GAFFA februar 2016

FEBRUAR 2016 GRATIS UDGAVE #369

SKANDINAVIENS #1 MUSIKMAGASIN

ROCKENS NYE Hร B

Vel ve t Volume Fotograferet af Alexander Hรถllsberg

FALLULAH, DISCLOSURE, BENAL

Ikke nok med at du har skabt

Med upassende rytmik og tung bas

optøjer, smadret hotelværelser,

har du fået guldkæde- og hætteklædte

fået selv små piger til at tatovere

møgunger til at danse i gaderne

sig og gifte kvinder til at kigge

fra Bronx til Bogense, og selv

længselsfuldt efter liderlige

en begravelse kan du ikke holde

popsangere i hobetal. Ikke nok

snitterne fra.

med at du, med den uopdragne

Nej.

møgunge Wolfgang Mozart i

Nu er du også begyndt at

spidsen, har bragt folket i affekt

fylde vores huse på trådløs

siden renæssancen, og lad os

vis. Hvert eneste lillebitte rum

heller ikke glemme balladen,

bliver ramt, når du mageligt breder

da du voldtog selve den stolte

dig ud over samtlige kvadratmeter,

amerikanske nationalsang, Star Spangled Banner, under en særlig komsammen i Woodstock i 1969, nej, ikke nok med det...

ig nå at købe Du kan stad hvid finish 1i S EO to to styk H lav pris. Med ik lig ro ut lt us m s til en he lø åd du få nem tr HEOS 1 kan gte stereolyd i ét rum. æ r le i to rum el

2 STK

1.998,- SPAR 1.000,-

med din kraftfulde lyd og din insisterende brugervenlighed. Åh, Musik. Du er ikke rigtig klog.

Det er derfor vi elsker dig.

ALTID 3 ÅRS GARANTI – LYT FØR DU KØBER Hi-Fi Klubben er stedet, hvor du finder alle de fede streamingløsninger. Afsted med dig!

FIND VORES 30 BUTIKKER PÅ HIFIKLUBBEN.DK - TLF . 70 80 90 00

INDHOLD Løst 22|SPOT Mød Benal, Seinabo Sey og Daughter

28|VELVET VOLUME Tre søstre fra Aarhus vil rocke dig

34|DISCLOSURE To brødre fra London indtager Tap1 med garanti for hits

42|FALLULAH Efter to album hos Sony Music løb kontrakten ud. Nu satser Maria Apetri på udlandet

66|FINALEN Mette Lindberg

Fast 07|INTRO 43|ANMELDELSER

“Bob Dylan er til

54|DEMO

salg, hele verden

56|LIVE

er til salg.”

FALLULAH, SIDE 38

Billede: Morten Rygaard FEBRUAR 2016

W W W. G A F F A . D K 3

INTERVIEWS ANBEFALINGER FEDE BILLEDER FESTIVALER I IND- OG UDLAND

FESTIVAL GUIDE ’16

GAFFA Vester Allé 15 8000 Aarhus C Tlf.: 70 27 06 00 www.gaffa.dk

R E DA K T I O N E N

29/4 UDKOMMER DANMARKS STØRSTE FESTIVALGUIDE SAMMEN MED GAFFA. KAN DU IKKE VENTE, SÅ BESØG GAFFA.DK/FESTIVALGUIDE ALLEREDE NU.

Ansvarshavende redaktør Peter Ramsdal peter@gaffa.dk Webredaktør Ole Rosenstand Svidt ole@gaffa.dk Art Director Nikolaj Lassen nikolaj@gaffa.dk Forsidefoto Alexander Höllsberg Ord

Ras Bolding, Christian Erin-Madsen, Henrik Friis, Michael José Gonzalez, Ida Borchersen Hansen, Alexander Hemstedt, Torben Holleufer, Nanna Jenner Jensen, Pelle Sonne Lohmann, Finn P. Madsen, Simon Nielsen, Kristian Bach Petersen, Jan Op­strup Poulsen, Keld Rud, Rune Schlosser, Rosa Louise Stilgren, Espen Strunk, Maria Therese Seefeldt Stæhr, Ole Rosenstand Svidt, Henrik Tuxen, Emil Byskov Valnert og Peter T. Aagaard

Billeder

Francesca Jane Allen, Josefine Eliasson, Henriette Frausing, Alexander Höllsberg, Steffen Jørgensen, Patricia Reyes, Stine Rasmussen, Morten Rygaard

ANNONCERING Salgschef Martin Enggaard maen@gaffa.dk annoncer@gaffa.dk Tlf.: 70 27 06 00 Online mediaplan: media.gaffa.dk

DISTRIBUTION OG LOGISTIK Mikkel Kirchhoff distribution@gaffa.dk Tlf.: 86 75 72 01

G A F FA P LU S

Kontaktperson Svend Georg Jørgensen plus@gaffa.dk gaffa.dk/plus / Tlf.: 86 75 72 02

UDGIVER

GAFFA DK Aps Vester Allé 15 8000 Aarhus C Direktør Robert Borges robert@gaffa.dk Økonomi Peder Gjervig peder@gaffa.dk

TRY K Stibo Graphic Deadline næste nummer: 7. februar Næste udgave af GAFFA udkommer 4. marts

ER DU INTERESSERET I AT ANNONCERE I FESTIVALGUIDE ‘16, SÅ RING TIL VORES SALGSAFDELING PÅ 70 27 06 00 ELLER SKRIV TIL SALG@GAFFA.DK, INFO: GAFFA.DK/MEDIA

... AND 122 MORE TO COME. GET YOUR TICKET NOW

DSBUng #

WildCard hedder nu DSB Ung. Samme vilde fordele. Med plads til endnu flere.

F책 det hele med p책 dsb.dk/ung

INTRO Billede: Sofie Amalie Klougart

Troels Abrahamsen er Exec TROELS ABRAHAMSEN ER UDE MED NYT. DENNE GANG HELT OG ALDELES ANALOGT – UNDER NAVNET EXEC. VI HAR TALT MED SANGEREN – OG PIANISTEN – OM HANS NYE MUSIKALSKE STI. Hvorfor denne akustiske tilgang til musikken? Vi kender dig jo bedst i et mere elektronisk funderet univers.

– Jeg tog beslutningen for nogle år siden om at prøve det her, for at se om jeg kunne det. Primært var det affødt af, at jeg simpelthen var blevet rigtig godt træt af at sidde og kigge ind i en computer. Der var flere og flere steder i mit liv, hvor jeg sad og kiggede ind i en skærm, og jeg syntes efterhånden, det blev lidt for meget på maskinens præmisser. Samtidig havde jeg også fornemmelsen af at være gået en lille smule på autopilot i forhold til den måde, jeg arbejder på. Så jeg gav mig selv et benspænd.

Hvor længe har albummet været undervejs?

– Det lyder måske lidt voldsomt, men der er gået to år, siden jeg tog beslutningen om at lave pladen og allierede mig med Mikkel (Bolding, producer, red.), som har været en sindssygt god sparringspartner i det her.

FEBRUAR 2016

Hvor er sangene indspillet?

– Hele pladen er indspillet i sin helhed fem gange på forskellige steder: Hos Mikkel, i et studie i Aarhus, i Koncertkirken på Blågårdsplads, i det gamle radiohus på Rosenørns Allé. Vi tog en hel dag hvert sted, hvor vi indspillede alle numrene flere gange i one takes. Og bagefter har vi fundet ud af, hvilket nummer, der lød bedst, hvilket sted. Der var virkelig meget råmateriale at vælge imellem, og det var også medvirkende til, at jeg fik spillet en hel masse klaver i løbet af de fem dage. Det var meget intenst, og vi lavede heller ingen efterredigering bagefter.

Hvornår begyndte du forresten at spille klaver?

– Det gjorde jeg som barn, hvor jeg havde sådan en Suzukimetode-lærer. Det er samme metode, man bruger i Asien, når forældrene skal pace deres børn. Så jeg lærte ikke noder, men øvede en masse stykker udenad. Men mit klaverspil er ikke holdt ved lige, fordi jeg har lavet så meget på computeren, det skal der laves om på nu.

Hvorfor kalder du dig nu Exec?

– Den primære årsag til at bruge et andet navn var at slå en streg i sandet og signalere, at der er tale om noget nyt, hvor man ikke skal forholde sig til det, jeg har lavet tidligere. Jeg afskriver ikke det, jeg har lavet før.

Det er bare for at signalere ”clean slate”. Og så har jeg valgt navnet på grund af den diskrepans, der er mellem det og musikken. Det kan jeg godt lide.

Hvilke temaer beskæftiger du dig med på albummet?

– Numrene på pladen er af eksistentiel karakter. De beskæftiger sig med virkeligheden og hvor meget af virkeligheden, der er opfattelse, og hvor meget, der rent faktisk er virkeligt. Det har jeg altid syntes var interessant.

Hvad sker der med Veto i disse dage?

– Vi er bestemt stadig et aktivt band. Jeg kører bare min solo-ting sideløbende, som jeg altid har gjort.

Michael José Gonzalez W W W. G A F F A . D K 7

INTRO FORSIDER, VI MÅSKE VILLE HAVE LAVET

Min Playliste NIKOLAJ NØRLUND

Nikolaj Nørlund, der er aktuel med albummet Villa, har her sammensat ti Bowie-sange, der betyder meget for ham.

- Lige nu giver det mest mening for mig at lave en playliste kun med David Bowie. Den er ikke ment som en top ti. Det er bare de sange, jeg havde lyst til at vælge i dag.

Hvis vi ikke havde haft Velvet Volume

Move On. Lodger er en overset perle. Jeg har altid elsket Move On. Det er noget med akkorderne, jeg er vild med.

I’m Deranged Fra Lost Highway. Bowie og Lynch. Så bliver ikke bedre. Eller mere mystisk.

Teenage Wildlife Kæmpe vokal og kæmpe ungdomshymne. På en måde: ”As ugly as a teenage millionaire”.

Where Are We Now? Tudede allerede, da den kom for et par år siden.

Rebel, Rebel Verdens bedste guitarlick. ”Your face is a mess”.

Oh! You Pretty Things Den klaverlyd er til at slå ihjel for. ”A crack in the sky and hand reaching down to me” Killer chorus.

Blackstar “In the villa of Ormen stands a solitary candle”. Nuff said.

Lady Grinning Soul Drama! Og efter sigende den højeste tone Bowie sunget på en indspilning, G#5.

Let’s Dance Ja, tak. Til hver en tid. ”Tremble like a floWER!!”

POP

MÅNEDENS TWEETS

Young Americans Vi bliver bare på gulvet. ”Where have all papa’s heroes gone?” En anden peak-vokal af DB. Wild Is The Wind Fantastisk både med Bowie og Nina Simone. “Give me more that one caress”.

When You Rock ’N’ Roll With Me ”No one else I’d rather be Nobody here can do it for me I’m in tears again When you rock ’n’ roll with me”

Billede: Morten Larsen

PIP

KRISTIAN LETH HAR BEMÆRKET AMERIKANSKE MEDIERS UNDREN OVER DEN DANSKE ASYLPOLITIK: NPR, WNYC, New York Times farer ikke med løgn og er ikke i gang med en ”tilsvining”. De fortæller bare om #dkpol. Og de forstår det ikke.

GEO UPPER STAND NÉ: U D F A ER FAN ye single fra , den n for Aaaaah a bare r sgu d e é n u D fed dejligt

SMUKFE STS HJE MMESID GIK NED E , DA DET MESTE AF PROG RAMMET OFFENT BLEV LIGGJOR T PÅ ÉN Wooow, GANG: smukfest .dk har la en Maud vet e – press et er eno på sitet lig rmt e nu. Tekn ik er er i kedeldra gten :-)

UKENDT KUNSTNER SYNES, RAPPEREN B.O.B ER MILDT SAGT LANGT UDE: Jeg har virkelig hørt mange skøre konspirationsteorier, men at tro, jorden er flad, er MED LÆNGDER den skøreste. Jeg er komplet målløs.

TWE

ET

tweet Hør Playlisten på gaffa.dk/playlister

8

W W W. G A F F A . D K

tweeet

DAVID B OWIES F AMILIE TAKKER FOR DEN VERDEN SOMSPÆ NDENDE MEDFØLE LSE I FO RBINDELS MED LEG E ENDENS DØD: TAK!

FEBRUAR 2016

Bliv lyddesigner

Har du gode ører? Brænder du for god lyd?

Er du musikalsk? Er du vild med lækre produktlyde?

Dine evner og interesse kan være indgangen til en spændende karriere.

Læs på en af Europas mest målrettede uddannelser i lyddesign!

Tjek soniccollege.org

INTRO

Færøsk-amerikansk musiktopmøde i Albertslund

Matthew E. White

ALBERTSLUND-SPILLESTEDET Forbrændingen blænder 6. februar op for den første såkaldte Suburban Summit. Her sætter spillestedet to kunstnere sammen for at skabe en fælles koncert, hvor musikerne selv suverænt bestemmer indholdet. Første koncert er et møde mellem den færøske singer-songwriter Teitur og den amerikanske soulrocker Matthew E. White. Kunstnerisk leder på Forbrændingen Jeppe Skjold udtaler: – Vi tror som koncerthus, at det er meget vigtigt at huse varierede og unikke tilbud til vores publikummer. Her har vi skabt en koncert, der kun opstår på Forbrændingen.

Vi har talt med Matthew E. White og Teitur om det særlige samarbejde.

Teitur

Hvad var jeres reaktion, da I blev opfordret til at indgå samarbejdet?

White: – Jeg kendte ikke Teitur i forvejen, men jeg skulle ikke bruge længe på at beslutte mig. Jeg synes, han lyder lovende.

Der er noget nordisk melankoli over ham, han har hjertet uden på tøjet, og det er helt anderledes end min egen musik. Og så er han produktiv.

Teitur: – Jeg syntes, at det lød som en sjov idé. Det er sundt at gå med på andres

idéer og give slip. At lade tilfældighederne bestemme i stedet for at gennemtænke alting. Jeg kendte ikke Matthews musik i forvejen. Da jeg fik forespørgslen, var jeg sammen med en norsk kunstnerven, som fik julelys i øjnene, da jeg spurgte hende, om hun kendte Matthew E. White. Jeg synes, at han har en god tone og er meget dygtig.

Hvad kan vi forvente?

White: – Vi kommer til at spille nogle af hinandens mindre kendte sange, og det bliver med mit band. Vi har mailet kortvarigt omkring det, men ellers har vi aftalt, at vi først for alvor går i gang, når vi skal mødes i Danmark en uge før koncerten.

Teitur: – Jeg ved ikke selv, hvad vi kan forvente, bortset fra at jeg føler en god stemning omkring det. Jeg har fundet nogle sange frem, som aldrig er blevet spillet, og de kan bruges som udgangspunkt.

Det kunne også være sjovt at komponere noget helt fra scratch, når vi mødes.

Matthew har sit band med sig, og jeg har en meget stor samling sange at tage fra.

Ole Rosenstand Svidt Læs et længere interview på GAFFA.dk

ALBUM PÅ VEJ

LORETTA LYNN

THE CORAL

VIOLENT FEMMES

BRIAN FALLON

PRIMAL SCREAM

Titel: Full Circle Facts: Det er mere end 10 år siden, der sidst var lyd fra country-ikonet Loretta Lynn. Albummet byder både på nye sange og en række friske versioner af ældre numre, inklusive en ny udgave af Whispering Sea, der var b-side på Lynns allerførste single, I’m A Honky Tonk Girl fra 1960. Albummet er produceret af John Carter Cash, i faderen Johnnys originale Cash Cabin Studio.

Udgivelse: 4. marts Numre: Whispering Sea, Secret Love, Who’s Gonna Miss Me?, Black Jack David, Everybody Wants to go to Heaven, Always on my Mind, Wine into Water, In the Pines, Band of Gold, Fist City, I Never Will Marry, Everything it Takes og Lay Me Down.

Bonusinfo: Den 83-årige Loretta Lynn turnerer stadig og får på albummet besøg af både Willie Nelson og Elvis Costello.

Titel: Distance Inbetween Facts: Sidst, der var nyt fra engelske The Coral, var med udgivelsen af Curse of Love i 2014, der var et album der originalt blev skrinlagt halvfærdigt tilbage i 2012, med numre det strakte sig helt tilbage til 2006.

Nu burde det være helt nye toner fra James Skelly og hans Liverpoolkumpaner.

Numre: White Bird, Connector, Chasing the Tail of a Dream, Distance Inbetween, Million Eves, Miss Fortune, Beyond the Sun, It’s You, Holy Revelation, She Runs the River, Fear Machine og End Credits.

Udgivelse: 4. marts Bonusinfo: Bandet har skiftet ud på guitaristpladsen, hvor Paul Molloy er hentet ind i stedet for Lee Southall, der har ønsket at fokusere på eget materiale.

Titel: We Can Do Anything Facts: 80’er-alt-rockerne Violent Femmes, nok bedst kendt for hittet Blisters in the Sun, vendte i 2011 tilbage efter en længere pause og det med en besætning bestående hovedsageligt af Gordon Gano og Brian Ritchie. We Can do Anything er det første nye album fra Femmes siden 2000.

Udgivelse: 4. marts Numre:.Memory, I Could Be Anything, Issues, Holy Ghost, What You Really Mean, Foothills, Traveling Solves Everything, Big Car, Untrue Love og I’m Not Done.

Bonusinfo: Albummets cover er tegnet og designet af Kevin Hearn, der til daglig er medlem af The Barenaked Ladies, der også gæster albummet på en række instrumenter.

Titel: Painkillers Facts: Han er bedst kendt som frontmand i rockbandet The Gaslight Anthem, men 36-årige Brian Fallon har løbende været del af den række andre sideprojekter. Painkillers er hans første udgivelse i eget navn og kommer i kølvandet på, at The Gaslight Anthem i sommeren 2015 annoncerede, at de holder pause på ubestemt tid.

Udgivelse: 11. marts Numre: Painkillers, Among Other Foolish Things, Smoke, Steve McQueen, Nobody Wins, Rosmary, A Wonderful Life, Red Lights, Long Drives, Honey Magnolia, Mojo Hand og Open All Night.

Bonusinfo: En omfattende efterfølgende turné bringer Fallon til Europa i april, men desværre er der pt. ikke nogen planer om en koncert på dansk jord.

Titel: Chaosmosis Facts: Bobby Gillespie og hans entourage er klar med Primal Screams 11. album. Albummet kommer, selvfølgelig, i en række formater, og hvis man er hurtigt ude, kan man via bandets hjemmeside bestille en pakke, der indeholder en slipmat til vinylafspillere, hvilket peger smukt tilbage til bandets dj og clubbing-historie. Primal Scream er allerede annonceret til en række britiske festivaler denne sommer.

Udgivelse: 18. marts Numre: Trippin’ On Your Love, (Feeling Like a) Demon Again, I Can Change, 100% or Nothing, Private Wars, Where the Light Gets In, When the Blackout Meets the Fallout, Carnival of Fools, Golden Rope og Autumn in Paradise.

Bonusinfo: Sky Ferreria annoncerede sidste år via sin Instagramkonto, at hun ville være at høre på albummet.

10 W W W. G A F F A . D K

FEBRUAR 2016

Hvis du vil være noget i design,- reklame- eller webbranchen, er du nødt til at have en ordentlig uddannelse.

Kom væk hjemmefra og bliv undervist af topfolk fra branchen.

Gevinsten er relevante faglige kompetencer, samarbejdsevner og et godt netværk, når du er færdig.

SkolenforVisuelKommunikation Leverandør til design-, reklame- og webbranchen siden 2006.

Tjek skolevisuel.dk

Logodesign, reklamekampagner, corporate identity, branding, hjemmesider, apps, magasindesign, motion graphics, typografi, film plakater, pre-production, etc.

GAFFA LIBRARY SESSIONS

OFFENTLIGT LIVE-INTERVIEW MED …

THOMAS BUTTENSCHØN Biblioteket Frederiksberg Tirsdag 23. februar Siden Thomas Buttenschøn hittede med sangen Fantastiske Mandag i 2006, har han udfyldt en position som en af de mest originale, afholdte og personlige kunstnere på den hjemlige scene. Thomas er aktuel med den fuldbyrdede kærlighedserklæring Cana’s Album til sin ægteviede hustru, og du fanger ham på GAFFA Library Session dagen før, han begiver ud på den store Danmarksturné.

Arrangementet koster 40 kr., men er GRATIS for GAFFA Guld- og Platin-medlemmer (begrænset antal). Billetterne frigives 14 dage før og kan afhentes på Frederiksberg Hovedbibliotek, printes via Billet Expressen eller reserveres på gaffa.dk/plus Med gyldig billet er der gratis Slow Beer på Vinstue 90. Gl. Kongevej efter arrangementet.

Se mere på fkb.dk/gaffa

INTRO Billede: Jonas Bang

sede lidt som en form for overskrift for det forhold, sangen beskriver og den periode, den er skrevet i.

Hvad er dit yndlingsnummer med Wu-Tang Clan?

(Henning via Facebook)

– Hmm, svært spørgsmål. Et par af dem er Hollow Bones (fra the W), Y’all Been Warned (fra Iron Flag) og Method Man (fra 36 Chambers) – men hvis jeg skal nævne et enkelt, der altid har stået over alle de andre, må det være For Heavens Sake fra Wu-Tang Forever. Sidstnævnte har altid givet mig gåsehud og gør det stadig og er i det hele taget bare et vanvittigt track...

Skriver du en sang hver dag? (Anja via Facebook) – Nej, på ingen måde. Jeg er beskæftiget med mit materiale hver dag og skriver noter til indspilninger, arrangementer osv. og lytter generelt løbende hele tiden på de mest ufærdige sange, jeg har liggende med henblik på at færdiggøre dem. I perioder skriver jeg mere end andre, og der kan det sagtens gå hurtigt. Ofte tager selve processen med at skrive 80 procent af sangen ikke

“Jeg læser faktisk meget sjældent.”

mere end et par timer. Derefter laver jeg en hurtig indspilning, og derefter kan tracket sagtens ligge og samle støv i min computer i lang tid, før det bliver indspillet rigtigt og ender på en reel udgivelse.

#bellenssvarer JACOB BELLENS ER AKTUEL MED ALBUMMET POLYESTER SKIN, OG I DEN FORBINDELSE SVARER HAN PÅ SPØRGSMÅL FRA GAFFAS LÆSERE. Hvilket superband ville du skabe, hvis du havde frit valg på hylderne? (Sigrid via Facebook) – Hmm, Marvin Gaye på vokal, mig selv på tangenter, Carol Kaye på bas, Anders Mathiasen (Murder) på elektrisk wah-guitar, måske Paul McCartney på trommer og en strygersektion under ledelse af David Campbell (Becks far). Vi skulle nok spille nogle sange skrevet til lejligheden af Damon Albarn, tror jeg. Good times.

Hvad er den mærkeligste henvendelse, du har fået fra en fan? (Jonas via Facebook) – Det er engang sket, at en tilhører blandt publikum kom op og stak mig en anseelig bunke kontanter i hånden og gik igen, før jeg kunne nå at sige noget. Jeg blev ret paf og vidste efterfølgende ikke rigtigt, hvad jeg skulle gøre med pengene. Efter lidt overvejelse tror jeg, jeg endte med at give halvdelen til min kæreste og brugte resten på at give middage til mine venner.

Hvem er efter din mening bedst: Kraftwerk eller Jean Michel Jarre? (Stemmegaflen via GAFFA.dk) FEBRUAR 2016

– Jeg vil sige, at det er to helt forskellige skoler, men i sidste ende vil det dog nok være Kraftwerk, jeg sætter mest pris på. Jeg har lyttet meget til dem, da jeg var yngre, og de fleste af deres album er efter min mening både tidløse og evigt aktuelle på en og samme tid.

Hvordan ser det ud med I Got You On Tape? Er det fortid? (K®ille via GAFFA.dk) – Ja, som udgangspunkt er det fortid. Jeg havde brug for at tage mere ansvar for hele den proces, det er at lave musik og følte, det var på tide at komme videre.

Jeg er meget glad for de år, vi havde sammen, og Jeppe, Jacob og Rune vil altid føles som familie for mig, men pt. er vi lukket ned, og det føles rigtigt.

Hvorfor hedder den der I Got You On Tape-sang egentlig Springsteen? (Michael via Facebook) – Når jeg skriver en sang, er det ofte ret tilfædigt, hvad den kommer til at hedde. Lige præcis med denne var egentlig, fordi min kæreste netop havde lært mig at sætte pris på Bruce, og navnet på den måde for mig pas-

Rygterne vil vide, at du var glad for at ryge pot før i tiden. Er det en vane, du har lagt bag dig? Og har den hjulpet dig kreativt? (Simon via Facebook) – Haha, ”rygterne vil vide…’”…så fræk en måde at formulere sætningen på. Tjah, altså jeg røg en del pot, da jeg var yngre og tænkte også som så mange andre, at det hjalp mig kreativt i perioder, men min egentlige opfattelse i dag er, at det snarere forhindrer en i at kunne bruge sig selv optimalt rent kunstnerisk, og jeg har af samme grund ikke rørt det siden.

Hvilke planer har du for 2016? (Naja via Facebook) – Jeg har nogle forskellige indspilningsplaner, nogle koncerter samt en intention om at blive bedre til selve produktions/arrangementsdelen af det jeg gør. Jeg er ikke kommet så langt endnu, for at være helt ærlig.

Hvad er den bedste bog, du har læst?

(Susanne via Facebook)

– Hmm, jeg læser faktisk meget sjældent, og når jeg endelig gør, er det ofte i den lidt pinlige og ret kiksede selvudviklingsafdeling og tit i form af lydbøger. Det er bl.a fordi jeg er meget påvirkelig og åben – nogle ville kalde det naiv, hehe – og derfor har den slags litteratur ofte en positiv indvirkning på mig. Hvis jeg skal nævne en bog der fx virkeligt gjorde noget for mig, kommer jeg til at tænke på Allen Carrs Endelig Ikke Ryger, der fik mig til at stoppe med at ryge – 60 cigaretter om dagen – for omkring fem år siden.

Hvad er det bedste råd, du har fået? (Maria via Facebook) – Godt gammelt visdomsord: ”Vær dig selv. ” Alle andre er taget.

W W W. G A F F A . D K 13

INTRO

minus til plus

Månedens hot og not – det tænder redaktionen på, og det tænder vi af på.

Billy Corgan, ham der engang var kendt som geniet i Smashing Pumpkins, har endnu engang langet ud efter nogen og noget. Denne gang er det Twitter OG Facebook, den skaldede brokkerøv ikke kan li’.

Det toneangivende engelske musikblad NME har både Liss og Yung på deres liste over bands, der skal holdes øje med i 2016!

Wes Scantlin, fra de fallerede nu-metallere Puddle of Mudd, nåede i december at blive anholdt… for femte gang… alene i 2015. Og vi troede, det var gået ned ad bakke for Fred Durst!

MØ og Major Lazer rundet en milliard views på Lean On. 1.000.000.000!!!

Henry Rollins har efter en årrække taget Morrissey af sin Kill-list. Om det er gengældt, vides ikke – det afhænger nok af, hvor meget bacon Rollins indtager.

Snart åbner Danmarks Rockmuseum, og det med navnet RagnaROCK. Vi glæder os til april.

Mere ballade med Bieber.

Justin er denne gang blevet sendt væk fra en turistattraktion i Mexico, da han eftersigende kravlede rundt på de skrøbelige historiske monumenter.

Hvis man skulle være i tvivl om, at 2015 var Adeles år, så har hun i en tid, hvor albumsalg eftersigende skulle være svigtende, solgt flere eksemplarer end det ultrapopulære Fifa 16.

14 W W W. G A F F A . D K

Han nåede kun fire dage ind i sit 71. leveår, før der var bud efter Mr. Jack D & Coke, Lemmy Kilmister. En af den hårde rocks helt store ikoner: Killed By Death.

Og en anden legende, David Bowie, overraskede hele verden med albummet Blackstar, det der skulle vise sig at være et smukt orkestreret rekviem.

Tak for alt, Starman.

FEBRUAR 2016

Leder du efter en helt særlig festivaloplevelse?

www.tf.dk

25. 26. 27. 28. AUGUST Så ta’ til Tønder - alle disse navne spiller kun her til sommer!

(USA) Jason Isbell (USA) ROSANNE CASH (USA) Tina Dickow (DK) Blind Boys Of Alabama (USA) Tim O’Brien (IRL) Mary Gauthier (USA) Rock My Soul feat. The McCrary Sisters & The Fairfield Four (USA) Flook (SCO) A. J. Croce (USA) Dustbowl Revival (USA) Adam Holmes and The Embers (SCO) RURA (SCO) The Chair (CAN) Karine Polwart (SCO) Niels Skousen (DK) Scott Wood Band (SCO) The Dead South (CAN) Del Barber (UK) Treacherous Orchestra (SCO) The Nordic Fiddlers Bloc (NO, SE, SCO) Eliza Carthy & The Wayward Band (CAN) Mick Flannery (IRL) The Steel Wheels (USA) Spirit Family Reunion (USA) The Barra MacNeils Ten Strings And A Goat Skin (CAN) Väsen (S) The String Sisters (USA, N, S, IRL, SCO) OG MANGE MANGE FLERE!

Billetter på www.tf.dk

EDE N

DE

S

MÅ N

INTRO

BILLE

DINE BILLEDER

FEBRUARS VINDER af seks måneders GAFFA Guld-abonnement er @nannadochedal, der indfanger glæden ved nyt gear. Se flere billeder under #gaffadk eller i vores gallerisektion på gaffa.dk.

Derudover er det vigtigt, at du gør opmærksom på, om du har rettighederne til det billede, du tagger #gaffadk eller om billedet tilhører en anden.

Følg os: @gaffadk Brug:#gaffadk

KUNST I MUSIKKEN @jespernyboe: Fernisering på @artmind-

HIMLEN TUR/RETUR @nannadochedal: #shopping #4sound #gaffadk

gallery #beatsogord #danskrap #gaffadk

VELVET VOLUME @jannieovergaard: @velvetvolume backstage @fondenvoxhall efter support for @theraveonettes. Imens ser vi show fra #gaffaprisen dagen før #overandaude #gaffadk

SAVEUS @smillaandersen: This guy has been hiding in the shadow for 7 years, but this year he took the first step into the stage light again #saveus #veagacph #gaffadk

MA CHERIE BON BON @andreaxalessandra: Savner! Ses til foråret #gaffadk VENTETID @iamhgc: The wait between concerts.

Sometimes the support band kills you and sometimes they ROCK YOU! #gaffadk

STAY CLASSY @kristjanwestbjerg: @ rasmus.k.beck is giving shredding a stylish look #gaffadk ERIC SAADE @smillaandersen: #my2015lookback Eric Saade – Helsingborg Arena #gaffadk

THOMAS DYBDAHL @thoras75: Thomas Dybdahl på @vegacph #gaffadk GAFFA LIBRARY SESSION @wybrandt: #SteffenBrandt #gaffadk

RÖYKSOPP @nynmar: #gaffadk 16 W W W. G A F F A . D K

FEBRUAR 2016

UHØRT

KOM UD MED DIN MUSIK! Vi søger bands og artister, som vil dele deres musik med vores læsere.

Upload dine sange og få muligheden for at blive anmeldt, nå tusindvis af nysgerrige musikelskere og få chancen for at blive opdaget af talentspejdere fra pladebranchen.

START DIN KARRIERE PÅ GAFFA.DK/UHØRT

I SAMARBEJDE MED

Spinnup er en digital distributionstjeneste for nye artister. Via Spinnup får man sin musik distribueret på de største digitale platforme, som Spotify, Apple Music, TIDAL etc, og som artist beholder man alle rettigheder til sin musik og får 100% af alle indtægter. Desuden har SpinnUp et netværk af talentspejdere, som lytter på din musik. Talentspejderne har direkte kontakt til Universal Music, hvilket er en unik chance for at blive opdaget af verdens største musikselskab.

INTRO

essentielle ORD: ROSA LOUISE STILGREN

01 Real Friends feat. Ty Dolla $ign og Kanye West Kanye West skulle efter sigende være på trapperne med albummet Swish, og udgivelsen af den nyeste single, der tilsyneladende præsenterer to numre, er forventningerne stadig tårnhøje. Kim Kardashian har på sin Twitter-profil bedyret, at Kanye West kommer til at udgive et nyt nummer hver fredag, som han tidligere gjorde op til udgivelsen af albummet My Beautiful Dark Twisted Fantasy fra 2009.

02 Reaper feat. Kanye West

Sia Man siger, at modsætninger mødes. Det må siges at være sandt, hvis man skal dømme efter samarbejdet mellem skyggefulde Sia og Kanye West, der bader sig i rampelys, som andre går i brusebad. Nummeret kan findes på hendes seneste udgivelse This Is Acting, der udkom i sidste måned.

04 Du Har Aldrig Savnet Nogen feat. Bashir Ballow

Benal Det nyeste skud på hiphopstammen Benal har udgivet debutalbummet Nu, der ligger sig i slipstrømmen på duoens eptrilogi. Med rødder i både elektronisk musik og oldschool hiphop lægger Benal sig i et grænsefelt, hvor varmblodig rap bliver spædet op med knitrende beats.

07 Spectre

Radiohead Selvom Radiohead måtte se sig slået på målstregen af Sam Smithnummeret Writing’s On The Wall, der blev udvalgt som Bond-tema, følte de alligevel ikke, at lyttere skulle snydes for deres lunefulde bud. Traditionen tro bevæger nummeret sig mellem storladne strygerarrangementer og Thom Yorkes skrøbelige vokal. En god måde at fordrive ventetiden til orkestrets nye album, der endnu ikke har fået udgivelsesdato.

No More Parties In LA feat. Kendrick Lamar

08 Dystopia

03 Shackled Up

Alex Vargas Den fremadstormende danske sanger har imponeret lyttere med sin stærke vokal, der også er omdrejningspunktet for singlen og som kan findes på hans seneste ep Giving Up The Ghost. Nummeret er kendetegnende for sangeren, der veksler mellem sin raspende soulvokal og højtflyvende falset.

05 Wonderful feat. The Weeknd

Travis Scott Den amerikanske musiker og producer Travis Scott har tidligere samarbejdet med både Kanye West og Rihanna. Med Wonderful har han fået selskab af endnu en musikalsk sværvægter, nemlig omsværmede The Weeknd.

06 Skin LP Preview

Flume Australske Flume udgav sit selvbetitlede album tilbage i 2012 og har siden imponeret med remixudgaven af Disclosures You & Me. Hans seneste single er en fire minutter lang magtdemonstration af finurlige beats og vokalsamples, der bliver udgivet som forløber for hans nyeste album, der efter sigende skulle ligge lige om hjørnet.

Megadeth Det er tre år siden, at orkestrets seneste album Super Collider udkom. I slutningen af sidste måned udkom Dystopia, hvis dystopiske titelsingle svælger i hurtige guitarriffs og forsanger Dave Mustaines hæse vokal. Orkestret har fået lov at låne Lamb Of Gods trommeslager, Chris Adler og den brazilianske guitarist Kiko Loureiro, hvilket præsenterer orkestret i en helt ny sammensætning.

09 Azillion

Iggy Azalea Iggy Azalea tager hul på det nye år med Azillion, der er førstesingle for albummet Digital Distortions, som endnu ikke har fået nogen udgivelsesdato. Den australske rapper har forklaret, at albummet kommet til at mønstre en popklang, men foreløbig er førstesinglen et hæderligt forsøg på at finde flest ord, der rimer på Azillion.

10 Adore 11 Weapon

Nabiha Albummet Mind The Gap toppede den danske albumhitliste i 2014. Også i udlandet har de spærret øjnene op for den danske sangerinde, der med Weapon viser international karakter. I øjeblikket kan du desuden opleve sangerinden som dommer i talentprogrammet Danmark Har Talent.

18 W W W. G A F F A . D K

Find links til alle tracks på gaffa.dk/11e

Savages Savages udgav debutalbummet Silence Yourself tilbage i 2013. Tre år senere er de klar med albummet Adore Life, der også er singlens sløvende mantra. Orkestret bevæger sig i glødende mørkt og meditativt lydunivers, der ville være Mazzy Star værdig. En single, der varsler deres seneste album uden de store armbevægelser, men med dragende stemninger.

FEBRUAR 2016

SPOTFESTIVAL SPOTFESTIVAL SPOTFESTIVAL SPOTFESTIVAL AARHUS - DENMARK AARHUS - DENMARK

28. APR - 1. MAY 2016 28. APR - 1. MAY 2016

GAFFA PLUS

1

GAFFA Plus er GAFFAs fordelsklub for alle læsere.

Opret en gratis profil og få gode tilbud på musik allerede nu.

GAFFA.DK/PLUS

GAFFA Library Sessions med Thomas Buttenschøn Mød den charmerende sanger til interview, et par livenumre og måske en personlig sludder 23. februar på Frederiksberg Bibliotek.

Gratis for GAFFA Guld-medlemmer (begrænset antal).

2

1. VIND MOTÖRHEAD OG JUSTIN BIEBER DELUXE-VINYL. Er du Belieber eller Lemming? Vi trækker lod om de to deluxe-vinyler på gaffa.dk 2. TA’ PÅ FESTIVAL MED GAFFA. Musik skal opleves på græs! Du får medlemsrabat, spar op til 17% på bl.a. NorthSide, Tinderbox, Nibe og Spot Festival. Find dem på gaffa.dk/plus

20

W W W. G A F F A . D K

FEBRUAR 2016

VERDENS FEDESTE MUSIKSTREAMING HOS TELIA Fri tale, 4 GB data

149,/md.

Min.pris 1 md. 257,75 kr.

Inkl. 6 mdr. Spotify Premium

VIND

Hos Telia kan du få Spotify Premium med i dit abonnement.

koncertbillette r til Justin Bieber i Telia Parken d. 2. oktober!

Vi er vilde med Justin Bieber i Telia og udlodd er 20 Bieber koncer tpakker inklusiv Telia- og Spotifyabonnementer.

Deltag på www.telia.dk/sp otify

Abonnement: Opr.: 99,-. Betal adm. 9,75,-/md.

Spotify: Efter inkl. mdr. 79,-/md. 30 dg.s opsigelse.

Konkurrencen slutter den 29/02/16. Vinderen vil blive kontaktet den næste dag.

SPOT

Benal MUSIK TIL FOLKET ORD: ROSA LOUISE STILGREN BILLEDE: JOSEFINE ELIASSON

EN SITRENDE VARM SOMMERDAG skulle tænde gløden i samarbejdet mellem drengene i Benal. Produceren Albert havde netop udgivet en 12"er med dubstep, som rapperen Benjamin uforpligtende spækkede til med vers. Det blev første hjørnesten i et ambitiøst samarbejde, der har bragt duoen på danskernes læber. Deres deltagelse i Karriekanonen indbragte dem ingen sejr, men i stedet landede de en kontrakt med pladeselskabet Playground. Fire år og tre ep-udgivelser senere møder GAFFA duoen på pladeselskabets kontor, hvor de sidder med debutalbummets knitrende emballage i hænderne. - Vi har aldrig haft en ambition om at nå toppen i raketfart. Vi er mere tænksomme og har brugt lang tid på at nørkle med vores musik. Succeskriteriet har været at lave nogle numre, vi synes var fede. Hvis man laver en lang solid kurve, er den også holdbar i længere tid, forklarer Benjamin.

Med rødder i både elektronisk musik og hiphop har Benal placeret sig i et spændende krydsfelt mellem elektroniske spidsfindigheder og hiphoppens tekstbaserede tunghed, der er blevet betegnet som elektronisk hiphop. Duoen selv skal dog lede efter ordene i forsøget på at beskrive deres musik. - Vi ville gerne skabe vores eget rum. Meget hiphop er selvhævdende og navlepillende på et overfladisk plan. Vores tekstuniverser er også navlepillende, men vender blikket indad, hvilket giver nogle andre kvaliteter, fortæller Albert. - Jeg vil gerne skabe nogle

“Vi vil gerne føle, at der er lang vej endnu.

Mange ting, vi ikke har prøvet af.”

følelser og male et billede af mig selv, som andre folk kan spejle sig i.

Jeg rapper derfor ikke om at rappe, men formidler mine tekster som samtale mellem mennesker, forklarer duoens tekstforfatter Benjamin.

- Selvom vi lytter til Suspekt og synes det er fedt, har vi også lyttet til Talking Heads og forsøger ikke at ligge i slipstrømmen på noget. Vi vil gerne brede det ud. Tekstuniverset er mere betaget af universer, der ikke er hiphop-baserede, men vi kan godt lide formen. Den hårdhed og bevægelighed, som hiphop har. Folkemusik proppet ned på hiphopform. Musik til folket.

Samarbejde på afstand Arbejdsfordelingen er skarpt tegnet op for duoen, der skaber det meste musik hver for sig. Mens Benjamin grifler tekster ned og indspiller dem på en mikrofon i sin lejlighed, sidder Albert og leger med de beats, der skal danne rammen om teksternes stemningsudtryk. - Det første instrument er ofte min vokal, som der bliver bygget op omkring. Jeg sender måske en a capella til noget, han har lavet og fjerner musikken.

Dét, jeg får tilsendt, er ofte meget stemningsmættet. Nogle gange kan jeg have tænkt en tanke med min tekst, som musikken spiller op imod og giver nye betydninger. Kreativ kommunikation kan være svær, og det har vi været skånet for ved at sende materiale frem og tilbage. Det virker derfor ofte været mere gennemtænkt, fordi begge dele er nogenlunde helstøbte enheder, der sættes sammen, siger Benjamin.

Duoen knokler i øjeblikket på at give landets lyttere en betagende live-oplevelse. Samtidig glæder de sig over at debutalbummet har ramt gaden. Et album, der ifølge Benjamin er en ”repræsentation af vores følelsesliv”, mens Albert understreger, at vejen herfra stadig er vidtstrakt. - Vi sidder samtidig med en følelse af kun at have nået en brøkdel.

Vi vil gerne føle, at der er lang vej endnu. Mange ting, vi ikke har prøvet af, og som vi endnu ikke ved eksisterer

22

W W W. G A F F A . D K

FEBRUAR 2016

HVEM? Det er rapper Benjamin og producer Albert, der udgør hiphop-duoen Benal, som er sammensmeltningen af deres navne (Ben-Al).

HVAD? – Elektronisk hiphop er den lette betegnelse. Det er dansksproget musik, der forsøger at tale til følelserne på et simultant storladent og skrøbeligt plan.

HVOR? Begge er født og opvokset i København.

Nu (Playground Music, 2016)

FEBRUAR 2016

W W W. G A F F A . D K 23

SPOT HVEM? 25-årige Seinabo Sey HVAD? – Det er velsungne, ærlige sange om livet.

Nogle gange lyder det som hiphop og andre gange som indiepop. Det er svært at sætte i en kasse, men for mig er det soulmusik. Alt, hvad jeg synes lyder smukt, har jeg tænkt mig at bruge.

HVOR? – Jeg er vokset op i Halmstad på den svenske vestkyst og flyttede til Stockholm som 15-årig, hvor jeg har boet siden.

Pretend (Warner Music, 2015)

– Den faste struktur gør skrivningen lettere, fordi du skal altid være meget inspireret, når du skriver i lange vers. Strukturen hjælper dig, og det er også lettere for lytterne at høre på. Jeg havde aldrig tænkt på, at popsange har samme melodi i vers og omkvæd. Jeg fokuserede mere på vokalteknik og tekster. Jeg anede ikke, hvad sangens forskellige byggesten hed. Det er

“Jeg kan ikke spille et instrument, så mine sange havde ikke rigtig nogen struktur.”

Seinabo Sey SELVDIAGNOSTICERET MED SANDHEDS-TOURETTES ORD: ROSA LOUISE STILGREN BILLEDE: PATRICIA REYES

SEINABO SEY SIDDER DYBT nedsunket i en sofa og spiser nøjsommeligt en salat, da GAFFA møder hende kort forinden hendes optræden på dansk fjernsyn. Den svenske sangerinde har haft travlt siden udgivelsen af debutalbummet Pretend, der har bragt hende uden for landets grænser. De fleste vil nikke genkendende til remix-udgaven af nummeret Younger, der fik en kærlig behandling af Kygo og tilsnuskede sangerinden en god portion opmærksomhed. Selv ved hun ikke, hvad hun skal mene om udgaven. - Det er både en velsignelse og en forbandelse. Jeg bryder mig ikke om at give folk alternativer. Lyt til den, for det er måden, den skal lyde.

Til gengæld kan jeg godt lide, at han ikke har klippet i min vokal, så teksten stadig er intakt, forklarer hun.

Fra tankestrømme til struktur Seinabo Sey er opvokset i den svenske by,Halmstad, hvor hun som 10-årig stiftede bekendtskab med soulmusik24

W W W. G A F F A . D K

ken for første gang. -Jeg voksede op et sted, hvor der ikke var andre mørke mennesker, så jeg identificerede mig med amerikanske kunstnere. Bare det at se mørke mennesker gøre noget var dragende for mig. Jeg betragtede den kultur på MTV. Jeg husker Lauryn Hill og Alicia Keys som stærke sorte kvinder. Jeg elsker den måde at synge på, forklarer hun. Det var dog først senere, at hun selv fattede blyanten og begyndte at skrive sine egne tekster.

-Jeg kan ikke spille et instrument, så mine sange havde ikke rigtig nogen struktur. Jeg skrev ligesom en rapper med alt for mange og lange vers. Jeg var dybt inspireret af Lauryn Hills Unplugged-album og tænkte ikke i formler.

Den uperfekte debut Det ændrede sig i mødet med hendes producer, der fik sat struktur på hendes endeløse kvæd. En proces, der i begyndelsen føltes overvældende, men som stille og mageligt er krøbet sig ind under huden på hende.

sangens føling, der er vigtig for mig, men jeg er stadig meget fascineret af popsangens struktur, griner hun og understreger samtidig, at sangstrukturerne ikke har været kompromitterende for hendes hudløse ærlighed.

- Jeg værdsætter ærlighed, for det får dig til at føle dig mindre ensom. Jeg kalder det "sandheds-Tourette". Jeg kan godt lide at udfordre mig selv til at sige de grimme sandheder, som du ikke har lyst til at fortælle om dig selv. Følelser er ikke noget, vi skal skjule for hinanden.

Jeg er vokset op i ghambiansk kultur, og der taler man ikke om sine følelser, fordi det anskues som uværdigt.

Det er jeg blevet helt allergisk overfor og har derfor lagt mig i den modsatte grøft. Jeg føler, at mine sange er som en tatovering. Du skal i det mindste være stolt over, at du har lavet dem, også selvom du har fjernet dig fra følelserne siden.

Med teksternes selvbiografiske sandheder tatoveret ind i debutalbummets blanke flade og på indersiden af lytternes øregange føler Seinabo Sey, at hun har skabt mere end et album. Hun har udtrykt et liv, som hverken behøver at være tryllebindende eller fejlfrit fra første tonestrejf. - Jeg føler, at jeg har opnået noget mentalt og er stolt af, at jeg gennemførte det. Jeg har følelsen af, at jeg har overvundet en angst, mere end kun musikken.

Nogle gange føler jeg, at fok lægger for meget pres på et debutalbum. Jeg kan ikke lide tanken om, at noget skal være perfekt eller magisk fra begyndelsen FEBRUAR 2016

N

S

BEACH HOUSE · BECK THE CHEMICAL BROTHERS DEfTONES · DURAN DURAN IGGY POP · JAMIE XX SIGUR RóS BLOC PARTY · CARIBOU · DAMIEN RICE LUKAS GRAHAM · MALK DE KOIJN WILCO · YELAWOLf BERNHOfT · C DUNCAN · THE MINDS Of 99 UKENDT KUNSTNER · UNKNOWN MORTAL ORCHESTRA VELVET VOLUME · YEASAYER ...OG MANGE fLERE BILLETSALGET ER I GANG PÅ NORTHSIDE.DK

#NS16 NorthSide udvikles i dialog med publikum.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

1

6

SPOT

HVEM? Det britiske orkester Daughter består af sangerinde Elena Tonra, guitarist Igor Haefeli og trommeslager Remi Aguilella.

HVAD? – En kombination af forskellige indflydelser, da vi lyttede til mange forskellige ting, mens vi voksede op. Jeg vil kalde det atmosfærisk guitar-orienteret musik med jazzet percussion og triste tekster, men det er svært at beskrive.

HVOR? – Jeg er opvokset i det vestlige London, Igor er opvokset i Schweiz og bor nu i London, mens Remi er opvokset i Frankrig og nu bosat i både Portland, Oregon med sin amerikanske forlovede og i London.

Not to Disappear (Playground Music/4AD, 2016)

Daughter MED KAOS SOM FREMDRIFT ORD: ROSA LOUISE STILGREN BILLEDE: FRANCESCA JANE ALLEN

– Vi finder ofte en dynamik i vores kaos af forskelllige udtryk. Vi er også ofte uenige, så processen er aldrig helt gnidningsfrit, hvilket jeg synes er en positiv ting for vores fælles udtryk. Det trækker sangene i forskellige retninger, som til sidst ender med at være et helstøbt produkt.

I murbrokkerne af et forlist forhold DET BRITISKE ORKESTER Daughter debuterede med albummet If You Leave tilbage i 2013. Efter to år på landevejene og et kærestebrud senere udgives Not to Disappear, der fortæller historien om et orkester, der har lidt under både hjertesorger og mange søvnløse nætter i rampelysenes skær. – Vi har været mere fokuserede på vores andet album, fordi håndværket har været på plads. Vi er blevet mere modige, og jeg synes, at albummet har flere lag og eksperimenterende teksturer end tidligere, forklarer forsangerinde Elena Tonra, da GAFFA fanger hende på en telefonlinje fra London.

Kaotisk dynamik De tre medlemmer mødtes på en musikskole i London, hvor de tilfældigvis fulgte det samme sangskrivningskursus. For Elena Tonra, der aldrig havde følt sig tilpas i rollen som solosangerinde, var sammenslutningen en naturlig proces. –Jeg syntes, det var meget begrænsende at spille alene. Jeg var ikke særlig god til guitar, og jeg kunne altid høre mere i min musik, end hvad jeg kunne skabe på egen hånd, griner hun. Den ubehagelige ensomhed fik hun forløsning for, da hun 26

W W W. G A F F A . D K

mødte schweiziske Igor Haefeli. De begyndte at skabe musik sammen og fik senere følgeskab af franske Remi Aguilella, da de blev sat sammen om en opgave på skolen. Mens Igor interesserede sig for elektronisk musik

“Det var et romantisk eventyr, men det endte efter, at det første album udkom.” og tilbragte mange nætter på byens klubber, var Remi optaget af jazz og instrumentalmusik. Elena lyttede stadig til barndomshelten Jeff Buckley, og de mødtes derfor ikke om smag, men om kærligheden til musik.

– Vi er meget forskellige, men vi har fundet fælles grund.

Det synes jeg, man kan høre i vores musik og det skaber forståelse for vores udtryk, fortæller Elena og fortsætter:

Det var ikke kun i øvelokalet, at sød musik opstod. Elena og Igor indledte et stormfuldt forhold, der brast efter udgivelsen af deres første album. – Det var interessant at være sammen. Det var et romantisk eventyr, men det endte efter, at det første album udkom, siger Elena.

Sorgen over sit forliste forhold kanaliserede Elena ud over scenegulvet til orkestrets koncerter. En terapeutisk oplevelse, der også kastede et anderledes skær over debutalbummet. – Det første album begyndte først at give mening, da vi gik fra hinanden. Det var som en røst fra fremtiden, og det blev sværere at synge sangene. Det nye album er derfor ikke blevet et album om hjertesorg, for jeg synes, at vi har fået det meste ud af vores system på turnéen de sidste to år.

Med murbrokkerne fra forholdet byggede orkestret nye lydmure op, da de lejede sig ind i rolige omgivelser og begyndte at komponere sange. – Vi forsøger ikke at skrive, når vi er på turné, fordi du befinder dig i en anden sindstilstand på vejene. Jeg vil gerne have ro, når jeg skriver. Nogle numre er derfor improviserede, mens andre er mere gennemtænkte. Du kan kalde det en samling af minder fra fortiden, hvor vi har bevæget os væk fra de faste strukturer, der prægede debutalbummet FEBRUAR 2016

TRAIN PRÆSENTERER

11. FEBRUAR

ERIK HASSLE(SE)

5. MARTS

S!VAS

7. JUNI

HALESTORM(US)

22. FEBRUAR

NICO & VINZ(NO) 20. FEBRUAR

LEE RITENOUR(US) 4. MARTS

SOULFLY(US)

11. MARTS

DAN STUART(US)

25. FEBRUAR

TWISTA(US) SE FLERE KONCERTER, INFO & FORSALG PÅ TRAIN.DK & BILLETNET.DK

velvet volume

"IKKE EN FUCKING DØGNFLUE" – På vejen med Velvet Volume

VELVET VOLUME HAR PÅ KORT TID OPNÅET STOR SUCCES, MEN DERES UNGE ALDER TIL TRODS ER DE TRE SØSTRE IKKE BARE BEGYNDT I GÅR. HER ER HELE HISTORIEN OM DET FREMADSTORMENDE BAND. ORD: KRISTOFFER VEIRUM BILLEDER: ALEXANDER HÖLLSBERG

28

W W W. G A F F A . D K

FEBRUAR 2016

I 2014 RYGER G-STRENGEN på guitaren under Velvet Volumes koncert på aarhusianske HeadQuarters. Den rådløse guitarist/sanger Noa Lachmi forsvinder hurtigt backstage, det er nemlig den eneste guitar, hun har med, mens hendes to søstre, Naomi på bas/sang og Nataja på trommer, spontant holder musikken kørende på scenen med en improviseret jam. Det uforudsigelige sker tit i rock’n’roll, og strengskifte er ikke unormalt. Det smågrinende publikum har ingen anelse om, hvad fremtiden bringer.

Den famøse hypemaskines termometer koger over i slutningen af 2015, hvor Velvet Volume pludselig er på alles læber. De tre teenagesøstre imponerer som opvarmning på turné med The Blue Van, de underholder kronprinseparret på nationalt tv, de vælter publikum til GAFFA-Prisen, og de får sågar som de eneste stående ovationer til P6 Beat Rocker Koncerthuset.

I begyndelsen af januar 2016 er GAFFA sat i stævne på Aarhus katedralskole en koldt blæsende torsdag. Efter sidste time skal Velvet Volume videre til Klejtrup Efterskole og spille den allerførste koncert på ROSAs eftertragtede efterskoleturné. For at blive klogere på baggrunden for successen tager vi med på vejen.

Fortæl mig om jeres opvækst. Hvornår begyndte I at spille?

Noa: – Vi begyndte i fem-seks års alderen, men det var overhovedet ikke rockmusik, vi spillede endnu. Vi lyttede til meget rockmusik skal det siges. Til at begynde med spillede Naomi klassisk klaver og gik til kor, og jeg spillede spansk guitar. Og jeg gik også til spansk guitar nede på musikskolen, men det var kun et par måneder, for det var virkelig, virkelig ikke mig. Nataja gik til sådan fællesmusik, da hun var helt lille. Du ved, sådan noget med rasleæg …

Nataja: – Og blokfløjte! Men så fik jeg mit første trommesæt – det var selvfølgelig godt nok et Fætter BR-trommesæt – da jeg var … Seks år?

Naomi: – Nej, jeg tror, at du var yngre. Fem år!

Nataja: – Og så var jeg sådan lidt: Jeg skal spille trommer, Noa skal spille guitar, og Naomi spillede stadig klaver.

Noa: – Ja, og så spillede vi alt det mærkelige musik, vi kunne derhjemme på vores værelse. Det var meget akustisk. Mig på spansk guitar, Naomi spillede lidt keyboard, og Nataja slog på de to trommer, der egentlig var på det Fætter BR-trommesæt.

Så det var bare mere eller mindre givet, at I skulle spille sammen?

Noa: – Det var jo sådan lidt obvious …

Naomi: – Vi havde jo alle tre forskellige instrumenter.

Noa: – Ja, og det var kun naturligt, at når Nataja spillede på sine trommer, spillede jeg guitar til. Det er sådan lidt sjovt, når folk spørger: Hvordan startede det så? Øh … Det startede bare.

Naomi: – Vi er en musikfamilie, og vi boede jo sammen …

Noa: – Og vi har instrumenterne. Så sker det bare.

Nataja: – Det hjalp også, at vi havde de samme interesser og de samme musikidoler.

Noa: – Mange af de venner og veninder, vi var omringet af på det tidspunkt, spillede sgu ikke lige så meget rockmusik eller lyttede til det, da de var syv år.

Jeg har læst, at særlig jeres far havde en indflydelse på jeres musikalske opdragelse. Kan I uddybe det?

Noa: – Vores far har et meget lidenskabeligt forhold til musik. Dengang StereoStudio stadig var the shit, tog vi derned hver lørdag, og så fandt vores far en cd, gik op og købte den, plasticpose, hjem. Og så satte han den på, og jeg kan huske, hvordan vi skulle samles, og han holdt et foredrag om cd’en. Jeg kan især huske, at han altid brugte sætningen: ”Det er vigtigt at høre det her.” Og så havde vi sådan nogle flips i perioder, hvor vi kun hørte den cd …

Naomi: – Og så musikdokumentarer …

Hvilke album og kunstnere inspirerede jer mest?

Naomi: – Helt klart Lenny Kravitz' Let Love Rule. Jimi Hendrix. The Rolling Stones. Vores far bestilte en samling på 6 cd’er. Noa blev virkelig forelsket i dem.

Noa: – Også sådan noget som George Michael. Og jeg ved godt, det er mere sådan en guilty pleasure.

Nataja: – Earth, Wind And Fire. Som også var den første koncert jeg var til, da jeg var 9-10 år.

Naomi: – Vi var også meget til John Mayer. Det var meget teknisk, det syntes vi var mega fascinerende.

Noa: – Det var selvfølgelig mest John Mayer Trio med Steve Jordan og Pino Palladino. Der nåede vi virkelig sådan en ny level, da vi begyndte at spille det som covers. De er jo tre helt fantastiske musikere.

Naomi: – Det var en god måde at udvikle sig på rent teknisk, fordi vi havde lyttet meget til den der slags rock, der kun er tre akkorder. Vi er stadig i sådan en udviklingskurve.

FEBRUAR 2016

W W W. G A F F A . D K 29

velvet volume

Nataja

Trommeslager

Noa

Sanger og guitarist

“Der har aldrig været nogen tvivl, siden vi var helt små. Jeg skal sgu ikke være Noa: – Min første milestone var Blackbird (The Beatles, red.) Så kom Little Wing, og så kom John Mayers Neon. Jeg kan huske, at når mine veninder var ude at lege med dukker, sad jeg derhjemme og prøvede at lære Little Wing, og min far sagde: ”Noa, når du kan spille den, er du en legende.”

ER DET IKKE EN EYELINER FRA MAX FACTOR? Kostmetikfirmaet Max Fator har lanceret en mascara med navnet Velvet Volume. De tre søstre fandt dog ikke inspirationen her, men var snarere før ude med navnet. – Der er desværre ikke en vild fortælling bag vores navn, fortæller Noa. – Vi havde brug for et navn til vores koncert på Grim Fest.

Naomi uddyber: – Jeg vil godt indrømme, at vi fik Velvet fra Velvet Underground. Og så skulle vi have et andet ord, der signalerede, at det var rock. Velvet Volume giver faktisk ikke så meget mening, men det lyder godt. Ligesom Rolling Stones.

30

W W W. G A F F A . D K

Nataja: – Vi kunne godt mærke, at da Noa kunne Neon, var vi trådt et skridt længere frem.

Noa: – Det er nogle ting, vi er vokset op med, og som vi ser op til. Når man sidder som 9-årig og ser Hendrix stikke ild til sin guitar, er det jo bare: ”Wow! Det vil jeg også mega gerne.” Og med Hendrix er det jo bare fantastisk sangskrivning, de mest velskrevne numre, jeg nogensinde har hørt i mit liv og tror, at jeg kommer til at høre.

En helvedes masse på hjerte Lige netop Hendrix var også i centrum, da I spillede jeres første koncert. Det var endda på Train?

Noa: – Vi gik på Niels Koch-skolen. Den er meget kreativ, og der er mange musikglade typer, som virkelig støttede op omkring os. Hvert år lejer musikskolen på Niels Koch Train, hvor alle eleverne får lov at komme ned at spille for forældrene. Det var vores første officielle koncert, hvor vi ikke bare skulle spille vores egen familie hjemme i lejligheden.

Naomi: – Vi var 12 år på det tidspunkt, og vi spillede Crosstown Traffic og Purple Haze. Det sjove var jo, at alle forældrene, der var der, havde hørt deres børn spille Rihanna og whatever, og så kommer vi op, og så er det jo en hel anden verden for dem. Specielt de voksne fædre var bare: ”WHAT?!” (griner).

Noa: – Jeg kan specielt huske al den opmærksomhed, vi fik bagefter fra lærere og forældre.

Naomi: – Vi var ret chokerede bagefter …

folkeskolelærer.

Jeg skal være rockstjerne.”

Noa: – … Og vi var jo bare sådan lidt, vi spillede det, fordi det var et godt nummer. Vi tænkte ikke over, at det var ”gammel musik”.

Nataja: – Det kan godt være, at det var anderledes, men det tænkte vi ikke over. Vi optrådte, fordi det var det, vi ville spille.

Noa: – Det var forældrene, der var optaget af det.

Jeg kan tydeligt huske, at jeg flere gange så små børn stikke fingrene i ørerne.

Det må jo give et ordentligt boost i selvtillid. Hvordan tog I så skridtet til at prøve kræfter med jeres egne sange?

Noa: – Vi var ude at spille, og vi syntes, at det var fedt, ikke. Og folk kom hen og sagde, at det var fedt.

Men jeg tror, at vi følte, at vi ikke rigtig kunne tage credit for det. Jeg følte ikke, at det var hundrede procent ægte. Jeg vil gerne roses for det, vi selv laver.

Naomi: – Vi ville gerne ud og spille og være et rigtigt band, og vi vidste godt, at så kunne vi ikke blive ved med at spille cover-numre.

FEBRUAR 2016

Naomi

Sanger og bassist

og hurtigt får pisket en stemning op blandt de musikglade elever. Det er først bagefter, at den egentlige usikkerhed melder sig i pigerne, og de skal bekræftes i at have leveret varen. Selv føler de, at der nok var lidt for mange fejl. ”Det er rock, og det skal spilles som rock,” siger Daniel Aude.

I har spillet sammen altid, men for nyere fans er I jo nærmest bare poppet op. Hvornår begyndte det for alvor at tage fart?

Noa: – Vi havde ikke rigtig spillet nogle koncerter med originalmusik, og jeg vidste sgu ikke noget om, hvordan musikbranchen fungerer. Så jeg skrev bare rundt til festivalerne. Roskilde Festival ville nok synes, vi var fede, så de fik den mest skod-demo. Men et halvt år senere skrev Grim Festival, at de gerne ville have, at vi kom og spillede. Det var i 2013. Vi ankom med vores grej i indkøbsposer og vores mor som manager.

Nataja: – Jeg havde ikke engang et trommesæt endnu.

Noa: – Og det var Jannie (Overgaard Lauridsen, manager, red.), der skulle give os armbånd på. Hun var sådan lidt: ”Okaaaaay, så I skal spille?”

Det var simpelthen der, at I mødte jeres manager?

Hvordan blev I signet?

Naomi: Jannie og Daniel havde lige startet deres partnership som Over & Aude. Jannie skrev til os efter koncerten på Grim, om vi ikke kunne sætte os ned over en kop kaffe og snakke om vores fremtidsplaner. Daniel så os først til vores næste koncert, som var på Escobar.

Og det var en rigtig lorte-koncert.

3 KVINDELIGE FORBILLEDER THE RUNAWAYS Bandet stiftende vi først bekendtskab med efter, at vi havde set filmen The Runaways med Kristen Stewart og Dakota Fanning. Historien om deres succes blandt andet I Japan har inspireret os rigtig meget.

Musikken er hårdtslående og energisk med rigtig seje punkriffs og ærlige vokaler. Desuden er deres performance, udtryk og stil super fed!

Nataja: – Jeg tror specielt, at det var fordi, at vi ville være os selv. Og det er interessant i dag, for vi får tit at vide, at vores musikstil- og genre er meget os. Vi har plukket fra en lang vifte af inspirationskilder, fordi vi elsker det hele og prøver at samle det til vores eget.

Noa: – Ja, vi spiller sgu bare det, vi har lyst til.

“Jeg skal sgu ikke være folkeskolelærer” ”Hvad spiller I? Kopi eller noget I selv laver,” spørger forstanderen af Klejtrup Efterskole, Finn Jægersdorf, da vi er fremme og er kommet ind i det møblerede rum bagved scenen. ”Du griner? Jamen, det er da et relevant spørgsmål, ” siger han, da Velvet Volumes manager Daniel Aude trækker på smilebåndet.

Vi er der i god tid, og før pigerne for alvor begynder at stille deres grej op, sætter Noa og Naomi sig ned for at arbejde på afleveringer. Det kan godt være, at pigerne er ude at spille, men skolen skal stadig passes.

Hvordan balancerer I jeres musikkarriere med skolen? Hvad siger jeres forældre til det?

Noa: – Vores fars drøm er, at vi får en god uddannelse og bliver pisse-store rockstjerner. Begge ting er meget, meget vigtige. Og begge ting skal prioriteres.

Men for helvede. Det er fandeme svært.

Naomi: – De næste to uger har jeg skole 8 til 15. I den her uge alene har vi været i skole klokken 8 og er kommet hjem til midnat.

FEBRUAR 2016

Nataja: – Det er musikken, vi gerne vil. Den er vores fremtid. Det er jo ikke som om, at vi vil være læger.

Noa: – Der har aldrig været nogen tvivl, siden vi var helt små. Jeg skal sgu ikke være folkeskolelærer. Jeg skal være rockstjerne. Mange lærere har grint lidt af mig, og jeg fik på et tidspunkt at vide: ”Noa, du skal adskille realitet fra drømme.”

Naomi: – Og nogle gange kan det jo også hjælpe som berettigelse, hvis man får en dårlig karakter: ”Jeg skal alligevel være rockstjerne.” Det betyder selvfølgelig også noget, at alle vores tætte venner går i gymnasiet, og de støtter os.

Det må også give lidt, at I nu oplever fremgang …

Noa: – Jeg vil med glæde stå op klokken 7 og gå i seng klokken 3, hvis vi kan få lov til at spille de her ting. Vi har heldigvis en masse støttende mennesker omkring os. Det siger selvfølgelig sig selv, at hvis det stod helt stille med musik-tingen, ville det være nederen. Men nu kan vi se, at det hårde arbejde betaler sig, at det giver mening.

Signet efter lorte-koncert Før koncerten er vi inviteret til aftensmad i den store spisesal. En lærer slår i fællesklokken for at få elevernes opmærksomhed. De bliver helt stille og kigger op.

Naomi har endnu ikke fået sat sig ved vores bord, og hun gemmer sig sky bag en væg for ikke at vække opmærksomhed. Det står i skarp kontrast til blot en time senere, hvor Velvet Volume selvsikkert indtager scenen

BABYMETAL Et konceptband fra Japan fyldt med overraskelser. De blander elementer fra genrer som hip hop, pop, heavy metal og meget mere. I Japan kalder man genren Kawaii Metal.

Deres performance og udtryk er så langt fra det europæiske og amerikanske, og det gør det totalt sugoi (awesome på japansk). Man får rigtig meget optur af at se tre meget unge piger springe rundt, danse og synge til heavy metal.

HAIM De er pisse lækre...

Bandet består af tre søstre, som på samme måde som os er vokset op med meget musik. Deres lyd er utrolig spændende, en blanding af elektronisk pop musik og catchy rock-riffs. Måden de benytter sig af hinanden på scenen, rent musikalsk er virkelig fed. Her kan man nævne deres vokalsammenspil, vilde trommesoloer, hvor de alle tre giver den gas. Deres koncert på Roskilde 2013 var en af de fedeste koncerter, Noa nogensinde har oplevet.

W W W. G A F F A . D K 31

velvet volume “Vi kender mange dygtige, dygtige bands, der er mere prof end os, der stadig leder efter management.”

PIGER OG ROCKMUSIK Det er som om, at det er en sensation, når piger spiller rockmusik. Sådan ser Velvet Volume ikke på det. De er til gengæld trætte af, at folk tror, at de bliver hypede kun for at være piger og ikke for deres musik.

Noa fortæller: – Det var først, når vi kom ud på de forskellige spillesteder, at vi blev gjort opmærksomme på, at vi er piger. Det er først der, at det gik op for os, at det måske var lidt anderledes. Men vi har aldrig nogensinde tænkt over, at det var underligt. Det var bare sådan tingene hang sammen.

Det er jo ikke sådan, at jeg har seks fingre, og en fyr har fem fingre. Man skal bare udviske den der grænse og fokusere på interesse i stedet for at tvinge nogen til at spille noget bestemt.

32

W W W. G A F F A . D K

Noa: – Vi var meget overraskede over, at de stadig var interesserede i os efter sådan en dårlig koncert. Det var faktisk rigtig fedt, fordi det var første gang, at vi oplevede, at folk virkelig regnede med os og kunne se potentialet.

Hvad gjorde dog den koncert så forfærdelig?

Nataja: – (griner) Det var bare det hele. Der var ikke styr på noget som helst. Det lød bare ikke godt. Og jeg var 14 år, og det er sådan en bar, hvor man skal være 18 år …

Noa: – Ja, jeg kan huske, at de spurgte, om vi ikke godt nok var 18 år gamle. Og nej, det var vi ikke, så vi fik sodavand og pizza, og så skulle vi ellers optræde for en masse stive mennesker.

Nataja: – Det var fucking latterligt (griner).

Naomi: – Men det var samtidig også kulminationen på det, vi gerne ville opnå, da vi spillede på Grim. Vi ville gerne opdages.

Noa: – Selv troede vi ikke helt på det. Og så skete det alligevel efter første koncert …

Naomi: – Det var helt vanvittigt. Vi troede, at det ville tage flere år.

Noa: – Vi kender mange dygtige, dygtige bands, der er mere prof end os, der stadig leder efter management.

Hvordan tror I, at I har skilt jer ud? For I har jo siden fået god vind i sejlene.

Noa: – Vi spiller jo bare det, vi gør, det vi selv kan li’, og så håber vi, at andre folk også kan li’ det. Det er ikke sådan noget, hvor vi prøver på at være noget, som folk kan li’.

Her til sidst. Hvad glæder I jer mest til at spille i år?

Alle i munden på hinanden: – NORTHSIDE!!!

Vi er hjemme i Aarhus ved 23-tiden. Pigerne bliver sat af. Fredag morgen venter forude, og byder på det typiske indhold i et dansk teenageliv: skole, fritidsjob, fest. Som Noa står ud fra bagsædet af bussen, vender hun sig om, den udviskede mascara ligger tungt under øjnene, men hun har noget sidste på hjerte. Hun siger: ”Hey, det er ikke en fucking døgnflue, det her.”

Det kommer fra en musiker, der har brugt hele sit unge liv på at spille og nu ufortrødent jager den tidløse rock uden fortrydelser. Det er det, der gør drømme til realitet Velvet Volume udgiver to singler, Honey og Here Comes The Man, den 1. februar.

FEBRUAR 2016

præsENtErEs af BEatBOx ENtErtaiNmENt & DOwN thE DraiN

+ su pp Ort

sOmmErEN 2016 BYDEr pÅ DissE 4 EKsKLusiVE KONCErtEr! 4.6.16

KØBENhaVN

ØSTERBRO STADION

11.6.16

aaLBOrG MØLLEPARKEN

BiLLEtsaLG: LuKasGraham.DK

17.-19.6.16

aarhus NORTHSIDE

23.-25.6.16

ODENsE TINDERBOX

disclosure

34

W W W. G A F F A . D K

FEBRUAR 2016

Den ægte vare I SELSKAB MED SAM SMITH EROBREDE DISCLOSURE I 2013 TOPPEN AF HITLISTERNE MED DEBUTALBUMMET SETTLE. I EFTERÅRET UDSENDTE DE HITCERTIFICEREDE BRØDRE DERES ANDET ALBUM CARACAL MED THE WEEKND OG LORDE PÅ GÆSTELISTEN. NU SPILLER DISCLOSURE I DANMARK, OG DERFOR FANGEDE GAFFA DEN ENE HALVDEL AF DUOEN TIL EN SNAK OM DERES DANSKE FORELSKELSE OG EN SYGDOM I MUSIKBRANCHEN. ORD: EMIL BYSKOV VALNERT

– Vi vil have, at folk danser rundt, som var de på en – VI HAVDE VORES bedste show i 2015 på Roskilde klub. Vi laver live musik, som folk kan danse til.

Festival. Hver eneste gang, vi spiller i Danmark, har vi vores bedste show det år. Vi elsker vores danske publikum, siger Howard Lawrence på telefon fra London, da Den musikalske vugge GAFFA taler med ham.

Før Disclosure kunne fylde Madison Square Garden Sidste sommer dikterede de hitcertificerede brødre med dansende gæster, blev de undervist i de klassiske en stor fællesdans foran Orange musikdyder af en musikfanatisk Scene på Roskilde Festival. Nu familie i det sydlige England. er Disclosure tilbage på dansk Brødrenes far havde selv en grund, når de den 9. februar lovende karriere som turnetager deres hidtil største show rende punkrock-musiker, mens med til Tap1 i København.

Mrs. Lawrence underholdt de – Vi kommer med et show, britiske soldater med sang på der er langt større end det skibene mod Falklandsøerne.

“Vi kommer med et sidste, vi havde. Men koncepDet forpligtede for drengene, der hurtigt forelskede sig i tet er det samme, om at skabe show, der er langt musikken. musikken live på scenen. Vi er – Guy startede med at spille mere et band end dj's, og vi vil større end det sidste, trommer, da han var fem år, gerne langt væk fra hele det her vi havde.” mens jeg begyndte at spille EDM-stigma. Der er rigtig mange klaver, da jeg var omkring fire eksempler på dj's, der bare står år. Så vi startede tidligt, men vi på scenen uden at gøre noget. kommer fra en meget musikalsk I stedet har de et stort show familie. Hvert eneste medlem af med, der distraherer folk fra det vores familie har været eller er faktum, at de ikke gør noget. Vi professionelle musikere. Vi blev prøver derimod at bringe mest hurtigt forelskede i musikken mulig opmærksomhed på, hvad og har elsket den lige siden. vi laver deroppe.

Howard erkender, at brødrene ikke havde det store Derfor har Disclosure forud for deres Europa Tour kendskab til elektronisk musik, før alle begyndte at tale fået installeret kameraer, der viser publikum deres om dubstep i Surrey, hvor drengene voksede op. unikke musikalske multitasking. Når Disclosure indta– Dubstep var opfundet i det område, vi voksede ger scenen, spiller de både keyboard, guitar, trommer, op i. Så vi hørte om genren meget tidligt. Vi havde en bas, synger og mixer alle sangene fra Caracal live. Men masse venner, der lavede det dengang i 2006 og 2007. selvom Disclosure ikke ser sig som dj's, forsøger de at Vi syntes det var cool, men havde aldrig selv lyst til at bringe stemningen fra klubberne med sig til Tap1.

FEBRUAR 2016

W W W. G A F F A . D K 35

DET SIGER DANSKE PRODUCERE OM GHOST PRODUCTION.

disclosure

TOMAS BARFOD – Det er en tilbagevendende problematik, som ikke er sort/ hvidt, men jeg synes, der er mere til en artist, end hvad de laver i studiet. Elvis og Frank Sinatra, som er nogle af vor tids største kunstnere, skrev ikke deres egen musik, men som musikbruger er jeg egentlig ligeglad. På samme måde kan jeg også godt acceptere, hvis en virkelig god dj/ performer får hjælp af en producer. Omvendt har jeg også set mange dygtige producere, som bliver sendt på tour af deres manager, men som leverer rædselsfulde optrædener.

For mig er det vigtigst, om man som kunstner bidrager med noget essentielt til verden, giver folk nogle gode oplevelser og ikke så meget, hvordan processen bag lukkede døre har været. Men det er ikke uproblematisk, for når der kommer penge i noget, som for eksempel klubkultur, kommer der også en masse markedsføring- og managementtyper, som vil lave hurtige penge, og som glemmer alt om kunst, historie og langtidsholdbarhed på bekostning af musikken.”

Howard taler meget passioneret om at holde fokus på musikken og kunsten i at producere sine egne ting.

Han mener ikke, at det er fuldstændig forkert at få hjælp fra andre sangskrivere, hvis man er en god sanger, men ikke kan skrive sange. Det skal bare fremgå tydeligt for deres fans.

– Men jeg synes hurtigt, at det kan blive et stort problem. For som fan af en artist ville jeg føle mig mindre forbundet med sangen, hvis jeg vidste, min favoritartist ikke havde været inde over den. Vi laver musik, fordi vi elsker at lave det. Det er vores passion. Det samme for Sam (Smith red.) og forhåbentlig for de fleste musikere.

Men der er nogle folk, der håndterer musikken som forretningsmænd.

Howard giver os ingen kan godt lide navne, men begynder i stedet at forklare den at tænke, at folk grundige proces, der kan genkende en ligger bag et Disclosurenummer.

lave dubstep. Efterfølgende begyndte vi at høre nogle ting med mere melodi og faktisk sangskrivning. Og da folk som James Blake kom frem, gik det op for os, at det faktisk kan blive skabt på en musikalsk og melodisk vis.

Og det er det, vi elsker. Herfra blev det interessant.

Og rigtig interessant blev det for musiklytterne, da Disclosure i 2013 udgav debutalbummet Settle, der var indspillet i deres hjemmestudie i Surrey. Sammen med en dengang ukendt Sam Smith skød singlen Latch de tre unge briter mod musikhimlen med raketfart. Settle gik direkte ind på den britiske hitliste-førsteplads, hvilket Caracal matchede i 2015. I dag er 24-årige Guy og 21-årige Howard en del af musikeliten. Men de unge brødre er ikke bange for at uddele verbale lussinger til deres kollegaer.

“Jeg

Sygdommen i musikbranchen

Lillebror Howard, som vi taler med, synger selv på nogle af bandets sange. Og hans stemme giver ekstra genlyd på den Disclosure-sang uden nye single Jaded, hvor Disclosure forsøger at ruske op i den del af musikbranDet populære slæng at være fortalt, det er chen, der har mistet fokus på håndværArbejdsprocessen bag et os, der står bag den.”

Disclosure-hit er grunket i jagten på de mange millioner.

– Jaded handler om de producere og dig og gammeldags, artister, som faktisk er meget talentfulde. men effektivt, fortælDet gælder særligt mange EDM-produler Howard. Hver sang bliver skrevet rundt om et klaver i Disclosures studie, cere. De laver vilde sange, men langsomt bliver de for hvor de samles med sangeren og skriver hittet fra fokuserede på idéen om at lave hits og penge. De bliver scratch. De forlader først rummet, når beatet er skabt bange for at falde igennem og begynder i stedet at udog vokalen indspillet. delegere arbejdet. De får en person til at skrive sangene, Mange sangere har vist interesse for de progressive en person til at synge dem, en person til at producere britiske house-beats. Og for drengene giver det sine uddem og en ny person til at mixe dem. Selv ender de op med ikke have løftet en finger. Personligt synes jeg, at fordringer at skabe en sammenhængende lyd gennem musikken taber sin sjæl på denne måde. hele albummet med så forskellige artister på vokalen.

36

W W W. G A F F A . D K

KATO – Jeg ville personligt aldrig kunne sætte mit navn på noget, jeg ikke selv har komponeret, skrevet, produceret og mixet.

Jeg er af den overbevisning, at hvis der er noget, man ikke mestrer, så må man enten dygtiggøre sig eller sætte sig sammen med nogen, der kan være med til at realisere ens musikalske ambitioner. For mit eget vedkommende er samarbejde med andre sangskrivere en vigtig del af min udvikling. Tidligere ville jeg lave alt selv, men jeg har for eksempel lært med tiden, at mit færdige resultat bliver markant bedre, når jeg får hjælp i mix-fasen.

På det tidspunkt har jeg som regel lyttet mig døv på nummeret og har brug for friske ører og én der kan stille spørgsmål til mine valg i produktionen. At andre artister ikke har samme tilgang til det at lave musik er deres valg, men jeg kan godt få ondt af de producere og sangskrivere, som sidder tilbage i studiet og har lavet alt arbejdet.

– Det er en udfordring, og der er kun en måde at løse den på. Det er ved at finde vores egen karakteristiske lyd og skrive alle sangene med sangerne. Det føles som om, vi har fået vores egne melodier og akkorder, som folk kan genkende os på. Vores jazz-akkorder og catchy omkvæd. Jeg kan godt lide at tænke, at folk kan genkende en Disclosure-sang uden at være fortalt, det er os, der står bag den.

Den formel har mange kendte ansigter takket ja til med Sam Smith og Lorde som nogle af de mest vellykkede eksempler på Caracal med sangen Omen og Magnets.

– Den ene halvdel af artisterne på Caracal er vores venner, som Sam, der er som familie. Den anden halvdel er artister, som vi er fans af, som med Lorde. Men vi arbejder kun sammen med artister, der både kan skrive og synge deres egne sange. Det er essentielt, fordi vi gerne vil samarbejde med dem om sangskrivningen.

Den proces har ført et helstøbt nyt album af sig. Et album, som Howard igen ved udgangen af interviewet understreger, at han ikke kan vente med at spille foran sine danske darlings i Tap1 den 9. februar FEBRUAR 2016

ABONNÉR KUN 29,- PER MÅNED

ATIS 16 GR A R 20 69 VE # 3 FEBRU U DG A

DIN SK A N

S AVIEN

#1 M U

GA SIN SIKMA

e m u l o V t e v Vel EN ROCK

ra fe F o to g

FALL

Bestil på gaffa.dk/plus

HÅB S NYE

A le x a re t a f

nder

, DISC ULAH

H ö ll s

b e rg

LOSU

ENA RE, B

L

fallulah

Klar til verden PRÆCIS TRE ÅR GIK DER MELLEM FALLULAHS FØRSTE UDSPIL THE BLACK CAT NEIGHBOURHOOD OG OPFØLGEREN ESCAPISM. NU ER ENDNU TRE ÅR GÅET, OG ENDNU ET NYT UDSPIL FRA MARIA APETRI ER KLAR TIL AT SE DAGENS LYS. DENNE GANG MED INTERNATIONALT TILSNIT, OG SELVOM ÅRET ER STARTET MED EN FORSTUVET FOD, KUNNE 2016 LET VÆRE DET ÅR, FALLULAH FOR ALVOR KOMMER UD OVER STEPPERNE. ORD: MICHAEL JOSÉ GONZALEZ BILLEDER MORTEN RYGAARD STYLING OG MAKE UP: MORTEN KONGSBAK

DET HAVDE EGENTLIG været en stille og rolig nytårsaften med et par venner i et sommerhus, men dagen efter bød alligevel på mærkbare tømmermænd, og da Fallulah 1. januar var på vej ned ad trappen for at lufte hunden, mistede hun balancen, faldt og forstuvede en fod. Og menneskets bedste ven? Ja, den sad bare og gloede, som om ingenting var sket. Gåpåmod er imidlertid en af vores hovedpersons fremmeste kvaliteter, så hun kæmpede sig igennem en otte timer lang foto-session med GAFFAs grundige og arbejdsomme fotograf. ”The show” må, som bekendt, ”go on”.

– Jeg missede et trin og faldt så lang, jeg var, men jeg kan heldigvis godt gå igen, griner hun.

Kontrakten med Sony Music udløb efter to plader, så manageren Scott Cohen benyttede lejligheden til at få nogle ting til at ske i udlandet, der meget belejligt havde fået øjnene op for Fallulah, efter sangen Give Us A Little Love var blevet brugt i den amerikanske tv-serie, Pretty Little Liars.

– Der havde siddet nogle musik-supervisere, som var faldet over sangen og syntes, den passede ind. Det skete helt tilfældigt, fortæller Fallulah, der på egen hånd har gjort en stor indsats i forhold til at tage til USA og udlandet generelt for at udbrede sin musik.

– Men det er klart, at der kommer nogle øjeblikkelige resultater ud af at få en sang med i så stor en tv-serie. Resultater, der ellers skulle arbejdes enormt hårdt på at opnå.

Og så var det jo utroligt fedt at opleve, at så mange amerikanere tog musikken til sig og sendte mig beskeder. Sangen fyldte måske 20 sekunder på tv-skærmen, så det var fedt, at folk alligevel havde lagt mærke til den.

Det er ingen hemmelighed, at tv-serier og også reklamer har overtaget radioens og musikvideoens rolle i forhold til at få sin musik udbredt, noget man er sig bevidst som udøvende kunstner.

– Man går jo og håber på at få sin musik med i en stor iPhone-reklame eller lignende, fordi det er så effektiv en måde at få sin musik ud til en masse mennesker. Men det kan bestemt også gøre en mærkbar forskel, hvis man kommer med på en playliste på Spotify. Noget nyt er, at etablerede kunstnere anbefaler andre, mindre artister til deres publikum. Det har Taylor Swift for eksempel været rigtig god til. Et skulderklap fra så stor en stjerne har selvfølgelig også en enorm betydning. Internettet har en enorm magt.

Internationalt format I en lang periode stod Fallulah uden management og havde holdt læssevis af møder både herhjemme i Englang og USA for at finde det rigtige match, men en dag foreslog hendes engelske livetrommeslager Sebastian, at han kunne kontakte en dygtig fyr i sit netværk. Som sagt så gjort, og tilfældet ville, at Scott Cohen udmærket kendte til Maria og hendes musik, så der blev sat et møde op i London.

– Det var en af de mest inspirerende samtaler, jeg har haft. Til trods for, at han faktisk bogstaveligt talt havde en kuffert i hånden og var på vej videre, da jeg kom. Han fik sat en masse tanker i gang hos mig, og vi fik gang i et fantastisk samarbejde.

38

W W W. G A F F A . D K

FEBRUAR 2016

“Det er vigtigt, at man fortæller unge piger, at det er vigtigere, hvad de

kan, end hvordan de ser ud.”

FEBRUAR 2016

W W W. G A F F A . D K 39

fallulah Et samarbejde, der blandt andet har betydet, at Fallulahs to tidligere plader nu er udkommet i det store udland, og at den nye Perfect Tense udgives internationalt på det New Yorkbaserede pladeselskab Instant Records.

Perfect Tense er indspillet sammen med producer og tidligere Sneaker Pimps-medlem Liam Howe, som også har arbejdet sammen med prominente folk som Adele, Lana Del Rey og FKA Twigs. De skrev Superfishyality sammen til Escapism-albummet, og det lå i kortene, at samarbejdet ikke sluttede der.

– Jeg kunne virkelig godt lide at arbejde sammen med ham. Han var super cool, behagelig og sjov. Han lyttede virkelig til mig. Det var et godt match, og da jeg kontaktede ham igen, vat han heldigvis klar på at lave en hel plade med mig og mine sange.

Først de to mødtes, var det i Howes hjemmestudie, men da Perfect Tense skulle indspilles, var der andre boller på suppen.

– Han er rykket ind i et studie, der hedder The Laundry i Østlondon, og det er det fedeste sted. Der er et væld af kreative mennesker og musikere, og det er vist en af dem fra Radiohead (Ed O’Brien, red.), der står bag det. Det er enormt

“Jeg vil ikke sidde og sige, at Miley Cyrus ikke er feminist, men jeg kan godt blive lidt ærgerlig over nogle af de valg, hun træffer, fordi hun er et forbillede for rigtig mange.”

inspirerende. Young Turks sad på samme etage som os, hvor Mumford And Sons i øvrigt også havde øvelokale, så en dansker som mig kiggede med stooore øjne på det hele: ”Nå, der gik FKA Twigs lige forbi…” Det var det fedeste sted at indspille, og vi havde et fantastisk samarbejde.

Dylan til salg De fleste musikkyndige vil løfte et øjebryn over, at der er en sang på Perfect Tense, der deler navn med musikhistoriens største sangskriver. Og så synger Fallulah endda ”Bob Dylan is for sale”. Hvor kom det lige fra?

– Jeg var i New York i 2014, hvor der var Super Bowl, og der så jeg den der bilreklame, Bob Dylan havde lavet for Chrysler.

Bagefter gik jeg rundt og sang for mig selv ”Bob Dylan is for sale, the whole world is for sale…”, og så sagde min kæreste: ”Ej, hvor grineren! Det burde du skrive i en sang.” Og så har det bare hængt ved lige siden. Og den sang handler jo ikke bare om Bob Dylan, men om os alle sammen, for tiderne har jo virkelig ændret sig. Helt almindelige mennesker kan blive YouTube- og Instagramstjerner, og vi lever i en tid hvor alle går rundt og brander sig selv – det er ikke længere noget, der er forbeholdt musikere eller skuespillere, og det kan være svært at navigere i. Det kommercielle får fået lov at styre meget i vores del af verden. Jeg peger ikke fingre i sangen, jeg stiller bare nogle spørgsmål.

Forbillede med ansvar En anden ting, Fallulah ikke er bange for at stille spørgsmål til, er kollegaer og andres håndtering af feminisme. Et emne, hun taler passioneret om.

40

W W W. G A F F A . D K

FEBRUAR 2016

BØGER OG FILM Fallulah er kendt for ikke rigtig at lytte til musik, når hun selv indspiller eller skriver sange. Hendes eget udtryk skal helst komme inde fra og ikke fra påvirkning af andre kunstnere. I stedet er det bøger og film – hendes to store interesser ud over mad, der smitter af på sangskrivningen. Her er tre favoritter inden for hver genre: BØGER – Jeg er næsten nødt til altid at have gang i en bog. Og helst flere. Sådan har jeg haft det lige siden, jeg var lille.

De tre bedste bøger, jeg har læst er:

IQ84 – Haruki Murakami Kafka On The Shore – Hariku Murakami Just Kids – Patti Smith FILM – Jeg elsker at se film, og har set utroligt mange. Det er virkelig svært at vælge, men her er tre, jeg holder meget af:

Beginners (Mike Mills) Mommy (Wavier Dolan) Breakfast at Tiffany’s (Blake Edwards) …og alt hvad David Lynch laver – på nær Dune, haha!

– En del af feminismen er også at lade være med at dømme andre kvinder for deres måde at fremstå på. Det er også noget af det, jeg selv kæmper med, for jeg har fra start sat tydelige grænser for, hvad jeg har haft lyst til at gøre for at sælge min musik. Jeg ved godt, jeg er en del af pakken, eftersom det er mig, der laver musikken, og folk forholder sig også til det visuelle. Jeg kan også godt lide at bruge mine udtryk, men jeg har personligt ikke haft lyst til at bruge min seksualitet. Jeg kan godt blive en lille smule skuffet, når folk, jeg synes er meget talentfulde, får det til at handle om alt muligt andet end musikken. Jeg vil ikke sidde og sige, at Miley Cyrus ikke er feminist, men jeg kan godt blive lidt ærgerlig over nogle af de valg, hun træffer, fordi hun er et forbillede for rigtig mange. Og når man er et forbillede, gør det ikke noget, at man lige tænker over, hvad det er, man udtrykker. Det er vigtigt, at man fortæller unge piger, at det er vigtigere, hvad de kan, end hvordan FEBRUAR 2016

de ser ud, fortæller Maria med en glød i øjnene og konstaterer, at der aldrig har været nogen i branchen, der har prøvet at presse hende til noget, hun ikke har haft lyst til.

Det betyder dog ikke, at hun ikke er stødt på ulighed.

Andenrangsmusikere – Jeg har mødt ulighed alle mulige steder som kvinde i musikbranchen. Jeg har for eksempel oplevet på spillesteder, at arrangøren går rundt og hilser på alle mine mandlige musikere, men fuldstændig ignorerer mig.

Jeg synes også, der er for stor en ulighed i livebranchen og på festivaler, hvor jeg slet ikke synes, de kvindelige kunstnere er stærkt nok repræsenteret. Og jeg snakker ikke om kvoter og sådan noget, for det er jeg slet ikke fortaler for, men vi bliver lidt for let overset og set på som andenrangsmusikere, synes jeg. Det kan man i hvert fald godt komme til at føle en gang imellem. Det

er virkelig nogle skøre ting, man kommer ud for, fortæller Fallulah og beretter om flere episoder, hvor hun har holdt møder med folk, der har haft mere travlt med at se på hendes bryster end med at kigge hende i øjnene.

– Det er ikke noget, der er så populært at snakke om, for man bliver let stemplet som hysterisk eller rødstrømpe. Der er mange, der ikke taler om det, fordi de er bange for at blive ekskluderet eller ikke blive taget alvorligt. Og det er næsten det værste. Heldigvis føles det som om, der er flere og flere, som italesætter det. Også de store stjerner, slutter Fallulah, før den sidste slurk te indtages, og den prøvede fod endnu engang skal stå distancen. For hunden skal jo luftes. Men allerede nu var det måske en idé at se sig om efter en hundesitter, for der bliver travlt, når først Perfect Tense kommer ud i den store verden Tak til Hotel Bella Sky for lån af location

W W W. G A F F A . D K 41

GAFFA LIBRARY SESSIONS THOMAS FORÅR 2016

OFFENTLIGE LIVE-INTERVIEWS MØD DEN DYBT ORIGINALE, MUSIKALSKE OG HUMANITÆRE PERSONLIGHED THOMAS BUTTENSCHØN, LANDETS FINESTE MELANKOLIKERE SAYBIA, DE GARVEDE LEGENDER MICHAEL FALCH OG POUL KREBS PÅ SAMME SCENE, SAMME DAG, OG TIL SIDST EN AF DE SENESTE ÅRS ABSOLUT STØRSTE KOMMERCIELLE OG KUNSTNERISKE SUCCESER MADS LANGER. GAFFA LIBRARY SESSIONS ER OFFENTLIGE INTERVIEWS MED LIVE-MUSIKALSKE INDSLAG, HVOR DU KAN DU MØDE KUNSTNERNE PERSONLIGT, STILLE SPØRGSMÅL OG FÅ EN AUTOGRAF OG ET SNAPSHOT.

BUTTENSCHØN Tirsdag 23. februar

SAYBIA

Tirsdag 15. marts

KREBS/FALCH Tirsdag 19. april

MADS LANGER Tirsdag 31. maj

Arrangementer er fra 19-21 på Biblioteket Frederiksberg og koster 40 kr, men er GRATIS for GAFFA Guld og Platin-medlemmer (begrænset antal). Billetter frigives 14 dage før og kan afhentes på Frederiksberg Hovedbibliotek, printes via Billet Expressen eller reserveres på gaffa.dk/plus Gratis Slowbeer på Vinstue 90 Gl. kongevej efter arrangementerne til alle med gyldig billet.

ANMELDELSER ★★★★★★ ★★★★★ ★★★★ ★★★ ★★ ★

ALBUM

• ABO Jacob Bellens Black Income Bloc Party The Blue Van Bonnie "Prince" Billy David Bowie • Ester Brohus • Jakob Buchanan Citybois John Cale Johnny Cash The Cult Daughter Dear Delusion • Lise Dres Fat White Family Field Music Pope Francis • Tigran Hamasyan The High Llamas Hinds Jørck Kadie Elder R. Kelly King Charles Søren Krogh Kúra Lucer Lyssky

Baaba Maal Archy Marshall Cass McCombs Megadeth Money Mystery Jets Night Beats Nive Nielsen & The… Mikkel Nordsø Band The Orb • Elvis Presley…

The Prettiots Prince Rick Ross Sigma Skunk Anansie Lisa Stansfield Suede Steven Wilson Tindersticks TM Hunter Tue Track Twenty One Pilots • Vestbo Trio Villagers Who Is Louis Lucinda Williams Yorkston/Thorne/Khan Your Friend

mesterværk fremragende god acceptabel dårlig juks

“På dette, deres femte studiealbum Hymns, har de lagt rocken bag sig og eksperimenterer i stedet ved blandt andet at lade sig inspirere af elektronisk musik” BLOC PARTY, SIDE 44

BOG OG DVD'ER The Ritchie Blackmore Johnny Cash

UHØRT

Arvid CorreCaminoz

Lars H.U.G.

Mount Ego Tabú

• find anmeldelsen på GAFFA.dk

Billede: Rachael Wright

FEBRUAR 2016

W W W. G A F F A . D K 43

ALBUM B-D BLACK INCOME

THE BLUE VAN

Noise Pollution

Letters

(Mighty Music)

(Playground Music / Iceberg Records)

★★★★★

★★★★★

Højpotent supergrunge

Tak for brevene, drenge – det var tiltrængt

Forestil dig Queens of the Stone Age på en solid overdosis steroider tilsat vokalharmonier og -melodier, Alice In Chains uden at blinke ville springe på, og du har en ret god idé om, hvordan debuterende Black Income lyder. Bandet tager deres primære inspiration fra 90’ernes grunge, stener og alternative rock, men i de fire danske musikeres hænder er der ikke tale om en rock-arkæologisk museumsudflugt.

Nej, Black Income præsenterer et frisk musikalsk udtryk, der er medrivende og både overbeviser i kraft af de enkelte musikeres fornemme præstationer og den fornemme sangskrivning, der konstant overrasker med uventede melodier og akkordsammensætninger. Det er alt sammen så såre kompakt og direkte at gå til trods for melodiernes komplekse natur. Lyder jeg begejstret? Det er jeg skam. Og det er du sikkert også, når du har sat tænderne i Everything eller et af de andre overlegne rocknumre. Noise Pollution sparker lige så meget røv, som den leverer træfsikre ørehængere. Og det er vel at mærke et debutalbum. Keld Rud

Siden 2014 har et af vores fremmeligste rockorkestre herhjemme – drengene i The Blue Van – valgt at tage tidens tendenser ved hornene og primært fokusere på singleformatet.

Det er der kommet ti fremragende sange ud af – sange, hvor brystet er skudt godt frem, og blodet bruser i årerne. Heldigvis for os fans af det fysiske format har bandet nu valgt at samle herlighederne på en overdådigt flot udgivelse bestående af intet mindre end to vinyler (en med de ti nye sange og en med sjældenheder), en cd, en dvd, en bog, en koncertbillet plus det løse i form af diverse artprint.

Sangene er i kraft af netop at være tænkt som singler ti afrundede og slagkraftige størrelser, mens det øvrige materiale absolut lever op til den høje standard, der her lægges for dagen.

Ud over en ruskende rundtur i rockmanegen er der masser af lækkerier at dykke ned i, og det er en fornøjelse at se materialet matche ambitionsniveauet. Så ejer man en pladespiller og har bare den mindste interesse i håndspillet rock og rul, kan det på det varmeste gå ud at investere i herligheden her. Michael José Gonzalez

▶ LYT TIL: Everything / Let You Down / Left You Alone

▶ LYT TIL: Illusion / White Heat / Racketeer

Billede: Rachael Wright

BLOC PARTY Hymns

(Infectious Music / BMG)

★★★★ Lækkert, modent femte udspil fra britiske indie-rockere Bloc Party er et af de bands, der har blæst vores hår igennem.

Man var mest af alt forpustet efter Helicopter på deres ungdommelige, rockede og fremragende debut Silent Alarm, men derefter skubbede de os bagover og imponerede med bredde på den yderst ambitiøse vellykkede, ellers svære toer: A Weekend in the City. Lige fra den Muse-agtige Song for Clay til udviklingen på et nummer som Uniform.

Det er den ambitiøse drivkraft, der gør, at Bloc Party er værd at bruge tid på. God tid på.

På dette, deres femte studiealbum Hymns, har de lagt rocken bag sig og eksperimenterer i stedet ved blandt andet at lade sig inspirere af elektronisk musik – ikke kun i kraft af forsanger Kele Okerekes sideprojekter og fascination af dj-tjanser, men også ved at bygge sangstrukturerne mere i lag. Kald det modenhed, kald det andet, men der er i dag færre beats per minute i løjerne, der er større variation, og det er typisk veltænkt og godt udarbejdet.

Grundstammen er melodier og skabeloner fra guitarist Russell Lissack og den kreative forsanger Kele Okereke. Faktisk er resten af bandet skiftet ud, men det har ikke spoleret noget.

På So Real slår de roligt en række keyboardakkorder an, og i omkvædet vandrer bassen roligt, men inciterende. På Fortress er usædvanligt – i Bloc Party-standard – meget tempo pillet ud. På Different Drugs kan man høre fladerne rinde ud, mens Into the Earth er ren melodiøs indie bygget på guitar.

Det er ikke fordi, Hymns er bedre, end hvad Bloc Party tidligere har lavet, men albummet passer godt ind i samlingen. Det tilfører bredde. Christian Erin-Madsen

▶ LYT TIL: So Real / Virtue / The Good News BONNIE "PRINCE" BILLY

CITYBOIS

Pond Scum

What Bois About To

(Playground Music / Domino Records)

(Sony Music)

★★★★

★★★★

Selv i afklædt tilstand tryller prinsen

Det bliver faktisk ret ‘pat, når drengene afsøger det danske pop-terræn Det var meningen, at den charmerende duo skulle forsvinde ned i dybet til de andre X Factor-døgnfluer, men lur mig om ikke ‘boisne har begået en ganske holdbar ep.

What Bois About To sejrer med nogle stærke referencer, som giver de ni numre en imponerende forskellighed. Sange som Come a Little Closer og titelnummeret smager af Justin Biebers seneste udgivelse, mens Citybois lyder som en opspændt Joey Moe i de spæde Nexus-dage.

Tekstuniverset lever i nogenlunde samme kiksede land som en vis anden jantelovstrodsende drengeduo, og man kunne have håbet på lidt mere Citybois-lingo i stedet for “don’t stop the party, I wanna rock your hot body”-klichéer.

Der er en masse skønhedsfejl på denne debut-ep, fordi charmen kun rækker til et vist punkt, før maskinerne må tage over for sangstemmer og teenager-engelsk. Det er bare svært ikke at blive revet med af stemningen. Og det er takket være en håndfuld medrivende omkvæd og nogle moderigtige beats, at Citybois kan lægge sig som oplagte arvtagere til den nik&jayske pop-musik. Jens Dræby

Første gang Will Oldham satte sine ben på britisk jord under sit nye alias Bonnie “Prince” Billy, var en udmarvende prøvelse. Et forsinket fly, en navneforveksling og et kæmpe søvnunderskud var ikke den bedste måde at påbegynde indspilningerne til Radio 1. Trods det opnåede den legendariske producer John Peel at undfange nogle magiske øjeblikke med Bonnie “Prince Billy” hen over en årrække, som her er dokumenteret på Pond Scum.

Her i den tidlige start under sit nye alias anes et skyhøjt niveau, som sidenhen har kastet en perlerække af album af sig med den uforlignelige prins og hans små skæve fortællinger om livets skyggesider. Sangene er spartansk instrumenterede med kun Oldham og hans guitar. Den ikke før udgivne Beezle er smuk og harmonisk, mens coveret af Princes The Cross er pirrende med Oldhams højoktav-vokal og skrantende guitarlir, der sætter nerverne på en spids. Jolly Five og Death to Everyone, sidstnævnte fra mesterværket I See A Darkness, er en prins i afklædt tilstand, der tryller med sit udtryk. Finn P. Madsen

▶ LYT TIL: Beezle / Jolly Five / Death To Everyone

▶ LYT TIL: Stay / What Bois About To / Come a Little Closer

44

W W W. G A F F A . D K

JACOB BELLENS Polyester Skin

(Playground Music / Hfn)

★★★★★ Med kursen sat mod internationalt format Med sit tredje soloalbum træder Jacob Bellens for alvor i karakter som solist. I samarbejde med producer Kasper Bjørke har Jacob Bellens fremtryllet en distingveret og melodiøs synthpop, der med tydelighed er rettet mod et europæisk publikum. I sin produktion er albummet skåret knivskarpt og formet som en lang glidende bevægelse. Det er klangfuldt, og melodierne er fyldt med dryssende musikalsk drømmestøv.

Til gengæld er der ikke plads til at bøje af fra den afstukne kurs. Der høres, at Jacob Bellens har måttet tøjle sig selv for at opnå det forfinede resultat, hvor melodierne trods alt må kæmpe for at undgå at ende i maskinel gentagelse. Her er den ubekendte faktor i ligningen stadig Jacob Bellens’ særegne sangforedrag, der giver de kølige toner krop og liv. Det er Jacob Bellens’ sårbare vokal, der konstant befinder sig på kanten af et sammenbrud, som giver det unikke udtryk.

I den bevidst faststemte synthpop er det i den mere tempopfyldte afdeling, at sangene for alvor kommer til deres ret, som i Ace of Spades og Back to You, hvor melodi og vokal blinker som en diamant. Polyester Skin er nok sleben, men byder på underliggende musikalsk spændstighed og en stemme, der får iscenesat sig selv på fornem vis. Jan Opstrup Poulsen

▶ LYT TIL: Ace Of Spades / Back To You / Polyester Skin FEBRUAR 2016

DAVID BOWIE Blackstar

(Sony Music / Columbia)

★★★★★ Bowie sætter atter dagsordenen med et nyt lille mesterværk Da David Bowie efter 10 års fravær brød tavsheden ud af det rene ingenting med The Next Day i 2013, var overraskelsen lige så stor som et granatnedslag. Denne gang har legenden fodret os med urovækkende lydklip, små korte videoer og afstedkommet opsætningen af Broadway-musicalen Lazarus inden udgivelsen af sit 25. album. Akkurat som en dommedagsprofeti over, hvad der var i vente. Hvor The Next Day virkede retrospektiv og begrænset med et lidt for middelmådigt rocksnit, kigges der på Blackstar dybt i krystalkuglen, og Bowie fremstår atter som en inspireret fornyer.

Hele tiden afsøges de skæve vinkler i det musikalske setup, der både er improviserende løssluppent og stramt tøjlet. Højrehånden Tony Visconti har produceret eksemplarisk, og et nyt hold af avantgarde jazzmusikere spottet af Bowie selv på en lille newyorker-klub anført af den talentfulde saxofonist Donny McCaslin og den grænsesøgende guitarist Ben Monder skaber med stor indlevelse den perfekte ramme til de farefulde lydkollager. “Something happend on the day he died/Spirit rose a metre and stepped aside” messer Bowie på titelnummeret, der med sine synkoperede beats og sit arabiske electronicaoutput er som et studie i undergang og klaustrofobi. Fortabelsen mod afgrunden fortsætter på albummets stærkeste sang Lazarus: “Look up here I’m in heaven/I’ve got scars that can’t be seen”, hvor sortsynet brydes ved at være svøbt i lækker sax og en elastisk svajende basgang. ‘Tis A Pity She Was A Whore lyder som en udrykning med alarmerende saxstrofer, og trommer, der falder som piskeslag er mikset helt frem i lydbilledet, mens Sue (Or In Season Of Crime) er bygget over et repeterende og stålsat beat med en manisk syngende Bowie.

Ikke siden Scary Monsters har der været så meget på spil, og de kræfter, som udfolder sig er hverken forcerede eller søgte. David Bowies genkomst på Blackstar er af næsten bibelske dimensioner, hvor han undfanger sit første lille mesterværk i mere end 30 år. Finn P. Madsen

▶ LYT TIL: Lazarus / Sue (Or In a Season of Crime) / Dollar Days

JOHN CALE

THE CULT

M:Fans

Hidden City

(Playground Music / Double Six Records)

(Cooking Vinyl)

★★★

★★★★

Fra hovedværk til næsten makværk

Et koncentrat af et af Englands bedste rockbands gennem de sidste 30 år Den erfarne rockproducer Bob Rock og britiske The Cult med guitarist Billy Duffy og forsanger Ian Astbury som omdrejningsakse har gennem årene arbejdet sammen om at skabe nogle af gruppens mest elskede værker.

Og selv om Hidden City måske ikke ligefrem er et mesterværk, har jeg svært ved at se, hvorfor samme skæbne ikke skulle overgå dette album.

Fra åbneren Dark Energy, et rocknummer, der på eminent vis sammenfatter bandets styrker, når det drejer sig om at levere smæk for skillingerne, til den afsluttende Sound and Fury er det en udelt fornøjelse at være i selskab med de efterhånden garvede musikere. Hidden City er et album, der lige så langsomt folder sig ud og åbenbarer sine styrker. Hvilket bl.a. kan tilskrives den store variation og dynamik, der lægges for dagen. De 12 sange trækker på de mange stilarter, The Cult gennem årene har udforsket: postpunk, gotik, hard rock og alternativ rock. Et stærkt koncentrat af et af Englands bedste rockbands gennem de sidste 30 år. Keld Rud

Det er et farligt ærinde, John Cale er ude i. Hvorfor genindspille et album, der står som en milepæl i karrieren og er så vanvittigt smuk i al dets alarmerede smerte? Den legendariske kunstner beskriver selv indspilningerne af Music for a New Society som ren tortur, og at instrumenteringen ikke blev helt som påtænkt.

Måske det er her, noget af forsvaret for M:Fans skal findes. Balladen Broken Bird var i sin tid indspillet på et billigt lydende keyboard, men får her et kæmpe løft med et flygel, som bringer en uanet skønhed til nummeret. Den sitrende If You Were Still Around har ligeledes fået en spændende lydkulisse, der flimrer som en drone, mens den bombastiske Changes Made, der i sin tid havde Allen Lanier (Blue Öyster Cult) på guitar, er det nærmeste, Cale kommer på industrial.

Facit er dog, at inderligheden og den dystopiske intimitet på det nærmeste er pillet ud af albummet til fordel for ligegyldige og absurde eksperimenter. Sange som Sanctus, Thoughtless Kind med brug af den forkætrede vocoder og den totalt mishandlede Close Watch er en pine at lytte til. John Cales mission på M:Fans lykkes ikke.

I stedet begår han overgreb på et hovedværk og ender med nærmest et makværk. Finn P. Madsen

▶ LYT TIL: Dark Energy / Goat / Heathens

▶ LYT TIL: Broken Bird / If You Were Still Around / Changes Made

JOHNNY CASH Man in Black: Live in Denmark 1971 (Sony Music)

★★★★★ Sort guld: Cash tæt på toppen i kongenial koncertoptagelse Gennem sin lange karriere og omfattende (og indimellem ujævne) pladeproduktion nåede Cash at toppe ad flere omgange. Velkendt er både de tidlige, gyldne år på Sun Records i halvtredserne og den respektindgydende rennæsance med de Rick Rubin-producerede American Recordings-plader i årene op til Cashs død i 2003.

Mindre kendt er det måske, at Manden i Sort også havde en kreativ guldalder i slutningen af tresserne og starten af halvfjerdserne, hvor han gik i luften med sit populære The Johnny Cash Show og udgav de centrale album At San Quentin (1969), Hello, I’m Johnny Cash (1970) og Man in Black (1971) Fra denne frugtbare periode stammer nærværende vinyludgave af en optagelse fra TV-Byen, hvor Cash havde taget både fruen June Carter, The Carter Family samt The Statler Brothers med for at underholde et heldigt publikum – med et forbilledligt sæt, spændende fra (allerede dengang) gamle hits til en gudsbenådet gospelfinale.

Indspilningen giver et glimrende billede af Cash i netop denne prægnante periode, og selvom Cash-rennæsancen efter hans død er en gammel nyhed, må det alligevel betegnes som rettidig omhu, at man nu udgiver denne optagelse til potentiel glæde og åbenbaring for den lytter, som (måske) kun kender en del af historien om denne uomgængelige, amerikanske stemme. Espen Strunk

▶ LYT TIL: Rock of Ages - Live / Children, Go Where I Send Thee - Live / Man in Black FEBRUAR 2016

DAUGHTER

DEAR DELUSION

Not To Disappear

Sleep of Reason

(Playground Music / 4AD)

(Mighty Music)

★★★★★

★★★★

Nu et endnu mere livligt og pulserende bekendtskab London-trioen Daughter fik sig et flot og fortjent gennembrud med debutalbummet If You Leave (2013), og nu er bandet omsider klar med opfølgeren – den ligeledes poetisk betitlede Not To Disappear.

Tre år skulle vi vente, men til gengæld overgår gruppen sig selv på denne toer, der især rent musikalsk bygger flot videre på det i forvejen interessante fundament – udtrykket er slet og ret blevet mere livligt og pulserende, samtidig med at man også har læsset lidt mere fyld på løjerne, der således nu fremstår endnu mere distinkt detaljerige.

Not To Disappear er eftertænksom indiepop/ rock af den ekstraordinært stemningsfulde, men også ofte forvrængede og udsyrede slags, og de urbane undertoner forstærkes blot af de tilføjede lag og facetter. Også de mange temposkift er med til at sikre en herlig dynamik og fremdrift. Frontkvinde Elena Tonra er lige som sidst et magisk aktiv i centrum for de samlede løjer, og hendes eventyrlige, behagelige stemme står virkelig bare enormt effektfuldt over for det sommetider lettere kakofoniske lyd-bagtæppe. Pelle Sonne Lohmann

Fornem hyldest til 90’erne 90’erne huserer på andet album Sleep of Reason fra københavnske Dear Delusion. Rockmusikken fra det årti er det primære referencepunkt på de otte sange, der bruger tunge guitarriff, en plaget rå vokal og energiske rytmer som foretrukne våben. Man kan undre sig over, at dette årti synes nærmest utømmeligt, når det drejer sig om at hente inspiration for danske bands. Det er der dog ingen grund til, når det gøres så overbevisende som her.

Samtidig undlader Dear Delusion at kopiere et bestemt band bevidstløst. Lyt blot til første single, Righteous Man, et af albummets absolut bedste numre, hvor et insisterende refræn utrætteligt baner sig vej til lytterens hjernebark godt hjulpet af de akkompagnerende guitarer.

Såvel albummet som bandet ligger inde med flere tricks. Ikke mindste de flotte vokalarrangementer. Så selvom de ikke kan forstre noget nær så umiddelbart overbevisende som singlen, er Sleep of Reason som helhed bestemt værd at gå på opdagelse i. Keld Rud

▶ LYT TIL: Righteous Man / Unmade / Unmade

▶ LYT TIL: Numbers / No Care / Fossa W W W. G A F F A . D K 45

ALBUM F-L FAT WHITE FAMILY

FIELD MUSIC

POPE FRANCIS

THE HIGH LLAMAS

Songs for Our Mothers

Commontime

Wake Up!

Here Come The Rattling Trees

(Border Music)

(Memphis Industries)

(Border Music / Radio Vaticana)

(Border Music / Drag City)

★★★

★★★

★★★

★★★

Mørkt og kompromisløst fra engelske enfant terribles Du finder næppe større demonstrative provokatører på den engelsk indiescene lige nu end Lias Saudi, og hvem han pt. vælger at inkludere i sit musikalsk outrerede entourage.

Efter 2014’s fremragende Champagne Holocaust, der sendte dem forbi Roskilde sidste år til en natteoptræden, der af en tilskuer blev beskrevet som fascinerende på samme måde som et blodigt trafikuheld, kommer en opfølger, der trods den noget mildere titel langt fra lefler for lyttere, eller mødre. Den er langt mindre kommercielt anlagt end debuten.

Singleforløberen Whitest Boy on the Beachkommer ellers med løfter om mere let og dansevenlig indie, men derefter kaster de blege drenge sig ud i den ene introverte og dunkelt stenede udladning efter den anden: Cirkuspopsange om lægen/massemorderen Harold Shipman, den orgel-skingre Tinfoil Deathstar, en kærlighedssang fra sjælens dystreste afkroge, Love is the Crack, og flirten med hagekors på Goodbye Goebbles og Lebensraum.

Det er mørk rock; som en The Fall-, Butthole Surfers- eller en The Birthday Party-plade spillet gennem mareridtsvredne højtalere.

Kristian Bach Petersen

Indiebrødre i småkedeligt retro-mode

Pavelig progrock: Hans højvelbårenhed barsler med besynderligt debutalbum Maharishi Mahesh Yogi gjorde det tilbage i tresserne.

Charles Manson ligeså. Hare Krishnabevægelsen har gjort det til en industri. Og nu får vi så, tro det eller ej, et nyt album fra ingen ringere end 79-årige Pave Frans, som gennem sine to år i embedet er blevet et elsket overhoved for verdens millioner af katolikker.

Til glæde for dem – og andre fans af prædikener draperet i kontemporære, musikalske klæder – får vi her en stribe af pavens taler og bønner i eklektisk musikalsk servering. Fire kor medvirker på pladen, og mens albummet formentlig aspirerer til at lyde moderne, er resultatet snarere en temmelig corny omgang, som svæver et ubestemmeligt sted mellem pop, progrock, new age med mere.

Hvis ret skal være ret fungerer pavens behagelige stemme faktisk udmærket i de “progressive” musikalske klæder; eneste engelsksprogede indslag er titelnummeret, hvor elguitar og synths bringer nyt liv til en prædiken fra forrige år. Et besynderligt album, som fortjener sin plads på hylden et sted mellem Dylans Slow Train Coming og Marilyn Mansons Antichrist Superstar. Espen Strunk

Easy listening for de tålmodige grænser til det søvndyssende Historien om The High Llamas er fortællingen om bandet, som aldrig fik sit store kommercielle gennembrud, selv om deres letflydende pop burde have givet bare lidt afkast i en eller anden form. Nu næsten tre årtier efter debuten lyder deres landlige loungepop stadig, som den plejer. Det er måske her, nøglen til det manglende gennembrud skal findes.

Frontmand og sangskriver Sean O’ Hagan, der har tidligere har slået sine folder i Microdisney og arbejdet sammen med Stereolab, lyder ikke som om, han har specielt travlt eller tænkt sig at få pulsen en smule op. Here Come the Rattling Trees består 16 numre tilhørende en lang række små symfoniske mellemstykker. Bramble Black byder op til bossanova, mens Mona’s Song boltrer sig i easy listening i bedste Mike Flowersstil. Selv Gerswhin og Burt Bacharach bliver der gjort kur til på Prelude og Mckain James. Det er cheasy og kitschet, og hele albummet glider behageligt ned, uden man egenligt har opdaget at have lyttet til det. Here Come the Rattling Treeser for de tålmodige, for the High Llmas rusker ikke meget i træerne, her er større risiko for at blive lullet i søvn. Finn P. Madsen

▶ LYT TIL: Wake Up! Go! Go! Forward!

▶ LYT TIL: Here Come The Rattling Trees /

HINDS

JØRCK

Leave Me Alone

Black Sun

(Mom + Pop / Lucky Number)

(Eget selskab)

★★★★★

★★★★

Flabet spansk indierock i særklasse

Mazzy-star-agtigt album fra duo indtager til tider virkeligheden helt tryllebindende Et cigarettilrøget mørkt rum, en barstol på en lille scene i hjørnet, en klagende guitar og en rocket, vibratofyldt vokal.

Sådan kunne man forestille sig duoen Jørck, bestående af Trine Jørck på vokal og Torben Guldager på guitar, indtage virkeligheden eller rettere: Tage virkeligheden ind.

For teksterne svæver et hævet sted imellem iagttagelse af eksistenser og pointer om livet, og hendes fantastiske stemme er betagende.

Sådan lidt Mazzy Star-inspireret. Tjek den enkle, men tryllebindende struktur imellem klaverets ensomhed og guitarens baggrundsklagende rumklang på albummets bedste nummer Black Sun, tjek den slæbende You Let the Looseness In eller den Sort Sol-faretruende No Center med Dragut Lugalzagosi på dyster andenvokal.

Selv om albummet set over bredden ikke holder samme grænsesøgende niveau og løber lidt tør for benzin på originaliteten bag melodierne, der bliver som så meget andet i genren – tjek It Sure Wasn’t Easy, Choices og The Girl Without A Name – er der flere steder beviser på noget fortrinligt. Christian Erin-Madsen

▶ LYT TIL: Whitest Boy on the Beach / Love

De nordengelske brødre Peter og David Brewis har igennem en årrække leveret solid og melodiøs indierock.

Efter en længere albumpause er bandet nu tilbage og har taget springet i en lidt mere klassisk retning.

The Noisy Days Are Over er intelligent og legesyg retro-pop, med tydelige veksler trukket på Talking Heads og ikke mindst Roxy Music. Der er saxofon, flerstemmigt kor og en rytmesektion, der med masser af lag og nuancer løfter den over seks minutter lange albumåbner.

På I’m Glad er det musikalsk de andre 70’erikoner i Genesis, der tjener som inspiration. Det er progget og energisk, med skæve temposkift og overraskende b-stykker klemt ind.

Sådan svinger resten af albummet mellem de artsy og det mere poppede, desværre uden at musik og musik rigtigt fænger. Bas og trommer kører for meget på autopilot, og hverken guitar eller keys kommer op og ringe, selvom How Should I Know That You’ve Changed? og den klaverdrevne The Morning is Waiting har fine takter.

Det er velspillet, men bare ikke rigtig interessant. Kristian Bach Petersen

▶ LYT TIL: The Noisy Days are Over / I’m Glad / How Should I Know That You’ve Changed?

Is the Crack / Hits Hits Hits

GAFFA a n b e fa l e r / Undenrigs 4 skiver, der i de sidste tre måneder har sendt GAFFA på H trip

Adele 25 (Playground Music / XL Recordings) Så landede den endelig, Adeles treer.

Albummet byder ikke på de vilde overraskelser, men holder i stedet fokus på den gode sang og selvfølgelig Adeles imponerende stemme, pakket ind i en yderst smagfuld produktion. Udgivelsestidspunktet er perfekt, da sangene har samme effekt som stearinlys og en varm dyne i vinterkulden.

Car Seat Headrest Teens of Style (Playground Music / Matador Records) 11 albums har Will Toledo spyttet ud via Car Seat Headrests Bandcamp-side. Hans labeldebut er en omgang 60’er-swingende pop- og psychrock, båret af fantastiske melodier og Toledos skæve tekstuniver, hvor der jongleres med teenage-banaliteter, kærlighed til Michael Stipe og forfattere som Yeats og Carver.

Grimes Art Angels

Jamie Woon Making Time

(Playground Music

(Universal Music /

/ 4AD)

Art Angels er først og fremmest et svimlende sammensurium af dybt uimodståelig og fantasifuld synthpop, men albummet er samtidig bizart, kompromisløst og rigt facetteret med pudsige indfald og sindrige detaljer. Albumet er en yderst betagende magtdemonstration udi skamløs maksimalisme.

Polydor Records) Havde man forventet et album, der lagde sig i slipstrømmen af debutalbummet Mirrorwriting, bliver man mildest talt skuffet.

Jamie Woon har genopfundet sig selv, og der lægges mere vægt på ulmende, tålmodighedskrævende produktioner, hvor hver tone får lov at udfolde sig stille og roligt.

/ "Por Qué Sufren los Niños?” / Santa famiglia di Nazareth

Det er fremragende 60’er-klingende retro-, surf-, garagepop, der møder en, når man smækker debutpladen på fra den spanske pigekvartet Hinds.

Vokalisterne Ana Garcia Perrote og Carlotta Casials leverer en imponerende ping-pong, hvor de fuldstændig flydende svinger mellem at synge solo og tostemmigt og ellers bare flintrer ud og ind imellem hinandens linjer og stemmer. Ubesværet, velfungerende og noget, der bare løfter melodierne.

De kommer i udgaver som de helt sukkerpoppede numre som Warts, ja okay, måske ikke den mest poppede titel, og den instrumentale Hawaii-style hukilau Solar Gap. Andre steder spiller Perrote og Casials mere flabet op imod hinanden på sange om at tage stoffer, snave og feste igennem. Her rykker den dansegulvindgydende albumlukker Walking Home og den tilbagelænede Fat Calmed Kiddos.

Det hele leveret med en ungdommelig sound og kæphøj attitude og en evne til at få en gennempisket retro-bølge til at lyde frisk og interessant. Hvis ikke Sune Wagner har Hinds i kikkerten til et samarbejde, er der noget galt.

Kristian Bach Petersen

▶ LYT TIL: Warts / Fat Calmed Kiddos /

Mona’s Song / Bramble Black

▶ LYT TIL: Black Sun / You Let The Looseness In / No Center

Walking Home

46

W W W. G A F F A . D K

FEBRUAR 2016

“Det er fremragende 60’er-klingende retro-, surf-, garagepop.”

KRISTIAN BACH PETERSEN OM HINDS: LEAVE ME ALONE

KADIE ELDER

R. KELLY

KING CHARLES

SØREN KROGH

BOY

The Buffet

Gamble for A Rose

Gruk Mosaik

(Nordic Music Society)

(Sony Music)

(Playground Music / Kobalt Music)

(Exlibris Musik)

★★

★★★★

★★★★

★★★

Tandløs toer med lalleglad elektropop

Man går ikke sulten fra en R. Kelly-buffet

Mumford-protege i chefens folk-spor

Med denne nye ep er Kadie Elder kommet op til overfladen, og de holder sig til den lave ende af pølen.

Duoen, som engang var en kvintet, halter mere, end man kunne forvente, og selv Anders Rasks særlige sangstemme lyder amputeret, når der bliver gjort plads til fejlslagne idéer og træt 80’er-pop.

Det hele starter ganske fint i den rockede afdeling med Istanbul, men sangen taber alt i et halvkvalt forsøg på et klap-i-takt-stadionomkvæd. Musikken kommer kun halvvejs frem, og det bliver allerværst, når vokalen udsættes for ulidelige effekter som på W Y W, hvor sangen først synges ugideligt og utydeligt og dernæst afløses i omkvædet af noget rædderligt rustent og skingert.

De to singleforløbere Kids on the Moon og First Time He Kissed a Boy løfter alligevel B O Y til et niveau, hvor det er muligt at værdsætte indsatsen. Førstnævnte med sit fængende omkvæd går lige i de danselystne fødder, mens First Time He Kissed a Boy minder om en vaskeægte helstøbt evergreen, der garanteret fungerer sublimt, når den spilles live. Jens Dræby

Så er gode gamle R. Kelly på banen igen, og med tankerne på forgængeren og mandens øvrige virke ved man godt, hvad klokken er slået: velour-blød r&b med tekster, der er lige så langt ude, som produktionerne sidder i skabet.

Begge dele i øvrigt leveret af manden selv.

Lattermusklerne får en motionstur, når ufrivilligt komiske linjer som "When I spit it it's like I popped a molly in your ear" eller endda "my lyrics got a big dick and I just fucked the shit out of y'all" droppes med Kellys autotunede lummer-kælne vokal. Det tilbagelænet liderlige er jo en disciplin, vores hovedperson mestrer til perfektion – ligesom de lattervækkende lyriske guldkorn, og begge dele er der til fulde på The Buffet. Pakket ind i varm vellyd.

Midt i al den musikalske lagengymnastik dukker der minsandten en duet med datteren Ariirayé op, hvor Kellys fejl og mangler tages under kærlig behandling. Og det fungerer mærkeligt nok i al sin malplacerede herlighed og giver sexgalningen et menneskeligt ansigt.

Endnu et R. Kelly-album, der er mere sært fascinerende end egentlig glimrende. Kedeligt bliver det i hvert fald aldrig, og én er ting sikkert: Man bliver mæt. Michael Jose Gonzalez

Når man spiller moderne folkrock, er det næppe en ulempe at være gode venner med både Marcus Mumford og Noah and the Whale. Eller at være udstyret med en vibrato-stemme, der kan ramme næsten Buckleyske toner. Eller at have vundet en sangskrivningskonkurrence, bedømt af Tom Waits og Loretta Lynn. Ja, det kører generelt godt for King Charles, også på dette hans andet album.

Loose Change for the Boatman er et medrivende og energisk rocknummer, med violiner og et meget Mumford-(der for øvrigt også har produceret albummet)-klingende temposkift midtvejs. Lady of the River har også masser af samme saft og kraft, så meget, at det næsten bliver stadion(indie)rock.

Faktisk er det hele så smooth og velklingende, at det læner sig faretruende op ad at være en pastiche. Ren destilleret alt-folk, når koret svinger sig op på New Orleans, og violiner sætter forventeligt ind på Bright Thing.

Heldigvis formår King Charles at lade en følsomhed trænge igennem i musikken, som løfter numrene fra at falde i som stereotype eller generiske. Selv det lidt cheesy titelnummer har så meget oprigtighed, at man køber hele pakken. Kristian Bach Petersen

Piet Heins små fyndige tekster sat til musik af lyrikbetvingeren Søren Krogh Søren Krogh har tidligere udgivet “digter-album” med tekster af digtere som Jeppe Aakjær og Knuth Becker.

Hans nye “digteralbum” er, som titlen indikerer, med tekster af Piet Hein: fyndige gruk tilsat akustisk musik (fortrinsvist). Som Piet Heins gruk er Søren Kroghs musikstykker let tilgængelige, let fordøjelige, simple. Men de er også i besiddelse af et element af kant – takket være teksternes koncise karakter, men også takket være arrangementer og individuelle valg, instrumentalt.

For eksempel giver Jacob Venndts kromatiske mundharpe åbningsnummeret, Kærlighed uden, et meget klædeligt, skævt skær. Lige som Dennis Ahlgrens mandolin gør det i nummeret Den grænseløse kærlighed. Ud over Krogh, Venndt og Ahlgren medvirker Martin Jønsson, Perre Stenbäck, Jens Kr. Dam og Marianne Lewandowsky på albummet. Og den konstellation gør det virkelig godt under Kroghs ledelse. Konstellation forløser sangene med en forfriskende lethed, der matcher teksternes filosofiske tyngde og umiddelbare lethed. Ivan Rod

▶ LYT TIL: Kids on the Moon / First Time He Kissed a Boy / Istanbul

▶ LYT TIL: Wake Up Everybody / Switch Up / All My Fault

▶ LYT TIL: Kærlighed Uden / Gruk Om Ærlighed / Om At Leve I Nuet

▶ LYT TIL: Loose Change for The Boatman / Animal Desires / Carry Me Away

KÚRA

LUCER

Our Sun

Bring Me Good News

(Sony Music)

(Mighty Music)

★★★★

★★★

Tilbage til den nordeuropæiske electronica Den dansk/islandske duo vender tilbage til rødderne med Our Sun. De nordiske poprockede tendenser fra Halfway to the Moon er blevet erstattet med organisk tysk techno, queerrap og en god portion vulkanø-atmosfære.

Den lille solide ep indledes med et titelnummer som Shontelles Impossible sunget gennem metervis af gletsjer fra en drypstenshule. Fanney Þórisdóttirs vokal slås med den knitrende og ulmende produktion, og queer-rapper Zebra Katz giver sangen et ekstra kick med et frossent flow og en dunkel stemme. Ét stykke musik skiller sig ud og gør Kúra til en stadigvæk spændende sammensmeltning.

Med Colorful lykkes det at emulere den berlinske og elektroinske gruppe Moderat samt at skabe noget, der er umiskendeligt Kúra. I stærkt tempo svinger percussion og melodi, mens de to islandske heksedoktorer messer farverne frem.

Fanneys vokal kan desværre nemt blive anonym og kedelig, hvilket står glasklart på et forglemmeligt nummer som My Love. Til gengæld matcher sangstemmen rigtig godt det forudsigelige synth­ tunge Colorful-remix af tyske XXXY. Jens Dræby

Habil og lyttervenlig poprock

▶ LYT TIL: Our Sun / Colorful / Colorful

▶ LYT TIL: Midnight Sun / I Don’t Wanna

(XxXy Remix)

FEBRUAR 2016

Hvad har Mike Tramp og Citybois til fælles, lyder det drillende i det tilhørende pressemateriale til Bring Me Good News.

Svaret er åbenbart den københavnske rock-trio Lucer.

Det giver for så vidt også mening, når man lytter debutalbummets ti sange igennem. Her er lige tilpas med sprød guitarkant til, at Tramps rockfans føler sig hjemme, mens de ufarlige, men ganske fængende popmelodier gør, at Citybois’ publikum – og måske også deres forældre – kan være med.

Vi har med et klassisk sangskrivningshåndværk at gøre, som i sin økonomiske fremdrift trimmer alt overflødigt fedt fra. Således er hver enkelt sang meget radiovenlig. Man bemærker dog også kraftige lån fra særligt Oasis – omkvædsmelodien i Million Faces synes for eksempel hapset fra briternes Some Might Say. Det gør sig også gældende i albummets lydunivers, hvor guitaren bravt slår akkorder an frem for at riffe løs.

Man sidder tilbage med en følelse af, at numrene ikke kun lyder ens, men også, at man har hørt det før. Kristoffer Veirum

G A F FA a n b e f a le r / indenrigs 4 skiver, der i de sidste tre måneder har sendt GAFFA på H trip

Patrick Dorgan Painkillers (Copenhagen Records) Den danskirske sanger Patrick Dorgan, der allerede har rumsteret i radioen, kaster nu svendestykket Painkillers på gaden. Og her er tale om et naturtalent, hvis man er til den lidt bløde soulpop.

Stemmen er markant og kraftfuld, og kombineret med et uptempo-hit som Marilyn synes vejen banet for sangeren.

Lydmor & Bon Homme Seven Dreams of Fire (Hfn Music) De to grundlæggende ting, der står i centrum på albumet er Jenny Rossanders stemme, der er indhyllet i en drømmende produktion, mens Tomas Høffdings vokal afveksler mellem at være ganske organisk og manipuleret i sit udtryk. Lydmor & Bon Hommes samarbejde er bestemt værd at smide på anlægget.

Fjæstad Du Kender Intet Til Mig (FreeLas Music) Anslaget til Bjørn Fjæstad første soloalbum Du

Kender Intet Til Mig er den lidt for gammelkendte historie om en mand i starten af 50’erne, skilsmisse og tab. Men Fjæstad formår at finde en balanceret tone i både musik og tekst på et album, der tager tone for tone i sit eget eftertænksomme tempo.

Danni Toma Grå (Playground Music) Der, hvor Grå virkelig skinner, er i sin opbygning.

Lyden og ordene spejler den udvikling, som rapperen angiveligt selv har gennemgået efter bruddet i et længere parforhold. Det er historisk sjældent et dårligt træk at lade hjertesorger blive til poesi. Det er heller ikke tilfældet i Grå.

Know / Call It a Day

W W W. G A F F A . D K 47

ALBUM L-N

“Samlet set er resultatet langtfra lige så umiddelbart tillokkende som debuten.”

PELLE SONNE LOHMANN OM ARCHY MARSHALL: A NEW PLACE 2 DROWN

LYSSKY

BAABA MAAL

ARCHY MARSHALL

CASS MCCOMBS

Forstenet

The Traveller

A New Place 2 Drown

A Folk Set Apart

(Shine Music)

(Palm Pictures)

(Playground Music / XL Recordings)

(Playground Music / Domino Records)

★★★★

★★★★

★★★★

★★★★

Eftertænksom elektropop på fint dansksproget debutalbum Man skulle tro, at de dér forbandede genrebetegnelser blev en ren, rutinemæssig leg at slynge om sig med, når man har givet den som musik-anmelder gennem en årrække.

Sandheden er dog snarere, at de bliver mere og mere meningsløse – og det synes således heller ikke at sige alverden om Frederik Schumanns – alias Lyssky – debutalbum, at det er en professionelt udført omgang dansksproget elektropop.

Mere meningsfuldt er det måske blot at konstatere, at der faktisk opnås en fin synergi mellem pladens dunkelt dansable popudtryk og de syv minimalistiske tekster under manende titler som Simpel sample, Forstenet og Ikke forstået.

“Jeg forstår at dine sår ikke kunne hele / men når åbne sår er alt vi har / er det det vi må dele” er slet ikke dumme linier, og hvad angår produktion og musikalsk udførelse står den lyssky debutant her, i al fald i undertegnedes ører, ikke tilbage for mere veletablerede navne i denne boldgade. En ekstra tommelfinger opad for albummets fine præsentation på hvid vinyl og med syv udskiftelige coverfotos. Espen Strunk

Senegals store stjerne viser høj klasse

Marshall parkerer sit King Krule-alias og skifter udtryksmæssig kurs King Krule-kunstnernavnet er sløjfet for en stund, så engelske Archy Marshalls andet album udgives under mandens eget navn. Skiftet giver god mening, for A New Place 2 Drown adskiller sig væsentligt fra den genrejonglerende debut – i dette andet hug, som er blevet til i samarbejde med Archys bror Jack, springer Marshall således ud som udøvende, selvskabende producer med smag for rendyrkede elektroniske stemninger.

Væk er tidligere tiders indgående flirt med rock i alskens afskygninger, og også guitaren er stillet grundigt i stativet – i stedet skaber Marshall et mørkt og tilbagelænet elektronisk univers med blide strejf af dvask og henslængt hiphop.

Samlet set er resultatet langtfra lige så umiddelbart tillokkende som debuten, men manden skriver stadig fremragende tekster om eksempelvis forliste forhold og manglende selvværd, og så er der meget at komme efter alene i det gennemførte lydbillede, der synes at tage lytteren med igennem et vådt London ved nattetide.

Ikke den værste tur, men den finder sted på bekostning af ikke så lidt. Pelle Sonne Lohmann

Herlig opsamling bestående af sanger/ sangskriverens mere ukendte numre Rarities, B-Sides & Space Junk er undertitlen på dette værk, der samler op på de mere svært tilgængelige dele af amerikanske Cass McCombs› omfattende bagkatalog – mere præcist sange skrevet og indspillet i perioden 2003-2014.

Den enestående sanger/sangskriver, der har flere nær-mesterværker på samvittigheden, har i løbet af sin karriere demonstreret et flersidet talent, der favner alt lige fra alternativ folk til skramlet garagerock. Netop denne alsidighed dokumenteres eksemplarisk på A Folk Set Apart, og det er i virkeligheden opsamlingens stærkeste trumfkort – den er et fornemt vidnesbyrd om McCombs’ kolossale og mangefacetterede talent, og så gør det faktisk mindre, at værket indholdsmæssigt ikke helt matcher de egentlige studiealbum.

Der er dog betydelige godbidder iblandt, og såvel nye som gamle lyttere vil formentlig fryde sig over den punk-pågående Oatmeal, den lige ud ad landevejen-rockende Poet’s Day, den emotionelt følte Bradley Manning og den både dybt gyngende og varmt opløftende Three Men Sitting On A Hollow Log. Pelle Sonne Lohmann

▶ LYT TIL: Lær at høre græsset gro / Ikke forstået / Forstenet

Det er synd at sige, at Senegals store stjerne, Baaba Maal, overøser os med album. Derfor er det absolut en kærkommen gave at få et album af høj klasse, som det der nu udgives. For det er gode sange, der er i fokus ,og som titlen antyder rejses der vidt og bredt.

Titelsangen er en af de vestafrikanske sange, vi kommer til at høre længe med dens A-stykke i vanligt territorium med snørklede strengeinstrumenter og så et omkvæd, hvor vi danser af sted på et meget europæisk partybeat.

Men det virker og løfter sangen. Jeg er også ret vild med One Day, hvor Maal synger på et eget engelsk og endelig Lampenda, som er en stærkt iørefaldende messe, hvor Baaba Maals honningstemme rejser sig fra et kirkeorgel, hvorefter vi kommer ind over ranke rytmer, som var Peter Gabriel inde over, inden der danses ud på et rockbeat, som smager af Brian Eno. Eller War og Peace, hvor en peul-fløjte er signaturen, inden et rapstykke originalt kommenterer på krig, men også skaber et brud til sidst, der nok er alle de rigtige meninger, men også er en lidt sær afslutning.

Det er en intens plade, en af verdensmusikkens legendariske artister har begået. Værd at vente på. Torben Holleufer

▶ LYT TIL: Ammi Ammi / The Sea Liner MK 1 / Empty Vessels

▶ LYT TIL: Poet’s Day / Bradley Manning / Three Men Sitting On A Hollow Log

▶ LYT TIL: One Day / Lampenda / Traveller MEGADETH

MONEY

MYSTERY JETS

NIGHT BEATS

Dystopia

Suicide Songs

Curve of the Earth

Who Sold My Generation

(Universal Music)

(Border Music / Bella Union)

(Caroline International)

(PIAS / Heavenly)

★★★★

★★★★★

★★★★★

★★★

Tilbage til udgangspunktet

Den engelske trio gør det igen med sublimt velafbalanceret album Manchesters Money, der albumdebuterede i 2013, er ikke blevet mindre ambitiøse på dette deres andet album, det dystert betitlede Suicide Songs. En titel, man imidlertid ikke skal lade sig afskrække af - anført af multikunstneren Jamie Lee kreerer trioen således fortsat svulstig og storladen rock af den slags, der på det nærmeste vokser ind i himlen. Lee selv er i besiddelse af en kunstfærdigt insisterende og dybt dramatisk stemme, der står perfekt til musikkens både rige og dragende lydlandskaber.

Og netop musikken er trods trio-formatet en særdeles detaljerig størrelse, der foruden de bærende trommer, bassen og guitarerne formes af både liflige og tonsende tangenter, mørke, diskrete blæsere og betagende, ofte alternativt håndterede strygere. Der er noget næsten uundgåeligt prætentiøst over dele af løjerne, og ikke alle numre er lige interessante, men til trods for den himmelske higen rummer Suicide Songs masser af stærke melodier og stemninger, og så er udtrykkets vekslen mellem det sårbare og det kraftfulde sublimt velbalanceret. Pelle Sonne Lohmann

Britiske indierockere med ny tyngde

Næsten sorte motorcykelrebeller

Optakten til dette sjette album fra engelske Mystery Jets går helt tilbage til sommeren 2013, og alligevel er antallet af sange barberet ned til blot ni.

Det gør dog ingenting, for det virker gennemarbejdet og som en velfungerende pakke. Frontmand Blain Harrissons vokal er ikke spektakulær, men han har styr på sin sangskrivning og afleverer på Curve of the Earthen helstøbt samling indiepop- og rocksange.

Bombay Blue lyder som vintage Roxy Music, melodisk og med masser af elegant guitar og diskret orgel. Singleforløberen Telomere har mere moderne hints af mathrock-guitar og en stemning, der bringer minder frem om Radiohead i slut-90’erne.

Bubblegum er bombastisk poprock med pompøst omkvæd og glider flydende over i den langsommere Midnight’s Mirror, der indledes med en bid fra Mike Leighs film Naked. Taken by the Tide, der rocket og melankolsk skuer tilbage mod barndommens uskyld, har også en imponerende tyngde.

Der er kommet en mere alvorlig tone til over de seneste tre år hos de ellers så sorgløse Jets, og det klæder dem i den grad. Kristian Bach Petersen

Tonerne, der åbner dette tredje album fra amerikanske Night Beats, er som reinkarneret The Doors.

Danny Lee Blackwell messer som Morrison på LA Woman, når han kickstarter en sortseende rock’n’roll-tour med masser af 70’ergarage-stemning og psykedeliske finesser.

Power Child leder tankerne hen på Steppenwolf, og man fornemmer tydeligt, at det er en retrorock-aficionado, i skikkelse af Black Rebel Motorcycle Clubs Robert Levon Been, der har været med som producer. Blackwell har dog ikke helt samme tyngde i sin vokal som drengene ovre hos BRMC, og det gør, at et nummer som No Cops ikke helt får tyngde nok, selvom der flås i guitaren for fuld kraft. Porque Mañanas bluesstemning kommer heller ikke højere op end til at lyde som Los Lobos på en hæderlig dag.

Sunday Mourning er bedre og mere insisterende i sin drævende opbygning, og et nummer som Burn to Breathe rocker også igennem og lader både bas og trommer fylde i lydbilledet. Det er bundsolid og i den grad gennemført denim/sort læderjakke-retrorock. Kristian Bach Petersen

Oven på den på alle måder ujævne Super Collider, der ud over svigtende kvalitet også bød på endnu et forsøg fra Megadeths side på at erobre midtempometal-territorium, er bandet med Dystopia tilbage ved udgangspunktet. Det betyder, at 15. album fra Dave Mustaine og hans medsammensvorne fokuserer på hektisk thrash metal med noget held.

Første halvdel bliver brugt til at spille de helt sikre kort. Åbneren The Threat is Real vil næppe overraske nogle med sine galoperende riff, utallige soli og Mustaines snerrende vokal.

Titelnummeret fortsætter ad dette spor, men er langt mere overbevisende som komposition.

Sammen med den stort orkestrerede midtemposang Poisonous Shadows står det som albummets højdepunkter. Ud over disse er Dystopia leveringsdygtig i en god håndfuld solide metalsange, men desværre undgår vi ikke svipsere. For det meste er det detaljer som nogle tåkrympende stumper i The Emperor og Bullet to the Brain. Den afsluttende Foreign Policy er dog skrotningsværdig fra ende til anden. Keld Rud

▶ LYT TIL: dystopia / The Threat Is Real / Poisonous Shadows

▶ LYT TIL: I’m Not Here / I’ll Be The Night / All My Life

▶ LYT TIL: Telomere / Bubblegum / Taken

▶ LYT TIL: Power Child / Burn to Breathe / Celebration #1

By The Tide

48

W W W. G A F F A . D K

FEBRUAR 2016

KULISSELAGERET FREDAG 11/3

Who Killed Bambi + Jonas H. Petersen (Hymns from Nineveh) KLASSISK Classical Rave – DJ’s Mengel & Berg (NL) MUSIKFESTIVAL 5. - 13. MARTS 2016 HORSENS NY TEATER SØNDAG 13/3

Uwaga! (D) – klassisk/jazz-crossover PROGRAM OG BILLETTER:

www.holmboeihorsens.dk

KUNSTNER 1-årig forberedende kreativ uddannelse.

Studiestart: 5. sept. 2016.

TEKT

OPLEVELSER TIL ØRERNE

Ansøgningsfrist: 1. april 2016

ARKI

ANI MATOR

www.bgk-syd.dk Sønderjyllands Kunstskole

ER

DESIGN

KLASSISK MUSIKFESTIVAL 5. - 13. MARTS 2016

DIN KREATIVE FREMTID STARTER HER!

HVEM VIL DU VÆRE? Socialrådgiver • Ergoterapeut • Pædagog • Sygeplejerske • Lærer Ernæring og sundhed • Fysioterapeut • Administrationsbachelor Leisure Management • Bioanalytiker Alle uddannelserne kan også læses som e-læring.

Læs mere på ucsj.dk/uddannelse.

WWW.UCSJ.DK

ALBUM N-T MIKKEL NORDSØ BAND

THE ORB

Diving In Space For 3 Decades

Alpine

(Stunt Records / Sundance)

(Kompakt)

★★★★★

★★★★

Nordsø manifesterer med sit band og sit nye album, at han på tredje årti er på et internationalt højt niveau Den danske guitarist Mikkel Nordsø har igennem hele fire årtier været en uomgængelig størrelse, når talen i Danmark faldt på guitar og genrer som jazz, world, cross-over eller poprock for den sags skyld. Nu runder han også tre årtier som frontfigur i sit eget orkester, Mikkel Nordsø Band. Og det er dette sidste, han fejrer med albummet: Diving In Space For 3 Decades, et knivskarpt, vidtfavnende og overvældende album, der med al ønskelig tydelighed demonstrerer, hvor højt et internationalt niveau, Nordsø som musiker befinder sig på.

På jubilæumsalbummet spiller han med Ben Besiakov, Peter Danstrup, Eliel Lazo, Jacob Andersen og Ole Theill foruden gæstemusikerne David Sanborn, Palle Mikkelborg, Al Agami, Caroline Fransecka og Jens Haack. Og dén konstellation skaber et respektindgydende, energisk, musikalsk udtryk, der mikser traditionel folk med bossa, samba, rock, blues, jazz og rap i en absolut moderne form for cross-over eller fusion. Nordsø demonstrerer med overskud, hvilken farverigdom der kan komme ud af at mikse genrer og opløse grænser. Ivan Rod

Alpint og ambient

▶ LYT TIL: I Like When U Do / Juliana /

For mindre end et år siden udsendte den engelske electronicagruppe The Orb Moonbuilding 2703 AD, og nu er man altså klar med nyt igen. Det vil således næppe overraske kendere af halvfemserelectronica, at her er tale om elektronisk instrumentalmusik, og at vi befinder os i den ende, der smager solidt af ambient og chillout, her og der også med smag af slow-motion dub. En smule rumklangstechno bliver det også til, men ikke i en sådan grad, at vi ligefrem taler dansegulv, memindre man er budding på bagsiden af Mars. Her er, med andre ord, masser af svævende rumklangssynth, ekkoklokkeklang, bagvendte loops og en generel følelse af at befinde sig i verdensrummet eller under vand.

The Orb gør absolut ikke noget, de ikke har gjort før, og Alpine er da i mine ører heller ikke deres mest interessante udspil. De er måske lidt mere udpræget ambiente end sidst, dog uden at der går komplet tidlig-firser Eno i den. Er man fan eller bare vild med ambient, chillout og rumklang, så kan man sagtens være med. Håber man på en ny Little Fluffly Clouds, ja, så får man nok bare mest fluff. Jeg klemmer mig lige op på fire stjerner herfra. Ras Bolding

Awoken Dream

▶ LYT TIL: AlpineMorning / AlpineEvening

THE PRETTIOTS

RICK ROSS

Fun’s Cool

Black Market

(Rough Trade)

(Warner Music / MMG)

★★★★★

★★★★

Powerpop og velstemt lo-fi ukulele

Bedst som man troede, han var ude af spillet, vender Rozay tilbage med stil Efter to noget skuffende udgivelser i 2014 er Ricky Rozay kommet op på hesten igen med Black Market, hvor både flow og produktioner i den grad er pudset af, og Ross tilføjer sin fiktive gangster-persona et strejf realisme hist og her.

Albummet åbner virkelig stærkt med en håndfuld habile numre, hvor især Nas brænder igennem på fuldtræfferen One of Us. Så skal man til gengæld lige igennem halvpinlige Dope Dick, før helstøbte Crocodile Python heldigvis får albummet tilbage på rette spor. For en god ordens skyld kan Peace Sign i øvrigt også sagtens slettes fra playlisten, hvis man vil højne lytteoplevelsen.

Som samlet album er Black Market ikke bare mere tilfredsstillende end de to forgængere, men simpelthen et solidt album, der både viser, at Ross er tilbage til tidligere tiders form og har fundet nye stier at betræde. Særligt sidstnævnte klæder ham. Faktisk endnu bedre end den imponerende gæsteliste. Michael Jose Gonzalez

Amerikanske The Prettiots er fantastisk størrelse. Kay Kasparhauser er ikke bare leverandør af personlige og tørt humoristiske tekster, hun er er også en haj på ukulele og flankeres af Amy Winehouse-lookalike Lulu Landolfi på vokal og bas. Sammen leverer de finurlig indiepop med masser af charme.

18 Wheeler er to et halvt minut ren poplykke.

Svingende basgang og en øm opbrudstekst om at komme sig over sin ex og så alligevel føle sig lidt ramt af en tonstung truck, når man møder vedkommende igen.

Boys (I Dated in Highschool) er en fabelagtig fortælling om gamle kærester, der set i bagklogskabens ulidelige klarsyn ikke var specielt seje.

Overhovedet.

Og sådan ræser The Prettiots af sted med lige dele powerpop-energi, velklingende 60’ermelodier og ja, så den der ukulele.

Den melankolske Move To L.A. og Stabler, en ode til no-bullshit politimanden Elliot Stabler fra tv-serien Special Victims Unit, I kid you not, er et par yderligere højdepunkter på, hvad der uden tvivl vil stå som en af årets mest kække debuter.

Kristian Bach Petersen

▶ LYT TIL: Stabler / 18 Wheeler / Boys 50

W W W. G A F F A . D K

/ AlpineDawn

▶ LYT TIL: One Of Us / Crocodile Python / Free Enterprise

NIVE NIELSEN & THE DEER CHILDREN Feet First

(Glitterhouse Records)

★★★★ Sprudlende grønlandsk folk-pop Den grønlandske singer-songwriter Nive Nielsen har prøvet kræfter med lidt af hvert. Hun har både optrådt for kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til tv-programmet Tro, Håb & Grønland og spillet en mindre rolle i den legendariske amerikanske filminstruktør Terrence Malicks impressionistiske film The New World med Colin Farrell og Christian Bale. Nu har hun så et nyt album på gaden ved navn Feet First, som er indspillet sammen med hendes kæreste Cowboy Jan i konstellationen the Deer Children.

Resultatet er en eklektisk og forfriskende samling af skæve kompositioner med referencer til indiefolk og -pop og jazz. Alle numrene formår at sætte lytteren i en meget sansende stemning. Ligesom en Malick-film bærer albummet præg af små indtryk, sansninger og billeder, som tilsammen vækker en bestemt følelse i publikum. Nummeret Still The Same åbner albummet med Nive Nielsens forsigtige vokal, hvorefter nummeret intensiverer med en bredere palet af instrumenter og virkemidler.

Den sprøde og iørefaldende Walking bærer præg af markante trommer og en hviskende vokal, der fører lytteren ind i et drømmeagtigt univers af melodisk harmoni og stemningsmættede billeder. Der er i det hele taget blevet kælet godt og grundigt for detaljen på albummets indspilninger, der alle er yderst velproducerede og originalt arrangeret. Happy lyder nærmest som soundtracket til en en grønlandsk westernfilm. Alsidigheden er stor.

Alt i alt er Nive og bandet The Deer Childrens nye udspil et sprudlende album for personer med hang til sprudlende folk-pop i den alternative boldgade. Christian Voldborg Andersen

▶ LYT TIL: Walking / Space Song / Are You Ready

PRINCE

Hit N Run: Phase Two (Tidal)

★★★★★ Prøv selv at sidde stille, mens du lytter til denne her Uden varsel dukkede Princes opfølger til hans sidste, fremragende, Hit N Run-udspil pludselig op på Tidal. En glædelig overraskelse for os, der nød mandens sidste udspil i fulde drag. Men forventede man flere rockudladninger og elektroniske eksperimenter i stil med forgængeren, bliver man skuffet. Det er der imidlertid ingen grund til at blive alligevel, for den håndspillede soul-funk, prinsen serverer her på fase to, er simpelthen en så varm, imødekommende og organisk affære, at man skal have en mere end almindelig størrelse nej-hat på for ikke at lade sig rive med.

Lige fra den politiske åbner Baltimore leveres der herligheder på stribe. Med både en stærk musikhistorisk bevidsthed og tråde trukket til sit eget bagkatalog (tjek eksempelvis den frække Kissreference i STARE). Flere af sangene har tidligere været udsendt som singler eller kunnet findes på Spotify, iTunes og Princes egen hjemmeside. Det bliver de dog på ingen måde ringere af, og enhver Prince-fan burde være tilfreds her (eller hvad, GAFFA-læser LOVESEXXY?).

Tilsammen dokumenterer de to Hit N Run-udspil diversiteten i Princes musikalske virke og mandens enestående evner. Vigtigere er det dog, at de består af fremragende sange. Prince er virkelig inde i en god stime, og det er lige før, de to album her i sig selv er investeringen i et Tidalabonnement værd. Michael Jose Gonzalez

▶ LYT TIL: Baltmore / Big City / Black Muse FEBRUAR 2016

SUEDE Night Thoughts (Warner Music)

★★★★ Gensynsglæde med britrock skåret til det store lærred Suedes status som relevante i et nyt årtusind slås fast tidligt på Night Thoughts. For når When You Are Young glider flydende over i Outsiders, er en albumstart ikke set meget bedre, siden Introducing the Band blev til We Are the Pigs på Dog Man Star tilbage i 1994. At Outsiders så også er vintage Suede, helt ned til titlen, den mørkt melankolske tekst og Richard Oakes' guitarspil, skader ikke. Ellers træder albummet vante stier, dog med den undtagelse, at det virker til, at der er investeret noget mere personligt i teksterne. Hvor Brett Anderson før har fremstået distanceret iagttagende i sine tekster, virker Night Thoughts mere nærværende. Det flyder over med "I"s og "You"s, og desperation og søgen fylder. Lyt blot til I Don't Know How to Reach You med sine seks minutters drama, og I Can't Give Her What She Wants, en nedbarberet nederlags-ode, der drypper hjerteblod på vintersneen.

Like Kids og No Tomorrow er blandt de mere enkle popklingende numre og lyder som nye livefavoritter. Også What I'm Trying to Tell You har den helt klassiske Suede-klang, inklusive et noget påklistret "lala"-kor i slutningen. Pale Snow virker som et levn fra Andersons soloudspil, men det klæder mismodet og vinterstemningen at få stærkere orkestrering bag. Tightrope og Learn to Be er to pompøse dramaer, der læner sig faretruende op ad det selvparodierende, når den får alt, hvad den kan trække med patos, falset og strygere. Den stensikre opskrift på, hvordan en klassisk Suede-sang lyder, kan godt virke som en hæmsko for et band, der har 20+ år og seks albums bag sig.

Night Thoughts cementerer dog Suedes holdbarhed. Numrene er bundet godt sammen, man kan fornemme, at de er tænkt ind i en filmsammenhæng, og Brett Anderson synger vanen tro som en storbydrøm. Kristian Bach Petersen

SIGMA

SKUNK ANANSIE

Life (Deluxe Edition)

Anarchytecture

(Universal Music / 3 Beat Records)

(Ear Music)

★★

★★★★

Forudsigelig single-opsamlende debut

Skin og co. sætter fortsat de tunge slag ind

Man må give den festlystne duo, at de har mestret en fængende intro i en sådan grad, at man lytter til et helt album og tænker, at hver ny sang vil være bare lidt anerledes og spændende. På Sigmas debutalbum udebliver overraskelserne desværre blot til fordel for træt og kichéfyldt drum ‘n’ bass.

Med et a-hold af store britiske sangstemmer som Paloma Faith, Labrinth og Maverick Sabre kommer Life desværre for sent til festen, der placerede genren med de hastige trommeslag kækt ved siden af radioens dubstep og house.

Folk som John Newman, Alex Clare og Rudimental har i noget tid kørt lyden af opløftende strygere, klavere og stadionstemmer så meget i ring, at pop-dnb for alvor savner fremskridt.

Med Sigma er det i stedet to skridt tilbage.

Albummet hænger ikke alvorlig meget sammen og lyder mest af alt som et opsamlingsalbum, der kunne være udgivet i 2013. Heldigvis er der enkelte påmindelser om drum ‘n’ bassens råderum og styrke på den Chase & Statusklingende Beyond The Wall eller wobble-tung electro som Feel It og Lighters. Jens Dræby

Skunk Anansie holder dampen oppe på endnu et velspillet album efter deres comeback i 2009. Anarchytecture holder fast i bandets solide og hårde rockstød, hvor sangerinden Skin stadig lyder som en arrige rebel.

Med tiden falder der til stadighed en større ro over de musikalske kraftanstrengelser, og Skin er ikke bleg for at kaste sig ud i en følsom ballade. Det er dog i de hårdt tegnede rocksange, at Skunk Anansie hører hjemme. De skader dem så ikke, at der undervejs bliver kastet lidt mere melodisk flyvehøjde ind i sangene, som i den vellykkede Beauty Is Your Curse. Men Skunk Anansie ville heller ikke være sig selv uden de tempofaste sange, hvor de gentagne stød sætter melodien.

Det kan køre lidt i ring for Skunk Anansie på Anarchytecture, men de finder en fin balance mellem den ensrettede hardrock og en trang til at afsøge tilstødende musikalske territorier uden at sætte det musikalske varemærke over styr. Skunk Anansie er og bliver hårdt. Jan Opstrup Poulsen

▶ LYT TIL: Beyond The Wall / Feel It /

▶ LYT TIL: Love Someone Else / Beauty Is Your Curse / We Are The Flames

Lighters

▶ LYT TIL: Outsiders / No Tomorrow / The Fur and the Feathers

STEVEN WILSON 4 1/2

(Kscope)

★★★★ Prog-æstetikeren Steven Wilson deler ud af sit overskudslager på minialbum Det er et lille år siden, at den alternative prog-rockguru Steven Wilson senest var aktuel med den ganske udmærkede udgivelse: Hand. Cannot.

Erase. 4 1/2 er derimod – som navnet antyder – ikke noget, Wilson selv betragter som et “helt” album. Det er mestendels overskudsmateriale fra de to foregående album samt en enkelt genindspilning af et Porcupine Tree-nummer.

De seks skæringer på den godt 37 minutter lange plade bærer ikke på de helt store overraskelser. Det er tydeligt, at vi befinder os i samme univers som den seneste udgivelse, der tog sit udgangspunkt i en mørk isoleret urban tragedie, med ensomhed og desperation i centrum. For eksempel My Book of Regrets, der lyder fuldstændig som noget, man hørte på Hand. Klassisk Wilson’sk i den kontrasterende opbygning af blød/hårdfør, dissonans/ konsonans, langsom/hurtig og så videre – smagfuldt doseret ud over de næsten ti minutter.

Tre af numrene er helt instrumentale, og de er en fryd at lytte til.

Den langsomt opbyggelige Year of the Plague, hvor akustisk guitar, klaver og violin skaber et smukt melankolsk landskab. Den tremolofyldige guitar på Sunday Rain Sets In, der sammen med både tværfløjte og klaver er en dejlig refleksiv-flade – der næsten kunne have gået i et mere råt Twin Peaks-lignende univers.

Steven Wilson er en af de musikere, der alle dage har været stærkest over et helt album. Derfor når 4 1/2 heller ikke op på siden af tidligere bedrifter – for eksempel med den forholdsvis ligegyldige genindspilning af Don’t Hate Me fra Stupid Dream. Til gengæld er der meget at hente på My Book of Regrets og det resterende instrumentale overskudslager, som stadig vil være et lyt værd for erfarne Wilsonlyttere. Rune Schlosser

▶ LYT TIL: My Book of Regrets / Year of the Plague / Sunday Rain Sets In FEBRUAR 2016

LISA STANSFIELD

TINDERSTICKS

Live In Manchester

The Waiting Room

(Ear Music)

(Playground Music / City Slang)

★★★★

★★★★★

Fin, men også for nostalgisk tilbagevenden til musikscenen efter ti års pause R&b-sangerinden Lisa Stansfield, pladedebuterede som solist i 1989, fik et øjeblikkeligt gennembrud og efterfølgende en markant position på musikscenen.

Fra 2004 tog hun imidlertid en ti-årig pause fra musikscenen for at hellige sig skuespillet, men i 2014 vendte hun tilbage til musikken, og nu har hun udgivet et energisk live-dobbelt-album, som både rummer nyt og gammelt. Live in Manchester (hendes fødeby) vidner på én gang om en fortid, hvor det musikalske udtryk var mere enkelt end i dag, og om en samtid, hvori der stadig brænder en kunstnerisk ild.

Den britiske sangerinde udtrykker sig således på én gang som en nostalgiker og en kunster med et levende udtryksbehov. Dobbeltalbummet åbner med det nye nummer, Can’t Dance, men byder også på genhør med “gamle” hits som Never, Never Gonna Give You Up og All Around The World. Men… albummet henvender sig primært til den modne lytter med hang til nostalgi, og dét er dets kunstneriske svaghed – at det er alt for forankret i fortiden. Ivan Rod

Delikate Tindersticks: Finpudsning af kvaliteterne og ny søgen Tindersticks’ noiravantgarde-pop er i en kategori for sig.

23 år efter starten virker den tilbageværende kerne med crooner Stuart Staples i spidsen stadig aldeles relevante og i fortsat søgen efter nye nuancer inden for en genre, de ellers har afdækket så flot.

I forhold til 2012’s The Something Rain er The Waiting Room endnu mere soundtrack-agtig.

Percussionen er dæmpet betragteligt i de fleste sange, men den musikalske intensitet får alligevel Staples' indestængte dramaer til at folde sig ud, bl.a. via jazzmusikeren Julian Siegels personlige blæserarrangementer, som lægger nye kulører til. Og Tindersticks eget bud på funk.

Flot disponeret musik, hvor instrumentale åndehuller giver plads mellem Staples’ sang om isolationen og kærlighedens tvivl: Måske som fragmenter i eksistentielle mareridt, hvor han synger helt off-key. Eller i vellykkede duetter med Savages’ Jehnny Beth eller (afdøde) Lhasa De Sela.

Stemningen er egentlig mest komfortabel, når han er ude på den anden side: Afklaret om, at forholdet ér tabt. Endnu et stærkt album. Henrik Friis

▶ LYT TIL: The Real Thing / Time to Make

▶ LYT TIL: Help Yourself / Hey Lucinda /

You Mine

The Waiting Room

W W W. G A F F A . D K 51

“Hvis man kun identificerer Tue Track med Malk De Koijn, bliver man nok overrasket over hans smag i rap-kammerater.”

ALBUM T-Y

PETER TRIER AAGAARD OM TUE TRACK: ARCHIVES VOL. 1 (IN ENGLISH)

TM HUNTER

TUE TRACK

TWENTY ONE PILOTS

VILLAGERS

1.12.5.24

Archives Vol. 1 (in English)

Blurryface

Where Have You Been All My Life?

(NMS)

(Target / Track72)

(Fueled By Ramen)

(Playground Music / Domino Records)

★★★

★★★★

★★★★

★★★★

Dansk duo er mommentvis interessant på ambient poppet debutalbum To år efter udgivelsen af deres ep La Porte er den københavnske duo klar med deres debutalbum, 1.12.5.24.Duoens entusiasme og kreative skaberlyst er ikke til at tage fejl af på albummet. Den musikalske stil kan vel siges at være eksperimenterende og alternativ ambient popmusik af den krævende slags. Albummet er blevet skabt på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med assistance fra TM Hunters faste besætning af musikere. Det er et ambitiøst niveau, som TM Hunter forsøger at ramme med debutalbummet. Der hersker ingen tvivl om, at ægteparret er dygtige musikere og kompromisløse sangskrivere med hjertet på det rette sted, men albummet bliver også en anelse ensformigt at lytte til i længden. Der mangler simpelthen nogle mere fascinerende og søde melodier, som man kan forholde sig til. Det er en stemningsplade, der vækker meget stærke atmosfæriske billeder i hovedet på lytteren.

Albummet er momentvis interessant, men man savner en mere jordnær og umiddelbar tilgang til melodisk popmusik, som ikke udelukker det ambient udtryk. Det bliver meget abstrakt og flyvsk i længden at lytte til duoens forsigtige og drømmeagtige toner. Christian Voldborg Andersen

Astralvandring gennem hiphop-producerens gemmer er mere magisk realisme end eventyr Han har haft travlt med at skifte kasketter de seneste år. Tue Track indgår således som del af grupperne Malk De Koijn, Booty Cologne, Pony Blod og senest Xtra Naan. Imidlertid har han også stået i forgrunden helt selv. For ti år siden udgav han nemlig albummet Rockin’ under navnet Track72, hvorpå han tog en rejse udi hiphop, funk og electro.

Det er i forlængelse af den udgivelse, at det kompakte album Archives Vol.1 (In English) ligger; han står for produktionen og lader rappere fra hele verden gribe mikrofonen. Den konstellation er enormt velfungerende.

Hvis man kun identificerer Tue Track med Malk De Koijn, bliver man nok overrasket over hans smag i rap-kammerater. Langt de fleste er konventionelle, teknisk dygtige rimsmede, med sprøde tenderende til tørre flows. Hvis Malk er et eventyr, er det her magisk realisme. Stilles Archives op over for Rockin’, er det naturligvis ikke helt så ambitiøst, men både som supplement og selvstændigt er det en demonstration af, at det, som Tue Track har i gemmerne, er af høj international klasse. Og så er titlen jo … Volume 1 (in English), så mon ikke, vi kan vente mere fra arkivet? Peter T. Aagaard

Gode idéer og fremskridt i syvmilestøvler

Fem år og tre album kogt ned på en enkelt dag Conor O’Brien har udgivet tre album under navnet Villagers, og i juli indspillede han 18 numre fra disse, live i et studie på en enkelt dag. Det er der kommet denne virkelig fine Villagers-opsamling ud af, hvor selv numrene fra Darling Arithmetic, som denne anmelder ikke var specielt imponeret over, bliver leveret flot og vitalt.

Alle indspilninger er i første eller andet take, og når man både møder harpe, mellotron og flygelhorn på de 12 udvalgte skæringer, er det ganske imponerende.

Courage, fra førnævnte Darling Arithmetic, er på én gang stærk og skrøbelig, ligesom også Memoir, originalt skrevet af O’Brien til Charlotte Gainsbourg, er fremragende. The Waves, der i albumversionen er liret op med elektroniske finurligheder, krydres her udelukkende med fint guitarspil og stemningsskabende orgel på det, der står som albummets fineste skæring.

At man så kan savne stjernestunden Earthly Pleasure fra {Awayland} er en smagssag og trækker ikke meget ned på et velspillet og -indspillet tilbageblik. Kristian Bach Petersen

▶ LYT TIL: Villains / Mother / What’s Real

▶ LYT TIL: B-Boys Don’t Stop the Rock / Scarlight / Fool Ya

▶ LYT TIL: Stressed Out / Lane Boy / Goner

WHO IS LOUIS

LUCINDA WILLIAMS

YORKSTON/THORNE/KHAN

YOUR FRIEND

Who Is Louis

The Ghosts Of Highway 20

Everything Sacred

Gumption

(NMS)

(Border Music / Highway 20 Records)

(Playground Music / Domino Records)

(Playground Music / Domino Records)

★★★

★★★★★

★★★★

★★★

Danske synthpop-debutanter med lidt for mange nuancer Debutalbummet fra danske Who Is Louis er en interessant størrelse. I sin nedbarberede form er musikken synthpop, men alligevel når albummets ti skæringer vidt omkring, selv under den forholdsvis snævre genrehat. Åbningsnummeret Sun And Moon er en sfærisk popsang, med spinkelt guitarspil og et kor, der har en næsten Enya’sk stemning. Det virker endnu stærkere på Sink, hvor man fornemmer, hvor godt Greta Louis Schenks stemme passer til musikken.

Knives er med sit mørke blandt albummets stærkeste, men lider som store dele af albummet under, at der er for mange skift og elementer, klemt ind på de enkelte numre.

Naked er en rodet omgang, hvor eksotisk poplyd filtres ind i skarpe breaks og mellemspil, der nærmer sig a cappella. Omkvædet på You You lyder som glimrende 80’er-electropop, hen ad Pet Shop Boys og Erasure, men mister noget momentum på verset, der ikke har samme kraft.

Det ender med at være symptomatisk for Who Is Louis, at bandet simpelthen vil for meget, og en mere ren lyd ville gøre, at albummets styrker stod mere skarpt. Kristian Bach Petersen

Livets op- og nedture med Williams er en musikalsk tour de force Det er kun lidt over et år siden, Lucinda Williams sidst lod høre fra sig med den award-vindende Down Where the Spirits Meets the Bone.

Den 63-årige kunstner er som utømmelig brønd, der har oplevet livets skyggesider på tæt hold. Det billede ændrer The Ghosts of Highway 20 ikke på. Både musikalsk og på tekstsiden udfordrer hun sig selv igen, og i forhold til forgængeren er der skruet lidt mere op for strømmen. Den tunge og groovy Dust åbner, hvor de to duellerer til lyden af nogle rullende trommebeats, mens I Know All About It med sit højtsvævende jazzanslag skaber ren magi. Den tragiske ballade Death Came er som rullet i ørkenstøv og tårer, hvor Williams med sin vindblæste vokal næsten gør omkvædet ubærligt: "Death came and took you away from this/Oh I miss you so and I long to go". Albumtitlen er inspireret af den hovedvejsstrækning, som går fra Georgia til Texas og de skæbner, som bor langs den inklusive Williams selv. Et levet liv, ting der ikke gik, som de skulle.

Livets op- og nedture med Lucinda Williams er en ren tour de force på et album, der er spækket med gode sange. Finn P. Madsen

Indflydelsesrig skotte prøver nye veje i sit eget tempo Skotske James Yorkston var om nogen en fornyer af folkrocken, da han udgav sit første og stildannende album Moving Up Country for over et årti siden. Her tilførte den begavede musiker nyt æstetisk blod til den traditionsrige scene. På Everthing Sacred, der mere end lever op til sin titel, nærmer vi os det overjordiske. Sammen med den prisvindende sarangispiller Suhail Yusuf Khan og Jon Thorne fra det elektroniske outfit Lamb prøver Yorkston atter nye veje i en indisk-engelsk-skotsk alliance, som nærmest kan betegnes som et indie/folkprojekt med stærke østasiatiske undertoner.

Der er noget nærmest helligt og transcenderende over hele udspillet. Den næsten 15 minutter åbner Knochentanz åbner som en drone for at slå over i hidsigt skurrende lydbillede for at afslutte med en rablende ordstrøm overstrøet med et udsøgt guitarfingerspil, mens Nania forener fornemt de skotske folktraditioner med et indisk islæt, som bliver yderligere udbygget på den sørgmodige duet Broken Wave. Her får Khan og Yorkston sat hvert deres aftryk på et album, hvor man bliver rigt belønnet, når fordybelse indfinder sig. Finn P. Madsen

Taryn Blake Miller skifter kurs på godt og ondt Hun udgav sin selvindspillede debut-ep Jekyll/Hyde i starten af 2014, og nu er hun så tilbage, amerikanske Taryn Blake Miller, der opererer under det omfavnende alias Your Friend. Allieret med produceren Nicolas Vernhes (The War On Drugs, Deerhunter m.fl.) forfølger hun på sit regulære debutalbum en drøm om droner, loops og felt-optagelser, som således nu alle fylder betragteligt i lydlandskabet. Et lydlandskab, der dyrker det meditativt repetitive og det sonisk ambiente, men som ikke helt har glemt de gode melodier - om end det fjernede fokus er mærkbart.

Gumption er et lille værk spundet om blot otte numre, hvoraf et enkelt endda “blot” er et instrumentalt mellemspil af de mindre betydelige. Det ændrede fokus har sin pris, og selv om Your Friends indgående flirt med sammenflettede lag og lyde er en central stemnings-skaber, så er det samlede resultat ikke voldsomt medrivende. Miller demonstrerer dog et skønt mod, og den både guitar-ringlede og tromme-dynamiske Come Back From It sidder sammen med titelnummerets finale lige i øjet. Pelle Sonne Lohmann

▶ LYT TIL: You You / Knives / Fancy Me

Of Highway 20

▶ LYT TIL: Knochentanz / Song For Thirza /

/ Gumption

52

W W W. G A F F A . D K

▶ LYT TIL: Dust / Death Came / The Ghosts

Ohio-bandet har bevaret den rebelske attitude i det svære kvantespring fra tidligere indieplader til Blurryface's gennemproducerede lyd og imponerende variation.

Bandet selv kalder musikken for schizoid pop, og det virker som en ganske passende betegnelse for et album, der musikalsk lægger sig et sted i feltet mellem Awolnation, Grouplove og Flobots.

På tværs af 14 sange bevæger bandet sig aldeles godt over et hektisk eklektisk miks af inspiratonskilder og gode idéer. De første tre sange viser virkelig, at Tyler Josephs sang kan bære nogle ganske radiovenlige produktioner.

Herefter udspalter albummet sig med trapinspirerede sange som Fairly Local og Doubt, der står side om side med den folkede We Don’t Believe What’s On TV, Mattafix-reggae som Lane Boy og Heavydirtysoul med sin lyd af umiskendelig britisk poppet drum’n’bass.

Twenty One Pilots har lavet et playlistealbum til et playliste-publikum, og de fleste vil se lyset i et eller to numre på Blurryface.

Sangene er godt skruet sammen, og når endelig lukkeren Goner ruller gennem øregangen, vil man føle sig godt mættet af indie-pop-rock-folkrap-musik. Jens Dræby

▶ LYT TIL: My Lighthouse - Live at RAK /

Memoir - Live at RAK / The Waves - Live at RAK

▶ LYT TIL: Heathering / Come Back From It

Broken Wave

FEBRUAR 2016

BOG OG DVD'ER JOHNNY CASH – ET LIV Robert Hilburn (KLIM)

★★★★★ Stærkt anbefalelsesværdigt Johnny Cashportræt: En grundig, indsugende og bevægende fortælling Johnny Cashs omtumlede liv og karriere er beskrevet før. Men det er musikjournalisten Robert Hilburn, der får sat etiketten “den definitive biografi” på hans 624 siders værk om det amerikanske ikon.

En grundig og rigt facetteret fortælling om fattig barndom, den musikalske begyndelse hos Sam Phillips og Sun Records (med Elvis og Jerry Lee Lewis), rejsen mod superstjernestatus med fængselspladerne fra Folsom og San Quentin og de efterfølgende 20 års stadige nedtur – indtil en desillusioneret Cash blev samlet op af U2 og ikke mindst Rick Rubin med serien af American Recordings.

Kildematerialet er suverænt, men det er ønsket – støttet af Cashs familie – om at fortælle både sol- og skyggeside, der vinder. Cash var i sine bedste øjeblikke en brændende social fortæller og forkæmper. Men også en erklæret kristen med et kæmpe synderegister: Utroskab, nedslidning af samarbejdspartnere, svigt af børn og et evigt pillemisbrug givet videre til livsledsageren June og børnene.

Altså et portræt af et menneske. Som skæbnerne i hans bedste sange. Henrik Friis

THE RITCHIE BLACKMORE STORY Ritchie Blackmore (Eagle / Playground)

★★★ Guitarhelten, der gik sine egne veje Masser af kendte riffs, overlegen teknik, fantasifulde soloer – og ekstraordinært showmanship.

Ritchie Blackmore har haft alt det, der i dag burde placere ham i toppen af guitar-gudernes borg. Hvis det ikke var på grund af hans temperament,

musikalske uvenskaber – og gennem de sidste 20 år en uvilje mod at spille netop den hårdrock, der gjorde ham berømt med Deep Purple og Rainbow, til fordel for middelalder-pop.

På denne portræt-dvd hylder blandt andre Joe Satriani, Steve Vai, Lars Ulrich og Queens Brian May “the man in black” – hvor sidstnævnte roser Blackmores farlighed og uforudsigelighed og samtidig erkender, at den manglende anerkendelse nok fortsætter. Blackmore selv fortæller med over et par øl i sin bierstube, om opgør med Purple-sanger Ian Gillan, brækkede kæber og afskeden med rocken. Til tider muntert, men også lakonisk.

Som med andre portrætter er der for lidt tid til bevisførelsen: musikken, som i Blackmores tilfælde ellers går lige fra Jerry Lee Lewis, over det geniale samspil med Purples Jon Lord til rollen som en foregangsmand til metal.

Henrik Friis

HUGLAND – FILMEN OM LARS H.U.G. Andreas Haaning Christiansen (Rare Bird Production)

★★★★★ Fremragende dokumentar om Lars H.U.G. – og producer Povl Kristian Intet mindre end fremragende! Med Hugland begår filmskaberen Andreas Haaning Christiansen en særdeles seværdig og memorabel dokumentar om Lars H.U.G.. Ligesom det er en fornøjelse at komme helt ind bagved hos manden, der - da han skal hyre den gamle punkkollega, guitarikonet Peter Peter, i telefonen præsenterer sig som Lars Hugtand. I filmen kommer vi helt tæt på en sammensat kunstner i færd med en fire år lang skabelsesproces, og vi hopper på som fluen på væggen i studiet i løbet af det sidste år. Her er producer og keyboardspiller Povl Kristian i fokus, og det er en filmisk fornøjelse at lære denne ellers tilbagetrukne kunstner at kende.

Andreas Haaning Christiansen har tidligere begået spændende dokumentarfilm, blandt andet den glimrende Sleep Good – Rock Well om en turné med det finske kultorkester, 22-Pistepirkko, men med Hugland entrer instruktøren en helt ny sfære, for ikke bare lykkes han fint med at portrættere en pirrelig stjerne i moden alder, som tager sine ture for åbent tæppe, men han får også gennem kloge valg ned gennem Lars H.U.G.’s karriere vist, hvorfor denne er så stor – særdeles spændende klip med alt fra Kliché og City Slang til solokarrieren.

Men det er først og fremmest i nutiden, i skabelsen af det seneste værk 10 Sekunders Stilhed, hvor meget er håndholdt, at vi kommer så smertefuldt fedt tæt på selve skabelsen. Ingen leflen her, men den rene vare. Og vi ser, hvor stor betydning produceren Povl Kristian får som lavmælt insisterende og uendelig tålmodig oversætter i en situation, der sine steder ikke er helt ulig en løvetæmmers.

Jeg kan rigtigt godt lide den håndholdte scene på bagsædet af en lille bil, hvor der er et kamera helt oppe i hovedet på Peter Peter, som ellers er skyheden selv. Eller den endelige forløsning, hvor vi er ved at komme ud af puppen til kunstudstilling og til de første koncerter med hele holdet.

En rejse, hvor man hele tiden er fastholdt. Og en af de bedste dokumentarer over en dansk kunstner, jeg nogensinde har set. Torben Holleufer

FEBRUAR 2016

W W W. G A F F A . D K 53

“Ingen tvivl om, at de kan deres U2 og Arcade Fire, men det er uden henholdsvis pisset og det overdramatiske.”

GAFFA.DK/UHØRT

HANSEN OM MOUNT EGO

MÅNEDENS UHØRT

MOUNT EGO Mount Ego

★★★★★ Når ”traditionel” er et absolut plus-ord Københavnsk kvartet, der spiller en genkendelig rock, der med stærke traditioner glider rent ind, men alligevel har en del personlighed at byde på. Ingen tvivl om, at de kan deres U2 og Arcade Fire, men det er uden henholdsvis pisset og det overdramatiske. En rolig og solid voksenrock, der med masser af luft under vingerne skriver sange, der er nemme at forholde sig til, og som man gider høre ret mange gange.

Ikke mindst på grund af stemmen, der med nuancer og følsomhed alligevel kan stå midt i mixet og dominere sangene. En stemme, man føler kan synge næsten hvad som helst, og som passer rigtig godt ind i det her spændingsfelt imellem traditioner og menneske. Fede fraseringer og toner, og vokalen går elegant uden om alle fælderne. Ind imellem kan bandet føles næsten for rigtigt, og man savner at blive overrasket eller løftet ekstra, men det er småting. Der er en grundig kvalitet i alt det vigtige, og de kan tydeligvis sagtens spille deres ting, så jeg glæder mig til at se, hvad en producer kan vride ud af dem. Hansen

ARVID

CORRECAMINOZ

TABÚ

Love is Confrontation EP

Vámonos

Blocks

★★★★

★★★

★★★

Med sangen lige over hjertet Arvid er singer-songwriter af den lidt mere ambitiøse slags. Der bliver arbejdet langt mere med variation og opbygninger, end jeg ofte ser i det lydbillede. Inspirationerne er stadig ting som Bon Iver og Fleet Foxes, men han er godt på vej til at have fundet sin egen ting. Der bliver følt, og der bliver tænkt, men først og fremmest bliver der sunget, og hans evne til at sætte melodierne lige så højt som alt det andet, der også er vigtigt for ham, gør en forskel.

Teksterne er ladet med social indignation, og der er bestemt ting på spil, men hele tiden er sangen i fokus. Der bliver varieret i instrumenteringen, men det er med små armbevægelser, og stemmen får meget plads.

Og den er måske også det springende punkt for nogle. Er den interessant eller irriterende? Med sin lidt nasale og sludrende tone kan det opfattes begge veje. Ep’en er flot produceret, med masser af luft og nærvær, og den kan sagtens køre både som baggrund og med opmærksomhed. Jeg savner måske et decideret hit, men niveauet er generelt højt. Hansen

Festbanger uden frygt for fart eller overflade Ny dansk rapgruppe, der rammer tidsånden helt rent med denne festbanger af en helhjertet hyldest til fart, biler og chili. Navnet er mexikansk for Roadrunner (fuglen fra tegnefilmene), hvad der ikke gør det nemmere at søge på. De tre rappere adskiller sig ikke fra hinanden markant, men holder tempoet højt hele vejen og gør det egentlig godt, hvis man ikke har behov for originalitet.

Beatet er funkfrit og helt maskinelt, med pulserende synths og lydeffekter. Der er lidt flere detaljer i produktionen end hos mange af konkurrenterne, men det bærende er stadig de to samme loops hele vejen. Men det er okay, det er ikke lavet til mange genhør, men til festen i øjeblikket. Og der er jeg sikker på, at det virker, med seje biler og damer i videoen og et omkvæd, man kan råbe med på. Det er svært at sige, om gruppen har flere nuancer end på det ene nummer, jeg har modtaget, men umiddelbart har jeg ikke det indtryk. Og så tror jeg, de drukner i den tidsånd, de så febrilsk jagter. Hansen

Når man så gerne vil noget, man ikke helt kan endnu En trio, der nok kunne have brugt lidt mere tid i studiet, før de udgav noget. Selve lydbilledet er en god idé, med indiefølsomhed på maskiner, med det er slet ikke færdigtænkt endnu. Vokalen flyder ud og brænder slet ikke igennem som det fokuspunkt, der skulle holde os fast imellem de spinkle pads og licks på guitaren.

Stemningerne er helt okay, men det skal produceres så meget, for det hele mangler at blive mere skarpt. Og det er lige fra det rent tekniske, over lyden, til effekten og ikke mindst hooklinen, der slet ikke er der. Når de så har gjort det, kan de overveje at skifte navn til noget, der ikke er 12 andre bands, der hedder, og som det er muligt at google.

Grundidéen er stadig i orden, og Tabú kan godt finde ud af at blande maskiner med guitar og vokal. Det er de enkelte dele, der ikke i sig selv er gode nok endnu. Jeg sidder med en fornemmelse af, at bandet ikke har mange flere sange end de fem på ep’en, så det er højst sandsynligt et spørgsmål om erfaring og øvelse.

Og den slags kan man jo gøre noget ved. Det er straks sværere at få en god idé. Hansen

54

W W W. G A F F A . D K

KOM UD MED DIN MUSIK! VI SØGER BANDS OG ARTISTER, SOM VIL DELE DERES MUSIK MED VORES LÆSERE. Upload dine sange og få muligheden for at blive anmeldt, nå tusindvis af nysgerrige musik­e lskere og få chancen for at blive opdaget af talentspejdere fra pladebranchen.

Start din karriere på gaffa.dk/uhørt

SPINNUP ER EN DIGITAL DISTRIBUTIONSTJENESTE for nye artister. Via Spinnup får man sin musik distribueret på de største digitale platforme, som Spotify, Apple Music, TIDAL etc, og som artist beholder man alle rettigheder til sin musik og får 100% af alle indtægter. Desuden har SpinnUp et netværk af talentspejdere, som lytter på din musik.

Talentspejderne har direkte kontakt til Universal Music, hvilket er en unik chance for at blive opdaget af verdens største musikselskab.

FEBRUAR 2016

Følg D-A-D

, Dolly Parton

eller Distortion

Følg din yndlingskunstner, en begivenhed eller et tema – vi buzzer dig, så snart der er relaterede nyheder, anmeldelser, billeder, artikler eller koncerter.

Sign up og abonnér gratis på gaffa.dk/follow

– Skræddersyede nyheder til dig

skull_dk_halv.indd 1

18/02/15 13.09

12. MARTS 2016 VEJLE MUSIKTEATER VEJLEMUSIKTEATER.DK

. 7943 2030

LIVE G A F FA A N B E FA L E R

Triphop-pionerer på Carlsberg MASSIVE ATTACK 7/2 TAP1

Massive Attack er kendt som et af de mest innovative og indflydelsesrige bands fra 90’erne og spiller en unik blanding af hiphop, sjælfyldte melodier, dub og samples af alt fra punk til hiphop. De har på verdensplan solgt over 11 millioner album, og i denne måned besøger de så København. Efter alt at dømme byder 2016 også på et nyt album fra bandet, så måske de byder på nye numre denne februar-aften?

Billede: Scanpix

Billede: Henriette Frausing

Billede: Peter Kirkegaard

Fremadstormende og dybsindig blanding af pop, eletronica, soul og r&b KENTAUR 5/2 FROST FESTIVAL, PLANETARIET

56

W W W. G A F F A . D K

Kentaur debuterede i sommer med ep’en Vertebra by Vertebra, der bød på kreativ neosoul og har senest gjort sig bemærket med to udsolgte koncerter i Jazzhouse i oktober. Trioen byder på en mørk og dybsindig blanding af pop, eletronica, soul og r&b og har leveret nogle fantastiske koncerter i 2015. Se dem, før de bliver allemandseje!

Få en smagsprøve, før den nye plade kommer CHOIR OF YOUNG BELIEVERS 6/2 FROST FESTIVAL, PLANETARIET

Choir of Young Believers debuterede i 2007 med ep›en Burn the Flag og har siden udgivet to meget roste album med himmelstræbende indiepop under ledelse af sanger, sangskriver og guitarist Jannis Makrigiannis.

Gruppens tredje album, Grasque, bliver mere elektronisk orienteret og byder på tekster på både engelsk, dansk og græsk.idet Makrigiannis har græske rødder.

Billede: Steffen Jørgensen

Første Københavnerbesøg fra Grimes GRIMES 26/2 VEGA

Grimes’ lyd er futuristisk og sonisk udfordrende, og pop får en anden betydning med hende.

Sangerinden og sangskriveren kommer fra undergrundsmusikken, men har med sit DIY-talent og studieproduktioner fået skabt sig et navn. Det er hendes første musikalske besøg i hovedstaden.

Grimes spillede desuden tilbage i 2012 til Pop Revo i Aarhus.

FEBRUAR 2016

LIVE

livekalender 5. februar – 3. marts

FR EDAG DEN 5/2 KØBENHAV N 20:00 Sinne Eeg Quartet, Jazzhus Montmartre 20:00 Steven Wilson, DR Koncerthuset 20:30 Getz/Gilberto, The Standard Jazz Club 21:00 Adrian Belew Power Trio, Amager Bio 21:00 Christina Von Bülow Kvartet - Vinterjazz 2016, Bartof Station 21:00 Rêve BohèMe, Bartof Café 21:00 Teen Daze, Loppen, Christiania 21:00 The Lone Bellow, Lille Vega AARHUS 20:00 Viggo Sommer & His Backhowlers, Musikhuset Aarhus 21:00 Baal, VoxHall 21:00 Manfred Mann’s Earth Band, Train ODENSE 20:00 Ibrahim Electric, Dexter 21:00 Hatesphere, Posten AALBORG 20:00 Bryan Adams Tribute, Skråen CHAR LOTTENLU ND 19:00 Outlandish, Skovshoved Hotel ESBJERG 21:00 Bikstok, Tobakken FR EDERIKSHAV N 20:00 Rasmus Seebach, Arena Nord GR EVE 20:00 Lisa Nilsson, Portalen HELSINGØR 18:00 Scandinavian Pink Floyd Project, Kulturværftet HORSENS 20:00 Johnny Logan, Horsens Ny Teater IK AST 21:00 Sannes Bedste, Bakkehuset NÆSTVED 20:00 Catbird Trio, Ny Ridehus 21:30 Dúné, Vershuset SILK EBORG 20:00 Stine Bramsen 2016, Jysk Musikteater SLAGELSE 20:00 The White Album, Badeanstalten SØNDER BORG 20:00 The Great Malarkey, Sønderborghus VILDSU ND 20:00 Kesi, Broen LØR DAG DEN 6/2 KØBENHAV N 20:30 Getz/Gilberto, The Standard Jazz Club 21:00 Bdr. Olsen Intimkoncert, Amager Bio 21:00 Nikolaj Hess Trio Feat.

Jesper Lundgaard Vinterjazz 2016, Bartof Station 21:00 Paul Banks - Vinterjazz 2016, Bartof Café 21:00 The Great MalarkeyLille Vega 22:00 The Vintage Caravan, Beta AARHUS 21:00 Jeremih, Train FEBRUAR 2016

ODENSE 20:00 Kristin Korb, Dexter 21:00 Baal, Posten AALBORG 20:00 Soulfunction, Skråen ESBJERG 21:00 The Lone Bellow, Tobakken FR EDERICIA 21:00 Laugesen All Stars, Det Bruunske Pakhus HER NING 21:00 Hatesphere, Fermaten HJØR RING 19:30 Niels Hausgaard, Vendelbohus HØRSHOLM 20:00 Lisa Nilsson, Trommen KOLDING 21:00 Patrick Dorgan, Godset KØGE 20:00 Freddy & the Phantoms, Teaterbygningen R ANDERS 19:00 Midwinter Meltdown, Café Von Hatten 20:00 Rasmus Walter, Værket RINGE 21:00 Brd. Damp, Foderstoffen ROSKILDE 19:30 Dallahan, Gimle SK ANDER BORG 20:00 Esben Langkniv & Henrik Skriver, Walthers Musikcafé SØNDER BORG 20:00 Lukas Graham + Scarlett Pleasure, Broager Sparekasse Skansen 20:00 Mikael Simpson, Sønderborghus VEJLE 20:00 Rasmus Seebach, Spektrum SØNDAG DEN 7/2 KØBENHAV N 14:00 Sissel Vera Pettersen & Nikolaj Hess - Vinterjazz 2016, Bartof Station 20:00 Jeremih, Store Vega 20:00 Massive Attack, Tap1 20:00 Tortoise, Lille Vega 20:30 Getz/Gilberto, The Standard Jazz Club HILLERØD 16:00 Sinne Eeg, Støberihallen HJØR RING 19:30 Niels Hausgaard, Vendelbohus STRUER 20:00 Stine Bramsen, Folkets Hus SØNDER BORG 15:00 Morten Haugshøj Kvartet, Sønderborghus MANDAG DEN 8/2 KØBENHAV N 20:00 Piano Night V/ Esben Just M. Sigurd Barrett, Nikolaj Hess & TBA, Bartof Station AARHUS 20:00 Jakob Bro/thomas Morgan/joey Baron, Atlas KOLDING 20:00 Guy Forsyth, Godset TIRSDAG DEN 9/2 KØBENHAV N 20:00 Lindi Ortega, Ideal Bar 20:00 The Residents, Amager Bio

Find billetter, læs liveanmeldelser, planlæg fremtidige koncerter og søg på Danmarks største koncertsøgemaskine på GAFFA.DK/LIVE

20:30 Getz/Gilberto, The Standard Jazz Club 21:00 Novella, Musikcaféen AARHUS 19:30 Aarhus Jazz Orchestra, Atlas ISHØJ 20:00 The Deepers, Ishøj Kultur Cafe ONSDAG DEN 10/2 KØBENHAV N 20:30 Getz/Gilberto, The Standard Jazz Club AARHUS 20:00 Kjærgaard/ Westergaard/Lovens, Atlas 20:00 Sofia Karlsson, Musikhuset Aarhus ODENSE 20:00 Spidergawd, Posten FR EDERIKSHAV N 20:00 Blicher Hemmer Gadd, Det Musiske Hus KOLDING 20:00 Offpiste Gurus, Godset SLAGELSE 19:30 Aarhus Jazz Orchestra, Slagelse Musikhus TORSDAG DEN 11/2 KØBENHAV N 20:00 Baal, Amager Bio 20:00 Cæcilie Norby & Lars Danielson, Jazzhus Montmartre 20:30 Getz/Gilberto, The Standard Jazz Club 20:30 Shearwater, Loppen, Christiania AARHUS 20:00 Erik Hassle, Train 20:00 Lisa Nilsson, Musikhuset Aarhus ODENSE 20:00 Lillian Boutté & Burich-l´Etienne N.o.

Ensemble, Dexter AALBORG 20:00 Dúné, Skråen ESBJERG 20:00 Patrick Dorgan, Tobakken FR EDERICIA 20:00 Anders Blichfeldt, Det Bruunske Pakhus GR EVE 20:00 Stine Bramsen, Portalen SK ANDER BORG 20:00 JazzKamikaze, Walthers Musikcafé SLAGELSE 20:00 Henning Stærk Akustisk, Slagelse Musikhus, Badeanstalten SORØ 20:00 Rasmus Walter, Kulturcafe Ludvig STØVRING 20:00 Sofia Karlsson Trio, STUBhuset

FR EDAG DEN 12/2 KØBENHAV N 20:00 Cæcilie Norby & Lars Danielson, Jazzhus Montmartre 20:30 Getz/Gilberto, The Standard Jazz Club 21:00 Christina Von Bülow Trio - Vinterjazz 2016, Bartof Station 21:00 Erik Hassle, Pumpehuset AARHUS 21:00 JazzKamikaze, Atlas AALBORG 20:00 Lisa Nilsson, Musikkens Hus ALBERTSLU ND 21:00 Hatesphere, Forbrændingen ESBJERG 20:00 Rasmus Seebach, Blue Water Dokken FANØ 20:00 Lis Sørensen, Realen GR EVE 20:00 Dúné, Portalen HER NING 20:00 Stine Bramsen, MCH Herning Kongrescenter 21:00 Baal, Fermaten HORSENS 20:00 Melodi Grand Prix 2016 - Generalprøve, Forum Horsens KOLDING 21:00 Bikstok, Godset KØGE 19:30 Niels Hausgaard, Teaterbygningen RØDOVR E 20:00 Souvenirs, Kulturhuset Viften SLAGELSE 20:00 Mathilde Falch M/ band, Badeanstalten STRUER 20:00 Electric Light Orchestra

by Phil Bates & Band, Folkets Hus SVENDBORG 20:00 M.c. Hansen, Borgerforeningen Kulturhus SØNDER BORG 21:00 Patrick Dorgan, Sønderborghus VEJLE 20:00 Queen Machine, Vejle Musikteater VÆR LØSE 20:00 Henning Stærk, Galaksen LØR DAG DEN 13/2 KØBENHAV N 20:00 Cæcilie Norby & Lars Danielson, Jazzhus Montmartre 20:00 Dr Big Bandet Og Ola Onabule, DR Koncerthuset 20:00 Joshua Radin, Bremen Teater

20:30 Getz/Gilberto, The Standard Jazz Club 21:00 All My Exes Vinterjazz 2016, Bartof Café 21:00 Esben Just Trio, Bartof Station 21:00 Kodaline, Amager Bio 21:00 Mathilde Falch, DR Koncerthuset 21:00 Ryley Walker Trio, Jazzhouse AALBORG 20:00 Baal, Skråen 20:00 Stine Bramsen, Musikkens Hus FR EDERICIA 21:00 Guy Forsyth, Det Bruunske Pakhus GR EVE 20:00 Dougie Maclean, Portalen HANDEWITT 19:30 Tradish, Hanved Danske Skole HER NING 21:00 Patrick Dorgan, Fermaten HOLSTEBRO 21:00 Queen Machine, Black Box HORSENS 20:00 Melodi Grand Prix 2016, Forum Horsens K NEBEL 20:00 Back to the Roots, Fuglsøcentret Hotel KØGE 20:00 Marie Carmen Koppel M. Band, Teaterbygningen NÆSTVED 20:00 Mac-k & Company, Gl. Ridehus RØDOVR E 19:30 Niels Hausgaard, Kulturhuset Viften SILK EBORG 20:00 Rasmus Seebach 2016, Jysk Arena 21:00 Dune, Rampelys VIBORG 20:00 Electric Light Orchestra, Tinghallen, Viborg SØNDAG DEN 14/2 KØBENHAV N 15:00 Malene Mortensen & Paul Hinz - Vinterjazz 2016, Bartof Station 20:00 Girls Names, Musikcaféen, Huset 20:00 Lanterns On The Lake, Ideal Bar 20:30 Getz/Gilberto, The Standard Jazz Club 21:00 Anderson .Paak and the Free Nationals, Pumpehuset, Store Sal 21:00 Lemaitre, Lille Vega AARHUS 20:00 Joshua Radin, Atlas

SK AGEN 17:00 Stine Bramsen M/band, Skagen Kirke SVENDBORG 15:00 DR Big Band, Borgerforeningen SØNDER BORG 15:00 JazzKamikaze, Sønderborghus MANDAG DEN 15/2 KØBENHAV N 20:00 Blitzen Trapper, Pumpehuset AARHUS 20:00 Sinne Eeg Group, Atlas VIBORG 20:00 Nana Mouskouri, Tinghallen, Viborg TIRSDAG DEN 16/2 KØBENHAV N 18:00 Album Release Nancy Harms, The Standard Jazz Club 20:00 Wolf Alice, Vega 20:30 The Doky Bothers With Alvin Queen, The Standard Jazz Club AARHUS 20:00 Blitzen Trapper, Atlas BALLERUP 19:30 Tradish, Baltoppen ESBJERG 20:00 Guy Forsyth, Tobakken FR EDERIKSHAV N 19:30 Dr Big Bandet Vinterjazz 2016, Det Musiske Hus ISHØJ 20:00 Halberg & Friends, Ishøj Kultur Cafe ONSDAG DEN 17/2 KØBENHAV N 20:00 The Tomasz Stanko Experience, Jazzhouse 20:30 The Doky Bothers With Alvin Queen, The Standard Jazz Club ODENSE 20:00 JazzKamikaze, Dexter ESBJERG 19:30 Niels Hausgaard, Tobakken KØBENHAV N 21:00 Cphphil, Konservatoriets Koncertsal SK AGEN 20:00 Sinne Eeg Group, Kulturhus Kappelborg TORSDAG DEN 18/2 KØBENHAV N 20:00 Arnold Dreyblatt & the Orchestra of Excited Strings (Us/de/uk), Jazzhouse 20:00 Rodney Green Quartet Feat: Warren Wolf, Jazzhus Montmartre 21:00 Cphphil, Konservatoriets Koncertsal

Min favoritkoncert:

TROELS ABRAHAMSEN (Veto, Exec) – Jeg er faktisk ikke den store koncertgænger, men jeg har dog været til mange af slagsen gennem årene. En af de bedste var med Jomi Massage i Odense, hvor hun var blevet totalt fejlbooket til et eller andet elektroarrangement. Det var en virkelig god koncert, hvor hun sad ned og spillede sig igennem sine fantastiske sange. Højdepunktet var, da hun kastede en sko i hovedet på to piger, der bare ikke ville holde deres kæft nede foran.

Billede: Sofie Amalie Klougart

LIVE 20:30 The Doky Bothers With Alvin Queen, The Standard Jazz Club 21:00 Cancer Bats, BETA AARHUS 21:00 Bixiga 70, Atlas ODENSE 20:00 The Tomasz Stanko Experience, Dexter BALLERUP 20:00 Orphan Colours, Baltoppen ESBJERG 19:30 Niels Hausgaard, Tobakken FR EDERICIA 20:00 Sekou Kouyate, Det Bruunske Pakhus KOLDING 20:00 Hudna, Godset ROSKILDE 20:00 Patrick Dorgan, Gimle SK ANDER BORG 20:00 Michael Simpson solo, Walthers Musikcafé VOR DINGBORG 20:00 Baal, Stars

FR EDAG DEN 19/2 KØBENHAV N 20:00 Rasmus Seebach, Falconer Salen 20:00 Rodney Green Quartet Feat: Warren Wolf, Jazzhus Montmartre 20:30 The Doky Bothers, The Standard Jazz Club 21:00 Fire!, Jazzhouse 21:00 Half Moon Run, Vega 21:00 J.tex & the Volunteers Vinterjazz 2016, Bartof Station 21:00 Lee Ritenour, Amager Bio 22:00 Hatesphere, Beta 22:30 Electricity - Hudson Mohawke, Av Av Av & Benji B, DR Koncerthuset ODENSE 20:00 Harpin´Wolf & the Black Sheep, Dexter 21:00 Dúné, Posten AALBORG 20:00 Blt, Skråen

21:00 Marie Carmen Koppel M Band, Kulturhuset Islands Brygge KØBENHAV N 21:00 Cphphil, Konservatoriets Koncertsal GR EVE 20:00 Erann DD, Portalen HOLSTEBRO 19:30 Holstebro Fight Night, Black Box KOLDING 21:00 Julie Maria, Godset KØGE 20:00 Peter Viskinde, Teaterbygningen RINGKØBING 20:00 Mikael Simpson, Generator RINGSTED 20:00 Queen Machine, Ringsted Kongrescenter ROSKILDE 21:00 Baal, Gimle SKIVE 16:00 Rosa & Rødderne, Kulturcenter Limfjord

FØR KONCERTEN

Broken Twin

SPILLER MED SYMFONIORKESTRET COPENHAGEN PHIL 18. FEBRUAR I KONSERVATORIETS KONCERTSAL I KØBENHAVN ORD: OLE ROSENSTAND SVIDT BILLEDE: MORTEN RYGAARD

Hvordan er det gået i øvelokalet?

– Det er gået godt, og vi er stadig i gang. Jeg arbejder med tre forskellige komponister, Aya Yoshida, Nick Martin og Esben Nordborg Møller, som hjælper med at omarrangere sangene fra pladen. De er alle virkelig dygtige på hver deres måde, og det har været fedt at få deres inputs og sammen forsøge at finde en ny vej ind til sangenes kerne.

Hvad kan vi forvente af koncerten?

– Det er som om, sangene har fået nyt tøj på, og det synes jeg egentlig klæder dem.

Så jeg håber, at publikum får en ny og intens oplevelse af musikken. Og så plejer vi jo at være en lille gruppe mennesker på scenen, så det bliver selvfølgelig noget andet med stort orkester og dirigent.

58

W W W. G A F F A . D K

Hvad gør du, lige inden du går på scenen?

– Jeg plejer at sørge for at være lidt alene, og så plejer jeg at mødes med dem, jeg skal på scenen med. Så vi kan samle os sammen.

Måske skal jeg have en lille sjus inden. Det er godt for stemmen.

Hvad står der på din forplejningsliste?

– Vin, øl, vand, nødder og den slags…

Egentlig ikke noget ekstraordinært. Men måske der skal whisky på listen, så jeg kan få den der sjus.

Hvad hører du i turbussen?

– Jeg lytter en del til Townes Van Zandt for tiden. Og Tom Waits’ gamle plader. Og Benjamin Smoke…. Og så en del David Bowie lige nu. Det er kun på sin plads.

VEJLE 21:00 Bikstok, Bygningen LØR DAG DEN 20/2 KØBENHAV N 20:00 Rasmus Seebach, Falconer Salen 20:00 Rodney Green Quartet, Jazzhus Montmartre 20:30 The Doky Bothers With Alvin Queen, The Standard Jazz Club 21:00 Carsten Dahl Trio, Amager Bio 21:00 Dorado & Amati Schmitt Qiuntette, Bartof Station 21:00 Electricity, DR Koncerthuset 21:00 Jay Prince, Ideal Bar 21:00 Troels Jensen & Paul Banks, Bartof Café 22:00 Basement + Tigers Jaw, Amager Bio AARHUS 21:00 Fire!, Atlas 21:00 Lee Ritenour & Friends, Train ODENSE 20:00 Eliel Lazo & the Cuban Funk Machine, Dexter 21:00 Svartsot, Posten AALBORG 20:00 Erann DD, Skråen HELSINGØR 21:00 Queen Machine, Kulturværftet HER NING 21:00 Superloader, Fermaten HOLBÆK 21:00 Patrick Dorgan, Musikhus Elværket HORSENS 20:00 MGP 16, Forum KØGE 21:00 Bikstok, Tapperiet NÆSTVED 21:30 Marie Carmen Koppel, Vershuset SK ANDER BORG 20:00 Hudna, Walthers Musikcafé SØNDER BORG 21:00 Hatesphere, Sønderborghus VEJLE 21:00 Baal, Bygningen SØNDAG DEN 21/2 KØBENHAV N 15:00 A Very Bigband V/ Ole Koch Hansen, Bartof Station 15:00 Miriam Mandipira & Troels Jensen Vinterjazz 2016, Bartof Café 20:00 Seinabo Sey, Lille Vega 20:30 The Doky Bothers With Alvin Queen, The Standard Jazz Club MANDAG DEN 22/2 KØBENHAV N 20:00 King Gizzard & the Lizard Wizard, Pumpehuset AARHUS 20:00 Nico & Vinz, Train TIRSDAG DEN 23/2 KØBENHAV N 20:00 Nico & Vinz, Pumpehuset 20:30 The Doky Bothers With Alvin Queen, The Standard Jazz Club

AARHUS 20:00 Black Stone Cherry, Train 20:00 Gregorian, Musikhuset Aarhus ONSDAG DEN 24/2 KØBENHAV N 20:00 Paolo Russo & Ensemble Midtvest, Jazzhus Montmartre 20:30 The Doky Bothers With Alvin Queen, The Standard Jazz Club 20:30 Zu, Loppen, Christiania AARHUS 20:00 Udo Dirkschneider, Train KOLDING 20:00 Mathias Heise Quadrillion, Godset NÆSTVED 20:00 Manran, Ny Ridehus TORSDAG DEN 25/2 KØBENHAV N 20:00 Dr. Lonnie Smith Organ Trio, Jazzhus Montmartre 20:30 The Doky Bothers With Alvin Queen, The Standard Jazz Club 21:00 Peach & the Almost Blues Band Feat. Ken Stange, Bartof Café 21:00 Rêve BohèMe - Django Goes North - Swing/ jazz - Vinterjazz 2016, Bartof Station 21:00 Youth Lagoon, Pumpehuset AARHUS 20:00 KrebsFalch, Musikhuset Aarhus 21:00 Virgin Suicide, Atlas ODENSE 20:00 Lis Sørensen, Magasinet AALBORG 20:00 Niels Skousen Med Band, Skråen 21:00 Karen Mukupa, Kulturhuset Islands Brygge BR ANDE 20:00 Rasmus Walter, RemisenBrande ESBJERG 20:00 The Greatest Love of All, Musikhuset Esbjerg, Koncertsal HER NING 20:00 Anders Blichfeldt Solo, Fermaten HOLSTEBRO 19:30 Hvor Kom Den Fra?, Knudsens IK AST 20:00 Søs Fenger, Bakkehuset KOLDING 21:00 Everybodys Talking, Godset KONGENS LY NGBY 21:00 Förtress, Templet, Lyngby ROSKILDE 19:30 MàNran, Gimle RØDOVR E 20:00 Lars Lilholt, Kulturhuset Viften SK ANDER BORG 20:00 Line Bøgh, Walthers Musikcafé STRUER 20:00 Dorthe Gerlach Akustisk, Folkets Hus, Struer SØNDER BORG 21:00 Dúné, Sønderborghus

FR EDAG DEN 26/2 KØBENHAV N 20:00 Dr. Lonnie Smith Organ Trio, Jazzhus Montmartre 20:30 The Doky Bothers With Alvin Queen, The Standard Jazz Club 21:00 Cage The Elephant, Lille Vega 21:00 Grimes, Vega 21:00 Jens Søndergaard/ henrik Boldberg Kvintet, Bartof Station 21:00 The Front Bottoms, Pumpehuset, Store Sal AARHUS 20:00 Everybody’s Talking, Musikhuset Aarhus 20:00 I Am Bones, Radar ODENSE 20:00 Trouble Cats, Dexter AALBORG 20:00 Mojo Makers, Skråen FR EDERICIA 21:00 Ole Frimer Band, Det Bruunske Pakhus HELSINGØR 20:00 S!vas, Toldkammeret HER NING 21:00 MàNran, Fermaten HOLBÆK 21:00 Bikstok, Musikhus Elværket ROSKILDE 21:00 Hatesphere, Gimle SILK EBORG 21:00 Rasmus Walter Akustisk, Kedelhuset SKIVE 21:00 Dúné, Skive Theater SORØ 20:00 Dorthe Gerlach, Kulturcafe Ludvig SØNDER BORG 21:00 Förtress + I´ll Be Damned, Sønderborghus LØR DAG DEN 27/2 KØBENHAV N 20:00 Dr. Lonnie Smith Organ Trio, Jazzhus Montmartre 20:30 The Doky Bothers With Alvin Queen, The Standard Jazz Club 21:00 Bikstok, Store Vega 21:00 Frank Zappa Live Event, Amager Bio 21:00 Halsey, DR Koncerthuset 21:00 Nikolaj Hess Kvartet Vinterjazz 2015, Bartof Station AARHUS 20:00 Rasmus Seebach, Ceres Arena 20:00 The Whitney Houston Show, Musikhuset Aarhus ODENSE 21:00 Förtress + I´Ll Be Damned, Posten ESBJERG 21:00 Dune, Tobakken HER LEV 21:00 Anne Dorte Og Maria Fra Tøsedrengene, Klauzdal HILLERØD 20:00 Basix, Støberihallen HOLSTEBRO 20:00 Rasmus Walter, Black Box FEBRUAR 2016

KOLDING 21:00 Marie Carmen Koppel & Band, Godset KONGENS LY NGBY 21:00 Hatesphere + Support, Templet, Lyngby RINGE 21:00 Dorthe Gerlach, Foderstoffen RINGSTED 20:00 KrebsFalch, Ringsted Kongrescenter RØN NE 21:00 Patrick Dorgan, Musikhuzet i Rønne SK ANDER BORG 20:00 Virgin Suicide, Walthers Musikcafé SKIVE 21:00 Tamra Rosanes & Rockabilly Heart, Skive Theater SLAGELSE 21:00 S!vas, Slagelse Musikhus STØVRING 20:00 Lars Lilholt, STUBhuset VEJLE 20:00 Everybodys Talking, Vejle Musikteater 21:00 Hverdagens Helte, Bygningen VOR DINGBORG 21:00 Mikael Simpson, SMALLStars SØNDAG DEN 28/2 KØBENHAV N 11:00 Mgp Galla 2016, DR Koncerthuset 15:00 Nikolaj Hess & Marc Mommaas - Vinterjazz 2016, Bartof Station 20:00 Junior Boys, Vega 20:00 KrebsFalch, DR Koncerthuset 20:30 The Doky Bothers With Alvin Queen, The Standard Jazz Club ALBERTSLU ND 15:30 Vinterjazz: Jakob Bro, Forbrændingen RINGSTED 20:00 The Whitney Houston Show, Ringsted Kongrescenter SILK EBORG 14:00 Bourbon Street Jazzband, Kedelhuset MANDAG DEN 29/2 KØBENHAV N 20:00 Hozier, Falconer Salen

IK AST 20:00 Dorthe Gerlach, Bakkehuset ISHØJ 20:00 Stig Møller Trio, Ishøj Kultur Cafe KONGENS LY NGBY 21:00 Annika Aakjær, Templet, Lyngby KØGE 20:00 Thomas Buttenschøn, Teaterbygningen ROSKILDE 19:30 Niels Hausgaard, Roskilde Kongrescenter Hal A TORSDAG DEN 3/3 KØBENHAV N 20:00 Annika Aakjær, Vega 20:00 Niels Skousen, Amager Bio 20:00 The Prettiots, Ideal Bar 20:30 Von Du, Loppen, Christiania AARHUS 21:00 I’ll Be Damned, Atlas ODENSE 20:00 Sinne Eeg & Thomas Fonnesbæk, Fredens Kirke GR EVE 20:00 Patrick Dorgan, Portalen HADERSLEV 20:00 Runrig, Haderslev Idrætscenter HELSINGØR 20:00 Saybia, Kulturværftet NÆSTVED 20:00 Poul Krebs Og Michael Falch, Ny Ridehus ROSKILDE 20:00 Rasmus Seebach, Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena RØDOVR E 20:30 Laugesen, Kulturhuset Viften STØVRING 20:00 Rasmus Walter, STUBhuset SØNDER BORG 20:00 Shaka Loveless, Sønderborghus VEJLE 20:00 Dickow & Brandt Alene Sammen Igen, Vejle Musikteater VOR DINGBORG 20:00 Anders Blichfeldt, Stars

TIRSDAG DEN 1/3 KØBENHAV N 21:00 Lilly Wood And The Prick, Vega AARHUS 20:00 Money, Atlas GR EVE 20:00 Runrig, Portalen TAR M 20:00 Lars Lilholt, Vostrup Musikhus ONSDAG DEN 2/3 KØBENHAV N 20:00 Ezra Furman, Jazzhouse 20:00 Oh Wonder, DR Koncerthuset 21:00 Patrick Dorgan, Store Vega AALBORG 20:00 Art Garfunkel, Musikkens Hus FEBRUAR 2016

HVORDAN VAR DET?

Slipknot BLUE WATER DOKKEN, ESBJERG 21.01.16 ORD: ALEXANDER HEMSTEDT BILLEDER: ANJA ANKERSTJERNE

Peter Jacobsen

Christopher Dam

Johnny Jakobsen

Josefine Jørgensen

54 år, direktør

29 år, gymnasielærer, Esbjerg

39 år, it-programmør, Ølgod

20 år under uddannelse som web-integrator, Kjellerup

Hvad synes du om koncerten?

– Jeg synes, at det var interessant.

Hvad synes du om koncerten?

– Død og helvede! Pisse fedt!

Hvad synes du om koncerten?

– Det var rigtig godt.

Hvad var højdepunktet?

– Jeg vil sige, at højdepunktet har nok været den dejlige klovn (percussionist Chris Fehn, red.) fra helvedes nordlige kreds, der begyndte at slå med et metalbat på en skraldespand. Fantastisk!

Hvad var højdepunktet?

– Det var, da jeg nåede op foran til Psychosocial.

Hvad var bundskraberen?

– Jeg synes jeg ikke, der var nogen.

Hvad synes du om Blue Water Dokken som spillested?

– Ud over lidt rod, som vi havde med billetterne, så er det ganske udmærket.

Hvad var højdepunktet?

– Højdepunkterne er de mere melodiøse dele af deres musik.

Hvad var bundskraberen?

– Det synes jeg ikke, der var. Jeg synes, at det var som forventet.

GAFFA.DK/LIVE Viser arrangementer, som er i salg på Billetlugen, BilletNet og Billetten eller er oprettet hos Dansk Live.

Deadline for oprettelse i ovennævnte systemer er den 15. i måneden før udgivelse.

GAFFA forbeholder sig ret til at udelade arrangementer i tilfælde af pladsmangel.

Hvad synes du om Blue Water Dokken som spillested?

– Jeg synes, at det er et udmærket sted, og det er let at komme ind og ud. Det fungerer fint.

Hvad synes du om Blue Water Dokken som spillested?

– Blue Water Dokken går lige ind i genren: råt, rustikt og primitivt på den fede måde.

Hvad var bundskraberen?

– Jeg savnede en sang, de spillede live, men sådan er det.

Hvad synes du om koncerten?

– Det var pissefedt. Det var min første koncert med Slipknot.

Derfor var jeg meget spændt, og det gik over alle forventninger.

Hvad var højdepunktet?

– Højdepunktet var, at de spillede mange sange fra Iowa-albummet, da det er mit yndlingsalbum med dem.

Hvad var bundskraberen?

– Det var overhovedet ikke nogen.

Hvad synes du om Blue Water Dokken som spillested?

– Det var fedt, god lyd og en god oplevelse.

W W W. G A F F A . D K 59

VIFTEN SOUVENIRS 12/2 MORTEN REMAR 19/2 LAUGESEN ALL STARS 3/3 AC/DC JAM 4/3

FEBRUAR Fredag 05/02 kl. 21.00

RED WARSZAWA

QUEEN MACHINE 20/2 S!VAS 26/2

SAYBIA 3/3 MADS LANGER 23/4 CHRISTOPHER 28/4 PHILIP GLASS 20/5

& THE PHILIP GLASS (US) ENSEMBLE / CLICK FESTIVAL

Fredag 12/02 kl. 21.00

UNG JAZZ 2016

— KVARTFINALE To talentfulde unge Jazzbands dyster om en plads i semifinalen.

Gratis entré

AFSKEDSKONCERT! Support: DAD JAM - GODS FAVOURITE

Lørdag 20/02 kl. 21.00

BIKSTOK

Blæs Bukki, Eagger og Pharfar er tilbage med sprængfarlig energi og et snorlige backingband.

Forsalg: 250,- + gebyr / Entré: 290,-

FJÆSTAD 9/3

Onsdag 24/02 kl. 16.00

EGET VÆRELSE

Jazzgruppe bestående af fire talentfulde kvinder. Koncerten afholdes i anledning af “Jazzcamp for piger”-projektet, der sætter fokus på piger og kvinder i Jazzmusikken.

Forsalg: 50,- / Entré: 70,-

GILBY CLARKE US - 11/3 formerly of

Guns N’ Roses

Lørdag 27/02 kl. 21.00

OSGOOD / BRO

LET TER

To absolutte sværvægtere i dansk jazz tromler denne lørdag sammen på Tapperiet til et helt særligt duo-møde!

Forsalg: 100,- / Entré: 120,Ungdomsbillet: 50,- (kun forsalg)

BIL

KONCERT PÅ HAVNEFRONTEN

feat.

Dan Hemmer Margrete Grarup

FÅ

STING 4/8

De fire stjerner fra Nordvest folder sig ud i groteske dansescener til vild vridende polsk punk.

Forsalg: 110,- / Entré: 130,-

Og meget mere ..!

WWW.TAPPERIET.NU Helsingør

Søndre Badevej 1, 4600 Køge

Logo - bruges til store annoncer, flyers mm

SHAKA LOVELESS 12/3 RED WARSZAWA 1/4 LED ZEPPELIN JAM 8/4 UDE AF KONTROL 9/4 POUL HALBERG & FRIENDS 16/4 ØSTKYST HUSTLERS 2/4 Releasekoncert

FULD AF LØGN 1996-2016 TOUR

Torsdag 18/2 20:00

STEEN DUO JØRGENSEN 14/4 CITYBOIS 22/4

ORPHAN COLOURS (UK) Ex-Ahab - Londonband, der rimer på rocking Tom Petty og Ryan Adams alt-country til folk som Bon Iver og Beck

----------------------------------------------------------------31/3 8/4 21/4 10/5

DREAMERS’ CIRCUS THE MINDS OF 99 BRIGHT SPARKS (UK) + NORTHERN ASSEMBLY (FO/UK/DK) COAST (UK)

-----------------------------------------------------------------

SANNE 7/5 SALOMONSEN MAGTENS 20/5 KORRIDORER

BALTOPPENLIVE.DK BALLERUP 5 min fra S-toget

– Skræddersyede nyheder til dig gaffa.dk/follow

FORSALG: AMAGERBIO.DK ØRESUNDSVEJ 6, 2300 KØBENHAVN S

LARS LILHOLT • 25/2 UDSOLGT SEBASTIAN • 25/2 UDSOLGT MADS LANGER • 31/3 UDSOLGT

viften.dk • 3670 4500 Rødovre Rådhusplads

60

W W W. G A F F A . D K

FEBRUAR 2016

PRÆSENTERER

MACLEMORE & RYAN LEWIS

MARIAH CAREY

JAMES MORRISON

10. MARTS - FORUM

29. MARTS - FORUM

14. APRIL - STORE VEGA

JACK & JACK

JANET JACKSON

JOSH GROBAN

30. APRIL - FORUM

8. MAJ - FALCONER SALEN

G-EASY

5 SECONDS OF SUMMER

MUSE

17. APRIL - DR KONCERTHUSET, STUDIE 1

8. MAJ - STORE VEGA

JYSKE BANK BOXEN 28. MAJ + FORUM 29. MAJ

IRON MAIDEN

ELTON JOHN & HIS BAND

21. JUNI - JYSKE BANK BOXEN FEBRUAR 2016

SE FLERE KONCERTER OG KØB BILLETTER:

4. JULI - MINDEPARKEN

9. JUNI (8. JUNI UDSOLGT) - FORUM

RIHANNA

+ SPECIAL GUESTS THE WEEKND & BIG SEAN

6. JULI - REFSHALEØEN W W W. G A F F A . D K 61

LIVE KONCERTER Det Dystre Skæg onsdag 10. feb kl. 20.00

Ester Brohus

SERRIDSLEVVEJ 2 2100 KØBENHAVN Ø TLF 35 42 83 62 WWW.KRUDTTONDEN.DK

JORGE CORDERO & LOS GRAN DANESES

VINTERJAZZ FRE 5 FEB KL 21.00

Halfdanskerne Nyt show 18. februar kl. 20 pris: 100 kr

Min Mormors Gebis lørdag 13. feb kl. 14.00

Marie Carmen Koppel torsdag 25. feb kl. 20.00

Shotgun Revolution torsdag 3. mar kl. 21.00

MGK with Friends fredag 4. mar kl. 20.30

RAAM Jam 2016 lørdag 5. mar kl. 20.00

Torsdags Jam torsdag 10. mar kl. 20.00

www.paletten.dk 8800 Viborg

The Deepers Fed Bluesaften 9. februar kl. 20 pris: 125 kr.

Guy Forsyth fredag 12. feb kl. 21.00 lørdag 13. feb kl. 21.00

Ishøj Kultur Café

ENTRÉ 90 KR

torsdag 11. feb kl. 20.00

JazzKamikaze

KULTURHUSET

SIDSEL STORM

VINTERJAZZ LØR 6 FEB KL 20.00 ENTRÉ 90 KR

VIVA PLAYS HUGO LATINO!

VINTERJAZZ LØR 13 FEB KL 21.00 ENTRÉ 90 KR

CLUB KLONDYKE

MAN 15 FEB KL 20.00 ENTRÉ 150 KR

SWING CATS

ØSTERBRO JAZZKLUB LØR 20 FEB KL 20.00

ENTRÉ 90 KR / MEDL 50 KR

SUNDAY NIGHT

ENTRE 100 KR. VI GI’R OS SELV 100% SØN 21 FEB KL 20.00 ENTRÉ 100 KR

TWIINS

Halberg & Friends

Alle de største hits

16. februar kl 20 pris: 175 kr.

GET OUT MORE! DANMARKS BEDSTE KONCERTGUIDE GAFFA.DK/LIVE

www.kulturcafe.dk

Ishøj Østergade 28, 43 54 55 11 www.billetlugen.dk facebook.com/kulturcafe.dk

ROCK / COUNTRY LØR 27 FEB KL 21.00 ENTRÉ 80 KR

FØLG GAFFA PÅ DE SOCIALE MEDIER …

GAFFADK

twitter.com/gaffa_dk

facebook.com/gaffadk

k.indd 1

19/11

62

W W W. G A F F A . D K

FEBRUAR 2016

20.

Feb

21.00

4. mAr

19. mAr

AdAm og NoAh Sønderborghus www.sonderborghus.dk

kl. 19.00

4.

JuN

21.00

11. mAr

SøNderborg breAkdowN Sønderborg Slot, Sønderborghus www.facebook.com/ sonderborgbreakdown

19.00

17.

JuN

kl. 20.00

oh lANd Mølleparken www.kulturisyd.dk

12. mAr

20.00

19. mAr

20.00

16.

APr

21.00

22.+23.

Jul kl. 21.30

Zulu Sommerbio Sønderborg Slot www.zulu.tv2.dk

28.

SeP

kl. 19.00

5.

Aug liNdA P. Sønderborg Teater www.sonderborghus.dk

13. okT

21.30

hATeSPhere Sønderborghus www.sonderborghus.dk S!VAS Sønderborghus www.sonderborghus.dk ChriSTiAN FuhleNdorFF Sønderborghus www.sonderborghus.dk Copenhagen drummers Sønderborg Teater www.sonderborgteaterforening.dk uFFe holm Sønderborg Teater www.uffeholm.dk JACob belleNS Sønderborghus www.sonderborghus.dk STellA PolAriS Sønderborg Slot www.stella-polaris.dk miCk øgeNdAhl Alsion www.kulturisyd.dk

Kig indenfor i Sønderborg UngdomScafe www.facebook.com/ sdb.ungdomscafe

FEBRUAR 2016

W W W. G A F F A . D K 63

FEB/MAR

PORTALEN

05 FEB

GREVE TEATER- & MUSIKHUS 12. FEBRUAR

07

ALICE SINGS

10 FEB

DJANGO JAM

12 FEB

OFFPISTE GURUS

FEB

13 FEB

LIVE FOYN FRIIS

20 FEB

FATMA ZIDAN

26 FEB

IN TREATMENT

03 MAR

MICHAEL SIMPSON SOLO

04 MAR

DÚNÉ

MATHILDE & MICHAEL FALCH

18. FEBRUAR

– Skræddersyede nyheder til dig gaffa.dk/follow

DET STORE SKUFFEJERN 11. MARTS

NIKKI HILL (US) PATRICK DORGAN 4. MARTS

SAYBIA 12. MARTS

BO KASPERS ORKESTER (S)

BLAAVINYL.DK:

KRISTIAN MARSTAL + ULVETIMEN

18. MARTS

SHAKA LOVELESS

FORSALG: kulturstationen.kk.dk

i Aalborg

3. MARTS

9. APRIL

MATHILDE FALCH 23. APRIL

ANKERSTJERNE 5. MAJ

MADS LANGER KØB BILLETTEN PÅ PORTALEN.DK

12/02

LISA NILSSON 13/02

STINE BRAMSEN 02/03

ART GARFUNKEL 03/03

ANGELA GHEORGHIU 05/03

DICKOW & BRANDT 16/03

BJØRN EIDSVÅG

K O N C E R T

18/03

Hymns from Nineveh 8. APR K O N C E R T

Mads Langer

MIKAEL SIMPSON

21. APR

03/04

K O N C E R T

K O N C E R T

Dicte & the Diamonds

Riel/ Pasborg Feat. Annisette og

25. FEB

Niclas Knudsen 3. APR

CHRIS CORNELL 09/04

HYMNS FROM NINEVEH 13/04

DREAMERS’ CIRCUS Mathilde Falch 10. MAR

Albert Hammond 12. MAR

musikhusetaarhus.dk 64

W W W. G A F F A . D K

Sanne Salomonsen 27. APRIL

Thomas Buttenschøn 4. MAJ

22/04

EIVØR WWW.MUSIKKENSHUS.DK FEBRUAR 2016

L I V E N AT I O N , D R K O N C E R T H U S E T & H E I N E K E N P R E S E N T S 2 NIGHTS OF ELECTRONIC MUSIC + VISUALS

F RIDAY

HUDSON MOHAWKE

(UK)

AV AV AV (UK) BENJI B SATURDAY

SQUAREPUSHER

(UK)

ONEOHTRIX POINT NEVER (US) HOLLY HERNDON (US) 2 NIGHTS

1 NIGHT

DK K 465

DK K 325

TICKE TS: DRKONCERTHUSE T.DK

F EBRUARY 19+20-2016

DR KONCERTHUSE T COPENHAGEN FEBRUAR 2016

W W W. G A F F A . D K 65

FINALEN – Ja, det er Ready Or Not med Fugees fra The Scorealbummet.

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?

– Det kan kun blive lidt corny, så det vil jeg undlade at svare på. Hvis jeg nævner et nummer her, kan det aldrig blive frækt igen.

Hvad hører du helst søndag morgen?

– BBC Radio 6 Music. Den hører jeg hver morgen og aften. Det er lidt den, P6 Beat er bygget op som. Folk som Iggy Pop og Guy Garvey har deres egne programmer, og det er vildt cool. Hvis man hører ting på den kanal, kommer det helt sikkert også til Danmark. Sådan er det bare.

Hvilken sang får dig stensikkert på dansegulvet?

– Jeg danser til hvad som helst, hvis det har et fedt beat.

Men for mig handler det mere om, hvem jeg er sammen med, end om, hvilken sang der spiller.

Hvad er den første sang du kan huske?

– Rocazino hørte jeg rigtig meget som barn, og jeg synes egentlig stadig, det er ret smukt på den der melankolske måde. På samme måde som tv-2’s Alt Hvad

“Hvis du stikker mig et instrument, skal jeg nok spille på det.”

Hun Ville Var At Danse. Det var enestående melankolske øjeblikke, der rørte mig meget.

Mette Lindberg

Alder: 32 år Civilstatus: I et forhold Profession: Musiker, sangerinde og sangskriver i The Asteroids Galaxy Tour, aktuel som dommer i X Factor ORD: MICHAEL JOSÉ GONZALEZ

Kommer du fra et hjem med klaver?

– Nej, men jeg kommer fra et hjem med guitar og mundharmonika.

Hvordan lytter du til musik?

– Jeg køber musik gennem iTunes, så jeg lytter til mp3’er.

Hvilke instrumenter spiller du?

– Alle instrumenter, haha! Hvis du stikker mig et instrument, skal jeg nok spille på det.

Hvem er din yndlingskunstner?

– Det er jeg ikke så god til at svare på, for der er så mange, og det varierer fra år til år. Jeg har ikke nogen yndlingskunstner, men lige nu lytter jeg meget til Frank Ocean. Jeg har på fornemmelsen, at vi snart får noget ny musik fra ham.

Hvornår begyndte du at drømme om at blive musiker?

– Min far var meget ude at rejse, da jeg var barn, og engang havde han købt et kassettebånd med Beatles til mig, og første gang jeg hørte dem i et par høretelefoner – deres stemmer og arrangementer – var det en eksplosion af fantasi. Det var helt vildt! Der startede drømmen.

Synger du andre steder end på scenen eller i studiet?

– Nej, det gør jeg ikke.

Hvad betyder musik for dig?

– Musik er en udtryksform, der har en dimension i sig, som fuldender én som menneske. Musikken fuldender mig.

66

W W W. G A F F A . D K

Hvilken slags musik kan du ikke holde ud at lytte til?

– Ja, sådan noget college-cali-punk – Blink 182 og sådan noget. Det får jeg simpelthen dårlige nerver af. Jeg bliver rasende indvendig, haha!

Hvilken sang vil du vælge på karaokebaren?

– Nothing Compares 2 U eller I Will Survive. Helt klassisk og ikke særlig nuanceret.

Hvilken sang forbinder du med din første forelskelse?

Hvilken sang kan få tårerne frem i øjnene på dig?

– If You Go Away i Dusty Springfields version. Jeg sang den til min venindes bryllup i sommer, og under de sidste strofer var jeg helt grådkvalt.

Hvilken musik skal der spilles til din begravelse?

– Noget opløftende. Det er rarere for alle parter, tror jeg, men jeg er ikke kommet så lang i min planlægning der…

Har du været i operaen?

– Jeps, det har jeg et par gange.

Har du været på festival?

– Jeg tror, jeg har været på en million festivaler verden over, haha! Det er lidt det liv, man lever om sommeren, når man er musiker. Før den starter, glæder man sig helt vildt, men der går ikke så længe, før man igen glæder sig til, at den er forbi, så man kan komme tilbage til at spille klubshows.

Hvad har været din bedste koncertoplevelse?

– Det var på min første Roskilde Festival. Det var år 2000, og jeg kom lige fra efterskolen med dreadlocks og det hele. Der så vi Moloko, og det var for vildt – også selvom jeg fik et liggeunderlag med mudder lige i ansigtet.

Hvis du skulle på date med en anden musiker, hvem skulle det så være?

– David Bowie. Det må være frygteligt interessant at sidde der og se ham ind i øjnene (interviewet er lavet før Bowies død, red.).

FEBRUAR 2016

UHØRT

KOM UD MED DIN MUSIK! Vi søger bands og artister, som vil dele deres musik med vores læsere.

Upload dine sange og få muligheden for at blive anmeldt, nå tusindvis af nysgerrige musikelskere og få chancen for at blive opdaget af talentspejdere fra pladebranchen.

START DIN KARRIERE PÅ GAFFA.DK/UHØRT

I SAMARBEJDE MED

Spinnup er en digital distributionstjeneste for nye artister. Via Spinnup får man sin musik distribueret på de største digitale platforme, som Spotify, Apple Music, TIDAL etc, og som artist beholder man alle rettigheder til sin musik og får 100% af alle indtægter. Desuden har SpinnUp et netværk af talentspejdere, som lytter på din musik. Talentspejderne har direkte kontakt til Universal Music, hvilket er en unik chance for at blive opdaget af verdens største musikselskab.