds med den levestandard, der så følger med, haha! Hvad er den underligste oplevelse, I har haft med en fan? (Mads via Facebook) Peter: – Forleden dag var der en brasiliansk gut, der skrev på vores Facebook, at han er meget glad for vores dansksprogede musik. Og i det hele taget er der vist en

del i Brasilien, der lytter til os. Det er lidt underligt, for ingen ved, hvordan vores musik er endt i Brasilien, men det er underligt på en fed måde, naturligvis. Hvordan havnede I på den seneste TV-2-plade? Og hvordan er Steffen Brandt i virkeligheden? (Dorthe via Facebook)

Anders: – De spurgte os simpelthen, om vi havde lyst. Det var en rigtig god oplevelse. Alle havde en virkelig god forståelse for hinandens kreative proces, og selvom det i bund og grund var et TV-2 nummer, var de meget åbne for forslag og kreative input. Det var også en fornøjelse at arbejde sammen med Maskinen og Mads Bjørn på produktionssiden. Peter: – Ja, og i virkeligheden er Steffen Brandt en anelse højere, end man regner med. Amalie: – Nu er jeg jo inkarneret TV-2-fan, så da selveste TV-2 kontaktede os og ville lave noget med os, var det lidt svært at tro på. Havde nogen, dengang jeg dagligt skrålede med på Kys Bruden, Yndlingsbabe og alle de andre, fortalt mig, at jeg en dag ville synge med Steffen Brandt, var jeg nok hoppet op i loftet. Og de var heldigvis lige så flinke og hyggelige, som man håbede på. Hvad skal der ske resten af året? (Emil via Facebook) Peter: – Vi har faktisk ikke en forkromet plan. Vi skal ud at spille lidt til sommer, men det er sådan set det eneste, der er planlagt.

MARTS 2016

#JACKROCKSDK

SHARE YOUR SPIRIT AT facebook.com/JackDanielsDanmark

YOUR FRIENDS AT JACK DANIEL’S REMIND YOU TO DRINK RESPONSIBLY. JACK DANIEL’S AND OLD NO. 7 ARE REGISTERED TRADEMARKS OF JACK DANIEL’S æ2016.

www.responsibledrinking.eu

EDE N

MÅ N

INTRO

BILLE

DINE BILLEDER

MARTS’ VINDER af seks måneders GAFFA Guld-abonnement er @ gitteroende, fordi konfetti altid er en god idé. Se flere billeder under #gaffadk eller i vores gallerisektion på gaffa.dk. Derudover er det vigtigt, at du gør opmærksom på, om du har rettighederne til det billede du tagger #gaffadk eller om billedet tilhører en anden.

Følg os: @gaffadk Brug:#gaffadk

ALL NAKED, Lørdagens rørende koncert med Turboweekend ”All Naked” og med bedste koncertbuddy @ nikitaselvig #musikhusetaarhus #gaffadk

TAME IMPALA, @gitteroende: Getting welcomed back by Tame Impala and @sorenborkmann isn’t all that bad! #gaffadk

STIG, @frkpiam: Muuuums #disneylandafterdark #gaffadk

STARSTRUCK, @Lakridsroed: Tusind tak @felixevertdrums fordi du gav min veninde den bedste fødselsdagsgave i går på Sønderborghus! Det er ikke tit, at den bette bliver mundlam og genert #gaffadk

STINE BRAMSEN, @thoras75: #stinebramsen i @drkoncerthuset #gaffadk

FANGIRL, @janiesparrow: Just bescause. That’s why! They all deserve to hang on my wall – framed and stuff #gaffadk #edsheeran #5sos

MATOMA, @millebjerregaard: Matoma @vegacph #taktilkulturkassen #gaffadk

RAP COLLAGE, @st2121212: Gilli, Sivas, Kesi og co. Sent i seng og tidligt op #amagerbio #gaffadk

4 UD AF 6, @apperaat.official: The pleasure(?) of reviews? #thewoodentoytruck #gaffadk

LONG HAIR, DON’T CARE, @ photobypeterkirkegaard: Great concert last night. Snapped this little piece of gold #turquoisesun #gaffadk KENTAUR, @teddybjorklund: Vildt fed, musikalsk oplevelse i kosmisk univers #frostfestival #planetariet #gaffadk 16 W W W. G A F F A . D K

MARTS 2016

INTERVIEWS ANBEFALINGER FEDE BILLEDER FESTIVALER I IND- OG UDLAND

FESTIVAL GUIDE ’16

FESTIVALGUIDE’16 UDKOMMER DEN 29/4 KAN DU IKKE VENTE, SÅ BESØG GAFFA.DK/FESTIVALGUIDE ALLEREDE NU.

ER DU INTERESSERET I AT ANNONCERE I FESTIVALGUIDE ‘16, SÅ RING TIL VORES SALGSAFDELING PÅ 70 27 06 00 ELLER SKRIV TIL SALG@GAFFA.DK, INFO: GAFFA.DK/MEDIA

INTRO

essentielle ORD: ROSA LOUISE STILGREN

01 Pillowtalk

Billede: Sofie Amalie Klougart

Zayn Siden Zayn Malik forlod One Direction, har der været tårnhøje forventninger til hans solomateriale. Sidste år underskrev han en kontrakt med pladeselskabet RCA Records, der udgiver soloalbummet Mind Of Mine senere på året. Førstesinglen er den sløvende elektroniske popballade Pillowtalk, der er blevet udgivet under kunstnernavnet Zayn, og som nok skal sætte fornyet blus under bankende pigehjerter.

02 In The Name Of You

Elton John Elton John har ikke mindre end treogtredive albums under bæltet. Det seneste udkom i sidste måned under titlen Wonderful Crazy Night. Tekstforfatteren Bernie Taupin, der står bag sangerens største hits som Tiny Dancer og Goodbye Yellow Brick Road, er endnu en gang med bag styrepinden. Nummeret er en optimistisk popmelodi med vartegnende vokal og klaver i højsædet.

04 Limousine

Christopher feat. Madcon Efter landeplagen Tulips er det danske nuddelhår klar med opfølgeren, der er indspillet sammen med den norske rapduo Madcon. Selvom singlen udkommer midt i vintermørket, er sommerglæden nærværende og stemningen opløftende. Nummeret er anden single fra sangerens kommende album, der udkommer til foråret.

07 Work

Rihanna Det er fire år siden, at Unapolagetic rystede Diamonds og Stay ud af ærmet. Selvom albummet Anti udkom uvarslet, har Rihanna ikke ligget på den lade side. Hun har medvirket på nummeret FiveFourSeconds og udgivet American Oxygen, men overraskende nok kan ingen af dem findes på albummet. Drake medvirker på Work, men også listen over tekstforfattere tæller sværvægtere som Tame Impalasanger Kevin Parker og manden bag The Weeknd, Abel Tesfaye. På papiret kan det umuligt gå galt.

08 Wild Things

03 Going Under

EXEC Veto-sangeren Troels Abrahamsen har mange strenge at spille på. Han har tidligere udgivet solomateriale under kunstnernavnet SuperTroels og I Know That You Know, men også elektroniske udgivelser under eget navn. Nu har han taget endnu en kovending med EXEC, der i et tætbarberet lydbillede stiller skarpt på sangerens vokale styrker. Singlen kan findes på debutalbummet The Limber Real, der udkom i sidste måned.

05 En Dejlig Aften

Katrine Stochholm Den tidligere korsanger, pianist og komponist i Under Byen udgiver sin første single i eget navn. Ved første lyt er der ingen tvivl om, hvor Stochholm tidligere har slået sine folder, og hendes vokal minder endda umiskendeligt om den næsten hviskende røst fra forsangerinde Henriette Sennenvaldt. Det drømmende udtryk rider på højderyggen af støjende beats, og der er grund til at glæde sig til sangerindens debutalbum Danser Til Radio.

06 The World Is Empty

The Raveonettes Forrige år udgav duoen overraskende albummet Pe’ahi, men i år er der andre boller på suppen. I stedet for at servere hovedretten med det samme, har de i stedet lavet en spillested med det mundrette navn RAVE-SOUNDOF-THE-MONTH, der hver måned resten af året vil byde på en ny sang. Første smagsprøve på deres selvudnævnte ”anti-album” har kurs gennem synthpoppen, og hvis den fortsætter, skal det nok blive et godt år.

Alessia Cara I slipstrømmen på successen med singlen Here udgiver den canadiske sangerinde endnu et nummer fra debutalbummet Know-It-All, der udkom i vinter. Singlen fortsætter, hvor Here slap. Cara hylder den frigjorte ungdom, der hellere vil mødes uden for klubbernes dundrende dansegulv.

09 You Got To Say It Loud

Wangel Wangel kom i rampelyset efter udgivelsen af Seoul, der blev P3’s Uundgåelige. Sidste år udgav han ep’en Eternal History, og allerede i år ligger debutalbummet Freedom klar. Den fremadbrusende førstesingle får vist sangerens vokale spændvidde, der bølger frem og tilbage i et opkvikkende lydunivers.

10 Where The Light Gets In 11 Summer Sixteen

Drake Under et radioprogram på OVO Sound Radio løftede Drake sløret for sin seneste single og annoncerede samtidig, at albummet Views From The 6 udkommer i april. Til ære for albumtitlen spillede han nummeret seks gange i træk, så singlen for alvor kunne krybe ind under huden på lytterne. Drake skyder med skarpt mod både Kanye West og Barack Obama i sin teksttunge rap. Det kommende album bliver det fjerde i rækken og udkommer tre år efter forløberen Nothing Was The Same fra 2013.

Primal Scream Sangerinden Sky Ferreira medvirker på singlen, der vil være at finde på orkestrets kommende album Chaosmosis, som forventes at udkomme i løbet af måneden. Selvom det bliver elvte udgivelse fra deres hånd, holdes energiniveauet højt i denne flabede og opløftende popsingle.

Billede: Dan Martensen

18 W W W. G A F F A . D K

Find links til alle tracks på gaffa.dk/11e

MARTS 2016

BEACH HOUSE · BECK THE CHEMICAL BROTHERS DEfTONES · DURAN DURAN IGGY POP · JAMIE XX SIGUR RóS BLOC PARTY · CARIBOU · DAMIEN RICE DEN SORTE SKOLE · DIGITALISM · fLUME JAKE BUGG · LUKAS GRAHAM · MALK DE KOIJN WILCO · YELAWOLf AV AV AV · BERNHOfT · C DUNCAN · THE MINDS Of 99 UKENDT KUNSTNER · UNKNOWN MORTAL ORCHESTRA VELVET VOLUME · YEASAYER ...OG MANGE fLERE

BILLETSALGET ER I GANG PÅ NORTHSIDE.DK

#NS16 NorthSide udvikles i dialog med publikum. Der tages forbehold for ændringer i programmet.

GAFFA PLUS

DAVIIHN ANN ER R T LET BIL

Billede: Ellen von Unwerth

GAFFA Plus er GAFFAs fordelsklub for alle læsere. Opret en gratis profil og få gode tilbud på musik allerede nu. GAFFA.DK/PLUS

FRGIT

GAFFA Library Sessions med Saybia

FR A LE I HE TS R MA

Kom til live-interview, lidt live-musik og måske et snapshot med de to Saybiamusikere Søren Huss og Jess Jensen 15. marts på Frederiksberg Bibliotek. Gratis for GAFFA Guldmedlemmer (begrænset antal).

1. VIND RIHANNA-BILLETTER. RiRi spiller på Refshaleøen 7. juli, og du kan blive den heldige vinder! Deltag på gaffa.dk/plus. 2. TA’ PÅ FESTIVAL MED GAFFA Musik skal opleves på græs! Du får medlemsrabat på bl.a. Northside, Tinderbox, Nibe, Samsø og Spot Festival. Find dem på gaffa.dk/plus 3. FRI FRAGT I GAFFA SHOP Få de nyeste album og film, og dem du aldrig fik købt. Plus-medlemmer får gratis fragt i hele marts. Find din kode på gaffa.dk/plus 20

W W W. G A F F A . D K

MARTS 2016

VERDENS FEDESTE MUSIKSTREAMING HOS TELIA VIND

Fri tale, 4 GB data

149,/md.

Smukfest partoutarmbånd og andre fede Spotify-præmier.

Min.pris 1 md. 257,75 kr.

Inkl. 6 mdr. Spotify Premium

Hos Telia kan du få Spotify Premium med i dit abonnement.

SMUKFEST16

Deltag på www.telia.dk/sp otify

Abonnement: Opr.: 99,-. Betal adm. 9,75,-/md. Spotify: Efter inkl. mdr. 79,-/md. 30 dg.s opsigelse. Konkurrencen slutter den 31/03/16. Vinderen vil blive kontaktet den næste dag.

SPOT

Alesso DANCEMUSIKKENS KRONPRINS ORD: EMIL BYSKOV VALNERT

SVENSKE ALESSO ER med raketfart fløjet mod toppen af musikscenen, hvor han i dag skaber kollektive dansefester på scener fra Coachella til Tomorrowland. GAFFA mødte Alesso i hans hjem på toppen af Hollywood Hills. En millions lys glimter som små stjerner i horisonten af Los Angeles, da jeg møder Alesso i hans villa på toppen af Hollywood Hills, hvor prominente navne som Leonardo DiCaprio pryder naboernes postkasser. Alesso er med rekordfart løbet mod en plads på Walk of Fame, efter hans debutalbum Forever i sommeren 2015 gik verden rundt med hits som Heroes og Under Control. GAFFA møder den 24-årige producer på en kold aften, hvor han er ved at skyde en reklamefilm til de danske tv-skærme. Men historien om Alesso startede dog langt fra de rullende kameraer og prominente adresser i Hollywood.

En kaffe og et mixtape, tak

“Jeg vil gerne være musikbranchens Zlatan Ibrahimovic.”

Alesso var bare 15 år, da folk stadig kendte ham som Alessandro Lindblad i Stockholm og interessen for den elektroniske musik startede med inspiration fra artister som Eric Prydz, Erick Morillo og Roger Sanchez. – Jeg kunne ikke stoppe med at tale om musikken. Jeg ville bare høre mere. Jeg knoklede utallige timer for at lære, hvordan man producerede sine egne sange ved at youtube videoer og tutorials. Det er én ting, at kunne spille et instrument, men en helt anden ting at kunne sammensætte de enkelte dele til en fuld

sang. Det var hårdt i starten. De tunge beats fra den unge Alesso faldt en dag i 2011 i hænderne på Sebastian Ingrosso, der dengang storhittede med Swedish House Mafia. Mødet kom i stand gennem Alessos daværende kæreste, der arbejdede på Café Saturnus i Stockholm. En café, hvor Sebastian Ingrossos far yndede at få sin morgenkaffe. Og en morgen fik han et mixtape serveret med den mørke kaffe, som imponerede. To dage senere stod Alesso i studiet hos Sebastian Ingrosso. – Sebastian Ingrosso var en kæmpe støtte i starten af min karriere. Han har været en mentor for mig og er i dag en af mine bedste venner.

Musikbranchens Zlatan Ibrahimovic I dag er Alesso kommet langt. Succesen fra hans debutalbum Forever drev hitmageren til Los Angeles, hvor han kan være tættere på branchens bedste sangskrivere og artister. Ambitionerne fejler dog heller intet hos den fodboldglade svensker. – Jeg vil gerne være musikbranchens Zlatan Ibrahimovic, proklamerer Alesso. Men som Alesso siger, så kan talent ikke gøre dig til musikbranchens Zlatan. Det kræver arbejde. Benhårdt arbejde. Derfor sidder Alesso hver dag i studiet med branchens HVEM? Alesso er en 24-årig elite. Arbejdet har indtil nu ført til Anthem, som han udgav svensk dj og producer, der på nytårsaften, og nu RED, som bliver offentliggjort via en blev kåret som Global DJ of the Year af MixMag i 2015. tv-reklame. Og i løbet af foråret forventes han at være tilbage med singler med Nick Jonas og Nico & Vinz. HVAD? ALESSO producerer – 2016 bliver et år, hvor jeg vil afprøve nye ting og være efter egne ord energisk dancemere open-minded i min tilgang til musikken. Du kan ikke musik. Det handler om at være forvente, at dine fans vil synes, din musik er det sejeste i til stede i øjeblikket og kunne slippe sig fri på et dansegulv, verden, hvis du kører ud ad samme spor. En rigtig artist forsom han siger. mår at udvikle sig. Så det vil jeg gøre i løbet af 2016. En af de ting, som Alesso gerne vil afprøve er at lave HVOR? ALESSO voksede op musik til en Hollywood-film, efter han nu har lavet musik til i Stockholm, men flyttede i september 2015 til Los computerspillet Payday 2. Og snart vil Alesso også prøve at Angeles. være med i reklameblokken, når han skal forsøge at sælge parfume og voks. Det handler om at gøre det, der inspirerer Forever en, siger han. (Refune Music, – At finde sin indre magi er noget, som alle burde jagte, 2016) ligegyldigt om det er gennem musikken, ved at være kreativ eller bare føle sig elsket. Jeg finder min inspiration, når jeg står på scenen foran mine fans og ser deres reaktion

W W W. G A F F A . D K

MARTS 2016

W W W. G A F F A . D K 23

SPOT HVEM? – Peter Wangel er solokunstner, men musikken bliver til i tæt samarbejde med produceren Kasper Ejlerskov Leonhardt. HVAD? – Stemningsfuld, melankolsk pop. Det er vigtigt for mig at skabe en stemning. Når man selv bliver fanget i en melankolsk stemning, opstår der nogle ting i hovedet, som gør, at man kan reflektere, drømme og håbe. Jeg vil gerne skabe dén stemning, som lytterne selv kan navigere rundt i. HVOR? Opvokset i Birkerød, men bor nu på Frederiksberg i København Freedom (Playground Music, 2016)

På samme måde udflyder hans musik af underbevidste tankestrømme, hvis fornemste opgave er at ramme et nervepunkt og den euforiske stemning, som han selv værdsætter i musik. – Jeg behøver ikke nødvendigvis

“Jeg er ikke en poet. Jeg vil hellere skabe en stemning.”

Wangel I FØLELSERNES VOLD ORD: ROSA LOUISE STILGREN BILLEDE: JONAS JENSEN

FOR TO ÅR siden befinder Wangel sig i en summende sydkoreansk storby. Han har endnu ikke udgivet sin ep Eternal History, men er alligevel blevet anbefalet af den danske ambassade, da festivalen Incheon Pentaport efterspurgte spændende danske navne. Under en afslappende friaften på hotelværelset bliver nummeret Seoul undfanget, en sang der senere får sat Wangel på landkortet, da den stryger ind som P3’s Uundgåelige. To år senere står ”Turen går til Seoul” stadig sikkert placeret på boghylden, da GAFFA møder ham i hans lejlighed i hjertet af Frederiksberg.

Den melankolske forfører Det var først på efterskolen, at Wangel lod sig forføre af musikken og begyndte at skrive sine egne sange. Det var særligt Kashmir og Jeff Buckley, der krøb ind under huden på sangeren, der var betaget af musikkens drævende melankoli. – Jeg blev overmandet af musik, der 24

W W W. G A F F A . D K

gjorde det muligt at drømme sig væk, og som gav mig håb. Jeg kan huske, at jeg lå og kom i en helt euforisk stemning, selvom tonen var melankolsk, og det gav mig håb om en bedre fremtid. Det er heller ikke svært at spore inspirationen i hans egne kompositioner, der på samme måde har et melankolsk tværsnit. –Jeg har ikke bestemt mig for, at min musik skulle være melankolsk, men det er en inspirerende følelse.Jeg er ikke melankolsk, når jeg skriver musik, men kan godt lide at skrive i mørke for stemningens skyld. Jeg vil gerne få folk til at føle det samme, som jeg har følt, når jeg har lyttet til Jeff Buckley og Kashmir og jeg har kunne placere de sider af mig selv i min musik.

Underbevidsthedens talerør Wangel taler i et roligt toneleje og overvejer sine svar grundigt, mens kaffen damper på bordet foran ham.

vide præcis, hvad jeg gerne vil have frem, men det skal lyde godt, og hvis jeg kan mærke en nerve i det, så bliver det blåstemplet. Jeg er ikke perfektionistisk, og jeg er ikke en poet. Jeg vil hellere skabe en stemning. På klaverets nodestativ står debutalbummet Freedom. Et album, der er blevet skabt med produceren Kasper Ejlerskov Leonhardt, som Wangel mødte på en fynsk festival inden gymnasiet. Mens Wangel selv nørklede med musikken inden for hjemmets fire vægge som autodidakt musiker, studerede Kasper på konservatoriet. I dag lægger de begge hjerteblod i musikken og på trods af forskellige indgangsvinkler, er processen både enkel og naturlig. – Kasper har retning og god struktur. Jeg er mere impulsiv og har typisk ingen idé om, hvad jeg gerne vil ende ud med. Jeg går ned i studiet og kan blive meget overrasket over, hvad der kommer ud af den dag. Han er hurtig til at opfange det, jeg kommer med og få sat det ind i en struktur, man kan lytte til. Vi snakker ikke særlig meget, når vi indspiller, men tingene sker meget instinktivt. Det er rart og enkelt. Selvom Wangel blev kendt for den tungsindige single Seoul, har albummet en bredere spændvidde, forklarer Wangel og uddyber: – Det er et meget varieret album. Der er knald på, men også langsomme ballader. Vi havde brug for, at der skulle være mere tempo og lavede et nummer, som vi tænkte kunne passe godt til radioformatet. Det er blevet meget dynamisk, men stadig med en rød tråd. Det er ikke letfordøjeligt, og lytteren får kastet meget i hovedet på én gang MARTS 2016

SPOT HVEM: – Bisse er kærlighedsbarnet, der ikke fik nok kærlighed. HVAD: Historiefortællende og eklektisk postpunk. HVOR: Født og opvokset i Roskilde, men nu bosiddende på Amager. Happy Meal (Eget selskab, 2016)

danske spillesteder, når solsæsonen rammer. Det er på scenen, hvor det personlige træder frem i lyset. Hvor der slås om sig, blødes og transcenderes. – Man har ikke rigtig noget helle, når man stiller sig op på den der scene, og er nøgen foran alle de mennesker. Der er jeg nok lidt af en nymfoman. Det der behov for at klæde sig helt af, fordi man tror på, at der ligger en eller anden sandhed inde bagved. – Jeg vil gerne klæde folk af helt ind til skindet. Jeg vil gerne se dem i øjnene, for det gør man jo ikke så tit,

“Jeg vil gerne klæde folk af helt ind til skindet.”

Bisse DER ER NOGET, DER BLØDER ORD: SIMON NIELSEN BILLEDE: ASBJØRN ROSENLUND

DER VAR INGEN MEDICIN, da GAFFA mødte Bisse på en café på Amager, en lun december-eftermiddag inden jul. Vi måtte ty til den sorte kaffe, der på sin vis gav sit eget indspark i Bisses psyke. Da undertegnede trykkede på diktafonens optagerknap, faldt en excentrisk skikkelse ned over den 28-årige danske sangskriver, hvis borgerlige navn er Thorbjørn Radisch. I denne måned udkommer tredje og sidste led af den skrigende blodtrilogi, Happy Meal. Blodet fra hjertekvalerne udgør nu en hårdfør sårskorpe, og samfundet står herefter for skud. Velfærdssamfundets gader bløder, og kærlighedsbarnet er ved at drukne. – ”Jeg er hjerterkongen, der mistede sit hjerte. Jeg er bløderen, der blødte igennem. Jeg er normflækkeren, der søgte hver en smerte. Jeg er crowdhateren, der druknede i den store masse. Jeg er pigedrengen, der 26

W W W. G A F F A . D K

ikke passede ind i nogens kasse. For pæn til undergrunden, for grim til overklassen”. Det er fortællinger om det almindelige, der præger Bisses skæve postpunk og det lyriske lydunivers. Fortællinger, vi alle kender, men ikke tør tale om. I stedet for behandling, lægger vi en overfladisk forbinding, men hos Bisse flyder blodet vildt. Der slås hul på betændte bylder, og det hele skal dokumenteres. – Jeg er mest optaget af at fortælle historier, musikken er der bare og sætter mine fortællinger i scene. Historier om mig selv og om dig. Om alle dem, der bor på Amager, i København og i verden. Jeg skelner ikke så meget imellem ham og hende. Det hele bliver blandet sammen. For nyligt blev Bisse booket til Roskilde Festival, som et essentielt led i kunstnerens rejsen rundt forbi de

da det er meget forpligtende. Koncertrummet er ligesom kirken, et sted hvor man fordyber sig i højtideligheden ved at give nogle andre ordet. I det danske musiklandskab er Bisse en dugfrisk og til dels sløret skabning, der sidste forår poppede op af æsken med sit første skud fra blodtrilogien. Blodtrilogiens afrunding Happy Meal er en voldelig besked til vores tryghedserotiske samfund. Det er en provokation mod konformiteten og overforbrugskulturen, som vi alle er et produkt af. – Jeg bærer rundt på samfundet, og er enormt præget af det samfund, jeg er vokset op i. Jeg er et velfærdsbarn, jeg er et kærlighedsbarn. Vi er generationen, der har fået så meget kærlighed. Vi har fået i hoved og røv, men vi craver stadigvæk kærligheden. Hvordan opstod idéen til blodtrilogien? – Idéen til trilogien kom, da min kæreste slog op med mig. Det var nok en gave, at hun gjorde det, men det var det fandeme ikke dengang. På det tidspunkt havde jeg skitsen til Happy Meal, og det var planen at indspille pladen sidste forår, men det gav pludselig ikke mening at udgive denne meget udadvendte og politisk indignerede plade. Det falder mig meget naturligt at skrive sange, så da hun gik fra mig, var jeg nødt til at skrive om det. Coveret til Umage er en slags symbol på den smerte, jeg gik igennem. Det er alle sammen nogle plader, der bløder, og det afspejler sig også i mine koncerter. Der går hul på noget, og det kan være smertefuldt, eller det kan være befriende. Men når man bløder igennem kommer man frem til en afklaring – man kommer frem til en sandhedsoplevelse. At bløde igennem er ligesom at transcendere, og jeg er nu forblødt… MARTS 2016

UHØRT

KOM UD MED DIN MUSIK! Vi søger bands og artister, som vil dele deres musik med vores læsere. Upload dine sange og få muligheden for at blive anmeldt, nå tusindvis af nysgerrige musikelskere og få chancen for at blive opdaget af talentspejdere fra pladebranchen. START DIN KARRIERE PÅ GAFFA.DK/UHØRT

I SAMARBEJDE MED

Spinnup er en digital distributionstjeneste for nye artister. Via Spinnup får man sin musik distribueret på de største digitale platforme, som Spotify, Apple Music, TIDAL etc, og som artist beholder man alle rettigheder til sin musik og får 100% af alle indtægter. Desuden har SpinnUp et netværk af talentspejdere, som lytter på din musik. Talentspejderne har direkte kontakt til Universal Music, hvilket er en unik chance for at blive opdaget af verdens største musikselskab.

mads langer

NÆRVÆR PÅ BÅND Jeg har fået kompasnålen på plads MADS LANGER ER LYKKEDES MED DEN SVÆRE TRANSFORMATION FRA LANGTIDSLOVENDE TIL SUPERSTJERNE. DENNE GANG TOG HAN TIL HOLLYWOOD FOR AT ARBEJDE MED DE INTERNATIONALE SVÆRVÆGTERE, MEN FANDT I STEDET EN SØNDERJYDE OG SIG SELV. ORD: HENRIK TUXEN BILLEDER: MORTEN RYGAARD

W W W. G A F F A . D K

MARTS 2016

W W W. G A F F A . D K 29

mads langer

10 X UDSOLGT STORE VEGA-solokoncerter, en nation i tårer over hans komposition, der forløste Sanne Salomons indre liv, og perlerække af radiohits taler for sig selv. En stjernestatus, i den grad, etableret på egne præmisser, som den sympatiske skibonit ikke er kommet sovende til. I snit har han vel skrevet det 7-dobbelte antal sange end dem, som har klaret cuttet til hans udgivelser, og så har han gennem årene tilbragt utallige

“Jeg ringede til Sune Wagner spontant, vi mødtes, og så klikkede det bare helt vildt.”

timer på landevejen, i ind- og udland. Lige så meget med fuldt band på store festivaler og spillesteder som ene mand med en guitar og et klaver på efterskoler og højskoler. Mads har stædigt holdt fast, er stille og roligt vokset i graderne, har udviklet sig både personligt og professionelt, blandt andet sammen med sin "musikalske" storebror, Tim Christensen, men trods fremgang og 30

W W W. G A F F A . D K

succes også med en vis forsigtighed i bagagen. Tidligere smittet lidt af "hvad synes de andre" syndromet; en flink fyr fra Jylland, der ikke har lyst til at støde nogen, én der hellere vil samle end splitte folk. Og Mads er ud over sit åbenlyse talent en flink fyr, det er der rigtig mange, der kan tale med om, men på det aktuelle album Reckless Twin har han sat forsigtigheden over styr, fjernet pleaser-genet og helt rendyrket gået efter at udtrykke sit inderste og har ikke ladet businessfolk ånde sig i nakken. I samme periode har han taget bladet fra munden og blandet sig i den offentlige debat, og er røget i frontal, verbal konfrontation med blandt andre Naser Khader og Dansk Folkeparti om, hvorvidt kunstnere har evnerne til at kommentere samfundsudviklingen, eller de bare skal rette ind og lytte til de kloge politikere og andre velbetalte eksperter. Det er ikke Mads Langers synspunkt.

Sune Wagner Helt konkret skulle Mads følge op på succes-albummet In These Waters fra 2013. Og hvad er mere naturligt end at kigge til Hollywood og L.A, når man allerede er ved at have godt fat i det store internationale marked. Agendaen var at teame op med en række store internationale hotshots og skære det store internationale album, men i stedet fandt han en åndsbeslægtet sønderjyde og derigennem dybere ind til sig selv og fik med egne ord nærværet ned på bånd. Her er udviklingen fortalt med Mads Langers egne ord. – I januar sidste år flyttede jeg til LA og havde fået sat alle mulige sessions op. Det første møde med den amerikanske branche var et samarbejde med en af den amerikanske branches hotshots. Men han aflyste vores planlagte session på grund af sygdom, og pludselig

stod jeg der og havde en uge fri. Jeg havde mødt Sune Wagner nogle gange før i lufthavne og rundt omkring, vi kom godt overens og havde snakket om at lave noget sammen på et tidspunkt. Jeg ringede til ham spontant, vi mødtes, og så klikkede det bare helt vildt, så aflyste jeg ellers alt jeg havde i kalenderen og brugte de næste otte måneder med Sune.

Ud af komfortzonen Der er sket noget med din vokal på albummet? – Sune har givet mig troen på, at jeg kan, skal og bør træde ud af min vokale komfortzone, og har inspireret mig til at udforske grænserne for min vokal på en helt anden måde end tidligere. Han sagde, "du er den bedste sanger, jeg nogensinde har arbejdet med, så nu skal vi bare have dig ud i krogene". Vi har ikke dyrket det polerede og pæne udtryk, hvilken min stemme har lidt fra naturens side. Ingen AutoTune, det må gerne være kantet og have ridser og skrammer i lakken. Det er en moderne popplade, men Sune Wagner kommer primært ud af guitarrocken, hvordan hænger det sammen? – Sune er et meget musikalsk menneske, og nogle gange løfter modsætninger hinanden til nye højder, og så har der bare været et personligt match. Han har givet mig styrke til at stole på min mavefornemmelse og bare gå efter hvad jeg synes er fedt, og det har rykket mig rigtigt meget. Vi har isoleret os og ikke tænkt eller spekuleret på, hvad andre syntes. Vi har haft syg optur over at lave musik sammen og har danset rundt som 14-15 årige drenge. Når jeg kom hjem fra studiet, har jeg ikke kunnet sove, fordi jeg har været så meget oppe at køre over det, vi havde lavet sammen. Det er primært MARTS 2016

mig selv, der spiller størstedelen af instrumenterne på pladen sammen Sune Wagner og Søren Balsner, bortset fra strygere og blæsere. Du udtrykker en fornyet selvtillid og styrke, kan du sætte ord på processen? – Det er første gang, jeg har taget roret på mit eget skib. Der er ikke nogen uddannelse for det, jeg laver. Første gang jeg lavede en plade, gik jeg bare i gang, uden at vide hvordan. En stor ambition har altid været at få det nærvær, jeg føler, mine liveoptrædener har, ned på bånd. Og det er et håndværk i sig selv at lære det. Det føler jeg for første gang er lykkedes. Jeg er helt sikker på, at når jeg om 20 år kigger tilbage på Reckless Twin, så vil jeg se på den som den plade, hvor jeg har fået styr på min karriere, mit liv, der hvor jeg lærer at udtrykke det, jeg gerne vil. Der, hvor jeg ikke længere er den der løber efter toget, men hvor det er mig, der styrer skibet.

Ydmyg af succes Har den delvise anonymitet, du har oplevet i L.A. været godt for din kreativitet? – Jeg kan stort set gå rundt som ukendt ansigt i L.A., hvilket er meget modsat Danmark. Og det er rigtig fedt og sundt, for så glemmer jeg den selvbevidsthed, der naturligt opstår som offentlig person, og det prøver jeg at tage med mig tilbage til Danmark. Føles det at miste sin anonymitet som et tab? – Det er et vilkår, der følger med. Men jeg har, siden jeg var tre år gammel været bevidst om, at min stemme gjorde noget ved folk, og at det var det, jeg skulle med mit liv. Og det, at jeg har fået en karriere og en platform, har faktisk været enormt forløsende for mig, fordi jeg har fundet min plads her i livet. I virkeligheden har det givet mig virkelig meget ro på at få succes. Alle har brug for at føle, at deres liv har en mening, og det for mig at vide, at der er modtagere til det jeg laver, giver en følelse af, at jeg har en plads her i kosmos, og den plads prøver jeg med ydmyghed og hårdt arbejde at leve op til hver dag. I virkeligheden har succesen boostet ydmygheden og taknemmeligheden i mig. Jo bedre en musiker og sangskriver jeg bliver, jo mere ydmyg er jeg også blevet over for det musikalske univers, fordi det udvider sig konstant. Jo flere sange jeg skriver, jo mere opdager jeg, hvor meget jeg har at lære og udforske. Og det er mega spændende og giver mig glæde i forhold til, at det er det, jeg skal arbejde med hele mit liv. Jeg har det som oftest sådan, at jeg ikke kan forklare, hvordan jeg har skrevet mine bedste sange. Rent filosofisk tror jeg på, at på samme måde som der er en konstant masse af energi i universet, så er der også en konstant masse af musik og kreativitet. Jeg føler mig heldig med, at jeg fra naturens side har adgang til den masse, og når det lykkes mig at skrive en god sang, så er det, fordi jeg kan materialisere noget af det, der er deroppe. Fuldstændigt ligesom alle andre kunstnere gør det. Det er så min plads i livet, hvor andre er skolelærere, læger eller journalister. Vi lever alle med forskellige vilkår, og ja, der følger en del opmærksomhed med mit arbejde, men jeg ser fuldstændig mig selv som en naturlig del af samfundet, jeg er bare ham, der synger, hvor andre gør noget andet. Er det en ny erkendelse? – Det handler meget om, at det er gået så stærkt de sidste MARTS 2016

fire år, at jeg ikke rigtigt har haft tid til at reflektere ordentligt over det hele og lade tingene bundfælde sig. Det er først nu, efter jeg har taget et år ude af rampelyset, at jeg føler, at jeg er med. Jeg har fundet mig selv og min egen identitet og rolle i livet som popstjerne. Selvom jeg har haft et langsomt opbygget karriereforløb, og har været godt klædt på til det, så er der bare ting, du ikke kan forberede dig på, uanset hvor du er i livet.

Antennen Du er trådt frem som en slags offentlig debattør i en tid, hvor mange oplever, at der er mørke skyer, der trækker ind over landet, og at meget af den humanistiske, konsensus-tradition, vi blandt andet i Danmark, er vokset op med, er under pres eller ligefrem afvikling. Er det grunden til, at du offentligt har talt politikere imod? – Jeg ser det ikke, som om at mørke skyer trækker ind over os, men tror meget på , at vores DNA som nation er så stærkt, at det ikke bare sådan kan ødelægges overnight. Jeg tror, at det er rigtig sundt for vores selvforståelse, og for vores bevidsthed, at der sker det, som der gør i verden lige nu, så vi tydeligt kan se, hvem vi er. Jeg ser globaliseringen som en gave til vores samfund og vores identitetsforståelse, fordi vi bliver tvunget til at forholde os til, hvem vi er, og hvad vi sætter pris på. Det er ikke farligt, at der er folk, der er anderledes end os, det er en gave. Hvad er det så, kunstnere typisk kan bidrage med i forhold til den offentlige debat? – Jeg synes, der ligger et kæmpe ansvar for kunstnerne i forhold til at give sig til kende i samfundsdebatten. Tilbage i tiden var kunstnerne en vigtig og anerkendt stemme, hvis man kigger tilbage på folk som for eksempel PH og Storm P, men også mange andre gennem historien. Det er på en måde blevet udvandet i en del år, og det synes jeg er en skam. Nu mener jeg ikke, at det kun er kunstnere, der skal ytre sig, men at det er vigtigt, at politikerne ikke tager patent på den offentlige debat. Det er vigtigt, at de er opmærksomme på demokratiets grundsten, at vi diskuterer, indtil flertallet er enige. Når man er et kreativt menneske, er man nødt til at have antennerne ude, og jeg ser virkelig meget mig selv som en antenne. Står jeg på en scene foran 20.000

mennesker, er jeg antennen, som de sender et signal op til, og så sender jeg noget tilbage. Når jeg står der, lader jeg det ikke sidde i mig. Der kommer så meget energi og opmærksomhed op til mig, og det kanaliserer jeg videre via musikken. Så når jeg går ned fra scenen, har jeg ikke fået storhedsvanvid, for den overdrevne mængde af opmærksomhed grænsende til tilbedelse sidder ikke i mig. For det er klart at hvis der er 20.000 mennesker, der står og kigger på dig, og du lader det blive i dig, så bliver du vanvittig.

I Danmark er jeg født Det, at du har været meget i udlandet, har det gjort, at du er begyndt at se Danmark med andre øjne? – Ja, det har jeg helt sikkert. Jeg har fået en anden respekt og forståelse for vores land, L.A. er 100 år gammel, Danmark har langt over 1000 års historie. Musikalsk og kunstnerisk har vi en lang og rig tradition funderet i blandt andet salmeskatten og Højskolesangbogen, hvilket har en enorm indflydelse på danske og skandinaviske kunstnere og gør os meget spændende på det musikalske verdenskort. Der er nogle metakrystaller, noget nordisk DNA, som ikke fornægter sig. Vi har fået noget ind med modermælken, som adskiller os i Norden fra folkeslag i resten af verden i forhold til melodiforståelse. Vi er vokset op med en kæmpe skat af gamle og komplicerede melodier, som vi har sunget helt fra barnsben i skolen, og jeg håber for alt i verden, at det er noget vi vil værne om og dyrke for altid. Tag for eksempel en salme som En rose så jeg skyde, den er 400 år gammel og har så meget universel nordisk DNA i sig, det synes jeg er fantastisk, og tænk hvilken fantastisk kulturbærer. Kan du høre dette særlige DNA, du taler om hos kunstnere som MØ og Lukas Graham, og er det også repræsenteret på din nye plade? – Jeg synes det er tydeligt på forskellige niveauer hos både Mø, Lukas og mig selv, men jeg vil også gerne fremhæve navne som Agnes Obel, Blaue Blume og Chinah bare for at brede det lidt mere ud. Jeg synes, de alle har en utrolig international sound funderet i noget meget meget dansk. Hvorvidt jeg har opnået det samme på min kommende plade, vil jeg lade være op til folk at vurdere. Men det har helt klart været en vild rejse,

W W W. G A F F A . D K 31

mads langer

at to bonderøve fra Sønderjylland, jeg er født i Åbenrå, Sune er fra Sønderborg, sad i en Penthouse-lejlighed på 10. sal i L.A og skabte ny musik sammen. Vi følte fra første tone, at vi var i gang med at lave noget stort. Om det så kun er stort for mig og Sune skal jeg ikke kunne sige, men sådan havde vi det, og det var så overdrevet fed en vibe at lave en plade på. Det har været en hel særlig rejse at lave min plade med en udøvende og ægte kunstner i ordets rene forstand, som helt kompromisløst kun lader sig styre af sin kreativitet. Jeg er ham evigt taknemmelig for at give mig troen på, at jeg kan og skal det samme, og det er en vej, jeg aldrig kommer til at forlade igen. I forhold til min internationale karriere, så føler jeg aldrig, jeg har stået med stærkere kort på hånden, og det skyldes netop, at jeg udelukkende har haft min mavefornemmelse og kreative intuition som kompasnål i tilblivelsen af dette album, hvilket i min egen optik på mange måder er endt med et meget mere helstøbt og internationalt udtryk. Og ja, her kan jeg godt stå på mål for at sige, at mit kunstneriske DNA klart er formet og båret af den skandinaviske tone, vi her taler om.

Reckless Twin Hvad ligger der i albumtitlen? – At slutte fred med sine skyggesider og dermed blive til et bedre og mere helt menneske. Jeg har måske været kategoriseret som klassens pæne dreng, men jeg rummer selvfølgelig også mindre pæne sider. Jeg har haft perioder, hvor jeg ærlig talt har haft det ad helvede til, og så er det nærmest umenneskeligt at skulle fremstå med overskud og leve op til et eller andet poleret billede omverdenen har tegnet af dig. Min indre Reckless Twin har lært mig at være den, jeg er, på godt og ondt og ikke lade sig styre af, hvad andre tænker om mig. 32

W W W. G A F F A . D K

For det har du været bekymret for tidligere? – Ja, det har helt klart været noget, der har fyldt meget. Du skal tænke på, at det er en hård og ubarmhjertig verden, når du først bliver kastet for løverne, sladertaskerne og de andre sindssyge stoddere, der vil drikke

“Det er helt klart et gennemgående tema på pladen, at jeg i mit private liv er gået fra at være to til at være en.”

hver en dråbe gossip, de kan suge ud af dig og kaste den op ud over alle mulige tænkelige flader. Det kommer sgu bag på selv den mest robuste og jordbundne jyde. Det er jeg blevet bedre til at navigere i i dag, men det har også krævet nogle knubs og et par forliste forhold på vejen. Sune for eksempel er vildt god til at bare give fuck-fingeren til alle idioterne – og det har sgu været ret inspirerende for mig ærligt talt. Også i studiet og under tilblivelsen af pladen. Modsat tidligere har ordet radiosingler været helt bandlyst under tilblivelsen af dette album, og ingen andre end producerteamet Søren Balsner og Sune Wagner har fået lov til at komme helt ind i mit maskinrum og kommentere materialet undervejs. Jeg har altid

haft en god intuition, men jeg har bare ikke altid været god til at følge den. Titlen Reckless Twin springer ud af et omkvæd i en sang på pladen, der hedder Lonely Street. Den første sang, jeg lavede til pladen i LA tidligt i 2015. Sætningen lyder ‘"Love is like a reckless twin, I’m giving in. Crazy times we’re living in, I’m giving in". Altså, at give slip på det, du alligevel ikke kan styre, og lade dig lede af, stole på og styre af din intuition. Mere vil jeg ikke tolke i det her. Resten må være op til folk selv at fortolke og forhåbentlig gøre til deres egen historie.

Break-up-album Du har tidligere holdt det helt private ude fra interviews, men jeg tillader mig alligvel at spørge, om der er elementer af en break-up-plade på Reckless Twin? – Ja, det er der slet ikke nogen tvivl om. Det er helt klart et gennemgående tema på pladen, at jeg i mit private liv er gået fra at være to til at være en. Tiden før, under og efter. Afgrunden, men også det spirende håb, der kommer når stormen har lagt sig, og man begynder at kunne se klart igen. Men det har jo været et brud med et menneske, jeg har kendt og elsket gennem mange år. Det er hårdt. Pisse hårdt og fyldt med følelser og handlinger, som jeg retrospektivt ville ønske ikke havde fundet sted. Men det kan alle, der har oplevet et hårdt break-up jo snakke med om. Har det også forløst nogle kreative og mentale ting? – Der er ikke noget nyt i, at det er godt at skrive på et knust hjerte. Men som sagt gør jeg mig umage hver dag, både professionelt og privat. Jeg er et godt sted i begge lejre. Jeg har fået kompasnålen på plads Tak til Wittrup Motel for location Tak til Toyota for bil. MARTS 2016

UHØRT

I SAMARBEJDE MED

vinyl

Vinylpladen i århundredets comeback MED GALOPERENDE SALGSTAL HAR VINYLEN MELDT SIN TILBAGEKOMST I MUSIKBRANCHEN. VINYLEN HAR LIGE PRÆCIS DÉT, SOM DEN STREAMEDE MUSIK IKKE HAR. OGSÅ SALGET AF PLADESPILLERE RYKKER PÅ SIG. Det er lørdag formiddag. Stedet er pladebutikken Route 66 på Nørrebro i København. Den lille butik er fyldt med vinylkasser. På væggene hænger lp-covers side om side med kultegnede portrætter af rockmusikkens største stjerner. Leonard Cohen, Tom Waits og Amy Winehouse skuer med faste blikke ud over butikken. Imens gennemleder de fem-seks kunder vinylkasserne. Afslappede. Tavse. Koncentrerede. Blandt kunderne er Patrick Lemming, 27 år. Han forklarer sin interesse for at lytte til vinylplader på denne måde: – At sætte en vinylplade på er ligesom at sætte ild i pejsen. Man kan jo også få varmen ved at tænde for radiatoren i stedet for pejsen. Sådan sagde Tim Christensen engang. Jeg synes, det passer meget godt – vinylen kan altså noget andet. Vinylpladen var stort set dømt ude af musikmarkedet omkring år 2000, men siden da har musikbranchen ople34

W W W. G A F F A . D K

ORD ANDY HØJHOLDT BILLEDER: MORTEN RYGAARD

vet et fortsat stigende salg af vinyler. Vinylen kan give en anden oplevelse, end den digitale musik kan, lyder en forklaringerne fra musikforskere og musikbrugerne.

– Vi har ikke de endelige opgjorte tal for 2015 endnu, men tendensen med stigning i salget ser bestemt ud til at fortsætte, vurderer IFPIs kommunikationschef, Lasse Lindholm.

Stigning på mindst 1724 procent Cd’en havde omkring år 2000 gjort sit store indtog, og i takt med stigningen i online streaming-tjenester og musikdownload var vinylen kun for en lille eksklusiv gruppe. De færreste havde pladesamling stående fremme, og "Generation 0" har næppe set deres far eller mor sætte pickuppen i rillen. Men den gode gamle vinylplade er nu ved at banke rusten af sig og komme op i fart igen. Tilbage på sporet. Fra 2000 til 2014 er musikselskabernes omsætning af vinyl steget med ikke mindre end 1724 procent i Danmark. Dermed er omsætningen i dag mere end 17 gange så stor som i 2000. Det viste tal tilbage fra 2014 opgjort af musikbrancheforeningen IFPI.

Selvstændig hitliste Den store stigning i salgstallet førte til den nu etablerede vinylhitliste, hvor de indrapporterede tal fra forhandlerne er blevet opgjort siden november 2015. Særligt formanden for De Uafhængige Pladeselskaber (DUP), Kristoffer Rom var ved offentliggørelsen af hitlisten glad for initiativet, hvilket han udtrykte i pressemeddelelsen: – Vinylen lever i bedste velgående, og den er samtidig omgivet af entusiasme fra både kunstnere, producenter, fans og alle de forhandlere, som langer plader over disken. Derfor er det også helt på sin plads, at vinylsalget får en selvstændig hitliste. MARTS 2016

er sat på. Sprøde toner lyder fra højttaleren, alt imens Mette Christensen peger på en væsentlighed ved vinylmarkedet, som gør, at man nok skal lægge en del til branchetallene: – Man skal huske på, at mange pladebutikker, lige som os, også køber plader til videresalg direkte fra udlandet, og de figurerer ikke på de danske opgørelser. Dertil kommer alle dem, som laver egenproduktioner, som de får trykt og sælger direkte. Tag for eksempel et band som Spids Nøgenhat. Det band har hele tiden ligget højt på vinylsalg. Og deres salgstal indgår ikke af vinylsalgstallene fra brancheorganisationen IFPI. IFPI-tallene viser altså nok en markant tendens – men det er langt fra hele salgsbilledet.

En samlet musikoplevelse Spørger man eksperter, som følger musikudviklingen fra sidelinjen, er det for at forstå vinylens udvikling vigtigt at huske på, at oplevelsen af musik og det medie, man oplever det på, hænger sammen. Musikoplevelsen på vinylpladespilleren og musikoplevelsen på en computer eller smartphone er to forskellige oplevelser – selvom man lytter til samme musiknummer. Musikforskeren lektor Fabian Holt, RUC forklarer det således: – Det er fundamentalt vigtigt at forstå sammenhængen mellem det medie, som man hører musikken på og selve musikværket. Kun herved kan man for alvor forstå vinylens særlige værdi for musiklytteren. Han uddyber sammenhængen på denne måde: – Musik kommer jo ikke til brugeren automatisk. Man bruger et medie – en pladespiller, en streaming-tjeneste eller lignende – til at bringe musikken ud til brugeren. Det medie, som man hører musikken på, kan man ikke adskille fra selve musikværket. Musikværket og mediet hænger sammen. Musikmediet er med til at præge den oplevelse, man har, når man lytter til musikken og bruger. Sådan vil det altid være. Når vinylen vokser frem i dag, så er det blandt andet fordi, vinyllytning giver en helt anden musikoplevelse end den, streaming eller download af musik kan give.

Støj er også musik

på, kan man ikke

Musikforsker og kunstkritiker Torben Sangild forklarer, at vinylen har flere potentialer, men især er den mere urene lyd et særlig vigtigt element. Han forklarer det således: – Den der knitrende lyd vinylen har – den er unik. Og det er lige dét, streamet musik ikke har. Ifølge Torben Sangild er støjen en væsentlig del af vinylens særkende, som mange sætter pris på. Sangild har forsket i og skrevet bøger om, hvordan støj indgår som en del af mange kunstværker og kunstoplevelser. Ved vinyllytning ser han netop den særlige knitren og ridserne i vinylpladen som en væsentlig del af vinylens charme og værdi. En charmerende og unik støj. Han forklarer det således: – Vinyl har generelt en knitrende lød. Lidt støj som man hører samtidig med musikken. Dit vinyleksemplar bliver ofte helt unikt. Pladen får en særlig ridse, som kun din plade har. Den får en helt unik lyd af en smule støj. Når man så hører samme musiknummer på streamingtjenesterne eller i radioen, så tænker man: "Hey, hvor blev den lyd fra ridsen af?" Det er en del af charmen ved vinylen – det tror jeg, de fleste genkender.

adskille fra selve

Pres på produktionen

At vinylsalget stiger, og entusiasmen også er der blandt fans og forhandlere, synes ikke at være til diskussion. Det eksakte salgstal er dog ikke er helt let at opgøre. Lasse Lindholm forklarer: – Den stigning, vores salgstal viser, er i virkeligheden nok større. Årsagen til det er, at der er en del andre spillere på vinylbanen. Som brancheforening repræsenterer IFPI cirka 95 procent af den omsætning, der er på streaming, musikdownload og cd-salg. Men vinylmarkedet er anderledes

“Det medie, som man hører musikken

musikværket.” FABIAN HOLT, LEKTOR, RUC

end det øvrige musikmarked. Det betyder, at der faktisk godt kan være tale om en endnu større stigning i vinylsalg, end hvad IFPIs salgstal viser. Bag disken i Route 66 betjener indehaveren, Mette Christensen, den lækre koksgrå Rega-pladespiller. Dansk/palæstinensiske Danni Toma’s nyeste album Grå MARTS 2016

Når vinylen nu er kommet tilbage i musikverdenen, er det imidlertid ikke uden udfordringer. Især pladeproducenterne og vinylfabrikkerne har udfordringer i forhold til at følge med den stigende efterspørgsel. En af grundene til udfordringerne er, at den maskine (vinylplade-pressen), som skal producere vinylpladen, ikke er blevet ny-produceret i årevis, og der er kun et mindre antal gamle maskiner tilbage. Vinylfabrikker er der derfor også få af i Europa. Der er ingen i Skandinavien overhovedet. Tyskland, Frankrig, Polen og Tjekkiet er nogle af de steder, hvor den danske musikbranche kan få produceret vinylplader.

DEN NYE

Augusta Bork Larsen, 17 år, gymnasieelev, København Min pladesamling: – Efter jeg startede i 2.G, startede jeg med at have min egen pladesamling. Jeg har en pladespiller på mit værelse, sammen med cirka 35 lp’er. Hvornår hører du vinyl? – Hver søndag morgen hører jeg Rickie Lee Jones. Ellers mest når jeg kommer hjem og laver lektier. Hvorfor hører du vinyl? – Jeg kan lide den gode lydkvalitet. Det er bare noget andet at høre vinyl. Den knasende lyd i pauserne mellem numrene – den kan jeg enormt godt lide. Mit seneste vinylkøb var: – Over Stok og Sten, Bikstok Røgsystem.

SAMLEREN

Jacob, Karlsen, 21 år, pædagogmedhjælper, Randers. Min pladesamling – Jeg har købt vinyl i seks år nu. Men det seneste år har jeg købt rigtig mange på loppemarkeder og plademesser. Jeg har vel cirka 4000 plader nu. Det var dyrt at starte det op – men nu løber det rundt. Hvornår hører du vinyl? – Når jeg er hjemme. Hvorfor hører du vinyl? – Det er blevet min hobby, som jeg godt kan lide at gå i dybden med. Det er en rigtig lækker lyd. Jeg kan også godt lide at høre fra pladerne fra den ene ende til den anden. Mit seneste vinylkøb var: – Wish You Were Here, Pink Floyd.

DEN TROFASTE

Jens Christian Linde, 47 år, engelsklærer, København.

Min pladesamling – Jeg har en pladesamling på cirka én meter, som jeg synes er interessant. I 1980’erne købte jeg bare løs, nu bytter jeg mere. Sælger noget og køber noget andet. Det gør, at min samling er organisk. Det kan jeg godt lide. Hvornår hører du vinyl? – Jeg hører mest om aftenen. Jeg sætter ofte pladen på, så sætter mig ned med coveret. Det er lidt ligesom at sætte sig med en bog. Så lytter jeg et album igennem. Hvorfor hører du vinyl? – Jeg kan især godt lide fornemmelsen af at høre hele a-siden og så hele b-siden. Altså et helt album. Mit seneste vinylkøb var: – Nothing Has Changed, David Bowie

Hos den danske medievirksomhed Dicentia, som blandt står for vinyl og cd-produktion for en del danske pladeselskaber, har man mærket denne produktionsudfordring: W W W. G A F F A . D K 35

altid være basis for fysisk aflytning af musik. Man sagde jo også omkring år 2000: Nu er det slut! Men alligevel var der mange, som holdt ved.

vinyl

Det blev Adele

“Vores indtryk er, at det at have en

Tilbage i Route 66 er Patrick Lemming omsider færdig med at lede efter nye plader. Fire styk blev det til. Imens han betaler, fortæller han, at han for nogle år siden fravalgte streaming og download af musik til fordel for vinylen. Han savnede at have sin musiksamling: – Der er sgu ikke meget sexet over at have en playliste på Spotify eller lignende. Det er noget andet med vinylplader, så har man også en samling, man kan kigge tilbage på, konstaterer Patrick Lemming. Blandt dagens lp-høst var der også en plade til Patricks kæreste. Hun skulle have den britiske superstjerne Adeles nyeste album 25. Det valg er Patrick Lemming ikke alene om – Adele har haft stor succes med sit lp-salg. En begivenhed, som fornylig fik den canadiske avis Globe til at konstatere, at nu kan man for alvor sige: "Vinyllytning ikke er længere blot en obskur interesse for de få"

pladespiller stående er en blevet en fed måde at vise, at man faktisk går op i musik og i lydkvalitet.” BJARKE LIPPERT, SALGSCHEF, HI-FI-KLUBBEN

VVOV Vigtig

– Der har været stor ventetid på produktionen af vinyler. Flere vil have vinyler, og oplagene på de enkelte udgivelser er også steget. Det har været svært at følge med, forklarer masteringsteknikker Christian Skriver fra Dicentia. En af de ting ved vinyl, som ydermere gør produktionen til en udfordring, er, at man samtidig skal gøre sig umage med at bevare vinylens særkende – den unikke lyd: – En vinylplade har en smertegrænse på cirka 50 minutter. Mere musik kan man ikke have på den. Men en cd har et maximum på 80 minutter. Hvis man så vil udgive et album som cd’ens på vinyl, så får man nogle problemer. Man må ikke presse for meget musik ned på vinylen, uddyber Christian Skriver. Mængden af musik og lydkvalitet hænger nemlig sammen på vinyl. Årsagen til det er, at på vinylpladen frembringes lyden, når pick-uppen bevæger sig fra side til side i rillen. Jo mere musik, man presser ned, jo tættere skal rillerne ligge. Det betyder så, at pickuppen kan svinge mindre fra side til side. Jo mindre plads, jo lavere lyd med mere støj. – Ofte er man nødt til at lave flere testpres til gennemlytningen, indtil man finder den rigtige balance i lyden. Lyden er mere fintfølende end cd’ens, understreger Christian Skriver. Han forklarer, at det i dag er meget vigtigt at sikre vinylens kvalitet og netop ikke vende tilbage til 1980’erne, hvor vinylerne bare blev sprøjtet ud: – Vi er meget opmærksomme på, at vinylerne skal have god kvalitet. På markedet for vinyl er der primært brugere, som går op i lyden og lydkvaliteten.

Legende på banen Samtidig med det stigende vinylsalg mærker musikbranchen en stigende efterspørgsmål efter pladespillere. Især glæder mange pladespillerentusiaster sig over, at en af verdens mest populære pladespillere Technics SL 1200, nu er på vej tilbage på markedet. Den blev el36

W W W. G A F F A . D K

lers taget ud af produktion for nogle år siden, men den stigende vinylinteresse har gjort den til en oplagt spiller at sætte på banen igen. Så har man 4000 dollars, kan man i løbet af 2016 blive en 18 kilos relanceret legende rigere.

En pladespiller i minuttet Det er heller ikke gået ubemærket hen i musikbranchen, at den engelske musikkæde His Master Voice (HMV) kort efter jul kunne offentliggøre, at de havde solgt én vinylpladespiller i minuttet i ugen op til jul. En begivenhed, som fik flere til at tale om pladespilleren som ”The Christmas gift of the year”. Også i Danmark mærkes den stigende efterspørgsel efter vinylafspillere. Hos HIFI-Klubben, en af Danmarks største musikkæder, kan salgschef Bjarke Lippert fortælle, at fra 2013-15 har HIFIklubben hvert år oplevet en stigning på 150 procent i antallet af solgte pladespillere: – Det siger lidt om, at interessen er markant stigende. Vores indtryk er, at det at have en pladespiller stående er en blevet en fed måde at vise, at man faktisk går op i musik og i lydkvalitet, vurderer Bjarke Lippert. Hver vinter holder HIFI-klubben kundeaftener. Som noget nyt er en af aftenerne denne vinter helliget lp’en og pladespillere. – Det, at vi holder sådan en eventaften, er måske et meget godt billede på udviklingen. Det gør vi jo, fordi vi tror på det marked og mærker en markant stigende interesse for det, konstaterer Bjarke Lippert. Bjarne Lippert er ikke alene med denne tro på en god fremtid for vinylen og pladespilleren. Torben Sangild spår også vinylen en fast plads i musiklytningen fremover. Hvis der da ikke sker revolutionerende nyt: – Der kan teoretisk set komme et nyt fysisk fænomen, som kan trumfe vinylen. Men jeg tror ikke nogensinde, vinylen dør – med mindre der kommer et nyt fysisk fænomen til musikaflytning. I årtier har vi talt om det papirløse samfund. Det kommer nok heller ikke – der vil altid være marked for fysisk papir og bøger. Og der vil

Viden

Om Viny lpla

der

VIGTIG VIDEN OM VINYLPLADER Fra første halvdel af 2014 til første halvdel af 2015 er det amerikanske salg af vinyl gået frem med over 50 procent - samtidig er cd-salget er gået tilbage med omkring 30 procent. Vinylpladen har navnet fra det materiale, som den er lavet: PVC = Polyvinyl Chlorid. Lyden bliver lagret mekanisk – i modsætning til digitale medier som cd’en, downloaded eller streamet musik, hvor den lagres digitalt. En nål sættes ned rillen, pladen sættes til at rotere, og det er nålens svingninger i det zig-zigformede spor, som frembringer lyden. That’s it! Vinylpladen trykkes i en presse efter fremstilling af en masterform (matrice). Nålen bliver kaldt pick-up’en, fordi den samler (picks-up) den indpressede lyd op. På de første grammofonpladespillere blev lyden fra nålen sendt ud i rummet fra gennem tragt med en lydmembran i.

Vinyl er navnet på Martin Scorcese og Mike Jaggers nye serie, som havde release 14. februar på HBO. Vinyl har danske Birgitte Hjort Sørensen som en af de 10 gennemgående hovedpersoner. I Vinyl spiller Jagger’s søn, James, forsanger i det fiktive band Nasty Bits. Tjek selv om det bliver til "nasty hits" – soundtracket fra serien udgives løbende.

Kilder: Internetsiden: Gyldendals "Den Store Danske" Bogen: "Vinyl - The Analogue Record in the Digital Age" af Dominik Bartmanski og Ian Woodward (2015). Tal fra "The Recording Industry Association of America®’" (RIAA).

MARTS 2016

BOWIE AT THE BEEB F Ø RSTE GANG PÅ V I NYL

- BBC RADIO SESSIONS ‘68 - ‘72

BOW I E K LAS S I K ERE TILGÆN GELIG PÅ V IN YL IGE N

S E D E T S T O R SE E U DD EV TA LSGT OA RF E B UO DWVI AE L GM EPRÅ C GH AA FN FDAI sS hE oPpÅ. D GKA F F A S H O P . D K e k s k l u s i v f o r h a n d l e r a f m e r c h a n d i s e & m u s i k- a c c e s s o r i e s f r a b l . a . :

annika aakjær

E K K I R E DER

W W W. G A F F A . D K

MARTS 2016

V L E S G I M N U K , N E J E V I T E G O N UNDER TILBLIVELSEN AF SIT TREDJE ALBUM ER ANNIKA AAKJÆR PÅ ÉN OG SAMME GANG GÅET I BARNDOM OG BLEVET MARKANT MERE VOKSEN. SOM SANGSKRIVER LOD HUN SIG INSPIRERE AF DEN POPMUSIK, HUN INSTINKTIVT GODT KUNNE LIDE SOM BARN. POPMUSIKKEN, SOM HUN MED ÅRENE LÆRTE IKKE VAR DEN ALLERSEJESTE AT LYTTE TIL. MEN DA DE NYE SANGE SKULLE INDSPILLES – MED EN STOR PLADEKONTRAKT OG DRØMMEPRODUCEREN JOHAN ECKEBORN I RYGGEN – FIK HUN EN AFGØRENDE ERKENDELSE: AT TING IKKE BARE SKER AF SIG SELV. OG AT DET DERFOR VAR TID TIL AT GØRE SIG ENDNU MERE UMAGE END FØR. HER FORTÆLLER ANNIKA AAKJÆR MED SINE EGNE ORD OM TILBLIVELSEN AF ALBUMMET, SOM HAR FÅET TITLEN LYKKENS GANG. FORTALT TIL MIKKEL ELBECH BILLEDER: MORTEN RYGAARD

– JEG HAVDE EN periode for nogle år siden, hvor jeg lukkede mig lidt inde. Hvor jeg ikke fandt det så naturligt at være sammen med mange mennesker på én gang. Så jeg undgik store grupper, og ud over de folk, jeg arbejdede sammen med, sås jeg højst med en håndfuld forskellige mennesker. Det var en periode, hvor jeg vendte tilbage til at være den person, jeg var som barn. Til den umiddelbarhed, jeg havde som barn, hvor jeg ikke var så påvirket af andres holdninger til mig og min smag. Da jeg var lille, var jeg tit alene. Jeg gik rundt for mig selv i min egen verden. Det gjorde jeg også i den periode. Så ud fra et socialt perspektiv var det ikke den bedste periode for mig. Men den forandrede min sangskrivning. Jeg vendte tilbage til den musik, jeg godt kunne lide som barn. Det var de store sangere og sangerinder. Elton, Whitney og Mariah. Anne, Sanne og Lis. Det var popmusikken, som jeg godt kunne lide, inden jeg kom i skole og fandt ud af, hvad der var god og dårlig smag. Ikke at nogen fortalte mig det direkte. Men i de formative år bruger man jo musikken som en markør for hvem, man er. Og hvem, man i hvert fald ikke er. Så det virker naturligt, at man i gymnasiet tager afstand fra det brede og i stedet samler sig om det smalle. Så man kan føle sig speciel og føle, at man hører til et sted. Man fortsætter jo med at gå igennem alle mulige faser, hvor man er påvirket af musikmoden. Men den form for påvirkning kom jeg helt ud af i den her periode for et par år siden. Og det er i den periode, at sangene på den nye plade er skrevet. De er skrevet ud fra de idealer, jeg havde som barn. Og uden det sortsyn, jeg ellers havde fået af at bevæge mig rundt i verden. I stedet kunne vende jeg tilbage til min enspænderpuppe og være enormt positiv og glad og håbefuld. Det har jeg forsøgt at holde fast i siden.

Rædselsvækkende at spille de nye sange live – Det var dejligt at være lidt usynlig. At kunne forsvinde fuldstændigt for en stund. Og det gjorde jeg. Men så ind i mellem, så planlagde jeg en koncert. Det lykkedes mig som regel at samle nogle folk. Og her spillede jeg så nogle af de nye sange.

MARTS 2016

Jeg plejer altid at glæde mig til at spille en koncert, hvis jeg har skrevet en ny sang. Men nu var jeg pludselig rædselsslagen. Jeg troede, at publikum ville tænke, at jeg var blevet sindssyg. Og at de aldrig ville komme til en koncert med mig igen. Det var virkelig grænseoverskridende for mig at skulle synge de her sange, for de var så personlige for mig. Men så besluttede jeg mig for at prøve at se, hvor meget jeg kunne være mig selv, når jeg var på scenen. Så kunne jeg for eksempel fortælle publikum, hvis jeg havde ondt i hovedet, eller hvis jeg havde tømmermænd. Jeg oplevede, at hvis bare man er ærlig, så gider folk godt gå med på præmissen. Og når jeg så spillede de nye sange for dem, oplevede jeg en helt anden respons, end jeg nogensinde har prøvet før. Det var en form for medmenneskelig omsorg. Og en følelse af at blive genkendt.

At skrive en på én gang universel og personlig sang – Skulder Ved Skulder har især givet mig en følelse af at blive genkendt. Og særligt, når jeg har spillet den for nogen, der ikke har hørt den før. De reagerer meget stærkt på den. Jeg skrev sangen tilbage i 2011, og den har fået lov til at leve lidt sit eget liv siden da. Den ligger på YouTube og er blevet afspillet nogle gange (mere 250.000 gange – i en liveversion fra Danmarks Radios koncert Når Lyset Bryder Frem, red.). Jeg har fået rigtig mange henvendelser omkring den, og det har været vildt for mig at opleve, hvad den sang kunne. Det er uden tvivl første gang, jeg har oplevet så stor respons på en enkelt sang. Der er mange, der har kunnet se deres eget venskab i den. Eller deres parforhold. Og der er rigtig mange, der har spurgt mig, om jeg kunne tænke mig at spille den til deres bryllup. Det har jeg næsten altid takket nej til. Jeg er egentlig ret genert, og tanken om at bevæge mig ind i andres privatsfære, som man jo virkelig gør ved et bryllup, er for mig ret grænseoverskridende. Så er der i stedet nogen, der har sendt mig videoer, hvor deres ven har sunget den til deres bryllup. Der ligger også adskillige coverversioner af den på YouTube. Og der er endda én, der har sunget den i X Factor. Det er ret sjovt. Alt i alt har det dog været ret rystende og overvældende for mig, at jeg har skrevet en sang, som folk kan bruge til at udtrykke følelser

W W W. G A F F A . D K 39

annika aakjær

arbejde med. Det øgede mine forventninger til mig selv, og derfor stillede jeg nogle større krav i forhold til min egen indsats. Der gik faktisk noget tid, før jeg for alvor blev klar over, hvad det egentlig var for nogle krav, jeg havde stillet mig selv. Men lige pludselig kunne jeg se, at jeg havde fået en chance for virkelig at gøre mig umage, som jeg burde tage. Og det var en rigtig god erkendelse for mig at få. Jeg er helt sikker på, at det er en erkendelse, som mange mennesker får tidligere i livet. Og nogen får den sikkert først senere. Men for mig er den kommet i løbet af de sidste to år. Det frygtelige er jo, at det er en erkendelse, der spreder sig til alle de ting, man gør, og alle de relationer, man har. Så indser man pludselig, at man kan gøre sig

“

LIGE PLUDSELIG KUNNE JEG SE, AT JEG HAVDE FÅET EN CHANCE FOR VIRKELIG AT GØRE MIG UMAGE, SOM JEG BURDE TAGE.

”

meget mere umage i alle mulige sammenhænge. Og så skal man pludselig også til at vælge, fordi man ikke kan gøre sig umage inden for alle områder. Jeg har valgt musikken. Jeg tror, det er godt, at erkendelsen først er kommet til mig nu. For jeg tror ikke, at jeg ville have kunnet forløse den tidligere. Men det er et virkelig dejligt sted at være.

Helmigs inspirerende greb

over for hinanden. Det var sådan set bare en sang, jeg havde skrevet for at udtrykke mine egne følelser. Og da jeg havde skrevet den, syntes jeg egentlig, at den var relativt personlig. Da folk så begyndte at reagere på den, som de gjorde, var det en stor aha-oplevelse for mig. Men man kan ikke planlægge at skrive sådan en sang, der er så personlig og samtidig universel. Det er der ikke nogen formel på. Det kommer ligesom bare til en. Så jeg er sådan set meget glad for, at jeg har skrevet sådan en sang. Da Skulder Ved Skulder så skulle indspilles, var jeg bevidst om, at mange folk allerede havde et forhold til den. Og der er mange, der mener, at versionen på YouTube allerede er den færdige version. Men jeg var blevet træt af tanken om, at sangen skulle blive i sit klaverbur. Så den blev indspillet flere gange, og jeg lavede blandt andet en udgave med et kæmpebeat, som jeg faktisk enormt godt kan lide. Men så kom man til at 40

W W W. G A F F A . D K

glemme at lytte til teksten og melodien. Og der var sådan set også brug for et nedbarberet nummer på albummet, så derfor endte det med at være klaverudgaven, der blev den endelige.

Ting sker ikke bare af sig selv – Arbejdet med det nye album har fået mig til at indse, at selvdisciplin og selvkontrol ikke kommer af sig selv. Det gør det i hvert fald ikke i mit tilfælde. Så de sidste par år har jeg fået tillært mig en større grad af tålmodighed. En større velvilje til at arbejde hårdere med tingene. Og en større ydmyghed omkring, at ting ikke bare sker af sig selv. Det troede jeg nok, at en masse ting gjorde, da jeg var yngre. Men nu skal jeg arbejde lidt for dem. Og det er kommet lidt som en overraskelse for mig. Tidligere var jeg på et mindre pladeselskab. Nu er jeg på et stort pladeselskab. Og på det her album fik jeg lov til at arbejde med den producer, jeg allerhelst ville

– Jeg gad godt at være lidt mere ligesom Thomas Helmig. Han synger om de svære tider, men altid på en måde, hvor det alligevel går. De sidste par år har jeg lyttet meget til Vejen Væk (album fra 1988, red.), og jeg er virkelig blevet ramt af den. Især Sådan var det for lang tid siden (Sådan er det ikke mere). Det nummer tonsede bare lige ind i mig. Det gjorde Kærlighed gør ondt også. Det, der rammer mig ved Thomas Helmig som sangskriver, er, at mørket eksisterer i alle hans sange, men han går aldrig selv ind i det. Han stiller sig altid uden for det. Og det er jo ikke et greb, han tager som sangskriver, hvor han siger til sig selv, at dét greb tager han da lige. Jeg tror, det er et greb, der ligger i ham som menneske. At han kan se mørket og beskrive det, men at han ikke lader sig selv forsvinde i det. Det er hans indstilling. Det er det sted, han er. Og det er det sted, jeg selv prøver at bevæge mig hen. Jeg er ikke sikker på, det nogensinde vil lykkes for mig. Men jeg prøver. For det er det optimale sted for mig at være. Som menneske og som sangskriver. Lige nu i hvert fald MARTS 2016

KOMMENDE KONCERTER I BREMEN TEATER MIKAEL SIMPSON SOLO 09.03.2016

EIVØR 21.04.2016

CODY 08.04.2016

STEEN JØRGENSEN 22.04.2016

NONKEEN (FEAT. NILS FRAHM)

18.04.2016

THOMAS BUTTENSCHØN 30.04.2016

NYROPSGADE 39 – 41, 1602 KØBENHAVN V BREMENTEATER.DK

PERNILLE ROSENDAHL 05.05.2016

hymns from nineveh

Søndagsmusik HYMNS FROM NINEVEH FORLOD ET PLADESELSKAB, DER HELLERE VILLE HAVE STREAMINGVENLIGE SINGLER FRA JONAS H. PETERSEN OG CO., END DEN TYPE ALBUMBASERET “SØNDAGSMUSIK”, SOM DE LEVERER. VI HAR TAGET EN SNAK MED HYMNS-FRONTMANDEN OG PLADESELSKABSCHEFERNE OM FÆNOMENET SØNDAGSMUSIK – OG OM DEN NYE HYMNS-PLADE, DER MEGET RAMMENDE HAR FÅET TITLEN: SUNDAY MUSIC. ORD MICHAEL JOSÉ GONZALEZ BILLEDER: MORTEN RYGAARD

Å VEJ TIL København for at tale med hovedpersonerne i denne artikel falder jeg i Ud & Se over en artikel over de gavnlige egenskaber ved at kede sig. I denne artikel udtaler Jørgen Leth, at han hader søndage, og at de sammen med vinteren gør ham ”mørk i hovedet”. Sådan er der ganske givet mange, der har det – tænk bare på Morrisseys Everyday Is Like Sunday – men ikke Hymns From Nineveh-frontmand og -sangskriver Jonas Petersen, der har et anderledes kærligt og afslappet forhold til ugens sidste dag. Jonas Petersen: – Jeg tror, der er mange, der har det som Jørgen Leth. Tv-2 synger også om de ”søndagstomme gader” og Nephew bruger udtrykket at være ”søndagsbange”. Og jeg kender også godt den følelse af søndagen som et tomrum, men for mig er det et meget vigtigt tomrum. Det er en dag, der adskiller sig fra alle de andre dage i ugen, og hvor man kan mærke sig selv og komme i balance. Man kan være sammen med sin familie og sine venner og stille og roligt lade op til ugen, der kommer. Jeg lever et liv med et relativt højt tempo, og jeg har et arbejde, hvor jeg skal være meget på og være tilgængelig – både fysisk og online. Om søndagen kan man stoppe lidt op, og musikken kan sætte lytteren i forbindelse med sig selv og sine følelser. Sangskriverens hang til søndagsmusik gjorde, at han og bandets pladeselskab, Warner Music, havde forskelligartede kunstneriske visioner for det nye Hymns-album. Resultatet er, at Hymns from Nineveh nu er tilbage på Playground Music, der også distribuerede debutalbummet og Endurance In Christmas Time, som begge udkom på Good Tape Records. GAFFA har sat Petersen og direktør for Playground Music, Søren Krogh Thompson, stævne på chefens kontor for at få hele historien og høre lidt mere om det der søndagsmusik.

t passe til playlister

Jonas: – Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med Warner, og da jeg begyndte at sende dem demoer til det, som skulle blive til denne her plade, var der en tendens til, at de meget gerne ville have noget, der kunne playlistes – både i radioen, men også på de playlister, bestemte folk laver på streamingtjenesterne. Der skulle være nogle sange, som skulle kunne streames

W W W. G A F F A . D K

på bestemte tidspunkter: torsdag, fredag og lørdag. Der er rigtig mange, der streamer på det tidspunkt, så de eftersøgte den type sange, hvilket jeg i øvrigt godt kan forstå, men jeg syntes også, der var noget absurd i at bede mig om at lade mig inspirere af en type musik, der passede ned i et bestemt forbrugsmønster. Det var et forkert sted at starte. Jeg laver musik til søndag, mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Musik er jo meget større end det der, selvom det er klart, der er nogle data, der viser, hvilken musik, der bliver streamet hvornår. Det er klart, at Warner gjorde det for at provokere mig lidt og få mig ud af min ”comfort zone”, og det er helt fint, men jeg kan huske, jeg gik hjem og skrev meget vredt i min dagbog: ”Jeg laver søndagsmusik!” Og dagen efter skrev jeg så teksten til sangen Sunday Music. Så det satte alligevel nogle ting i gang. Men Søren, hvorfor har I på Playground valgt at udgive Sunday Music? Vil I ikke også gerne have en bid af weekend-streaming-kagen? Søren Krogh Thompson: – Selvfølgelig vil vi det. Men jeg synes, det er mindst lige så vigtigt, at der bliver skabt de følelser, som et album kan gøre. Jeg synes, man gennem albummet får en helt særlig fordybelse og historiefortælling. En single for mig er lidt ligesom et engangsknald. Jeg kan sagtens have en fed oplevelse til Justin Bieber og danse til The Weeknd, men da Natasja døde, var det første, jeg gjorde, at sætte mig ud på min altan, åbne en flaske hvidvin og sætte The National på. For The National repræsenterede for mig den følelse, jeg havde i kroppen. Melodierne, tekstuniverset og Matts stemme skabte de rette rammer for mig at være i under de sørgelige omstændigheder. Og det er det, albummet for mit vedkommende kan. Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil have en bid af streamingindtægterne både nu og i fremtiden, men det er heldigvis ikke ensbetydende med, at man skal opgive alt det andet, man tror på, og vi prøver at skabe en balance i tingene. Det fedeste er, når man har stået med noget, som har været forholdsvis ukendt og man så en dag står i Store Vega og mærker publikums glæde og begejstring i forhold til det, der sker oppe på scenen. Hvor man ikke bare står og venter på hittet, men i stedet nyder helheden i koncerten og en performer, der er dygtig til at levere, overbevise og forkæle

TILBAGE TIL AFRIKA Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Jonas har tilbragt fem år af sin barndom i Botswana i Afrika. Under arbejdet med Sunday Music, vendte han for første gang siden tilbage til landet, og det har sat sine spor – både på musikken og på Jonas selv. Jonas: – Jeg flyttede tilbage til Ringkøbing som syvårig, efter at have boet i Botswana med mine forældre i fem år, så hele min erindringsverden om min barndom har jeg dernede fra. Derfor føltes det at rejse tilbage dertil lidt som en rejse i tiden tilbage til barndommens land, og det var meget overvældende. Jeg søgte tilbage til mine allertidligste oplevelser med musik og med verden, og jeg er stadig ikke sikker på, hvad det har betydet for mig. Men at få hæftet mine verdener sammen var ret vildt. Det er som at åbne alle dørene i et hus og få gennemtræk og sammenhæng i mine oplevelser. Da jeg kom hjem var jeg fast besluttet på, at der skulle være polyrytmik, kor og en masse perkussion på pladen, så forbindelsen til Afrika også et til stede i musikken. Det er der en masse dejlige mennesker, der har hjulpet mig med at gennemføre. Og Aske Bode har gjort et stort og formidabelt arbejde som producer.

MARTS 2016

W W W. G A F F A . D K 43

hymns from nineveh

sit publikum. Det mener jeg hovedsageligt kommer via albumformatet og ikke gennem singleformatet. Vi vil også gerne have store singler og hits, men vi holder også fast i albumformatet, for det kan noget helt specielt. Vi skal ikke konkurrere med Warner, Sony og Universal. Vi har det fint her i vores lille hyggeniche, hvor vi får lov til at dyrke noget, vi elsker.

der ikke er noget filter i forhold til de følelser, der ligger i sangene. Og som lytter kan man hurtigt mærke autenticiteten i forhold til det kalkulerede. Leveringen hos dig er ekstremt overbevisende, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at du mener det, du synger. Jonas: – Jeg har ikke lyst til at lave musik, der passer til, at lytteren skal lave det ene eller det andet. Jeg har lyst til

“Jeg er mest glad og tilfreds, når jeg mærker, at jeg ikke er alene, og det gør jeg meget sjældent, når jeg er online.”

d af tryghedszonen

Jonas, du nævnte, at Warner nok gerne ville provokere dig ud af din tryghedszone med ønsket om noget andet end søndagsmusik. Er du kommet ud af den, synes du? Jonas: – Med denne her plade synes jeg bestemt ikke, jeg befinder mig i en tryg zone. Det er ikke på nogen måde trygt at skrive sange, hvor man øser ud af sine inderste følelser. Vi fik faktisk engang en dårlig anmeldelse i GAFFA, som jeg blev rigtig ked af. Men det var egentlig også meget fint, for det var en dag, vi underpræsterede. Jeg kan huske, anmelderen skrev, at det var ufarligt, og det synes jeg er noget af den værste kritik, man kan få. Og sidenhen har jeg faktisk brugt det til at meditere over, hvad det farlige i min musik er. For det er jo ikke punk eller på anden måde revolutionært, det jeg laver, så hvad er det farlige for mig i det at skrive? Og det er at turde at være følsom og ikke bare lire et eller andet af og skrive en sang eller lave en plade, fordi jeg kan. Det skal komme tæt på. Søren: – Jeg kan huske, du har sagt, at

W W W. G A F F A . D K

at lave den musik, som jeg intuitivt mærker, jeg skal lave. Og så hverken kan eller vil jeg styre eller blande mig i, hvordan folk bruger musikken. Jeg er glad for, at musik har en så central værdi i vores liv, og selvom jeg ikke selv skriver sange, der havner på fredag-lørdagsplaylisterne, er jeg bare glad for, at der er så mange, der lytter til musik og bruger det i deres liv. Det er en gevinst for os alle sammen.

ærligheden findes, men er den ved at slippe op?

Sangene på pladen kredser om emner som kærlighed, nærvær og fælleskab. Er det noget, du Jonas generelt synes

DEN GODE SØNDAGSPLADE Jonas: – Nina Simones Here Comes The Sun-album er helt og aldeles fremragende, for den åbner for et lys og en tilstand, man kan være i, som passer rigtig godt til søndagen. Men sådan har jeg det nu med mange plader. Blandt andre Becks Sea Change. Søren: – Det hænger også meget sammen med, hvad det er for et humør, man er i den pågældende søndag. For søndagen kan jo være rigtig mange ting. Man kan både have lyst til at dyrke melankolien, men festen kan også ligge som et underliggende element, så søndagsmusik for mig kan lige så godt være Future Islands Singles, som det kan være Bon Iver. Det gør to forskellige ting ved mig. Man kan både finde en supplerende stemning i musikken, men man kan også bruge den til det modsatte: hvis man er nede i en bakkedal, kan man sætte noget på, der får en op af stolen igen. Dog ville jeg næppe smide en metalplade på og blive banket igennem af den type voldsomhed, for det er ikke det, jeg har brug for på en søndag. Mikkel Torsing (Managring director, Warner Music Danmark): – Jeg lytter ikke normalt til søndagsmusik om søndagen, men hvis jeg endelig skal finde et album, der har den helt rigtige søndagsstemning for mig, så må det næsten blive X med Ed Sheeran. Ellers hører jeg bare, hvad jeg er i humør til, og jeg lytter til alt fra Justin Bieber til Alice In Chains.

mangler i samfundet, eller er det bare noget, man aldrig kan få nok af? Jonas: – På albummets første sang, Eurasia synger jeg om en person, som ligger vågen om natten og tænker på, om kærlighed er som fossile brændstoffer. Kærligheden findes, men er den ved at slippe op? Og den følelse kender jeg, dels er det en bekymring, men det er også en længsel efter mere kærlighed og nærvær. I mit liv er der i hvert fald megen ”randomness”, og jeg ser mange tegn på en mangel af sammenhæng mellem tingene. Tag for eksempel hele den digitale strøm, vi er en del af. Det er en tilstand, hvor alt bare bliver kørt sammen. Facebook er et godt eksempel, og ligesom alle mulige andre mennesker befinder jeg mig ofte på Facebook, og det er en del af mit liv. Og jeg bliver udsat for så mange ting, begivenheder og udsagn, der dokumenterer mængden af ”randomness”, der omgiver os. Det er et overfladefænomen i samfundet, som dækker over noget meget dybere: hele den måde, vi præsenterer vores liv og os selv på de sociale medier er sådan en mærkelig pseudovirkelighed, som alligevel er en meget virkelig virkelighed. Og jeg gør det jo også selv. Jeg er mest glad og tilfreds, når jeg mærker, at jeg ikke er alene, og det gør jeg meget sjældent, når jeg er online. Det er en offline-følelse. Når jeg oplever ar føle mig elsket og får en følelse af nærvær og sammenhæng, og at jeg er en del af et fællesskab, lader jeg paraderne og bekymringerne falde MARTS 2016

ANMELDELSER ★★★★★★ ★★★★★ ★★★★ ★★★ ★★ ★

ALBUM

• Harry Allen Anthrax Apperaat Pede B Benal Bisse The Besnard Lakes CALLmeKAT Chinah Choir Of Young Believers Dance With Dirt Dream Theater Eivør & DR Big Band Essaie Pas Jack Garratt Get Well Soon M. C. Hansen • Rune Herholdt Hymns From Nineveh Hælos Elton John Kadie Elder Khalazer • Ole Kock Hansen og Thomas Fonnesbæk Benjamin Koppel • Karen Kousgaard König

Liima Lnzndrf LSD On CIA Låpsley Massive Attack Heidi Mortenson Natsværmer Nevermen NZCA Lines Nikolaj Nørlund og Copenhagen Phil • Old News Pusha T Charlie Puth The Reptones Max Richter Rihanna Savages Sia Sivas • Starchild #2 Alex Vargas Wangel Kanye West John Wheeler Wild Nothing Yellowbellies Annika Aakjær

• find anmeldelsen på GAFFA.dk

DVD'ER, BOG OG SERIE Eric Clapton Lesley-Ann Jones Tangerine Dream

UHØRT

Isbjörg Kawn

MARTS 2016

George Fest Vinyl

mesterværk fremragende god acceptabel dårlig juks

“Det kræver sin mand at sende stemmen gennem en computer, så den manipuleres, justeres og forskrues – og alligevel fremstår så genkendelig.” SIVAS, SIDE 52

Kross Okat & Jah Highness

W W W. G A F F A . D K 45

ALBUM A-D

Billede: Oliver Sichlau

ANTHRAX

APPERAAT

For All Kings

The Wooden Toy Truck

(Nuclear Blast Records)

(Turner Music International)

★★★★

Ikke ligefrem et kongealbum, men god solid metal til folket Glem alle bekendtgørelser og fanfarer, der er gået forud for For All Kings. Det er hverken Anthrax’ bedste, hårdeste eller tungeste. Til gengæld følger det fornemt i forgængeren Worship Musics fodspor. Det album forenede New York-thrashernes fortid og nutid på en helt igennem ærbar facon, der resulterede i et stærkt og moderne thrashalbum. Her tager For All Kings tråden op. Efter introen Impaled thrasher You Gotta Believe til den store guldmedalje, mens den efterfølgende Monster at the End overbevisende bearbejder lytterne i mid-tempo. Hvis man ser bort fra den stort anlagte Blood Eagle Wings, der næsten er otte minutter, kører resten af albummet i disse to gear. Breathing Lightning er nok den lettest tilgængelige sang, mens Evil Twin og Zero Tolerance er de mest aggressive. En lille håndfuld mindre sange, der godt nok viser et tændt hold musikere og byder på nogle respektable riff, men desværre få virkelige mindeværdige omkvæd betyder, at For All King ssamlet set står som Worship Musics lillebror. Meget lig, men ikke nær så stærk. Keld Rud

Dansk electropop/clash

▶ LYT TIL: For All Kings / Evil Twin / Zero Tolerance

Apperaat er en forholdsvis ny dansk duo bestående af Tam Vibberstoft og Niels Gade, og Wooden Toy Truck er gruppens andet albumudspil, om end duoen også har været involveret i andre projekter. Musikalsk byder albummet på electropop, her og der med enkelte afstikkere i retning af det let ambiente og en smule spoken word, men måske først og fremmest med inspiration fra den electroclash-scene, der stod stærkt ikke mindst i undergrunden for ti-femten års tid siden. Således sender de vellykkede electropopnumre Crater, Unturned Stones og Wir bauen für sie, med bevidste Kraftwerk-referencer, bestemt tankerne i retning af sådan noget som Client og Ladytron. Og nåja, mens vi er ved referencerne, så må basgangen på Secret Service være et bevidst nik til New Orders Blue Monday; det nærmer sig regulært mashup. Som det måske antydes, så er The Wooden Toy Truck et album, som bestemt flager med sine referencer, og således er albummet måske først og fremmest af interesse for de, der i forvejen har smag for electropop og electroclash. Men har man det, så kan man også godt være med her. Ras Bolding

Dansk raps store historiefortæller leverer mere Nordvest end Østkyst Hustlers Over 13 numre opruller Pede B historien om unge William, der i et forsøg på at være loyal over for sin ven rodes ud i en deroute af kærestekriser og narkointriger. Albummet er struktureret som en slags hørespil, hvor konventionelle sange og rappede vers blandes med samtaler og telefonopkald. Pede B har altid sværget til autenticitet, så selvom dette er fiktion på mikrofon, er det stadig socialrealisme, så køkkenvasken drypper. Titlen Gin & Cocio refererer til sørgelige drink, man laver, når der ikke er andet tilbage, men som trods alt er bedre end ingenting. På albummet bliver det også en metafor for modsætninger, der mødes. Ellers er den besætning, vi møder et begrænset galleri, hvorfra flammen Ella skiller sig ud som en pigerapper, men i den grad gerne ville høre mere fra, samt LuxXx, der giver vennen Jimmy en brovtende desperation. Mest skuffende er det, at de fire norske piger med betagende accenter ikke får nogen stemme. Man kan ikke lave en sammenhængende historie over et helt album uden at blive sammenlignet med Verdens Længste Rap, men dette er langt fra Østkyst Hustlers og langt tættere på den rå spillefilm Nordvest. På sin vis er dette på godt og ondt, for man kan sige, at vi hverken får den autentiske Pede, som vi plejer, eller det helt vilde fiktive eventyr. Stillet op mod resten af Pede B’s katalog er dette ikke hovedværket, men det er udfordrende, kreativt og noget helt, helt andet. Peter T. Aagaard

▶ LYT TIL: Crater / Unturned Stones / Wir

▶ LYT TIL: Bunden Af Fødekæden / Gin & Cocio / Intet Sted

bauen für sie

PEDE B Gin & Cocio (Playground)

★★★★

BISSE

THE BESNARD LAKES

Happy Meal

A Coliseum Complex Museum

(Eget selskab)

(Jagjaguwar / Playground Music)

★★★★

★★★

Besjælede bissetricks: Intelligent synthrock på Spillemændene-bagmandens treer Med en sangskriverpen kendt fra det særegne ensemble Spillemændene og hidtil to soloalbum i bagagen under navnet Bisse er Thorbjørn Radisch nu klar med tredje album. Teksterne er dansksprogede, begavede og præsenteres på en massiv, gennemproduceret mur af dunkel (rock)lyd. Tredje del af sin “blodtrilogi” kalder Radisch selv albummet, hvor han placerer sig beruset balancerende på skuldrene af både Gnags, Kliché og TV-2 - mens ethvert anslag til folkelighed gennemhulles i (indimellem politiske) tekster som Omvejen ind i Oltidssystemet, Camp Bastion eller Srebrenica-Koldby Kås med linjen "dem der vil have fred / kommer aldrig ind i kampen." Det er en både speciel og god, dansksproget rockplade anno 2016, som serveres for os her – hvor eneste anke måske er tendensen til, at vokalen (og dermed teksterne) drukner i lydbilledet. Og så alligevel: “Jeg kan ikke mere / jeg kan ikke mere”, messes der i Lidt mere og jeg brækker mig – et udsagn, man dog tvivler på efter endt gennemlytning af denne tiltalende treer. Espen Strunk

Canadiske shoegaze-rockere byder på mere af det samme Ægteparret Jace Lasek og Olga Goreas har formået at holde fast i deres band The Besnard Lakes siden dannelsen i 2003, og her i 2016 gælder det canadiernes femte album, A Coliseum Complex Museum, der i vid udstrækning byder på mere af det samme. Og selv om det er ensbetydende med velkomponeret shoegaze-rock tilsat både betydelige og nydeligt eksekverede psykedeliske elementer, så er det samtidig værkets største problem, at det kun knapt adskiller sig fra bandets tidligere bedrifter, og at niveauet langt fra konsekvent matcher selv samme. Lasek og Goreas behersker fortsat en fin balance mellem det dynamiske og det drømmende, det blide og det kaotiske, men det ville gavne med nye inputs og nye retninger, for gentagelserne begynder så småt at stå i kø. Dog er mødet mellem det udflydende lydbillede med de mange lag og de helt enkle, iørefaldende melodier stadig godt ramt – The Besnard Lakes rummer til stadighed både frodige og sprælske kvaliteter. I særklasse er denne gang den både skurrende og gyngende Towers Sent Her To Sheets Of Sound. Pelle Sonne Lohmann

Benal har vokset sig følsomme på ærefrygtindgydende debut Det er sjældent i dansk rap at opleve et debutalbum, der er så fuldvoksen som Nu. Godt nok har det været undervejs i tre år, men alligevel er det ærefrygtindgydende at blive ramt af et første skud af denne kaliber. Jeg har i forbindelse med ep'erne haft min tvivl om, hvorvidt Benal kunne stå distancen på en langspiller, men den tvivl bliver gjort til skamme. For det første er Benjamin en klippefast frontmand. Hans diktion på mikrofon har en bund og en bas, der er skræddersyet til at matche musikken. Teksterne er ligefremme og livsnære, samtidig med at de indeholder en poetisk dybde, hvor enkelte ord og sætninger får enorm værdi. Lige så indfølt han kan fremstå på Sprog, lige så rowdy og flabet er han på Badesalt. For det andet skaber Albert musik, der fortsætter den frygtløse udvidelse af Benals lydbillede. Ligesom lyrikken balancerer musikken mellem det banale og det geniale, og med et sonisk kompas navigerer han gennem et væld af elektroniske genrer. Tilsammen giver det indtryk af at være i selskab med et makkerpar, der er så langt fra debutanter, man kan komme. Nu er en på en gang gal, genial og banal debut. Benal har både i udtryk og indhold vokset sig følsomme på en svært dragende facon. Peter T. Aagaard

▶ LYT TIL: Srebrenica - Kolby Kås / Lidt

▶ LYT TIL: Towers Sent Her To Sheets Of

▶ LYT TIL: Fri featuring Suspekt / Sprog featuring Kantinka / Det Blæser Op featuring Loke

mere og jeg brækker mig / Camp Bastion

W W W. G A F F A . D K

Sound / Nightingale / Tungsten 4 - The Refugee

Billede: Josefine Eliasson

BENAL Nu

(Playground Music)

★★★★★

Deph & Semih Automatisk

MARTS 2016

CHOIR OF YOUNG BELIEVERS Grasque

(Playground Music)

★★★ Lettere retningsløse stemninger bliver kun sjældent spændende Stemninger, stemninger, stemninger, fristes man til at sammenfatte Choir of Young Believers. Fordi forsanger Jannis Noya Makrigiannis’ fjerlette, svævende stemme tilsat rytmiske, men også klassiske instrumenter efterlader en helt særlig nøgen sårbarhed og følsomhed, men også vedkommenhed. Særligt den fuldstændig sublime debut This Is For the White In Your Eyes bygget på kærestesorger og voldsomme følelser er et eksempel, mens toeren Rhine Gold fortsat jagtede storladne stemninger. På dette, deres tredje studiealbum, kunne der for så vidt igen have været åbnet en kanal til de store følelser. Efter at have turneret med Rhine Gold tog Jannis i slutningen af 2013 en slags fuldt stop til eftertænksomhed. Han tog ud at rejse for derefter at lade det være helt åbent, hvilken retning det hele skulle tage. Det er blevet til numre med en stribe collager og lydlandskaber, der flere steder giver et resultat af silkeblød Sadé eller Rhye og andre steder en facon, der kunne minde om The Mountains. Det er lækkert produceret, der er kommet større variation på længderne – flere numre bevæger sig op på 5-9 minutter suppleret af korte mellemstykker – og så synger han på dansk på nogle af numrene. Måske havde han behov for at få afløb, men resultatet virker desværre mest af alt retningsløst og lettere metaltræt – et godt eksempel er det overdrevet slæbende, nærmest irriterende omkvæd ved første del på Face Melting. Der er passager og numre at fremhæve. Cloud Nine eller Gamma Moth rammer, men det meste af pladen bliver ved ansatsen. Det bliver aldrig rigtigt vedkommende. Christian Erin-Madsen

CALLMEKAT

CHINAH

Mouth of Time

Once The Lights Are On

(Playground Music)

(No3.)

★★★★

★★★★★

Jordnære og støvede lydbilleder

Stilsikker og drømmende debut

CALLmeKAT serverer fængende melodier, der er indspillet sammen med produceren Joe Magistro i bjergene uden for Woodstock, New York. Alle melodier er komponeret på guitar og udforsker rummet mellem lo-fi rockpop og drømmende lydelementer. Katrine Ottosons vokal farvelægger musikken med lige dele sløvsind og forførerisk charme. Numrene dirrer af umiddelbarhed og sangbare omkvæd, der ikke kræver, at sporene tyndslides, før de kryber ind på nethinden. Særligt den barnagtige og overlagt uskyldige Devil’s Sigh kører ubesværet ud ad landevejen, mens titelnummeret får pulsen længere op med støvede trommer, svævende orgel og knips. Mouth of Time efterlader sig ikke en skælvende musikoplevelse, men er en fin håndfuld jordnære sange, der vil klæde årstidens mørke vinteraftener. Heldigvis for CALLmeKAT er numrene melodisk stærke, men kommer desværre også til at fremstå uden den store variation. Rosa Louise Stilgren

Den københavnske trio har allerede bjergtaget de danske lyttere med sin drømmende sovekammerpop. Forventningerne til debuten har således været tårnhøje, og de bliver indfriet på Once The Lights Are On. Chinah formår at skabe en fin balance mellem det afslebne og skarpe lydunivers, der snegler sig frem, og som lader hvert stemningsudtryk give genklang i nervebanerne. Sangene bliver båret frem af Fine Glindvads engleblide vokal, der er både kælende og bedrøvet. Det går i spænd med resten af instrumenteringen, der aldrig bliver domineret af hendes bærende rolle. De minimalistiske beats og anonyme synthfigurer virker i stedet som det sidste krydderi, der virkelig giver vokalen glød. Trioen får således skabt uendelig meget af få virkemidler. Synthsoloen i We Go Back og den nedpitchede vokal i If You Can Feel This er nogle af de elementer, der er med til at skabe bevægelighed. Chinah beviser, at de er hypen værd på deres debut, der er stilstikker og melodiøs. Rosa Louise Stilgren

▶ LYT TIL: Mouth of Time / Devil’s Sigh / Distant Night

▶ LYT TIL: Colder / Away From Me / If You Can Feel This

▶ LYT TIL: Cloud Nine / Gamma Moth / Perfect Estocada DANCE WITH DIRT

DREAM THEATER

Marathon

The Astonishing

(AEM Records)

(Roadrunner Records)

★★★★

★★

Pæne popsange med skarp rocklyd

Forbavsende lidt at komme efter på mammutværk Det er ikke første gang, amerikanske Dream Theater udgiver et konceptalbum. Det er heller ikke første gang, de sender et dobbeltalbum på gaden. Men The Astonishing repræsenterer første gang, de kombinerer de to. Selvom konceptet betyder, at bandet arbejder mere sangorienteret end nogensinde. Og selvom der er gode momenter og skæringer blandt de 130 minutter og 34 sange, lykkes missionen ikke. Af en række årsager. Guitarist John Petrucci har forfattet samtlige tekster i en historie, der synes at være inspireret af Rushs 2112, hvor handlingen udspiller sig i en fjern fremtid under et totalitært styre, og musik er blevet noget, der hører fortiden til. Petrucci er en lige så elendig og klichesvælgende lyriker, som han er en brillant guitarist. Hverken historien eller de linjer, der formidler den, er fem potter pis værd. De kvalme linjer ledsages desværre for ofte af musik, der er tilsvarende kvalm. Kvaliteten af såvel musik og tekst er ikke tilnærmelsesvis i nærheden af de værker, de aspirerer til, og produktionen er charmeforladt, så de få stærke sange har en umulig opgave i at trække foretagendet op. Keld Rud

Det danske rockband Dance With Dirt er klar med deres andet studiealbum, Marathon. Musikken er hverken kompliceret eller revolutionerende, og der er ingen prætentioner om at lave stor popkunst, men drengenes musikalske energi er bestemt ikke til at tage fejl af. På det dramatisk opbyggende åbningsnummer The Pleasures Of Being Poor demonstrerer bandets forsanger Manus Jacobsen sin karakteristiske rockvokal. Der er dømt falsetsang, larmende guitarspil og buldrende trommer. Det er kompetent og veludført drengerøvsrock. Titelnummeret Marathon lyder som en hybrid mellem Kings Of Leon, The Who og Tom Petty & The Heartbreakers. Sangskrivningen er bestemt ikke stor poesi, men bandet kompenserer med smittende charme, drive og gåpåmod. Højdepunktet på albummet er nummeret Drunk Lovers, der har et omkvæd, som kan hamle op med de helt store stadionrockbands. Danske fans af tidløs poprock vil føle sig godt til rette i selskab med Dance With Dirt, selvom deres andet album ikke tilføjer meget nyt til poprockens alfabet. Christian Voldborg Andersen

▶ LYT TIL: Drunk Lovers / Living Is Easy / Marathon

G A F FA a n b e f a le r / indenrigs 4 skiver, der i de sidste tre måneder har sendt GAFFA på H trip

Jacob Bellens Polyester Skin

The Blue Van Letters

(Plsyground Music

(Playground Music /

/ Hfn) I den bevidst faststemte synthpop er det i den mere tempopfyldte afdeling, at sangene for alvor kommer til deres ret, som i Ace of Spades og Back to You, hvor melodi og vokal blinker som en diamant. Polyester Skin er nok sleben, men byder på underliggende musikalsk spændstighed og en stemme, der får iscenesat sig selv på fornem vis.

Jørck Black Sun (Eget Selskab) Et cigarettilrøget mørkt rum, en barstol på en lille scene i hjørnet, en klagende guitar og en rocket, vibratofyldt vokal. Sådan kunne man forestille sig duoen Jørck, bestående af Trine Jørck på vokal og Torben Guldager på guitar, indtage virkeligheden eller rettere: Tage virkeligheden ind.

Iceberg Records) Ud over en ruskende rundtur i rockmanegen er der masser af lækkerier at dykke ned i, og det er en fornøjelse at se materialet matche ambitionsniveauet. Så ejer man en pladespiller og har bare den mindste interesse i håndspillet rock og rul, kan det på det varmeste gå ud at investere i herligheden her.

Tue Track Archives Vil 1. (in English) (Target / Track72) Hvis man kun identificerer Tue Track med Malk De Koijn, bliver man nok overrasket over hans smag i rap-kammerater. Langt de fleste er konventionelle, teknisk dygtige rimsmede, med sprøde tenderende til tørre flows. Hvis Malk er et eventyr, er det her magisk realisme.

▶ LYT TIL: Begin Again / Chosen / Ravenskill

MARTS 2016

W W W. G A F F A . D K 47

ALBUM E-L EIVØR & DR BIG BAND & DR VOKALENSEMBLE

ESSAIE PAS

At the Heart of a Selkie

(DFA Records)

(DR / Tutl)

★★★★

★★★★★

Canadisk coldwave

Korværk, vokaljazz og visetradition Søndag den 31. januar “opførte” Eivør, DR Big Band og DR Vokalensemble bestillingsværket Eivør og sagnet om sælkvinden, i Koncerthusets koncertsal. Content i dén “opførelse” var identisk med content på albummet, At the Heart of a Selkie – et ny-skrevet korværk, som – uanset titlen – er på færøsk. Værket bygger på sagnet om sælerne, der kommer op af havet, smider deres ham og bliver til mennesker, og det kan genremæssigt karakteriseres som et miks af moderne korværk, big band vokaljazz og nordatlantisk visetradition. På værket er der tre numre, som man genfinder på Eivørs album fra efteråret 2015, Slør. Som på det brillerer hun på dette nye med sin klokkeklare vokal i vidunderlige viser som Verð Mín og Slør, men værkets bedste nummer er alligevel Elskaði. Personligt finder jeg enkelte korpassager lettere trivielle og enkelte akkompagnementer lettere forstyrrende – f.eks. i en sang som Salt. På den anden side giver netop korpassager og akkompagnementer de enkelte sange og værket som helhed en dramatisk effekt, som er stringent og samlende. Ivan Rod

Essaie Pas er en canadisk duo bestående af Marie Davidson og Pierre Guerineau, som begge har været aktive i og omkring Montreals undergrundsscene i en årrække. Demain Est Une Autre Nuit tager i høj grad afsæt i flere forskellige elementer af firsernes elektroniske scener, med solid smag af synth, new romantic og en smule italo også. Kendere og fagnørder vil tilmed kunne hive termer som cold- og darkwave op af posen. Her er med andre ord tale om musik med trofast brug af monotone trommemaskiner, pulserende synthesizere og kolde akkordflader. De instrumentale passager bærer i høj grad musikken, men der gøres jævnligt brug af spoken word-agtige elementer, kun sporadisk afbrudt af egentlig sang, hvilket måske kan lede tankerne lidt i retning af sådan noget som Propaganda eller især Anne Clark – sine steder faktisk ganske meget. Der bydes dog ikke kun på firserreferencer, men også et par passager af mere techno-agtig karakter, hvilket er med til at skabe variation. Folk med hang til new wave, synth og electronica bør agjort give Essaie Pas et lyt. Ras Bolding

▶ LYT TIL: Elskaði / Slør / Verð Mín

▶ LYT TIL: Carcajou 3 / Le Port Du Masque

Demain Est Une Autre Nuit

Est De Rigueur / La Chute

Billede: David Milo Davidson

HYMNS FROM NINEVEH Sunday Music

(Playground Music)

★★★★ Singer-songwriter afleverer en stribe smukke hymner oven på tur til Botswana Det er særligt sangskrivningen, der er så fascinerende ved Jonas H. Petersens tilgang. Historierne og de fjerlette vekselvirkninger imellem melankoli og smil. På dette, det fjerde studiealbum, handler det om nærhed med et andet menneske, om nærvær i livet, om fællesskab. Og så er han også helt fysisk rejst til Botswana som en opdagelsesrejsende eller måske det modsatte: Ikke for at opdage, men for at genopdage Botswana, hvor han boede fra tosyvårs alderen. Som på tidligere album rammer han noget. På Under the Sun begynder det elegant langsomt drevet af bongotrommerne, hvorefter han halvvejs igennem drejer over imod det uafrystelige refræn: «You, the sea, the sun, the trees, the birds …». På The Wanderer kan man næsten fornemme ham vandre med sin akustiske guitar og Paul Simon-facon og «now the road is my song»-pointe. Og på The Livingstone’s Treemed de smukke “Uh-uhh’er” slår han en fascinerende stemning an med “We were young, we were free”. Typisk er hymnerne bygget langsomt op med et stærkt singer songwriter-udgangspunkt, som Sufjan Stevens. Adskillige steder supplerer Petersen med et klassisk stygerakkompagnement, så man tænker Elbow. Dertil kommer twistet: De afrikanske lyde og indtryk, han optog, som kitter det hele sammen. Det er et lækkert, velproduceret album, som dog overordnet set alligevel efterlader en med hang til mere af det, der sætter sig fast. Det er på flere sange så poleret og afrundet, at man godt kan drømme sig lidt tilbage til hypnotiserende numre som So Mournful the Elegy, So Comforting the Hymn eller I Saw These Things Happening. Men hey: Det piller ikke ved, at det er godt, det her. Christian Erin-Madsen

▶ LYT TIL: Under The Sun / Livingstone’s Tree / Wonderful Winter Morning

JACK GARRATT

GET WELL SOON

M. C. HANSEN

HÆLOS

Phase

Love

From Whitehorse to the Crow’s Nest

Full Circle

(Island Records/Universal Music)

(Caroline International)

(Sentimental Music)

(Matador Records)

★★★★

★★★

★★★★

★★★

Når to verdener mødes, men mangler retning Fremadstormende Jack Garratt debuterer med et eklektisk lydunivers, der fremlægger sig som farverige møder mellem enkelt råmateriale og buldrende elektronik. På den ene side holder den britiske sanger følelserne uden på tøjet i sentimentale singer-songwriterballader og på den anden side holder han tempoet højt med robotagtige effekter og housebeats. Man kan næsten høre sangene stryge igennem flere livsfaser, lige fra den stilfærdige sangskrivning på soveværelset til turen igennem computerens effektmaskiner. Det efterlader en følelse af at overvære et meget langt møde mellem musikalske modpoler, der ender med at skabe et omfavnende og spraglet lydunivers med det bedste fra to verdener. Det mangeartede udtryk formår at gøre albummet til en overraskende oplevelse. Det ene sekund er vokalen skælvende og lyden minimalistisk i I Know All What I Do, mens Chemical løber over stepperne det næste. Mens det er en stor styrke, kan det også opfattes som en forsvarsmekanisme i Garratt, der aldrig rigtig bekender kulør i det noget retningsløse udtryk. Rosa Louise Stilgren

Dropper politik og filosofi og kaster sig i stedet over kærligheden Tyske Konstantin Gropper, der endnu engang udgør det kreative omdrejningspunkt i Get Well Soon, har fra dag et gjort markant væsen af sig som belæst og intellektuel sangskriver med hang til både politik og filosofi, men på denne hans fjerde samling sange har han simpelthen kastet sig over kærligheden. Blandt andet derfor, men også fordi kompositionerne og instrumenteringen generelt bare er mere lige til og mindre grænsesøgende i denne ombæring, er Love Get Well Soons mest tilgængelige album til dato. Det er et nydeligt indierock-værk med flere øjeblikkeligt iørefaldende melodier og generøse doser af Groppers vanligt behagelige vokal. Der er noget ømt og elegant over sangskrivningen, men det er faktisk som om, at Get Well Soon har mistet lidt af sin charme i takt med dette nye og mere ligefremme udtryks indtog. Dog er der tiltrængt mulighed for at skære sig på Marienbads massive lydmur af en finale, der er både herligt og diskret blæs på Young Count Falls For Nurse, og så er I’m Painting Money slet og ret bare et storslået popnummer. Pelle Sonne Lohmann

Smagfuldt traktement fra Danmarks måske mest oversete americana-profil M. C. Hansen er en mand med meget landevej bag sig. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i flere år har haft et godt øje (nej, ikke på dén måde) til den jyske sangskriver; man får indtryk af, at det faktisk handler om selve sangene, mere end om den opmærksomhed, de måtte afføde, smart pr og så videre. Marineret i amerikansk formsprog, stående på skuldrene af Townes Van Zandt - og faktisk i stand til at bringe den overbevisende hjem med solidt musikerskab og en ubesværet inderlighed i den vokale levering. På From the White Horse to the Crow’s Nest indfanges sange, som reelt har været på liverepertoiret i et par år – indspillet i blandt andet Austin og Nashville og præsenteret i fin, produceret levering med stilsikker backing. Fra Leadbelly-referencen i with With Any Luck –komplet med banjo, fiddle og illuderet hovklapren til det fine erindringsglimt White Trash Baby Blues, basically bare et møde med en gammel gymnasieflamme: “She looked a bit like Marilyn Monroe after everyting went wrong,” etc. Hermed anbefalet. Espen Strunk

Nogenlunde vellykket opdatering af den klassiske 90’er-triphop Den engelske trio med det kuriøse bandnavn Hælos albumdebuterer med et værk, der umiskendeligt er inspireret af 90’ernes triphop-bølge og dennes bannerførere som eksempelvis Portishead og Massive Attack - Hælos bruger således en del krudt på at sammenblande hiphop-orienterede beats med ambient udflydende passager. Udtrykket emmer af filmiske storbystemninger, og der er visse soul-kvaliteter over løjerne, der også præsterer regulært hypnotiserende lydlandskaber, når det hele ellers flasker sig allermest optimalt. Dog er Hælos et unødvendigt køligt bekendtskab, og Full Circle fremstår dermed slet ikke så organisk og levende, som man kunne have ønsket – de mand/kvinde-sammenflettende vokaler er godt set og eksekveret, og særligt Lotti Benardouts stemme har en stak betagende facetter, men samlet set er albummet til tider lige lovlig mekanisk og distanceret. Uimodståelige melodier, omkvæd og stemninger finder man dog i rigelige mængder på numrene Pray, Dust, Separate Lives og Pale, der til sammen udgør værkets mest vellykkede skæringer. Pelle Sonne Lohmann

▶ LYT TIL: Marienbad / Young Count Falls

Baby Blues / Said the River to the Sea

▶ LYT TIL: Fire / Far Cry / Chemical 48

W W W. G A F F A . D K

For Nurse / I’m Painting Money

▶ LYT TIL: With Any Luck / White Trash

▶ LYT TIL: Pray / Dust / Pale MARTS 2016

Billede: Thomas M. Jauk

LIIMA ii

(4AD / Playground)

★★★★ Efterklang-trio skifter ham til nye vellykkede klange “Det bliver den sidste koncert med Efterklang, som du og vi kender det,” skrev Efterklang på deres hjemmeside, inden de i februar 2014 gav en farvelkoncert i barndomsbyen Sønderborg. Nu er gruppens tre kernemedlemmer gået sammen med den finske percussionist Tatu Rönkkö, og sammen er de genopstået som Liima – et univers, der bestemt er nyt og anderledes sammenlignet med det tidligere Efterklang, og det er slet ikke dumt. Væk er den mere klassiske bandopstilling til fordel for elektroniske keyboards og slagtøj samt mikserpulte. Det bringer et klart andet touch med sig, der ikke er nær så Hymns From Nineveh eller Grizzly Bear-orkesteragtigt højtflyvende, som var den boldgade, de tidligere legede i, snarere elektronisk udviklende. Men ikke mere, end at genkendeligheden er tydelig på den mørke førstesingle America. Mest af alt glædes man over genkendeligheden ved de nørdede detaljelag. Tjek de store spændvidder på You Stayed in Touch With the Wrong Guy eller den fortrinlige, strandsimulerende Black Beach. Tjek den drømmende Change of Time med de rindende synthflader og den nærmest overstyrede bas eller det mørke touch på Trains in the Dark. Der er bestemt meget at gå på opdagelse i, selv om det også kan virke lidt, som om d’herrer på denne, deres nye legeplads stadig leger rundt med virkemidlerne i jagten på harmoniske fuldtræffere og en rød tråd. Til det er mange af numrene simpelthen for forskellige, men det er bestemt stadig spændende materiale. Christian Erin-Madsen

ELTON JOHN

KADIE ELDER

Wonderful Crazy Night

BOY

(Universal Music)

(Nordic Music Society)

★★★★

★★

John glimrer glimtvis og genforenes med gamle makkere på sit 33. album Han kan stadig forbavse mig, den nu 68-årige englænder Elton. Ikke fordi der indtages nyt musikalsk territorium her på mandens 33. studiealbum, overhovedet – men fordi manden gudhjælpemig stadig, i enkeltstående stunder, formår at ramme den dér særlige stemning og uimodsigeligt patosfyldte levering, der i sin tid løftede store sange som Goodbye Yellow Brick Road, Candle in the Wind og Roy Rodgers op over øjeblikkets kokainrus og ind i rockhistorien. På Wonderful Crazy Night flankeres hovedpersonen – for første gang i ti år på plade – af de gamle bandmakkere Davey Johnstone og Nigel Olsson – og i producerstolen sidder igen T-Bone Burnett, som også stod bag stærke The Union (2010) og The Diving Board, Johns seneste opus fra 2013. På den nye plade er det ikke mindst countryficerede I’ve Got Two Wingsog Blue Wonderful, som rager op – countrygenrens iboende patos klæder John og hans mangeårige tekstforfatter Bernie Taupin, som endnu engang gør et stilsikkert stykke arbejde. Espen Strunk

Tandløs toer med lalleglad elektropop

▶ LYT TIL: Blue Wonderful / I’ve Got 2 Wings / The Open Chord

Med denne nye ep er Kadie Elder kommet op til overfladen, og de holder sig til den lave ende af pølen. Duoen, som engang var en kvintet, halter mere, end man kunne forvente, og selv Anders Rasks særlige sangstemme lyder amputeret, når der bliver gjort plads til fejlslagne idéer og træt 80’er-pop. Det hele starter ganske fint i den rockede afdeling med Istanbul, men sangen taber alt i et halvkvalt forsøg på et klap-i-takt-stadionomkvæd. Musikken kommer kun halvvejs frem, og det bliver allerværst, når vokalen udsættes for ulidelige effekter som på W Y W, hvor sangen først synges ugideligt og utydeligt og dernæst afløses i omkvædet af noget rædderligt rustent og skingert. De to singleforløbere Kids on the Moon og First Time He Kissed a Boy løfter alligevel B O Y til et niveau, hvor det er muligt at værdsætte indsatsen. Førstnævnte med sit fængende omkvæd går lige i de danselystne fødder, mens First Time He Kissed a Boy minder om en vaskeægte helstøbt evergreen, der garanteret fungerer sublimt, når den spilles live. Jens Dræby

▶ LYT TIL: Kids on the Moon / First Time He Kissed a Boy / Istanbul

▶ LYT TIL: Black Beach / Amerika / Change Of Time KHALAZER

BENJAMIN KOPPEL

KÖNIG

LNZNDRF

Album

Jazz Galla

König

Lnzndrf

(Jenka Music)

(Cowbell Music)

(Sony Music / Disco:wax)

(Playground Music/ 4AD)

★★★★★

★★★

★★★★★

★★★★

En rumrejse i tid, en tidsrejse i rummet

Pæn gallafest med vokaljazzens evergreens Benjamin Koppels nye album, Jazz Galla, er – som titlen antyder – en jazzfest. En fest præget af lethed og livsglæde. Set-up’et er enkelt: Man tager en jazzkvartet – sax (Benjamin Koppel), klaver (Eythor Gunnarsson), bas (Jesper Bodilsen) og trommer (Espen Laub von Lillienskjold) – tilsætter fire sangere (Søren Sko, Maria Montell, Bobo Moreno og Marie Carmen Koppel) og griber ud efter jazzens store evergreens, og så er festen i gang. Vel at mærke ikke på en bøvet måde, for det her er en gallafest, så det er på den velklædte, velordnede og pæne måde. Med desværre også som følge heraf på den ufarlige og lettere uinteressante måde. Vel kan man finde glæde ved at høre standards som When I fall in love, What a Wonderful World og Baby, You’ve Got What It Takes. Vel kan man finde glæde ved at lytte til poprocksangeren Søren Sko, poppigen Maria Montell, crooneren Bobo Moreno og gospeldivaen Marie Carmen Koppel – især sidstnævnte. Men man bliver ikke som lytter rykket på nogen afgørende vis. Albummet har charme, balladerne er uomgængelige, men kun Marie Carmen Koppel tilføjer den nerve, der gør oplevelsen ekstraordinær. Ivan Rod

Skøn variation på ep med dansk forårs-r&b Det er modigt gjort af den frembrusende duo at åbne denne debut-ep med Lord Sivas skæve og skingre vokal. Kan man komme over Svært At Forsvinde og banaliteter samt et tåkrummende rap-vers fra Lord Siva, ligger der en ualmindelig udsøgt håndfuld af sange. Den aarhusianske stemning emmer ud af de seks sange, der på imponerende vis sammensætter dansk blødsøden 80’er/90’er-pop med den tætpakkede r&b-lyd fra Hukaos.-kollektivet. Nøjagtigt som Thøger Dixgaard minder om Helmig, er det svært ikke at tænke König som en ny Nanna eller Alberte Winding. Bare lyt til Her Igen, der lyder som en tidløs sommer-sang krydret med blæsere og korsang og rap fra Kesi. Ep’en når ikke helt samme niveau som førstesinglen, den øjeblikkelige ørehænger Uundværlig, men leverer den helt rigtige spændvidde, der skal til for at lave en sublim pop-udgivelse. Der er tropisk marimba og funky guitar på Mere End Evigt, mens Alle De Gange er en knipsende slow-jam og Eksplosion er brygget på samme gær, som den Karl William laver sin musik på. Det hele er elegant skruet sammen til at understøtte Christina Königs sang. Jens Dræby

Endnu et solidt The National-sideprojekt

▶ LYT TIL: When I Fall In Love / What A

▶ LYT TIL: Her Igen / Mere End Evigt /

▶ LYT TIL: Kind Things / Mt Storm / Future

Kort fortalt er dette et album fyldt med computermusik og rim om robotter. Album er noget knudret og kan ikke udredes ved et enkelt gennemlyt. Der springes fra afdæmpet forelskelse til teknologisk liderlighed over i bombastisk repræsentationsrap med Supardejen, hvis eget kriminelt oversete album Retorik er en slags spejling af Khalazer-projektet. Khal Allan har holdt mikofonen siden tiden, hvor hvor lyden af dial-up-modem signalerede verdensomspændende kontakt – en lyd, der selvfølgelig rappes over. Det mærkes i den stadigt mere stilsikre levering, som ikke bare rytmisk, men også melodisk varierer mere end nogensinde. De fabulerende rim of consciousness kan virke forvirrende, men ofte er der en dybere mening. Khalazer er lyden fra et drengeværelse, der er blevet en voksentilværelse. Når Jakob Stegelmanns stemme pludselig blander sig i musikken, må selv en cyborg knibe en tåre. Album føles som soundtracket til gensynets nostalgiske glæde, der giver håb for fremtiden. Peter T. Aagaard

▶ LYT TIL: Tiden Er Knap / Omvendt Kasket featuring Loke Deph / Det Vi Har Haft

Wonderful World / Smile

MARTS 2016

Eksplosion

Imens forsanger Matt Berninger har eksperimenteret uden for The Nationals rammer i EL VY, har brødrene Devendorf, Bryan og Scott, trådt nye musikalske græsgange sammen med The National-gæsten Ben Lanz, der også har slået sine folder hos celebre folk som Sufjan Stevens og Beirut. Åbningsskæringen Future You er syv minutters småpsykedelisk instrumentalrock, hvor guitar legende springer ind og ud over en insisterende rytmesektion. Herefter bliver tonerne dog mere genkendelige. Lanz og 2xDevendorf spiller på numre som Beneath the Black Sky og Mt Storm en forholdsvis klassisk omgang stadionindie i amerikansk tradition. Der er dog også plads til mange små overraskelser. Kind Things er en psykedelisk omgang, hvor de tre medlemmer flerstemmigt ping-ponger sig igennem. Stars and Time sniger sig med næsten industrial-electronica kun lige op over et minut, men er sammen med vocoder-vokalen på Monument med til at variere albummets klang. Hypno-Skate og lukkeren Samarra er endnu to runder instrumentalrock, der lukker et solidt lille sideprojekt. Kristian Bach Petersen

You

W W W. G A F F A . D K 49

ALBUM L-R LSD ON CIA

LÅPSLEY

Celestial Bodies

Long Way Home

(Indigo / Noisolution)

(XL Recordings)

★★★★★

Stadig kompromisløse

Dynamisk leg med stilelementer

LSD ON CIA sparkede døren ind med rygende pistoler sidste år på deres selvbetitlede albumdebut, som vi kaldte en af årets mest kompromisløse danske udgivelser. I udlandet – særlig Tyskland – er succesen så småt ved at slå rod, og den københavnske trio er blevet taget under vingerne af postpunk-legenderne Sisters of Mercy på deres europæiske turné. Og det forstår man godt. Det høje niveau fra debuten er holdt ved lige på Celestial Bodies, som viser et band, der er vokset siden sidst, og nu for alvor har fundet selvsikkerheden i deres sangskrivning. Det 11 numre lange album bevæger sig i de tilstødende grænseområder af punk og progrock. Det vækker associationer til The Mars Voltas ekvilibristiske udskejelser og belgiske The Hickey Underworlds melodiske tæft. Assault er et angreb på sanserne af Muse på speed, mens eftertænksomme numre som Driver og Inner Animal skaber en fin dynamisk balance i tracklistingen. Det er artrock med større ambitioner end til blot en svedig klubkælder. Kristoffer Veirum

Den britiske sangerinde Låpsley er en af de få kunstnere, der er sluppet gennem nåleøjet hos pladeselskabet XL Recordings, der er berygtet for at sætte kvalitet over kvantitet og derfor ikke udgiver mere end en håndfuld album om året. Til gengæld har udgivelserne virkelig noget at byde på, og det er Lapsley et bragende bevis på. Vokalmæssigt ligger en letkøbt sammenligning med Adele lige til højrebenet, men Lapsley bliver båret ud af sværvægterens skygge med dynamiske produktioner, der trækker udtrykket i flere retninger fra balladen Heartless til den James Blake-inspirerede Station. Den største styrke ligger i sangerindens evne til bevare opmærksomheden gennem en flydende og dynamisk produktion, der hele tiden præsenterer lytteren for nye elementer. Det er det patinerede soulsample på Operation (He Doesn’t Call Me) og det triphoppede omkvæd på Tell Me the Truth begge gode eksempler på. Long Way Home er en solid popudgivelse og et levende bevis på, at det kan betale sig at være kræsen. Ofte smager pomfritter bare bedre end spinat – også selvom man ikke må spise helt så mange af dem. Rosa Louise Stilgren

▶ LYT TIL: Inner Animal / Driver / Deathpop

▶ LYT TIL: Tell Me The Truth / Hurt Me / Silverlake

GAFFA a n b e fa l e r / Undenrigs 4 skiver, der i de sidste tre måneder har sendt GAFFA på H trip

David Bowie Blackstar (Sony Music / Columbia) Ikke sidenScary Monsters har der været så meget på spil, og de kræfter, som udfolder sig er hverken forcerede eller søgte. David Bowies genkomst på Blackstar er af næsten bibelske dimensioner, hvor han undfanger sit første lille mesterværk i mere end 30 år.

Prince Hit N Run: Phase Two (Tidal) Lige fra den politiske åbner Baltimore leveres der herligheder på stribe. Med både en stærk musikhistorisk bevidsthed og tråde trukket til sit eget bagkatalog, og enhver Prince-fan burde være tilfreds her. Tilsammen dokumenterer de to Hit N Run udspil diversiteten i Princes musikalske virke og mandens enestående evner.

W W W. G A F F A . D K

Daughter Not To Disappear (Playground Music / 4AD)

Not To Disappear er eftertænksom indiepop/rock af den ekstraordinært stemningsfulde, men også ofte forvrængede og udsyrede slags, og de urbane undertoner forstærkes blot af de tilføjede lag og facetter. Også de mange temposkift er med til at sikre en herlig dynamik og fremdrift.

Tindersticks The Waiting Room (Playground Music / City Slang) Flot disponeret musik, hvor instrumentale åndehuller giver plads mellem Staples’ sang om isolationen og kærlighedens tvivl: Måske som fragmenter i eksistentielle mareridt, hvor han synger helt off-key. Stemningen er egentlig mest komfortabel, når han er ude på den anden side: Afklaret om, at forholdet ér tabt. Endnu et stærkt album.

MASSIVE ATTACK Ritual Spirit

(Virgin Records)

★★★★ Omrokeringer i team Attack Det begynder festligt på denne første udgivelse af originalt materiale siden Heligoland og efterfølgende remixeri. I hvert fald så festligt som det kan blive, når triphoppens patriarker øger tempoet, mindsker længden og får hæderligt besøg fra en gammel makker. Som de britiske producere de nu er, elsker de at lege med en væld af spændende kunstnere, og det begynder utrolig godt i den højspændte ende med Roots Manuva og hans koldblodige flow over et beat med insisterende sonar, spøgende kor og percussion, der bygges op og brydes ned. Azekel, en af de nye legekammerater, lyder selvskrevet til et samarbejde med Massive Attack takket være hans hvislende vokal a la en r&b’et Horace Andy. Et samarbejde med Young Fathers virker enormt lovende, men resultatet er endt et meget middelmådigt sted, hvor de skotske gutter er reduceret til et anonymt repetitionskor, og Voodoo In My Blood når aldrig for alvor at tage fart. Heller ikke det nostalgiske genhør med Tricky på Take It There lyder af noget særligt ud over et formidabelt enkelt og effektivt klaverspil. Der er stadig høje forventninger til det kommende album og ikke mindst det lovede samarbejde med Run the Jewels. Jens Dræby

▶ LYT TIL: Dead Editors / Ritual Spirit / Take It There HEIDI MORTENSON

NATSVÆRMER

Tid

Nuancer

(Voodoo Echo)

(Target Records)

★★★★

Dansk electropop med skygger

En forvandling

Heidi Mortenson har, med det meste af det hun har lavet gennem tiden, bevæget sig i et spændingsfelt mellem pop med skæve vinkler og forskellige former for techno-orienteret musik, og det gør sig da også gældende på Tid, hvor man måske nok kan sige, at der skrues op for electropoppen også. Der er pletvise besøg af gæstemusikere i form af bas og horn, men det er ikke mindst arbejdet med de elektroniske lyde og arrangementer, som fungerer godt. Der arbejdes med sange, og på vokalsiden fornemmer man nok mere end en smule inspiration fra sådan noget som The Knife og måske ikke mindst Fever Ray fra tid til anden. Her og der dukker der også vocodere op i lydbilledet, til tider iklædt overskruet AutoTune, hvilket egentlig ikke er min personlige kop te – hvad vocodere angår er jeg på Kraftwerks og Laurie Andersons side, ikke Daft Punks. Tid viser en mere pop-orienteret side af Heidi Mortenson, og jeg synes, det fungerer godt, fordi der stadig er plads til det mørke og ulmende. Ras Bolding

Musikeren Mattias Hundebøll kommer vidt omkring – lige fra vært på den danske sendeflade til fotomodel. De, som primært husker ham i front for de fynske rockprovokatører Rock Hard Power Spray, får sig nok en overraskelse ved et lyt til Natsværmer. For det første er det på dansk. Og for det andet er der tonet ned for den nævenyttige rok&uld, som Hundebøll tidligere spandt. Han har på Nuancer samlet en række kompetente musikere, der leverer et flot, atmosfærisk lydtapet for hans små sange – skramlede vers bliver afløst af storladne guitarflader, og lange outrostykker optrapper dramatikken. Følelserne er helt uden på tøjet, og langt hen ad vejen virker det faktisk godt for Hundebøll, der formår at charmere sig ind under huden på lytteren. Knap så vellykket er det, når han prøver at skrue op for attituden på Vuggevisen, som bliver en smule mere akavet end seksuelt pirrende. Tidligere fans vil nok forblive skeptiske, mens yngre, tilkommende fans vil kunne nikke genkendende til tekstenes følelsesunivers. Kristoffer Veirum

▶ LYT TIL: Ingenting / Lyset / Gennemsigtig

▶ LYT TIL: Det Du Drømmer Om / Dig & Mig / Men Du Ved Det Jo Godt

MARTS 2016

NIKOLAJ NØRLUND OG COPENHAGEN PHIL Villa

(A:larm Music / Auditorium)

★★★★ Når ordene bliver det bærende i en voluminøs opsætning Symfoniorkestret Copenhagen Phil har de seneste år kørt en koncertrække med danske musiknavne, der nu bliver til en albumudgivelse med Nikolaj Nørlund. Den danske sangskriver har skrevet alle sangene og medbringer sit eget orkester minus guitar. Det er store musikalske muskler, som Nørlund her leger med, og han har formodentlig været sig selv pinligt bevidst om ikke at ende i et musikalsk Disneyland. Nøglen er blevet Nørlunds ord og fortællinger, hvor hans sangforedrag ligger helt fremme og ofte antager en egentlig fortællerstemme. Nørlund lader dog også den romantiske og melankolske stemning træde frem i de mere melodibårne sange, som i den længselsfulde Bagenkop og den hengivne Ukronede Konger. Og det er her mellem eventyrfortællingen og den længselsfulde popsang, at Nørlund bærer projektet igennem. Det kan blive en vildsom omgang at få banket et symfoniorkester i hovedet, når solisten insisterer på nærvær. Copenhagen Phil bidrager som sådan ikke med noget nyt til Nørlunds musikalske karriere, men han forstår at bruge dem som et nyt effektivt virkemiddel. Jan Opstrup Poulsen

▶ LYT TIL: Bagenkop / Ukronede Konger / Vi Gir Os Selv Lov

NEVERMEN

NZCA LINES

Nevermen

Infinite Summer

(Ipecac)

(Memphis Industries)

★★

★★★★★

Til jam-session med et supergruppeboyband Man skulle tro, at Tunde Adebimpe fra TV On The Radio, Doseone, den lynhurtigt rappende medstifter af Anticon og den almægtige altmuligmand Mike Patton i fællesskab kunne danne en supergruppe af olympiske dimensioner, men ak, det selvbitlede Nevermenalbum lyder som tre ambitiøse frontmænd i et halvhjertet boyband-kompromis. Det er ikke, fordi de ligefrem er den første supergruppe til at skuffe fælt, det er fordi både Mike Patton og Doseone har et imponerede bagkatalog af meget varierende kollaborationer, og på trods af det får de tre gutter kun en brøkdel ud af hinanden. Albummet er præget af et behov for lade alle have samme indflydelse på det færdige produkt, og det betyder f.eks., at de tre frontmænd skiftevis synger sammen og hver for sig under samtlige numre, hvilket har meget vekslende effekt. Desværre lyder Nevermen for meget som et Doseone-indieprojekt, der drukner Patton og Adebimpe i produktionen, mens hans egne skingre indfald træder klart igennem. I stedet for at lytte til dette ligegyldige 33 procents-projekt bør man lytte til Doseones 13 & God eller Subtle-projektet. Jens Dræby

Sci-Fi og et Yamaha CS-80

▶ LYT TIL: Treat Em Right / Shellshot / Wrong Animal Right Trap

Som med science fiktion i det 19. århundrede skal et album af denne kaliber lige have startet sit hyper-drive og bryde gennem atmosfæren, før eventyret med de næsten overdrevne 80’er-synths åbenbarer sig som et retro-futuristisk håb for teknologiens udvikling. NZCA Lines har med Infinite Summer begået et konceptalbum fyldt med næsten-pop og indadvendt space-opera. Tag en sang som Chemical Is Obvious, der tøffer afsted som Chromeo-funk, men får sin kant fra Michael Lowetts beherskede vokal à la Phoenix og fuldendes af hjemsøgende strøg fra et lunefuldt John Carpenter-soundtrack. Flere af numrene på NZCA Lines’ andet album mestrer balancen mellem den jordnære popsang og det tids- og rumrejsende synth-epos. Two Heartsreddes eksempelvis fra at blive banal retro-tramp med en charmerende og nedtonet omkvædsmelodi, der støttes blidt af en koklokke. Infinite Summer lyder som solopgangen til Kavinskys Nightcall, og andre franske referencer som det sene Justice benægter sig ikke. Den store bedrift for NZCA Lines ligger dog i at ramme en elegant middelvej mellem fistbumpende 80'er-pastiche og undergrundens kitschede synthwave. Jens Dræby

▶ LYT TIL: Chemical Is Obvious / Two Hearts / Jessica

PUSHA T

CHARLIE PUTH

THE REPTONES

MAX RICHTER

Darkest Before Dawn: The Prelude

Nine Track Mind

Dead Letter Blues

from Sleep

(Universal Music / Def Jam Recordings)

(Warner Music)

(Eget selskab)

(Universal Music / Deutsche Grammophon)

★★★★★

★★★

★★★★

★★★★★★

Troværdigt, dystert og medrivende gangstereventyr fra en mand med en plan Det er blevet etableret, at Pusha T er sin generations skarpeste æstetiker udi gangstereventyr. På dette minialbum, der skal agere forløber for, hvad han selv betegner som sit hovedværk, oplever vi Pusha T i sit livs form. Han trækker tråde fra sin fortid som narkohandler og til sin nuværende position som pladeselskabsboss på enormt troværdig vis. Han har en nøgtern og dyster tilgang med sans for detaljen både i flow og sprog. Til tider kan han virke ensporet, men her sørger nogle af karrierens bedste produktioner for, at man konstant spidser ører. Pusha T har en evne til at få musikken til både at lyde som nutidens hitlister og alligevel med klassisk kant. Gode gamle Timbaland brillerer med to produktioner, hvor Untoutchable lyder som det reneste methamfetamin. Mens keyboardtonerne langsomt drypper ned over beatet som kinesisk vandtortur, skabes et klaustrofobisk rum, hvor Pusha T’s stemme bliver truende nærværende. Som appetitvækker lever pusheren op til sit navn: Efter blot en halv time afsluttes trippet, og vi efterlades hungrende efter mere. Peter T. Aagaard

Sikker debut indfrier alle forventninger til en følsom pop-plade med følsomt pop-pladder Puth er bedst kendt som den blide stemme på soundtracket til Paul Walkers tragiske afsked fra Fast & Furious-serien, og nu med sit 12-tracks lange debutalbum Nine Track Mind forsøger han at gøre sit indhug i mængden af følsomme pop-snedkere for ikke at ende som så mange andre døgnfluer. Desværre ligger Charlie Puths album farlig tæt på den evigt trætte skabelon, der dikterer, at pop-plader ofte bliver forglemmelige, forudsigelige og alligevel usammenhængende. Albummet har den tilbageskuende Marvin Gaye med sin happy-go-lucky vibe og et omkvæd, der klistrer sig til de små grå, men også We Don’t Talk Anymore, der ikke kunne blive ret meget mere kopi af Justin Biebers Purpose-lyd. Begge sange er i sig selv fremragende pop-musik, men hører ikke til på samme helstøbte album. Heldigvis holder YouTube-vidunderbarnet sig til skiftevis gammel og splinterny r&b og lander ikke i en pøl med EDM og gæstestjerner. Nine Track Mind er lidt bedre end andre forglemmelige udgivelser, og selvom musikken er sikker, viser Charlie Puth, at hans vokal er enestående og alligevel i stand til lidt forskelligt. Jens Dræby

Blomster i betonhaven: Stærkt dansk rockband udvider paletten Jeg var solgt allerede ved første møde deres foregående album: En Crumb-agtig tegning af en drikkende fisk og en rygende skorsten – foldet omkring en fed rockskive, som helhjertet hengav sig til halvfjerdsernes hårdere rockdyder. Nu er opfølgeren her, og er endnu stærkere end forgængeren; albummet markerer en genforening med producer Paul Kimble fra Grant Lee Buffalo, og det kontante rockudtryk viger til fordel for en række countryficerede, elektriske ballader. I Candy Coated Lines beder sangeren sin elskede om ærlighed: "Say what you have to say and make it sugar free / candy coated lines / I hear them all the time / They go down easy but leave me a bitter taste," mens pedal steel smyger sig om linjerne, og tempoet skrues helt i bund på Not to Receive. Bo Bech Arvin synger sig overbevisende gennem materialet, som sine steder kan lede tanken hen på Father John Misty; andre steder gribes til den tungere lyd og velkendte tematikker: “I was drunk and I was wasted when I got into a fight / shit’s bound to happen when you go out every night.” Et godt album – med matchende omslag. Espen Strunk

Et banebrydende manifest for et lavere tempo i tilværelsen Den højt profilerede tysk/britiske komponist Max Richter deler vandene. Der er dem, der ser ham som en uhyre kompetent arvtager efter blandt andre John Cage og dem, der ser ham som indbegrebet af Kejserens Nye Klæder. Jeg vil hævde, at han er det første, og at ingen vil kunne lægge ører til hans helt enestående værk Sleep og forblive uberørt. Sleep er et banebrydende værk af otte timers længde, beregnet til afspilning under søvn. Richter er nemlig noget nær religiøst optaget af fænomenet søvn og har skabt sit forunderlige værk dels på baggrund af egne erfaringer med søvn, dels på baggrund af utallige samtaler med den amerikanske neurolog og søvnforsker David Eagleman. Sleep er Max Richters musik til den sovende, en undersøgelse af forskellige bevidsthedsniveauers oplevelse af og interageren med musikken. Nærværende cd, from Sleep, er et timelangt uddrag af det egentlige værk, et uddrag tiltænkt den vågne lytter. Men stadig er dét et banebrydende værk med dybt fascinerende og dragende musikalske landskaber frembragt på klaver, orgel, electronics, strygere og vokal. Ivan Rod

▶ LYT TIL: One Call Away / We Don’t Talk

▶ LYT TIL: Candy Coated Lines / Not to

▶ LYT TIL: Dream 3 / Path 5 / Space 11

▶ LYT TIL: M.P.A. / Untoutchable / F.I.F.A.

Anymore / As You Are

MARTS 2016

Receive / Stuck on Manchaka

W W W. G A F F A . D K 51

ALBUM S-Å

SIA

This Is Acting (Sony Music)

SAVAGES

ALEX VARGAS

Adore Life

Giving Up The Ghost

(Matador Records / Playground Music)

(Copenhagen Records / Universal Music)

★★★★★

★★★★

Britisk post-punkkvartet viser overlegen vildskab Kender du fornemmelsen af at kigge nogen dybt i øjnene, mens de fortæller dig noget meget dybsindigt – men der er et eller andet i vejen. De taler ikke nødvendigvis usandt, men du har en knugende fornemmelse af, at noget er helt grueligt galt. Den fornemmelse kan man godt sidde med i store perioder af sine gennemlytninger af Savages’ længe ventede albumopfølger, Adore Life. Den britiske kvartet, der fortsat lyder som forfriskende alternativ post-punk, har atter begået en plade, som både har nerve, vilje, mod og masser af både subtil og meget ekspressiv smerte. Åbneren, The Answer, viser Savages frem som de dundrende igangsættere, de er. Det tilbagelænede guitarriff, de abrupte trommer og forsanger Jehnny Beth i storform. Adore står derimod som et ukueligt sort hul, der suger al livsenergi til sig i pausen ved 3:10 min., før der lyder et ritardando på “I adore life”. Nummeret stiger massivt i intensivitet over samme strofe, som en, der forsøger at overbevise sig selv om noget. Gåsehudsfremkaldende godt. Adore Life er spækket med fine detaljer og ikke mindst en stærk vilje. Rune Schlosser

Talent i tunge lænker

▶ LYT TIL: Adore / Evil / Sad Person

▶ LYT TIL: Ashes / Giving Up The Ghost / Oh

Alex Vargas er et spirende frø i den danske muld. Den unge sanger bevæger sig i et lydunivers, der er støbt sammen af tung elektrosoul, dyb seriøsitet og ikke mindst en vokal spændvidde, der strækker sig fra skraldende dybder til en falset med samme skrøbelighed som porcelæn. Der er ingen tvivl om, at Vargas har noget på sinde, og det bliver formidlet gennem vokale præstationer, der hurtigt får stadfæstet sig som musikalsk styrepind på åbningsnummeret Giving Up the Ghost, der er gennemsyret af vokale samples, som bevæger sig gennem nummeret som hjemsøgende genfærd. Samtidig er nummeret toneangivende for resten af udspillet, der overvejende holder sig til syngbare popomkvæd. Interessant bliver det på den minimalistiske outro af Ashes, hvor proportionerne fordrejes. Udelukkende bestående af støjende klavertangenter og undertrykt vokal nærmer Vargas sig noget mere legesygt. Det udmærker sig også særligt, fordi resten af udspillet til tider kan føles en smule for kalkuleret og tungt til, at det for alvor rykker ind i nervebanerne. Til gengæld fornægter talentet sig ikke. Rosa Louise Stilgren

★★★ Helt ærligt Sia, det kan du gøre bedre – og det ved du vist også godt selv Sia skulle nok have lyttet efter, da der ikke rigtigt var nogle af hendes mange berømte klienter, der ville indspille sangene, der er kommet til at udgøre This is Acting – deraf navnet. Det gjorde hun som bekendt ikke, men valgte i stedet at indspille skidtet selv. På den ene side forståeligt nok, for det kommercielle potentiale er i top, og muligheden for at kravle op ad hitlisterne med adskillige af sangene er bestemt til stede. På den anden side er der også tale om den svageste samling sange, australieren har lagt sit eget navn til. Og det er en skam. Alive er imidlertid et højdepunkt, der uden tvivl havde gjort sig godt på Adeles halvferske 25, men nok står endnu stærkere her, hvor Sia presser sin stemme til det yderste og synger sig lige ind under gåsehuden på lytteren. Og bevares, sangene er da ikke uefne. Slet ikke. Håndværket er i top. De er bare et godt stykke under Sias normale niveau og føles i sagens natur noget upersonlige og overfladiske, da de oprindeligt ikke var tiltænkt hende selv. Helt skørt bliver det i den Thong Song-samplende Sweet Design, der oprindeligt var tiltænkt Beyoncé, og hvor albumtitlen giver perfekt mening. Det er ikke spild af tid at sætte This Is Acting på, så længe man er med på, at det bare er sjov og ballade og end ikke forsøger at matche 1000 Forms of Fears mesterlige kombination af en stærk kommerciel lyd på den ene side og noget dybere og mere langtidsholdbart på den anden. Her har vi kun den ene side af mønten med, og forhåbentlig har Sia fået disse sange ud af systemet, så hun kan droppe skuespillet på sit næste udspil. Dette album er kun at betragte som en parentes. Om end en underholdende en af slagsen. Michael Jose Gonzalez

▶ LYT TIL: Reaper / Alive / Footprints

Love, How You Break Me Up

RIHANNA Anti

(Tidal / Universal Music)

★★★★★ Ventetiden værd – Rihanna folder formatet ud Det havde vel nærmere været en større overraskelse, hvis ikke Rihanna havde smidt Anti på gaden som et surprise-album. Nu, hvor vi de sidste tre november måneder ikke har fået den årlige udgivelse fra Frøken Fenty. Heldigvis bærer albummet præg af, at Rihanna og hendes folk har brugt tiden på gøre sig umage med at kreere et album, der sigter efter at brænde sig fast hos lytterne ved gentagne gennemlytninger snarere end ved at servere de mere umiddelbare pop-hooks og floorfillers, Rihanna normalt er så leveringsdygtig i. Work er undtagelsen. På størstedelen af sangene vil Anti noget andet og mere, og sammenligningen med Beyoncés selvbetitlede surprise-album ligger lige for. Rihannas vokal fremstår endnu stærkere og får mere plads end på hendes tidligere udspil, og åbneren Consideration er et stærkt og nærmest støvet forvarsel for de overvejende atmosfærisk funderede og til tider minimalistiske lytteoplevelser, der venter på albummet. Desperado er nærmest truende med sine brusende synth-flader, og Yeah I Said It sætter tempoet heeelt i bund med et luftigt lydlandskab og doven-lækker vokal fra vores hovedperson. En til en-coveret af Tame Impalas New Person, Same Old Mistakes – her kaldet Same Ol’ Mistakes – er det imidlertid svært at se den dybere mening med. I det store hele føles Anti mere personlig og inderlig, end hvad vi tidligere har fået fra Rihannas hånd, og produktionsmæssigt kommer vi vidt omkring. Og lyt så ellers lige til den dejligt knækkede vokal på Higher. Det her album er ikke lavet for at please, det er lavet for bide fra sig – og på sigt bide sig fast. Også selvom det tager sig sin tid om at gøre det på sin egen stilfærdige facon. Men giv Close to You mere end tre lyt, og se om du kan få den rystet ud af øregangene igen. Vi ses til sommer! Michael Jose Gonzalez

▶ LYT TIL: Consideration / Love On The Brain / Higher

S!VAS Familie Før Para (Sony Music)

★★★★ Et (stil-)sikkert udspil fra slang-innovatøren og AutoTunebannerføreren “På din maske skal jeg kende dig”, sagde Karen Blixen. Sådan er det med Sivas’ stemme. Karrieren igennem er den blevet maskeret med et tykt AutoTune-filter i en grad, så det er blevet hans vartegn. Det kræver sin mand at sende stemmen gennem en computer, så den manipuleres, justeres og forskrues – og alligevel fremstår så genkendelig. Grunden til, at det flyder for Sivas og kuldsejler for så mange andre, er, at han er en mester i at gøre sit udtryk unikt med selvopfundet slang og nøje udvalgte referencer. Hvor man på gennembrudshittet D.A.U.D.A. hørte, hvordan alle ville være Dony Mondana, har han denne gang sin egen teknik som Zlatan Ibrahimovic, og på Godfather er det Robert De Niros navn, der repeteres. Med andre ord er universet udvidet, men ikke væsentligt forandret på hans albumdebut. Det er en mere moden Sivas, vi møder. Det hørte vi allerede på forløberen Jaja om succesens bagside og er tydeligt på højdepunktet Para Noia. Den mørke, dystre tone, som hans vokal altid har haft en snert af, er blevet til en snigende melankoli, mens han reflekterer over samfundet og familien. Det er også familiære ansigter, der gæster Familie Før Para. MellemfingaMuzik, Ukendt Kunstner, Højer Øye og Gilli bidrager til det stilsikre udtryk. Musikalsk er Sivas’ nærmeste familie Reza, der står for broderparten af produktionerne. At han næsten eksklusivt producerer for Sivas gør, at deres klange er blevet synonyme. Med et talent for at fange lyden af syden, så man skulle tro, at han pendulerede mellem Atlanta og Miami, er Rezas sound en hjørnesten på albummet. Peter T. Aagaard

▶ LYT TIL: Jaja / Para Noia / Teknik 52

W W W. G A F F A . D K

Billede: Paolo Roversi

MARTS 2016

KANYE WEST The Life of Pablo (Universal Music)

★★★★★ Den storskrydende megaloman leverer endnu en bralrende pragtpræstation Den gode Kanye er verdensmester i at hænge folk ud ad halsen længe før, hans album er landet. Heldigvis kan man langt hen ad vejen være ligeglad med det, når man sætter hans album på. For med The Life of Pablo formår Mr. West endnu engang at efterlade lytteren med åben mund og polypper, mens underkæben ligger på gulvet et sted. I hvert fald det meste af tiden. Vi får (selvfølgelig) en effektiv og majestætisk albumåbner i form af religiøst funderede Ultralight Beam, der på en stemningsmættet bund af gospelkor, i selskab med Chance The Rapper og stilfuldt orkestrerede blæsere, tager favntag med Wests gudstro. Den todelte Father Stretch My Hands er ved første bekendtskab en halvrodet og noget ufokuseret omgang, der med linjer om blandt andet afblegede endetarmsåbninger vender Kanyes tidligere og nuværende forhold, men er også en mere dybfølt og personlig beretning om sorg og skyldfølelse. Men tag ikke fejl af tracket, for på mange måder er det mildest talt multifacetterede nummer en perfekt forløber for, hvad der ellers venter på resten af gennemgangen af den selvudnævnte Pablos musikalske livforløb. Der er rigeligt at gå om bord i, hvad musik og produktioner angår, og der er stort set ingen grund til at fremhæve højdepunkter i den nærmest kalejdoskopiske lytteoplevelse, pladen udgør, for de falder over hinanden i mere eller mindre insisterende form. Michael Jose Gonzalez

▶ LYT TIL: Ultralight Beam / Freestyle 4 / No More Parties In LA

ANNIKA AAKJÆR Lykkens Gang (Sony Music)

★★★ Fra troskyldig filantrop til tilnærmelsesvis popsanger Sanger og sangskriver Annika Aakjær laver lidt af et musikalsk sceneskift på sit tredje album Lykkens Gang, der bryder seks års pladepause. Det er derfor en mere voksen Annika Aakjær, der giver sit besyv med om verden og livets gang end den lidt drilske lillepige fra debuten Lille Filantrop fra 2008. Den helt store forandring er, at hun har skiftet guitaren ud med klaveret i sangskrivningen, og ad den vej kastet sig ud i de større popmelodier med en fremtrædende vokal. Og Annika Aakjær kan sagtens synge de stort anlagte melodier op med et ganske overbevisende vokalregister, der undervejs henter lidt fra hendes teatererfaring. Den fuldkomne forvandling sker igennem produktionen, der er lagt i hænderne på svenske Johan Eckeborn, som lægger en synthklang over melodierne, der skal iscenesætte Annika Aakjær som en moden popsanger. Og lige her sker der ikke det store på Lykkens Gang, hvor der går en tand for meget tomgang i den musikalske fremdrift. På sangsiden forsøger Annika Aakjær at fastholde sin position som en sangskriver af sine meninger. Det kommer klodset til udtryk på Plads Nok, der går i rette med den danske selvtilstrækkelighed, mens hun fastholder den rebelske lillepige på I Går. Mere moden og reflekterende lyder hun på Aldrig Mere Sommer og Lykkens Gang, hvor hun sætter sig selv og sin usikkerhed i spil og rammer den melankolske popsang. Annika Aakjær er stadig en ordenes jonglør, men de mange ord står i kø og snubler for let over hinanden i den noget flade synthpop på Lykkens Gang. Jan Opstrup Poulsen

▶ LYT TIL: I Går / Plads Nok / Aldrig Mere Sommer

WANGEL

JOHN WHEELER

Freedom

Difficult #2 Album

(Playground Music)

(Hayseed Dixie Records)

★★★★

Sørgmodig og stemningsløftende

Hayseed Dixie-frontmanden slipper intelligent og småskizofren toer Det var med fornøjelse, jeg for nøjagtig tre år siden anmeldte Hayseed Dixie-frontmanden John Wheelers solodebut, betitlet Unamerican Gothic; skrevet og udgivet fra americana-musikerens eksil i engelske Cambridge. Nu kommer så toeren – betitlet med en afvæbnende ironi, som er karakteristisk for det begavede tekstunivers: Uden yderligere sammenligning er der en Zevonsk syrlighed over Wheelers intelligente (galgen-)humor, som den udfoldes her i eksempelvis den stærke albumåbner Doomsday Dance Parade og videre ind i den dystopiske popsang Insect Kingdom. Der føjes nye farver til den musikalske palet, idet debutens mere americana-prægede univers her suppleres alt fra konfliktsøgende rock (Just My Job) til soulpoppede No Room for Doubt. Omslagsfotoet antyder en mand i midtvejskrise, og Difficult #2 Album er da også en om ikke skizofren, så måske nok en mindre homogen skive end sin forgænger – men hele vejen igennem båret af sikker produktion og ditto sangskrivning – med noget på hjerte. Espen Strunk

Wangel er allerede strøget ind over landet som en forfriskende brise i dansk musik. Hans vekslende vokal har fængslet lyttere, når den i pendulfart svinger mellem svulmende dybder og vibrerende falset. På samme måde er debutalbummet både brutalt og skrøbeligt. Hans gennemsyrende sørgmodighed fornægter sig ikke, men tempofyldte kompositioner løfter sangene ud af melankoliens greb og op til nye højder. You Got To Say It Out Loud tegner et fint billede af udgivelsen af den balancestang, der ligger i hænderne på sangeren. Et næsten prædikende vers opløftes i omkvædet, hvor den karakteristiske falset glider gennem svulstige beats. Det lykkes lige knap på Foreigner, der ikke på samme måde bringer udtrykket til sin ret, men i stedet ender med at spænde ben for sig selv i et lydbillede, der forsøger at ramme dansemusklerne på bekostning af det fine nærvær, der ellers er så karakteristisk for Wangel. Der bliver prøvet kræfter med lidt af hvert, og Freedom skal nok komme til at favne over en bred skare af lyttere, hvad enten man ønsker at drukne sine sorger i drivende melankoli eller på dansegulvets bonede gulve. Rosa Louise Stilgren

▶ LYT TIL: Not Thinking About Anything

▶ LYT TIL: Sorrowdrift / Spinning Head /

/ Doomsday Dance Parade / No Room for Doubt

WILD NOTHING

YELLOWBELLIES

Life of Pause

Anywhere But Here

(Bella Union / Captured Tracks)

(Target Records)

★★★

Jack Tatum forfølger anderledes organisk udtryk For manden bag Wild Nothing, amerikanske Jack Tatum, er det altafgørende, at han føler, at han rykker sig, hver gang han giver sig i kast med et nyt projekt. Og mens han siden debuten i 2010 har været tro mod sit indie/ drømmepop-udgangspunkt, så har han sandt for dyden udforsket vidt forskellige rum under denne brede paraply. På Tatums tredje album har bestræbelsen været at finde frem til en mere naturlig og organisk lyd, og selv om Life of Pause er smurt ind i masser af vanlige synths, så ér det lykkedes manden at kreere noget anderledes udsøgt og renfærdigt end dét, vi er vant til fra denne kant. Der er også noget mere oprigtigt og nærværende over løjerne i denne ombæring, hvor arrangementerne fremstår ekstra sofistikerede. Samtidig er Life of Pause Tatums hidtil svageste album, hvilket simpelthen skal ses i lyset af, at sangskrivningen og melodierne er mindre interessant(e) end tidligere – med undtagelse af den sommerligt dvaske Japanese Alice, det uimodståeligt poppede titelnummer og den let symfoniske og basdunkende TV Queen. Pelle Sonne Lohmann

Popmusikken hejser den humanistiske fane Danske Yellowbellies er ikke ligefrem kendt for at fremsætte musikalske manifester. Under indspilningerne af deres tredje album bankede virkeligheden dog pludselig på, da den syriske flygtningestrøm tog til, og en humanitær katastrofe blev til virkelighed. Anywhere But Here er derfor en hyldest til medmenneskeligheden, og det fungerer helt fint på Yellowbellies' velkomponerede og ellers sorgløse melodier. Det er ikke fordi, Yellowbellies tager et musikalsk kvantespring på albummet, der udmærker sig ved solide sange, der dog aldrig helt når de himmelhøjder, som de i udgangspunktet er tænkt til at ramme. Det fine med Yellowbellies’ sange er nemlig deres afdæmpede vægtløshed. Og det giver da også deres sange en form for dybde, når de ikke kun handler om egen navle og sødmefyldte sommerpiger. Musikalsk fungerer det alligevel bedst, når nærheden bliver besunget i kærlighedsballaden In My Hands. Anywhere But Here byder på en afstemt guitarpop med mulighed for lidt eftertanke. Jan Opstrup Poulsen

On Doing Wrong

▶ LYT TIL: Japanese Alice / Life Of Pause /

▶ LYT TIL: Anywhere But Here / In My Hands / Once A Quiet Man

TV Queen

MARTS 2016

W W W. G A F F A . D K 53

DVD'ER, BOG OG SERIE ERIC CLAPTON

LESLEY-ANN JONES

TANGERINE DREAM

GEORGE FEST

Slowhand at 70 - Live at The Royal Albert Hall

Freddie Mercury - Den definitive biografi

The Official Bootleg Series Volume Two

(Playground Music / Eagle Vision)

(Klim)

(Esoteric Recordings)

A Night to Remember the Music of George Harrison, dvd/2cd

★★★★

★★★

★★★★★

(Vagrant Records / Hot Records)

To runde mærkedage med Clapton i Royal Albert Hall De passer godt sammen: Royal Albert Hall og Eric Clapton. Allerede i midt-60’erne med først Yardbirds og dernæst Cream fik han stukloftet i den ærværdige bygning til at ryste, og midt under de syv koncerter sidste marts i anledning af Slowhands 70 år rundede han show nummer 200! Nu til dags dirrer gamle Albert ikke så meget, og alle publikummer sidder mageligt (indtil Cocaine i slutsekvensen får nogle op af stolene). Ergo er det helle ikke de vilde reaktioner og publikumssamspillet med musikken, der bærer de to timer hjem. Det må Clapton og hans erfarne hold selv klare i et show, der starter hygge-tøffende, men efterhånden – stillestående eller ej – også smider nogle solide trumfer med Clapton-milepæle garneret med blues. Med fint filmede sekvenser af gruppen og bl.a. pianisten Chris Staintons eskapader. Og med flotte close-ups af Claptons blå fingre i akustiske Driftin’ Blues, den grødede wah-spade i Pretending og blues-tour-de-forcen Little Queen Of Spades. Gennemført og med fødselaren i fin form. Om det så sveder nok, er en smagssag. Henrik Friis

Mercury på godt og ondt

Bevidsthedsudfordrende arkivoptagelser med de tyske elektronikapionerer Tangerine Dream anno 1978 var et band i forandring: Et par år forinden havde de udgivet mesterværket Rubycon, og frem trådte nu en ny (og kortlivet) konstellation. Det er den, som kan opleves her på en liveoptagelse fra Paris – pakket i lille boks side om side med en indspilning af gruppens næste inkarnation, optaget ved en historisk koncert i Østberlin knap to år senere. Boksen, som er nummer to i serien af “officielle bootlegs” fra de tyske elektronikapionerer, er fysisk set lille – men musikken på de i alt fire discs naturligvis nøjagtig så ekspansiv og bevidsthedsudfordrende som man kan forvente, når der står Edgar Froese og co. på afsenderadressen. Selv omtalte Froese siden ‘78-koncerterne som bagstræberiske. Tiden har dog været nådig ved optagelserne, som faktisk er en fornøjelse at dykke ned i. 1980-indspilningen er den fulde udgave af de optagelser, som kom til at danne grundlag for samme års Quichotte-album, og som sådan gefundenes fressen for fans. "Det lyder som noget, man skal være på stoffer for at forstå," bemærkede min partner – og en del vil muligvis være enige. Selv klarede jeg mig aldeles glimrende uden. Espen Strunk

★★★

Selv om vi snart runder 25-året for Freddie Mercurys død, bliver Queensangeren ved med fascinere. Også veteran-journalisten Lesley-Ann Jones, der i sin tid var med Queen som musikjournalist. Efterfølgende har hun bl.a. rejst til Zanzibar og Indien for at støve viden op om Mercurys barndoms- og ungdomsår, inden familien flygtede til England, og har derudover opsøgt mange af Mercurys – mest mandlige – bekendtskaber for at tegne et helt billede af stjernen. Det er delvist lykkedes. Kontrasten mellem den religiøse opvækst i en stærkt homofobisk kultur og det liv, han levede som superstjerne, giver forståelse for det skjulte og dualismen i hans liv. Og de mange mandlige venner er også med til at tegne et billede af et sårbart menneske bag den pompøse facade. Men bogen – ikke specielt godt redigeret – falder også for fristelsen til at vælte sig så meget i Mercurys krukkerier og ekstravagante livsførelse, at det ender med at trætte. Bl.a. på bekostning af den determinerede musiker Freddie Mercury og hans kolleger, som her kun har biroller. Henrik Friis

VINYL (HBO Nordic)

★★★★★ Sex, drugs & rock ’n’ roll – og masser af det Første afsnit af Mick Jagger og Martin Scorseses stort anlagte serie om musikmiljøet i 70’ernes New York er ikke bare enhver musikfans våde drøm – de fleste filmelskere vil også være stillet tilfredse efter det næsten to timer lange pilotafsnit, der er mesterligt instrueret af Scorsese selv.

W W W. G A F F A . D K

Vi møder pladeselskabsbossen Richie Finestra (Bobby Canavale), der er ved at påbegynde sit frie fald fra magtens tinder, idet hans pladeselskab er ved at smuldre, samtidig med at den rockdominerede musikscene udfordres af nye bølger som punk og disko. Og så var der lige den der aftale med Led Zeppelin, der gik i vasken. Stor applaus til Chrostopher Mosers portræt af bandets manager, Peter Grant, der sørger for at tilføre dramaet en pæn portion humor. Også Mick Jaggers søn, James Jagger gør en god figur som punkeren Kip Stevens i front for det fiktive band Nasty Bits. Afsnittet emmer af kærlighed til perioden og musikken, og der dvæles længe ved sekvenserne, hvor der optrædes eller indspilles. Skuespillerne leverer pragtpræstationer i det

En venlig, tro fest for George Harrison At spille faderens musik i en intim ramme og med musikere fra Dhani Harrisons egen generation var hovedambitionen, da George Harrisons søn for godt et år siden inviterede til George Fest i L.A. Nu ude på dvd/cd har slår det en, hvor stærkt sangmaterialet var på Harrisons første udspil efter The Beatles, stjernestunden All Things Must Pass, det er fortjent hovedkilden ved denne koncert, som derudover mest berører den sene Beatles-tid. Hovedsageligt er de flotte, venlige og meget tro versioner med god, tæt backing, vi får serveret af Norah Jones, Ben Harper, Brandon Flowers og Dhani selv – ned til mindste solo-tone. Men Jane's Addictions Parry Farrell virker nærmest på en anden planet, og de gamle stranddrenge Brian Wilson og Al Jardine er tæt på ligegyldige. Heldigvis formår Black Rebel Motorcycle Club at omfortolke og skabe lidt spænding (Art Of Dying) fint fulgt op af Ann Wilsons mørke Beware of Darkness. Og så er “Weird Al” Yankovic og Flaming Lips selvfølgelig kapitler for sig: En blandet landhandel – uanset intentionen. Henrik Friis

stemningsmættede 70'er-miljø, hvor der ikke altid er det store skel mellem magtspillet i musikverdenen og de mafiametoder, Scorsese så ofte har skildret i sine gangsterfilm. Film, der i øvrigt raskt henvises til i Vinyl. Der er ikke sparet på noget, og ud over et særdeles stærkt hold skuespillere, en formidabel lydside og en umanerlig flot produktion byder serien også på stærk dialog, humor og drama. Vi introduceres til interessante sidehistorier og bikarakterer, hvis udvikling det skal blive spændende at følge i de kommende uger, hvor det vil vise sig, om det tårnhøje niveau kan holdes. Første afsnit lover i hvert fald mere end godt for aftenunderholdningen de kommende ni mandage. Michael Jose Gonzalez

MARTS 2016

“Der er kun kanter her.”

GAFFA.DK/UHØRT

HANSEN OM KAWN

MÅNEDENS UHØRT

KAWN Dream

★★★★★ Når poppen møder de mørke maskiner Kawn laver virkelig sej og badass elektronisk postpunk, med massivt hitpotentiale og rigelige mængder attitude og melodier. Der er ingen ironi her, bare fyldige Juno-pads bøffet op med minimale trommer og hårde leads. Der er KUN kanter her, og alligevel er det til at knuselske, i al sin catchy konflikt. Hun laver det hele selv, og vi er nærmest ude i Fever Ray eller Gazelle Twin-territorium, både hvad angår persona, lyd og stemning. Jeg er ikke i tvivl om, at hun har meget mere at byde på end det ene nummer på singlen, selvom det for min skyld ikke behøver være meget anderledes. Det hele virker meget flyveklart og færdigtænkt, med en god balance imellem det producerede og klodsede, det følsomme og det seje. Der er intet i sangskrivningen, jeg kan sætte en finger på, men det kan sagtens mastereres bedre, så både punchet, dybden og toppen står klarere. Også uden at det bliver poppet. Det kunne være spændende, hvis der var budget til at lave den vilde pakke med videoer, kostumer og sceneshow, men det er nok for “farligt” til, at nogen tør satse på det. Hansen

ISBJÖRG

KROSS

OKAT & JAH HIGHNESS

Isbjörg

USA

Spit It Out

★★★★

★★★

★★★★★

Symfonisk rock med flere følelser end fucks Isbjörg er en Aarhus-kvintet, der med udgangspunkt i den symfoniske rock glider frit rundt imellem riffs, melodier, tyngde og detaljer. Der bliver rocket igennem, men der er også plads til følelser, og ikke mindst det bærende klaver vækker ens nysgerrighed. Man kunne godt unde dem lang tid i studiet med en modig og visionær producer, for det er noget, der skal lande helt perfekt for at være der. Det er et udtryk, der nemt kan ramme ved siden af, og lyde om en Mansun uden melodierne, en Queen uden dramaet eller Tool uden tyngden. Det er meget afgørende, om de kan gøre det live og folde hele visionen ud på de store højtalere. Jeg ville nok dæmpe de jazzede elementer og fokusere på kontrasterne i det symfoniske og rockede. Det tredje bliver lidt rodet. Der er rigtig vellykkede passager ind imellem, og sangene er gode, men måske ikke tænkt helt færdige. Det er musik, der gerne må puste sig helt op og brede armene helt ud, og der mangler stadig det sidste nøk, hvor de i stedet falder i rockfælden og bliver lidt ballede. Hansen

Den skønne sang, der lige skal pudses af først Et godt eksempel på en demo, der i den grad skal forbi en producer, før det kommer ud på markedet. Det er virkelig en dejlig sang, og lydbilledet er godt tænkt, men lyden er slet ikke i samme kvalitet. Maskinerne er holdt meget igen, og de kunne egentlig godt have flere detaljer, selvom det er fedt, at verset er så nøgent, med bare stortromme og klaverakkorder. Vokalen er dog det springende punkt. Placeret i en sær og meget grim rumklang kommer den slet ikke ud, og det er umuligt at sige, om sangeren synger godt eller ej. Der er virkelig hitpotentiale her, uden at være dumt eller tomt. Bare en charmerende sang, man godt kan lide at have på hjernen. Kross skriver, spiller og synger det hele selv, og han nævner selv Grimes som forbillede, og selvom hun også i udgangspunkt er DIY, må forskellen være tydelig for Kross selv. Det er vigtigt, at lyden er god nok, for at lytterne kan fokusere på kontrasterne og følelserne i stedet for den sære lyd, hvis det her skal ramme bredere end et ironisk indiesegment. Hansen

Lækker sensuel reggae med den helt rigtige stemme Reggae af den soulede slags, med Okat (Katja de Neergaard) på helt vidunderlig vokal. Der er ladet op med de gode reggae-traditioner, og vi er langt fra danskhall og jagten på nuet. Her er det den dybe dubbede bass, lækre akkorder i delay, en masse perc og små licks. Det er produceret flot, med et godt øje både for genrens historie og de nye tricks. Selvom alle tingene er gode, bliver det lidt overfyldt ind imellem, og man savner lidt et lydbillede med mere plads til Okat selv. For hun er helt klart den afgørende faktor her. Okat bærer det hele, med sin dybe bløde stemme, der lyder fuldstændig autentisk og er som skabt til reggae. Man har en fornemmelse af, at hun vil kunne løfte enhver riddim op til stor rebel soul, og jeg ser frem til remixene, som jeg håber bliver lavet. Det her har kæmpe radiopotentiale, og teksterne viser ikke den udtalte modvilje over for Babylon, så måske vil de lege med på den vogn også. Jeg håber bare, de holder fast i reggaen, for det er her, at de kan noget ekstra. Hansen

M A RW T SW W. 2 0 1G6A F F A . D K 55

KOM UD MED DIN MUSIK! VI SØGER BANDS OG ARTISTER, SOM VIL DELE DERES MUSIK MED VORES LÆSERE. Upload dine sange og få muligheden for at blive anmeldt, nå tusindvis af nysgerrige musike lskere og få chancen for at blive opdaget af talentspejdere fra pladebranchen. Start din karriere på gaffa.dk/uhørt

SPINNUP ER EN DIGITAL DISTRIBUTIONSTJENESTE for nye artister. Via Spinnup får man sin musik distribueret på de største digitale platforme, som Spotify, Apple Music, TIDAL etc, og som artist beholder man alle rettigheder til sin musik og får 100% af alle indtægter. Desuden har SpinnUp et netværk af talentspejdere, som lytter på din musik. Talentspejderne har direkte kontakt til Universal Music, hvilket er en unik chance for at blive opdaget af verdens største musikselskab. E FBFRAU. A 2016 W W W. GF A DR K 55

GAFFA LIBRARY SESSIONS

OFFENTLIGT LIVE-INTERVIEW MED …

SAYBIA

Biblioteket Frederiksberg Tirsdag 15. marts Kom til live-interview og lidt live-musik, hvor Søren Huss og Jess Jensen går i dybden med fortid, nutid og fremtid og har en guitar og et keyboard med under armen. Til sidst kan du stille dine egne spørgsmål og sige pænt goddag til de dygtige musikere. Arrangementet koster 40 kr., men er GRATIS for GAFFA Guld- og Platin-medlemmer (begrænset antal). Billetterne frigives 14 dage før og kan afhentes på Frederiksberg Hovedbibliotek, printes via Billet Expressen eller reserveres på gaffa.dk/plus Med gyldig billet er der gratis Slow Beer på Vinstue 90. Gl. Kongevej efter arrangementet. Se mere på fkb.dk/gaffa

LIVE G A F FA A N B E FA L E R

Vilde engelske kvinder til hovedstaden SAVAGES 7/3 STORE VEGA

Savages har ikke set sig tilbage siden juni 2012, hvor de udsendte de to singler Flying to Berlin og Husbands. De fire kvinder fra London fik hurtigt overvældende opmærksomhed, og i år udsendte de deres andet album Adore Life, der blev tildelt fem stjerner af vores anmelder med ordene: ”Adore Life er spækket med fine detaljer og ikke mindst en stærk vilje. Savages leverer endnu en stærk, stærk plade.” Savages gæstede også Vega forrige år, hvor de sammen med A Dead Forest Index rockede sig til en femtjernet anmeldelse. Derudover spillede de sidste år på NorthSide Festival, og i 2013 på Roskilde Festival.

Billede: Christian Hjorth

Billede: Morten Rygaard

Billede: Steffen Jørgensen

Ny dansk supergruppe på tour

Dynamisk duo optræder hjemme

CHILDRENN

LYDMOR & BON HOMME

11/3 STUDENTER HUSET AALBORG (PÅ TURNÉ)

MARTS 2016

Den 4. marts udkommer Childrenns debutalbum Animale, hvorefter de drager på en mindre danmarksturné. Childrenn er det nystartede rockband bestående af erfarne herrer som Manoj Ramdas fra blandt andet The Good The Bad, Psyched Up Janisbassist Jakob Jørgensen, Mechanical Birds-frontmand Jakob Brixen og PowerSolo-trommeslager Rune Nugge Kristensen.

17/3 RADAR

Jenny Rosander og Tomas Høffding udgav sidste år fællesalbummet Seven Dreams of Fire. Et album, de har givet adskillige roste koncerter med i det store udland, men kun få herhjemme i lille Danmark, og den dynamiske duos formidable live-ry taget i betragtning er det bare med at møde op, når de en sjælden gang kan opleves sammen på dansk jord.

Billede: Anders Teibel

Nu bliver det hårdt DEAFHEAVEN OG MYRKUR 17/3 AMAGER BIO

”En af de helt store spillere på den nyere black metal-scene,” skrev GAFFAs anmelder om Deafheaven, da den San Francisco-baserede gruppe sidste år udsendte deres tredje studiealbum. I 2014 optrådte Deaf-heaven for et udsolgt Beta. Og i denne måned kan gruppen, som blander elementer af shoegaze og postrock med black metal, så atter opleves på dansk grund. W W W. G A F F A . D K 57

LIVE

livekalender 3. marts – 31. marts

TORSDAG DEN 3/3 KØBENHAV N 20:00 Annika Aakjær, Vega 20:00 N. Skousen, Amager Bio 20:00 The Prettiots, Ideal Bar 20:00 Greatest Love, Falconer 20:30 Von Du, Loppen A AR HUS 21:00 I’ll Be Damned, Atlas ESBJERG 20:00 Mathilde F..., Tobakken GR EVE 20:00 Patrick Dorgan, Portalen HELSINGØR 20:00 Saybia, Kulturværftet KOLDING 20:00 T. Buttenschøn, Tavlen NÆSTVED 20:00 KrebsFalch, Ny Ridehus ROSKILDE 20:00 Seebach, Kongrescenter SØNDER BORG 20:00 Shaka L, Sønderborghus VEJLE 20:00 Dickow & Brandt, Vejle Musikteater VIBORG 21:00 Shotgun..., Paletten FR EDAG DEN 4/3 KØBENHAV N 21:00 First Hate, Lille Vega 21:00 Moonchild, Amager Bio 22:00 Von Dü, Beta A AR HUS 21:00 Soulfly, Train ODENSE 20:00 R. Seebach, Fyn Arena 21:00 Annika Aakjær, Posten

A ALBORG 20:00 KrebsFalch, Skråen 21:00 Fastpoholmen, Stud.hus ESBJERG 20:00 Dickow & Brandt, Musikhuset Esbjerg FR EDER ICIA 21:00 D. Gerlach, Bruunske GR EVE 20:00 Saybia, Portalen HELSINGE 20:00 Duné, Kultursal HER NING 21:00 I’ll Be Damned, Fermaten HOLSTEBRO 20:00 Lis Sørensen, Musikteatret Holstebro KOLDING 21:00 En Vogue, Godset KONGENS LY NGBY 21:00 M. Simpson, Templet NÆSTVED 20:00 Dicte, Ny Ridehus R ANDERS 20:00 Lis Sørensen, Teatersalen RØN NE 21:00 Fallulah, Musikhuzet SABRO 21:00 Erann DD, Sabro Kro SILK EBORG 20:00 Shaka L, Kedelhuset SLAGELSE 21:00 P. Dorgan, Badeanstalten SORØ 20:00 T. Buttenschøn, Ludvig SVENDBORG 21:00 Bjørn Fjæstad, Harders SØNDER BORG 21:00 S!vas, Sønderborghus

Find billetter, læs liveanmeldelser, planlæg fremtidige koncerter og søg på Danmarks største koncertsøgemaskine på GAFFA.DK/LIVE

VOR DINGBORG 21:00 Thøger Dixgaard, Stars

VOR DINGBORG 21:00 Patrick Dorgan, Stars

LØR DAG DEN 5/3 KØBENHAV N 20:00 Ellie Goulding, Forum 21:00 Amorphis, Amager Bio 21:00 K-X-P, Loppen 22:00 Von Dü, Rust A AR HUS 21:00 S!vas, Train A ALBORG 20:00 Dickow & Brandt, Musikkens Hus FR EDER ICIA 21:00 Fjæstad, Bruunske 21:00 Shotgun Revolution, Ungdommens Hus HER NING 20:00 Krebs & Falch, MCH 21:00 Dicte, Fermaten K NEBEL 20:00 Sanne Salomonsen, Fuglsøcentret KOLDING 21:00 Saybia, Godset KØGE 21:00 T. Dixgaard, Tapperiet RØN NE 20:00 Shaka Loveless, Musikhuzet i Rønne SLAGELSE 21:00 Dúné, Badeanstalten SØNDER BORG 20:00 Sko/Torp, Sønderborghus VEJLE 21:00 Virgin Suicide, Bygningen

SØNDAG DEN 6/3 R ANDERS 20:00 Dickow & Brandt, Værket

FØR KONCERTEN

Mikael Simpson

PÅ NÆSTEN-SOLOTURNÉ MED ASGER BADEN HELE MARTS FORTALT TIL OLE ROSENSTAND SVIDT BILLEDE: ANJA ANKERSTJERNE

Hvordan er det gået i øvelokalet? – Det er gået godt. Jeg er ved at have prøvet mange konstellationer i årenes løb, og jeg er vild med at spille som duo. Med Asger, som spiller bas med venstre hånd og en synthpark på størrelse med tusindsårsfalken. De to trommemaskiner fra henholdsvis 1983 og 1979 føler vi os dækket ind med. Hvad kan vi forvente af koncerterne? – Lykkeligt befriet for præoptagede backingtracks og tarvelige autotunere. Mig på guitar, mundharpe og en ond Prophet 12 (synthesizer, red.). Vi spiller både numre stramt og jammer også en del, da det er et drive, vi elsker. Der findes eksempler på Soundcloud. 58

W W W. G A F F A . D K

Hvad gør du, lige inden du går på scenen? – Jeg forsøger at lade som om, det ikke skal ske, da jeg bliver så ringe tilpas. Hvis alt er ad helvede til, må man tage sig en pils. Asger har sit eget personlige ritual. Hvad står der på din forplejningsliste? – Vi er tre af sted. Asger spiser alt, men vores lydmand Teis er veganer, og jeg spiser ikke noget, der har søde øjne og laver pøller. Det er ret besværligt, men når det kommer til drikkelse, er vi bare på pils og vand. Hvad hører du i turbussen? – Vi hører podcasts, Tom Waits, Low, Jon Hopkins, Ellis Regina, Jobim og Lars Gullin. Alt er muligt, og det afhænger af tid og tilstand.

MANDAG DEN 7/3 KØBENHAV N 20:00 Savages, Vega TIRSDAG DEN 8/3 KØBENHAV N 20:00 Dream Theater, DR Koncerthuset 20:30 The Holydrug Couple, Loppen 21:00 Will Hoge, Beta A AR HUS 20:00 Dickow & Brandt, Musikhuset Aarhus HER NING 20:00 Bo Kaspers Orkester, Fermaten ONSDAG DEN 9/3 KØBENHAV N 20:00 M. Simpson, Bremen 20:30 Dead Prez, Loppen 21:00 Against the Current, Lille Vega A AR HUS 20:00 Dickow & Brandt, Musikhuset Aarhus ODENSE 20:00 Bo Kaspers, Posten ESBJERG 20:00 Nikki Hill, Tobakken RØDOVR E 20:00 Fjæstad, Viften TORSDAG DEN 10/3 KØBENHAV N 20:00 S. Loveless, Koncerthuset 20:00 Van Morrison, Falconer A AR HUS 20:00 Bo Kaspers, Train 20:00 Mathilde F., Musikhuset ODENSE 20:00 Love Shop, Posten A ALBORG 21:00 Fallulah, Studenterhuset GR ENA A 20:00 KrebsFalch, Pavillonen HOLBÆK 21:00 Saybia, Elværket HOLSTEBRO 20:30 Dune, Black Box ISHØJ 20:00 D. Gerlach, Kultur Cafe KOLDING 20:00 Gilby Clarke, Godset R ANDERS 20:30 Fjæstad, Biocity VEJLE 20:00 P. Dorgan, Musikteater FR EDAG DEN 11/3 KØBENHAV N 20:00 Dúné, Store Vega 20:00 WhoMadeWho m.fl., DR Koncerthuset 20:00 Virgin Suicide, Ideal Bar 21:00 Yes Deer, Jazzhouse A AR HUS 20:00 Förtress, Radar 21:00 Saybia, Train ODENSE 20:00 Mikael Simpson, Dexter 21:00 Shotgun..., Posten A ALBORG 20:00 R. Seebach, Gigantium 20:00 S!vas, Skråen 21:00 Childrenn, Stud.huset GR EVE 20:00 Nikki Hill, Portalen HER NING 20:00 Dickow & Brandt, MCH 21:00 Sys Bjerre, Fermaten HJØR R ING 20:00 R. Walter, Vendelbohus HOLSTEBRO 20:00 Albert H..., Musikteatret HØRSHOLM 20:00 Søs Fenger, Trommen KOLDING 21:00 Fallulah, Godset KONGENS LY NGBY 21:00 Von Dü, Templet

R ANDERS 20:00 T. Dixgaard, Von Hatten 20:00 Albert H..., Teatersalen 20:00 Van Morrison, Værket ROSKILDE 21:00 Love Shop, Gimle RØDOVR E 20:30 Gilby Clarke, Viften SILK EBORG 20:00 P. Dorgan, Kedelhuset SKIVE 20:00 KrebsFalch, Kulturcenter SLAGELSE 20:00 Lars Lilholt, Musikhus VEJLE 21:00 A. Aakjær, Bygningen VIBORG 18:00 Metal Festival, Paletten VOR DINGBORG 21:00 Mund de Carlo & Kasper Spez, Stars VÆR LØSE 21:00 Bo Kaspers, Galaksen LØR DAG DEN 12/3 KØBENHAV N 21:00 Monster Magnet, Pumpehuset 22:00 I’ll Be Damned, Beta A AR HUS 20:00 Albert H..., Musikhuset 20:00 Annika Aakjær, HQ 20:00 Kasper Spez, Radar 21:00 Fallulah, VoxHall 21:00 King Ayisoba, Atlas ODENSE 21:00 Hverdagens Helte, Kansas City 21:00 S!vas, Kulturmaskinen 22:00 Morten, Fyn Arena A ALBORG 20:00 Saybia, Skråen 21:00 Förtress, Studenterhuset FR EDER ICIA 21:00 Velvet Volume, Det Bruunske Pakhus 21:00 M. Simpson, Bruunske GR EVE 20:00 Bo Kaspers, Portalen HADSU ND 19:00 R. Walter, Kulturcenter HER NING 21:00 Love Shop, Fermaten HOLBÆK 21:00 Shotgun R..., Elværket KOLDING 20:00 Lars Lilholt, Godset R ANDERS 20:00 KrebsFalch, Værket RØDOVR E 20:30 Shaka Loveless, Viften SKIVE 21:00 P. Dorgan, Skive Theater SVENDBORG 20:00 Thomas Buttenschøn, Borgerforeningen VEJLE 19:00 Dream Theater, Vejle Musikteater SØNDAG DEN 13/3 FR EDER ICIA 20:00 Nikki Hill, Bruunske HER NING 19:30 Simpson, Team Teatret MANDAG DEN 14/3 KØBENHAV N 20:00 Hayden James, Ideal Bar A AR HUS 20:00 Amorphis, VoxHall KOLDING 20:00 Nikki Hill, Godset TIRSDAG DEN 15/3 KØBENHAV N 20:00 Wakey..., Pumpehuset 21:00 Exodus, Lille Vega ODENSE 20:00 Bilal, Dexter HER NING 20:00 Snorre Kirk, Fermaten KOLDING 20:00 A. Hammond, Godset ONSDAG DEN 16/3 KØBENHAV N 20:00 Dickow & Brandt, Operaen, Holmen

20:00 Jess Glynne, Amager Bio A ALBORG 20:00 Bjørn E., Musikkens Hus IK AST 20:00 D. Gerlach, Bakkehuset SØNDER BORG 20:00 N. Hill, Sønderborghus TORSDAG DEN 17/3 KØBENHAV N 20:00 Deafheaven + Myrkur, Amager Bio 20:00 Dickow & Brandt, Holmen A AR HUS 20:00 Lydmor & Bon Homme, Radar 21:00 Burnin’ Red..., Atlas 21:00 Love Shop, VoxHall ODENSE 20:00 Saybia, Posten A ALBORG 20:00 Patrick Dorgan, Skråen BR ANDE 20:00 Lars Lilholt, Remisen ESBJERG 20:00 Albert H..., Tobakken GR ENA A 20:00 Shotgun R..., Pavillonen HER NING 20:00 Nikki Hill, Fermaten ISHØJ 20:00 Mathilde F., Kultur Cafe KOLDING 20:00 Shaka Loveless, Godset KONGENS LY NGBY 21:00 Fjæstad, Templet ROSKILDE 20:00 Fallulah, Gimle SØNDER BORG 21:00 Karen Mukupa, Sønderborghus FR EDAG DEN 18/3 KØBENHAV N 20:00 Dickow & Brandt, Operaen, Holmen 21:00 Fallulah, Lille Vega 21:00 L. Sadier, Jazzhouse 21:00 Rammstein Jam, Amager Bio 21:00 Symphony X Pumpehuset A AR HUS 20:00 Lars Lilholt, Musikhuset ODENSE 21:00 Patrick Dorgan, Posten 21:00 Thøger Dixgaard, Kulturmaskinen A ALBORG 20:00 Simpson, Musikkens Hus ALBERTSLU ND 21:00 Kasper Spez & Nixen, Forbrændingen ESBJERG 20:00 KrebsFalch, Musikhuset 21:00 Saybia, Tobakken FR EDER ICIA 21:00 M. Simpson, Bruunske GR ENA A 22:00 Nikki Hill, Pavillonen GR EVE 20:00 Shaka Loveless, Portalen HELSINGØR 19:00 R. Walter, Marienlyst HER NING 21:00 Soulworkers, Fermaten KØGE 21:00 Wangel, Tapperiet NÆSTVED 20:00 Hverdagens Helte, Ny Ridehus SLAGELSE 21:00 Shotgun..., Badeanstalten SØNDER BORG 20:00 CODY + Julie Maria, Sønderborghus VEJLE 21:00 S!vas, Bygningen VIBORG 21:00 Love Shop, Paletten VOR DINGBORG 21:00 Von Dü & Support, Stars LØR DAG DEN 19/3 KØBENHAV N 21:00 Kasper Spez, Lille Vega 21:00 Love Shop, Pumpehuset 21:00 S!vas, Store Vega A AR HUS 20:00 This Gift Is..., Radar MARTS 2016

ODENSE 19:00 Fallulah, Posten 20:30 CODY, NygadeHuset FR EDER ICIA 21:00 Hverdagens..., Bruunske GR ENA A 20:00 D. Gerlach, Pavillonen GR EVE 20:00 Dickow & Brandt, Portalen HER NING 21:00 Saybia, Fermaten HOLBÆK 21:00 S. Loveless, Elværket K NEBEL 20:00 Sko / Torp, Fuglsøcentret KONGENS LY NGBY 21:00 Shotgun R..., Templet, NÆSTVED 21:30 Nikki Hill, Vershuset PR ÆSTØ 21:00 Mike Tramp, Pakhus8 R INGSTED 20:00 Wangel, MetroMusik SK ANDER BORG 20:00 T. Dixgaard, Walthers VEJLE 21:00 M. Simpson, Bygningen VOR DINGBORG 15:00 Page Four, Stars SØNDAG DEN 20/3 KØBENHAV N 20:00 Saybia, Store Vega A ALBORG 15:00 Page Four, Skråen FR EDER ICIA 20:00 CODY, Bruunske MANDAG DEN 21/3 ODENSE 20:00 Dickow & Brandt, Odense Koncerthus TIRSDAG DEN 22/3 KØBENHAV N 21:00 Hexvessel, Beta 21:00 Matt Corby, Vega ONSDAG DEN 23/3 KØBENHAV N 20:00 James Bay, Vega 21:00 Deathrite, Beta A AR HUS 15:00 Page Four, Musikhuset 20:00 Childrenn, Radar 23:00 Morten, Train Natklub ODENSE 20:00 Karen Mukupa, Dexter VEJLE 20:00 I’ll Be Damned + Förtress, Bygningen VOR DINGBORG 21:00 CODY, Stars TORSDAG DEN 24/3 KØBENHAV N 20:00 Hollywood Un..., Vega 20:00 R. Walter, Koncerthuset A AR HUS 21:00 Ida Gard, Atlas ODENSE 15:00 Page Four, Magasinet KONGENS LY NGBY 21:00 CODY, Templet, Lyngby ROSKILDE 20:00 Förtress, Gimle VEJLE 21:00 K. Mukupa, Bygningen FR EDAG DEN 25/3 A AR HUS 20:00 Rustum + Dixgaard, Radar ODENSE 21:00 New Era Tour, Posten A ALBORG 20:00 Ida Gard, Skråen 20:30 Hverdagens Helte, NygadeHuset ALBERTSLU ND 21:00 Black Metal Night, Forbrændingen ESBJERG 21:00 Sko & Torp, Tobakken HOLBÆK KOLDING 21:00 Dodo & The..., Godset MARTS 2016

ROSKILDE 21:00 Mikael Simpson, Gimle RØN NE 22:00 CODY, Raschs Pakhuz VEJLE 21:00 James Intveld, Bygningen VOR DINGBORG 21:00 Wangel, Stars LØR DAG DEN 26/3 KØBENHAV N 20:00 C. Cornell, Koncerthuset 20:00 Dodo & The Dodos,Vega 21:00 Fastpo..., Pumpehuset 21:00 Sabina Ddumba, Vega ODENSE 21:00 Wafande, Posten ESBJERG 21:00 James Intveld, Tobakken FANØ 20:00 Anne Linnet, Realen R ANDERS 20:00 Ida Gard, Værket ROSKILDE 21:00 Wangel, Gimle THISTED 20:00 The Entrepreneurs m.fl., Thisted Musikteater

HVORDAN VAR DET?

Disclosure

MANDAG DEN 28/3 KØBENHAV N 14:00 Page Four, DR Koncerthuset

TAP1 09.02.16 ORD: ROSA LOUISE STILGREN BILLEDER: JACOB DINESEN

TIRSDAG DEN 29/3 KØBENHAV N 21:00 Underachievers, Vega 20:00 Mariah Carey, Forum ONSDAG DEN 30/3 KØBENHAV N 20:00 Royal Hunt, Amager Bio A AR HUS 20:00 Dreamers’ Circus, Atlas ODENSE 20:00 Everybody’s..., Posten A ALBORG 20:00 J. Bellens, Studenterhuset HER NING 20:00 Cæcilie Norby, Fermaten TORSDAG DEN 31/3 KØBENHAV N 20:00 Girls In..., Jazzhouse 21:00 Baroness, Lille Vega A AR HUS 20:00 KrebsFalch, Musikhuset 21:00 Blessed Feathers, Atlas 21:00 Jacob Bellens, VoxHall ODENSE 20:00 Ukendt Kunstner, Posten A ALBORG 21:00 CODY, Studenterhuset 20:00 Wangel, NygadeHuset GR EVE 20:00 S. Salomonsen, Portalen HELSINGØR 20:00 Citybois, Toldkammeret HER NING 20:00 Shotgun..., Fermaten RØDOVR E 20:00 Mads Langer, Viften SILK EBORG 19:30 Sebastian, Kedelhuset SØNDER BORG 21:00 Von Dü, Sønderborghus

Amalie Bak Møller

Christian Rannes

Kristina Bengtsson

Joel Mads Kristensen

17 år, elev på Gammel Hellerup Gymnasium

28 år, restaurantchef

32 år, digital rådgiver

17 år, Slagelse Gymnasium

Hvad synes du om koncerten? – Jeg synes, den var god, men umådelig kort. For 400 kroner kan man godt spille mere end én time og tyve minutter, før man går til ekstranummeret.

Hvad synes du om koncerten? – Det var megagodt. Det var præcis, hvad jeg havde forventet og meget mere til.

Hvad synes du om koncerten? – Det var fuldstændig vanvittigt, og der var utrolig god lyd. Det var overraskende. Jeg synes, det er fedt, når de spiller live, og de havde folk med.

Hvad synes du om koncerten? – Jeg synes, det var virkelig fedt, og lyden var rigtig god. De spillede deres største numre, og det var fedt. Desværre stod jeg ikke forrest. Jeg tror, stemningen var lidt federe deroppe. Hvad var højdepunktet? – Det var Latch, og da de spillede Omen, som også er ret stor. Hvad var bundskraberen? – Der var en lang periode, hvor de spillede nogle ting, som jeg ikke engang tror er deres rigtige musik. Der gik lidt for lang tid med det, men de kom i gang igen. Vil du købe billet til Disclosure en anden gang? – Ja, det er anden gang, jeg ser dem i dag. Jeg så dem også på Roskilde, så det kunne jeg helt sikkert godt.

Hvad var højdepunktet? – Det var at høre de fire numre, man kender. Samtidig var det interessant at høre noget af deres anden musik, for der er meget af det, man ikke opdager, hvis man ikke direkte opsøger det. Hvad var bundskraberen? – Det var, at al lys og lyd var oppe foran. Da vi ankom, stod vi nede bagved, og det var lort. Vi kunne lige så godt have hørt det på vores mobiltelefoner eller skabt vores egen stemning med en lommelygte.

Hvad var højdepunktet? – De har så mange hits, at de kan blive ved med at lave peaks gennem hele aftenen. Der er derfor ikke kun ét højdepunkt, men tyve højdepunkter. Hvad var bundskraberen? – Det føltes lidt som et ”fake” ekstranummer, for man vidste jo godt, at de ville komme ud på scenen igen. Det er for planlagt, men ellers synes jeg ikke, der var noget. Vil du købe billet til Disclosure en anden gang? – Ja.

Vil du købe billet til Disclosure en anden gang? – Nej. Jeg synes ikke, at de havde nok at byde på i forhold til billetprisen.

Min favoritkoncert: GAFFA.DK/LIVE Viser arrangementer, som er i salg på Billetlugen, BilletNet og Billetten eller er oprettet hos Dansk Live. Deadline for oprettelse i ovennævnte systemer er den 15. i måneden før udgivelse. GAFFA forbeholder sig ret til at udelade arrangementer i tilfælde af pladsmangel.

Hvad var højdepunktet? – Det var Latch. Det er en sang, alle kender og kan synge med på. Jeg så dem på Roskilde sidste år, hvor der skete nogenlunde det samme, så det var noget af det, jeg havde glædet mig allermest til. Hvad var bundskraberen? – Der var nogle tidspunkter, hvor de kørte loops for længe, så man begyndte at stå og vente på det næste nummer. Det var lidt irriterende, men ikke noget, der påvirkede helhedsoplevelsen særlig meget. Vil du købe billet til Disclosure en anden gang? – Ja, hundrede procent.

Billede: Jonas Bang

JACOB BELLENS

– Jeg går faktisk kun til koncerter, når jeg spiller på festivaler og så har muligheden for at høre nogle af de andre, der spiller der. Det er ofte en stor oplevelse, fordi jeg så sjældent får hørt livemusik. Det er faktisk over ti år siden, jeg aktivt har opsøgt en koncert. Men en af dem, jeg husker som et højdepunkt, var en koncert med hiphop-gruppen Ugly Duckling på Stengade for omkring 12 år siden. Det var en virkelig god hiphop-koncert, og den slags hører altså til sjældenhederne. De var virkelig overbevisende – stærke rappere og en fed dj. Det er ikke noget, jeg sætter på derhjemme, men de gjorde det vildt godt den aften.

W W W. G A F F A . D K 59

KULTURHUSET

Ishøj Kultur Café

SERRIDSLEVVEJ 2 2100 KØBENHAVN Ø TLF 35 42 83 62 WWW.KRUDTTONDEN.DK

SAYBIA 3/3 MADS LANGER 23/4

BEST OF BOWIE

Dorthe Gerlach

ROCK FRE 4 MAR KL 21.00 ENTRÉ 100 KR

10. marts kl. 20

Mathilde Falch 17. marts kl. 20

Barbara Moleko

CHRISTOPHER 28/4 PHILIP GLASS 20/5

28. april kl. 20

Hellsingland Underground

Support: The Reptones 2. april kl. 20

Dicte & Mika Vandborg – akustisk 20. april kl. 20

www.kulturcafe.dk

43 54 55 11 www.billetlugen.dk facebook.com/kulturcafe.dk

ESTER BROHUS

AMERICANA COUNTRY OG FOLKROCK LØR 5 MAR KL 20.00 ENTRÉ 90 KR

& THE PHILIP GLASS (US) ENSEMBLE / CLICK FESTIVAL

SECOND LINE JAZZBAND (SVERIGE)

STING 4/8

ØSTERBRO JAZZKLUB LØR 12 MAR KL 20.00

ENTRÉ 120 KR / MEDL 80 KR

KONCERT PÅ HAVNEFRONTEN

BAGGÅRDS BIG BAND

JAZZ SØN 13 MAR KL 15.00 ENTRÉ 50 KR

CLUB KLONDYKE

TIR 15 MAR KL 20.00 ENTRÉ 150 KR

Helsingør

PORTALEN

SO LGT

BO KASPERS ORKESTER (S)

torsdag 10. mar kl. 20.00

Viborg Metal Festival

15. APRIL

GRINDER BLUES (US)

fredag & lørdag 11. & 12. mar

Karen Kousgaard

20. APRIL

JENS LYSDAL & BAND

torsdag 17. mar kl. 20.00

UD SO LGT

29. APRIL

W W W. G A F F A . D K

fredag 18. mar kl. 21.00

Hverdagens Helte

Chasing Grace lørdag 2. apr kl. 21.00

5. MAJ

Love Shop fredag 1. apr kl. 21.00

THORBJØRN RISAGER & THE BLACK TORNADO

KØB BILLETTEN PÅ PORTALEN.DK

fredag 4. mar kl. 20.30

Torsdags Jam

9. APRIL

MADS LANGER

MGK with Friends lørdag 5. mar kl. 20.00

MATHILDE FALCH

23. APRIL

Shotgun Revolution

RAAM Jam 2016

18. MARTS

SHAKA LOVELESS

ANKERSTJERNE

LIVE KONCERTER torsdag 3. mar kl. 21.00

12. MARTS

LGT

NIKKI HILL (US)

11. MARTS

GREVE TEATER- & MUSIKHUS

FORSALG: AMAGERBIO.DK ØRESUNDSVEJ 6, 2300 KØBENHAVN S

Torsdags Jam torsdag 7. apr kl. 20.00

www.paletten.dk 8800 Viborg

MARTS 2016

PRÆSENTERER

HOLLYWOOD UNDEAD

MARIAH CAREY

JAMES MORRISON

MANIC STREET PREACHERS 23. APRIL – STORE VEGA

JANET JACKSON

WOLFMOTHER

MUSE

IRON MAIDEN

MUMFORD & SONS

RIHANNA

ZZ TOP

24. MARTS – STORE VEGA

9. JUNI (8. JUNI UDSOLGT) - FORUM

ELTON JOHN & HIS BAND 4. JULI - MINDEPARKEN , AARHUS

29. MARTS - FORUM

30. APRIL - FORUM

21. JUNI - JYSKE BANK BOXEN

+ SPECIAL GUESTS THE WEEKND & BIG SEAN

SE FLERE KONCERTER OG KØB BILLETTER:

7. JULI - REFSHALEØEN

14. APRIL - STORE VEGA

4. MAJ – STORE VEGA

28. JUNI - AMFISCENEN, AARHUS

13. JULI – PIER 2, AARHUS HAVN

Lars Lilholt Band i Aalborg 16/03

BJØRN EIDSVÅG Torsdag 31/3 20:00

DREAMERS’ CIRCUS

Sejrherrerne fra DMA Folk 2013 og 2015

Rune Tonsgaard Sørensen - violin, Ale Carr - cittern og Nikolaj Busk - klaver og accordion har fundet sammen om skandinavisk folkemusik. I Dreamers’ Circus tør de drømme og tænke stort.

----------------------------------------------------------------20/3 29/3 8/4 19/4 21/4 10/5

SUSI HYLDGAARD TRIO (AP + JANNIK) FEAT. LOKALE KOR TOPHØJ, BARSLUND & ZEEBERG THE MINDS OF 99 NORDIC FIDDLERS BLOC (UK/SE/N) BRIGHT SPARKS (UK) + NORTHERN ASSEMBLY (FO/UK/DK) COAST (UK)

-----------------------------------------------------------------

BALTOPPENLIVE.DK BALLERUP 5 min fra S-toget

18/03

MIKAEL SIMPSON 01/04

MUSIKKENS MIKS

Med Simon Kvamm, Peter Sommer & Karl William 03/04

CHRIS CORNELL 09/04

HYMNS FROM NINEVEH 22/04

EIVØR 15/05

BRAD MEHLDAU TRIO 16/05

23.- 24.- 25.

JUNI

D-A-D • Kim Larsen • 10 cc Falch & Krebs • Gnags Beth Hart • Lars Lilholt Danser med drenge Bikstok • Stine Bramsen Turboweekend • Saybia

Dicte • Queen Machine • The Blue Van • Martin Jensen Billy Cross • Shaka Loveless • Electric Guitars • Baal Page Four Pligten Kalder • Lis Sørensen • Italobrothers Go Go Berlin • Jonah Blacksmith • Gilli • Ester Brohus Ana Egge & The Sentimentals • Girls in Airports Never the Bride • Stepp 2 • SMUK De venlige venner Dissing m. Band • Phlake • Hasan Shah • Mellemblond Maja og de sarte sjæle • Saveus • Mathilde Falch Velvet Volume Hverdagens Helte • Tom Donovan Jimilian • Johnny Madsen • Too Many Left Hands Hit med 80’erne • Karneval

KLOFTEN.DK 62

W W W. G A F F A . D K

Egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes på festivalpladsen ! Over/under 18 år ? På forlangende skal gyldigt myndighedsudstedt ID med foto forevises ved påsætning af armbånd

DET KGL. KAPEL OG OPERAKOR

20/05

ELVIS COSTELLO 09+10/06

PIRATES OF THE CARIBBEAN III

23/2 24/2 25/2 26/2 27/2 01/3 02/3 04/3 05/3 10/3 11/3 12/3 17/3 18/3 19/3 20/5 21/5 27/5 28/5 03/6 04/6 09/6 10/6 11/6 11/6 17/6 18/6 23/6 25/6 01/7 09/7 21/7 22/7 28/7 29/7 30/7 30/7 04/8 05/8 06/8 18/8 19/8 20/8 27/8

UDSOLGT Jelling, Byens Hus UDSOLGT Kalundborg, Kino UDSOLGT Rødovre,Viften UDSOLGT Svendborg, Borgerfor. UDSOLGT Støvring, Stubhuset UDSOLGT Vostrup Musikhus UDSOLGT Assens, Tobaksgården UDSOLGT Frederiksværk, Gjethuset UDSOLGT Helsingør, Kulturværftet UDSOLGT Roskilde, Lynghøjskolen UDSOLGT Slagelse Musikhus UDSOLGT Kolding, Godset UDSOLGT Brande, Remisen UDSOLGT Aarhus, Musikhuset UDSOLGT Nykøbing Falster Teater Greve, Portalen Fåborg, Cirkuspladsen Randers, Romalt Hallen Jelling Musikfestival Nykøbing Mors, Skaldyrsrock Næstved, Grønnegades Kaserne Skanderborg, Sølund Festival Hobro, Ambupladsen Harboør, Haze Over Haarum Karup Å Koncert Kolding, Amfiscenen Sønderborg, Mølleparken Haderslev, Kløften Horsens, Lunden Nibe Festival Øster Hurup Sommerkoncert Samsø Festival Meilgård Slot Bornholm, Snogebæk Havnefest Ellinge Lyng, Pottegården Varde Open Air Gilleleje Festival Skanderborg, Smukfest Bork Havn Musikfestival Aalborg, Skovdalen Odense, Landsbyen Aarhus, Friheden Skodborg, Park Rock Silkeborg, Indelukket LARS LILHOLT

For mere information: larslilholtband.dk skandinavian.dk AMULET

WWW.MUSIKKENSHUS.DK MARTS 2016

præsENtErEs af BEatBOx ENtErtaiNmENt & DOwN thE DraiN

+ su pp Ort

sOmmErEN 2016 BYDEr pÅ DissE 4 EKsKLusiVE KONCErtEr! 4.6.16

fÅ B i L LEttEr

KØBENhaVN

ØSTERBRO STADION

11.6.16

aaLBOrG MØLLEPARKEN

BiLLEtsaLG: LuKasGraham.DK

17.-19.6.16

aarhus NORTHSIDE

23.-25.6.16

ODENsE TINDERBOX

MAR/APR

MAR

04 MAR

05 MAR 11

MAR

12 MAR 18 MAR

MICHAEL SIMPSON BLAAVINYL.DK:

DORTHE GERLACH BJØRN FJÆSTAD GOTTSCHALK + GERDA MONROE + ANMA

01 APR

RASMUS BRIX + HEY WAY+ DIET

– Skræddersyede nyheder til dig

MUSIKMIGBLIDT.DK:

APR

REST IN BEATS + O’HARA

JULIE MARIA

APR

Følg din yndlingskunstner, en begivenhed eller et tema – vi buzzer dig, så snart der er relaterede nyheder, anmeldelser, billeder, artikler eller koncerter. Sign up og abonnér gratis på gaffa.dk/follow

THOMAS BUTTENSCHØN

19 MAR 02

Følg D-A-D , Dolly Parton eller Distortion

KRISTIAN MARSTAL + ULVETIMEN ELMØ & HOFFMANN + MAJA & DAVID

FORSALG: kulturstationen.kk.dk

Mens Turbinen er under ombygning rykker vi musikken “ud af huset” hos gode kollegaer og venner: S H O W

Forever Young

Mathilde

Falch

Wintergarten fra Berlin 9. APR

Lørdag 5. marts / PM Kunst K O N C E R T

Digte & Lyd 21. MAJ

Fjæstad

Torsdag 10. marts / Nordisk Film Biografer Randers

ida

gard

M U S I C A L

Skammerens datter

K O N C E R T

Lørdag 26. marts Værkets KGBio

Steen Jørgensen Duo

23. APR

Big Creek Slim

6. APR

Lasse Rimmer 11. MAR

Jimmy Carr 13. MAR

musikhusetaarhus.dk 64

W W W. G A F F A . D K

Ola Onabulé 31. MAR

Hymns from Nineveh 8. APR

Fredag 6. maj / Remisen Billetsalg turbinen.dk / 89 13 51 10 facebook.com/turbinen.dk MARTS 2016

Skråen

SILKEBORGS NYE SPILLESTED

i Nordkraft Aalborg

MARTS

03 LASSE RIMMER

“Kæpheste”

04 KREBS FALCH

UDSOLGT

05 BAND BATTLE

FJÆSTAD

9/3

Oplev Baals Fjæstad for første gang solo.

semifinale + MOMME

“Hva’ Sker Der Dansker” Support: The Gloria Story

GILBY CLARKE US - 11/3 formerly of

Guns N’ Roses

Ex GUNS N’ ROSES guitarist gæster Viften!

SHAKA LOVELESS FRE 04.03

Musikaften på Tapperiets caféscene, præsenteret af MGK Sjællands Køgeafdeling. Gratis entré Lørdag 05/03 kl. 21.00

THØGER DIXGAARD

Skarpe danske tekster krydret med fjerlette grooves og fede beats. Forsalg: 80,- / Entré: 100,Lørdag 12/03 kl. 21.00

PATRICK DORGAN FRE 11.03

ECHO OUT LABEL NIGHT ASBESTOSE KVÆRN & CARL KNAST DIALEKTEN TREPAC

SANT + MOON LOVES HONEY FRE 25.03

Pladeselskabet Echo Out præsenterer en hel aften med noget af det bedste dansk rap. Forsalg: 50,- / Entré: 70,-

VON DÜ + TOTAL HIP REPLACEMENT FRE 01.04

11 S!VAS 12 SAYBIA 16 LOVESHOP 17 PATRICK DORGAN 18 BAND BATTLE

SHAKA LOVELESS 12/3

1/4

19 HANS KNUDSENS PLADS 20 PAGE FOUR 22 MICHAEL SCHØT

MIKKEL RASK & JONAS MOGENSEN

23 SKO/TORP 24 SIMON TALBOT

“Mr Copenhagen” extra, extra show

Søndag 13/03 kl. 11.00

JAZZBRUNCH: TERKEL NØRGAARD QUINTET

LARS JANSSON TRIO TOR 14.04

Lækker brunchbuffet med kolde og varme retter serveret med ny, frisk lyd og nye arrangementer ved Terkel Nørgaard Quintet. Forsalg: 100,- / Entré: 120,-

CHOIR OF YOUNG BELIEVERS FRE 29.04

DOXBIO: NATURENS UORDEN

Oplev en af DKs bedste liveperformere!

+ JULIE HÖEGSBERG

Onsdag 02/03 kl. 20.00

MGK JAM

HUXI BACH ONS 09.03

09 ADAM & NOAH

MARTS

Onsdag 16/03 kl. 19.00

DoxBio viser dokumentarfilmen ’Naturens Uorden’. Gratis entré

THE SEXICAN FRE 20.05

Fredag 18/03 kl. 21.00

WANGEL

Koncert i forbindelse med udgivelsen af Wangels debutalbum. Forsalg: 60,- / Entré: 80,-

ØSTKYST HUSTLERS 2/4

SE MEGET MERE PÅ

Og meget mere ..!

KEDELHUSET.COM

WWW.TAPPERIET.NU Søndre Badevej 1, 4600 Køge

’Fuld af Løgn-tour 2016’

25 IDA GARD 26 kl. 11 ROSA

& RØDDERNE

26 SONGWRITERS BATTLE

+ DINE ISAKSEN

31SONGWRITERS BATTLE

+ THE DEVILS TINY CHAINS

APRIL

01CHR.FUHLENDORFF 02 WAFANDE 02 SANNE SALOMONSEN 06 BRIAN MØRK SHOW

LIVE m. bl.a. BRIAN LYKKE

07 BAND BATTLE

+ BJARKE KIRK

08 BENT FABRICIUS-BJERRE

STEEN Duo JØRGENSEN 14/4 Sort Sol frontmanden i et rent akustisk set-up.

SANNE 7/5 SALOMONSEN Sanne med fuld besætning og tråd!

TRINE PALLESEN & DE GRÆD

09 ØSTKYST HUSTLERS

“Fuld Af Løgn - Tour”

10 kl. 15 CITYBOIS 13 DJØF med Løg(n)2 14 THE MINDS OF 99 15 HIT med 80´erne 15 MADS LANGER 16 kl. 10 MOTOR MILLE 16 UKENDT KUNSTNER 20 SPECIALKLASSEN 21 SEBASTIAN solo

“Så Blidt Til Stede”

22 CHR.FUHLENDORFF 23 PINK FLOYD PROJECT 27 HUXI BACH “Valg” 28 THE ECLECTIC MONIKER 29 HELHORSE + supp. 30 UFFE HOLM “CHAMP”

www.billetlugen.dk www.skraaen.dk MARTS 2016

MAGTENS 20/5 KORRIDORER Oplev det store smukke rockbæst give eneste klubkoncert i 2016... I VIFTEN!!

Flere koncerter

AC/DC JAM + D-A-D JAM 4/3 LED ZEPPELIN JAM 8/4 UDE AF KONTROL 9/4 POUL HALBERG & FRIENDS 16/4 CITYBOIS 22/4 BEST OF BOWIE 16/9 TUE WEST & BAND 17/9 ANTHONY STRONG UK - 15/10

GET OUT MORE! DANMARKS BEDSTE KONCERTGUIDE GAFFA.DK/LIVE

UDSOLGT:

MADS LANGER 31/3 • SEBASTIAN 13/4

viften.dk

Rødovre Rådhusplads facebook.com/Viften W W W. G A F F A . D K 65

FINALEN

Nikolaj Lie Kaas Alder: 42 år Civilstatus: Gift Profession: Skuespiller, aktuel i filmen Flaskepost Fra P ORD: MICHAEL JOSÉ GONZALEZ

Billede: Henrik Ohsten

Kommer du fra et hjem med klaver? – Ja, det gør jeg. Spiller du selv et instrument? – Klaver. Har du nogensinde drømt om at blive musiker? – Ja, det var helt klart planen, indtil jeg var 22.

Hvilken sang forbinder du med din første forelskelse? Simply Red: – If You Fon’t Know Me By Now. Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften? – Hvis jeg kom over til en pige, og hun havde smidt rosenblade på sengen og stillet tændte bloklys overalt på gulvet i lejligheden og ”sat musik på til en erotisk aften”, så ville jeg skride igen – jeg har altid haft det meget

Synger du i badet, eller andre steder? – Alle steder. No problem. Hvad betyder musik for dig? – Det er en vital del af at trække vejret. Hvordan lytter du til musik – stream, download, fysisk? – Streaming. Hvem er din yndlingskunstner? – Jeg lytter til meget forskelligt. Norske Bernhoft, Sia, Jay Z, Julias Moon, ret meget klassisk, som har været en stor kærlighed, siden jeg var meget lille. Jeg har ikke en, der lyser over dem alle. Hvilken slags musik kan du ikke holde ud at lytte til? – Nickelback, Linkin Park, Enya, R.E.M. Uuuuh, R.E.M! I helvede spiller Everybody Hurts på repeat. Hvilken sang vil du vælge på karaokebaren? – Jackson 5: Never Can Say Goodbye. 66

W W W. G A F F A . D K

“I helvede spiller R.E.M.s Everybody

Hurts på repeat.”

Hvad er den første sang. du kan huske? – Kloden Drejer Stille Rundt med Gasolin. Første skive, jeg fandt i mit barndomshjem. Coveret er brændt fast i min bevidsthed. Hvilken sang kan få tårerne frem i øjnene på dig? – DJ Ötzis Hey Baby. Utroligt rørende. Hvilken musik skal der spilles til din begravelse? – Kæft, det ville være selvoptaget, hvis jeg skulle bestemme den følelse, folk skulle have om mig til min begravelse. Men hvis jeg lå på mit dødsleje og skulle glide væk fra det her liv på en fin måde, måtte de godt sætte Still på, med norske Christel Alsos. Har du været i operaen? – Ja, men jeg elsker mest at høre det. Opera-acting kan godt være ulideligt at se på. Har du været på festival? – Ja. Jeg kan godt lide det.

stramt med, når erotik bliver for iscenesat – men hvis du spurgte mig, hvad jeg ville sætte på, hvis det skulle være en HYGGELIG aften, som vi ikke vidste, hvad endte med, så ville jeg sætte alt fra reggae til Paul Desmond-bossa på. Hvad hører du helst søndag morgen? – Jeg har aldrig været oppe en søndag morgen. Så helst intet.

Hvad har været din bedste koncertoplevelse? – Jeg går sjældent til koncerter. Jeg har ikke rigtig én, der blæste mig omkuld. Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være? – Det ved jeg sgu ikke...

Hvilken sang får dig stensikkert på dansegulvet? – Star Wars-temaet. Pisseheldigt, det sjældent bliver spillet i en klub. MARTS 2016

GA-JOL shots til alle lakrids elskere!

gajolshot.dk

Ses vi til for책rets koncerter?