Anlægsarbejdet på Baltic Pipe er godt i gang

Arbejdet med at anlægge den nye gasrørledning, der skal forbinde Norge, Danmark og Polen, er nu for alvor begyndt flere steder i landet. De første rør bliver lagt ned i jorden på Sjælland og i Lillebælt hen over sommeren og efteråret.

Tekst Pernille Foverskov Stanbury Energinet xpers@energinet.dk Foto Boskalis

Energinet er nu så langt med arbejdet på gasrørledningen Baltic Pipe, at det egentlige anlægsarbejde er i gang flere steder i landet. Baltic Pipe skal forbinde Norge, Danmark og Polen, og forberedelserne har været i gang i flere år.

Gasrøret graves ned på Sjælland

Sjælland er det første sted, gasrøret bliver gravet ned. I slutningen af april begyndte gravemaskinerne at gøre klar, og de første gasrør bliver lagt i jorden på Sjælland hen over sommeren og efteråret. Efter planen skal hele strækningen på Sjælland – fra kysten tæt ved Slagelse til Faxe ved Østersøen – være færdig i 2020.

Ved Everdrup på Sydsjælland skal der opføres en kompressorstation, og byggeriet går i gang i sommer.

Lillebælt

Arbejdet med den fire kilometer lange del af Baltic Pipe, der skal krydse Lillebælt, er også begyndt. Gasrørene svejses sammen på jyllandssiden og trækkes på tværs af bæltet til fynssiden ved Middelfart. Arbejdet i Lillebælt finder sted hen over sommeren og forventes afsluttet sidst på efteråret.

Fra Nordsøen til Jyllands vestkyst

I Nordsøen arbejdes der på en ny offshore-rørledning. 105 kilometer ude i Nordsøen bliver Baltic Pipe på 40 meters dybde tilsluttet Europipe II-rørledningen, som går fra Norge til Tyskland. Arbejdet med at bygge denne tilslutning kaldet PLEM (Pipeline End Manifold) er ligeledes godt i gang.

På Houstrup Strand ved Vesterhavet skal gasledningen komme i land fra Nordsøen. Af hensyn til den unikke natur ved vestkysten bliver der i år foretaget en cirka 750 meter lang underboring af stranden og klitterne.

Baltic Pipe møder udfordringer

Arbejdet med Baltic Pipe har været udfordrende, blandt andet på grund af de ekstreme mængder regn, der faldt i løbet af vinteren. Regnen var med til at forsinke anlægsstarten på Sjælland og besværliggjorde byggemodningen til kompressorstationen, fordi jorden var så våd.

Corona-virus har påvirket Baltic Pipe, blandt andet fordi Energinet og entreprenørerne har indført en lang række tiltag for at mindske smitterisikoen.

Energinet holder dog stadig fat i målsætningen om at levere gas til Polen i oktober 2022.

Tegning: PLEM er ikke bare en ventilstation, der stilles på havbunden, og hvortil EPII-rørledningen og Baltic Pipe forbindes. PLEM er en stor tung konstruktion – til sammenligning er dykkerne på tegningen cirka 180 cm høje.

Illustration: Energinet

Efter flere års forberedelser er Energinet nu begyndt på det egentlige anlægsarbejde i forbindelse med gasrørledningen Baltic Pipe. På billedet ses byggepladsen ved Sdr. Stenderup sydøst for Kolding. Her bliver gassrørene svejset sammen inden de trækkes gennem Lillebælt til Fyn.

Modstand i befolkningen

I befolkningen møder Baltic Pipe også modstand. I maj blev der fremsat et borgerforslag om at annullere beslutningen om gasrørledningen. Hvis borgerforslaget får 50.000 støtter, kan det blive fremsat i Folketinget til vurdering. Modstanderne argumenterer, at gas er et fossilt brændstof, der ikke harmonerer med den danske klimalov og forpligtelserne over for internationale klimamål.

Men Baltic Pipe er en vigtig investering og en fordel for Danmark, Polen og for klimaet, siger Torben Brabo, direktør i Gas TSO, Energinet. ”Med Baltic Pipe kan Polen reducere sin CO 2 -udledning betragteligt. Polen er i dag storforbruger af kul, og gas udleder halvt så meget CO 2 som kul. Gas vil stadig i mange år være en central energikilde i specielt Østeuropa, og det er en vigtig trædesten på vejen mod et helt grønt energisystem. Det er slet ikke realistisk, at Polen går direkte fra kul til vind og sol, for det kræver mange års forberedelse og store investeringer. Polakkerne har brug for en stabil energikilde på de dage, hvor det ikke blæser, og solen ikke skinner, og det får de med Baltic Pipe,” siger Torben Brabo.

FAKTA OM BALTIC PIPE

Baltic Pipe skal forbinde gassystemerne i Norge, Danmark og Polen. Energinet bygger rørledningen i samarbejde med det polske gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM. Udbygningen vil have en kapacitet på op til 10 milliarder kubikmeter gas om året.

Projektet består af:

• En ny gasrørledning i Nordsøen • Udbygning af modtageterminalen i Nybro ved Varde • 210 kilometer ny gasrørledning hen over Danmark • En ny kompressorstation på Sydøstsjælland

Herudover etablerer GAZ-SYSTEM en gasrørledning i Østersøen og foretager de nødvendige udbygninger i Polen.