GAFFA november 2015 by GAFFA

NOVEMBER 2015 GRATIS UDGAVE #366

SKANDINAVIENS #1 MUSIKMAGASIN

“LEV I NUET, OG VÆR TIL STEDE”

Rasmus Seebach Fotograferet af Territorium

EL VY, RASKE PENGE, MAJOR LAZER, JAMES BOND TITELSANGE

E G I T G I R T E D G L VÆ M E T S Y S G N I M STREA I dag kan du vælge mellem flere forskellige trådløse hi-fi-systemer,

Hi-Fi Klubben kan tilbyde dig tre forskellige løsninger: Bluesound,

som kan fylde hele dit hjem med alverdens musik, f.eks. fra stream-

HEOS og Sonos. Alle tre giver dig høj kvalitet, integrerede stream-

ingtjenester som Spotify og TIDAL. Du kan få trådløse afspillere til

ingtjenester og lækker app-betjening fra smartphone eller tablet. Men

både små rum og anlægget i stuen. Spørgsmålet er mest, hvor nemt

de er forskellige på detaljerne. Kom ind og oplev dem – så er det

og fleksibelt det skal være. Og hvor meget går du op i lydkvaliteten?

meget nemmere at vælge rigtigt bagefter!

Sonos – det originale

HEOS – innovativ hi-fi-streaming fra DENON

Bluesound – det kompromisløse

Sonos er det originale komplette multirums-streamingsystem til hele familien og hele dit hjem. Alle kan lynhurtigt lære at bruge det, og næsten alle tænkelige streamingtjenester er fuldt integreret. Sonos har et kæmpe udvalg af afspillere, inkl. TV-soundbar og trådløs subwoofer. Kort sagt markedets suverænt mest solgte og gennemprøvede streamingsystem – en nem og særdeles fleksibel løsning.

HEOS er netop kåret til ”Årets multiroom streaming system” af eksperterne i EISA-panelet. HEOS integrerer med en lang række Denon forstærkere/receivere, så du kan få trådløs brugervenlighed på et rigtigt surround- eller hi-fi-anlæg. Med de to nyeste familiemedlemmer – HEOS 1 og HomeCinema soundbaren – har du nu også fået mobile batteri-muligheder og en lækker lydløsning til dit TV.

Bluesound giver dig fremragende hifi-lyd, og du kan spille alt fra højopløst 24-bit til Bluetooth. Den nye generation har fået helt nyt design, og NODE2 / POWERNODE2 har bl.a. også fået hovedtelefonudgang, digital lydindgang og infrarød lærefunktion, så du også kan du også få superlyd på dit TV. Hvis du går op i lydkvalitet, er Bluesound svaret på dine hedeste streamingdrømme.

Priser fra 1.699,-

Priser fra 3.999,-

LYT FØR DU KØBER – OG FÅ 3 ÅRS GARANTI Hi-Fi Klubben er stedet, hvor du finder alle de fede streamingløsninger. Afsted med dig!

FIND VORES 30 BUTIKKER PÅ HIFIKLUBBEN.DK - TLF . 70 80 90 00

INDHOLD Løst 24|SPOT Mød HÔN, Sophie Auster og Danni Toma

30|RASMUS SEEBACH Danmarks ubestridte popkonge er tilbage – selvom han aldrig har været væk

36|EL VY The National-stemme i nye musikalske klæder

40|JAMES BOND-SANGE Læs om hver eneste James Bond-temasang fra det klassiske tema til Dr. No til Sam Smiths bidrag til Spectre

52| RASKE PENGE Sympatiske og skarpe Rasmus Poulsen er ikke som de andre

56|MAJOR LAZER I audiens hos hitmagerne

98|FINALEN Sarah Grünewald

Fast 07|INTRO 69|ANMELDELSER 86|DEMO 88|LIVE

“Jeg prøver at skrive om, hvordan det er at være mig lige nu med dødstanker, ambitionsstress, meningsløshed og alt sådan noget.” RASKE PENGE, SIDE 42

Billede: Morten Rygaard NOVEMBER 2015

W W W. G A F F A . D K 3

NOVEMBER 2015 GRATIS UDGAVE #366

Historien om Dizzy Mizz Lizzy!

“LEV I NUET, OG VÆR TIL STEDE”

Rasmus Seebach Fotograferet af Territorium

EL VY, RASKE PENGE, MAJOR LAZER, JAMES BOND TITELSANGE

GAFFA Vester Allé 15 8000 Aarhus C Tlf.: 70 27 06 00 www.gaffa.dk

R E DA K T I O N E N Ansvarshavende redaktør Peter Ramsdal peter@gaffa.dk Webredaktør Ole Rosenstand Svidt ole@gaffa.dk Redaktionssekretær Michael José Gonzalez michael.gonzalez@gaffa.dk Art Director Nikolaj Lassen nikolaj@gaffa.dk AD-assistent Line Ravnholt line@gaffa.dk Forsidefoto Foto: Territorium Fotoass: Gregers Holm og Kenneth Meng. Make up: Louise Bruun Prop stylist: Anja Alferi Retuch: Werkstette Tak til: Euroballon og The Lab Ord

Rose Agergaard, Christian Voldborg Andersen, Christian ErinMadsen, Michael José Gonzalez, Hansen, Ida Borchersen Hansen, Torben Holleufer Pelle Sonne Lohmann, Finn P. Madsen, Kristian Bach Petersen, Jan Opstrup Poulsen, Keld Rud, Rune Schlosser, Espen Strunk, Maria Therese Seefeldt Stæhr, Ole Rosenstand Svidt, Emil Byskov Valnert, Kristoffer Veirum og Peter T. Aagaard

Billeder

Tommy Frost, Toke Hage, Christian Hjorth, Thorsten Iversen, Per Lange, Helena Lundquist, Henrik Reerslev og Morten Rygaard

ANNONCERING Salgs- og marketingschef Kalle Bremer kalle@gaffa.dk Konsulent Henrik Bohse henrik@gaffa.dk annoncer@gaffa.dk Tlf.: 70 27 06 00 Online mediaplan: media.gaffa.dk

DISTRIBUTION OG LOGISTIK

Jan Poulsen kommer helt ind på livet af de tre medlemmer og folk tæt på gruppen. Bogen fortæller alt om successen, men går også uhyggeligt tæt på nedturen.

Karsten Mark distribution@gaffa.dk Tlf.: 86 75 72 01

G A F FA P LU S

Kontaktperson Svend Georg Jørgensen plus@gaffa.dk gaffa.dk/plus / Tlf.: 86 75 72 02

UDGIVER

GAFFA A/S Vester Allé 15 8000 Aarhus C Kreativ direktør Robert Borges robert@gaffa.dk

Rigt illustreret med hidtil ukendte fotos, dokumenter og memorabilia.

Økonomi Peder Gjervig peder@gaffa.dk

TRY K Stibo Graphic Deadline næste nummer: 6. november Næste udgave af GAFFA udkommer 27. november

Billede: Kim Leland

INTRO

Stem til GAFFA-Prisen 2015 LANDETS BEDSTE MUSIK-PRISUDDELINGSFEST ER LIGE RUNDT OM HJØRNET, OG VI HAR BRUG FOR DIN HJÆLP TIL AT VÆLGE VINDERNE. SÅ BARE KOM I GANG MED AT STEMME OG VIND FEDE PRÆMIER OVEN I HATTEN! SIDSTE ÅR MØDTE en sand stjerneparade af kunstnere op på Bremen Teater til uddelingen af GAFFA-Prisen – den mest traditionsrige musik-prisuddeling herhjemme. Alt hvad der kunne krybe og gå i det danske musikliv var til stede, og der var fantastiske optrædener fra blandt andre Blaue Blume, De Eneste To og Tina Dickow. I år finder GAFFA-Prisen igen sted på Bremen Teater med blandt andre Kwabs, Liss, Alex Vargas og Velvet Volume og vil selvfølgelig

ÅRETS DANSKE ALBUM

ÅRETS UDENLANDSKE MANDLIGE KUNSTNER

ÅRETS DANSKE BAND ÅRETS DANSKE KVINDELIGE KUNSTNER ÅRETS DANSKE MANDLIGE KUNSTNER

præsentere et prisuddelingsshow efter alle kunstens regler, men vi skal bruge jeres hjælp, kære læsere. Vi skal nemlig have kåret nogle vindere, så derfor opfordrer vi jer til at smide, hvad I har i hænderne og gå ind på gaffa.dk/prisen og afgive jeres stemmer inden for kategorierne, der kan ses her på siden. På den måde kan I både sætte jeres præg på prisuddelingen og endda vinde en række fede præmier oveni – blandt andet billetter til selve showet.

ÅRETS NYE DANSKE NAVN ÅRETS DANSKE HIT PRÆSENTERET AF PIZZA BURGER

ÅRETS UDENLANDSKE ALBUM ÅRETS UDENLANDSKE BAND ÅRETS UDENLANDSKE KVINDELIGE KUNSTNER

ÅRETS NYE UDENLANDSKE NAVN HIT

ÅRETS UDENLANDSKE

ÅRETS DANSKE ROCK UDGIVELSE PRÆSENTERET AF ROYAL BEER

ÅRETS DANSKE POPUDGIVELSE ÅRETS DANSKE HIPHOPUDGIVELSE ÅRETS DANSKE HARD ROCK-UDGIVELSE PRÆSENTERET AF JACK DANIELS NO. 7

ÅRETS DANSKE ELEKTRONISKE UDGIVELSE

PRÆMIERNE

5x 3x

GULD

2015 2015

PRISE 03.12.2 N PRIS015E 03.1 N 2.2015

AWAR DSHO W & AF

• 12 x Jack Daniels sæt NOVEMBER 2015

TERPAR TY

• 5 x 1 års GAFFA Plus Guld-medlemskab. • 3 x 2 GAFFA-Prisen 2014 billetter til awardshowet og afterparty

• 1 års forbrug af Royal Export (12x24 ds) W W W. G A F F A . D K 7

R E P P O T S L A D I T MED G I R D L A N E T S FE NER MUSIKNUMRE STREAM 35 MILLIO

INKL.

F 99 O S D IN THE M

D N I V

CERT N O K INTIM G OG DINE FOR DI STE VENNEeRnt. nnem 20 BED obilaboutomatisk m s e r o a

v Skift tilIDAL. Så er dun om en T 99. ge d e m ræknin The Minds of t d lo i med ncert med intimko

PÅ L I T Å L S DK

BIBOB.

Se konkurrencebetingelser på Bibob.dk/themindsof99. Adgangen til TIDAL Premium ophører ved opsigelse af abonnementet. Tilbud og deltagelse i konkurrencen gælder ved køb t.o.m. 22.11.2015. Pakkens indhold er til normaltakseret indenlandsk trafik. Mere end 10 timer: 1 øre pr. sek. Mere end 20 GB: nedsat hastighed. Oprettelse 1 kr.

MUSIKSTREAMING PÅ MOBIL, TABLET OG COMPUTER.

VÆRDI 99 KR./MD.

Christian Horner, Team Principal of Infiniti Red Bull Racing

SIMPLY InteLLIgent â&#x20AC;&#x201C; WORLDWIDE. World time adjustment via Smartphone Dual time display Solar Power Phone Finder Stopwatch + Alarm Forhandleroplysning: casioformula.dk

INTRO

Min Playliste

FORSIDER, VI MÅSKE VILLE HAVE LAVET

Hvis vi ikke havde haft Rasmus Seebach

BON HOMME Father John Misty: I Love You Honey Bear Min nyeste besættelse. Jeg hører denne plade mindst en gang om dagen.

SKANDINA VIENS #1

Ratatat: Loud Pipes De har deres helt eget sted på det musikalske landkort.

MUSIKMA GASIN

NOVEMBER 2015 GRATIS UDGAVE #366

SKANDINAVIENS #1 MUSIKMAGASIN

NOVEMB

ER 2015 GRATIS UDGAVE #366

Mac DeMarco: Salad Days Når man som jeg og mange andre har dyrket Connan Mockasin, er det sjovt at tjekke ham her også. Caribou: Silver Et fyrtårn, en ledestjerne for moderne synthproduktioner.

NA TIO NA

Bright Eyes: Bowl of Oranges Jeg skal også altid høre lidt Bright Eyes. Altså det gamle, hvor han er fucked up.

Raske Penge

Foto grafe

Fotograferet af Morten Rygaard

RA SK E EL VY, MAJOR LAZER, JAMES BOND TITELSANGE

LIS TE R

EL V Y

HOLD PÅ HAT OG BRILLER!

PE NG E,

MA JO R

ret af Deird re

LAZ ER ,

I NY E KL ÆD ER

O’Ca llagh

JAM ES

BO ND TIT ELS AN

Tame Impala: Eventually Jeg ved, at alle andre også hører dette lige for tiden, og det gør jeg så også. Jon Hopkins: Breathe This Air En mester i dyb, rumlig eletronika. uddannet klassisk pianist, superproducer. Intimiderende type. Bruce Springsteen: Born To Run Udlængsel og ungdommelig frihedstrang. Jeg trippede over det, dengang jeg sad i kassen i Superbrugsen og længtes efter ferie, og jeg tripper over det nu. Kraftwerk: Computerlove Altid en stor inspiration. Keep it simple. Elton John: Rocket Man Jeg har genopdaget Elton John. Jeg har en stærk sentimental åre, og det her nummer giver mig gåsehud hver gang, og derfor skal det med.

X Factor-Martin er tilbage som Saveus

Billede: Morten Rygaard

Læs en længere version af artiklen på GAFFA.dk

DET VAR TIL PUBLIKUMS RUNGENDE BIFALD, at Martin Hedegaard, kendt som den dengang kun 15-årige vinder af det første danske X Factor i 2008, vendte tilbage til scenen som Saveus til P3 Guld 16. oktober. Umiddelbart efter udgav han sin debutsingle som Saveus, Levitate Me. Levitate Me løfter lytteren gennem et mix af hårdtslående elektroniske programmeringer, poppede singer-songwriter-passager, ekvilibristiske synthfigurer og tung, nærmest religiøs gospelstemning. Nummeret bindes sammen af Martins vokal og en tekst, der handler om ønsket om at forstå noget, der er større end en selv. – Jeg er vild med de universer, som ofte er grå, klaustrofobiske og dommedagsagtige, og hvor det altid handler om at komme væk og undslippe

den verden – et billede, der fascinerer mig. Den energi, der ligger i at ville forstå det mørke og triste og længslen mod at blive løftet op imod noget åbenbarende, lyst og bedre er enormt stærk, lyder det fra Martin Hedegaard, som selv har skrevet og produceret Levitate Me. Efter X Factor-oplevelsen og det storsælgende debutalbum Show the World fortsatte Martin Hedegaard sin egen musikalske rejse og har siden 2013, med base i København, udviklet sig som sangskriver, producer og sanger under navnet Saveus. Han arbejder for tiden på mere musik. Saveus giver en udsolgt koncert i Jazzhouse 30. november og en ekstrakoncert i Lille Vega 3. december. Kristoffer Veirum

Hør Playlisten på gaffa.dk/playlister 8

W W W. G A F F A . D K

NOVEMBR 2015

PRÆSENTERES AF BEATBOX ENTERTAINMENT & DOWN THE DRAIN PRODUCTION

+ SUPPORT

4.6.16

AALBORG MØLLEPARKEN

11.6.16

KØBENHAVN ØSTERBRO STADION

BILLETSALG: LUKASGRAHAM.DK

17.-19.6.16

AARHUS NORTHSIDE

23.-25.6.16

ODENSE TINDERBOX

INTRO

Lydmor og Bon Homme slår pjalterne sammen på fælles album JENNY ROSANDER OG OG TOMAS HØFFDING – BEDRE KENDT SOM HENHOLDSVIS LYDMOR OG BON HOMME ER I DENNE MÅNED UDE MED FÆLLESALBUMMET SEVEN DREAMS OF FIRE, VI HAR FANGET DE TO BEREJSTE OG HÅRDTARBEJDENDE MUSIKERE TIL EN SNAK OM PROJEKTET.

Billede: Morten Rygaard

Hvordan startede samarbejdet? Jenny: – Jeg skulle varme op for WhoMadeWho ved en række koncerter for nogle år siden, og jeg ankom til touren alene, uden at kende nogen, og måske faktisk også en smule starstruck over, hvor store og talentfulde de var. Heldigvis gik det hurtigt over. Tomas og jeg klikkede over vores fælles passion for elektronisk musik, og i tourbussen på vejen hjem drak vi øl og spillede musik for hinanden, imens de andre sov. Et par uger senere pegede Tomas på mig igennem backstagelokalet i Store Vega til en efterfest og råbte: ”Vi to! Vi skal lave musik sammen!” Det blev til, at jeg sneg mig lidt ind på hans anden soloplade. Derefter har vi ikke rigtig kunnet holde os fra hinanden rent kreativt, og på et tidspunkt lavede vi så mange fantastiske ting sammen, at vi lige så godt kunne se det i øjnene og lave et rigtigt band. Hvad har I sigtet efter i jeres arbejde med sangene? Tomas: – Det startede med en vision om at lave en rowdy diskoplade. Måske fordi vi mest havde hængt ud i lidt rowdy situationer. Men efterhånden som sangene dukkede op, var det som om, den rå disko blev lidt tom, og flere og flere melodiske og emotionelle ting voksede frem og foldede sig ud. Vi har dog holdt fast i et dystert og urdrifts-baseret tekstunivers. Længsel, liderlighed og mørke er gennemgående temaer. Da vi først havde droppet ideen om rå disko, blev der åbnet for en smuk palet af varme beats og synths, som pladen sejler rundt i. Det har været vores sigte, at pladen som helhed skulle føles som en varm, dyb og småliderlig rejse i døsigt, men groovy elektroland. Jenny, hvad er Tomas’ kvaliteter? Jenny: – Tomas har en utrolig kombination af stålsat viljestyrke og kaotisk kreativitet som til tider virker helt umenneskelig. Han kan spille virkelig fedt på helt vildt mange instrumenter, arbejde benhårdt i mange, mange

10 W W W. G A F F A . D K

timer, men det afholder ham ikke fra at kunne syre helt ud, være klar på lussinge-dueller backstage og lange eftertænksomme snakke, som leder til skabelsen af sange, som stikker dybt følelsesmæssigt. Der er noget forbilledligt over, hvor smuk kunst han kan skabe. Tomas, hvad er det, Jenny gør så godt? Tomas: – Jenny er en ægte kunstner. Hvor jeg godt kan komme til at føle mig lidt sat med al min erfaring

“Pladen føles som en varm, dyb og småliderlig rejse i døsigt, men groovy elektroland.” indenfor pladeproduktion og koncerter, er hun en dejlig orkan af kaos, umiddelbarhed og begejstring. Hvis vi ikke lavede musik, ville hun være skuespiller og forfatter, jeg ville nok være ingeniør og bygge en bro et sted i ude i verden. Jenny komplementerer mig og gør mig og mine sange bedre, end jeg selv kan. Og vi eksploderer i selskab med hinanden. Føler I, I når ud til hinandens fans ved at lave noget sammen, sådan at du, Tomas, for eksempel når ud til nogle Lydmor-fans, der måske ikke normalt ville lytte til Bon Homme? Tomas: – Det er helt klart, at vi høster i den andens pulje. Jeg har jo en stor international fanbase i Bon Homme og især WhoMadeWho, og Jenny har et stort purungt kvindeligt publikum især i Belgien og Danmark. Vi har mulighed for at ramme ret bredt både køns-, stil-

og aldersmæsssigt, idet vi både er mand og kvinde, ung og gammel og pop og elektronika. Hvad er forskellen i jeres måde at arbejde på hver især? Jenny: – Den tydeligste forskel er nok vores døgnrytme. Tomas står tidligt op, da han har små børn, så hans bedste tidspunkt at arbejde på er fra morgen til eftermiddag. Jeg har et lidt mere kaotisk liv, så jeg begynder først at eksistere 100 procent ved sen eftermiddagstid. Som så mange andre dele af vores samarbejde er det en dans imellem konstraster, så pladen er opstået i de øjeblikke, hvor vi begge var i sync. Hvad har I lært af hinanden under arbejdet med pladen? Jenny: – Jeg har lært helt vildt mange ting om elektronisk musik og produktion. Det spænder helt fra nogle meget specifikke tekniske kneb, tricks og gode vaner, som jeg ikke vil komme ind på her, til hans måde at kaste en masse forskellige lyde og stemninger på en idé for så derefter at finde ud af, om de passer. Hvad skal fremtiden bringe? Tomas: – Well, det er svært at sige på nuværende tidspunkt. Vi har været i hi i studiet i lang tid for at lave denne plade. Nu skal vi ud og spille den live så meget som muligt. Så skal jeg lave ny plade med WhoMadeWho, og Jenny skal til Shanghai og lave den næste Lydmor-plade. Derefter vil jeg tro, at det vil krible i fingrene efter at komme i gang igen med fællesprojektet. Og måske denne gang lykkes med at lave den rå diskoplade vi tror, vi har har gemt i os. Indtil da må vi nøjes med at voldtage sangene live rundt omkring i Europa, skubbe dem ud over kanten og gøre dem så dirty, som vi kan. Michael José Gonzalez

NOVEMBR 2015

TAG DE GODE HISTORIER MED DIG

E-bøger og netlydbøger fra bibliotekerne

ILLUSTRATION AF IAMSNYG.COM

Vil du vide mere om uddannelse? VINTERUDGAVEN AF GAFFAS UDDANNELSESGUIDE ER UDE MED JANUARNUMMERET D. 7. JANUAR - LIGE OP TIL ANSØGNINGSFRISTER, ÅBENT HUS OG STUDIESTART.

gaffa.dk/media

INTRO Arbejder du på ny musik, eller er det et afsluttet kapitel? (Jonathan via Facebook) – Ja, jeg arbejder på ny musik, men om det er noget, jeg vil udgive på et tidspunkt, det ved jeg ikke. Det må tiden vise.

– Redman, Fat Joe, 2Pac, Eminem, Xzibit, Jokeren, L.O.C. og Bai-D Hvad er din yndlingsplade? (Morten, via Facebook)

– Guns N’ Roses’ Appetite For Destruction. Hvad betyder navnet ”Niarn” for dig nu? (Jonathan, via Facebook) – Navnet Niarn blev givet til mig af nogle gode venner, længe før resten af Danmark anede, hvem jeg var, så selve navnet vil jeg altid holde af. Man er meget velkommen til fortsat at tiltale mig Niarn, hvis man har lyst. Det er livet som rapperen Niarn, jeg har lagt bag mig, navnet er jo bare et navn. Niels, Niarn, Niller, Nulle, idiot, røvhul, it’s all good.

Hvad skete der egentltig dengang, du blev skudt? (Jannik, via Facebook) – Det kan du læse alt om i min nye bog, Mit Liv, Mine Regler, som du kan finde i din lokale boghandler til kun 249,95,Indsæt selv tacky reklame-underlægningsmusik… Hvilken plade vil man blive overrasket over at finde i din musiksamling? (Jeppe, via Facebook)

Hvad har været højdepunktet i din karriere? (Kim, via GAFFA.dk) – Jeg synes, det er svært at nævne ét enkelt højdepunkt som det største. Jeg tror egentlig, mit personlige højdepunkt var den dag, jeg kunne kvitte mit job og leve af musikken. Jeg var ligeglad med at blive rig, jeg ville bare gerne sove længe og gøre, hvad der passede mig. Mit liv, mine regler.

#niarnsvarer DEN BOG-AKTUELLE RAPPER SVARER PÅ SPØRGSMÅL FRA GAFFAS LÆSERE. Gaffa_annons_danska_235x101mm_october.pdf

2015-10-14

Jeg talte med dig sidste år, hvor du sagde, du helst ikke går til koncerter, nu hvor du er blevet ædru, men at du vildt gerne ville se Slipknot i Forum. Fik du dem set? (Michael, via GAFFA.dk) – Nej, desværre. Og jeg fik heller ikke set dem til Copenhell. Jeg tager måske til Esbjerg og ser dem. Hvilket af dine ældre numre er din favorit i dag? (Martin, via Facebook) – Det er vært at nævne et enkelt, men det må være enten Dø Til Det Her, Kommer Aldrig Igen eller Når Filmen Knækker.

– Soundtracket til Footloose. Har det været hårdt at skrive bogen? (Kristian, via Facebook)

– Jeg vil ikke sige, det har været hårdt. Det har været sjovt, krævende, sørgmodigt, åbenbarende og udfordrende. Har du selv læst andre musikeres selvbiografier? Og hvis ja, hvilke er så de bedste? (Asker, via Facebook) – Ja, jeg har læst mange. Mine favoritter er nok dem af Slash og Ozzy og Anthony Kiedis’ Scar Tissue. Og så er der jo altid The Dirt af Mötley Crüe. Kunne du finde på at medvirke i et tv-program igen? (Stemmegaflen, via GAFFA.dk)

– Jeg kunne godt finde på at lave noget fedt tv, som jeg kunne stå inde for, hvis muligheden bød sig, men jeg er færdig med at lave dårlige, letfordøjelige underholdningsprogrammer. Jeg har allerede sagt nej til et par stykker, siden jeg blev ædru.

Hvilke rappere har inspireret dig allermest? (Jesper, via Facebook)

12:50

100 stk CD med tryk i 4-sidet Digipak

22,50 DKK/stk ekskl moms

NOVEMBER 2015

webshop W W W. G A F F A . D K 13

INTRO

BLOT 33 ÅR blev Carey Lander fra det skotske indieband Camera Obscura. Carey Lander døde af kræft.

MAC DEMARCO OG COURTNEY BARNETT blandt de første Roskilde 2016-navne. Det bliver en slacktacular festival.

NY LOU REED-BIOGRAFI omtaler hans vold mod kvinder og hans racistiske sider. Store kunstnere er ikke altid gode mennesker.

PLUS

MINUS MADS LANGER har fået hug for at udtale sig om politik, fordi ”det skal kunstnere ikke”. Vi mener det modsatte, så fortsæt med at sige din mening, Mads!

TUPACS BREVE fra fængslet og Ian Curtis’ køkkenbord. Hold nu op med at sælge døde stjerners obskure ejendele!

14 W W W. G A F F A . D K

MÅNEDENS HOT OG NOT – DET TÆNDER REDAKTIONEN PÅ, OG DET TÆNDER VI AF PÅ.

HISTORIEN OM, at David Bowie aldrig vil turnere igen sendte et kollektivt ”ØV!” igennem musikverdenen den forgangne måned.

MORRISSEY NYE ROMAN, List of the Lost, er, hvis man skal tro anmelderne, frygtelig ringe. Anmeldelserne derimod er frygtelig sjove. Læs dem i stedet.

HVIS NOGET DANSK BAND FORTJENER en stor opsamling og en god bog, så er det Love Shop. Tillykke med de 25 år til Jens og de bedste tanker til Hilmer og Henrik.

NOVEMBR 2015

While Mr. Jack loved music, he had no musical talent of his own. So it seems a little ironic that his whiskey has become a mainstay from garages to festivals all over the world. Chances are, if live music is being played, a bottle of Jack is somewhere nearby. Along with folks enjoying both. Facebook.com/JackDanielsDanmark

DINE BILLEDER

EDE N

MÅ N

INTRO

BILLE

NOVEMBERS VINDER af seks måneders GAFFA Guld-abonnement er @smillaandersen, der har fanget Simon Kvamms fine silhuet i Tivoli Friheden. Se flere billeder under #gaffadk eller i vores gallerisektion på gaffa.dk. Husk at gøre os opmærksomme på, hvis du ikke selv har rettighederne til det billede, som du tagger med #gaffadk.

Følg os: @gaffadk Brug:#gaffadk

MAJOR LAZER GOING DANISH, @jacquebrask:

SHAKA IN DISGUISE @dunesite: Once again our live guitarist Mikkel Balle has drastically improved a picture from GAFFA – What do you think @shakaloveless #gaffadk

Major Lazer x dansk flag #gaffadk

SJOV MED SØREN

AKUSTISK SESSION @lulugregersen:

@sorenandersenmusic: Full house tonight! Last gig at this part of the tour! #gaffadk BEHIND THE SCENES @gaffadk: Hatten af for vidunderlige Glen Hansard. Vi har talt med den muntre,

Tim Alvin fra The Boy That Got Away varmer lige op for The White Dominos #gaffadk #fattereski

irske, Oscarvindende gademusikant inden hans koncert på Train #gaffadk #trainlive #trainaarhus

SCARLET PLEASURE @wybrandt: #scarlettpleasure #gaffadk

ALBUM PÅ VEJ

MEG ADEATH

YOKO ONO

SUEDE

TINDERSTICKS

TORTOISE

Titel: Dystopia Facts: Imponerende femtende (!) album fra thrash metalpionererne er det første i 10 år uden trommeslager Shawn Drover, ligesom Chris Broderick heller ikke længere er at finde på guitar. I stedet finder man her prominente og kompetente folk i Lamb of Godtrommeslager Chris Adler og Kiko Loureiro fra Angra. Udgivelse: 22. januar Numre: The Threat is Real, Dystopia, Fatal Illusion, Death from Within, og Foreign Policy, m.fl. Bonusinfo: Albummet kommer efter en række triste hændelser. Dave Mustaines mor, forsvandt i 2014 fra en campingplads og blev senere fundet død, og bassist David Ellefson mistede sin bror til kræft samme år.

Titel: Yes, I am a Witch Too Facts: I 2007 udgav Yoko Ono albummet Yes I’m a Witch en ting, en del folk nok havde haft på fornemmelsen en årrække. Nu følger den legendariske kunstner op med et nyt remix-album, hvor hun får hjælp af stjerner og bands som Miike Snow, Death Cab for Cutie, Sparks, Peter, Björn and John og sønnen Sean Lennon. Numre: Forgive Me My Love, Mrs. Lennon, Move on Fast, Give Me Something og Approximately Infinite Universe, m.fl. Udgivelse: 22. januar Bonusinfo: Hvis du, som knap fem millioner andre mennesker, følger Yoko Ono på Twitter, vil du jævnligt modtage små nye digte fra hende, med en maksimal længde på 140 tegn.

Titel: Night Thoughts Facts: Hurra! Der skulle ikke endnu en pause på 11 år til, før der igen var nyt fra de engelske britpopoverlevere. Albummet er indspillet sammen med Ed Buller, der også var producer på seneste album, Bloodsports fra 2013, såvel som de tre første albums med Suede. Udgivelse: 22. januar Numre: When You Are Young, Outsiders, No Tomorrow, Pale Snow, I Don’t Know How to Reach You, What I’m Trying to Tell You, Tightrope og The Fur & the Feathers m.fl. Bonusinfo: Albummet får en billedside i form af en film, der skal spilles sammen med albummet i London til midt i november. Bag filmen står fotograf Rob Sargent, der er blandt andet er kendt for sit arbejde med The Libertines.

Titel: The Waiting Room Facts: Hvis Brett Anderson troede, at de var de mest dystre briter med nyt album ude den 22. januar, kan de godt tro om! Stuart Cable er om nogen kongen af stemningsfuld melankolsk indie, og det bliver næppe mindre sortsynet af, at han på nummeret We Are Dreamers! bliver flankeret af Jehnny Beth fra mindst lige så sortklædte Savages. Udgivelse: 22. januar Numre: Follow Me, Second Chance Man, Were We Once Lovers?, Help Yourself, Hey Lucinda, This Fear of Emptiness, How He Entered og Like Only Lovers Can m. fl. Bonusinfo: Albummet bringer vanen tro Tindersticks forbi Danmark, hvor de spiller til CPH Pix den 26. april og på VoxHall i Aarhus dagen efter.

Titel: The Catastrophist Facts: Det anderkendte postrockband Tortoise er tilbage efter fem års albumpause. Ofte er Tortoises musik instrumental, men de har på dette album fået vokalhjælp fra Yo La Tengomedlemmet Georgia Hubley. Verdensturnéen, der følger med dette syvende udspil, bringer Tortoise forbi Vega den 7. februar 2016. Udgivelse: 22. januar Numre: The Catastrophist, Ox Duke, Rock On og At Odds With Logic m.fl. Bonusinfo: Albummets grundtracks dukkede op, da bandet, af bystyret i Chicago, hvorfra Tortoise stammer, blev bestilt til at lave et lydtapet med udgangspunkt i byens eksperimenterende jazzmiljø.

16 W W W. G A F F A . D K

NOVEMBR 2015

INTRO

essentielle ORD: ROSA LOUISE STILGREN

01 Garden

07 Writing’s On The Wall

02 Sky

08 Alive

SAM SMITH Man kan mene, hvad man vil, men kan ikke krybe sig udenom Sam Smiths bidrag til den kommende James Bond-film Spectre. Som det sømmer sig for et Bond-titelnummer folder lydbilledet sig ud med storladne strygerarrangementer og eventyrlige melodifigurer. Singlen har fået en hård medfart fra fans, der brokker sig over melodiens forglemmelige karaktertræk, men singlen er alligevel strøget direkte ind på en historisk førsteplads.

HINDS Gruppens navn betyder hunkønnede hjorte og startede ud som en duo, men blev sidste år til en kvartet. Deres melodiøse lo-fi garagerock er allerede blevet lovprist for sit teatralske udtryk. Der er noget uskyldsrent over singlen, der bliver drævende sunget og gennemsyres af unisont kor og et kækt guitarriff. Nummeret er forløber for debutalbummet Leave Me Alone, der udkommer næste år og som bliver svært at holde fingrene fra.

BLAUE BLUME Blaue Blume gav skælvende genlyd over landet med debut-ep’en Beau & Lorette, der udkom sidste år. Nu er de klar med deres første album i fuld længde, et album der bærer den kryptiske titel Syzygy. Det er stadig den karakteristiske vokal fra Jonas Smith, der gennemsyrer lydbilledet, som er pulserende storladent og med samme betagende styrke som orkestrets tidligere singler.

04 Sappy

KURT COBAIN Det vil være en tilsnigelse at kalde Sappy for en dugfrisk single. Nummeret blev indspillet af Nirvana i 1990, men bliver udgivet på albummet Montage Of Heck: The Home Recordings. Til forskel fra orkestrets hæsblæsende udgave er den nyudgivne single uspoleret minimalistisk med tyngdepunkt i Cobains karakteristiske vokal.

Billede: Jordan Hughes

03 Bros

WOLF ALICE (NAO REMIX) Det britiske orkester udgav deres anmelderroste debutalbum My Love Is Cool i sommer, hvor nummeret Bros stammer fra. Den engelske sangerinde Nao har givet singlen en soulorienteret forklædning, hvor elektroniske kanter og hendes egen heliumvokal trækker orkestrets guitarbaserede melankoli-rock ind på klubbernes dansegulv.

05 Automatic

ZHU FEAT. ALUNAGEORGE Det er den unge producerspire, Steven Zhu, der står bag kunstnernavnet ZHU. Han har fået den britiske electropop-duo med på sin energiske single, der kombinerer Aluna Francis’ sødmefulde, barnagtige vokal med pulserende beats og en overraskende kitschet saxofonsolo.

06 The Love Within

7. BLOC PARTY Bloc Party har været lagt på hylden i et par år, men med nyt blod og en hurtig afstøvning i krogene er de tilbage med singlen fra deres kommende album Hymns, der forventes at ramme gaden i begyndelsen af næste år. Det drilske og forførende synthpop-nummer er drevet af taktfaste tangentslag, melodiske skævvridninger og en slagkraftig vokal, der betræder nye lydlandskaber.

SIA Nummeret var oprindeligt tiltænkt Adele, men endte med at blive skrottet. Sia har fisket sangen op af skraldespanden og brager igennem med sin raspende vokal, som man kender hende fra Chandelier. Man kan finde singlen på hendes kommende album This Is Acting, der indeholder en stribe numre, som egentlig er blevet skrevet til andre kunstnere. Det bliver derfor en tur i udklædningskisten, hvor Sia forklæder sig i forskellige musikalske masker.

09 Runnin’ (Lose It All)

NAUGHTY BOY FEAT. BEYONCE,

ARROW BENJAMIN

Nummeret falder på et tørt sted. Det er nemlig lang tid siden, at Beyoncé sidst har givet lyd fra sig. De galoperende beats i omkvædet falder godt i spænd med teksten om at løbe alt, hvad remmer og tøj kan holde. Beyoncés og Arrow Benjamins vokaler udmønter sig i en demokratisk duet igennem nummeret, der ligger i grænselandet mellem seriøs, strygerbaseret ballade og energisk radiohit.

10 Shadow 11 Fade (I Feel Enslaved)

KANYE WEST Under sit modeshow Yeezy Season 2 lancerede Kanye West sin nye kollektion og tonerne af en dugfrisk single. Nummeret er lavet sammen med Ty Dolla $ign og Post Malone. Der er samples fra house-klassikerne Can You Feel It af Mr. Fingers og Deep Inside af Harddrive. Det er fjerde nummer fra det kommende album Swish, der endnu ikke har fået udgivelsesdato, men som tydeligvis er ved at finde formen.

18 W W W. G A F F A . D K

Find links til alle tracks på gaffa.dk/11e

CHROMATICS Med en fejende, luftig vokal i et sløvende lydunivers er nummeret som skræddersyet til det farveløse efterårsvejr. Det er fjerde single fra Chromatics’ kommende udspil Dear Tommy, der blev annonceret allerede sidste år, har ligget færdigt siden foråret, men som endnu ikke er blevet udgivet.

NOVEMBR 2015

25 sorte T-shirts med tryk 1500,houseoftshirts.dk/gaffa

HOUSEOFTSHIRTS.DK T L F :

3 3

9 1

1 4

LY N G BY V E J 4 2 1 -

2820 GENTOFTE

I N F O @ H O U S E O F T S H I R T S . D K

G A F FA P LU S

VIND 1 MUSIKMA GASIN

NOVEMBE

Billede: Danny North

SKANDINA VIENS #1

R 2015 GRAT UDG

IS AVE #366

“LE V I NU ET , OG VÆ R TIL ST ED E”

Rasmu

s Seeb a

Fotog rafer

EL VY, RA SK E PEN GE ,

MA JO R

et af Terri toriu

LAZ ER ,

JAM ES

VIND SKIREJSE TIL SNOWBOMBING FESTIVAL 2016

BO ND TIT ELS AN

Har du nogensinde været til after-ski rave i en snehule med de hotteste dancenavne? Nu får du chancen! Vi udlodder en skirejse til Europas største sne/musikfestival i Mayrhofen, Østrig med blandt andre The Prodigy, Jungle og mange flere. Deltag på gaffa.dk/plus

GAFFA Plus er GAFFAs fordelsklub for alle læsere. Opret en gratis profil og få gode tilbud på musik allerede nu. GAFFA.DK/PLUS

SPAR

15% GAFFA PRISEN 2015 Også i år bliver læserne hyldest til årets musikere uddelt ved et stort gallashow den 3. december på Bremen Teater. Gå ikke glip af årets prisfest med hotte stjerner og dejligt kolde Royal Beer! Få billetter tilbage!

GÅ IKKE GLIP AF ET ENESTE GAFFA: Med et guld-medlemskab får du dit eget GAFFA magasin med posten - hver eneste måned. Desuden får du ekstra fordele og mere rabat på musikkøb i f.eks. GAFFA Shop 2. MÅNEDENS SHURE-GREJ: Månedens tilbud er specielt til vinylelskeren! Shure M97xE pick-up’en er designet til mange timers lytning uden at trætte dine ører, og så slider den minimalt på dine plader.

3. MØD GO GO BERLIN: Rock-drengene ligner alvorligt Danmarks næste musikalske eksportsucces! Skriv dig på gæsteliste til GAFFA Library Sessions 23.11. på Biblioteket Frederiksberg, hvor bandet giver interview og livemusik. Få svar på dine egne spørgsmål og måske et snapshot med drengene! 20

W W W. G A F F A . D K

Billede: Morten Rygaard

NOVEMBR 2015

SPOT

Hôn SPALTET SANGSKRIVER ORD: ANINE FUGLESANG BILLEDE: KHAN GIA

SOM BARN VAR Jesper Lidang altid ham, der gik og trommede på lårene. Han husker, hvordan hans forældre var irriterede på ham, fordi han konstant trommede på alt, hvad han kunne komme i nærheden af. I dag har fascinationen af beats og trommemaskinens muligheder ført ham ud i soloprojektet Hôn; en musikalsk legeplads, hvor der er blevet plads til hiphopinspirerede beats og synthflader, der leder tankerne tilbage til 80’erne. White Lion er resultatet af to års kaotisk og intenst arbejde, der endte ud i et samarbejde med producer Nis Bysted, der tidligere har arbejdet med Iceage og Lower. GAFFA møder Jesper Lidang over en kop kaffe på hipstercaféen Den Navnløse på Vesterbro. Det afblegede hår under den sorte kasket signalerer stilskifte hos Jesper Lidang, der trods soloprojektet Hôn ikke har lagt

“For mig er det en plade fuld af beskidt pop.”

karrieren som forsanger og sangskriver i The Rumour Said Fire bag sig. Tværtimod arbejdes der netop nu med en ny Rumour-plade, men derfor kan man jo godt køre et soloprojekt sideløbende. – Det ville ikke være troværdigt at bringe hiphopbeats ind i Rumour, og derfor blev det tydeligt for mig, at jeg skulle lave noget andet ved siden af. Jeg er en skizofren sangskriver af natur, og det har jeg forsøgt at omfavne

i stedet for at lade mig irritere over det. Så i stedet for at lave en homogen plade har jeg kastet mig over en mere postmoderne stil, der stritter i flere retninger. Blandt andet inspireret af Grimes Vision, fortæller Jesper Lidang og fortsætter: – Hendes måde at arbejde med sin stemme og klippe den sammen har været meget inspirerende. Jeg har samplet min egen stemme rigtig meget på den her plade, og det har jeg lært meget af.

Opløsning Hvor nogle mennesker arbejder sig gennem en kreativ proces ved at give sig selv en række benspænd, har det fungeret lige omvendt for Jesper Lidang i arbejdet med Hôn. Den musikalske og intuitive legeplads har været et absolut frirum uden grænser, hvilket har resulteret i en følelse af opløsning undervejs i processen. Og en ekstrem kaotisk tid, inden skitserne tog form og blev til det, som Jesper Lidang kalder for ”sin egen lyd”. – For mig er det en plade fuld af beskidt pop. Pop lige efter min smag. Folk skal føle, at de bliver udfordrede, når de lytter til White Lion, men samtidig vil jeg også bare gerne lave den plade, som folk sætter på, fordi den giver dem en god følelse. For eksempel inden de skal i byen om aftenen. Jesper Lidangs både maskuline og feminine sider bliver frit udfoldet på White Lion, hvor grænserne mellem køn er udviskede. Vokalmæssigt leger han sig frem og ser på ingen måde problemer i at have flere køn, når det kommer til Hôn. – Jeg prøver bare at være ærlig over for den måde, jeg ser verden på. Livet er ikke enten-eller. Det er både – og. Verden er for mig meget relativ og omskiftelig, stritter i alle mulige retninger og er kaotisk. Det synes jeg også, at min musik skal reflektere, selvom musik bare er musik

HVEM: 35-årige Jesper Lidang, kendt som forsanger i The Rumour Said Fire. Med soloprojektet Hôn har Jesper Lidang allerede udgivet singlerne Silent Lover, Honeydream og S.U.B.. Den 14. november kan man høre musikken fra albummet White Lion, når han spiller til CPH:DOX. HVAD: – Hôn er et mash up af mange forskellige ting såsom hiphop, rock og r&b. Det er egentlig ikke noget, jeg gik bevidst efter. Det faldt mig naturligt. Og så er det først her bagefter, at det giver mening at tale genrer. HVOR: – Jeg er født i København, men er vokset op i Farsø i Himmerland. Men selvom der nok er rigtig meget jyde i mig, føler jeg mig mest hjemme i København, og i dag bor jeg på Vesterbro med min familie. White Lion (Tambourhinoceros, 2015)

W W W. G A F F A . D K

NOVEMBER 2015

W W W. G A F F A . D K 23

SPOT

Sophie Auster HUN ER DATTER AF TO VERDENSBERØMTE FORFATTERE OG SELV EN MEGET LOVENDE MUSIKER. ORD: IVAN ROD BILLEDE: ZAC SEBASTIAN

I NOVEMBER GÆSTER hun for anden gang i sit liv Danmark. Første gang hun var her, var hun fem år og i selskab med sin far og mor – Paul Auster og Siri Hustvedt – på besøg hos deres danske forlægger. Når hun 25. november i år som 28-årig vender tilbage, på opfordring af den pensionerede forlægger, bliver det for at give en koncert på Loppen på Christiania. Her skal hun optræde

“Smukke sange behøver ikke være komplicerede.”

i en duo med sin egen lyriske, guitarbaserede folk-pop. Men hvordan gik det til, at datteren af de to berømte forfattere blev musiker? – Jeg valgte ikke selv, at jeg skulle være musiker. Det var musikken, der fandt mig. Den fandt mig, da jeg var yngre, og den voksede i mig med årene. Da jeg var otte år, valgte min søde, opmuntrende sanglærer at plukke mig ud af skolekoret og give mig en rolle som korsolist. Og dét var formativt. Hun tog mig under sine vinger og introducerede mig til det at synge og spille guitar og klaver. Jeg var naturligt nok også interesseret i at læse og skrive lyrik, og da jeg blev teenager begyndte jeg 24

W W W. G A F F A . D K

målrettet at skrive sange. Jeg tror, jeg fornemmede, at det at lave musik var det, der gjorde mig gladest. Det gav mig mulighed for at udtrykke det, jeg følte. Og det i sådan en grad, at jeg aldrig siden har kunnet slippe trangen til at skrive sange og lave musik. Musikken fandt mig, og jeg er stadig nysgerrigt i hælene på den, på opdagelse ad musikkens vej. – Jeg er i dag singer-songwriter med fokus på melodierne og på de tekster, der fortæller historier. Jeg forsøger i min tilgang til arbejdet med sangene at opretholde en åben og afslappet sensitivitet, for jeg har erfaret at intet kreativt opstår ud af en anspændt, forceret tilgang. Jeg kan ikke læse eller skrive noder, så de fleste sange opstår ved, at jeg griber min guitar og lader musikken opstå. Det er i den forstand det ubevidste, der dikterer vejen. Ofte foregår det ved, at jeg slår nogle akkorder an, fintuner nogle melodiske elementer og går med de ord, der umiddelbart kommer til mig – senest om relationer på forskellig vis. Men helt centralt er det, at jeg – for oprigtigt at være kreativ – frygtløst skal turde arbejde mig ind imod et centrum, skal turde ramme forbi og skal turde overgive mig til det, der kommer. For kun når dét lykkes, opstår der noget interessant. Hvordan vægter du teksterne i forhold til melodierne? – Smukke sange behøver ikke være komplicerede. De kan være enkle. Det afgørende er, at man rammer de rigtige akkorder og tone og kombinerer dem med de rette, gerne enkle ord, sat sammen på ny. Jeg bestræber mig altid på at finde at finde en god balance mellem

melodi og sang og på at finde nye måder at fortælle historier på. De skal være friske og overbevisende. Og det står klart, at jo mere jeg øver mig, jo lettere bliver det for mig at være kreativ. – Men det jeg elsker mest af alt er at optræde live. For der har du ingen "second chance", hvilket du har i øveren eller studiet. På scenen tvinges du til at give slip og gå med energien på stedet. Det at optræde live er en rensende og frigørende ting. Derfor glæder jeg mig også til den europæiske tour og til koncerten på Loppen

HVEM? Sophie Auster er 28 år. – Men hvem jeg er? Det forsøger jeg stadig at finde ud af. Jeg er en passioneret, sensitiv rimsmed og musiker. HVAD? –Min musik er eklektisk folk-pop med elementer af soul, rock og jazz. Jeg kan godt lide det krydsfelt. HVOR? Hun er født og vokset op i Brooklyn, New York, ”i et fredfyldt kvarter". Dogs and Men (CEN, 2015)

NOVEMBER 2015

PB ACTION FEST & EVENTBUREAU PROUDLY PRESENTS

Kæmpe hyldestkoncert til

FRANK SINATRA SAMMY DAVIS JR. DEAN MARTIN m.fl. En fantastisk musikalsk oplevelse torsdag den 14. april 2016 fra kl. 19:30-21:30

FESTLIG KONCERTEVENT MED JIMMY COLDING OG SIMONE EGERIIS MED STORT 18-MANDS ORKESTER SAMT VÆRT NIKOLAJ STOKHOLM STRANGERS IN THE NIGHT, FRANK SINATRA THAT´S AMORE, DEAN MARTIN MR. BOJANGLES, SAMMY DAVIS JR. BEYOND THE SEA, BOBBY DARIN MY WAY, FRANK SINATRA STRANGER IN PARADISE, TONY BENNET WHAT A WONDERFUL WORLD, LOUIS ARMSTRONG CASINO ROYALE, HERB ALBERT & THE TIJUANA BRASS EVERYBODY LOVES SOMEBODY SOMETIME, DEAN MARTIN MY BOY LOLLIPOP, MILLIE FLY ME TO THE MOON, FRANK SINATRA ROSE GARDEN, LYNN ANDERSON THE HAPPY WHISTLER, DON ROBERTSON I GOT YOU UNDER MY SKIN, FRANK SINATRA RAINDROPS KEEP FALLING ON MY HEAD, B.J. THOMAS

MOON RIVER, FRANK SINATRA SPEEDY GONZALES, PAT BOONE QUANDO QUANDO QUANDO, ENGELBERT HUMPERDINCK IF I HAD A HAMMER, TRINI LOPEZ CHANSON D´AMOUR, MANHATTAN TRANSFER CANDY MAN, SAMMY DAVIS JR. WHAT´D I SAY, RAY CHARLES THAT´S LIFE, FRANK SINATRA MAMBO ITALIANO, ROSEMARY CLOONEY GOT THE WHOLE WORLD IN HIS HAND, LAURIE LONDON SHE’S A LADY, TOM JONES VOLARE, DEAN MARTIN NEW YORK, NEW YORK, FRANK SINATRA

Billetten inkluderer Nummererede siddepladser ved hyggelige borde. Ved alle bordene serveres med et smil en Manhattan velkomstdrink og lækre saltmandler samt en kildevand. Billetpris i alt: kr. 495,Billetsalg www.bestilbillet.dk, Telefon 33 15 40 00 Alle dage fra kl. 08:00-21:00

Rigtig hjertelig velkommen til kæmpe hyldestkoncert. Billetsalg og info www.bestilbillet.dk, 33 15 40 00 | B&W GRAND BALLROOM | Refshalevej 167 E | 1432 København K

SPOT

“Jeg elsker hiphop, men jeg synes ikke længere, at lyden er så spændende.”

Danni Toma LYDEN AF EN NY GENERATION ORD: ROSA LOUISE STILGREN BILLEDE: MIKKEL STENILD

DANNI TOMA ERINDRER tydeligt, hvordan han første gang blev tryllebundet af hiphop. – Min søster spillede det meget legende album Blackout! med Method Man & Redman for mig. Jeg var fuldstændig solgt. Den hårdtslående og ekstravagante gangstarap blev dyrket i barndomshjemmet, men han var underbevidst draget af den mere eksperimenterende lyd fra triphop. – Jeg var kæmpefan af DMX, som er meget sjælfuld, men det forstod jeg ikke på det tidspunkt. Mit første track hed Når Du Ser Mig Flasher Jeg Bling – og det gjorde jeg jo slet ikke. Det var en fed start, men det passede slet ikke til mig. Jeg elsker hiphop, men jeg synes ikke længere, at lyden er så spændende. Jeg vender altid tilbage til Massive Attack og Tricky. Jeg er grebet af måden, de eksperimenterer og udvikler deres lyd på. De er ikke fastlås i en kasse – det synes jeg hurtigt, man kan blive i hiphop. Folderne blev slået i ungdomsklubben, hvor Jonny Hefty var blevet hyret som hiphop-pædagog. – Han fik hevet os ud fra solcentrene og tankstationerne og op i klubben, hvor han lærte os at skrive sange og indspille dem. Dér fandt jeg ud, at jeg skulle lave musik.

nødvendigt som menneske at kunne kommunikere sine følelser. Jeg har altid været fortaler for at sige, hvordan man har det – på den pæneste måde. Det spirende venskab blev hjørnestenen i udforskningen af nye lydlandskaber, der blev dyrket i et roligt villakvarter i hjertet af Aalborg. De byggede deres eget studie og skrabede penge sammen til højtalere og mikrofoner. Efter et stykke tid udgav de deres første selvfinansierede ep Søndage og Andet Poetisk Bullshit og solgte hurtigt alle eksemplarer. – Vi lavede jazzet hiphop med indhold og sjæl. Det tror jeg, var savnet på det tidspunkt. Det lød ikke som noget andet, og det definerer os godt. Musikken bragte dem rundt omkring i landet. – At vi kom fra Nordjylland og fik lov at spille i København var fuldstændig hjernedødt. Jeg fik et netværk og tog en masse med hjem, som jeg havde oplevet herovre. Vi blev ved at spille en masse koncerter i hele Danmark, hvor vi også lærte Hukaos og Cheff at kende. Vi fik lov at sætte Aalborg på kortet. Jeg synes, det er lyden af vores generation. Det ærlige, følelsesladede udtryk.

Livets kapitler At finde sin lyd Toma mødte i samme periode sin producer Noodle, som han kurtiserede til en fest og sød musik opstod i mere end en forstand. – Vores forhold er som et ægteskab. Han ville gerne være manden på knapperne. Vi kendte ikke nogen, der kunne lave de former for produktioner, som vi gerne ville have. Efter Method Man og Redman begyndte jeg at dyrke den mere sjælfulde hiphop. Jeg synes, det er 26

W W W. G A F F A . D K

Med nordjysk blod pulserende i årerne og et landsdækkende netværk var vejen banet til det terapeutiske debutalbum Kvinde, der blev hans måde at stykke sit hjerte sammen igen efter et smertefuldt brud med en kæreste. Albummet blev ikke den store salgssucces, men landet havde fået øjnene op overfor den ærlige rapper og hans særegne lyd. Danni Toma blev hevet med på turnéer for Shaka Loveless, Barbara Moleko, De Eneste To og forbilledet Tricky.

– Alle de positive sange er skrevet i København. I mit hoved kan man ane en rød tråd gennem sangene. Titlerne er meget mørke, synes jeg. Men pladen udvikler sig i takt med, at mit liv blev mere positivt og indholdsrigt. Det samme gjorde sangene. Man kan tage et af mine albums i mit katalog og udpege, hvordan han har det lige her. På Rige Mænds Jakkesæt var jeg meget politisk aktiv, og på Kvinde havde jeg fået knust mit hjerte. Graa var en måde at finde tilbage til mig selv igen. Det er kapitler af mit liv

HVEM? – Mit navn er Danni Toma, jeg er 25 og kommer fra Aalborg af. HVAD? – Jeg ved ikke om, jeg kan sætte min musik i en kasse. Det springer meget, fordi jeg er inspireret af meget forskelligt. Når jeg skriver musik, så kommer det fra mine egne følelser, og jeg udvikler mig forhåbentlig resten af livet – så det gør min musik også. Lige nu er min musik meget inspireret af den melankolske halvfemser-lyd, triphop og hiphop. HVOR? – Jeg er opvokset i Gug, men flyttede til Nørrebro for et år siden. Graa (Playground Music, 2015)

NOVEMBER 2015

PRISEN

2015 OPLEV . . .

KWABS VELVET VOLUME

ALEX VARGAS

LISS

gaffa.dk/prisen

★

KØB BILL BILLET ET PÅ NET.DK

. . . MED

FLERE

rasmus seebach

En hyldest til den indre fighter RASMUS SEEBACH SKAL IKKE ENGANG GENEROBRE SENDEFLADERNE ELLER HITLISTERNE, HAN ER ALDRIG RØGET AF. IKKE DESTO MINDRE ER ET DUGFRISK NYT ALBUM PÅ GADEN, HVOR DER MANES TIL RO OG BESINDIGHED. VÆR TIL STEDE, VÆR I NUET, VÆR SAMMEN, VÆR DER FOR HINANDEN. VERDEN KA’ VENTE. ORD: HENRIK TUXEN BILLEDER: TERRITORIUM

W W W. G A F F A . D K

NOVEMBER 2015

W W W. G A F F A . D K 29

rasmus seebach

W W W. G A F F A . D K

NOVEMBER 2015

NOGLE GANGE HAR de største problemer de enkleste løsninger. ”I’m glad I grew up with this – rather than this”, lyder teksten på et meget delt billede, hvor ”før” er en flok 70’er-hippier, der sidder og spiller guitar sammen, og ”nu” er tre teenage-tøser, der sidder på bagsædet af en bil og glor stift ned i hver sin mobil. Mange kender situationen med den bærbare, iPaden og mobilen foran sig samtidigt, hvor Facebook, Snapchat, Twitter og Instagram konstant kører – og helst samtidigt. Masser af kontakt og kommunikation, men har man overhovedet været nærværende med dem, man rent faktisk var i samme rum som? Fik man koncentreret kærestetid, eller hvad skete der lige med nærværet, dybden, alt det der som regel giver livskvalitet på den lange bane? Rasmus Seebach er et barn af sin tid, men har valgt at stoppe op og mane til besindighed. – Jeg skal være den sidste til at belære nogen om noget som helst, for jeg har på ingen måde været et eksempel til efterlevelse. Men pludselig en dag havde jeg brug for, at det var anderledes. Når jeg sad med kæresten og så en film derhjemme, havde vi altid begge

styrke, ydmyghed og fokus at forblive relativt normal i en på mange måder unormal verden. Her er Rasmus Seebach et skoleeksempel, og det ved og mærker hans publikum. Respekt. Danmarks største popstjerne i dette årtusinde stresser ikke, men tager sig god tid. Verden kan vente. Det kan hans publikum tilsyneladende ikke, i hvert fald ikke på ham. Listen af salgs-, streaming- og hitlisterekorder har været kontinuerlig – nærmest grænsende til det absurde, i Seebachs tilfælde – og denne ombæring er ingen undtagelse. Første single Uanset har igen slået streamingrekord. Og det at fans er så stabile, som de færreste oplever, gør kommunikationen og båndene stærkere – Du kan godt sige, at det er som om, jeg og mit publikum har en eller anden form for usynlig kontrakt, som om vi forstår hinanden og er på samme måde. Det er meget berigende. Det mærker jeg ved koncerterne, det mærker jeg via sociale medier, og det mærker jeg, når jeg møder folk.

Altid plads til en til på taget

“Pludselig en dag havde jeg brug for, at det var anderledes”

mobilen liggende på bordet, tænk nu hvis nogen skulle ringe om noget helt vildt vigtigt, og typisk blev filmen afbrudt, og koncentrationen røg. Det er bare et eksempel, men jeg kan se, at det er en tendens, jeg kender hos mig selv og hos rigtigt mange andre. Vi har så travlt med at skulle være på hele tiden, ikke gå glip af noget, at vi lige præcis risikerer at miste det vigtigste: nærværet, dybden og måske endda kærligheden. Før vi havde mobiler, kunne man godt aftale at mødes på Nørreport klokken 15, og skulle der gå 20 minutter ekstra, gik det nu nok. Det er derfor, det nye album hedder Verden Ka’ Vente. Hvis man lige slukker mobilen et par timer, tager sig god tid med kæresten, er fokuseret, koncentreret om hinanden, om sig selv, overlever man nok, hvis nogen skulle have ringet, ”posted” eller ”liked” et eller andet i mellemtiden. Der er enormt mange fede fordele og glæder ved den måde, man kan kommunikere teknologisk i dag, men det har også en bagside. Lev i nuet og vær til stede for dem, der betyder noget for dig. Det er noget, jeg selv bestræber mig på, efter bedste evne.

Seebach på taget Det med nærværet virker nu ganske naturligt for hovedpersonen her, nærmest hans adelsmærke. Det er ikke fordi, jeg har mødt Rasmus vildt mange gange, men jeg bliver prompte modtaget som en gammel skolekammerat, bamsekrammer, hvor alle pladeselskabets folk nærmest bliver til luft i samme øjeblik. De har ikke desto mindre dækket op med vand og kaffe i et mødelokale, men før vi så meget som har sat os i kontorstolene, foreslår Rasmus, at vi går op på taget i stedet. Selvfølgelig gør vi det, og skuer den næste halvanden times tid ud over Kongens København fra H.C. Andersens Boulevard, siddende på den samme lille rist. Rasmus fik godt ondt i røven, mine baller er tilsyneladende mere af stål. Et par dage senere fik vi snakket hele albummet igennem over laaang tid i telefonen. Vi, der længe har haft popstjernebranchen som arbejdsplads, ved, at det kræver viljeNOVEMBER 2015

Popularitet og arrogance kan følges ad, men ikke her. Jeg fortalte Seebach om en kollegas datter, hvis far (også) døde af druk, og meget af samme grund har fundet stor trøst og genkendelse i hans sange, hvilket prompte fik følgende kommentar: – Du skulle da bare have taget hende med her i dag. Altid plads til en til en til på taget! Det er klart, men det må vel også være anstrengende og svært at bevare sit privatliv, sin ”sanity”, når alle vil have en bid af en? – Det synes jeg faktisk ikke. Jeg tænker da over det nogle gange. Har jeg en dårlig dag, er det nok ikke lige der, hvor jeg går til landskamp. Du ville nok heller ikke opleve det som naturligt, hvis vi gik i Netto sammen nu, men jeg er vant til det. For det meste er folk super

“Du kan godt sige, at det er som om, jeg og mit publikum har en eller anden form for usynlig kontrakt.”

søde, vil sige hej, tage et billede sammen, og det er fint med mig. Omvendt kan det også totalt redde min dag. Hvis jeg går og hænger lidt med næbbet, og der kommer en op og siger: ”hey Seebach, den der sang, du skrev, har betydet vildt meget for mig”, så kan jeg live helt op. Det er jo det, det hele drejer sig om, det er derfor, jeg gør det. Så har jeg også holdt godt fast i mine helt gamle venner fra dengang, vi ikke havde en krone og gik rundt og syntes, vi var nogle helvedes seje karle. Det var vi nok ikke. De kender mig jo ud og ind, og mange af dem har ikke meget til overs for pop og giver mig gerne tørt på. Jeg vil bare gerne fremstå som – og være– mig selv. Også i musik og arbejde har jeg holdt fast i den samme stamme i lang tid, med blandt andet min bror, Ankerstjerne og Nikolaj Bundesen, det giver god stabilitet.

Visetradition Synes du selv, at du er gået nye veje denne gang, nye inspirationskilder? – Jeg vil nok mest sige, at vi har bygget videre på meget af det, vi hele tiden har arbejdet med rødder i hiphop og popmusik i den brede forstand. Så bliver jeg gradvist mere interesseret i visetraditionen, og det tror

DEN ALMENE DANNELSE Alle kender historien om Tommy Seebachs storhed og fald, den yngste søns forhold til ham og til begges musik. Men for at gå junior lidt mere på klingen, udsatte vi ham for den franske forfatter og tænker Marcel Prousts questionnaire fra 1890. En form for ”dannelses-skabelon” om centrale præferencer og personlighedstræk. Her er, hvad Rasmus Seebach svarede på de klassiske spørgsmål, som her 125 år efter stadig fortæller meget om et menneskes grundlæggende karaktertræk og værdier. Vigtigste dyd: Jeg lægger en stor dyd i at være god ved de mennesker, jeg møder på min vej. Vigtigste kvaliteter hos en mand: Jeg synes, der er noget sejt over en mand, der formår at skabe tryghed omkring sig.

Min yndlingsbeskæftigelse: Spise mad med mine nærmeste. Kærlighed og mad er den optimale kombi.

Michael Jackson/Anne Linnet/Phil Collins til sjælen – Max Martin for at være den skarpeste håndværker

Min forestilling om lykke: Jeg kan ikke beskrive følelsen. Det er som om, at det, vi kalder lykke, ofte først føles som lykke, når lykken er et minde. Og det er jo lidt nedtur. Jeg forsøger at være til stede i nuet for at nå at opfange de glimt af lykke, som jeg tror på kommer til alle mennesker indimellem.

Helt: Min far

Min forestilling om elendighed: Min kæreste har engang beskrevet et mareridt, hvor alle hendes nærmeste og hun selv styrtede ned med et fly, og hun var eneste overlevende. Det må i sandhed siges at være den største sorg.

Bedste mad og drikke: Bøf og vin

Hvem vil du gerne være: Et miks af min mor, min far, min bror og min søster.

Karakter i verdenshistorien, jeg hader: Igen Hitler

Heltinde: Min mor Historisk karakter, jeg mindst bryder mig om: Hitler Heltinde i verdenshistorien: Mormor

Yndlingsnavne: Dan og mark! Hvad jeg hader mest: dårlig stemning

Et talent, jeg gerne havde: Jeg ville gerne kunne flyve

Vigtigste kvaliteter hos en kvinde: Jeg er vild med kvinders omsorgsgen.

Hvor vil du gerne bo: Frederiksberg. Min barndomsby.

Dit primære karaktertræk: Det vil jeg helst lade andre om at vurdere.

Yndlingsfarve: Blå

Ønske på dødslejet: At jeg ikke fortryder noget

Yndlingspoet: John Lennon

Min nuværende tilstand: Mega-træt

Fiktive helt: He-Man

Hvilke fejl tolererer du bedst: Dem, jeg selv har

Det vigtigste hos mine venner: Tillid og generøsitet. Mine største fejl: Perfektionisme på et til tider usundt niveau, sætter for høje krav til mig selv.

Yndlingsmaler: Banksy Komponister: Min far/John Lennon/

Motto: I morgen begynder jeg altså seriøst at træne.

W W W. G A F F A . D K 31

rasmus seebach

Verden Ka’ Vente – spor for spor

“Jeg vil rigtig gerne have familie og børn”

Uanset: – Dejligt at folk har taget så godt imod den, man kan aldrig vide. Den opstod fordi, der er lidt af en bytosse i mig, jeg har altid godt kunne lide at fyre den af. Og når man er derude, så vrimler det jo med kvinder. Så denne her er til min kæreste for at sige, at det er hende, jeg vil have, og at der ikke er nogen grund til at være usikker på mig. Der er mange fristelser i livet, men det er også et spørgsmål om, at når du siger ja til noget, så siger du nej til noget andet. Det er dejligt at tosse rundt i byen, men på et eller andet tidspunkt er man nødt til at tage et valg. Hende her er helt specielt, det skal jeg holde fast ved. Jeg var helt klar på at tage det valg. Det giver en anden dybde, en indgang til et helt andet sted. Verden Ka’ Vente: – Den opstod fordi både min kæreste og jeg havde haft det vildt travlt i en periode, og pludselig glemte vi at være to sammen, mobilen var hele tiden tændt, og en dag blev det nok. Vi skulle være sammen, bare os to. Bagefter syntes jeg, at titlen passede godt på, hvad jeg gerne vil udtrykke. Der er noget potentielt tragisk over at bruge alle sine kræfter på at være i konstant kontakt med alle. Livet Går: – Svær at sætte ord på, men handler grundlæggende om, at livet går op og ned. Jeg synes, det har været på den hårde måde for mig. Det rusker i en og får verden til at se helt anderledes ud på et splitsekund. På den anden side skal man give sig tid til at nyde det fuldt ud, når man han har det fantastisk. Det er en hyldest til den indre fighter, vi alle har i os. Jeg beundrer dem, der kæmper sig ud af den dybeste kulkælder og lige pludselig kan smile og en dag grine igen. Farlig: – Det er noget funky, groovy shit, hvis jeg skal være helt ærlig. Så er der blevet lukket op for, at de her clubdansable sange ikke kun behøver at være 128 bpm, men at der er plads til noget mere varme og groovy og det ikke bare behøver at tonse derudad. Sangen handler også om at modstå fristelserne i nattelivet, og går godt i tråd med Uanset. Okay: – Den handler, en anelse humoristisk, om at vågne op på en rigtig dårlig dag. Det hjælper mig at grine lidt af det. Den er en af de sange, der referer meget til tidsånden. Der er pres på. Forestillinger, det falske smil. Drop det, det er okay, man behøver ikke altid at være på toppen. F*** Jeg Er Forelsket: – Som vi snakkede om før, man kan godt lulle sig i søvn i den daglige fest. Men det kan gøre, at man får sværere og sværere ved at komme tilbage til kærligheden, man kan gemme sig fra den i den verden. Festen var fed, men pludselig var hun der bare. Og så var det bare om at slå til. Den handler 100 procent om mig selv. Jeg blev forelsket. Jeg havde brug for, at hun dukkede op.

jeg, man kan høre forskellige steder. Min far var også meget glad for viser. Du har nået en position og betydning, der gør, at dine sange (også) vil blive brugt i skole- og uddannelsesmæssige sammenhænge, når fremtidige generationer skal forstå den samtid, vi lever i i dag. Og det første kultur, mange udlændinge tager til sig i dag, er Rasmus Seebach. Du er blevet en stærk del af kulturarven. Er det noget, du tænker over? – Det er en helt fantastisk tanke, det kan jeg næsten ikke forholde mig til. Det vil være en utrolig ære, for jeg føler, vi har en virkelig stærk musiktradition her i landet, og at det også ser rigtig godt ud i dag. Og at være en del af den tradition, på den måde du beskriver det, vil være en stor ære og glæde.

Man er vel romantiker Verden Ka’ Vente siger du, hvad med dig selv, kan du? Du har aldrig lagt skjul på, at du også har kunnet lide det lette, uforpligtende byliv. Du må 32

W W W. G A F F A . D K

være en af de mest eftertragtede mænd i landet. Er du i stand til at falde til ro med en kæreste, og er du på vej ind i en ny fase? Er der en ny generation Seebachs på vej? – Jeg har været meget i byen, jeg er også glad for at være ude med drengene og kan nyde det lette liv. Men jeg vil rigtig gerne have familie og børn, og jeg er meget i tråd med min kæreste om de ting og er meget dedikeret til hende. Hun er noget yngre end mig, så jeg kan godt vente nogle år, det er fint. Men jeg tror, det bliver det vildeste, det vigtigste, at få børn. Og i forhold til de mange fristelser, som by- og nattelivet byder på, er jeg meget klar på, at det er hende, jeg vil være sammen med. Du er vist lidt af en romantiker? – Ja, det kan jeg nok ikke løbe fra

For Sidste Gang: – Det er en gammel sang, der pludselig fandt sin plads. Der er lidt lyd af gamle dage, en organisk 60’ervibe. Måske hænger det sammen med, at jeg har fået flygel herhjemme. Jeg sad og spillede den igen en dag, syntes den lød gammeldags og fandt ud at, at det var præcis den vej, vi skulle gå med den sang. Stod Det Skrevet: – Her har jeg hentet rigtig meget inspiration fra en af min fars gamle, I’m In Love. Også en kærlighedssang, der taler om, hvad der er det vigtigste i livet. Måske er den dybere mening med livet bare, at man elsker sin kæreste og nyder livet sammen. Flyv Fugl: – Den tager det langt tilbage til visetraditionen. Den har det, hvor du repeterer nogle linjer og vender tilbage til et kort omkvæd igen og igen. Jeg har altid elsket den genre, og det er både dejligt og nyt at gå den vej. Så fik vi svenske Janson og Janson med på strygere, det er nogle af de helt tunge drenge, der er med på Toxic med Britney Spears. De endte med at være på alle sange. Det har været som en gammel drøm. Er De Gode Gamle Dage Lige Nu: – Jeg elsker den tanke, at minde sig selv om, at måske er det lige nu, at vi går igennem det, vi vil tænke tilbage på som de gode gamle dage. Nogle gange tænker man tilbage på, hvad der var engang, i stedet for at sige "hey", det er lige nu, det sker, det er nu, vi har det for fedt, lad os nyde det’. Det er en god måde at sige det på, synes jeg. Så kender jeg selv det at jagte den lykkelige dag, i stedet for bare at være i nuet og nyde det.

NOVEMBER 2015

DEN REUMERT-VINDENDE HIPHOP VERSION AF

Se eller gense det klassiske eventyr i et univers af BREAKDANCE, BALLET, ELECTRIC BOOGIE, MUSIK, SANG OG SKUESPIL Med bl.a. Mark Linn, Nellie Ettison samt flere af verdens bedste streetdansere.

Tekst: Clemens Ide og instruktion: Steen Koerner

1-23. DECEMBER

JULEFORESTILLING FOR HELE FAMILIEN!

★ ★★ ★ ★ ★ ★ ★★★★★ BERLINGSKE

B.T.

♥♥♥♥♥ POLITIKEN

★★ ★ ★ ★ EKSTRA BLADET

Verdensklasse! WEEKENDAVISEN

ØSTERBROS NYE TEATER Færgehavnsvej 35 · 2150 Nordhavn · København Ø · tel 39 29 92 00 · info@docken.dk

el vy

Skødesløs kreativitet THE NATIONALS KARISMATISKE FULD-TONE-BARYTON-VOKALIST MATT BERNINGER HAR HOOKET OP MED VENNEN, MUSIKEREN OG PRODUCEREN BRENT KNOPF. KONSTELLATION ER BLEVET TIL EL VY, DER BÅDE REFERERER TIL ELVIS OG “HELL PIE”. BERNINGER LEVERER BÅDE GALSKAB, HUMOR OG ALVOR UD I VIDEOER, ALBUM-TRACKS OG SNART LIVE I PUMPEHUSET. GAFFA FANGEDE DEN SJOVE, VINGLADE OG DEDIKEREDE VOKALIST OVER TELEFONEN FRA VENICE BEACH, L.A. ORD: HENRIK TUXEN BILLEDER: DEIRDRE O'CALLAGHAN

FRYGT IKKE, THE NATIONAL er ikke fortid. Samme tidlige oktober-dag, som dette interview fandt sted, skulle Berninger i studiet med bandet, og hen mod slutningen af interviewet ankom The Nationals formidable trommeslager Bryan Devendorf til førstnænvtes domicil. Skulle hilse og sige hej, og det gælder naturligvis samtlige læsere. Trods aktivitet i hovedbutikken har Berninger ikke desto mindre taget sig god tid til sideprojektet El Vy, aktuel med debutalbummet Return to the Moon, der i den grad virker som en forløsning for den dygtige og ofte selvironiske sanger. ”Mine mest selvbiografiske samling sange til dato, trods de ikke nødvendigvis er skrevet i jeg-form”, fortæller Berninger, der samtidigt får gjort godt og grundigt op med sit delvist misvisende ry som indadvendt mørkemand. Det kan være, at der af og til bliver kigget dybt i flasken, at ens sangtone er indbegrebet at mørk melankoli, men for dem der har mødt og snakket med Berninger – og for de mange, der har set ham fyre den af på scenen – er det tydeligt, at manden indeholder langt flere sider, også de helt gakkede. Tjek for eksempel lillebror Thoms video af El Vys I’m the Man To Be, hvor Matt på det nærmeste spasser dansende ud på Venice Beach.

Lad tilfælde råde Undertegnede har tidligere dækket The National og Berninger, og denne gang som tidligere er han entusiastisk, storsnakkende, selvironisk, halvforvirret, sjov 34

W W W. G A F F A . D K

og glad. Der er ingen tvivl om, at El Vy er en legeplads, hvor blandt andet lillebror Thom har foldet sig ud med videokameraet. – Mig og Thom havde det rigtigt sjovt. Han er 10 år yngre end mig, så da han var teenager, var jeg flyttet hjemmefra, men vi har hængt meget ud de senere år, og denne gang har vi haft det virkelig sjovt. Du kan for eksempel se det på videoen I’m the Man To Be. Meget uhøjtideligt, hvor vi har fjollet en hel del rundt. Dermed ikke sagt, at vi ikke arbejder hårdt, og vi går efter noget, vi synes er fedt, men det er meget uden regler, hvor det spontane får plads. Min bror har aldeles tortureret mig i mange scener og har fået mig til at gøre en masse sindssyge ting. Han fik ydmyget mig den ene gang efter den anden og fik mig blandt andet til at danse vildt foran alle disse ”rollerskaters”, og det var de ikke specielt begejstrede for. Jeg kan næsten ikke huske at have haft det sjovere i mit liv, end da vi lavede den video. Tit kommer det bedste resultat ud af spontanitet, humor og skøre idéer, mere end super udstyr og kæmpe budget. En form for skødesløs kreativitet. Men sådan kan jeg godt lide at arbejde i det hele taget, også musikalsk. Har du en dynamik, der kommer op at køre, skal du generelt bare give den plads til at folde sig ud i stedet for at gå ind og ændre og rykke rundt. Sådan har jeg det på mange måder.

En mere præcis balance af min personlighed Har du levet det ud på El Vy-albummet?

– Det har jeg helt sikkert. På en sjov måde er det, som om det er en bedre repræsentation af min egen personlighed end på The National-pladerne. Begge bands er både sjove og melodramatiske og ligner hinanden på mange måder, men der er nok en ekstra løssluppenhed omkring El Vy. Idéen med bandet kom fra en sindstilstand, hvor jeg var meget bevidst om ikke at fastholde et image, som jeg måske har portrætteret i forhold til verden med The National. Mange så oprindeligt The National som et country-band, og der var noget sandhed over det, og så blev det gradvist opfattet mere alternativt, og mig som et mørk, melankolsk menneske. Og det er også sandt, en stor del af mig er sådan, men NOVEMBER 2015

“Den regel Brent og jeg har arbejdet ud fra har været, at hvis noget bare trigger en flig af angst, skal vi ikke røre ved det.”

det er kun den ene side. I El Vy kommer mange af mine andre lyse, skøre sider også frem, og jeg vil sige, at albummet præsenterer en mere præcis balance af min personlighed.

Guilty pleasures Det lyder som om, I har haft det sjovt i studiet? – Vi har eksperimenteret meget. Og på denne plade, uvist af hvilken grund, har jeg bare kastet mig på hovedet ud i en masse guilty pleasures, uden at bekymre mig om noget slutresultat. The National-fans er i hovedtræk meget dedikerede og ofte tekstnære lyttere, og jeg havde forventet, at mange af dem ikke ville kunne lide El Vy, og NOVEMBER 2015

vi må se, hvad der sker. Men det kan ikke være en grund til ikke at gøre det, fordi nogle af dine tilhængere har en idé om, hvem du er, og hvad du skal. Den regel, Brent og jeg har arbejdet ud fra har været, at hvis noget bare trigger en flig af angst, skal vi ikke røre ved det. Og det har vi fastholdt hele vejen igennem, ingen plan, ingen angst, ingen retning, intet formål. Den er bare blevet, som den er. Du og Brent er gamle venner. Er der også tale om gamle idéer? – Både og. Det her er en gammel idé, og meget af musikken har været længe undervejs, men langt størsteparten er lavet inden for det sidste år.

LIVE I PUMPEHUSET Den 1. december spiller El Vy en udsolgt koncert i Pumpehuset. – Ud over mig og Brent kommer vi til at have en bassist og en trommeslager med. Vi spiller kun omkring 25 shows i alt, ingen af os var interesseret i et stort turnerende band. Men vi kommer ikke til at spille hverken The National eller noget fra Brents projekter som Menomena eller Ramona Falls. Det bliver vores eget og så måske nogle guilty pleasure-covers.

W W W. G A F F A . D K 35

el vy ROCK’N’ROLLSAUNA: THE NATIONAL PÅ LOPPEN 2014 The National er et band, der husker, hvor de kommer fra, og hvem der støttede dem, da de var ukendte, og et af de steder var Loppen på Christiania. Første gang for år tilbage var der sådan cirka en pusher og en schæferhund, denne gang røg billetterne på to minutter. – Jeg husker tydeligt denne aften, ligesom andre rigtig gode minder fra koncerter på Loppen. Jeg elsker, når det det bliver så varmt, og folk er fulde, det er jeg vild med. Jeg elsker at være i en rock’n’roll-sauna. Jeg var langt ude blandt publikum, men publikum var stort set på scenen hele tiden, så det gik lige op.

Det var fedt at se jer spille sammen så tæt på. Jeg oplevede sammenspillet, de musikalske kvaliteter, meget mere intenst. Er det det samme for jer?

Jeg ved, tilgangen har været spontan, men hvilke emner er du endt med at synge om? – Det har meget at gøre med, hvordan min identitet blev formet, meget omkring den måde, jeg blev forelsket i rockmusik på. Jeg skilte mig noget ud, hvor andre teenagere var vilde med Van Halen, identificerede jeg mig med The Smiths og senere R.E.M. Jeg har gjort mig en masse tanker om at vokse op i Cincinatti, hvilket duk-

“Jeg har en 6-årig datter, der er dybt forelsket i soundtracket til Grease, og det giver en masse tanker i forhold til hvad musik er, og kan.”

ker op i mange af sangene. Det er rigtig sjovt nu, hvor jeg har en seks-årig datter, der er dybt forelsket i soundtracket til Grease, og det giver en masse tanker i forhold til, hvad musik er, og kan, og hvad der gør, at du identificerer dig med forskellige ting på forskellige tidspunkter. På den måde kan du sige, at Return to the Moon er et album, der handler om hvordan og hvorfor folk bliver, som de er. Som teenager var jeg ikke ligefrem ”the quarterback” eller 36

W W W. G A F F A . D K

den muskuløse ”jock”, men en weird rockfan, det kredser jeg en del om. Vi går også efter andre musikalske ting, som meget ligger i dynamikken i mit og Brents samarbejde og gamle venskab. Så der er også nogle mere elektroniske, dansable ting der har sneget sig ind, alt muligt. Du bor i Venice, L.A. i dag, og The National har boet længe i Brooklyn. Men du og de andre er oprindeligt fra Cincinatti, som du synger meget om på Return to the Moon. Er det her en slags homecoming-plade? – Vi er alle ved at finde os selv, og hvor vi har lyst til, at vores børn skal vokse op. Jeg tror måske nærmere, at jeg kigger tilbage på nogle ting, fordi jeg har en datter i dag. Hvad kom jeg fra, hvad skal jeg give videre, og hvad skal jeg ikke?

– Jeg synes bare, der er noget specielt over live rock-koncerter, hvor du virkelig kan se kemien mellem musikerne. Generelt er jeg vild med de mindre scener, hvor vi også kommer helt tæt på hinanden i bandet, ikke kun med publikum. Det føles meget elektrisk, livgivende. Både i forhold til store og mindre scener elsker jeg den udfordring af at få det til at føles som et soveværelse. Jeg lukker tit øjnene på scenen og forestiller mig soveværelset, det lille køkken, tætheden. Hvis jeg kan narre min hjerne til at tro, at jeg er i et lille, bitte rum, sammen med folk, så fungerer det bedre. Og på den måde er Loppen et helt perfekt sted.

The National lever Tror du, El Vy bliver en one-off ting, eller noget, I kommer til at vende tilbage til? – Vi tænkte det først som en engangsforestilling, men vi har haft det så sjovt, at jeg tror, der kommer mere. Men det bliver nok om fem år eller sådan. I studiet bliver det The National nu, vi går i studiet i morgen og skal mødes nu og bliver sikkert fulde i aften. Vi har allerede 10-15 sange, som vi er ret begejstrede for, så der kommer også en ny plade på et tidspunkt. Tror du, at dit arbejde med El Vy gør, at du også kan bidrage med nogle nye sider af dig selv i The National? – Det tror jeg ret sikkert. Vi laver alle mange ting, Bryce arbejder med rigtigt mange forskellige. Blandt andet med Jonny Greenwood, klassisk kompositionsmusik, og alt muligt. Og alle disse input udefra ændrer helt sikkert The Nationals arbejdsmetoder og muligheder. Det har ændret både Aarons og Bryces måde at spille guitar på, og jeg vil nok kunne bidrage med en lidt ændret personlighed til den samlede kemi og kreativitet NOVEMBER 2015

james bond-titelsange

S h i r l ey, Na n c y og alle de andre.

JAMES BOND

Titelsange vurderet fra 001 – 006 stjerner. ENDNU EN FILM OM VERDENS MEST KENDTE MI6-AGENT HAR PREMIERE PÅ DET STORE LÆRRED I DENNE MÅNED. OG INGEN BOND-FILM UDEN EN TITELSANG. DENNE GANG ER DET SMITH, SAM SMITH, DER HAR LEVERET NUMMERET WRITING’S ON THE WALL TIL DEN 24. FILM I RÆKKEN OM AGENT 007. VI HAR SET NÆRMERE PÅ DE TIDLIGERE TITELSANGE, MENS VI VENTER PÅ, AT DANIEL CRAIG SKAL STÅ OVER FOR BLANDT ANDRE JESPER CHRISTENSEN OG CHRISTOPH WALTZ, NÅR SPECTRE FÅR DANSK PREMIERE DEN 6. NOVEMBER.

ORD: MICHAEL JOSÉ GONZALEZ

W W W. G A F F A . D K

NOVEMBER 2015

W W W. G A F F A . D K 39

james bond titelsange

De største Bond-hits DE TRE SANGE HERUNDER ER DE BOND-TEMASANGE, DER HAR NÅET DE HØJESTE PLACERINGER PÅ BILLBOARDS HOT 100-LISTE.

Live and Let Die

Paul McCartney & Wings (1973) Skrevet af Paul og Linda McCartney Film: Live and Let Die

★★★★★★ Titelnummeret på Roger Moores debutfilm som James Bond gør i lige så høj grad op med den klassiske Bond-temasang, som Moores håndtering af Bond gør op med Sean Connerys ditto. Hvor der tidligere havde været brugt ballader som Bond-sange, valgte Paul McCartney at tænde op under agenten med et tre minutter langt rockbrag af episke dimensioner. Resultatet er et dramatisk og højspændt nummer, der rent musikalsk nærmest har det hele og markerer sig på enestående vis i Bond-kanonen. Ikke overraskende blev sangen et stort hit – også senere i hænderne på Guns N’ Roses.

Nobody Does it Better

A View to a Kill

Carly Simon (1977) Skrevet af Marvin Hamlish og Carole Bayer Sager Film: The Spy Who Loved Me

Duran Duran (1985) Skrevet af Duran Duran og John Barry Film: A View To A Kill

★★★★★

★★★★

Carly Simons fine ballade opsummerer på mange måder Roger Moores tid som James Bond. Moore håndterede køligt diverse eksplosioner og lignende livsfarlige situationer med et løftet øjenbryn og en Martini i hånden, og sangen her er på elegant vis fortalt ud fra Bond-pigen Anyas perspektiv. Klaver-introen er på alle måder genkendligt og klassisk, og den storladne afslutning er noget nær perfekt. Sangen blev et stort hit verden over, og selv Radioheads Thom Yorke har udtalt, at sangen er den ”mest sexede, der nogensinde er skrevet”.

Sangen er den eneste Bond-sang, der har nået førstepladsen på Billboards hitliste, og der kan man ikke fortænke den i at finde hjemme med stormende guitarriff, et ørehænger-omkvæd af dimensioner og en herlig Bondsk linje som “Dance into the fire, that fatal kiss is all we need“, og Duran Duran har formået at lave en sang, der ikke bare er et godt Bondtema, men også en fremragende sang i sig selv. Sangen blev også af komponist John Barry inkorporeret i filmmusikken. En skam, selve filmen trods kapaciteter som Grace Jones og Christopher Walken på rollelisten ikke var bedre, men man kan jo ikke få det hele.

Den AutoTunede Die Another Day

Madonna (2002) Skrevet af Madonna og Mirwais Ahmadzaï Film: Die Another Day

★★ Pierce Brosnans sidste film i rollen som vores allesammens yndlingsagent

fik en del hug med på vejen, og det samme gjorde Madonnas titel-sang. Med god grund. Madonna er et godt valg til leverandør af Bond-sang, men den sang, hun leverede er alt andet end klassisk i 007-sammenhæng. Et køligt, elektronisk klub-orienteret electroclashnummer med masser af AutoTune og stammende vokal. Nummeret er en noget udtryksløs sag, der dog fin rammer Madonnas musikalske ståsted i start-00’erne, men som 007-sang er der skudt ved siden af med Walter PPK’en. Og hvad sker der i øvrigt lige for ”Sigmund Freud, analyze this”-linjen?

Billede: Mert Alas and Marcus Piggott

W W W. G A F F A . D K

NOVEMBER 2015

De dramatiske Thunderball

Tom Jones (1965) Skrevet af John Barry og Don Black Film: Thunderball

★★★★ Med Thunderball blev det endnu en crooners tur til at tage favntag med en Bond-melodi. Jones gav sig selv fuldt ud under indspilningerne – faktisk så meget, at han endte med at besvime efter at have sunget sidste strofe. Og indlevelsen fornægter sig ikke. Sangen er ellers blevet til i al hast, efter det oprindeligt var planen at Shirley Basseys Mr. Kiss Kiss Bang Bang skulle have været filmens temasang. United Artists krævede imidlertid, at filmens titel også optrådte i sangen, så John Barry skyndte sig at skrive Thunderball sammen med tekstforfatter Don Black. Også Johnny Cash kom med sit bud på en Thunderball-sang. Den blev dog aldrig brugt.

Licence to Kill

Den ultimative klassiker GoldenEye

You Only Live Twice

Gladys Knight (1989) Skrevet af Narada Michael Walden, Jeffrey Cohen og Walter Afanasieff Film: Licence To Kill

Tina Turner Skrevet af Bono og The Edge Film: GoldenEye

Nancy Sinatra (1967) Skrevet af John Barry og Leslie Bricusse Film: You Only Live Twice

★★★★

★★★★★★

★★★★★

U2’s Bono og The Edge skrev sangen til Tina Turner, da de fandt ud af, at hun var blevet inviteret til at synge titelsangen til den dengang kommende James Bond-film. Sangen emmer af klassisk Bond-drama, og Turners store stemme klæder både sangen og universet, selvom beatet ikke helt er på plads, og blæserne falder lidt igennem. Også svenske Ace of Base(!) skrev et bud til filmes temasang, men de trak den tilbage for det tilfælde, at filmen skulle floppe. Den sang udkom senere i omskrevet version som singlen The Juvenile. Den lader vi lige stå lidt.

Med sine fem minutter og 12 sekunder er den indtil videre den længste Bond-sang. Og det gør bestemt ikke noget, når den nu er så god, som den er. Oprindeligt blev Eric Clapton og Vic Flick kontaktet med henblik på at skrive og fremføre titelsangen til Licence to Kill, men heldigvis endte tjansen hos Gladys Knight, der leverer en nærmest uhørt cool og tilbagelænet performance til Timothy Daltons sidste Bond-film.

Shirley Bassey-trilogien SHIRLEY BASSEY HAR SOM DEN ENESTE KUNSTER LAVET MERE END ÉN BOND-SANG. FAKTISK HAR SANGERINDEN HELE TRE PÅ SAMVITTIGHEDEN, OG DET ER ALTSÅ TRE AF DE BEDRE, SKULLE VI HILSE OG SIGE.

Goldfinger

Shirley Bassey (1964) Skrevet af John Barry, Leslie Bricusse og Anthony Newley Film: Goldfinger

Diamonds are Forever

Så bliver det ikke meget større. Sammen med selve 007-temaet og Goldfinger er Nancys Sinatras indspilning af You Only Live Twice til filmen af samme navn på mange måder selve inkarnationen af James Bond og hans univers – i hvert fald som det så ud i 60’erne. Nancy Sinatras kælne stemme smyger sig om blæserne og strygerne, der bevæger sig i orientalske temaer. En mesterlig sang, der er næsten lige så ikonisk som selve Bond-temaet, og som er blevet coveret live af kunstnere fra Coldplay til Björk. Robbie Williams genindspillede stryger-temaet til sit kæmpehit Millennium, og Lana Del Rey har kraftigt refereret til nummeret i sin egen Terrence Loves You. Andre sangere, der var på tale til at indspille sangen var Nancys far, Frank, Julie Rogers og Aretha Franklin. Sinatra var i øvrigt den første ikke-britiske kunstner til at levere et Bond-nummer.

Moonraker

Shirley Bassey (1971) Skrevet af John Barry og Don Black Film: Diamonds Are Forever

Shirley Bassey (1979) Skrevet af John Barry og Hal David Film: Moonraker

★★★★★

★★★★

Hvis sangen til Goldfinger stadig er gyldent skinnende, er Diamonds Are Forever stadig køligt glitrende. Shirley Basseys andet bidrag til Bonds musikalske univers er næsten lige så legendarisk og spot on som Goldfinger, og Sean Connery kunne ikke have bedt om en bedre sang at afslutte sin officielle karriere som James Bond med. Intet mindre end storslået. Også Kanye West har vist sin beundring for den klassiske sang ved at bygge sit eget forrygende track, Diamonds From Sierra Leone, op over et sample af Basseys nummer.

Shirley Basseys tredje Bond-bidrag Moonraker er lidt af en overset perle med sit romantiske og dramatiske arrangement, og læg dertil en fantastisk vokalpræstation, hvor der bliver kælet for hver en stavelse. Faktisk var sangen oprindeligt tiltænkt Ol’ Blue Eyes himself, Frank Sinatra, før Johnny Mathis blev kontaktet og tilbudt nummeret. Mathis trak sig dog fra projektet. Siden var nummeret forbi Kate Bush, der imidlertid takkede pænt nej, og John Barry spillede på en sikker hest og tilbød endnu engang Shirley Bassey at indspille en Bond-sang – blot få uger før premieren.

★★★★★★ Goldfinger er på mange måder den ultimative Bondsang. Mere klassisk bliver det simpelthen ikke, end når Shirley Bassey smyger sin stemme hen over de struttende blæsere og leverer en sang, der er lige så medrivende som selve filmen. Sangen er akkurat så gyldent skinnende i dag som dengang i 1964 – som hørte den hjemme i Auric Goldfingers samling. Det er en storslået sag, der sjældent har set sin lige i Bond-regi. Sangen blev Basseys første store hit, men bestemt ikke det sidste, og det fører os videre til… NOVEMBER 2015

W W W. G A F F A . D K 41

james bond titelsange

Rocksangene af de mere klassiske Bond-dyder. Resultatet er grunge-guitarer og orkesterbesætning i skøn forening.

The World is Not Enough

Garbage (1999) Skrevet af David Arnold og Don Black Film: The World Is Not Enough

★★★★ Oprindeligt var det meningen, at sangen Only Myself To Blame, der også er skrevet at David Arnold og Don Black og sunget af Scott Walker, skulle have været titelsang til The World Is Not Enough, men de to sangskrivere endte i stedet med at skrive en regulær titelsang, som Garbage fik æren af at fremføre, og Shirley Manson og drengene nailer altså den ægte Bond-feeling ganske godt til trods for, at matchet måske i manges øjne virkede lidt aparte ved første øjekast. Nummeret er i øvrigt makkerparret Arnold og Blacks femte Bond-sang.

You Know My Name

Chris Cornell (2006) Skrevet af Chris Cornell og David Arnold Film: Casino Royale

★★★★ I 2006 skulle Bond genfødes med et brag – i Daniel Craigs mere kølige og hårdtslående skikkelse. Den genfødsel gjaldt også på den musikalske front, hvor Soundgardens Chris Cornell havde fået æren af at matche det nye, mere hårdkogte 007-univers med en ditto sang. Det lykkedes. Cornell var i øvrigt lidt forvirret over tilbuddet, men takkede som bekendt ja. Producerne ledte efter en stærk mandlig vokal, og det fik de. Cornell skrev sangen med Bond-komponist David Arnold, og sammen fik de fremmanet en brusende rocksang, der stadig formåede at trække på nogle 42

W W W. G A F F A . D K

Another Way to Die

Jack White & Alicia Keys (2008) Skrevet af Jack White Film: Quantum Of Solace

★★ Der er ingen, der kan sætte en finger på hverken Jack White eller Alicia Keys’ musikalske formåen, men Whites skramlede rodebutik er der nu altså ikke meget godt at sige om. Hverken som Bond-track eller nummer i øvrigt. Trods fræsende guitar-referencer til klassiske kompositoriske Bond-dyder over strygere og klaver er det en flad og forglemmelig affære, og det samme kan desværre også siges om Quantum Of Solace, som sangen var skrevet til. At White og Keys desuden ingenlunde klæder hinanden på nummeret, der i øvrigt er den første duet nogensinde i Bond-sammenhæng, hjælper heller ikke på helheden.

John Barrys instrumental-temaer

James Bond – Theme

007-Theme

Skrevet af Monty Norman og arrangeret af John Barry Film: Samtlige officielle Bond-film siden Dr. No fra 1962

Skrevet Af John Barry Film: On Her Majesty’s Secret Service

★★★★★★

On Her Majesty’s Secret Service har en glimrende original komposition af John Barry under de indledende ”credit”-tekster, et tungt, Moog-drevet tema. Her har Barry benyttet sig af mere elektriske og ”moderne” instrumenter end tidligere, og resultatet er et mere aggressivt tema. Fra producenternes side var der overvejelser om at skrive en tekst til kompositionen, men instruktør Peter R. Hunt fandt det passende med et instrumental-tema i stil med de to første Bond-film. På trods af Barrys instrumental-temas kvaliteter er det nu alligevel Louis Armstrongs fremførelse af We Have All The Time In The World, der for alvor stikker ud i den eneste Bond-film med George Lazenby i hovedrollen. Sangen i sig selv er måske nok ikke særlig Bond-agtig, men det er en utrolig smuk sang, og John Barry selv har udtalt, at det er hans personlige favorit af de mange Bond-kompositioner, han begik gennem årene.

Et af de absolut mest klassiske og genkendelige filmtemaer, der findes. Punktum. Storladent, listigt, elegant og med umiskendeligt glimt i øjet – lige præcis som vores yndlingsagent. Monty Norman er krediteret for at have skrevet stykket, mens John Barry påstår, det i virkeligheden var ham. Under alle omstændigheder var det Barry, der arrangerede nummeret og gav det et mere jazzet touch end det oprindelig var tiltænkt. Barry har siden komponeret soundtracket til ikke mindre end 11 James Bond-film. Brugen af surf-rock-guitar til at levere meloditemaet er intet mindre end en genistreg. Også selvom surf-rock var det helt store tilbage i 1962. Nummeret har typisk optrådt under ”pistolløbssekvensen” i de fleste Bond-film og indleder Dr. No, der ikke havde en tema-sang og From Russia With Love året efter.

★★★★

NOVEMBER 2015

De ærkebritiske From Russia with Love

The Man with the Golden Gun

Matt Monro (1963) Skrevet af Lionel Bart Film: From Russia With Love

★★★★ Den første egentlige James Bond tema-sang, eftersom Dr. No brugte Norman og Barrys instrumentaltema. Matt Monro gør sig godt i et elegant, strygerindsvøbt tema med tilbagelænet croon, der måske ikke helt matcher filmens højspændte action, men som fungerer glimrende som stemningsskaber. Der er en tidløshed over sangen, der stadig holder den dag i dag.

Sheena Easton (1981) Skrevet af Bill Conti og Mick Leeson Film: For Your Eyes Only

For Your Eyes Only

Adele (2012) Skrevet af Adele Atkins og Paul Epworth Film: Skyfall

Skyfall

Writing’s On The Wall

★★★★

★★★★★

★★★★

Sheena Easton var den første kunstner til at selv at optræde i den musikalske intro-sekvens i en Bond-film, men selvom hun bestemt har udseendet til at matche en Bond-pige, er det nu hendes vokale præstation, der trækker stikkene hjem her. Med en forførende vokal-levering i en drømmende komposition af Bill Conti, der også stod bag filmmusikken til Rocky, sendte Sheena Easton Bond ind i 80’erne med manér. Også Debbie Harry og resten af Blondie havde et bud på et titelsang til filmen , men det var som bekendt Easton, der gik med æren. Sangen blev desuden nomineret til en Oscar.

Adeles Oscar-vindende Skyfall var den perfekte sang at markere Bonds 50-års jubilæum med. Et meget Bond’sk nummer med en stor stemme i centrum for en sang med et lige så stort omkvæd og en fyldig instrumentering. Allerede fra de indledende strofer føles den, som det, den er: en klassisk Bond-sang. Sangen vandt priser ved både Golden Globe, Brit Awards og Oscar-uddelingen. Elegant pletskud.

Åh ja, Sam Smith. Den stakkels sanger har virkelig delt vandene med sit bud på en Bond-sang. Kritikken er haglet ned over Smith, efter Writing’s On The Wall blev offentliggjort som musikalsk følgesvend til Spectre. Men er den nu også så dårlig? Faktisk har Sam Smith skabt et ganske solidt bud på en Bond-sang med en langsom ballede, der både tækkes klassiske Bond-dyder og har et personligt præg. Nogen kommende klassiker bliver det næppe, og der er et stykke op til Adeles præstation fra 2012, men hæderlig er den absolut.

Lulu (1974) Skrevet af John Barry og Don Black Film: The Man With The Golden Gun

Sam Smith (2015) Skrevet af Sam Smith og Jimmy Napes Film: Spectre

★★ Et af lavpunkterne i rækken af Bond-sange. Der var oprindeligt snak om, at Elton John eller endda Cat Stevens skulle have sunget filmens titelnummer, men valget faldt på den skotske sangerinde Lulu. Nummeret er komponeret af den mangeårige Bond-komponist John Barry, mens teksten er skrevet af Don Black. Og netop teksten modtog en del kritik og blev af kritikere kaldt både ”latterlig”, ”meningsløs” og ”en strøm af smuds”. Lulus stemme fejler såmænd ikke det store, men det er svært at være uenig med John Barry, når han påstår, at det hektiske rod af en sang er hans eget dårligste bidrag til en Bond-sang: ”Det er denne her, jeg hader mest”, har Barry udtalt, og til hans forsvar havde han da også kun tre uger til at komponere nummeret.

Den danske kandidat Tomorrow Never Dies

Skrevet af Pernille Rosendahl og Tim Christensen

★★★

De knapt så mindeværdige

All Time High

Rita Coolidge (1983) Skrevet af John Barry og Tim Rice Film: Octopussy

★★★ Indrømmet, det ville nok være svært at skrive en nogenlunde seriøs sang med titlen Octopussy, men det er alligevel lykkedes sangskriverne at gøre All Time High svær at tage seriøst med åbningsfanfaren af sexet saxofon og porno-bas. Sangen virker mest som en udvandet version af et klassisk Bond-nummer.

The Living Daylights

Tomorrow Never Dies

A-ha (1987) Skrevet af John Barry og Pål Waaktaar Film: The Living Daylights

Sheryl Crow (1997) Skrevet af Sheryl Crow og Mitchell Froom Film: Tomorrow Never Dies

★★★

Norske A-ha skulle udfylde Duran Durans store sko, efter A View To A Kill. A-ha havde selv et verdenshit på samvittigheden med Take On Me fra 1984, men de formåede hverken at matche den sang eller deres britiske kollegaers Bondbidrag med The Living Daylights.

Sheryl Crows tyndbenede og halvskingre Bond-sang blev af uransagelige grunde valgt frem for K.D. Langs sang Surrender. Men også Pulp, The Cardigans, Swan Lee, Saint Entienne og Marc Almond indsendte bud på filmens titelsang.

Tilbage i 1997 var det lige før, at en dansker indskrev sig i den stolte tradition af Bond-sange. På Swan Lees debutalbum, Enter, fra 2001 finder man nemlig nummeret Tomorrow Never Dies, der endda var første single fra pladen. Den vågne læser har selvfølgelig opdaget, at sangen deler titel med Pierce Brosnans Bond-eventyr fra 1997 og Sheryl Crows sang til samme. Sagen er, at den store James Bond-fan, Pernille Rosendahl skrev den sang sammen med sin daværende kæreste, en vis hr. Tim Christensen tilbage i 1996 med tanke på at sende den ind som muligt bud til et titelnummer til den dengang kommende Bond-film. Igennem pladeselskabet EMI blev nummeret sendt til folkene bag filmens soundtrack. Og mens Pierce Brosnan lagde sidste hånd på endnu en Bond-babe, gik soundtrackfolkene amok over sangen. De var vilde med Rosendahl / Christensens bidrag, men Pernille Rosendahl var for ukendt til at stå frem som ny Bond-sangerinde. Der var snak om, at en anden sangerinde skulle hyres til at synge nummeret i stedet for, men selvom sangen nåede med i den afgørende pulje, måtte det danske makkerpar se sig slået af Sheryl Crow.

W W W. G A F F A . D K 43

NOVEMBER 2015

Billede: Morten Larsen

major lazer

“VI VIL LAVE NOGET VILDT, SOM INGEN HAR HØRT FØR”

W W W. G A F F A . D K

NOVEMBER 2015

MAJOR LAZER HAR BRÆNDT DANSEGULVE NED VERDEN OVER, MENS DE HAR KLATRET HØJT PÅ HITLISTERNE. TRIOEN, DER ER ANFØRT AF STJERNEPRODUCEREN DIPLO, ER PÅ EN MISSION FOR AT UDVISKE GRÆNSERNE MELLEM GENRER OG SKABE EN FEST, SOM INGEN GLEMMER. MAJOR LAZER FORTÆLLER NU OM DERES MISSION, TANKERNE BAG LEAN ON OG LØFTER SLØRET FOR EN SPÆNDENDE NYHED I DECEMBER. ORD: EMIL BYSKOV VALNERT

– KAN VI SIGE, at Lean On nu er det største hit med en dansk artist nogensinde?, spørger Diplo, mens hans to kumpagnoner jammer rundt i et lille lokale bag scenen i et udsolgt Forum. Major Lazer holder tre netop-overrakte platinplader, der vidner om succesen bag Lean On. Glade, høje og med palæo-retter på bordet er Major Lazer nu klar til at snakke.

Da MØ trumfede Rihanna Lean On har toppet hitlisterne fra Danmark til Australien, mens MØ kravlede højere end nogen anden dansk sanger på den prestigefyldte Billboard Hot 100-hitliste med en fjerdeplads. Med kinderne fulde af palæo-bøffer forsøger Major Lazer at fortælle os om deres møde med MØ. – Hun kontaktede os efter et show i Amsterdam. Det var i 2013, tror jeg, hvor hun var til koncerten og mødte os backstage. Hun var sådan "yo guys, lad os lave noget musik sammen snart". Dengang havde hun et studie sat op i en lejlighed tæt derpå, så vi tog derhen og lavede nogle udkast samme aften. Siden er samarbejdet bare vokset til noget fantastisk, fortæller dj og producerJillionaire. Diplo fortæller, at han har skrevet mange sange med MØ i løbet af de seneste tre år, hvor det bare har været MØ og ham i skrivefasen. Seneste eksempel på samarbejdet er MØ’s aktuelle single Kamikaze. – Vi elsker hende. MØ er fantastisk. Hun er bare en helt nede på jorden-sangerinde. Det er virkelig svært at finde nogen, som har så unik, stærk og kraftfuld en stemme, og som samtidig skriver så fantastiske sange. Hun har hele pakken, siger Diplo rosende om MØ. Diplo fortæller, at missionen for Major Lazer altid har været at producere noget vildt og nyt, som ingen har hørt før, ved at nedbryde grænserne mellem genrer. De vil med deres musik – og liveshows i særdeleshed – give deres kraftigt voksende fanskare en unikt og nærværende oplevelse. Lean On er kulminationen på mange års arbejde. – Vi har bygget op til et globalt hit, som det her, i mange år. Lean On er en blanding af genrer med dancehall, en smule pop og krydret med indie-flavour. Det hele faldt bare på plads i det her nummer. Først regnede NOVEMBER 2015

vi slet ikke med, at det skulle være førstesinglen, men at sangen derimod skulle komme hen ad vejen. Men vi havde nogle idéer til videoen, og da timingen passede, besluttede vi at skyde den tidligt af sted, fortæller Diplo. Selvom MØ var med til at skrive Lean On, var den danske sangerinde ikke den første, som Diplo ringede til, da vokal-indspilningen skulle foretages. Han fortæller, at både Rihanna og Nicki Minaj fik tilbuddet først, men takkede nej. – Men det var lidt held i uheld, for ingen kunne have gjort det bedre end MØ – heller ikke Rihanna. Hun er fantastisk, og i dag kunne vi ikke ønske nogen anden på nummeret. Det er perfekt, som det er, siger Diplo tilfreds. Lean On har skabt en fest på hitlisterne, mens Major Lazer i dag spiller for enorme tilskuermængder på deres total-udsolgte Europa Tour. Men sådan har det ikke altid været.

Festen uden grænser I 2008 skrev Diplo sit navn fast på den internationale musikscene med sin produktion af Paper Planes for sin daværende kæreste, sangerinden og rapperen M.I.A. Gennem hende mødte Diplo den engelske producer Switch, der delte hans interesse for dancehall-genren. Sammen skabte de Major Lazer, som i 2009 udsendte deres første album Guns Don’t Kill People… Lazers Do. Nummeret Pon De Floor fra albummet fik dog først i 2011 sin store kommercielle succes, da det blev samplet på Beyoncés mega-hit Run The World, som Diplo og Switch også medproducerede. Efter produktionen af Run The World gik Diplo og Switch hver til sit. – ”Han ville bare noget helt andet. Han ville lave popmusik, og jeg ville fortsætte denne vej. Derfor fandt jeg sammen med de to drenge her. Switch og jeg er stadig tætte – og han var blandt andet medproducer af Powerful med Ellie Goulding til det nye album. Han er stadig en homie. Vi elsker ham, slutter Diplo. – Switch fucking elsker Major Lazer i dag – og vi elsker ham tilbage, råber Jillionaire fra det yderste af sofaen i det lille rum. Walshy Fire og Jillionaire erstattede Switch i Major Lazer, og sammen udgav dancehall-trioen albummet Free the Universe i 2013 med gæstevokaler fra blandt andre Pharrell Williams, Bruno Mars og Shaggy. Sange som Bumaye og Bubble Butt blev gruppens store kommercielle gennembrud, inden Major Lazer i år slog deres navn eftertrykkeligt fast som verdens største festmagere med pladen Peace Is the Mission. Men ikke kun fred er missionen for Major Lazer, der har et mål om at skabe nyt liv i branchen ved at udviske grænserne. Missionen fortsætter i december, når Major Lazer uddeler tidlige julegaver for musikfans verden over.

Nyt album på vej I foråret proklamerede Walshy Fire, at Major Lazer i slutningen af året ville udgive endnu et album under navnet Music Is The Weapon. Men nu afslører Diplo overfor GAFFA, at bandet er kommet på andre tanker. – Siden Lean On er eksploderet på denne uventede måde, har vi valgt at skubbe datoen for Music Is The Weapon, og i stedet udgive et rework af Peace Is The Mission. I kan forvente nogle sprøde remixes af sangene fra det seneste album, men også fire-fem helt nye sange. Vi smider det hele ud i december, afslører Diplo. Han fortæller, at MØ igen bliver en del af holdopstillingen, når hun overtager vokalen på Frank Ocean-coveret af Lost. Og den tror jeg sgu, vi spiller for jer i aften! Hvad siger I til det, drenge?, spørger Diplo. – Ja for fanden, og så kan MØ synge den!, jubler Jillionaire, inden Diplo hvisker, at hun ikke kommer. Svaret vælter næsten Jillionaire og hans store afrohår ned ad sofaen, mens Walshy Fire kigger uforstående på Diplo. Han forklarer, at den danske stjerne er syg. Men Diplo har et es i ærmet og blinker mod Jillionaire.

– Yeah man, drengene lavede en sang over min snorken i bussen i dag, fortæller Jillionaire og ryster på hovedet. – And it goes like this; All the babies snoring, Chris is kinda boring…, rapper Diplo om Jillionaire, imens hans to bandbrødre lægger beatet og bouncer med. Udover sange med en snorkende Jillionaire, fortæller Diplo til GAFFA, at Major Lazer vil skubbe udgivelsen af Music Is The Weapon til august 2016, hvor artister som Travis Scott, Sia og ikke mindst The Weeknd overtager versene. – Sangen med The Weeknd er helt overlegen. Den skal I glæde jer til. Det er et hit, forsikrer Diplo os selvsikkert.

Major Lazers danske kærlighed Diplo har noget at have selvtilliden i. Han er manden, som alle vil arbejde med i musikbranchen. Han fandt Iggy Azalea, før hun blev fancy, satte Snoop Dogg i forbindelse med sin indre reggae-løve og lagde beatet for Madonnas seneste album. Sammen med Skrillex har han skabt en succes med Jack Ü og en bunke af progressive elektroniske frontløbere gennem sit pladeselskab, Mad Decent. Men gennem Major Lazer vil trioen give nye talenter chancen, som de gjorde for MØ. Og måske kommer endnu en dansker snart i det festlige selskab.

DE ANDRE OM MAJOR LAZER PELLE PETER JENSEN DJ og radiovært hos Lågsus på P3 –Jeg har fulgt Major Lazer ret intenst siden 2009, og de har altid for mig repræsenteret en tendens, der går ud på, at der ikke længere findes grænser mellem genrer. Live tager de det bedste fra dancehallens dj-kultur – en dj-pult og nogle meget effektive hypemen – kombineret med intensiteten og ravekulturen i EDM-lyden. Men de kan også sagtens sætte et rocknummer på, hvis det gør festen bedre. Når de er i studiet, virker det også som om, at alt er tilladt. Det er elektronisk, men de kan både hive jamaicanske rappere, trap-producere eller indie-ikoner på samme nummer, så længe det gør sangen god. Get Free og Lean On er perfekte eksempler! En legesyg gruppe, hvis energi og altomfavnende mix af genrer er meget inspirerende. FAUSTIX DJ/producer, der har lavet hittet Revolution med Diplo – Jeg har været ret stor fan af drengene siden deres første ting. Det, der er med dem, er at de altid kommer med ”det ekstra” i deres produktioner. Det er sjældent, man kan genkende elementer taget fra andre artister i deres numre, men de formår konstant at forny deres egen lyd. Individuelt er de jo også super svedige producere! Men alt i alt: det, jeg finder mest tiltalende er deres personligheder. De er sjove, udadvendte og ikke mindst ser de musik som sjov og leg – hvilket er så vigtigt i denne branche i mine øjne. ELLIPHANT Svensk sangerinde og rapper der medvirkede på album og tour –Rave er missionen!! Det her er den bedste tour, vi kan nogensinde kunne være tager på. Den er helt perfekt for Elliphants bas-hold. Blisseh!

W W W. G A F F A . D K 45

major lazer

Hvordan finder I frem til gæsterne på jeres udgivelser? ”Det er personer, som jeg har i mit netværk, som jeg har mødt til fester eller gennem nettet. Mange af artisterne var ikke stjerner, før vi samarbejdede med dem, som eksempelvis 2Chainz eller MØ, siger Diplo. Er der nogle danske artister, I har lyst til at samarbejde med? – Hvad med den dude, der skal spille i aften. Han hedder Pelle Pelle eller sådan noget?, siger Jillionaire spørgende.

– Yes! Det er ham! Thomas Troelsen. Hvad hed hans band?, spørger Diplo. Private. – Præcis! De var alt for vilde. Dem elsker jeg. Lad os lave et track med ham. Fascinationen af Thomas Troelsen er heller ikke helt ukendt for Diplo, der i 2010 producerede et remix af Privates My Secret Lover, som senere blev en kampagnesang for luksuriøse Prada.

er det punk-rock. Miks de tre ting sammen, lad det simre ved høj varme og smag det så til med honning og lidt citrus. Det er den hemmelige opskrift på lyden af Major Lazer, griner Diplo, der vist har røget lidt for meget på Danmark i aften. Major Lazer griner, giver high-fives og gør sig klar til at fortsætte deres festparade på dansk grund

Hits på formel

“Vi har også et studie i vores tour-bus, hvor vi kan producere, når vi er on the road.”

Altså Pelle Peter Jensen? – YES! Han er cool, han skal spille ved vores show (afterparty red.) i aften, siger Jillionaire. – Jeg har også arbejdet med Faustix. Vi lavede sangen Revolution sammen. Men jeg er helt vildt med jeres r&bband. Fuck, hvad er det nu, det hedder?, spørger Diplo. Nogle ledetråde, Diplo? – Yeah. Han hedder Tommy eller Thomas. Jeg har tidligere arbejdet sammen med ham her. Han er en rigtig blæret sangskriver?, fortsætter Diplo. Kunne det være Thomas Troelsen? 46

W W W. G A F F A . D K

Major Lazer rejser fra by til by med deres progressive beats, jamaicanske dansere og enorme konfettikanoner, og i morgen fortsætter festparaden mod Stockholm. Frontmanden Diplo erkender, at han er på en konstant tour, hvor hans hjem skifter fra hotelværelse til hotelværelse, mens hans arbejdsplads er lige der, hvor han kan finde tid til at sidde med sin MacBook. – Vi har også et studie i vores tour-bus, hvor vi kan producere, når vi er on the road. Ligesom i aften. Vi producerede lige indtil du kom. Du afbrød faktisk vores studie-session, siger Diplo med et smil. Diplo fortæller, at han var i gang med at færdiggøre en sang for Sia, da vi forstyrrede ham, mens Major Lazer lige nu har fokus på at afslutte den nye plade til december. – Lige nu er vi ved at lave et remix af Powerful til de amerikanske radioer, og en ny udgave af Light It Up med en ung engelsk rapper, siger Diplo. Han fortæller, at 90 procent af deres sange er lavet spontant – ligesom snorke-sangen med Jillionaire. Det hele kan virke tilfældigt, men er der en særlig opskrift som I følger, spørger jeg. Diplo tysser på de andre og beder om ordet. – Okay, drenge. Lyt. Det er en blanding af tre ting. For det første, så er det lyden af Chris’ snorken. For det andet, så er det historien om reggae/dancehall og sidst

MAJOR LAZER Medlemmer: Diplo, Jillionaire og Walshy Fire Tidligere medlemmer: Switch Genre: Dancehall, reggae, EDM ALBUM: Guns Don’t Kill People… Lazers Do (2009) Free The Universe (2013) Peace Is The Mission (2015) Music Is The Weapon (2016) DIPLO Navn: Thomas Wesley Pentz Født: 10. november, 1978 Bopæl: Los Angeles, USA Projekter: Major Lazer, Jack Ü og Diplo Pladeselskab: Ejer af Mad Decent NOVEMBER 2015

raske penge

Vendepunkter i en vild karriere RASKE PENGE GØR STATUS OVER KARRIEREN HIDTIL MED DEN STORE, FLOTTE TREDOBBELTE VINYLUDGIVELSE INDTIL NU, DER BÅDE SAMLER OP PÅ MANDENS MANGE HITS, OG BYDER PÅ HELT NYE SANGE FRA DEN POPULÆRE KUNSTNERS HÅND. DÅ GAFFA MØDES MED RASMUS POULSEN HAR HAN DEN ENE FOD I ET FLY PÅ VEJ TIL BRASILIEN FOR AT SPILLE FIRE JOBS I SAO PAULO MED MAKKEREN KLUMBEN OG DERES BAND. DER BLIVER DOG TID TIL ET TILBAGEBLIK PÅ MANDENS HIDTIDIGE REJSE FRA DEN SPÆDE START TIL ORANGE SCENE I BEDSTE SENDETID – OG ANDRE VENDEPUNKTER DERIMELLEM. ORD: MICHAEL JOSÉ GONZALEZ BILLEDER: MORTEN RYGAARD

Ud af musikken 1994: – Jeg får lov at medvirke på en hiphop-compilation. Min umiddelbare tanke omkring det er: ”Wow! Drømmen er gået i opfyldelse. Jeg skal være med på en plade!” Jeg glemmer bare at tænke på, at vi jo skal lave et godt nummer. Så vi indspiller noget, der havde fungeret meget fedt live, og når pladen kommer ud, kan jeg godt se, det ikke er særlig godt. Og det kan alle andre også. Så efterfølgende føler jeg mig ydmyget i miljøet, og jeg ser mig som en virkelig dårlig rapper. Det tager pippet fra mig i forhold til at ville være rapper, og det ebber lige så stille ud for mig. I første omgang i hvert fald. Indtil det tidspunkt havde min plan været at blive rapper, men det her er virkelig et gok i nødden, der får mig til at tænke: ”Nå, jeg må nok hellere finde på noget andet at give mig til, for jeg er jo åbenbart ikke så god til det her.” Oplevelsen er så traumatiserende for mig, og når jeg ser den plade i brugtpladebutikker, køber jeg den, bare for at forhindre andre i at gøre det. Og stadig i dag har jeg ikke lyst til at fortælle, hvad den hedder. Resultatet af min fiasko bliver, at jeg begiver mig ud i journalistikkens verden, skriver artikler og laver radio og senere bøger.

Ind i journalistikken 1992: – Jeg er en ung knægt, og hiphoppen fylder enormt meget i min verden. 48

W W W. G A F F A . D K

Jeg lytter til ting som Boogie Down Productions, Paris og Public Enemy. Der er ikke satellit-tv i hjemmet, så eneste input er enkelte radioprogrammer og så de få plader, jeg har råd til at købe. Og en sjælden gang imellem er der en artikel om hiphop i danske medier. Men i flere af de der artikler er der fejl og unøjagtigheder omkring min elskede hiphop. Og det gør mig enormt forarget. Så jeg skriver breve

“Jeg glemmer bare at tænke på, at vi jo skal lave et godt nummer.”

til journalisterne og brokker mig. Mine forældre er skolelærere, og de modtager skolelærerenes fagblad, Folkeskolen, hvor der er annoncer for alle mulige lærer-relaterede ting – blandt andet Mellemfolkeligt Samvirkes undervisningsmagasin,

der hedder Zapp – Jorden Rundt. Der er en annonce, hvor de fortæller om nogle af deres kommende numre. Og der er et af de numre, der handler om hiphop. Så jeg skriver til dem: ”Husk lige at gøre det ordentligt, det der med hiphop. Og hvis I mangler nogle til at læse det igennem, vil jeg gerne læse korrektur.” Selvsikker lille dreng, haha. Men de er åbenbart nogle friske folk på Mellemfolkeligt Samvirke, så de svar, jeg får tilbage, er: ”Jamen, skal du ikke bare lave vores hiphop-blad?” Så det laver jeg. Sammen med Per Vers, faktisk. Det kommer til at handle om ”rap og sort bevidsthed”. Og det er vel min indgang til journalistikkens verden, som leder til, at jeg begynder at anmelde og lave radio.

Lær af fejlene og vær grundig 1997: – Jeg skriver en bog om graffiti (Graffiti i Danmark, red.), og jeg finder ud af, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. For det, at jeg lavede det der lortenummer tilbage i 1994, gjorde, at jeg aldrig kom med på den der dansksprogede rapbølge, der var i 1996, som jeg ellers godt kunne have været en del af, hvis ikke jeg havde fået smidt mig selv ud, da alle andre fik en pladekontrakt. Det, jeg har lært af at lave det nummer er, at hvis der skal udkomme noget med mit navn på, så skal det være i orden. Og det har jeg hele tiden i hovedet,

mens jeg laver min grafitti-bog. Så jeg er rigtig irriterende for redaktøren, for der er ikke et komma, der får lov at blive sat forkert i den bog. Det tror jeg også er en grund til, at den bog blev nogenlunde anerkendt i miljøet og egentlig også fungerer fint i dag. Det er dér, jeg lærer, at hvis man gør tingene fuldstændig ordentligt og grundigt, så skal det nok gå, og det har jeg taget med mig videre og bruger meget i musikken i dag.

Tilbage til musikken 2010: Nytårsaften får jeg en ny ung ven, som kalder sig TopGunn. Han har studie i Bolsjefabrikken på Ragnhildegade, hvor også Klumben har studie. Klumben bliver min anden nye ven. Det bliver den sidste nøgle i låsen oppe i mit hoved, for at der bliver lukket op for, at jeg tør lave musik igen. Siden 1994 er der gået en masse år, hvor jeg har lavet journalistik, men stadig drømt om at rappe. Og jeg har hele tiden kredset om musikken på en masse forskellige måder – blandt andet gennem at dj’e, lave arrangementer, være radiovært og skrive artikler om musik. Jeg er også venner med en masse musikere og kæreste med en enkelt. Jeg skriver tekster og besøger de af mine venner, der har studier og prøver nogle ting af sammen med dem. Men det fungerer først rigtigt ude hos TopGunn, hvor der er NOVEMBER 2015

) rne R NE Stje DIA offer N I t S ØV Chris ) RR høn BA ley og nsc EN r i h r) DU Butte z S ma t.. Re as (fea .E.R orten om h M . T M t. .M S.O ve og (fea roo G e uli t. J (fea

ADVARSEL: Du bliver som et barn igen :)

NOVEMBER 2015

W W W. G A F F A . D K 49

raske penge

en legende atmosfære, der passer mig rigtig godt. Det er dancehall, det er på dansk, det er sjovt, og det er hashet. Perfekt for mig. Jeg tilbringer meget tid derude med at hænge ud, ryge og lege mig ind i musikken igen. Der er ingen planer, mål eller forventninger. Det er bare hyggeligt.

Ud i den brede offentlighed 2011: – En søndag aften i september lidt efter midnat lægger jeg videoen til min første sang, Bor Her, ud på nettet sammen med min kæreste, som jeg har lavet videoen sammen med. Sangen er udkommet på vinyl 14 dage før, men jeg synes ikke rigtigt, jeg kan mærke, at jeg har udgivet en plade. Det kan jeg næste morgen. For da vi står op, ser det ud som om, sangen er over hele Facebook. Jeg har aldrig fået så meget opmærksomhed før, så det er meget overvældende, at den er blevet delt så meget, som den er, og har fået så mange kommentarer. Selvom jeg har udgivet ting før igennem radioen, bøgerne osv., er det helt nyt for mig at få så meget direkte respons. Jeg har hele vejen været i tvivl om, hvorvidt folk ville kunne lide min musik, så det er et stort vendepunkt for mig at konstatere, at folk godt kan lide i hvert fald dét nummer. Og dén video. At det lykkes giver mig mod på at fortsætte ud ad den sti. 50

W W W. G A F F A . D K

Fra Pavillion Junior til Orange Scene 2012: – Det er søndag aften, og Klumben og jeg spiller vores første koncert med band. Vi har dannet bandet ”80’erne” alene for at spille den her koncert. Vi optræder på den første af warm up-dagene og er det sidste navn den aften. Så alle er klar på at fyre den af, og der er fuldstændig hjernedødt mange mennesker. Faktisk lukker festivalen portene ud til campingarealerne, fordi der simpelthen ikke kan være flere på området omkring scenen. Folk har sms'et til os om dagen og fortalt, hvordan alle lejrene spiller vores musik og især Faxe Kondi. Og det er den dag, det går op for os, at der faktisk er rigtigt mange, der godt kan lide det, vi laver. Der er en helt vild energi under koncerten. Og det er klart et vendepunkt, for det er første gang, vi ligesom møder vores publikum, og de møder hinanden. Og jeg tror, alle overraskes af, hvor mange der er. 2014: – Der er gået to år, og vi er pludselig opgraderet til Orange Scene. Igen på en søndag i øvrigt. Det er lidt et sats fra Roskildes side, og jeg kan ikke komme i tanker om tidligere tilfælde, hvor de har taget et så lille og nyt og relativt lille band og placeret dem på den store scene, med mindre det har været åbningskoncerten. Men timingen er god. Der er godt fyldt, og folk er tilsy-

neladende klar på vores musik sådan en varm eftermiddag, og det lykkes os at tage favntag med scenen og dens publikum. Vejret er godt, og det virker til, vi leverer noget, folk godt lige kan overskue at se sådan en sommerdag

som er, at det er glad musik til drinks i palmeskyggen. Alle mine numre er i mol, selv de gladeste. Og de nye numre er generelt endnu mere dystre. Tekstmæssigt har jeg prøvet at nå længere ind til mig selv. Tidligere for-

“Fra jeg startede som Raske Penge har jeg fokuseret på singler og features.”

der. Det er den koncert, vi sidenhen har fået mest respons for. Vi får stadig respons for den, den dag i dag.

Album 2015: - Fra jeg startede som Raske Penge har jeg fokuseret på singler og features. Og albummet her er kulminationen på hele perioden, selvom en tredjedel af numrene er fra i år. Jeg har altid prøvet at undgå at leve op til manges forventninger til reggae,

talte jeg min historie ved at beskrive mine omgivelser og digte historier. Nu prøver jeg at skrive direkte ind imod, hvordan det er at være mig lige nu med dødstanker, ambitionsstress, meningsløshed og alt sådan noget. At lave en lp har altid været den store drøm. At være med på én var den lille drøm, og den fuckede jeg som sagt op i ’94. Men nu er det tid til den store, og nu har jeg gjort mig mere umage NOVEMBER 2015

LEGALISÉR DET Det er ingen hemmelighed, at en af Raske Penges kæpheste er legaliseringen – og reguleringen – af alle stoffer. Her fortæller Rasmus om, hvordan det startede, og hvorfor legalisering ifølge ham ville gøre verden til et bedre sted. – Jeg har interesseret mig for stoffer, siden jeg som barn finder min storebrors Freak Brothers-tegneserier. I de blade bliver der røget den fede og taget andre stoffer. Det er første gang, jeg støder på nogle, der ikke siger: ”Don’t do drugs”, men i stedet for siger ”Stoffer er sjove.” Det er nemlig før, jeg opdager reggae, og rapperne dengang var imod stoffer. Jeg synes, det er vildt interessant og bliver meget nysgerrig. Så jeg begynder at læse bøger om stoffer, og der går faktisk en del år, før jeg selv prøver noget. I lang tid er det mest det åbenlyst åndssvage ved cannabisforbuddet, som interesserer mig. Når man sætter sig lidt ind i fakta, kan nemlig selv et barn forstå, at det forbud er omkostningsfuldt både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Det leder til en interesse for generel stofkultur og -politik og derigennem nysgerrighed omkring selve oplevelserne. – Det har også været en motor i forhold til at finde ting at lave journalistik omkring. Jeg har jo aldrig haft lyst til at være journalist. Det er noget, jeg er blevet fordi, jeg så kunne beskæftige mig med hiphop, selvom jeg ikke var rapper. Men man kan jo ikke kun lave ting om hiphop, så der har stoffer så været et andet af mine hovedemner. Jo mere jeg har talt med folk, der arbejder med bekæmpelse af narkotikakriminalitet, afvænning og stofbrugeres vilkår og selvfølgelig brugerne selv, jo mere har jeg fået en forståelse af, at det er lovgivningen, der er det farligste ved stoffer. – Når noget ligger uden for loven, er det også uden for samfundets kontrol. Uden for beskatning, levnedsmiddelkontrol, prisregulering og uden for styring af hvem og hvor, det må købes. Det er alene de, der tjener på det, som bestemmer, hvad der er i stofferne og hvor og til hvem, de kan sælges. Ting forsvinder jo ikke af at blive forbudt. Efterspørgslen på stoffer er upåvirket af lovgivningen. Men loven kan gøre stofferne dyre. Så hvis man bliver afhængig af fx heroin, er mange nødt til at bruge hele deres liv på det. Var det lovligt, kunne man være heroinafhængig og passe et normalt job. Så kunne man gå i en butik på vej hjem, købe sit heroin, tage det om aftenen og leve et normalt liv. Men fordi den medicin, man skal have, når man har den lidelse, er forbudt, bliver den helt vildt dyr, og så kører spiralen. Forskning viser, at hvis man har det godt, så bliver man ikke så let misbruger. Misbrug kommer af svært liv, psykiske problemer og ar på sjælen. I Nixons tid

NOVEMBER 2015

ville man vise, hvor forfærdelige stoffer var. Man lavede eksperimenter med rotter, hvor man viste, at hvis de havde adgang til heroin, ville de prioritere det højere end at parre sig eller spise. De tog heroin, til de døde. Senere var der en anden forsker, der sagde: ”Jamen, det er jo også fordi, de har det ad helvede til, de her rotter” i deres små bure. Og så lavede han nye eksperimenter med rotter, som havde alt, hvad de havde brug for af plads, mad, selskab og legetøj. Resultatet blev, at rotterne tog langt mindre heroin, ikke ødelagde sig selv og stadig var interesserede i at parre sig og spise og lege. Og de fleste mennesker, der tager stoffer, bliver altså faktisk heller ikke afhængige. Men nogle gør, og de lider meget, så dem skal vi selvfølgelig hjælpe. Ikke skubbe dem ud af samfundet, som vi gør i dag. – En anden grund til, jeg synes, det er så vigtigt, er, at det koster utroligt mange penge at opretholde det system, vi har. Det koster at jagte pushere og brugere og putte dem i fængsel. Det koster, når de laver kriminalitet for at få råd til stofferne, når de skader sig selv på grund af urene stoffer og det liv, afhængigheden holder dem fast i. Alt det kunne man spare, og når man ser på skatteindtægterne ved tobak og alkohol er der altså en hel del at tjene på at beskatte andre rusmidler. Se på de amerikanske stater, der nu tjener kassen på cannabis. Og siden forbuddet nu ikke gavner, synes jeg snart, det er på tide at vende bevisbyrden, sådan at det er dem, der vil have, at det skal være forbudt, der skal bevise, at det gavner noget. Bevis lige, at forbudspolitikken får os nærmere de resultater, de – og jeg – gerne vil have: nemlig, at færre mennesker kommer galt af sted med stoffer, at vi får mindre kriminalitet og færre nye brugere af de hårde stoffer. For der er meget forskning, der viser det modsatte nemlig. – Jeg er for mit eget vedkommende ikke sikker på, jeg havde interesseret mig så meget for stoffer, hvis ikke det var fordi, det var forbudt. Og i øvrigt mener jeg også, man kan have nogle udmærkede ting ud af at bruge visse stoffer, ligesom man kan have udmærkede ting ud af at drikke med fornuft eller spise usund mad med måde. Det kan godt berige ens liv. Og jeg mener endda, at visse stoffer kan være med til at gøre folk mere motiverede til at passe godt på hinanden og planeten. – Det er ikke for alle, og man skal huske at passe på. Men det ville være nemmere at minimere skaderne og maksimere udbyttet af de stoffer, vi vælger at tage, hvis loven ikke modarbejdede netop det.

W W W. G A F F A . D K 51

ANMELDELSER ★★★★★★ ★★★★★ ★★★★ ★★★ ★★ ★

mesterværk fremragende god acceptabel dårlig juks

ALBUM Alex G The Arcs Avicii Stine Bramsen Chvrches The Courettes Danzig De Eneste To Deerhunter Disclosure • Diverse kunstnere: Gussie Clarke - From The Foundation • Diverse kunstnere: Pære Punk EL VY Emil Germ Evra Mathilde Falch Fenger//Nordstrøm Freja Girls In Airports David Gilmour Martin L. Gore Helena Hauff Half Moon Run Glen Hansard A. K. Hansn Hecta Don Henley Homesick Hank I’ll Be Damned Janet Jackson

Mette Juul Ann-Mary Kay Kate Boy • Junior Kelly Sekou Kouyate Kriswontwo Lanterns On The Lake Leisure Alaska Lars Lilholt Lusts Lysår Johnny Madsen Jesse Malin Mammut Is In Love Anne Dorte Michelsen • Augustus Pablo • Steen Rasmussen Quinteto feat. Paulo Braga Rudimental Saybia Robin Schulz Saintseneca Seinabo Sey • Ballaké Sissoko & Vincent Segal Peter Smith Kasper Spez Peter Viskinde Fetty Wap Jacob Whitesides Widowspeak Yppah

FILM, BØGER & DVD'ER 90'er Rock The Beatles Kim Gordon

Love Shop Rage Against The Machine

DEMO “Janet Jackson balancerer på en knivsæg mellem sprudlende optimisme

Asthmatic Harp Black Dog Howl De Sidste Bohemer

Ibofobi Loud Son Zafu

● find anmeldelsen på GAFFA.dk

og seriøse fortællinger om livet.” JANET JACKSON, SIDE 59

NOVEMBER 2015

W W W. G A F F A . D K 53

ALBUM A-E ALEX G

THE ARCS

Beach Music

Yours, Dreamily,

(Domino / Playground)

(Nonesuch / Warner)

★★★★

★★★

Bandcampfænomenet overbeviser med sit uomtvistelige talent  Multiinstrumentalisten Alex Giannascoli fører på Beach Music sine nattetoner ud af soveværelsets fire vægge. Men selv om Bandcampfænonmenet er kommet på et større label, betyder det ikke, at han falder på halen og skruer op for noget større. Tværtimod kører Giannascoli stadig sit eget lille game, hvor han på de sart sitrende Bug og Kicker med slæbende guitarkrusninger er sin egen stjerne med stor overbevisning. Som internettets bedst velbarede og hemmelige musiker viser han, hvordan et uomtvisteligt talent og gør det selv-princippet kan føres ud i livet. Lyden på Beach Music er blevet fyldigere, og numrene forekommer nu som egentlige sange frem for skitser, hvor Jake Portrait fra Unknown Mortal Orchestra har mikset. De universelle Salt og Look Out svæver højt under himlens psykedeliske dække, mens Mud og Snot er sårbar melankoli med adresse til afdøde Elliott Smith. Alex G holder på Beach Music stadig fast i de intime rammer og er forbandet vedkommende på sin egen finurlige måde. Finn P. Madsen

Aucherbach og venner lyder som rent overskudsmateriale  Midt i et frikvarter med det hårdtarbejdende The Black Keys har Dan Aucherbach dannet The Arcs, som et såkaldt fritidsprojekt med en række venner, som han på den ene eller anden måde har arbejdet sammen med. Så kendskabet til hinanden burde kunne skabe en højeksplosiv nerve. Men the big bang udebliver, også selvom alle er krediteret for sangskrivningen for at skabe bredden. Yours, Dreamily, lyder mere, som om den er hentet i overskudslageret fra The Black Keys› Attack & Release og kunne lige så godt være et Auerbach-soloridt med knapt så holdbart bmateriale. Albummet kører den af på nogle lidt for brugte skitser, hvor den pulserende Otta My Mind, Pistol Made Of Bones og staccato-hymnen Cold Companion med lirende tvang falder hult igennem. Mere bid er på den hypnotisk strittende Put a Flower in Your Pocket og The Arc, hvis distorede guitarlinier og højtsvævende omkvæd er sært dragende. Yours, Dreamily mangler gnisten til at kunne stå distancen, så Dan Aucerbach burde melde sig under fanerne hos Patrick Carney, så næste kapitel om The Black Keys kan fortsættes. Finn P. Madsen

▶ LYT TIL: Bug / Salt / Mud

▶ LYT TIL: Put a Flower in Your Pocket /

Billede: Sean Eriksson

AVICII Stories

(Universal Music)

★★★ Nye historier fra Avicii er mere anonyme, end man er vant til  Avicii har indtil nu på mange måder været genredefinerende, først med sine pianobårne house-storhits som Levels, Silhouettes og I Could Be The One og dernæst i den grad med den countryinspirerede Wake Me Up, der affødte et ocean af efterligninger. Så forventningerne til hans andet album Stories har unægtelig været store, og med førstesinglen Waiting for Love, der er braget igennem og hastigt nærmer sig de 200 mio. streams på Spotify, er forventningerne ikke blevet mindre.  Waiting For Love fortsatte på mange punkter, hvor Wake Me Up og debutalbummet True slap, med en gang mainstream house med et twist af country og singer/songwriter. Men på resten af det nye album bliver det nærmest omvendt, det byder mest på country og singer/songwriter-numre med et twist af house eller electronica. Så forventer man nye genredefinerende numre eller kæmpe househits, kommer man til at lede længe.  Generelt er tempoet sat ned, og Avicii har taget skridtet videre på sin rejse fra house mod pop. Og der er da også masser af stemningsfulde numre, som er nemme at synge med på, men klokkeklare pophits eller nye Wake Me Up, The Days eller Waiting For Love er der ikke. Det virker, som om der er tænkt mere i album end i singler denne gang, som sådan en sympatisk tankegang, og der er også tale om et helstøbt album med en rød tråd hele vejen igennem. Jeg savner bare nogle flere numre, der rammer én lige i mellemgulvet eller syng-med-reptilhjernen. Tættest på kommer nok Talk To Myself. Anders Bøgh

The Arc / Chains of Love

▶ LYT TIL: Waiting For Love / Talk To Myself / Gonna Love Ya /

STINE BRAMSEN Fiftyseven

(Copenhagen Records)

★★★★ Pop-prinsessen Stine Bramsen har fundet sin lyd, men den bliver lidt tung   Stine Bramsens solokarriere har nu været i gang i cirka halvandet år, og sikke en tid det har været. Der har været udgivet singler, debut-ep og nu debutalbummet, som selvfølgelig startes med nummeret, der begyndte hendes solokarriere, Prototypical. Vi får derefter pulsen tilbage i Cavalry, som er det nummer, der har den dybeste instrumentale lyd med bas, stortromme og tammerne som basisinstrumentering. Fordi lyden er i det dybe leje, får vi også muligheden for at høre Bramsens stemme i et dybere register, som bestemt burde udforskes noget mere – men det må blive næste album. Et højdepunkt er power-balladen Stormy Seas, hvor man næsten kan mærke bølgegangen på den måde, sangerinden trækker i sin vokal, og sangens beat forbliver flydende sammen med strygerne og koret. Gengangeren fra debut-ep’en, Fall Apart, springer stadig lige i ørerne og er med sit jazz-groove et godt midtvejnummer på albummet. Afslutningssangen 57 er til gengæld en helt-ind-til-benet sang, en ægte ballade, hvor Bramsen kun har strygere og klaver til at understøtte sin sårbare stemme – lyrisk og smukt. Albummet bliver dog domineret af de tunge puls-instrumenter, der på mange måder giver et godt supplement til Bramsens lyse vokal, men som også gør, at albummets musikalske udtryk bliver knap så varieret. Stine Bramsens tekster får derimod en stor tommel op, fordi det kan tydeligt mærkes, at det er hendes følelser, der bliver sunget om. Hun synger derfor ikke ud fra fantasien, men fra hjertet. Ida Borchersen Hansen

▶ LYT TIL: Stormy Seas / Fall Apart / 57

CHVRCHES

THE COURETTES

Every Open Eye

Here Are The Courettes

(Universal Music)

(Sounds Of Subterrania)

★★★★

Slidstærk og skemalagt synthpop

Gennemført garagerock-traktement fra dansk/brasiliansk duo  Det er over ti år siden, danske The Raveonettes med stor succes bragte garagerockens rå, minimalistiske æstetik og seje attituder direkte ind i mainstreamen herhjemme. Nu kommer – drønende ned ad samme musikalske sidegader – så The Courettes, alias det dansk/ brasilianske ægtepar Martin og Flavia Couri. Med i den ramponerede guitarkasse har de denne 10” vinyl, produceret af Kim Kix fra PowerSolo, i absolut gennemført retro-artwork og otte sange indspillet live i studiet. Og i øvrigt i mono – rigtig autentisk, you know. Energien fejler ikke noget hos duoen, som utvivlsomt er en fest live: Go! Go! Go! er en sigende titel fra tracklisten. Minialbummet her er og bliver dog – på godt og ondt – en troværdig stiløvelse, og det ville være en overdrivelse at kalde nogen af de otte, charmerende og skarpe rocksange decideret uforglemmelige. Der er med andre ord – hvor meget jeg end ville ønske det – ingen I Wanna Be Your Dog eller Raw Power gemt i rillerne her. Men cool er det unægteligt. Espen Strunk

Det er to år siden, at det skotske orkester Chvrches modtog bragende bifald for deres debutalbum, der bød på den storhittende single The Mother We Share. Every Open Eye byder på pulserende synthpop, der bliver selvsikkert udført. Never Ending Circles og Leave a Trace er både himmelråbende, euforiske og jordnære på samme tid. Der er en god kontrast mellem Lauren Mayberrys krystalklare vokal og tungere, legende klangbunde. Vokalen er stadig orkestrets faste klippegrund, men det virker alligevel som et fint afbræk, når Martin Doherty spæder til på High Enough to Carry You Over. Der er ingen tvivl om, at orkestret har hitskabelonen på rygmarven. De bølgende dynamikker kryber hurtigt ind i hukommelsen. Det virker, og det lyder godt, men nogle gange kan det også betale sig at tegne uden for stregerne. Udtrykker er sprudlende, men efterhånden ved man, hvor linjerne er tegnet op. Rosa Louise Stilgren

▶ LYT TIL: Never Ending Circles / Playing

▶ LYT TIL: We Are Gonna Die / I Wanna Be Your Yoko Ono / I’ve Been Walking

Dead / Empty Threat

W W W. G A F F A . D K

NOVEMBER 2015

EL VY

Return to the Moon (Playground Music / 4AD)

★★★★ Matt Berninger i fri leg  Vi kender ham som den melankolske og disciplinerede vokal, der er tæt på at være definerende for The National. Men nu har den karakteristiske sanger begivet sig ud på legepladsen med Brent Knopf fra bandet Menomena. Det er der kommet et løst og eksperimenterende album ud af, hvor der er løsnet gevaldigt op for den ellers stamme melodistyring, som kendetegner The National. Og lad det være sagt med det samme, så befinder EL VY sig ikke på det niveau, men mindre kan bestemt også gøre det. Return to the Moon er ganske vellykket i sin frie form, hvor melodierne er sprælske og abrupte. Og Matt Berningers vokal er det bærende element, som giver sangene deres unikke særpræg. Men EL VY er ikke ude i de store musikalske revolutioner. Der er tale om gængse sange, der kæler ekstra for de små detaljer og giver plads til mere snurrige indfald. Det giver Return to the Moon en forfriskende umiddelbarhed, uden at albummet ender i det fortænkte. Projektet lykkes bedst, når Matt Berninger og Brent Knopf holder tempo i melodierne, så vokalen ikke skal bære det hele. Det er både underholdende og effektfuldt i Need a Friend, der har sine indlagte eksplosioner. Til gengæld bliver det lidt stillestående i en sang som No Time to Crank the Sun, hvor inspirationen mangler. Og det nærmer sig The National i de vellykkede Sad Case og Happiness, Missouri. Og set i dette lys er Return to the Moon et mellemspil fra en af tidens mest originale rocksangere. Men det er bestemt også værd at bruge tid på. Jan Opstrup Poulsen

DANZIG

DE ENESTE TO

Skeletons

Friday I’m In Love

(Napalm Records)

(Sony Music)

★★

★★★

Skeletterne skulle være blevet i skabet

Så slog lynet ned igen, og sød musik opstår  Det er som regel de store break-upalbums, der løber med overskrifterne, når solister krænger deres inderste ud. Når solisten er i mere lykkelige omstændigheder, bliver det ofte til en mere distanceret besyngelse af den store kærlighed, hvis det ikke skal ende i en flad du og jeg-sang.

I årevis har der været snakket om dette album, der er Glen Danzigs fortolkning af ti mere eller mindre kendte sange oprindeligt udgivet af kunstnere som Black Sabbath, Aerosmith, Elvis Presley, The Troggs og ZZ Top. Nu ser det endelig dagens lys. Selvom der er ganske interessante sangvalg i blandt de ti indeholdte numre, kan det ikke råde bod på, at Skeletons først og fremmest fremstår som en kamp mellem den mildest talt besynderlige produktion og de halvhjertede præstationer, Danzig og hans følgesvende lægger for dagen. En kamp uden vindere. Vokalen er badet i den ene mærkværdige effekt efter den anden. Når guitaren ikke virker fjern og utydelig, lyder den enten mærkelig eller decideret elendig. Tommy Victor får nærmest taget livet af N. I. B. med en guitarsolo så upassende som en sjofel vittighed ved en barnedåb. I det øjeblik, man når til vejs ende, forstår man godt, at Danzig indtil videre har bevaret skelettet i skabet. Der skulle det være blevet. Keld Rud

▶ LYT TIL: N.I.B. / Satan / Rough Boy

Peter Sommer lavede break-up-albummet Alt Forladt i 2013, men så blev han heldigvis ramt af lynet igen, og oven på bryllup følte De Eneste To sig inspireret. Det er blevet til fire sange på ep'en Friday I’m In Love, der på beundringsværdig måde forsøger at løfte denne type sange med opfindsomme ordspil. Og der er mange ord på Friday I’m In Love, som vi kender det fra De Eneste To og ikke mindst Peter Sommer. Alligevel står man tilbage med oplevelsen af en lidt for kontrolleret skildring af den helt uforklarlige og vidunderlige følelse. Man savner ganske enkelt mere ekstase i sangene, som i hovedtræk fremføres i en kølig musikalsk tone. Det kompenseres der dog på i den mere håndspillede Vild, hvor der også kommer lidt begejstring i melodien. Jan Opstrup Poulsen

▶ LYT TIL: Guld & Ton & Liter / Vild /

▶ LYT TIL: Return To The Moon / Need A Friend / Happiness, Missouri

Løbebaner

DEERHUNTER

DISCLOSURE

EMIL GERM

EVRA

Fading Frontier

Caracal

Adult Party

Lightbearer

(Playground Music / 4AD)

(Universal Music / Island Records Group)

(Music For Dreams)

(Prime Collective)

★★★★

★★★

★★

★★★★

Cox og Pundt tager en slapper, men viser bestemt stadig format  De sidste par Deerhunter-plader har været til klokkeklare femtaller, men det er ikke tilfældet med Fading Frontier, der ikke helt opererer på samme tårnhøje niveau. Når det er sagt, så kan mindre i sagens natur i dén grad gøre det i tilfældet Deerhunter, der ikke mindst i hovedsangskriveren Bradford Cox, men bestemt også i guitarist Lockett Pundt, tæller et par helt ekstremt efne herrer ud i lofi-baseret indierock af den både skramlede, gribende og ikke alt for lettilgængelige slags. Selv når de ikke er i aller-ypperste form, er der bestemt noget at komme efter, og Fading Frontier rummer flere gennemført vellykkede numre – det gælder ikke mindst den betagende Breaker, hvorpå Cox og Pundt begge synger, den hjemsøgende Take Care, der rummer masser af udflydende synths, og selvfølgelig Snakeskin med sin energiske funk-flirt. Albummet er lysere end de sidste par Deerhunter-plader, men knap så storslået. Pelle Sonne Lohmann

Den blodfattige opfølger

For mange gimmicks og for lidt variation

Det er to år siden, duoen brød lydfladerne med Settle. På opfølgeren er de tunge skyts rullet i stilling med en stjernespækket stribe af gæstevokalister. Det er umiskendeligt de samme stramme produktioner, men hvor Settle var mere løssluppen og ungdommelig, er der blevet droslet ned på tempoet hos opfølgeren, der fremstår sløvere og dermed også mere forudsigelig. Musikken er på mange måder en kamæleon. De 15 numre forklæder sig med gæstevokalisternes særegne udtryk, som Miguels stønnende vokal på Good Intentions, The Weeknds signaturiske falset på Nocturnal og Lordes slæbende røst på Magnets. Med en fod i undergrunden har duoen fået neo soul-sangeren Jordan Rakei med på den skælvende Masterpiece, der løsriver sig fra den efterhånden trættende drop-effekt. Og det er dér, at Disclosure rammer dybest. Når de trækker sig fra diktatoriske danseskabeloner og bygger vellykkede broer mellem genrerne med knitrende beats og spillevende synthflader. Rosa Louise Stilgren

Emil Germ boltrer sig i discoens efterdønninger på Adult Party, der balancerer mellem befriende uhøjtideligt og intetsigende. På den ene side er musikkens legesyge naivitet dragende, men det virker som om, at der prøves kræfter med for mange ting på én gang. Teksterne er banale og bliver overvejende leveret i nærmest unisone talekor. På nummeret Please Don’t Turn The Lights On er det tåkrummende at lytte til Germs egen vokal, der er på grænsende til det pivfalske. Hvis man derfor ser bort fra banaliteterne og det uvarierede udtryk, må kvaliteterne findes i brugen af forskellige instrumentalpassager, som guitarspillet på titelnummeret Adult Party.

▶ LYT TIL: Breaker / Take Care / Snakeskin

▶ LYT TIL: Willing & Able / Magnets /

Better Life

Medrivende, tung truck’n’roll og ondsindet hardcore med hang dissonans  Debuterende københavnske EVRA har allerede på deres første album fundet en lyd, de med ro i sindet kan kalde deres egen. Den består af to hovedingredienser. Det fungerer nærmest efter opskriften “good cop/ bad cop” med en gyngende og medrivende, tung truck’n’roll i rollen som den venlige betjent, og en ondsindet hardcore med hang dissonans og migrænefremkaldende brøl som den barske strømer. Med en intro, en outro og syv relativt korte sange er Lightbearer en affære, der ikke kan beskyldes for at være lang i spyttet. Det lykkedes på forbilledlig vis at skabe 30 minutter med god variation og fængslende dynamik, hvor der er en god balance mellem aggression og melodi. EVRA forstår at dosere virkemidlerne, således at de får optimal effekt. Washed Away fremstår som den stærkeste skæring skarpt efterfulgt af Enola og Paranoia. Der er nogle ganske små skønhedsfejl på Lightbearer, heriblandt et par sange, der ikke helt kan måle sig med de øvrige, men får EVRA hvæsset sangskrivningspennen mere, kan det blive rigtig interessant.Keld Rud

NOVEMBER 2015

Masterpiece

Albummet er på ingen måde idéfattigt, men når der kastes for mange farver på et lærred, ender de i sidste ende med at fortone sig i sort, og det er desværre tilfældet her. Hellere skyde med skarpt end med spredehagl. Rosa Louise Stilgren

▶ LYT TIL: Adult Party / Private Nurse /

▶ LYT TIL: Washed Away / Paranoia / Enola W W W. G A F F A . D K 55

ALBUM F-G MATHILDE FALCH

FENGER//NORDSTRØM

FREJA

GIRLS IN AIRPORTS

Alle Taler

Gnister

White Magic Spells

Fables

(Eget Selskab)

(Sony Music / AEM Records)

(White Magic Records)

(Edition Records)

★★★★

★★★

★★★★

Mathilde taler og taler på et kompromisløst rockalbum  Det er ikke ord, som sanger og sangskriver Mathilde Falch er i bekneb for på sit tredje album Alle Taler. Ordstrømmen er massiv, og så taler hun faktisk mere, end hun egentlig synger. Det gør Alle Taler til et lidt atypisk rockalbum, hvor fortællingerne presser sig voldsomt på. Det er personen Mathilde Falch helt ude på kanten, og inden for rockmusikkens udtryksform er det altid et god sted at befinde sig, hvis man altså ikke snubler. Mathilde Falch har fundet sig et godt fodfæste i en charmerende beatlyd, hvor der bliver trykket hårdt på i melodierne med masser af tørre guitarriffs og en støjende tilgang. Det er på mange måder en lidt bagstræberisk lyd, som Mathilde Falch dog får det bedste frem i. At det ikke bare er sjov og ballade for sangeren, lades man ikke i tvivl om. Alle Taler er stærkt personlige sange, der sætter spørgsmålstegn ved det meste, men aldrig hengiver sig til fortrydelse. Det er knusende i den tunge Du Presser Mig og næsten fortabt i Hvorfor Havnede Du Her. Men Mathilde Falch trækker sig sejrrigt ud af kampen på Alle Taler. Jan Opstrup Poulsen

Pjalterne bliver slået sammen uden større effekt  Det er umiddelbart ikke det mest ind lysende samarbejde, der ser dagens lys med albummet Gnister. Elektropopduoen Nordstrøm og popsangeren Søs Fenger. Og albummet lyder mest som om, at Søs Fenger har været på jagt efter ny inspiration og Nordstrøm overvejet, hvordan de kunne få lidt mere karakter i deres melankolske elektropop. Sangene er skrevet i samarbejde mellem de tre artister, men her er egentlig tale om et Nordstrømalbum, fordi Gnister helt igennem har duoens elektroniske klangflade. Frontvokalen går også på skift mellem Søs Fenger og Lars Malm. Søs Fengers sødmefyldte vokal passer fint ind i de drømmende sange, men mangler at kunne sætte sig igennem. Her fylder Lars Malms vokal mere. Albummet starter godt ud med Casablanca, der har melodisk tæft, men resten af albummet bliver en noget fersk omgang, hvor der ikke slås mange musikalske gnister. Der er for meget automatpilot over Gnister, og samarbejdet giver sig ikke til udslag i ny energi, men byder trods alt på fint vokalarbejde fra Lars Malm og Søs Fenger.Jan Opstrup Poulsen

Råstyrken fortaber sig i rutinen

Girls in spaceland

Det er fire år siden, at Freja Loeb udgav debutalbummet Odyssey. Hun har siden skrottet efternavnet og er nu tilbage med tre skarptskårne numre, der simrer af firsernostalgi og lyksalige danserytmer. Den gungrende intensitet er intakt, men udtrykket stikker ikke særlig dybt. White Magic Spells lyder som soundtracket fra en letsindig ungdomsfilm. Den fjedrende Young Heart er budskabet om forbudt forelskelse indsvøbt i glatte effekter og et klimatisk omkvæd. Numrene er gennemsyrede af repetitive powerhooks, men selv efter mange gennemlytninger får de aldrig slået kløerne i hukommelsen. Udtrykket virker simpelthen for kalkuleret og formlen for let at gennemskue. Den slæbende Ashes er mere rå i udtrykket med sine dirrende guitarstrøg, dominerende trommeslag og spæde korstemmer. Det giver teksten mere albuerum og bryder for et kort sekund med den kvælende forudsigelighed. Freja har derfor masser af råstyrke, men det er desværre ikke nok til at bære numrenes genkendelige strukturer ud af firserrutinen. Rosa Louise Stilgren

Danske Girls In Airport er i høj grad resultatet af en mand, saxofonisten og komponisten Martin Stender. Samt af et kammeratskab mellem den særdeles versatile og kreative gruppe, der alle hver især har kreative strenge at spille på, som bare vokser og vokser. Eksempelvis Mads Forsby og Lars Greve, der begge har begået soloting, der har et himmelhøjt, modigt og stærkt grænsesøgende niveau. Nu er der kommet en ny og international plade med orkestret, der bekræfter udviklingen og indfrier løfterne fra den forrige plade. Langt hen ad vejen er det rigtigt godt, ja, det er nærmest nogle drømmekompositioner, der ligger til grund. Ligesom musikerne spiller stedse mere forbilledligt, brugende en opskrift, som man især kender fra afrikansk og arabisk musik, hvor hurtige synkoper lægger det rytmiske tæppe og dovne og lounge-agtigt drømmende saxofoner og andre lydflader spilles behersket og skaber det orientalske magiske rum. For det er drømmemateriale. Og det er et værk, der tager dig med og fornemt balancerer smagfulde elementer fra verdens afkroge med dygtigt skrevne kompositioner spillet med overblik og erfaring. Torben Holleufer

▶ LYT TIL: Det Jeg Ville Se / Du Presser Mig

▶ LYT TIL: Casablanca / Blå / Det Sidste Ord

/ Hvorfor Havnede Du Her

GAFFA a n b e fa l e r / Undenrigs 4 skiver, der i de sidste tre måneder har sendt GAFFA på H trip

Ryan Adams 1989 (PAX AM) Swifts ørehængere klæder Adams sukkersørgmodige vokal, og alt efter, om sangene får en nænsom akustisk fingerspils-behandling eller en ruskende rock-overhaling, rykker det dels i tårekanalerne og dels i nakkemuskulaturen. Det kan godt være, det startede som en skæg idé, men der er ikke meget sjov og ballade over sangene.

Deafheaven New Bermuda (Anti-) På det fem numre lange nye album inkorporerer de flere genrer i deres storladne og flot producerede lyd, og der er nu glimt af både prog og NWOBHM oven i det sædvanlige black og shoegaze. De spiller helt fantastisk, vokalen ligger perfekt i mixet, produktionen er medrivende og melodierne er dejligt akavede.

Low Ones And Sixes

Slayer Repentless

(Playground Music /

(Sony Music /

Sub Pop) Det er ikke mindre end fremragende, hvad trioen får ud af ingenting. På No End hæves tempoet betydeligt, og melodien minder billedrigt om et solrigt Californien, mens den foruroligende og elektroniske puls på The Innocents skaber et ægte drama. Slowcore-minimalisterne har skabt et af karrierens bedste album.

Nuclear Blast Records) Repentless er langt bedre, end man turde håbe på. Guitarist Kerry King har lagt sig i selen, og især titelnummeret, Vices og Chasing Death bør gøre sig formidabelt i bandets sætliste, selv om sangskrivningen selv efter Slayes standard er en kende en-dimensionel. Skulle det blive deres svanesvag, er Repentless bandet værdigt.

▶ LYT TIL: Young Heart / Lonely / Ashes / Young Heart (Lincoln Jesser Remix)

▶ LYT TIL: Aeiki / Dovetail / Mammatus

DAVID GILMOUR

MARTIN L. GORE

Rattle That Lock, cd/dvd deluxe box

MG EP

(Sony Music)

(Mute)

★★★★

David Gilmour: Når alderen bliver en styrke  David Gilmour har altså ikke været i nærheden af at leve op til eget ry i mange år. Bare tag Pink Floyds skuffende svanesang, The Endless River, eller hans ni år gamle soloudspil On An Island. Guitaristens nye udspil lefler ikke for kritikerne – tværtimod fortsætter den overvejende den indesluttede stil. Men på Gilmours evige knivsæg mellem det dyyybe, fængende og det kedelige er der alligevel flere sange denne gang, der vil mere end vellydende tomgang. 69-årige Gilmour bruger alderen som en styrke, og han synger med erfaringen på sin side i flere tekster. Om at tro på vejen gennem de mørke tunneler. Om at kaste eksistentialismens åg til side og leve. Og i slæbende rocktunge In Any Tongue om forældre-traumerne, når ens afkom rykker i "joystikket" i bombeflyet og skaber rædsel på jorden, hvor råbet på "mama" er fællessproget hos ofrene. Alt serveret i de vanligt gennemførte lydrammer, hvor Gilmours klare signaturguitar rigtig får plads til at brede vingerne ud og klage sin smerte – eller svæve højt mod nye håb. Henrik Friis

Nej, det lyder ikke som Violator  Tidligere på året udsendte Martin Gore det instrumentale soloalbum MG, og nu udsendes så en ep-udgivelse med diverse remix samt et par uudgivne Gore-numre, der stilmæssigt befinder sig i samme område som MG-albummet.   Vi befinder os ret ensidigt i electronica-land, en lyd, der måske overordnet kan minde lidt om senhalvfemserne og begyndelsen af nullerne, men uden smag af den electroclash og tidlige dubstep, man også forbinder med den periode.  Nogle numre fungerer bedre end andre; de to uudgivne Gore-stykker er ganske fine, og også Christoffer Bergs remix af Pinking fungerer godt. Her får musikken et filmisk præg, som en dokumentar om insektliv på fremmede planeter – og hvem vil ikke gerne se dét på en lørdag aften? MG EP er en fin sag for folk med electronica-interesse, og en del Depeche Mode-fans kan nok også være med, om end det nok ikke er en udgivelse, der kommer til at fortrænge Black Celebration og Violator fra afspilleren alt for ofte. Ras Bolding

▶ LYT TIL: Pinking / De Nada / Gifting

▶ LYT TIL: Faces of Stone / In Any Tongue / A Boat Lies Waiting

W W W. G A F F A . D K

NOVEMBER 2015

På tour med bandet... Personbiler, busser, varevogne og lastbiler. Udlejningssteder i lufthavne og alle større byer i Danmark. Specialpriser gennem DMF. Ring til nærmeste Europcar kontor på tlf 70 11 33 55

Gaffa_november2015.indd 1

21/10/15 12.30

ALLAN OLSEN TILFÆLDIGT STREJFET Allan Olsen er en højt estimeret sanger og sangskriver med et væld af koncerter og pladeudgivelser bag sig. Men han har aldrig før udtrykt sig i prosa. Det gør han nu.

Men overordnet er bogen en forunderlig og personlig sort/ hvid fortælling om at være strejfet og fanget mellem nedarvet integritet og ungdomsoprør i randområderne. ALLANOLSEN49

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

Foto: Red Star

Tilfældigt Strejfet er en halsbrækkende rejse gennem småkår blandt husmænd, hovmod blandt vovehalse, slagsmål, tøsejagt, søfolk og skidtsparkere.

ekstrabladetsforlag.dk

POLITIKENS FORLAG

“Gamborgs hidsige stemme giver én lyst til at flå struben ud på en denimklædt bølle.”

ALBUM H-K

KRISTOFFER VEIRUM OM I'LL BE DAMNED: I'LL BE DAMNED

HELENA HAUFF

HALF MOON RUN

GLEN HANSARD

A. K. HANSN

Discreet Desires

Sun Leads Me On

Didn’t He Ramble

Heroicus Interruptus

(Ninja Tune)

(Glassnote Records)

(Playground Music / Epitaph)

(Sound Of Perpetual Astonishment)

★★★★

★★★

★★★★

Mørk techno med wave-smag fra Tyskland

Et sted imellem det nemme og det hjerteskærende

Tyske Helena Hauff befinder sig musikalsk et sted mellem techno, electro og wave, med en klar forkærlighed for lyden af det, man vist i dag kalder for vintage trommemaskiner. Musikken på Discreet Desires er stort set helt igennem instrumental, og lydbilledet domineres totalt af synthesizere og trommemaskiner, ofte med ganske analog klang, ikke sjældent af mørk karakter. Sine steder kan det måske minde en smule om The Mover, andre om Op:l Bastards eller, for så vidt, Giedo Primo, hvis vi skal se til de hjemlige himmelstrøg. Og det er i det store hele et fint album, hvis styrke måske i høj grad skal findes i den lidt rå og ikke alt for overpolerede lyd af synthesizere og trommemaskiner. Hauff arbejder helt bestemt med melodiske elementer, men man kan måske sige, at hendes melodiske styrke ikke er udpræget mindeværdig. Det kunne være spændende at høre hende arbejde mere koncentreret med en stærk melodiforståelse, måske endda en smule mere vokal her og der. Dog uden at kamme over og fjerne sig helt fra det instrumentale, for det gør hun godt. Derfor fire store stjerner herfra. Ras Bolding

Poppet og følsom indierock med få sindsoprivende udsving  Med deres tilgængelige melodier og bløde arrangementer repræsenterer det canadiske indie rockband Half Moon Run genrens mest poppede boldgade. Tre år efter bandet udgav deres anmelderroste debutalbum Dark Eyes, er kvartetten fra Montreal tilbage med opfølgeren Sun Leads Me On, som udgør endnu en samling af følsomme singersongwriter-kompositioner. Gruppens poppede indiefolk-sensibilitet vil begejstre beundrere af Of Monsters And Men, Fleet Foxes og Mumford & Sons. Bandets konventionelle sangskrivning fungerer udmærket, når den er indadvendt, sparsom og minimalistisk, men det er albummets upbeat sange, der er mest interessante. Et af albummets mest vellykkede numre er den hjerteknuste single Trust, som er mere elektronisk end bandets sædvanlige indiefolkrockinspirerede indspilninger. Den flittige brug af flerstemmige vokalharmonier og pulserende synthbeats skaber en semi-psykedelisk stemning. Det klæder Half Moon Run at afvige fra deres ensformige formular, som desværre bliver en anelse monoton at lytte til i længden. Christian Voldborg Andersen

Særegen solodebut fra den aarhusianske undergrundsveteran  Andreas Hansn har huseret i den århusianske undergrund i et par årtier – først ti år med bandet Vildensky i halvfemserne; siden i front for gruppen Singvogel, som – flere år efter deres roste samarbejde med digteren Peter Laugesen – overgik sig selv på dette års Oh Boy.

▶ LYT TIL: Tripartite Pact / Spur / L’Homme

▶ LYT TIL: Trust / Turn Your Love / Warmest

▶ LYT TIL: Just to be the One / Lowly

Mort

Regards

Oscar-vinderen, The Frames-, The Swell Season-, og Commitments-medlemmet Glenn Hansard er klar med sit andet album i eget navn og flirter ligesom på Rhythm and Repose fra 2012 med både folkrock og mere poppede toner. Grace Beneath the Pines er en mørk og dramatisk åbner, hvor Hansards stemme stemningsfuldt løfter sig med minimal backing. Wedding Ring er klassisk singer-songwriter-materiale, men ikke uden nerve. Numre som Winning Streak og Pay My Way virker til gengæld noget prosaiske og kedelige, både musik og melodi. Der er for lidt på spil og for meget P4. Bedst virker det nemlig, når der er et skær af noget farligt over Glen Hansard. Som den drævende og country-klingende Lonely Desserter eller den sørgmodige og selvdestruktive My Little Ruin. Også Just the One stikker ud, ikke mindst fordi den bryske, næsten stalkeragtige kærlighedstekst ("I will recognise you/ when you're lost to yourself/just to be the one/ you call in") suppleres af afstemte blæsere. Den præstation rammer Hansard i denne omgang kun cirka halvdelen af gangene. Kristian Bach Petersen

Deserter / Grace Beneath the Pines

Nu debuterer Hansn så som solist med en rablende, ramsaltet omgang retrofuturistisk rockmusik tilsat et punket-poetisk tekstunivers et sted mellem socialrealisme, deliriske dagligdags-observationer og decideret vanvid. “Der flimrer skolegården forbi / der ligger Styx i boblende kog,” konstaterer Hansn i forbifarten, når han ikke introducerer os for karakteren Hr. Værk i sangen af samme navn, er ude at Pilke en søndag til et manieret riff på en bedaget synth eller sender soniske postkort fra "sindets ensomme industrikvarterer." Underholdende – og med reelle litterære kvaliteter fra et sted meget langt fra Forfatterskolen i København. Beskidt, uprætentiøst poetisk uden studentikos bismag. Tom Waits på besøg i Dansklærerforeningen. Forfriskende. Espen Strunk

▶ LYT TIL: Hr. Værk / Pilke en søndag / Mellem to elstole

GAFFA a n b e fa l e r / indenrigs 4 skiver, der i de sidste tre måneder har sendt GAFFA på H trip

Blaue Blume Syzygy (A:larm Music) Blidt bølgende følger sangene hinanden i et rendyrket værk, hvor skønheden hele tiden står på lur. Numrene tårner sig op, modige og skrøbelige, og de betager, des mere man hengiver sig til dem. Ligesom en forelskelse.

Myrkur M (Relapse) Myrkur er black metal, der rummer kontraster med afstande på flere lysår imellem sig. Fra de mest sagte passager, hvor Bruuns smukke røst udgyder pastorale melodier blot akkompagneret af klaver, til det meste iltre og metaludbrud, hvor forvrængningen truer med at opsluge hele lydbilledet, er der et kæmpe spænd. Årets stærkeste danske metaldebut.

Jonas Først Til Sidst (Playground) Der er lækre harmonier – hør bare Langt Fra Her – der er inspiration fra dancehall og mellemøsten, der er momenter, hvor det lige så godt kunne være The Weeknd, bare på dansk, men mest af alt er der meget Jonas. Det er, som om han lukker lytteren ind mere, end han har gjort før, med tekster der er personlige og direkte.

Yung These Thoughts Are Liek Mandatory Chores (Fat Possum) Mikkel Holm Silkjærs stemme har noget af den rasp, som også farvede Kurt Cobains angste røst, mens der på den flotte Offshore går en gylden åre tilbage til 90’ernes guldkronede danske alternative guitarrock med Psyched Up Janis som førende eksponenter. Det kan næppe overraske, at udlandet har ringet og lagt billet ind.

HECTA

DON HENLEY

The Diet

Cass County, deluxe version

(Merge Records)

(Capitol)

★★★★

Electronica med indie og smag af halvfemserne  Hecta er en amerikansk trio, der tager udgangspunkt i elementer af techno, house, en smule breakbeat og elektronisk disco, som røres sammen med spor af lidt indie, først og fremmest med baggrund i vokalen og lidt guitar her og der. The Diet veksler mellem upbeat numre som den indledende og næsten minimal techno-inspirerede, Till Someone Gets Hurt og så det direkte mellow på et nummer som Like You’re Worth It, hvor ambiente synthesizere går hånd i hånd med afdæmpet rytmik og doven guitar. Man kan således godt påstå, at Hecta egentlig kommer godt omkring forskellige udtryk, om end man nok overordnet må sige, at det hele minder en hel del om flere af de ting, der skete på halvfemsernes electronicascene, her og der med afstikkere til begynelsen af nullerne. Sine steder tænker jeg Jamie Lidell, andre måske en smule Moby. Til trods for brug af sangstruktur med vers og omkvæd, så hænger melodierne ikke stærkt ved. Til gengæld leges der så undervejs med netop vers-omkvædstrukturen, og det vejer i nogen grad op for det. Ras Bolding

Solo-udspil oser af livserfaring – og tilfredshed med at være en veteran  Der skulle gå 15 år før den lyse, markante stemme bag Desperado, The Long Run og ikke mindst Hotel California fik stykket et nyt album sammen. Men Eagles turnerer stadig, og selv om solo-karrieren også har været succesfuld, har Don Henley bare ikke travlt. Det mærkes på det nye album, der hellere vil finde dybden, og som i stil drejer fra vestkystens polerede udtryk mod barndommens Cass County i det nordøstlige Texas. For det her er smægtende country, med meget akustisk bund, endnu mere pedal-steel-guitar og mest af alt tålmod. 2/3 af numrene er skrevet med Stan Lynch (tidl. Heartbreakers), og ellers plukker Henley fra country-gemmerne. Kvalitetsmættet. Særegent. Og selv om han langt hen ad vejen bruger løs af alle genrens klichéer, ender udtrykket personligt. Lige som gæsterne fra Mick Jagger over Alison Krauss til Dolly Parton etc. mest understøtter Henleys hverdagsskæbner om forliste forhold og – bedst af alt – engagerede kommentarer til miljø og livet som en +60 årig uden lyst til at bytte med ungdommen. Lidt velpudset nu og da. Men det holder. Henrik Friis

▶ LYT TIL: Till Someone Gets Hurt / Like

You’re Worth It / Change Is In Our Pocket

▶ LYT TIL: Waiting Tables / Praying For Rain / A Younger Man

W W W. G A F F A . D K

NOVEMBER 2015

HOMESICK HANK

I’LL BE DAMNED

Beautiful Life

I’ll Be Damned

(Slow Shark Records / DME)

(Prime Collective)

★★★★

★★★★★ Forbandet groovy

Personlige bekendelser i forvirrende indpakning  Med en perlende intro på titelnummeret bliver der hurtigt trukket tråde til The Velvet Rope-klassikeren Together Again. Det bebuder genforeningen mellem Jackson og producerduoen Jimmy Jam og Terry Lewis, der har stået bag nogle af sangerindens største præstationer, men som ikke sad i producerstolen på hendes album Discipline fra 2008.Albummet er skrevet som en række personlige bekendelser og refleksioner over livet. Det er derfor pakket med gimmicks som Jacksons fortrolige talestrøm til sine fans, et nys og latter. Tændstikken stryges på Burn it Up feat. Missy Elliott, hvor Jacksons androgyne vokal lyder foruroligende meget som hendes afdøde storebror. Første halvdel er således bekymringsløse, uptempo dansehits, mens tempoet drosles ned på de mere seriøse Lessons Learned og Well Travelled. Produktionerne veksler mellem skarptskårne elektroniske beats, der uden tvivl vil få dansegulvet til at brænde og mere tilbageskuende grooves, der trækker på musikhistoriens mest populære stiltræk. Unbreakable byder på en levende begyndelse, men bliver også søvndyssende at lytte til på albummets sløvere ballader, hvor musikken fortaber sig i strygere og drævende vokalstykker. Janet Jackson balancerer på en knivsæg mellem sprudlende optimisme og seriøse fortællinger om livet. For musikken betyder det et alsidigt lydbillede, men efterlader samtidig lytteren med et noget forvirrende og sammenhængende helhedsindtryk. Rosa Louise Stilgren

Hank besynger det skønne liv med forrevet smerte   Den går gennem marv og ben. Den forrevne vokal med gisninger om et levet liv, hvor det ofte har været op ad bakke. Når den mægtige Mary Gauthier med stor indlevelse messer “You don’t know what you’re missing before it’s gone”, på den svimlende ballade Believe hentet fra Homesick Hanks fjerde album Beautiful Life, ja så tror man på savnet som en ubærlig størrelse. Det er noget af en trumf, at dette koryfæ gæster albummet, og det er ikke første gang, at prominente gæster giver en hånd med. Både Bonnie “Prince” Billy og Catherine Irwin fra Freakwater har været at finde på tidligere udspil. På Strong Wings og Farewell spøger Tindersticks i kulissen, hvor sidstnævnte sang for alvor fyrer op i kakkelovnen med et udfarende guitarattack. Selvom om hyggen er omdrejningspunktet, når trioen mødes og folder sig ud, så sniger sortsynet sig hurtigt ind på én. Det nordiske vemod kan bandet ikke flygte fra, når Sun og Man Of Silence lader mørket sænke sig på et album, hvor en forrevet Hank i al sin vemod åbenbart befinder sig bedst. Finn P. Madsen

▶ LYT TIL: Unbreakable / Dammn Baby / 2 B Loved

▶ LYT TIL: Believe / Strong Wings / Man Of

Happy) / Right For The Money

METTE JUUL

KATE BOY

ANN-MARY KAY

SEKOU KOUYATE

There is a Song

ONE

Another Way Home

Sabaru

(Universal Music)

(Universal Music / Fiction Records)

★★★

(One World)

★★★★

★★★

Jazzvokalisten slår ind på vejen mod den amerikanske singer-songwriter-tradition  Siden sidst har den danske jazzsangerinde Mette Juul skrevet kontrakt med Universal Music, og dét i sig selv kan tages som udtryk for et trin op ad karriere stigen. Hendes nye, tredje album er udgivet af det store selskab, og det kan muligvis være baggrunden for, at hun med sin vokaljazz har bevæget sig væk fra den stringente vokaljazz, over i retningen af den amerikanske singer-songwriter- og folktradition. Dét sælger muligvis bedre! Klart er det i hvert fald, at Mette Juul har bevæget sig, og at hun som singer-songwriter har fået mere tyngde og sikkerhed – selv om den vej, hun nu er slået ind på, er mere bredsporet. Kvaliteten er ikke af den grund faldet, tværtimod. Hendes kærlighed til de amerikanske visetradition er evident, og hun formår at byde ind i den på en personlig, yderst troværdig vis. Igen-igen indgår i øvrigt den dygtige, amerikanske trompetist Ambrose Akinmusire i set-up'et omkring Mette Juul, og både han og de øvrige sidemen formår at iklæde Mette Juuls sange og vokal nogle besnærende, amerikanske gevandter. Ivan Rod

Et stramt greb indskrænker legen

Sødmefulde melodier i forskellige indpakninger

Vokalen fra Kate Akhurst er som et klangligt vandelement, der veksler mellem det skummende desperate og det blikstille, men varslende. De stramt anlagte beats er minimalistiske, men kommer i kraft af den vekslende vokal ikke til at virke mangelfulde. En af faldgruberne ved et så stilistisk stramt udtryk kan være risikoen for at indskrænke sine musikalske udfoldelsesrum. Det er derfor opløftende at høre de legende syntheffekter på lystige When I Was Young. Desværre er de legesyge effekter ikke nok til at redde albummet fra et noget gråtonet helhedsindtryk. De benhårde pulsslag får efterhånden udvisket sangenes forskelligheder, og melodierne virker derfor mere som flere sider af samme sag end egenhændige skikkelser. Rosa Louise Stilgren

Den danske sangerinde Ann-Mary Kay udforsker klanglandskaberne på Another Way Home. Med sødmefulde vokalharmonier som hjørnesten bliver hendes letfjedrende popmelodier leveret med skrabede klaver - og guitararrangementer eller oven på knitrende elektroniske beats, der giver hendes glatte udtryk en grovslibning. Melodierne finder aldrig rigtig hvilepunkt i bestemte lydstrukturer, men prøver i stedet kræfter med forskellige instrumentaludtryk, som den tunge distortion-guitar på Never Alone, klubbeatet på I Choose eller den hurtige funksynth på Butterflies. Det står alligevel hurtigt klart, at numrenes kerne er den sælsomme singer-songwriting med fodfæste i den vokale a cappella-tradition. Selvom de mange udtryk giver en varieret lytteoplevelse, er det dog ikke altid, at de eksperimenterende numre kommer til deres ret. Det ville klæde Ann-Mary Kay at gå planken helt ud, som på Watch It Grow, hvor de underliggende hiphopbeats aldrig helt slår igennem og derfor kommer til at virke mere skæmmende end gavnlige for melodien. Rosa Louise Stilgren

Hvor en anden Kouyate flittigt bruger idéen med mange n’goni-lutter, der også leverer det inciterende kildevæld af smukke toner, har Sekou kopieret og erstattet med koraer, og det virker. Dertil kommer smagfulde perkussionforløb, som er velspillede, som det sig hør og bør indenfor vestafrikansk musik. Ligesom Sekou Kouyate besidder en sangstemme, som i forhold til Guineas store sangere som Mory Kante og Sekouba Bambino nærmest lyder af ingenting, men alligevel finder sin plads, diskret støttet af korene og godt mikset ned i den allestedsnærværende strengeleg. Det er ikke Afrikas fremtidige stjerne, vi her har i tale. Nærmere en, der lander i en lyd, der – hvis man ikke kendte scenen – placerer lytteren i en hyggelig tidslomme en gang i 1980’erne. Og som til sidst - på det flotte instrumentale nummer med mange koraer, Mobeny – pludselig får liv og nærvær. En okay skive fra en sympatisk kunstner. Men også en udgivelse, der nærmere peger bagud end byder på overraskelsen, så vi husker pladen. Torben Holleufer

▶ LYT TIL: When I Was Young / Self Control

▶ LYT TIL: Never Alone / Start Over / Heart

JANET JACKSON Unbreakable

(BMG / Rhythm Nation)

★★★★

▶ LYT TIL: Roll Roll / There Is A Song / Song For Dannie

NOVEMBER 2015

Den svenske electropop-duo Kate Boy nørkler med gamle synthesizere, og resultatet er knastørt. Lyde bliver drænet for safter i et stramt og elektronisk univers, der på trods af golde lydlandskaber er kraftfuldt og pulserende.

/ Run As One

På selv den mest grå hverdag kan ét lyt til I’ll Be Damneds selvbetitlede debut indgyde en rasende lyst til at smutte forbi Escobar i Skolegade og bestille et par runder Fireballs. De aarhusianske rockhelte serverer en kompetent blanding af Pantera, AC/DC og Aerosmith toppet af med humoristisk livslede og religions- og civilisationskritik. Kvintetten har opbygget et solidt live-ry, og den erfaring lever i bedste velgående på 12 højoktan-skæringer. Rytmesektionen har tyngde nok til at presse de rødsprængte øjenæbler ud, guitarernes riff og flænsende soloer troner skarpt fremme i mixet, og forsanger Stig Gamborgs hidsige stemme giver én lyst til at flå struben ud på en denimklædt bølle ligesom Patrick Swayze i Roadhouse. Energien og melodierne er smittende, og man brøler glædeligt med på sardoniske udsagn som “Hey, hey, fuck the world, be happy”. Hvor de forbandede disciple nok allerede har forudbestilt deres eksemplar, kan øvrige rockfans også roligt lade sig omvende. Kristoffer Veirum

▶ LYT TIL: Believe It / Fuck The World (Be

Silence

Glemmebogen revisited

▶ LYT TIL: Mobeny / Dela / Dindinya

of the Matter

W W W. G A F F A . D K 59

“Poetisk samtidskommentar, selvrefleksion og Allan Olsensk storytelling”

ALBUM K-S

ESPEN STRUNK OM LARS LILHOLT: AMULET

KRISWONTWO

LANTERNS ON THE LAKE

LEISURE ALASKA

LARS LILHOLT

Ceremoni

Beings

It’s A Bear

Amulet

(SomeOthaShip Connect)

(Bella Union)

(Scrivarius)

(Universal Music)

★★★★

★★★

★★★★

Et lidt sammensat album, der dog rummer mange fine elementer  Med et LA-baseret pladeselskab i ryggen er den danske producer Kriswontwo klar med sit debutalbum, der gæstes af en lind strøm af både danske og udenlandske artister. Det giver albummet bredde og alsidighed og viser, hvordan Kriswontwo formår at tilpasse sine produktioner til de forskellige artister – om det så er drømmende og svævende som åbningsnummeret Woke med Liv Lykke, mere stramt og hårdt som Lost Gates, med groovy old-school referencer som Focused – eller noget helt tredje. Med så mange forskellige medvirkende kan det være udfordrende at finde den røde tråd. Men der er alligevel noget, der giver det et Kriswontwo’sk udtryk: det organiske. Alle skæringer har noget organisk over sig – det veksler mellem at være et vokalstykke, et gennemgående instrument eller et musikalsk tema, men det giver en sammenhæng i et ellers noget sammensat musikalsk univers. Kriswontwo er en dygtig producer, og selv om han favner bedt her, så ville det måske være værd at overveje at fokusere lidt mere på det næste album, og i stedet bare invitere tre-fire gæster for at arbejde endnu mere i dybden med dem. Maria Therese Seefeldt Stæhr

Cinematiske lydbilleder og delikate vokaler  Det engelske indierockband Lanterns On The Lake er aktuelle med deres tredje studiealbum, Beings, der udgør endnu et spændende musikalsk kapitel i Newcastlebandets lovende karriere. Albummets mystiske åbningsnummer Of Dust & Matter lyder som noget, der kunne høre hjemme i en ny sæson af den populære tv-serie True Detective. Lydene af radiostøj spøger i starten af kompositionen Faultlines, før nummeret skifter over i et pompøst pianopopnummer med dramatiske trommer og stor produktion. Det fredsommelige og Neil Young-agtige nummer The Crawl er en behagelig musikalsk opdagelsesrejse ind i følelsernes abstrakte landskaber. Med hviskende og delikate vokaler føres vi ind i et stemningsfuldt drømmeunivers af forsanger Hazel Wilde. Wildes evner som sangskriver vil formentlig falde i god smag hos fans af Arcade Fire, Low og Radiohead. De mange musikalske udtryk og eksperimenter går op i en højere enhed, og man får lyst til at dykke dybere ned i albummets nuancer og facetter. Christian Voldborg Andersen

Hengemte indie-indspilninger stritter i for mange retninger  Det er ti år siden, at den danske kvintet Leisure Alaska lod høre fra sig. Bandets medlemmer efterlod sig et skrinlagt album, der aldrig blev gjort helt færdigt. Men det seneste årti har gruppens medlemmer ikke ligget på den lade side. Op til flere soloalbum er det blevet til, hvilket igen har resulteret i samarbejder med både Folkeklubben og Saybia. Bandet har kun spillet som festband til diverse familiefester siden, og med de gamle indspilninger i finpudset stand ser It’s A Bear endelig dagens lys. De ti år gamle numre har deres begrænsning, britpoppen er her medspiller på godt og ondt. Blur har ikke levet forgæves på de overbrusende Present Yet Unseen og Wheres My Helmet, som giver lidt for stærke associationer til Song 2. Mest vellykkede er albummets to store ballader, titelnummeret og den sarte Morning Arts, hvor der fornemmes en inderlig og personlig tone. Det er der desværre for lidt af på It's a Bear, som stritter i for mange retninger. Finn P. Madsen

Sikre stik fra den folkekære folkrocker

▶ LYT TIL: The Crawl / Stepping Down /

Popstar

▶ LYT TIL: It’s A Bear / Morning Arts /

Betragtet hen over kanten på et par moderigtige hornbriller fra en kaffebar på Vesterbro findes der vel næppe noget mindre cool end Lilholt; den folkekære folkrocker, som for evigt vil være forbundet med sit 1986-hit Kald det kærlighed, men faktisk har spyttet album ud siden midten af 70’erne. Selv bemærkede Lilholt i en samtalebog sidste år noget i retning af, at det dybest set er væsentligt mere provinsielt at rende rundt på Nørrebro og forsøge at lyde som om, man kommer fra Brooklyn, end det er at dykke ned og indskrive sig i en folkelig musiktradition fra ens eget lokalområde. Det er en god betragtning. Amulet er første nye album i en årrække, som ikke udgives under Lars Lilholt Band-banneret, men bortset fra det er sangskrivningen absolut Lilholt, som vi kender ham: Udkantsdanmarks trængsler besynges, vi får poetisk samtidskommentar, selvrefleksion og Allan Olsensk storytelling, altsammen pakket ind i ukompliceret folk(e)musik – samt en bonusdisc med seks sange fra tv-programmet Toppen af poppen. Espen Strunk

▶ LYT TIL: I En Stakåndet Tid / Hvis Vejen

Stuck For An Outline

▶ LYT TIL: Focused / Love / Need You

Ikke Starter I Mit Hjerte / Battling Kid

LYSÅR

JOHNNY MADSEN

JESSE MALIN

MAMMUT IS IN LOVE

Teknisk Knockout

Godt nyt

Outsiders

Blossoming in Blue Skies

(Egen udgivelse / DPA)

(Universal Music)

(One Little Indian / Playground)

★★★★

★★

Personlig poprockplade med folkeskolen i fokus  Thomas Ulrik Larsen – som ikke må forveksles med skuespilleren Thomas Bo Larsen eller for den sags skyld digteren Søren Ulrik Thomsen – er en spøjs sangskriver. Uden de helt store armbevægelser – med med baret og pokerfjæs – lægger han en egen tone for dagen i sin dansksprogede sangskrivning, som denne gang retter fokus mod dagens danske folkeskole: Fra barndomsminder (Jeg gik med aviser, Loppetjans) til den friske, folkeskolekritiske Uintelligente børn, over en tur omkring faderens (?) grav i Ved din grav til en vemodig tanke til en gammel skolelærer (Den blå vogn). Hvor sidste album fra Lysår – Larsens band – kunne betragtes som et skilsmissealbum, kan Teknisk Knockout vel beskrives som en samling hverdagspoetisk poprock med (folkeskole-) kritisk kant: "Jeg sad på lokum i et kystbanetog / med stenhård mave og en spændende bog / Man glemmer det, der trykker, når man sidder og læser", som det hedder et sted. Charmerende. Espen Strunk

Mellem Harboøre og Highway 61: Moden Madsen er tilbage i fin form  “Johnny the Blues vender sig omkring / den fede lady sagde, det var showtime,” sang Madsen på hovedværket Bounty Blue fra 1991. Og nu er det minsandten showtime endnu engang for den efterhånden 64-årige vestjyde, som sidst var albumaktuel med Le New York i 2011. Og inspirationen har tilsyneladende genindfundet sig hos Madsen: Fra coverdesign over beåndede omslagsnoter til selve sangene – et dusin af slagsen – lever Godt Nyt op til sin titel: Det er ganske enkelt en stærkere samling end sin forgænger. Titler som Skib til England, Flæsk og Flamencoog Krabbesangen er årgangs-Madsen, hvor let rablende poetiske tekster møder ramsaltet rockmusik et sted mellem Harboøre og Highway 61. Twitter er måske ikke Madsens stærkeste tekst til dato; gribende er til gengæld linjerne i Aldrig Mere, hvor Madsen synger til sin afdøde datter. Og så har jeg hverken nævnt Johan Olsens gæstevokal på titelnummeret eller den gennemgående, solide backing med Knud Møllers sikre strengeleg i centrum. Velkommen tilbage, Johnny-drengen. Espen Strunk

Springsteen-discipel famler stadig i blinde

Dragende, dramatisk og magisk debutalbum af dansk popsolist

Det er kun lidt over et halvt år siden, at Jesse Malin udgav sit sidste album. På det ikke særligt inspirerende og meget lidt ophidsende New York Before the War gæstede både Wayne Kramer (MC5) og Peter Buck (R.E.M.). På Outsider skulle man tro, at den kække New Yorker havde læst lidt bedre på lektien. Men melodierne er svage, og de stålsatte guitarhooks fænger ikke, som på det boogie-inspirede titelnummer, Society Sally med godt med hult hornblæs og den famlende rocker The Hustlers. Bare det, at der synges "lalala" i førstnævnte et minuts spilletid, ja så bydes der ikke ind med meget. Selv The Clashs Stay Free bliver transformeret om til en patetisk ballade, og så er det tåkrummende at høre en 47-årig synge "We met when we were in school/Never took no shit from no one, we weren't fools". Bedst går det på den frådende vrede Here’s The Situation, hvor J Mascis på overstyret guitar stjæler showet. Her fornemmes en form for nerve på et album, der hverken er outsider eller insider, dertil famler Jesse Malin stadig for meget i blinde. Finn P. Madsen

Navnet, Mammut Is In Love, lyder lidt grandiost. Især når man påtænker, at der bag navnet gemmer sig en solist: Linda Christine Drejer Bonde. Om hun som person er grandios, har jeg ingen anelse om, men jeg kan med sikkerhed sige, at hun som sangskriver, komponist, udøver og producer kan noget: Hun kan skabe et sfærisk, dragende, dramatisk, magisk univers, som i momenter giver associationer til Agnes Obel, Broken Twin, Oh Land og flere andre, men som alligevel i al sin egen skævhed er dybt original. Vel kan jeg blive virkelig træt af hendes lyse, næsten barnlige vokal på det alternative poprockalbum, men der er alligevel noget dybt fascinerende, næsten udansk over hendes udtryk, noget insisterende, gådefuldt, magnetisk. Og så er der enkelte numre, som på deres egen skæve vis næsten har hitpotentiale – det er numre som I Imagine Here I Say (featuring Ben Schapiro), We’re Coming On (Featuring Casper Clausen), World Universe og Indian Summer. Den unge kvinde, der har en fortid i bl.a. Efterklang, demonstrerer i de numre, at hun tør ridse i lakken, selv om hendes musik er blød og afdæmpet. Ivan Rod

▶ LYT TIL: Aldrig Mere / Skib Sejler Ind /

▶ LYT TIL: Here’s the Situation /

Whitestone City Limits / All Bets Are Off

▶ LYT TIL: I Imagine Here I Say / Indian

▶ LYT TIL: Uintelligente børn / Den blå vogn / Teknisk Knockout

Puerto Banús

W W W. G A F F A . D K

Summer / World Universe

NOVEMBER 2015

ANNE DORTE MICHELSEN

ROBIN SCHULZ

De Voksnes Rækker

Sugar

(Target Group)

(Warner Music)

★★

★★★★

Den insisterende trommerytme bliver til tider skurrende for sangene, som den lidt påtrængende fætter, der altid kræver at være med. Til gengæld formår de at løfte vokalistens styrke på New Day, hvor Bobby Womacks blødhed og desperation får lov at skinne igennem. Lyden af generationens dundertale skal nok få det til at skælve i væggene, men somme tider er talen mere råbende og alarmerende end overbevisende. Rosa Louise Stilgren

Tilfredshed og stilstand i den musikalske forstad  Livet går sin vante og forunderlige gang på De Voksnes Rækker, der er en hyldest til livets små og lidt oversete glæder. Albummet er et musikalsk postkort fra Anne Dorte Michelsen, der forholdsvis ubekymret reflekterer over livets gang og først og fremmest giver udtryk for en lettelse over, at der jo trods alt er gået godt. Det er sådan set ikke nye toner fra Anne Dorte Michelsen, hvis sange som regel tager udgangspunkt i hendes levede liv. Det har undervejs budt på store følerier, men en vis afklaring har her meldt sig på hendes 13. soloalbum. Hun har sat sig mere i betragterens rolle og observerer her, hvad der kommer forbi hendes vej. Det er bare ikke de store ting uden for hendes hoveddør, og hun tager derfor et par lange ture ned ad erindringen, uden at det sætter noget på spidsen. Musikalsk samarbejder hun med guitarist og producer Billy Cross, der byder på store portioner af sprød guitarlyd, der ikke vil gøre en forstadskat fortræd. Melodierne træder varsomt i en ensartet vellyd. De Voksnes Rækker er som et pligtskyldigt postkort. Alt godt her. Jan Opstrup Poulsen

Helstøbt album fra dj-scenens nye stjerneskud  Lad det være sagt med det samme, Robin Schulz’ nye album Sugar indeholder ikke flere gigant-hits i stil med Waves, Prayer in C, Headlights og Sugar. Men et enkelt stor-hit eller to mere på højde med Sun Goes Down kan det nok godt blive til. Bedste bud på det er nok Heatwave eller Show Me Love.  Men nu er hits selvfølgelig heller ikke det eneste, et vellykket album skal måles på, og med allerede to af slagsen er der jo også sørget for den del. Resten af albummet byder på numre helt i samme ånd, som Robin Schulz er blevet kendt på. Afdæmpede, elektroniske og melodiske numre med en snert af sommer. Det er lyttevenligt og lækkert og tydeligt, at Schulz har fundet sit signaturudtryk.  Men med singleforløbere som Headlights og Sugar kunne man godt have ønsket sig, at melodierne var bedre, end de er. Resten af albummet er som sagt melodisk og forholdsvis nemt at synge med på, men det mangler lige det sidste for, at det for alvor brænder sig fast. Anders Bøgh

▶ LYT TIL: Needn’t Speak (feat. Lianne La Havas) / New Day (feat. Bobby Womack) /

▶ LYT TIL: Du Kan Ikke Tvivle / Hej Far / De

RUDIMENTAL We The Generation

(Warner Music / Asylum Records)

★★★★ Generationens dundertale  Med den selvsikre titel We The Generation er Rudimental klar med en håndfuld sange, der fortsætter i slipstrømmen på debutalbummet. Lyden er en smeltedigel af genretræk, der kombinerer tung drum›n›bass med særegne vokaler – på samme måde, som Disclosure videreudvikler housemusikken. Med et solidt fodfæste i galoperende trommeslag og tunge basostinater udfoldes et bredt spektrum af stiltræk, der fører lytteren igennem forestillinger om alt fra røgfyldte jazzklubber til jamaicanske himmelstrøg. Den reggaevuggende Love Ain’t Just a Word er opløftende, mens Needn’t Speak bærer patina og charme.

Rumour Mill (feat. Anne-Marie & Will Heard)

SAYBIA

No Sound from the Outside

★★★★★ Solidt comeback: Saybia er tilbage i storform  Saybia er tilbage efter otte års albumpause, og fynboerne er vendt ikke bare usvækkede, men ligefrem styrkede tilbage. Efter de to fremragende dansksprogede soloudspil skal man lige vænne sig til igen at høre Søren Huss udtrykke sig på engelsk, men ellers skal man ikke langt ind i det delikat afdæmpede åbningsnummer Airplanes and Submarines, før magien melder sig. Årstiden klæder sangen, og melankoli og melodi kryber elegant ind under huden. Bandet er på størstedelen af No Sound from the Outside trådt tilbage fra de store armbevægelser, der har præget tidligere udspil, uden at give afkast på følsomhed eller tempo, mens sangskrivningen til gengæld generelt er i top albummet igennem. Resultatet er et afbalanceret album med internationalt snit, hvor man tydeligt kan mærke lysten drive værket. Bandet er vokset som sangskrivere og musikere og har simpelthen begået deres bedste udspil indtil videre. Den lækre produktion matcher sangenes kvalitet og den mere voksne lyd, bandet har fundet. Lyt bare til en mørk sag som Down eller rockende It’s Been Way Too Long. Glansnumre er der generelt masser af, selvom flere behøver gentagne afspilninger for for alvor at folde sig ud. Nej, No Sound From The Ousidehar bestemt været ventetiden værd, og så længe det ikke sætter en stopper for flere solo-udspil fra Huss’ side, er Saybia forhåbentlig tilbage for at blive. Michael José Gonzalez ▶ LYT TIL: Airplanes And Submarines / Down / It’s Been Way Too Long NOVEMBER 2015

▶ LYT TIL: Headlights (feat. Ilsey) / Sugar (feat. Francesco Yates) / Heatwave (feat. Akon)

Voksnes Rækker

SAINTSENECA

SEINABO SEY

Such Things

Pretend

(Anti-)

(Universal Music)

★★★★

Livsklog og legesyg amerikansk indierock

Stor vokal i for små sko

Amerikanske Saintseneca spiller smittende og melodisk indierock, hvor spilleglæden og gode melodier går hånd i hånd. Med bandarkitekt Zac Little i front leverer bandet små perler, med vekslende instrumenter og i varieret tempo. Den fremragende River vil appellere til fans af Clap Your Hands Say Yeah, der er kæk Johnny Marr-guitar på titelnummeret, og Necker Cube har fået et godt lag Beatles-klang og 60’er-psychedelica. Alt holdt i en positiv og legende ånd. På Sleeper Hold supplerer bassist Maryn Jones på leadvokalen, og man kunne roligt have ladet hendes stemme fylde mere på albummet, der med sine 15 numre nok er lige 10 minutter for langt. Til gengæld kan man glæde sig over den elegante tyngde i Littles tekster, der på Such Things cirkler om selve livets mening. Som når der synges “Life is long, long enough to be mean” på den skrøbelige How Many Blankets in the World?, eller når Lazarus får sin egen groovy ode. Trods dette fremstår albummet alligevel let og ganske helstøbt. Kristian Bach Petersen

Seinabo Sey besidder en dybde og kvalitet i sin vokal, der er misundelseværdig. På Pretend eksperimenterer hun med et elastisk genrebegreb, der forener hendes vestafrikanske rødder med kluborienterede beats og storladne strygere i simple popmelodier. Younger er solid electropop, der dvæler ved sangerindens karakteristiske vokal, men som også åbner for galoperende beats. Det samme er tilfældet på den mere hårdtslående Hard Time og skævskuddet Pretend, hvis statiske omkvæd og percussive bundklange ikke byder på mange overraskelser. Her glider vokalen hurtigt i baggrunden og får samme rytmiske funktion som de dominerende trommeslag, hvilket betyder, at ingen af delene kommer til sin ret. Når det instrumentale udfolder sig i samspil med vokalen, er udtrykket langt mere dragende. Det fungerer derfor godt på legesyge og bastunge Who, hvor særligt melodiøse korstemmer og plirrende synth bryder med de stramme tøjler, der bevirker, at flere af numrene kommer til at virke antiklimatiske. Rosa Louise Stilgren

▶ LYT TIL: River / Such Things / Sleeper

▶ LYT TIL: Pretend / Hard Time / Who

Hold

W W W. G A F F A . D K 63

Foto: Morten Rygaard

GAFFA LIBRARY SESSIONS

OFFENTLIGT LIVE-INTERVIEW MED …

GO GO BERLIN Biblioteket Frederiksberg Mandag den 23. november Allerede inden første album havde de spillet flere udenlandske festival- og klubkoncerter, end de fleste bands når i deres levetid. Både fans og anmeldere har taget dem passioneret til sig, ikke mindst i GAFFAs spalter, og Go Go Berlin ligner alvorligt Danmarks næste musikalske eksportsucces. Mød dem i mere akustisk set-up, kom bag om sangene og personerne og hør røverhistorierne og anekdoterne. Kom til live-interview, livemusik, stil dine egne spørgsmål og få et par ord og et snapshot med drengene til sidst. Arrangementet koster 40 kr., men er GRATIS for GAFFA Guld- og Platin-medlemmer (begrænset antal). Billetterne frigives 14 dage før og kan afhentes på Frederiksberg Hovedbibliotek, printes via Billet Expressen eller reserveres på gaffa.dk/plus Med gyldig billet er der gratis Slow Beer på Vinstue 90. Gl. Kongevej efter arrangementet. Se mere på fkb.dk/gaffa

2016-KALENDERE MUSIK

SPORT

FILM

se fl er e ka le nd er e

on li ne

S E D E T S T O R E U D V A L G P Ă&#x2026; G A F F A s h o p. D K e k s k l u s i v f o r h a n d l e r a f m e r c h a n d i s e & m u s i k- a c c e s s o r i e s f r a b l . a . : Nu har du mulighed for at betale via mobile pay i vores webshop

A L B U M S -Y PETER SMITH

KASPER SPEZ

Takter & Slag

Logi

(Gateway Music)

(Run for Cover / Bug Off Charlie)

★★

★★★★★

Gentagelser og banaliteter fra hengemt sangskriver  Sanger og sangskriver Peter Smith stod tilbage i 1990 foran et større gennembrud med albummet Kærlighedens Disciplin, der gjorde sig bemærket ved de dansksprogede popsange. Siden da gik vejen forbi engelsksprogede udgivelser inden sidste udgivelse i 2008 med Pop, der igen var på dansk. Peter Smith formåede aldrig at komme tilbage på sporet af den begyndende succes, og Takter & Slag bliver ikke et comeback for sangskriveren. Desværre lyder albummet som et ekko fra en svunden poptid. Sangene er præget af banaliteter med et alibi af at være pop fra en moden mand. Albummet mangler ganske enkelt sange, der hæver sig over det ordinære og iscenesætter Peter Smith som popsanger. For det høres undervejs, at hans vokal har en fin popklang, men ikke styrken til at synge de forcerede melodier op. Peter Smith er derfor bedst i de nedtonede ballader, som i den blide Det Er Hvad Hun Vil, og han træder også frem i titelsangen. Albummet slutter med den engelsksprogede Shine, og det havde nok været en bedre vej for Peter Smith. Jan Opstrup Poulsen

Enspænderen er modnet, men stadig plaget af dæmoner  Han minder om Mumrikken: dansk raps mystiske, men venlige enspænder, der kommer vandrende ud af tågen, når det passer ham. Udtrykket på Logi ligger i tråd med de tidligere udgivelser, og så alligevel. Der er en jordbundethed over albummet, der virker mere afklaret end den drømmende fantast, vi kendte før. I et nummer som Sammen kommer vi helt på hans parforhold, og det er efterhånden ikke bare en grænsesøgende, men også livsklog rapper, vi møder. Som sædvanlig er Es den primære musikmager. Han matcher singer-songrapper-universet med melankolske arrangementer. Man føler sig hensat til en regnvejrsaften, når Spez lusker rundt i byen til tonerne af en jazzet blæser. Kasper Spez er modnet. Hvor det før var den unge himmelstormer, der fortolkede Skousen, er det en ligemand, der byder Trille op til dans. Hans unikke udgave af dansk rap kan fænge, men ikke fordøjes, ved første skæve ordbillede. Jeg glæder mig til at leve sammen med Logi. Peter T. Aagaard

▶ LYT TIL: Takter & Slag / Det Er Hvad Hun

▶ LYT TIL: Drivtømmer / Typer / Falder

Vil / Shine

FETTY WAP Fetty Wap

(RGF/300/Atlantic)

★★★★★ Debutalbummet fra Willie Maxwell er fuldt af hits Det eneste konsekvente og gennemgående indslag på debutpladen, som Willie Maxwell har navngivet efter sit kunstnernavn Fetty Wap er egentlig hans charmerende og svajende sangstemme. Bortset fra vennen Monty, der dukker op på hele ni af albummets 20 numre fordelt på 77 minutter, får vi Fetty Wap i al sin høje, tydelige og smittende melodiske charme. Hele 15 producere har været med til at sætte deres aftryk på albummet her, der svæver mellem pop, r&b og hiphop. Sammen har de skabt 20 sange, der gør indtryk lige fra første gennemlytning, og giver Fetty lige præcis det, han har brug for, for at folde vokalen fuldt ud. Ud over den nærmest absurd høje hitfrekvens, der gennemsyrer hele albummet, er det imponerende, hvor helstøbt et lydbillede, det er lykkedes Fetty Wap og hans producere at skabe her på sin første udgivelse. Det her er lyden af et af 2015’s bedste pop-album, hiphop-album og r&b-album. Og Fetty Wap er lyden af en stjerne. Ozgür Kurtoglu

▶ LYT TIL: Again / My Way / Trap Queen

PETER VISKINDE

JACOB WHITESIDES

WIDOWSPEAK

YPPAH

Grundspor

Faces On Film

All Yours

Tiny Pause

(Poplick Records)

(Double U Records / BMG)

(Captured Tracks / Playground)

(Ninja Tune)

★★★★

★★★

★★★★

Sheriffen gør status på tredobbelt tur rundt i bagkataloget  Viskinde er en arbejdsom mand. Selvom det ikke vælter ud med nyt materiale, har han de senere år været albumaktuel på noget, der ligner årsbasis; fra livemateriale og et album med Dylan-covers til de hyppige genindspilninger af egne, ældre sange fra både solokarrieren og tiden i Malurt og Big Fat Snake.

En ung mand i moden forklædning

Omskifteligt og lavmælt indierock på ny stilsikker kurs  Selvom første indtryk virker en smule tilbagelænet og måske en kende for velfriseret, så har Broklyn-duoen Widowspeak haft musikalsk vokseværk på den fjerde langspiller All Yours. Hvor bandet på deres tidligere udgivelser rodede rundt i forskellige genrer som halvfjerdser-rock’n’roll og den tilhørende psykedeliske scene, har Molly Hamilton og Robert Earl Thomas denne gang nedtonet deres musikalske udskejelser. På All Yours forekommer bandet mere imødekommende, og på Hands og My Baby’s Gonna Carry On spilles der med en supercool attitude, hvor det melodiske insisterende forplanter sig på smukkeste vis. Widowspeaks nyfundne lyd emmer af de åbne himmelstrøg under Californiens sol. De bevidsthedsudvidende rytmer blander med stort overskud folkrock og indie, hvor Mazzy Star ikke har levet forgæves, som på den skævt vuggende All Yours og den sukkersøde Stoned. Ubekymret og naivistisk driver Widowspeak ud på deres nye eventyr, hvilket gør All Yours til en betagende oplevelse. Finn P. Madsen

Electronica med smag af postrock

▶ LYT TIL: All Yours / Stoned / My Baby’s

▶ LYT TIL: All Shades of Pink / Occasional

Det kan man så håne og eventuelt kalde røvballerock – og Viskinde er ikke nogen anmelderdarling. Man kunne også vælge at fokusere på, at brændstoffet faktisk synes at være en helt reel glæde ved at spille uprætentiøs heartland rock, hvor Springsteen stadig er den største helt, og fornyelse er en by i Oklahoma. På tredobbelte Grundspor gør Viskinde så – igen – status: Et nyt album med coverversioner og genindspilninger af egne, godt bruge standarder (Slaa dig løs, No Peace Like in Heaven, etc.) og hele to remasterede opsamlingsskiver som bonus. Har man kun behov for at eje en enkelt Viskinde-skive, er Grundspor faktisk ikke noget dårligt bud. Espen Strunk

▶ LYT TIL: Mød Mig i Mørket / Hele Vejen Hjem / Jersey Girl

Unge Jacob Whitesides forsøger på Faces on Film at fravriste sig jerngrebet fra sine store inspirationskilder John Mayer og Ed Sheeran. Det står derfor klart, at han forsøger at finde sin egen lyd, der både trækker veksler på den letsindige singer-songwriterpop og mere tilbageskuende stiltræk fra country og rock. Det gør han med ungdommeligt frimod og smørblød vokal, der stadig får teenageknæene til at skælve, men som samtidig forsøger at træde ind i "de voksnes rækker". Whitesides vil hellere leve af kærlighed og kildevand, som han synger på den forglemmelige og banale Broke Billionaire. Selvom musikken fungerer fint, mangler der det sidste raffinement, der for alvor får trukket sangeren ud af skyggen fra sine idoler. Det sker på den tungsindige Shame On You, hvor vokalen bliver mere drævende mellem strygerarrangementer og strukturer fra klassisk musik. Også den electropoppede Let’s Be Birds bider mere fra sig. De få udstikkere gør udtrykket mere interessant, men efterlader også et fragmenteret helhedsindtryk. Udspillet virker derfor mere som en proces end et fasttømret slutresultat. Rosa Louise Stilgren

▶ LYT TIL: Secrets / Shame On You / Let’s Be Birds

W W W. G A F F A . D K

Gonna Carry On

Yppah er den amerikanske electronicaog rockmusiker Joe Corrales Jr., som allerede har et par albumtitler bag sig. Tiny Pause er egentlig en meget velvalgt titel, for musikken er, albummet igennem, i den let tilbagelænede ende af skalaen, et sted mellem electronica med chill-tendenser og postrock med en smule shoegaze-smag. Alle numre er stort set instrumentale, og det er elektronik og guitar, der udgør den væsentligste del af lydbilledet.   Der er en overordnet set behagelig stemning over musikken, som albummets titel også antyder, ja, visse numre har næsten et svagt skær af new age over sig, dog uden at der ligefrem går engle og krystaller i den. Sine steder kan musikken måske også minde en lille smule om franske navne som Air og M83, dog uden at det virker søgt eller tilsigtet. Tiny Pause byder måske ikke på musik af den mest mindeværdige slags, den hverken trænger sig på eller bider sig fast, men som behagelig musikalsk pause, så at sige, fungerer albummet fint. Folk med hang til electronica med en smule rock, dog ikke af den støjende art, burde godt kunne være med her. Ras Bolding

Magic / Separate Ways Forever

NOVEMBER 2015

Følg D-A-D

, Dolly Parton

eller Distortion

Følg din yndlingskunstner, en begivenhed eller et tema – vi buzzer dig, så snart der er relaterede nyheder, anmeldelser, billeder, artikler eller koncerter. Sign up og abonnér gratis på gaffa.dk/follow

– Skræddersyede nyheder til dig

DEMO

TØR DU… Også være med i Demo, så send demo-cd (eller link), pressemateriale med

videre til Demo-redaktør Hansen. Mærk materialet med navn og kontakt. Ønsker du dit materiale retur, hvis det ikke er blevet omtalt, så vedlæg frankeret svarkuvert. Send til GAFFA, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C. Mærk kuverten “Demo”. Spørgsmål: demo@gaffa.dk

Må n e dens demo

GANSKE KORT Nanna F.E. (Soundcloud) en 25årig sangerinde, der skriver sange og spiller guitar. Det er helt sikkert dejligt og vigtig for hende selv og hendes nærmeste, så det håber jeg er ambitionsniveauet. Helt igennem middelmådigt på alle konti, og det er okay, hvis man gør det for sin egen skyld eller en cafe-koncert engang imellem. Facaden er en nyere dansk rapper fra Silkeborg. Han halser lydmæssigt efter det tidstypiske, men gør det egentlig okay, hvis man har lyst til mere midtempo metervare hiphop og sange om sex. Det er produceret helt glat og uden knaster, og jeg kan slet ikke høre personen i det.

BLACK DOG HOWL Autumn Belles & Bourbon Souls (www.facebook.com/bdhowl)

★★★★★ Stærke sange fra Aarhus’ floddelta Sej blues med whiskey i blodet og Mississippimudder på guitaren. På demoen sporadisk gæstet, men generelt bliver den taget helt ned

i duoformatet, med guitar, trommer og vokal. Der er masser af luft i mixet og ikke særlig meget lyd omkring vokalen, der får lov til at løbe med det meste af billedet. Og det kan den. Mazdaks fortællende og engagerende stemme står stærkt i centrum for fortællinger fra sydstaterne og Livet. Det er blues, men med ekstra tramp på både følelserne og de akustiske instrumenter. Bandet har skippet den rodede intuitive blus til fordel for en mere stram sangskrivning.

Forholdsvis højt tempo, holdt nervøst og levende af Signe på trommerne, toppet op med fingerspil og lidt percussion. På den ene side er det lidt pænt i forhold til oplægget, på den anden side er det rigtig rart at høre på. Så selvom det gerne måtte være lidt mere beskidt og støvet, så kan det være, at det kommer helt af sig selv live. Sangene er i hvert fald skarpt skrevne og rammer en nerve rent.

Ny & Næ spiller en helt tom og naiv guitarpop med vokalen langt fremme i mixet. Forsvinder helt op i egen røv af lalleglæde og åbent fingerspil. Hele tiden masser af krøller og fyld i tonerne. Sangeren og hans tekster prøver meget hårdt på at være søde og lidt sarkastiske. Måske virker charmen live, men på plade bliver det for naivt.

ASTHMATIC HARP

DE SIDSTE BOHEMER

IBOFOBI

LOUD SON

ZAFU

Lost Astronaut

Grænseløs

Tal ud nu undulaT

Ride My Scooter Around

Demo

(open.spotify.com/album)

(open.spotify.com/artist/ )

(ibofobi.bandcamp.com/album)

(www.loudson.net)

(soundcloud.com/zafumusic)

★★★★★

★★★

★

★★★★

★★★

Ensomheden, de knasende maskiner og gode sange Et elektronisk soloprojekt af Hannah Fredsgaard Larsen, hvor stemmen er langt mere bærende end maskinerne. Sangene er tydeligvis skrevne, før computeren er blevet tændt, og det giver en anden melodisk fremdrift end så meget andet, man kunne sammenligne med. Så når Hannah skriver, at Stina Nordenstam er et forbillede, så giver det mening. Heldigvis ikke så meget i den hviskende sang, som vi druknede i kopier af dengang, men i grundtonen og spændvidden. Samlet er det meget elegant og godt tænkt, med skrøbelige maskiner og meget menneske i lydbilledet. Der er tænkt mindre i hits og mere i album og gode forløb, og det holder opmærksomheden fanget igennem den fem sange lange demo. Hannah har nogle rigtig spændende lyde, der knaser og knitrer omkring klavererne og de spinkle strengeinstrumenter, og det hele er sat meget professionelt op af hende selv. Der er meget efterår i stemningen, også selvom sangene handler mere om rummet og ensomheden. Det er popmusik, der tager den en tak længere ind.

Det hyggelige gensyn, man ikke rigtigt får fulgt op på Den lettere melankolske modne popmusik, der med få armbevægelser maler følelserne op på stort lærred. Stort rum på det hele, brusende pads og omkvæd, der løfter sig hver gang. Selve sangskrivningen flyder lidt ud, og det bliver lidt utydeligt, hvad de helt præcist vil. Bortset fra på ep’ens første sang, Tusind År, der er godt skrevet og kommer det meste af vejen. Der går lidt hængemule i vokalen på en del af versene, men når Jens Bentzen lukker op, synger han helt fint. Man føler sig i godt selskab, men heller ikke meget mere. Det er ikke musik, man decideret ville vælge fra, men der mangler det ekstra til, at man også vælger det til: Om det så er i en ekstra kant i lyden, melodierne, teksterne, det tekniske eller et eller andet, der åbner for nysgerrigheden. Andre effekter end rum, delay og chorus, anden sangopbygning end a-b-a-b-c-a-b-b, skarpere vokalarbejde osv. Lige nu er det lidt middelmådigt det hele, og selvom der også er et publikum til den slags, virker det stadig dovent.

Lidt fnis til din næste gymnasiefest Drengene (og pigen) her påstår selv, at det er avantgarde-hiphop, de laver, men det er det ikke, medmindre Balkan-fjol og ingen street er lig med avantgarde. Der er intet next level her, hverken i lyde, tekster, idéer, produktioner eller beats. Men altså, titlen er et palindrom, ik’? Det havde du nok ikke set. Det er så meget gymnasiehumor, det her, og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor de behøver involvere andre i det. Mindst en af deres venner burde have fortalt dem, hvor langt der er op til Malk de Koijn. Specielt fordi der ikke er noget som helst sejt i deres samples eller beats, og så er humor ikke nok. Hiphop kan rumme mange retninger og variationer, men kun hvis fundamentet er i orden. De kan garanteret lave en fed skolerevy og er sikkert sjove at hænge ud med, men musikalsk har de ikke fået noget med på disse optagelser, der rager særligt mange andre end de nærmeste venner. Jeg elsker, at de kan have det sjovt sammen og mødes om noget andet end druk, men de kunne også bare spille brætspil i stedet for.

Når man bare elsker Prodigy, men gerne vil ind i det nye årtusinde

Gode intentioner, men ikke helt styr på på lækkerhedsfaktoren Zafu er et projekt, hvor masser af gæster og musikere på forskellige tracks tilføjer deres præg til én mands vision. Bærende for de 24 numre er Davids maskiner, men så bliver der ellers toppet op med instrumenter og vokaler. Det giver demoen præg af at være en opsamling, men på en god måde. Når man laver lounge, er stemningen vigtigere end personen, og det lykkes her at lave et temmelig foranderligt lydbillede, der uden at bryde med grundtonen kommer rundt i mange kroge. Der er fede detaljer i både opbygninger og instrumenteringer, fine skift fra hiphop- til houseundertoner, uden at det koster på det samlede indtryk. Til gengæld er vellyd også ret vigtigt, og her halter det gevaldigt. Percussionen er for skarp, bassen brummer, og de rigtige instrumenter og vokalerne lyder bare ikke godt nok. Der er genrer, hvor det er en del af udtrykket, men her skal den slags sidde i luksusskabet, og det gør det ikke. Zafu har masser af gode ting i sig, og jeg kan godt lide idéen om det, men rent teknisk er der for langt igen.

W W W. G A F F A . D K

Stefan er inde i en god udvikling med sit IDM-projekt. Nu er han nået til at tage sin gamle big beat-kærlighed og få mast den ind i et electronicalydbillede, og på den måde får han faktisk lavet noget lidt nyt. Der bliver stadig ikke givet ved dørene eller leflet for nye lyttere, men der er en god energi mellem den hårde bund og de fjollede toner. Jeg har lidt et blødt punkt for den tegneserieagtige galskab, også selvom den ikke blæser helt igennem, og jeg kan sagtens unde ham at blive hørt. Der bliver måske hilst lige lovligt tydeligt på Prodigy i melodierne, men det er nok svært at komme udenom, når man laver den slags. Generelt virker det til, at Stefan tænker mindre i genrer og helhed denne gang og mere lader numrene komme derhen, hvor de nu befinder sig bedst, og det gør den fire numre lange demo mere interessant end tidligere. Der er tryk på acid’en, og det er ind imellem helt firkantet, på den gode måde. Nu er lyden ved at være hans egen, så mangler vi bare, at tonerne også er det.

NOVEMBER 2015

GIV ET ÅRSABONNEMENT PÅ GAFFA GULD

TIL

G DI IG AM

Pakken er proppet med go’ musiksmag! For travl til at lege Santa Clausen, mens du skovler juleøl og grød i mavsen? Er din juleshopping lodret op ad bakken, Smider vi magasiner og fede fordele i pakken!

SÅDAN BESTILLER DU ET GAVEABONNEMENT gå ind på gaffa.dk/gave, og vælg 3, 6 eller 12 måneder. Du modtager herefter en mail med dit gavekort. * Kun besparelse ved 12 måneders abonnement.

Køb på gaffa.dk/gave

FILM, BØGER & DVD'ER BOX-SÆT

THE BEATLES 1+, 2 dvd, 1 cd (Universal)

★★★★★ The Fab Fours historie i 50 forstadier til musikvideoer The Beatles spiser fish’n’chips. Ringo på kondicykel. The Fab Four går blandt statuer i en park - eller mimer i Sgt. Pepper-uniformer. 15 år efter cd’en 1 lanceres The Beatles’ 27 hitlistetoppere i England og USA nu med billedside og remixet lyd – plus ekstra disc med 23 yderligere/alternative film. Og hvis indledningen antyder, at niveauet for overdreven malkning af The Fab Four nu er nået, så giver projektet alligevel sin helt egen mening. Den dag i november 1965 da der gik fish’n’chips og kondicykel i den (to udgaver af I Feel Fine), lavede gruppen 10 optagelser i Twickenham-studierne. Promotionfilm som fik endnu større efterspørgsel, da de i 1966 droppede koncerterne. Det er de optagelser i klar ny-restaureret form – suppleret med klip fra arkiverne og animationer – der udgør denne udgivelse og tegner et historisk billede af gruppens udvikling: Der er begyndelsen med den drengede begejstring fra koncerter og tv-shows i 1963 a la From Me To You og She Loves You – Beatlemanias start. Ved optagelserne i Twickenham to år efter er de allerede medievante med distance til populariteten. Og at der kun er gået et halvt år, da de fnisende filmes til psykedeliske Rain, virker næsten som et uforståeligt spring personligt som musikalsk. For slet ikke at tale om Strawberry Fields Forever i januar 1967. Det sidste er en revolution – og her med en ren kunstnerisk tilgang til det, der siden skulle blive kendt som musik-videoer, hvorefter The Beatles bevidst brugte mediet til bl.a fællesskabsmanifestationer som All You Need Is Love og Hey Jude. En del blev vist - noget i bidder - i suveræne Anthology, men meget her er uudgivet. Og i hele udgaver. Mens alt ikke er lige interessant – mimeriet i bl.a. Twickenham – så ér der er også mange fremragende momenter ud over flere af de ovennævnte: Totaloverstyrede Revolution i David Frosts tv-show, mixet af Within You Without You/Tomorrow Never Knows, smukt klippede Penny Lane osv. 1+ ér musikhistorie og fortjener at ligge under en hel del juletræer. Henrik Friis Anmeldelsen er sket på baggrund af promoudgave med 42 af de 50 minifilm og uden bonus-materiale.

W W W. G A F F A . D K

BOG: 90ER ROCK

BOG: GIRL IN A BAND

Jens-Emil Nielsen

Kim Gordon

(Bogforlaget Her&Nu)

★★★★

Overbevisende biografi fra Sonic Youths Kim Gordon

Lettilgængelig guide til et musikalsk broget årti Der endnu endnu ingen, som har skrevet den store, danske rockhistorie – med førstehåndskilder, perspektivering og hele pivtøjet. Så er det glædeligt, at Jens-Emil Nielsen har påtaget sig at give os ”light-udgaven:” Dansk rock gennemgået årti for årti, med masser af billeder og fakta, og holdt i et letlæst format med potentiale for undervisningsbrug. Nu er vi så nået til 1990’erne – hvor det pastelfarvede årti, som var gået forud, stadig kastede skygger. Men hvor der også skete en hel masse nyt musikalsk – fra grungebølge til den rædselsfulde eurodance, hvor Danmark havde den tvivlsomme ære af at være godt fremme i skoene med navne som Aqua, Whigfield og Me & My. Alle tre – og en masse andre – har deres egne opslag i Nielsens bog, som hele vejen igennem baserer sig på gamle anmeldelser, pr-fotos og citater fra andre bøger. Som selvstændigt, journalistisk arbejde er 90’er rock (forfatterens orddeling, red.) således mindre imponerende. Men overblik og fakta kan man sagtens finde her – og i øvrigt en masse gode citater fra GAFFA. Espen Strunk

DVD: RAGE AGAINST THE MACHINE

Denne spændende og anderledes selvbiografi er unik. Kim Gordon har et skarpt intellekt og en hukommelse, der parret med sans for beskrivelse af godt sete detaljer hele tiden leverer fine vinkler på det stof, hun får udpenslet i bogen. Fra opvæksten i Los Angeles, som hun elsker, men hvor hun også oplever paradokserne som ekstremer, der sætter gang i et kunstnerisk sind. Bogen har dog også sine svage sider. Det er en kvinde med et knust hjerte, der dels er tynget og dels giver igen, så det forslår. Og i den sidste del af bogen, er sorgen knugende, mens en mor siger farvel til kernefamilien. Men mere ordinært bliver det altså heller ikke, når man på samme tid også både en aktør og en iagttager gennem en tid og med et persongalleri, der for en rockfan er som et who’s who, vel at mærke ude på det overdrev, der hedder støjrock, mode med kant, avantgardekunst og med et overflødighedshorn af detaljer fra venner som Kurt Cobain, Kathleen Hanna fra Bikini Kill, og mange andre. Mens der altså hele tiden oneliners af med stor veloplagthed. En anderledes og udvidende bog. Med detaljer og en forfatter, der blotlægger sin sjæl. Stærkt anbefalelsesværdig. Torben Holleufer

BOG:TOMMY HEISZ

Live at Finsbury Park

Himmelflugt og Højdeskræk – historien om Love Shop

(Eagle Vision / Playground Music)

(Turbine)

★★★★

★★★★★

Glædeligt 2010-genhør

Lige præcis den bog, Love Shop fortjener Love Shop kan i år fejre 25-års jubilæum for deres første album. En gruppe, der har været igennem store op- og nedture og hele to dødsfald og nu får deres velfortjente biografi. Centralt i Himmelflugt og Højdeskræk står fortællingen om venskabet og samarbejdet mellem den punk-inspirerede sanger Jens Unmack og den glamrock-påvirkede guitarist, producer og lydnørd Hilmer Hassig. Et venskab, der resulterer i stribevis af fremragende sange, men også stigende kunstnerisk uenighed, hvor Hassig med årene isolerer sig længere og længere tid i studiet og udvikler et voldsomt kokain- og alkoholmisbrug. Hele gruppens historie er dog fremragende beskrevet med masser af nye oplysninger, blandt andet om et venligt afslag fra Kim Larsen, der takkede nej til et samarbejde. Himmelflugt og Højdeskræk er en gennemresearchet, nærgående og poetisk biografi om et orkester, der er blevet ramt af så megen modgang, men alligevel har arbejdet stædigt videre. Anbefales varmt i et koldt efterår. Ole Rosenstand Svidt

En af mine allermest uforglemmelige koncertoplevelser tilbage i 1990’erne var californiske Rage Against the Machines eksplosive erobring af Roskilde Festivals store scene i ’96 – fire år efter den stilskabende og stærke, selvbetitlede debut. Med titler som Killing in the Name, Bombtrackog Bullet in the Head stod klassikerne formelig i kø på debutalbummet. Samme niveau nåede gruppen aldrig på de følgende to studiealbum, mens det tredje og hidtil seneste udspil fra gruppen blev det fine coveralbum Renegades fra 2000. Fra 2007-11 var Zack de la Rocha, Tom Morello og de andre – nu fuldvoksne – rap/ metal-socialister så samlet igen, og fra den periode stammer denne koncertoptagelse. Ialt 12 sanges glædeligt genhør, som dog på en eller anden måde føles knap så intenst som dengang i ’92, hvor RATM bragede overraskende igennem til mainstreamen. Hvilket dog ikke forhindrer bandet i at levere varen for et taknemmeligt London-publikum i sommeren 2010. Espen Strunk

NOVEMBER 2015

LYDMOR & BON HOMME

KOMMENDE KONCERTER I BREMEN TEATER

27. NOVEMBER NATBAR LIVE

06.11 07.11 13.11 13.11 20.11 27.11 30.11 03.12 05.12 17.12 05.01 09.01 23.01

BOOKER T. JONES

(US)

9. JANUAR BREMEN TEATER

EXEC VS OBSCURA (TROELS ABRAHAMSEN)

PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED CPH:DOX

HENRY ROLLINS

SECRET LIFE (NATBAR LIVE)* JONATHAN JOHANSSON VS ERIK GANDINI* EXEC (TROELS ABRAHAMSEN) VS OBSCURA* PALACE WINTER (NATBAR LIVE)* LOWLY (NATBAR LIVE) LYDMOR & BON HOMME (NATBAR LIVE) DMA JAZZ GAFFA PRISEN 2015 NYE TONER #11 PLIGTEN KALDER HENRY ROLLINS (US) * PRÆSENTERES I SAMARBEJDE BOOKER T. JONES (US) MED CPH:DOX STEPPEULVEN 2016

(US)

5. JANUAR BREMEN TEATER

13. NOVEMBER BREMEN TEATER

NYROPSGADE 39 – 41, 1602 KØBENHAVN V, BREMENTEATER.DK

Live shows 2015 13/11 Gimle, Roskilde 14/11 Kulturmaskinen, Odense 19/11 Pitstop, Kolding 20/11 Studenterhuset, Aalborg 21/11 Voxhall, Aarhus 26/11 Store Vega, København Support

SEBASTIAN PLANO (Arg)

Blaue Blume “Syzygy” debutalbum ude nu

 Gaffa

 Soundvenue

LIVE G A F FA A N B E FA L E R

Fest på Vega!

RUDIMENTAL 12. NOVEMBER VEGA

”De skal helt sikkert opleves, når de kommer til landet igen”, sådan skrev vores anmelder i sin femstjernede bedømmelse af Rudimentals koncert på NorthSide i 2014. Det bliver der mulighed nu, hvor bandet giver koncert på Vega i denne måned. Gruppen udgav deres andet album We the Generation tidligere på året, og blandt gæste-solisterne er Ed Sheeran, Lianne La Havas og nu afdøde Bobby Womack. Vi glæder os til at feste igennem på Vega!

Billede: Toke Hage

Bilede: Tommy Frost

Enestående kunstner vender tilbage CAT POWER 3. NOVEMBER KONCERTHUSET STUDIE 2

W W W. G A F F A . D K

For godt og vel et år siden var Cat Power, også kaldt Chan Marshall, i Danmark, hvor hun havde planlagt to koncerter og en ekstrakoncert, men desværre måtte hun aflyse ekstrakoncerten grundet sygdom. Nu vender hun tilbage til Danmark i Koncerthusets Studie 2 den 3. i denne måned. Cat Power er kendt for sit helt unikke talent, særprægede facon og altid uforudsigelige koncerter.

Billede: Henrik Reeslev

Sonic Youth-legende besøger landet THURSTON MOORE 7. NOVEMBER & 8. NOVEMBER TRAIN OG STORE VEGA

Thurston Moore er sanger, guitarist, pladeselskabsejer, filmkomponist med mere. Listen over, hvad den 56-årige amerikaner kan skrive på sit CV er lang. Mest kendt er han dog for de 17 album, som han fra 1982-2009 har udgivet med nu hedengangne Sonic Youth, men også som soloartist er han slået igennem.

Billede: Toke Hage

Jubilæumskoncerter med Garbage GARBAGE 1. NOVEMBER 2. NOVEMBER TRAIN OG STORE VEGA

Brølede du også med på tekster om dumme tøser i halvfemserne, eller var du også kun lykkelig, når det regnede? Så har Garbages debutalbum Queer nok været i heftig rotation på dit pladeanlæg. Nu får du muligheden for at opleve den ikoniske skive blive fremført i sin fulde længde til to koncerter herhjemme.

NOVEMBER 2015

livekalender 30. oktober – 26. november FR EDAG DEN 30/10 KØBENHAV N 18:00 French Jazz Week, The Standard 20:00 Dave Matthews Band, TAP1 20:00 Kaaliyah & Ericka Jane, Ideal Bar 20:00 Lisa Nilsson / Erik Söderlind Quartet, Jazzhus Montmartre 21:00 De Eneste To, Store Vega 21:00 Yvonne Harrsion, Loppen 21:00 Specktors x Nonsens, Lille Vega 21:00 The Savage Rose, Jazzhouse 22:00 Mellemblond, Beta 22:00 Vassvik, Global Copenhagen A AR HUS 20:00 Dissing & Las, Studenterhus Århus

21:00 Barbara Moleko, Train 21:00 Paal Nilssen Love’s Large Unit, Atlas ODENSE 21:00 Alex Vargas, Kulturmaskinen A ALBORG 20:00 Cisilia. Skråen 21:00 Vanir + Sylvatica + Heidra, Studenterhuset ALBERTSLU ND 20:00 Aske Jacoby, Forbrændingen ESBJERG 20:00 Anne Linnet, Musikhuset 21:00 TopGunn, Tobakken GR ENA A 20:00 The Boy That Got Away, Pavillonen HELSINGØR 21:00 Jokeren, Toldkammeret HER NING 21:00 The Minds of 99, Fermaten

Find billetter, læs liveanmeldelser, planlæg fremtidige koncerter og søg på Danmarks største koncertsøgemaskine på GAFFA.DK/LIVE

KOLDING 21:00 Ulige Numre, Godset KØGE 20:00 The White Album, Teaterbygningen 20:00 Christian Hjelm, Køge Kirke N YKØBING M 20:00 Allan Olsen, Morsø Teater ROSKILDE 21:00 Kato, Gimle SK ANDER BORG 20:00 Johnson, Walthers Musikcafé VIBORG 21:00 Paul Lamb & the King Snakes, Paletten LØR DAG DEN 31/10 KØBENHAV N 18:00 French Jazz Week, The Standard 20:00 Hiphop & Reggae Jam 2015, Den Grå Hal

Billede: Jacob Dinesen

FØR KONCERTEN

The Prodigy, Liam Howlett SPILLER I TAP1, 5. NOVEMBER ORD: RAS BOLDING

Hvad kan vi forvente af koncerten i TAP1 5. november? – I kan forvente, at vi brænder igennem. Vi har optrådt på festivaler det meste af året, så det bliver godt med vores egen turné, hvor vi selv har kontrol med det hele. Hvordan går det med at øve, og hvordan øver I generelt til Prodigykoncerter? – Øver? Vi har givet to koncerter om ugen året igennem, så det er den bedste måde, vi kan øve på. Vi øver kun for alvor, når vi skal have nye numre med, så det var i begyndelsen af året i forbindelse med det ny album. Men nu er de nye numre godt på plads, og vi kender dem, for vi har spillet dem så mange gange i år, at vi ved, hvad vi foretager os. Tidligere på året udgav I The Day Is My Enemy – hvordan adskiller dette album sig fra andre Prodigy-album, og hvordan minder det om dem?

NOVEMBER 2015

– Det er det mest kompromisløse album, vi har udgivet. Det har en mere brutal lyd. Som med alle Prodigyalbum er der en sammenhæng i lyden og produktionen, men vi følte, at dette album måtte slå hårdere, så vi kunne skille os ud fra al den dårlige elektroniske musik derude for tiden. Vores omgivelser og alt muligt møg, der sker i vores liv er afgørende. Hvert nyt Prodigy-album er lidt anderledes, men vi lyder altid som os selv. Vi er ikke et band, der stiler efter at ændre vores lyd eller udtryk alt for meget. Vi ved, hvordan vi gerne vil lyde, for det har vi brugt tyve års tid på at finde ud af. Hvilken musik lytter du til i dag? – Hjemme lytter jeg slet ikke til musik. Men jeg har følerne ude, når jeg er ude. Det er vigtigt at lytte til, hvordan folk producerer, så man kan lære nye tricks. Men jeg er gammeldags, så jeg lytter til firser-hiphop i bilen. Det kan jeg lide.

20:00 Of Monsters And Men, Vega 21:00 Jonny Hefty & Jøden, Pumpehuset 21:00 Kesi, Beta 21:00 Shotgun Revolution, Amager Bio 21:00 StilleStøj, Musikcaféen 23:00 Depeche Mode Party, DR Koncerthuset A AR HUS 20:00 Mellemblond, Radar 21:00 Mikael Simpson, Train ODENSE 20:00 Cæcilie Norby, Dexter 21:00 Ulige Numre, Posten A ALBORG 20:00 Alex Vargas, Musikkens Hus 20:00 TopGunn. Skråen 21:00 Heimdals Sidste Vogter, Studenterhuset HELSINGØR 21:00 De Eneste To, Toldkammeret HER NING 12:00 Sko/Torp, Fermaten HOLBÆK 20:00 Rasmus Walter, Musikhus Elværket HOLSTEBRO 20:00 Marie Key, Black Box KOLDING 21:00 Kato, Godset KONGENS LY NGBY 21:00 Vanir + Heidra + Sylvatica, Templet KØGE 20:00 Jokeren, Teaterbygningen ROSKILDE 21:00 The Minds of 99, Gimle RØN NE 20:00 Sebastian, Musikhuzet 21:00 Go Go Berlin, Raschs Pakhuz SILK EBORG 21:00 Mike Andersen Duo, Rampelys SLAGELSE 20:00 Esben Just Trio, Badeanstalten VEJLE 21:00 Barbara Moleko, Bygningen 21:00 Intimkoncert Med Infernal, Vejle Stadion VIBORG 21:00 Die Herren, Paletten SØNDAG DEN 1/11 KØBENHAV N 18:00 French Jazz Week, The Standard 20:00 Alex Vargas, DR Koncerthuset 20:00 Jamie xx, Vega A AR HUS 14:00 Halfdans Hoved, Musikhuset Aarhus 20:00 Garabage, Train KOLDING 15:00 Anne Dorte Michelsen & Billy Cross, Godset MANDAG DEN 2/11 KØBENHAV N 20:00 Garbage, Vega 20:00 Heather Nova, DR Koncerthuset 20:00 Steve Gadd Band, Amager Bio ODENSE 20:00 Swim Deep, Kansas City A ALBORG 20:00 Brown Sabbath, Studenterhuset TIRSDAG DEN 3/11 KØBENHAV N 20:00 Alexandre Tharaud, Den Sorte Diamant

20:00 Cat Power, DR Koncerthuset 20:00 Gavin DeGraw, Vega 20:00 Tranberg, Jazzhouse 20:00 Warren Haynes, Amager Bio 20:30 Celebrating Blue Note Records, The Standard A AR HUS 20:00 Elvis Perkins, Atlas 20:00 Rytmisk Koncertcafé, Musikhuset Aarhus 20:00 Susanne Sundfør, VoxHall BALLERUP 16:00 Kira Skov Kvartet GR ENA A 19:30 Helle Hansen, Pavillonen HER NING 20:00 Snarky Puppy, Fermaten ONSDAG DEN 4/11 KØBENHAV N 20:30 Celebrating Blue Note Records, The Standard 20:30 Lower Dens, Loppen 21:00 Elvis Perkins, Ideal Bar 21:00 Julia Holter, Lille Vega A AR HUS 20:00 Kurt Vile & The Violators, VoxHall A ALBORG 20:00 Chris Minh Doky, Musikkens Hus 20:00 Gavin DeGraw, Musikkens Hus 20:00 The Dublin Legends. Skråen BALLERUP 20:00 Kira Skov Band, Baltoppen KOLDING 20:00 Chasing Grace, Godset TORSDAG DEN 5/11 KØBENHAV N 18:00 Celebrating Blue Note Records, The Standard 20:00 Enrico Rava, Jazzhus Montmartre 20:00 Michael Rother, Jazzhouse 20:00 Thriller the Musical, Falconer Salen 20:00 Urban Oak, Bartof Station 20:00 The Prodigy, Tap1 21:00 Den Sorte Skole & Dark Matters, Store Vega 21:00 Sepultura, Pumpehuset, Store Sal A AR HUS 20:00 Anne Linnet, Musikhuset Aarhus 20:00 Chris Minh Doky & New Nordic Jazz, Train 20:00 Lower Dens, Radar ODENSE 20:00 Sarah Mckenzie, Dexter A ALBORG 19:00 Aalborg Metal Festival 2015, Studenterhuset 20:00 NOAH. Skråen BR ANDE 20:00 Allan Olsen, RemisenBrande ESBJERG 20:00 Ulige Numre, Tobakken GR ENA A 20:00 De Eneste To, Pavillonen HER NING 19:30 Folkeklubben, Team Teatret 20:00 Catbird Trio, Fermaten KONGENS LY NGBY 20:00 Povl Dissing & Benny Andersen, Lyngby Kulturhus

N YKØBING F 20:00 Thomas Helmig, Nykøbing F. Teater ROSKILDE 20:00 Go Go Berlin, Gimle SK ANDER BORG 20:00 Kesi, Walthers Musikcafé VEJLE 20:00 Mike Andersen, Vejle Musikteater 20:00 Dorthe Gerlach, Bygningen FR EDAG DEN 6/11 KØBENHAV N 18:00 Celebrating Blue Note Records, The Standard 19:00 Five Finger Death Punch + Papa Roach, TAP1 20:00 Enrico Rava, Jazzhus Montmartre 20:00 Mercury Rev, DR Koncerthuset 21:00 James Chance & Les Contortions, Jazzhouse 21:00 Silvana Imam, Lille Vega 21:00 Ulige Numre, Vega 22:00 Johnny Cash Memorial Concert, Beta A AR HUS 20:00 Christian Hjelm + Sivu, Studenterhus Århus 20:00 Marie Key, Musikhuset Aarhus 20:00 Världens Band + Kolonien + Junglelyd, Radar 21:00 Den Sorte Skole Ft. Dark Matters, VoxHall ODENSE 20:00 Esben Just Trio, Dexter 21:00 Kato, Posten A ALBORG 16:00 Aalborg Metal Festival 2015, Studenterhuset 20:00 Kesi. Skråen 17:00 Dm I Beatbox 2015, Kulturhuset Islands Brygge FR EDER IKSHAV N 19:00 Frh. Bluesfestival, Det Musiske Hus HER NING 21:00 Simon Lynge Band, Fermaten K NEBEL 20:00 Allan Olsen, Fuglsøcentret KOLDING 21:00 NOAH, Godset SILK EBORG 21:00 Dorthe Gerlach, Rampelys SØNDER BORG 20:00 Hymns From Nineveh, Sønderborghus VEJLE 21:00 TopGunn, Bygningen VIBORG 20:00 Henning Stærk, Paletten LØR DAG DEN 7/11 KØBENHAV N 18:00 Celebrating Blue Note Records, The Standard 20:00 Enrico Rava, Jazzhus Montmartre 20:00 Jamie Lawson, Vega 21:00 Girls In Airports, DR Koncerthuset 21:00 Hymns From Nineveh, Pumpehuset 21:00 Kiku With Blixa Bargeld & Black Cracker, Jazzhouse 21:00 Kurt Vile & The Violators, Amager Bio 21:00 Mikael Simpson, Vega 21:00 Oh Wonder, Lille Vega 22:00 Frank Carter & The Rattlesnakes, Beta

W W W. G A F F A . D K 71

“Han er virkelig en sej sanger, der laver popmusik med masser af soul.”

LIVE A AR HUS 20:00 Diem Elektro, Musikhuset Aarhus 21:00 Built To Spill, VoxHall 21:00 Keep Camping, Atlas 21:00 The Thurston Moore Band, Train 22:00 Lis Er Stille - 360 Midnatskoncert, Radar ODENSE 21:00 NOAH, Posten A ALBORG 14:00 Aalborg Metal Festival 2015, Studenterhuset 20:00 Rasmus Walter. Skråen FR EDER ICIA 21:00 The White Album, Det Bruunske Pakhus HELSINGE 21:00 Johnny Logan, Gribskov Kultursal HELSINGØR 20:00 Thomas Helmig, Kulturværftet KOLDING 21:00 TopGunn, Godset SKIVE 21:00 Esben Just Trio, Skive Theater VEJLE 20:00 Anne Linnet, Vejle Musikteater SØNDAG DEN 8./11 KØBENHAV N 20:00 Death Cab For Cutie, Amager Bio 20:00 Marianne Faithfull, DR Koncerthuset 20:00 The Thurston Moore Band, Vega 20:30 Celebrating Blue Note Records, The Standard 21:00 Son Lux, Lille Vega A AR HUS 20:00 In Flames, Train ODENSE 20:00 Joan Armatrading, Magasinet MANDAG DEN 9/11 KØBENHAV N 20:00 Deradoorian, Ideal Bar 20:00 Tedeschi Trucks Band, Amager Bio 20:00 The Dø, Vega 20:00 The Necks, Jazzhouse 21:00 Bane + Code Orange, Beta FR EDER ICIA 20:00 Renato Martins & Calabash, Det Bruunske Pakhus TIRSDAG DEN 10/11 KØBENHAV N 20:00 Kid Ink, Pumpehuset 20:00 Purity Ring, Amager Bio 20:30 Built To Spill, Loppen 20:30 Celebrating Blue Note Records, The Standard 21:00 Kentaur + Irah, Jazzhouse 21:00 Zella Day, Lille Vega A AR HUS 20:00 Sinatra & Friends, Musikhuset Aarhus 20:00 The Necks, Atlas

STINE BRAMSEN HAR HAFT EN GOD OPLEVELSE MED SAM SPARROW A ALBORG 20:00 Wolfstone. Skråen BALLERUP 19:30 Goitse, Baltoppen SILK EBORG 20:30 Walter Trout, Kedelhuset ONSDAG DEN 11/11 KØBENHAV N 20:00 La Femme, Pumpehuset 20:00 Soho Rezanejad, Shadow Age, Eif, Ideal Bar 20:00 Walter Trout, Amager Bio 20:00 Zedd, Vega 20:30 Celebrating Blue Note Records, The Standard A AR HUS 20:00 Allan Olsen, Atlas 20:00 Kid Ink, Train 20:00 Kitty, Daisy & Lewis, VoxHall ODENSE 20:00 Paul Potts, Odense Koncerthus A ALBORG 20:00 Povl Dissing & Benny Andersen. Skråen ESBJERG 20:00 Wolfstone, Tobakken FR EDER IKSHAV N 20:00 De Nattergale, Det Musiske Hus GR EVE 20:00 De Eneste To, Portalen KONGENS LY NGBY 20:00 Benjamin Koppel Kvintet, Templet TORSDAG DEN 12/11 KØBENHAV N 18:00 Celebrating Blue Note Records, The Standard 20:00 Dahl / Mikkelborg / Gomez / Kjellberg, Jazzhus Montmartre 20:00 Focus, Amager Bio 20:00 Rudimental, Vega 21:00 Ishdarr, Ideal Bar A AR HUS 20:00 Dad Rocks!, Studenterhus Århus 20:00 Mari Boine Trio, Musikhuset Aarhus 21:00 Ariel Pink, VoxHall 21:00 Offpiste Gurus, Atlas 21:00 Slaughter Beach, HeadQuarters ODENSE 20:00 De Eneste To, Posten 20:00 Michelle Birkballe, Dexter A ALBORG 20:00 Shaka Loveless. Skråen ESBJERG 18:00 Hanne Boel, Underground 20:00 Tina Dickow, Musikhuset Esbjerg 20:00 Barbara Moleko, Tobakken HER NING 20:00 Hymns From Nineveh, Fermaten

HJØR R ING 20:00 Thomas Helmig, Vendelbohus HORSENS 20:00 Sinne Eeg, Horsens Ny Teater KOLDING 20:00 Kira Skov, Godset ROSKILDE 20:00 Johnny Madsen, Lynghøjskolens Teatersal SK ANDER BORG 20:00 Christian Hjelm, Walthers Musikcafé SKIVE 20:00 Rasmus Walter, Skive Theater FR EDAG DEN 13/11 KØBENHAV N 18:00 Celebrating Blue Note Records, The Standard 20:00 Beach House, Store Vega 20:00 CALLmeKAT, Ideal Bar 20:00 Dahl / Mikkelborg / Gomez / Kjellberg, Jazzhus Montmartre 21:00 Bryan Adams Tribute, Amager Bio 21:00 Radical Face, Loppen A AR HUS 21:00 Choir Of Young Believers, Atlas 21:00 Ulige Numre, VoxHall ODENSE 21:00 Rasmus Walter, Magasinet A ALBORG 20:00 Barbara Moleko. Skråen 20:00 Thomas Helmig, Musikkens Hus 21:00 The Minds of 99, Studenterhuset HORSENS 20:00 Marie Key, Horsens Ny Teater KØGE 21:00 Kira Skov, Tapperiet R ANDERS 20:00 Paul Potts, Teatersalen 20:00 Tina Dickow, Værket ROSKILDE 21:00 Blaue Blume, Gimle RØDOVR E 20:30 De Eneste To, Viften RØN NE 20:00 Rockabilly Heart, Musikhuzet SABRO 21:00 Steen Jørgensen, Hotel Sabro Kro SILK EBORG 21:00 Wolfstone, Rampelys SKIVE 21:00 Hanne Boel, Skive Theater SLAGELSE 21:00 Go Go Berlin, Badeanstalten SØNDER BORG 21:00 Anne Linnet, Sønderborghus VIBORG 20:00 Michelle Birkballe, Paletten

Min favoritkoncert: STINE BRAMSEN

– Den bedste koncert, jeg har været til, var med Sam Sparrow i Vega. Jeg var af sted sammen med Troels fra Alphabeat. Der var en helt fantastisk stemning. Han er virkelig en sej sanger, der laver popmusik med masser af soul. Og så havde han en helt formidabel korsangerinde med. Vi dansede under hele koncerten og gik helt opløftede derfra. Ham vil jeg gerne se igen!

W W W. G A F F A . D K

Billede: Morten Rygaard

LØR DAG DEN 14/11 KØBENHAV N 18:00 Celebrating Blue Note Records, The Standard 20:00 Kathrine Windfeld Bigband, Jazzhus Montmartre 20:00 Rasmus Walter, Store Vega 20:00 Trumpet Legends, DR Koncerthuset 21:00 Ghost, Amager Bio 21:00 Mikal Cronin, Lille Vega A AR HUS 21:00 Bryan Rice, NyV58 21:00 Hymns From Nineveh, Radar 21:00 Shaka Loveless, Train 21:00 The Minds of 99, VoxHall ODENSE 21:00 Barbara Moleko, Posten A ALBORG 20:00 Kato. Skråen 20:00 Thomas Helmig, Musikkens Hus 21:00 Darkness Falls, Studenterhuset HER NING 21:00 Anne Linnet, Fermaten HOLBÆK 21:00 Go Go Berlin, Musikhus Elværket ROSKILDE 21:00 Kira Skov, Gimle SILK EBORG 20:00 Tina Dickow, Jysk Musikteater VEJLE 21:00 Ulige Numre, Bygningen VIBORG 20:00 Paul Potts, Tinghallen SØNDAG DEN 15/11 KØBENHAV N 20:00 Bullet For My Valentine, Amager Bio 20:00 Lianne La Havas, Vega 20:30 Celebrating Blue Note Records, The Standard 21:00 Samantha Crain, Musikcaféen A AR HUS 14:00 Blues Jam. Vært HP Lange, Ny V58 A ALBORG 20:00 Paul Potts. Skråen FR EDER ICIA 20:00 Wolfstone, Det Bruunske Pakhus R INGKØBING 16:00 Anne Dorte Michelsen & Billy Cross, Generator ROSKILDE 12:00 Dissing Og Las, Gimle for Børn SKIVE 20:00 Tina Dickow, Kulturcenter Limfjord

MANDAG DEN 16/11 KØBENHAV N 20:00 Andreas Moe, Ideal Bar 20:00 Father John Misty, Vega 20:00 Nightwish, Falconer Salen 21:00 Darkstar, Lille Vega HER NING 20:00 Madonna, Jyske Bank Boxen TIRSDAG DEN 17/11 KØBENHAV N 20:00 Cradle Of Filth, Pumpehuset, Store Sal 20:00 Father John Misty, Vega 20:00 Marie Key, DR Koncerthuset 20:30 New Jazz Standards, The Standard 21:00 Scott Matthews, Ideal Bar ESBJERG 20:00 Paul Potts, Musikhuset Esbjerg ONSDAG DEN 18/11 KØBENHAV N 19:30 Afiara String Quartet, DR Koncerthuset 19:30 Kira Skov, Lille Vega 20:00 Dorthe Gerlach, Jazzhouse 20:00 Edgar Winter, Amager Bio 20:00 Marie Key, DR Koncerthuset 20:30 New Jazz Standards, The Standard 20:30 Sallie Ford, Loppen 21:00 Bring Me The Horizon, Store Vega 21:00 Chad Valley, Ideal Bar 21:00 Cunninlynguists, Pumpehuset, Store Sal TORSDAG DEN 19/11 KØBENHAV N 18:00 New Jazz Standards, The Standard 20:00 Anne Linnet Med Band, DR Koncerthuset 20:00 Bob Rockwell Standards Quartet, Jazzhus Montmartre 20:00 Darkness Falls, DR Koncerthuset 20:00 Deerhunter, Store Vega 20:30 Necro, Loppen 20:30 New Jazz Standards, The Standard 21:00 Dungen, Lille Vega A AR HUS 20:00 Lowly, Radar 20:00 Lukas Graham, Ceres Arena 20:00 Paul Potts, Musikhuset Aarhus ODENSE 20:00 D/troit, Posten 20:00 The Deepers, Dexter A ALBORG 20:00 De Eneste To. Skråen 21:00 Cancer, Studenterhuset 21:00 Steen Jørgensen, Kulturhuset Islands Brygge GR EVE 20:00 Tina Dickow, Portalen KOLDING 20:00 Carsten Dahl Trio, Godset ROSKILDE 20:00 Magtens Korridorer, Gimle SØNDER BORG 21:00 Ulige Numre, Sønderborghus VIBORG 20:00 Rasmus Walter, Paletten

VOR DINGBORG 20:00 Shaka Loveless, Stars FR EDAG DEN 20. KØBENHAV N 18:00 New Jazz Standards, The Standard 20:00 Anne Linnet Med Band, DR Koncerthuset 20:00 Arild Andersen Sextet Plays the Music of Charles Mingus, Jazzhus Montmartre 20:00 Hooha, Ideal Bar 20:00 Melody Gardot, DR Koncerthuset 21:00 Destroyer, Pumpehuset 21:00 Giant Sand, Loppen 21:00 Led Zeppelin Jam, Amager Bio 21:00 Lord Siva & Danni Toma, Lille Vega 21:00 Nothing More, KB18 21:00 The Minds of 99, Store Vega 23:30 One Two for You, Cafe Kellerdirk A AR HUS 20:00 Heimatt, Radar 21:00 Cancer, VoxHall ODENSE 20:00 Christine Dahl Quartet, Dexter 20:00 Lukas Graham, Odense Idrætshal 21:00 Kira Skov, Posten A ALBORG 20:00 Bikstok. Skråen 21:00 Blaue Blume, Studenterhuset ESBJERG 21:00 Johnson, Tobakken FR EDER IKSHAV N 21:00 Dorthe Gerlach, Det Musiske Hus HER NING 21:00 11th Street Kids, Fermaten HOLBÆK 21:00 Magtens Korridorer, Musikhus Elværket R INGSTED 20:00 Tina Dickow, Ringsted Kongrescenter SKIVE 21:00 Folkeklubben, Skive Theater SØNDER BORG 21:00 Rangleklods, Sønderborghus VEJLE 20:00 Neighbours, Vejle Musikteater 21:00 Go Go Berlin, Bygningen VIBORG 20:00 Johnny Madsen, Tinghallen LØR DAG DEN 21. KØBENHAV N 18:00 New Jazz Standards, The Standard 20:00 Bo Kaspers Orkester, Store Vega 20:00 Carsten Dahl Trio, Jazzhus Montmartre 20:00 M.i.l.k, Ideal Bar 21:00 Ash + We Are Scientists, Pumpehuset 21:00 Cancer, DR Koncerthuset 21:00 Heimatt, Loppen 22:30 Alison Wonderland, Lille Vega A AR HUS 15:00 Dissing Og Las Synger Strid, Musikhuset Aarhus 20:00 Darkness Falls, Radar 20:00 Dorthe Gerlach, Musikhuset Aarhus 21:00 Blaue Blume, VoxHall 21:00 Rasmus Walter, Train 21:00 The Kokomo Kings, Atlas

NOVEMBER 2015

HVORDAN VAR DET? ODENSE 10:00 Steen Jørgensen, Dexter 20:00 Nive Nielsen & The Deer Children, Dexter 21:00 Giant Sand, Posten A ALBORG 20:00 Lukas Graham, Aalborg Kongres & Kultur Center 20:00 Melody Gardot, Musikkens Hus 21:00 Kira Skov, Studenterhuset ALBERTSLU ND 20:00 Jokeren, Forbrændingen ESBJERG 20:00 Neighbours & Friends, Musikhuset Esbjerg 21:00 Go Go Berlin, Tobakken, Lillesal HER NING 21:00 Rangleklods, Fermaten ROSKILDE 21:00 Tina Dickow, Roskilde Kongrescenter SILK EBORG 21:00 Ulige Numre, Rampelys SORØ 20:00 Allan Olsen, Kulturcafe Ludvig VOR DINGBORG 21:00 The Minds of 99, Stars SØNDAG DEN 22. KØBENHAV N 17:00 Lis Sørensen, Christians Kirke, Chr. Havn 20:00 Rae Sremmurd, Vega 20:00 Årets Gudman 2015, Amager Bio 20:30 New Jazz Standards, The Standard 21:00 High On Fire, Lille Vega A AR HUS 20:00 Saybia, Musikhuset Aarhus ODENSE 12:00 Rock Med Rynker 2015, Posten MANDAG DEN 23 KØBENHAV N 19:00 Sebastian, Store Vega 20:00 Kamasi Washington, DR Koncerthuset 21:00 Today Is The Day, Pumpehuset A AR HUS 20:00 Rae Sremmurd, Train TIRSDAG DEN 24. KØBENHAV N 20:00 Cory Henry & the Funk Apostles, DR Koncerthuset 20:00 Eagles Of Death Metal, Amager Bio 20:00 Marie Key, DR Koncerthuset 20:00 Years & Years, TAP1 20:30 New Jazz Standards, The Standard 21:00 Andy Allo, Ideal Bar A AR HUS 17:00 Stine Bramsen, Sct. Pauls Kirke 20:00 Beth Hart, Train 20:00 Stine Bramsen, Sct. Pauls Kirke ONSDAG DEN 25. KØBENHAV N 20:00 Jemeel Moondoc Quartet, Jazzhouse 20:00 Saybia, DR Koncerthuset 20:30 New Jazz Standards, The Standard

NOVEMBER 2015

20:30 Sophie Austen, Loppen 21:00 Amason, Ideal Bar A AR HUS 17:00 Stine Bramsen, Sct. Pauls Kirke 20:00 Stine Bramsen, Sct. Pauls Kirke 20:00 Talib Kweli, Train ODENSE 20:00 Sandi Thom, Dexter ESBJERG 20:00 The Legendary Shack Shakers, Tobakken TORSDAG DEN 26. KØBENHAV N 17:00 Stine Bramsen, Christians Kirke 18:00 New Jazz Standards, The Standard 20:00 Blaue Blume, Store Vega 20:00 Ekkozone, Jazzhouse 20:00 Stine Bramsen, Christians Kirke 20:00 Vintage Trouble, Amager Bio A AR HUS 20:00 Tribute Til Stan Getz and Jan Johansson, Musikhuset Aarhus 21:00 Craft Spells, HeadQuarters ODENSE 20:00 Panamah, Posten 20:00 Saybia, Magasinet 20:00 Slowburn, Dexter A ALBORG 20:00 Go Go Berlin. Skråen 20:00 Oh Land, Skråen 21:00 Ulige Numre, Studenterhuset GR ENA A 20:00 Thomas Helmig, Pavillonen HER NING 20:00 Lukas Graham, MCH Herning Kongrescenter HILLERØD KOLDING 20:00 Magtens Korridorer, Godset R ANDERS 19:30 Bruce Guthro, Teatersalen ROSKILDE 20:00 Hanne Boel, Gimle VEJLE 20:00 De Eneste To, Vejle Musikteater

P3 Guld DR KONCERTSALEN 16.10.15

ORD: ROSA LOUISE STILGREN BILLEDER: PER LANGE

Gitte, 47 år

Andreas, 29 år

Josefine, 23 år

Signe, 22 år

Aarhus, lærervikar

Brønshøj, automekaniker

Charlottenlund, pædagogstuderende

Nørrebro, ingeniørstuderende

Hvad synes du om showet? – Jeg synes, det var fedt. Der var en super stemning derinde og en masse god musik. Jeg kunne godt lide, at der blev præsenteret nogle nye numre og kunstnere, man ikke vidste kom. Det synes jeg var alletiders.

Hvad synes du om showet? – Jeg synes, det var super fedt. Jeg er virkelig glad for, at jeg fik billetter til det, for jeg kender mange, der ikke nåede at få billetter. Så føler man sig lidt speciel.

Hvad var højdepunktet? – Da Martin havde været der. Den stemning, han fik skabt derinde, og at man kunne mærke, det kom bag på ham, at folk var så vilde med hans musik. Han er jo bare en X Factor-vinder, og der er ikke mange af dem, der er blevet til noget. Hvad var bundskraberen? – Jeg synes, det var lidt ærgerligt, at det sluttede af med et lidt stille nummer. Der måtte godt have været noget mere gang i den, så man kunne tage stemningen med videre.

GAFFA.DK/LIVE Viser arrangementer, som er i salg på Billetlugen, BilletNet og Billetten eller er oprettet hos Dansk Live. Deadline for oprettelse i ovennævnte systemer er den 15. i måneden før udgivelse.

Var det de rigtige vindere? – Ja, jeg synes, at alle nominerede havde fortjent at vinde. Det er musik, jeg godt kan lide – selvom jeg ikke er ung.

Hvad synes du om showet? – Det var super nice, men jeg tror, det er federe at se på tv. Som publikum var det lidt svært at høre, hvad de sagde.

Hvad var højdepunktet? – Jeg kunne virkelig godt lide, da Ukendt Kunstner var på med deres nye nummer, og da de fik deres pris. Jeg er virkelig stor fan og synes, det er megafedt. Jeg synes også, det var fedt, da Martin gik ind, og man pludselig opdagede, hvem han var. Det var et mega højdepunkt, at man pludselig kunne genkende ham, og alle gik helt amok.

Hvad var højdepunktet? – Det var, da Scarlet Pleasure spillede. Det var også rigtig fedt, at P3 havde fået Thomas Helmig ind. Han er en gammel kending. Og Martin, ham har jeg tænkt på længe.

Hvad var bundskraberen? – Nu ved jeg, at MØ skulle have optrådt til sidst, og så fandt de nogle andre i sidste øjeblik. Der synes jeg måske, at det døde lidt. Jeg kan ikke engang huske, hvad de hed (Liss, red.). En anden afslutning ville have været bedre.

Var det de rigtige vindere? – Jeg synes, Patrick Dorgan skulle have vundet, for ham har jeg satme hørt meget i radioen. Ukendt Kunstner kender jeg ikke rigtig noget til.

Hvad var bundskraberen? – Du følte, at det var for kameraernes skyld og ikke for publikums.

Hvad synes du om showet? – Det var rigtig fedt at komme ind til de billetpriser, men man følte nogle gange, at det mere var for tv-showets skyld end os, der sad i salen. Hvad var højdepunktet? – Jeg synes, det var, da Liss spillede. De gjorde det rigtig godt. Hvad var bundskraberen? – Det var ventetiden mellem indslagene, når der skulle filmes forskellige vinkler. Var det de rigtige vindere? – Ja, det synes jeg.

Var det de rigtige vindere? – Ja, det synes jeg. Karl William og Ukendt Kunstner har jeg set på Distortion og Suspekt på Roskilde. De kører den fuldt ud og fortjener deres sejr.

GAFFA forbeholder sig ret til at udelade arrangementer i tilfælde af pladsmangel.

W W W. G A F F A . D K 73

VIFTEN

Logo - bruges til store annoncer, flyers mm

SERRIDSLEVVEJ 2 2100 KØBENHAVN Ø TLF 35 42 83 62 WWW.KRUDTTONDEN.DK

GUNS’N’ROSES VOLBEAT JAM 30/10 CHRIS MINH DOKY 6/11

Oplev New Nordic Jazz med Danmarks store jazzambassadør.

WHITESNAKE 14/11 (UK)

BEST OF BOWIE

ROCK LØR 7 NOV KL 21.00

ENESTE KONCERT I DANMARK SUPPORT: THE DEAD DAISIES KULTURVÆRFTET // HAL 14

ENTRÉ 100 KR

CLUB KLONDYKE

SHAKA LOVELESS 21/11

MAN 16 NOV KL 20.00

Efterårsliv

Tirsdag 3/11 16:00

KIRA SKOV KVARTET Cafe koncert 40,-

Logo - postkort, små annoncer mm Onsdag 4/11 20:00

KIRA SKOV BAND

Nicolai Munch-Hansen, Oliver Hoiness, Simon Toldam, Knut Finsrud 90,Søndag 8/11 15:00

SUSI HYLDGAARD EXPERIENCE (DE/SE/DK)

DE ENESTE TO 13/11 LYDRUM 18/11 JUL MED IVAN PEDERSEN 6/12 REPEATLES 15/1 ARTILLLERY 29/1

ENTRÉ 150 KR

SLAYER (US)

ANTHRAX (US) 3/12

THE BIGBAND

SWINGENDE KLASSISK SWINGJAZZ TOR 26 NOV KL 20.00 ENTRÉ 80 KR

ANNA SCHARLING

SINGER-SONGWRITER FRE 27 NOV KL 21.00 FRI ENTRÉ

BOURBON STREET JAZZBANDND

Docteur Bob

ØSTERBRO JAZZKLUB LØR 28 NOV KL 20.00

ENTRÉ 90 KR / MEDL 50 KR

SUNDAY NIGHT ANDERS BLICHFELDT 30/1 LARS Storyteller Torsdag 12/11 20:00 25/2 NOAH Lille logo - bruges til fx fælles annoncer hvor der er flere afsendere, brevpapir mm LILHOLT

Internationalt jazzensemble med lokale kor

ENTRÉ 100 KR

Der er få billetter tilbage!!

160,-

APRIL VERCH BAND (CDN) 160,-

KULTURHUSET

GILBY CLARKE US - 11/3

DE ENESTE TO

Guns N’ Roses

Dissing & Andersen 3. november kl. 20 pris: 200 kr.

HANNE BOEL

MEDA

Koncert med albansk superstjerne 150,Mandag 23/11 20:00 Fly ttet til Tirsdag 19/1 20:00

LARRY CARLTON QUARTET (US) Internationalt funky og groovy fusion/smooth jazz 260,-

SHAKA LOVELESS 12/3 MADS LANGER 31/3 RED WARSZAWA 1/4 ØSTKYST HUSTLERS 2/4 STEEN DUO JØRGENSEN 14/4

Forsalget starter 1/11

DORTHE GERLACH & BAND

Mere Musik FORSALG: AMAGERBIO.DK ØRESUNDSVEJ 6, 2300 KØBENHAVN S

BALTOPPENLIVE.DK BALLERUP

5 min fra S-toget

LIS SØRENSEN • 5/11 UDSOLGT J. ARMATRADING • 10/11 UDSOLGT QUEEN MACHINE • 14/11 UDSOLGT STINE BRAMSEN • 22/1 UDSOLGT Se alle nyheder på viften.dk

viften.dk • 3670 4500 Rødovre Rådhusplad s

74 W W W. G A F F A . D K

Tørfisk

5. november kl. 20 pris: 150 kr.

Henning Stærk

21. NOVEMBER

MAGTENS KORRIDORER 28. NOVEMBER

MOJO MAKERS

10. november kl. 20 pris: 175 kr.

12. NOVEMBER

GO GO BERLIN 13. NOVEMBER

Akustisk trio med Jens Runge og Jacob Funch

Fredag 20/11 20:00

PORTALEN

GREVE TEATER- & MUSIKHUS 11. NOVEMBER

formerly of

Lørdag 21/11 20:00

250,-

SAYBIA 5/3

Helsingør

Ishøj Kultur Café

Torsdag 19/11 20:00

Bluegrass møder Old-Times Appalachia-folk

MAGTENS KORRIDORER 11/12

ENTRE 100 KR. VI GI’R OS SELV 100% SØN 29 NOV KL 20.00

150,-

Pop når ’Det’ Okay’

ENESTE KONCERT I DANMARK OPENER: HELHORSE KULTURVÆRFTET // HAL 14

21. JANUAR

Michelle Birkballe 17. november kl. 20 pris: 175 kr.

www.kulturcafe.dk Ishøj Østergade 28 43 54 55 11 www.billetlugen.dk

BLICHER HEMMER GADD (US) 12. FEBRUAR

DÚNÉ 1. MARTS

RUNRIG (SCO) 4. MARTS

SAYBIA KØB BILLETTEN PÅ PORTALEN.DK NOVEMBER 2015

PRÆSENTERER

JANET JACKSON 30. APRIL

FORUM

MUSE

VAN MORRISON

8. JUNI - UDSOLGT 9. JUNI - EKSTRA KONCERT

10. MARTS

FALCONER SALEN

FORUM

DISCLOSURE 9. FEBRUAR

TAP1

CLUTCH

JOEY BADA$$

+ BOMBUS - GREEN LEAF

1. DECEMBER

VOXHALL

+ CJ FLY - KIRK KNIGHT - NYCK CAUTION

2. DECEMBER

4. DECEMBER

STORE VEGA

RUFUS WAINWRIGHT

MOTÖRHEAD

+ SAXON - GIRLSCHOOL

30. NOVEMBER

DR KONCERTHUSET - KONCERTSALEN

SCC, AARHUS SE FLERE KONCERTER OG KØB BILLETTER:

NOV/DEC

P R Æ S E N T E R E R

HYMNS FROM NINEVEH

06 NOV

MIKKEL NORDSØ BAND

NOV

03/11 05/11 08/11 22/11 28/11

ABBATOIR FAMÉ LARS HJORTSHØJ THOMAS HELMIG TINA DICKOWUDSOLGT JOHNNY HORSEPOWER

01/12 06/12 08/12 11/12 12/12 15/12 06/01 09/01

BLACK STAR RIDERS KELD HEICK JONATHAN SPANG DR BIG BAND LED ZEPPELIN JAM STEVE CAMERON CURTIS STIGERS MUNGO PARK

NOV

14 NOV

EUROPEAN HIGHWAYMEN

THE BLAZING WORLD

30/01 THORBJØRN RISAGER 04/02 MANFRED MANNS EARTHBAND 05/02 DR VOKALENSEMBLE 04/03 LARS LILHOLT 19/04 MAGNUM

26 NOV

05.11 BLUES JAM 06.11 GO GO BERLIN 07.11 RED WARSZAWA 08.11 JØRGEN EMBORG FEAT. MATHIAS HEISE

SIMON LYNGE ULVSAND & HJETLAND + THE SERCRET CARPET CLUB + SUO

13.11 KESI 14.11 TOBACCO 19.11 SHAKA LOVELESS

PETER BELLI & DE REJSENDE

MUSIC FOR HEARTS

QUIET SPRING + TWANG

A VERY BIG BAND + BOBO MORENO

NOV

DEC

FORSALG: kulturstationen.kk.dk

20.11 AMERICANA SESSIONS: MATT HARLAN 21.11 THE MINDS OF 99

JAM!

Musikaften på Tapperiets caféscene, præsenteret af MGK Sjællands Køge-afdeling. Gratis entré Søndag 8/11 kl. 11.30

JAZZBRUNCH

Løvdal/Thofte/Ehlers/Earle/Von Liljenskjold

Brunchbuffet og tribute-koncert til Horace Silver. Forsalg: 100,- / Entré: 120,Fredag 13/11 kl. 21.00

KIRA SKOV

Koncerten tager udgangspunkt i Kira Skovs nye plade samt sange fra hendes bagkatalog. Forsalg: 150,- / Entré: 170,Onsdag 18/11 kl. 19.00

DOX:ON:TOUR

viser dokumentarfilmen: A Sinner In Mecca

Dokumentarfilmvisning og tilhørende temaoplæg. Entré: 35,Torsdag 19/11 kl. 19.00

DOX:ON:TOUR

viser dokumentarfilmen: Racing Extinction

Dokumentarfilmvisning og tilhørende temaoplæg. Entré: 35,Onsdag 2/12 kl. 20.00

JAM!

Musikaften på Tapperiets caféscene, præsenteret af MGK Sjællands Køge-afdeling. Gratis entré Lørdag 5/12 kl. 11.00

DESIGN-JULEMARKED

27.11 HITSTARS 04.12 DIE HERREN STARS // Algade 84 // 4760 Vordingborg //

NOVEMBER / DECEMBER 2015 Onsdag 4/11 kl. 20.00

Køges hyggeligste design-julemarked – shop julepynt og julegaver til dig selv og hele familien. Gratis entré Og meget mere ..!

STARS.DK

WWW.TAPPERIET.NU Søndre Badevej 1, 4600 Køge

GJETHUSET.DK FREDERIKSVÆRK BILLETBOXEN.DK - TONER TIL TIDEN

LIVE KONCERTER

K O N C E R T

Paul Lamb &

Dorthe Gerlach

The Kings Snakes (UK) fredag 30. okt kl. 21.00

21. NOV

Die Herren

lørdag 31. okt kl. 21.00

K O N C E R T

Anne Dorthe Michelsen & Billy Cross Band

Henning Stærk

25. NOV

fredag 6. nov kl. 20.00

Simon Lynge

søndag 8. nov kl. 15.00

C O M E D Y

Carl Quist Møller &

Jonatan Spang

Aarhus Jazz Orchestra tirsdag 10. nov kl. 16.30

Michelle Birkballe fredag 13. nov kl. 20.00

Rasmus Walter

torsdag 19. nov kl. 20.00

K O N C E R T

Jonatan Spangs Danmark 26. - 28. NOV

Queen Machine 5. DEC

offpiste Gurus

fredag 20. nov kl. 21.00

The Beatophonics lørdag 21. nov kl. 20.00

Darkness Falls

torsdag 26. nov kl. 21.00

Hard Rock Night

lørdag 28. nov kl. 21.00

www.paletten.dk 8800 Viborg 76 W W W. G A F F A . D K

Saybia 22. NOV

Lukas Graham 19. NOV

Panamah 3. DEC

Bruce Guthro 6. DEC

musikhusetaarhus.dk NOVEMBER 2015

GAFFA LIBRARY SESSIONS BO EVERS EFTERÅRET 2015

OFFENTLIGE LIVE-INTERVIEWS MØD DET SPIRENDE STJERNESKUD BO EVERS, DER NYFORTOLKER SINGERSONGWRITERGENREN, INTELLIGENT OG MELODIØS SANGSKRIVNING (CHRISTIAN HJELM), TIDENS NYE, STORE ROCKNAVN (GO GO BERLIN) OG DEN ULTIMATIVE LEGENDE (STEFFEN BRANDT). GAFFA LIBRARY SESSIONS ER OFFENTLIGE INTERVIEWS MED LIVE-MUSIKALSKE INDSLAG, HVOR DU KAN DU MØDE KUNSTNERNE PERSONLIGT, STILLE SPØRGSMÅL OG FÅ EN AUTOGRAF OG ET SNAPSHOT.

Tirsdag 22. september

CHRISTIAN HJELM Tirsdag 13. oktober

GO GO BERLIN

Mandag 23. november

STEFFEN BRANDT Tirsdag 8. december

Arrangementer er fra 19-21 på Biblioteket Frederiksberg og koster 40 kr, men er GRATIS for GAFFA Guld og Platin-medlemmer (begrænset antal). Billetter frigives 14 dage før og kan afhentes på Frederiksberg Hovedbibliotek, printes via Billet Expressen eller reserveres på gaffa.dk/plus Gratis Slowbeer på Vinstue 90 Gl. kongevej efter arrangementerne til alle med gyldig billet.

i Aalborg 31/10 20:00

ALEX VARGAS 04/11 20:00

GAVIN DEGRAW 13/11 + 14/11 20:00

THOMAS HELMIG 15/11 19:30

HANNE BOEL 17/11 20:00

TV 2 PLAYLISTEN 2015 21/11 20:00

MELODY GARDOT 04/12 20:00

PANAMAH 12/12 19:30

SCOTT HAMILTON 28/12 19:00

COMEDY AID 22/01 20:00

TURBOWEEKEND

Følg Snoop Dogg

, Sebastian

eller Smukfest

12/02 20:00

LISA NILSSON 03/02 20:00

STINE BRAMSEN

– Skræddersyede nyheder til dig

02/03 20:00

ART GARFUNKEL WWW.MUSIKKENSHUS.DK

W W W. G A F F A . D K

NOVEMBER 2015

TOUR 2016 05.02.16

Arena Nord × Frederikshavn

20.02.16

Falconer Salen × København

06.02.16

Spektrum × Vejle

27.02.16

Ceres Arena × Aarhus

12.02.16

Blue Water Dokken × Esbjerg

03.03.16

Roskilde KONGRESCENTER × ROSKILDE

13.02.16

Jysk Arena × Silkeborg

04.03.16

Arena Fyn × Odense

19.02.16

Falconer Salen × København

11.03.16

Gigantium × Aalborg

GET OUT MORE!

Shure M97xE Designet til mange timers lytning uden at få trætte ører. Shure M97xE er en pickup med en lineær frekvensgang, superb tracking, neutral og præcis gengivelse af musikken. Og så slider den minimalt på dine plader. Shure er kåret som verdens mest troværdige producent af lydudstyr, og musikernes foretrukne valg på scener og i studier verden rundt.

Suveræn lyd - fra studiet til dine ører.

ILBUD I GA

LUS

MEDL

AP FF

DANMARKS BEDSTE KONCERTGUIDE GAFFA.DK/LIVE

NNE MÅN

THESE ARE THE T-SHIRTS YOUâ&#x20AC;&#x2122;RE LOOKING FOR

w i s e ly c h o o s e yo u r s i d e yo u s h a l l

may the force be with you e k s k l u s i v f o r h a n d l e r a f m e r c h a n d i s e & m u s i k- a c c e s s o r i e s f r a b l . a . : Nu har du mulighed for at betale via mobile pay i vores webshop

FINALEN

Sarah Grünewald ALDER: 31 ÅR CIVILSTATUS: GIFT MED RASMUS BACKHAUS PROFESSION: MODEL, TV-VÆRT OG SKUESPILLER, AKTUEL SOM VÆRT I VILD MED DANS OG I TV2 ZULU-SERIEN TOMGANG ORD: MICHAEL JOSÉ GONZALEZ

“Florence and the Machine på Orange Scene i år gjorde virkelig indtryk, og det gjorde Future Islands på Vega også.”

Kommer du fra et hjem med klaver? – Ja, det gør jeg. Spiller du selv et instrument? – Jeg har spillet klaver i 10 år. Violin i et år og fløjte i seks år. Behøver jeg fortælle, at jeg er Steiner-barn? Har du nogensinde drømt om at blive musiker? – Ja. Jeg elsker at blive beriget med musik, og det ville være en gave, hvis jeg kunne synge, så følelser hos andre mennesker eksploderede. Synger du i badet? – Ja, det lyder jo nærmest godt, når man står under bruseren. Hvad betyder musik for dig? – Det betyder virkelig meget. Jeg har næsten altid en lille højtaler i tasken! Hvordan lytter du til musik? – Det gør jeg primært via Spotify og Soundcloud – og selvfølgelig til koncerter. Hvem er din yndlingskunstner? – Jeg har ikke én yndlingskunstner. Jeg kan have et yndlingsnummer i en kort periode... Men generelt holder jeg virkelig af mange forskellige kunstnere og stilarter. Hvilken slags musik kan du ikke holde ud at lytte til? – Psy-trance, dødsmetal og alt det, der ellers larmer for meget. Hvilken sang vil du vælge på karaokebaren? – Hvis det endelig skulle være, måtte det nok blive Tiny Dancer af Elton John. Hvilken sang forbinder du med din første forelskelse? – Drain You med Nirvana.

W W W. G A F F A . D K

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften? – Min mands Good Goes Deep Mix, som ligger på Soundcloud – Backhausmusic Hvad hører du helst søndag morgen? – Tissemandsjazz og Woody Allen-filmmusik. Hvilken sang får dig stensikkert på dansegulvet? – Hmm… Det ville et tungt house track nok gøre. Hvad er den første sang du kan huske? – Det er Bette Midlers One More Round. Hvilken sang kan få tårerne frem i øjnene på dig? – Det kan Alberto Iglesias’ sang Hable Con Ella. Hvilken musik skal der spilles til din begravelse? – Uha, Let’s Dance med David Bowie? Ej, jeg aner det faktisk ikke! Har du været i operaen? – Ja. I Paris. Har du været på festival? – Ja, Roskilde og Smukfest – og flere udenlandske festivaler. Hvad har været din bedste koncertoplevelse? – Der er godt nok mange. Florence and the Machine på Orange Scene i år gjorde virkelig indtryk, og det gjorde Future Islands på Vega også. Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være? – Det skulle være enten Samuel T. Herring fra Future Islands eller LP – Laura Pergolizzi.

NOVEMBER 2015

SOUR SHOTS

THE ORIGINAL