GEOFORUM 221- Februar

Page 8

Marin naturvurdering Når søværnet laver øvelser på vandet, kan det forstyrre naturen og dyrene i området. For at minimere disse forstyrrelser benytter Søværnet i størst muligt omfang prædefinerede og afgrænsede øvelsesområder. Men der er forskel på, hvor følsomt et område er – alt efter tidspunkt på året og typen af forstyrrelse.

AF METTE THYGESEN, GEOINFO A/S

Alle øvelser til vands skal vurderes og godkendes af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES). Indtil for nyligt kunne det tage op til otte uger, men med det nye specialudviklede program: ”Marin Naturvurdering” kan øvelsen godkendes samme dag, som den skal afholdes. ”Vi vil gerne ud at træne, så vi kender vores materiel og ved, hvordan det virker. Men vi ved, at det påvirker naturen, når vi træner. Den påvirkning skal være så lille som muligt, så vi kan give naturen videre til fremtidige generationer.” Ordene kommer fra Simon Skov Andersen, som er sagsbehandler og faglærer ved Søværnets Center for Taktik (TAC), og ekspert i sonar og akustik under vand. På baggrund af Simons stilling og viden om akustik har han været med til at teste og komme med input til et nyt program med til marin naturvurdering, som er bygget på ArcGIS-platformen. Tid, sted og øvelsestype Når søværnet skal afholde en øvelse, er der groft skitseret tre afgørende parametre for,

8

G EO F O RU M • F EBRU AR 2021

om de får lov: Typen af øvelse, tidspunktet og det geografiske område. Nogle geografiske områder er mere påvirkelige end andre. Derfor er områderne vurderet og angivet med forskellige følsomheder. Eksempelvis findes der fredede øer og beskyttede ynglesteder for fugle eller marsvin, som man ikke kan lave sprængninger lige ved siden af. Tidspunktet på året er også en parameter, da dyrene kun yngler i bestemte perioder. Derfor har datoen for en øvelse betydning for, hvad man kan få lov til. Den tredje parameter er typen af forstyrrelse. Det betyder noget hvilken type af øvelse, man vil afholde. Indtil videre kan programmet vurdere sprængninger, skydeøvelser og sonar. Sonar og sprængninger Sonar er Simons ekspertise. Han forklarer, hvorfor en sonars lyde kan have skadelig effekt på nogle dyr: ”En sonar fungerer ved at sende >>


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.