Behov for digitale værktøjer til klimatilpasning

Ny teknologi til miljøeffekter af klimatilpasning

Miljøministeriet støtter udvikling af ny teknologi til planlægning og prioritering af klimatilpasningstiltag og de relaterede miljøeffekter. Værktøjerne skal gøre det muligt at regne på miljøeffekterne, f.eks. CO2-udledninger relateret til klimatilpasningsløsninger.

AF JØRGEN BO NIELSEN, CBMC GROUP, OG JOHAN HARTNACK, ATKINS

Hvert år investeres der milliarder i at tilpasse vores infrastruktur til de ændringer i klimaet, som allerede er tydelige, men som kun vil accelerere i de kommende årtier. Der findes allerede mange beregningsværktøjer og GIS-applikationer til at hjælpe med at sikre, at investeringerne får den ønskede effekt økonomisk og miljømæssigt. god kvalitet, som kan hentes fra SDFE, miljøportalen og andre steder. Vi har anerkendte modelleringsværktøjer til at regne på oversvømmelserne. Vi har også veludviklede standarder, som beskrevet i ”Skrift 31” fra IDA SVK, som beskriver, hvordan de forventede årlige skader på miljøet bør beregnes.

Men beregningerne er tunge og dyre i dag, og de kan ikke altid udføres af kommunerne selv. Det er dét, den nye teknologi skal råde bod på.

Alligevel har kommuner og forsyninger i flere undersøgelser (fx ”Smart Water”-projektet udført i 2018 af CALL) efterlyst ny teknologi, som kan skabe bedre overblik over risici og hjælpe med at prioritere indsatsen på tværs af geografi og risikotyper.

Derfor har Miljøministeriet netop givet tilsagn om støtte (under Ecoinnovation-MUDP-programmet) til udvikling af nye digitale værktøjer til prioritering og planlægning af klimatilpasningstiltag og de relaterede miljøtiltag.

Miljømæssige skader af oversvømmelser

Klimaændringerne rammer os ikke mindst i form af oversvømmelser – fra skybrud, fra stormfloder eller fra overfyldte vandløb. Dette fører til skader – både materielle og immaterielle.

For at beslutte, om investeringer til at mindske miljømæssige såvel som økonomiske skader, er det vigtigt, at man kan se, hvor store de forventede årlige skader er – nu og i fremtidige klimascenarier. Det er også vigtigt, at man har mulighed for at sammenligne på tværs af årsagerne, så man kan vurdere, om der bør investeres i kystbeskyttelse, bedre styring af afstrømning i åerne eller beskyttelse mod lokale skybrud, der helt kan forhindre oversvømmelser. De nye værktøjer skal netop medvirke til at skabe dette overblik.

Bygger på et solidt fundament

I Danmark har vi allerede et solidt fundament at bygge denne type digitale løsninger på. Vi har data af

Illustration af digitale løsninger til at evaluere hvilke klimatilpasningsløsninger, der er de mest effektive til at reducere de årlige miljømæssige og økonomiske omkostninger ved oversvømmelser.

Perspektiver med projektet

Udgangspunktet for nyudviklinger er to softwarepakker: UCAT fra CBMC Group, som er ”regnemaskinen” og cFlow fra Atkins, som udgør brugerplatformen til webløsningen. Udover de to nævnte firmaer er også Hydroinform og DNNK Udvikling (Det Nationale Netværk for Klimatilpasning) partnere i projektet.

Projektet afsluttes medio 2022 med lancering af en webløsning. Der er allerede kontakter til flere udenlandske partnere, som er interesserede i at tilpasse løsningen til deres lande.