Marin naturvurdering

Når søværnet laver øvelser på vandet, kan det forstyrre naturen og dyrene i området. For at minimere disse forstyrrelser benytter Søværnet i størst muligt omfang prædefi nerede og afgrænsede øvelsesområder. Men der er forskel på, hvor følsomt et område er – alt efter tidspunkt på året og typen af forstyrrelse.

AF METTE THYGESEN, GEOINFO A/S

Alle øvelser til vands skal vurderes og godkendes af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES). Indtil for nyligt kunne det tage op til otte uger, men med det nye specialudviklede program: ”Marin Naturvurdering” kan øvelsen godkendes samme dag, som den skal afholdes.

”Vi vil gerne ud at træne, så vi kender vores materiel og ved, hvordan det virker. Men vi ved, at det påvirker naturen, når vi træner. Den påvirkning skal være så lille som muligt, så vi kan give naturen videre til fremtidige genera tioner.” Ordene kommer fra Simon Skov Andersen , som er sagsbehandler og faglærer ved Søværnets Center for Taktik (TAC), og ekspert i sonar og akustik under vand. På baggrund af Simons stilling og viden om akustik har han været med til at teste og komme med input til et nyt program med til marin naturvurdering, som er bygget på ArcGIS-platformen.

Tid, sted og øvelsestype Når søværnet skal afholde en øvelse, er der groft skitseret tre afgørende parametre for, om de får lov: Typen af øvelse, tidspunktet og det geografi ske område.

Nogle geografi ske områder er mere påvirkelige end andre. Derfor er områderne vurderet og angivet med forskellige følsomheder. Eksempelvis fi ndes der fredede øer og beskyttede ynglesteder for fugle eller marsvin, som man ikke kan lave sprængninger lige ved siden af.

Tidspunktet på året er også en parameter, da dyrene kun yngler i bestemte perioder. Derfor har datoen for en øvelse betydning for, hvad man kan få lov til.

Den tredje parameter er typen af forstyrrelse. Det betyder noget hvilken type af øvelse, man vil afholde. Indtil videre kan programmet vurdere sprængninger, skydeøvelser og sonar.

Sonar og sprængninger Sonar er Simons ekspertise. Han forklarer, hvorfor en sonars lyde kan have skadelig eff ekt på nogle dyr: ”En sonar fungerer ved at sende >>

lyde ud på forskellige sekvenser. Derefter opfanges og bearbejdes de lydimpulser, som refl ekteres tilbage fra genstande under vandet. Det er smart, når man for eksempel vil under søge, om der er en ubåd i nærheden.”

Han fortsætter: ”Når man sender lyde ud under vand, så bliver delfi ner og marsvin fuldstændig omfattet af lyden. Det kan påvirke deres indre øre. En skade på delfi ner og marsvins ører vil være meget uheldig, da de netop navigerer ved hjælp af lyd.”

Et andet eksempel er sprængninger, som har en anden lydforstyrrelse end sonar. Samtidig kan sprængninger ødelægge et sårbart rev. Der er altså mange forskellige hensyn at tage. Derfor er det en stor fordel at få hjælp af et computerprogram til at arbejde sig igennem de mange beregninger og store mængder data.

Så intuitivt og hurtigt som muligt

Simon havde et klart ønske til det færdige program, selvom han ikke havde erfaring med deciderede GIS-systemer fra tidligere: ”Det er min ambition, at man ikke skal være ingeniør for at bruge programmet. Man skal kunne sidde morgentræt på et skib og – uden lange manualer – kunne bruge programmet så intuitivt som muligt og få en vurdering så hurtigt som muligt.”

Han fortæller videre, hvorfor det netop er en tidlig morgen på et skib, at programmet kan gøre en stor forskel fremover: ”Nogle gange kan der pludselig opstå noget ekstra tid på en længere sejlads eller vise sig en god anledning til at improvisere en bestemt øvelse. De anledninger har vi ikke kunnet udnytte tidligere, fordi sagsbehandlingstiden var på over en måned. Fremover vil vi kunne indtaste en øvelse, imens vi er på havet. Hvis øvelsen ikke konfl ikter med nogen naturhensyn, kan vi få en grøn markering og afholde øvelsen samme dag.”

Rød, gul eller grøn?

Når man skal foretage en marin naturvurdering, begynder man med at indtegne et geografi sk område i kortet. Herefter vælger man tidspunkt og forstyrrelsestype. Derpå arbejder programmet sig igennem de relevante data og beregninger, og tjekker, om øvelsen konfl ikter med fredede eller jagtfri områder. Hvis vurderingen bliver rød, skal ansøgningen formentlig sendes videre til EU. Hvis vurderingen bliver gul, skal den hen til FES, som vurderer, om det kan lade sig gøre. Hvis den bliver grøn, kan øvelsen afholdes uden, at den kommer omkring FES først. Det er disse øvelser, som kan afholdes samme dag, som beregningen køres.

Ved en marin naturvurdering baserer vurderingerne sig på store mængder data, som Rambøll har forarbejdet for FES.

Mulighed for ny forståelse hos brugerne

”Det er jo vigtigt, at vi kan balancere mellem vigtigheden af kompetencetræning hos vores soldater og miljøhensyn. Det ville være horribelt at træne konstant og derved ødelægge naturen. Det vil også være dumt at tage fl ere hensyn, end det er nødvendigt, og så have soldater, som ikke kan fi nde ud af at bruge materiellet. Hvis vi kan mindske vores påvirkning af miljøet, så lad os gøre det,” konstaterer Simon.

Foto: Simon Elbeck, Forsvarsgalleriet

Han fortæller videre, at: ”Udfordringen ved det maritime miljø er, at man ikke kan se påvirkningen af naturen under vandet. Man ser ikke fi skenes op holds steder og marsvinenes parringsområder på samme måde, som man kan se en fuglerede i skoven.”

Simon fremhæver, at der er en bonuseff ekt ved den marine naturvurdering: ”Ved at bruge programmet får brugeren indsigt i, hvad det er for nogle hensyn, der skal tages hvor.

Derudover har udviklingen af programmet været anledning til at få lavet nogle klare defi nitioner af, hvor meget øvelserne støjer. På samme måde bliver det vurderet, hvor sårbare naturområder og dyreliv er.