INDHOLD
GEOFORUM
Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Geoforum Danmark
Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75
ISSN 1602-4435
Redaktør og grafiker
Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk
Trykkeri
KLS PurePrint A/S
Oplag: 1.250
Forsideillustration
Område af Djursland, hvor det blågrønne område i nederste halvdel af billedet er en del af Kolindsund.
Udsnit fra Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000, version 7, GEUS, 2023.
Kommende numre
Deadline
Nr. 264 11. april 2025
Nr. 265 15. maj 2025
Nr. 266 15. august 2025
Annoncer i bladet
Se annoncepriser på https://.geoforum.dk/annonce
AKTIVITETER
I GEOFORUM
AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE
1.4. GEOFORUM nr. 263 udkommer – Tema: Geodata til formidling
1.4. Vi åbner for indsendelse af abstracts til Kortdage 2025
1.-3.4. Geomatikkdagene – Bergen, Norge
3.4. Kandidater til Geoforums generalforsamling 2025 annonceres på hjemmesiden
4.4. Høringsfrist vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af dronebekendtgørelsen – Droneudvalget
4.4. Online planlægningsmøde i Geoforums Arrangementsudvalg Nord
7.4. Grundlæggende programmering i Python – 2025 – virtuelt kursus
9.4. Møde i Kortdagsudvalget 2025 – København og virtuelt
11.4. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 264
14.-16.4. Påskeferie – sekretariatet holder lukket
24.4. Generalforsamling i Geoforum – København og virtuelt
24.4. Konstituerende bestyrelsesmøde i Geoforum – København og virtuelt
25.4. Webinar: Kort i Power BI – Kompetenceudvalget
29.4. Kursus: Grundlæggende programmering i Python – København – Kompetenceudvalget
29.4. Fysisk møde i Geoforums Forsyningsnetværk – Aarhus
30.4. Online møde i redaktionen for Geoforum Perspektiv
1.5. Tidsfrist for indsendelse af abstracts til Kortdage 2025
1.5. GEOFORUM nr. 264
LEDER
Nøglen til forståelse og formidling
AF TORBEN KORGAARD HANSEN , MEDLEM AF GEOFORUMS BESTYRELSE
Geodata spiller en afgørende rolle i dagens samfund, hvor præcis formidling og forståelse af geografisk information er essentielt. Fra historiske, analoge kort til nutidige, digitale visualiseringer, så hjælper geodata os med at navigere i en kompleks verden og træffe informerede beslutninger.
Historisk set havde geodata også afgørende betydning, hvor data om landskabet og landbrugets evne til at producere var vigtigt for krigsførelse og opgørelsen af skat til Kongen. Selvom der er sket meget siden da, er historisk geodata stadig relevant i dag – i flere forskellige sammenhænge. Historisk geodata kan bl.a. hjælpe os med at forstå, hvordan landskabet oprindeligt var og hvilken kvalitet, jordbunden havde – og dermed er det vigtigt data ind i flere moderne anvendelser.
Jordartskortet fra GEUS er kendt af mange. Disse kort, der viser jordens lagdeling, er essentielle for byudvikling, grundvandsbeskyttelse, anlæg af veje og meget mere. De oprindelige jordartskort var ikke landsdækkende, og der foregår fortsat et løbende arbejde med at foretage undersøgelser med jordspyd og digitalisering af disse observationer.
Digitaliseringen bygger videre på den historiske viden, og gør den anvendelig i nutidens kontekst. Det er vigtigt at fortsætte med at opdatere og forbedre disse kort, da de spiller en central rolle i bæredygtig udvikling og ressourceforvaltning.
Temanummer
I dette nummer af GEOFORUM sætter vi fokus på geodata til formidling.
Vi ser nærmere på hvad, der skal til en god formidling af og kommunikation med kort og geodata. Hvad skal man være opmærksom på, når geodata bliver genstand for politisk debat? Endelig bringer vi nogle konkrete eksempler med brugen af geodata om
Forståelse for geodata er også vigtig, når geodata skal formidles. Geodata kan være et vigtigt middel til at gøre en formidling mere levende og engagerende. Ved at kombinere geografi med en fortælling kan der skabes interaktive oplevelser, der informerer og involverer. Det er nøglen til at gøre geodata forståeligt og spændende, og det giver mulighed for at nå bredere målgrupper og skabe et større engagement for vigtige emner. Den moderne formidling af geodata bliver dermed også en ressource, der anvendes både politisk og strategisk.
Vi ser det i medierne. Geodata anvendes oftere og oftere. Betydningen af, hvordan geodata præsenteres, er måske ikke noget, vi som branche har fokuseret så meget på, men i visualiseringen af geodata ligger et valg, der har afgørende betydning for formidlingen. Man kan vælge at fremhæve bestemte dele af et datasæt over andre ved hjælp af farver og symboler, og på den måde kan man vinkle et budskab. Processen kan påvirkes af mange faktorer, men som formidler er det vigtigt at være bevidst om disse valg, da de kan påvirke modtagerens forståelse og opfattelse af informationen.
Som branche ved vi, at geodata har stor værdi! Data hjælper os med at forstå fortiden, planlægge nutiden og forme fremtiden. Gode kort og geodata er nøglen til en fælles forståelse og samskabelse, der kan inspirere til en bæredygtig udvikling og bevarelse af vores kulturarv.
God læselyst!
Danmarks landskab hhv. brugen af det digitale jordartskort.
Næste temanummer bliver til maj, og det vil handle om ejendomsdata. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
Geodata: GPS’en til god formidling!
I en tid, hvor information flyder frit, men opmærksomhed er en mangelvare, kan geodata være den faktor, der gør din formidling mere spændende, engagerende og letfordøjelig. Så næste gang du står over for at skulle formidle et emne, hvorfor så ikke lade kortene fortælle historien? Kort sagt: Med geodata kan du sætte dit budskab på verdenskortet – bogstaveligt talt!
AI-genereret billede.
AF SIK ELLIOT SIKANDAR OLANDER JUSTESEN, KMD A/S
Geodata lyder måske som et tørt teknisk begreb, men i virkeligheden er det en guldgrube for formidlere, der vil gøre deres budskaber levende, forståelige og – tør vi sige det – sjove! Kort, data og lokationsbaserede informationer er nemlig meget mere end bare prikker på et kort; de er nøglen til at fortælle engagerende historier, skabe interaktive oplevelser og give publikum ahaoplevelser.
Forestil dig et alternativt univers, hvor Indiana Jones byttede pisken ud med en GPS-enhed og et GIS-program. Han ville stadig kunne finde den forsvundne skat, men nu også kunne præsentere en flot kortvisualisering af sine eventyr bagefter!
Når data møder fortælling Du kan forestille dig en historisk byvandring, hvor4
Software by Sweco
Hos Sweco er vores mål konstant at drive og udvikle måden, vi tænker teknologi, bæredygtighed og data ind i planlægning og driften af vores byer og samfund. Vi har gennem mange år udviklet løsninger inden for intelligent forvaltning, ressourcehåndtering, GIS og miljø.
Vi arbejder hver dag på at gøre drift og arbejdsgange lettere, hurtigere og mere præcise og er stolte af, at vores ydelser og produkter bruges af alle landets 98 kommuner.
Bygningsaffald DriftWeb
Dataservice
du via din telefon kan se, hvordan byen så ud for 100 år siden. Eller en klimaartikel, hvor du interaktivt kan se, hvordan havvandsstigninger vil påvirke din egen baghave. Det er geodata i formidlingens tjeneste! Ved at kombinere geografi med fortælling skabes en formidling, der ikke blot informerer, men også engagerer og involverer brugeren aktivt.
Det handler om at omdanne tal, koordinater og komplicerede datasæt til noget, der giver mening for folk – og måske endda får dem til at sige: “Wow, det anede jeg ikke!”. En god formidler kan tage en simpel sætning som: “Der er risiko for oversvømmelse i dit område” og forvandle den til en interaktiv oplevelse, hvor du selv kan se vandet langsomt sluge din yndlingscafé.
Fra kedelige tabeller til spændende visualiseringer Rå data i et Excel-ark kan få selv den mest entusiastiske læser til at gabe. Men hvad nu, hvis de samme data blev præsenteret som en dynamisk kortvisning, hvor brugeren selv kan zoome, klikke og udforske? Pludselig bliver tør statistik til en visuel rejse gennem tid, sted og kontekst. Kort kan vise udvikling, sammenhænge og skævheder på en måde, der er langt mere intuitiv end selv den mest velskrevne rapport.
Tænk på den klassiske tegning af en skattekiste og en prikket linje, der viser vejen dertil. Det er en geodatavisualisering i sin allermest enkle form!
Og hvis det er godt nok til sørøvere, er det vel også godt nok til moderne formidlere.
Geodata i praksis – hvor bruges det?
Geodata bruges allerede flittigt inden for medier, undervisning og forskning. Journalister bruger det til at skabe interaktive nyhedskort, museer til at formidle historiske data, og forskere til at analysere og præsentere komplekse sammenhænge på en letforståelig måde. Også virksomheder kan bruge geodata til markedsføring, logistik og kundedataanalyse.
Kommuner kan bruge geodata til at planlægge cykelstier baseret på, hvor folk rent faktisk cykler. Klimaforskere kan bruge det til at vise, hvordan verden ville se ud, hvis vi alle insisterede på at køre i en dieselbus hele tiden. Og for den nørdede naturelsker kan geodata afsløre hemmelige skovstier og skjulte bjergtoppe, man ellers aldrig ville have fundet.
Geodata og de store tænkere
Platon mente, at verden, vi ser, blot er en skygge af den sande virkelighed – og måske havde han
ret, når man tænker på, hvordan geodata kan vise os verden i et nyt lys. Et kort er ikke blot en gengivelse af virkeligheden, men en fortolkning af den. Aristoteles’ idé om at forstå verden gennem empirisk data finder sin ultimative form i geodata – hvor vi ikke blot ser verden, men også analyserer og forstår den gennem lag af information.
Selv Immanuel Kant ville sandsynligvis have nikket anerkendende til brugen af geodata. Hans erkendelsesteori bygger på, at vores forståelse af verden er formet af de strukturer, vi bruger til at inddele den – præcis som geodata hjælper os med at organisere og forstå geografisk information på nye og meningsfulde måder.
Ubalancen mellem teknik, formidling og forståelse
Når vi taler om geodataformidling, støder vi ofte på en grundlæggende ubalance mellem tre aktører: teknikeren, formidleren og modtageren. Teknikeren mestrer data, analyser og visualiseringer, men taler ofte et sprog, som kun andre teknikere forstår. Formidleren har et budskab; en historie at fortælle, men mangler måske den tekniske indsigt til at udnytte geodata optimalt. Modtageren, den endelige bruger, ønsker forståelig og relevant information, men kan let blive tabt, hvis enten teknikeren eller formidleren ikke tilpasser kommunikationen.
Denne dynamik kan sammenlignes med en oversættelsesopgave: Teknikeren taler “datask”, formidleren taler “historie”, og modtageren forstår kun det, der præsenteres i en intuitiv og relevant kontekst. Udfordringen er at bygge bro mellem disse verdener – at finde den rette balance, så data bliver fortolket og præsenteret på en måde, der både er teknisk præcis og forståelig for ikke-specialister.
Disclaimer: Geodata og AI i formidling Brugen af AI til at generere, analysere og visualisere geodata åbner for utallige muligheder, men det kommer også med et ansvar. AI-modeller kan forstærke eksisterende skævheder i data, og automatiserede geoværktøjer kan nogle gange producere misvisende eller fejlfortolkede resultater. Det er derfor vigtigt at validere data, forstå modellernes begrænsninger og sikre, at formidlingen forbliver præcis og etisk forsvarlig. Den føromtalte ubalance er blevet endnu mere skæv efter, at AI er blevet en del af informationsstrømmen.
DANSK ESRI KONFERENCE
Deltag på Dansk Esri Konference – få ny viden og stærkere netværk
Forårets største GIS-konference nærmer sig, og du kan stadig nå at tilmelde dig. Hør om de nyeste Esri-teknologier, og tag hjem med ny viden og inspiration. Glæd dig blandt andet til spændende plenary-sessioner:
How to use GIS to make spatially informed decisions
Anastasiia Savchenko
Business Development Manager, Esri
Development and the future
David Cardella, Produkt Manager, Esri
How GIS is helping to build a world that runs entirely on green energy
Matt Johnson
Head of GIS, Ørsted
Klaus Dons
Senior GIS Specialist, Ørsted
Kunstig intelligens and digitale trends
David Guldager Tech-ekspert
Software til kritisk infrastruktur: Præcis modellering, realtidsdesign og sømløs systemintegration
Jesper Vinther Christensen
CEO and Founder, Similix
Effektiv og anonymiseret indberetning af nedlagt vildt: En digital løsning til danske jægere
Julie Egholm Dyrberg Geoinfo
Geofokus integrerer og skaber værdi
Gregers Nielsen Geoinfo
I pauserne kan du besøge udstillerområdet og møde nogle af branchens førende leverandører:
Kort som kommunikationsværktøj
Kort er et effektivt redskab, der anvendes bredt til at finde vej, skabe overblik over temaer, danne grundlag for analyser og formidle geografisk information generelt. Vellykket kommunikation forudsætter, at budskabet ikke blot afsendes, men også tolkes af modtageren i den tiltænkte kontekst.
AF DANIEL TOFFT JEDIG, AALBORG UNIVERSITET, KØBENHAVN
Kortet placerer sig midt mellem afsender og modtager som den ”kode”, hvorigennem den fælles forståelse skal opnås. For at det tiltænkte budskab afkodes korrekt, er det som afsender af kortet derfor essentielt at være opmærksom på, hvem modtageren er, og hvilken forståelseshorisont vedkommende har.
Et kort er svært entydigt at definere, men er grundlæggende et medie, hvor stedrelaterede fænomener visualiseres som punkter, linjer og flader i en geografisk repræsentation. Da virkelighedens kompleksitet reduceres til objekter, vil et kort derfor aldrig være neutralt, men et produkt af flere niveauer af fortolkning og modellering af informationer.
Forenkling af virkeligheden
Allerede i marken modelleres virkeligheden gennem målinger og observationer til tal og bogstaver. Når geodata bearbejdes i GIS, sker en yderligere forenkling, idet udvalgte detaljer udvælges, analyseres og generaliseres afhængigt af formålet for til sidst at bearbejdes grafisk, se figur 1.
Processen kan med fordel angribes iterativt med en løbende stillingtagen til idégrundlaget bag hvad, der er formålet med kortet, hvem, der er modtageren, i hvilken kontekst, kortet skal bruges, og hvad, der skal opnås med delingen af information. Kortspecifikationen danner grundlaget for de valg, der træffes i processen, og i sidse ende for, hvordan kortets budskab opfattes af modtageren, se figur 2.
Da kort altid vil være en model af virkeligheden, vil afsenderen ofte utilsigtet eller bevidst vægte bestemte narrativer gennem valg af fx farver, grupperinger og værdisætning. Derfor bør afsenderen have en bevidsthed om sin egen tendens, og klart angive hvilke kilder, der danner grundlag for kortet, samt hvilken institutionel eller ideologisk kontekst, det udspringer fra.
Dataudvælgelse og kartografisk bearbejdning
Kunsten ligger i at balancere informationsmængden, så generalisering og udvælgelse understøtter forståelsen uden at gå på kompromis med troværdigheden. I byplanlægning kan det både være relevant med en detaljeret situationsplan eller en grafisk visualisering over et område alt afhængigt af, om hydrologer skal analysere oversvømmelsesrisikoen eller borgere skal diskutere ønsker til arealanvendelsen.
For at skabe grundlaget til et godt kort kræves en systematisk bearbejdning af data, der løbende holdes op imod kortspecifikationen. En dataanalyse er nødvendig for at vurdere hvilket data, der er relevant, hvordan data opdeles i delstrukturer, og om det skal generaliseres indholdsmæssigt for kun at bearbejde den nødvendige information. Hvert datasæt er enten af typen ordnede, kvalitative eller kvantitative, og er sammen med værdisætningen med til at definere hvilken type visualisering, der er mest hensigtsmæssig.
Figur 1: Proces med fortolkninger fra virkelighed til modtager.
Præsentation af udvalgt data
For afkodningen af kortets budskab er præsentationen af det udvalgte data central. Af figur 3 fremgår de mest udbredte grafiske variable og de grafiske muligheder for generalisering. Farve er et eksempel på en alsidig grafisk variabel, idet den både har associative og selektive egenskaber. Det betyder, at den både kan inddele elementer i ligeværdige grupper, men samtidigt fremhæve specifikke elementer over andre.
Til sammenligning er form udelukkende associativ, mens størrelse og sværtningsgrad kun fungerer selektivt. Til visualisering af et kvalitativt datasæt over Danmarks kommuner er farve optimal som variabel til at differentiere mellem kommunerne.
Et kort, der viser indbyggertal i grupperinger, repræsenterer derimod ordnede data, hvor sværtningsgrad kan benyttes til at illustrere variationer. Det er desuden vigtigt at vælge farver, der også kan skelnes af personer med nedsat farvesans.
Før kortet udarbejdes, bør det nøje overvejes hvilken og hvor meget information, der skal deles. Det gælder både i forhold til det konkrete korts indhold, hvorvidt kortet er det optimale medie til afkodning af det pågældende budskab og en generel vurdering af, om der overhovedet er behov for informationsdeling. I borgerinddragelsesprocesser, hvor borgere blot modtager information uden at få reel medbestemmelse, kan den ensidige informationsstrøm føre til afstandtagen og modvilje. Det er derfor afgørende, at data formidles og overleveres med omtanke og understøtter en konstruktiv demokratisk samtale.
Kort som platform for samskabelse
Et velbearbejdet kort er ikke blot en model af virkeligheden, men et effektivt kommunikationsværktøj, der kan skabe indsigt, engagement og handling. Med de aktuelle mangeartede arealinteresser, der er på spil i planlægningen af det åbne land – såsom klimasikring, lokaliseringen af VE-anlæg, skabelsen af levedygtige landdistrikter og grøn trepart med udtagning af lavbundsarealer og skovrejsning – er der aktuelt et stort behov for samarbejde, overblik og afsøgning af synergieffekter.
For at danne et fælles grundlag for dialogen er der behov for gode kort, der fremmer en fælles forståelse på tværs af interesser og inspirerer til samskabelse. På den måde kan borgere, politikere, planlæggere og virksomheder sammen diskutere og udforme fremtidige strategier for arealanvendelsen.
Figur 2: En iterativ kartografisk proces, hvor idégrundlag, kravspecifikation, dataanalyse samt præsentation genbesøges.
Figur 3: Illustration af de mest udbredte grafiske variable og de grafiske muligheder for generalisering.
Når kort bliver politiske
Aftalen om Grønt Danmark betyder, at omkring 15% af landbrugsjorden skal omdannes til vådområder eller skov. Hvilke arealer, der skal omlægges, er ikke fastlagt. Der er mange interesser at tage højde for, når man omdanner arealerne.
AF THOMAS JENSEN, KL
Kommunerne og de øvrige trepartsdeltagere står således aktuelt med en stor og kompleks opgave, hvor der ud fra faglige vurderinger og politiske prioriteringer skal lægges en kompliceret ”arealkabale”. I den sammenhæng kommer kort til at spille en stor rolle både som informationsmiddel og som arbejdsredskab.
Kort til understøttelse af politiske budskaber
Kort kan formidle store og komplekse datamængder, understøtte såvel faglige som politiske budskaber og åbne døre til nye modtagergrupper. I KL har vi ved flere lejligheder erfaret, hvordan kort kan skabe opmærksomhed og indgå i den politiske debat.
”Kirkekortet” fik stor opmærksomhed – også i medier, hvor vi typisk ikke optræder (her klip fra DR Aftenshowet og Tæt på sandheden).
Vi så det bl.a., da vi i 2023 udarbejdede kortet, som viser hvor store arealer, der er omfattet af Folkekirkens indsigelsesret i fht. opførelsen af vindmøller. ”Kirkekortet” fik ganske stor mediebevågenhed i fagmagasiner og dagblade, hvor vi ofte får spalteplads, men budskabet om, hvordan en enkelt aktørs indsigelsesret kan bremse den grønne omstilling, blev også taget op af tv-magasiner og satireprogrammer, som spredte historien
vi lavede kort over forskellige arealinteresser, blev det tydeligt, at der er pres på Danmarks arealer. Kortene dannede rammen for debat på Klima & Miljø Topmøde 2024, og historien blev taget op af flere landsdækkende medier (her udklip fra Jyllands-Posten).
til en bredere modtagergruppe, end vi sædvanligvis formår at ramme.
Budskabet om mangeartede og omfangsrige arealinteresser lå også bag den serie af kort, vi
Da
lavede til Klima & Miljø Topmøde 2024. Med arealinteressekortene understøttede vi budskabet om, at der ikke findes ledige arealer i Danmark, og at den plads, vi har, skal bruges mere smart og til flere ting på én gang.
Kort som værktøj til implementering af Grøn Trepart
Kommunerne er en central aktør i forbindelse med den forestående arealomlægning, hvor 140.000 ha skal omdannes til lavbundsområder, og 250.000 ha skal omdannes til skov. Kommunerne vil have rollen som både planlægger, projektdeltager, myndighed og politisk beslutningstager. I den forbindelse bliver det afgørende at kunne skabe overblik over hvilke arealer, der er i spil til forskellige typer af arealomlægninger, samt at kunne vurdere, hvor det giver mest mening og størst effekt at gennemføre en specifik omlægning – meget gerne med synergi mellem forskellige arealinteresser som fx at styrke rekreative interesser og grundvandsbeskyttelse, når der sker skovrejsning.
For at understøtte kommunernes arbejde med den helhedsorienterede arealanvendelse har vi igangsat projekt ASK (Arealer Synergier Kort), hvor fællesoffentlige geodata ud fra faglige vurderinger samles i temaopdelte arealinteressekort for fx skov, landbrug, vådområder, vedvarende energi eller rekreative områder. De forskellige arealinteressekort vil derefter – ud fra politiske prioriteringer – vægtes og sammensættes til et samlet synergikort, der viser potentialerne for en hensigtsmæssig arealomlægning.
ASK-projektet vil gennem erfaringsindsamling, afholdelse af webinarer og fysiske workshops samt videndeling i et digitalt dialogforum skabe overblik over geodata-samlinger for forskellige arealinteressekort, ligesom projektet vil indsamle og dele eksempler på, hvordan kommuner laver synergikort for arealomlægning. Projektet kører resten af 2025, og det understøtter således kommunernes og de grønne treparters arbejde med at lave omlægningsplaner til fremtidens danmarkskort.
Princippet bag projekt ASK er at anvende geodata til at lave arealinteressekort og vægte disse mod hinanden for at kunne vise, hvor arealomlægninger samlet set giver størst værdi. Læs mere om projekt ASK
Eksempel på, hvordan fællesoffentligt geodata anvendes til at lave kort, der viser omlægningspotentialer for udtagning af lavbundsjorde og rejsning af skov.
Historisk geodata om Danmarks landskab
Historikere joker nogle gange med, at de er de eneste, der elsker skatter og bureaukrati, da dette giver nogle af de bedste kilder at arbejde med... Dette gælder ikke mindst i forholdt til studier af de ældre, danske landskaber og landbebyggelser fra tiden før, der kom præcise historiske kort.
AF PEDER DAM, MUSEUM ODENSE, OG MADS ROBENHAGEN MØLGAARD, GEO
I ældre perioder, hvor kongemagten ikke havde oplysninger om folks indkomst, og hvor det meste af befolkningen var bønder, var en effektiv beskatningsmetode at sætte skatten efter landbrugsjorden. Det ældste kendte og meget simple mål var ”bol”, sandsynligvis et groft mål for en ”normalstørrelses gård”, der blev fastsat omkring år 1000. Herefter fulgte en række andre mere eller mindre grove vurderinger, fx efter halv- og helgårde samt skattesætninger efter den leje, bønderne i forvejen betalte til deres herremænd.
Den første fuldstændige opmåling af agrene og vurdering af dyrkningskvaliteten for hver jord under hver gård kom først i 1681-1688 med den såkaldte Christian 5’s matrikel. Det er den ældste jordmatrikel, der er bevaret for hele landet, og det er desuden den eneste jordmatrikel, der kan tilgås i GIS: Bl.a. ved download fra: https://geoforum.dk/ historiskgisoggeodata eller fra browseren: https://data.geo.dk/geoatlas-live.
En vigtig kilde til det historiske landskab Christian 5’s matrikel er en af de vigtigste kilder til det historiske landskab og til de gamle landbebyggelser, se figur 1. Det skyldes særligt, at det er den eneste detaljerede kilde, fra før landbruget og bebyggelsesstrukturen blev ændret markant under landboreformerne, udskiftningerne og udflytningerne omkring år 1800. Vigtigheden af Christian 5’s matrikel skyldes også datakvaliteten og opmålingsarbejdet bag.
Der blev ganske vist ikke lavet kort, men hver enkelt af agrene blev målt med jernkæder, dyrkningskvaliteten af jordene blev vurderet efter en gradueret skala, mens omfang af de ikkeopdyrkede områder som eng, skov og hede blev vurderet mere skønsmæssigt uden opmåling.
Figur 1: Bebyggelser fra 1680’erne som punkter over det nutidige skærmkort. Bemærk hvordan både landsbyer (rød) og enkeltliggende gårde (blå) lå som ”perler på en snor” langs Grindsted Å. Engressourcerne ved åen var afgørende for landbruget i Vestjylland, da de gav græs til kreaturer og derfra gødning, mens de store og dominerende hederealer kun kunne udnyttes i begrænset omfang.
Gennem et kompliceret regnearbejde blev dette omregnet til en værdi for hver gård og hver bebyggelse i enheden tønder hartkorn. Oprindeligt var hartkorn et ord for hårdt korn, dvs. byg eller rug, men i matriklen blev det altså anvendt som en fælles enhed, som skatten i rigsdaler kunne sættes efter.
Den sidste grund til, at Christian 5.s matrikel er vigtig, er, at oplysningerne i dag er så nemt tilgængelige i GIS. Data kan nemt udnyttes i nutidens planlægning, hvis fortidens landskab og bebyggelse har relevans. Et punktkort med godt 12.000 punkter viser alle landsbyer, alle herregårde og alle enkeltgårde i 1680’erne – hver med oplysninger om antal huse, antal gårde, agerareal angivet i hektar og den samlede vurdering angivet i tønder hartkorn. Desuden er der et polygonkort med godt 7.000 ejerlav, dvs. områderne under fx en landsby eller en gruppe af enkeltgårde. Her er agerarealet og vurderingen angivet relativt i forhold til ejerlavsarealet, se figur 2.
Figur 2: Kort over andelen af ager (%) tv. og gennemsnitlig vurdering (tønder hartkorn pr. km2) th., begge 1681-1688. Desuden er markeret tre centrale geologiske linjer: dels hovedopholdslinjen (tyk linje), dels den østjyske israndslinje (tynd linje) og dels den vestlimfjordske grænse mellem de sandede og lerede jorder (stiplet linje).. Kilde: De danske landbebyggelser i 1680’erne (2022), se: https://slaegtsbibliotek.dk/934780.pdf.
Hvad kan alt dette så bruges til i dag?
For det første giver data på flere måder det bedste indblik i de historiske landskabsforskelle, der grundlæggende gik tilbage til forhistorisk tid, og først blev grundlæggende forandret under landboreformerne og de mange nyopdyrkninger i 1800-tallet.
De sandede jorde, fx i Vestjylland, var mindst opdyrkede, og jordene var kun vurderet lavt, mens der var store hedearealer. De jævne morænesletter, fx Nordfyn samt mellem Roskilde og København, havde de bedste landbrugsjorder og de højeste opdyrkningsgrader. De kuperede morænelersområder lå lidt i en mellemkategori og havde ofte mere skov og/eller græsningsoverdrev.
I en tid, hvor der bl.a. med den grønne trepart, er et ønske om at udlægge mere natur og mere ekstensiv landbrugsdrift, burde kortene i figur 2 være en inspirationskilde. Kortene afspejler nemlig, hvordan landets områder bedst kunne udnyttes landbrugsmæssigt i en tid uden dræning, uden kunstgødning, uden pesticider og uden store maskiner.
For det andet er punktkortet den nemmeste måde at få et overblik over historiske bebyggelser fra før
landboreformerne, udskiftningerne og udflytningerne omkring år 1800. I forbindelse med planlægning af parcelhusudstykninger og industriområder i kommune- og lokalplaner bør evt. kulturmiljøhensynstagen overvejes, og her kan et simpelt punktkort over landsbyer og de andre gamle bebyggelser være et godt første redskab til at skabe et overblik.
Den tredje anvendelsesmulighed er mere upræcis, men ikke nødvendigvis mindre vigtig. Vi lever i et landskab, som er skabt lag-på-lag igennem mange århundreder. Nogle af de gamle lag er i dag ikke særligt synlige, mens andre er. Uanset om man arbejder med forvaltning, forskning, undervisning eller andet, er denne forståelse god at have med sig, når man som læser af dette blad, arbejder med geodata og dermed er med til at påvirke det, som der sker derude i landskaberne.
Indlæg fra en ingeniørgeolog Når man som rådgiver inden for terræn- og undergrundsforhold undersøger betingelserne for et nyt projekt, spiller historisk viden en langt større rolle, end mange forestiller sig. Det kan, lidt karikeret sagt, være klogt at overveje, om et projekt på Mosevænget eller Lergravsvej kan have naturlige udfordringer, der kræver nærmere
Figur 3: Eksempel på urban brug af historisk kort i kombination med andre datakilder. Peder Dams arbejde kan hjælpe med at understøtte fremtidige analyser, især i det åbne land. På figuren ses et 2D snit i en 3D-model af Københavns undergrund, boringer, InSAR-beregninger af sætninger over tid, samt et historisk fæstningskort med digitaliserede voldgravsdybder målt i fod.
undersøgelse. Det er også afgørende, at denne viden bringes på banen så tidligt som muligt, så den kan blive en del af beslutnings- og designgrundlaget.
Det gælder, uanset om man planlægger et højhus med kælder, klimatilpasning af et parcelhuskvarter med højtstående grundvand eller på nationalt plan ønsker at udtage landbrugsarealer til natur. Faktisk er denne tilgang ikke blot fornuftig – den er også efter min mening den mest bæredygtige. At ignorere naturens forudsætninger har aldrig vist sig at være en holdbar strategi, og det resulterer ofte i både driftstunge og energikrævende løsninger.
Geologiske, hydrologiske, miljøtekniske og geotekniske undersøgelser bør altid begynde med en historisk gennemgang. Kilderne kan være af forskellig art – fra de oplagte arkiver til mere indirekte datakilder, der tilsammen kan give et helhedsbillede.
Historiske, værdifulde boringsoplysninger
Et særligt værdifuldt og oplagt datasæt er tidligere udførte boringer, som indeholder oplysninger om geologiske, hydrologiske og geotekniske forhold.
Selvom disse data er indsamlet i andre sammenhænge, kan de ofte genbruges, hvis man har den nødvendige viden om deres anvendelighed og kvalitet.
Et eksempel på en mere diffus, men værdifuld kilde, er Peder Dams digitalisering af den ældste jordmatrikel, som er lagt i GeoAtlas Live, se figur 3. Et kort fra 1681-1688, der er skabt til kongens skatteopkrævning, lyder måske umiddelbart irrelevant for ingeniører, geologer og naturfaglige eksperter. Men som Peder Dam påpeger, er Danmarks landskab skabt af lag på lag. De øverste jordlag er stærkt præget af menneskelig aktivitet, og for at forstå de oprindelige landskabsforhold må vi inddrage alt tilgængeligt data.
Digitaliseringen af den ældste jordmatrikel hjælper med at give os et værdifuldt indblik i fortidens jordbundsforhold og de naturlige rammer for landbruget, før maskinkraft og afvanding drastisk ændrede landskabet. Hvis vi ønsker at udtage landbrugsjord og genskabe bæredygtig natur, må vi først forstå, hvordan landskabet oprindeligt var. Historisk viden er nøglen til en velovervejet og langsigtet planlægning af fremtidens natur.
Fra jordprøve til digitalt jordartskort
Jordartskortet er et af GEUS’ mest anvendte kort. Viden om jordbundsforhold bruges ved byudvikling, grundvandsbeskyttelse, agerbrug, skovdyrkning, nybyggeri og anlæg af veje, jernbaner og vindmølleparker – simpelthen den grundlæggende udvikling af samfundet.
AF KAREN LYNG ANTHONSEN, GEUS
Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU) begyndte en systematisk geologisk kortlægning af Danmark i 1888, og allerede i 1893 udkom det første trykte geologiske kort med jordarter i DGU’s kortserie (kortbladsbeskrivelse), se faktaboks. Kortlægningen var primært en ressourcekortlægning, da industrien efterspurgte råstoffer som ler, sand, grus og kalk.
I dag er jordartskortet digitalt og et af GEUS’ mest anvendte kort, fordi der er mange, som har brug for at vide noget om jordbundsforhold i forbindel-
se med den grundlæggende udvikling af samfundet, se figur 1. Kort sagt er det helt nødvendigt at vide noget om jorden, hvis du skal gøre noget med den. Det gælder bl.a. for private virksomheder og en række myndigheder, fx Vejdirektoratet.
Jordarter bestemmes med et jordspyd Til at bestemme jordarterne anvender man et jordspyd, der bliver presset ned i ca. en meters dybde, så man får en jordprøve tæt på den oprindelige jordart og påvirket mindst muligt af menneskelige og jordbundsdannende processer.
4
Figur 1. Udsnit af Danmarks Digitale Jordartskort version 7 fra 2023. På udsnittet ses Djursland med det tørlagte Kolindsund-område, der ses som det øst-vest udstrakte område i blå og grønne farver. GEUS.
I spidsen af jordspydet er der en rille, hvor jordprøven opsamles. Jordarten bestemmes på stedet, og resultatet af hvert enkelt stik med jordspyd indtegnes på et feltkort med et symbol. Man tager en ny jordprøve for hver 100 til 200 meter, men hvis geologien er meget varierende med hyppige skift af jordarter, opsamles oplysninger med kortere intervaller. Se figur 2, der illustrerer feltarbejdet med jordartsbestemmelse.
Jordarterne er aflejret dels til forskellig tid og i forskellige miljøer, hvilket er grundlaget for den overordnede opdeling af jordartstyperne. Bestemmelsen af jordartstypen er baseret på en lithologisk beskrivelse af jordarten, dvs. materialets sammensætning, samt en tolkning af aflejringsmiljø.
Overfladekortlægning med geomorfologisk analyse
I felten afgrænses jordarterne på baggrund af jordprøverne sammenholdt med en geomorfologisk analyse af landskabet. Ud over oplysninger indsamlet med jordspydet, indsamles data fra grusgrave, kystklinter og andre blotninger, som sammenstilles med overfladekortlægningen.
Fra 1888 og indtil 1978 anvendte man målebordsblade i 1:20.000 som feltkort, men siden 1978 har man anvendt 1:25.000 (4 cm kort) til kortlægningen. De gamle kort i 1:20.000 er efterfølgende blevet nedfotograferet til 1:25.000, og tilpasset Kort og Matrikelstyrelsens (i dag Klimadatastyrelsen) kortrammer i dette målestoksforhold.
Digitalisering af jordartskortene
Man begyndte digitaliseringen af jordartskortene i begyndelsen af 1990’erne ud fra to forskellige metoder. Ca. 150 kortblade (overvejende i Sønder-, Midt- og Østjylland) blev manuelt digitaliseret på et digitaliseringsbord og siden tilføjet jordartssymbo-
ler. For de øvrige kortblade blev de rentegnede feltkort skannet og efterfølgende vektoriseret. Kortene blev derefter renset for irrelevante linjestykker, polygontopologien opbygget, og annotationer med angivelsen af jordartstypen tilføjet hvert enkelt polygon.
Både de hånddigitaliserede og de vektoriserede kort blev herefter tilpasset, så polygongrænser og andre data nær kortbladsgrænserne stemmer overens med nabokortene. Efter 1995 er jordartskortet blevet fremstillet direkte fra rentegnede feltkort, som er blevet skannet, og jordartsgrænserne er digitaliseret fra skærm.
Med erfaringer fra GEUS’ feltkortlægning i Grønland er man nu i gang med at afprøve en mobil-app til feltkortlægningen. Dette skal gerne kunne lette arbejdsgangen i felten, men især efterbehandlingen med scanning og digitalisering af feltkort vil blive unødvendig.
Erfaringer med digitale jordartskort
Den første version af Danmarks Digitale Jordartskort udkom i 1998 på CD-rom. Det oprindelige interne format af jordartskort var ARC/INFOcovers, men de blev i version 1 konverteret til shape-format, der kunne læses af både ArcView (forløberen for ArcGIS) og MapInfo, og derfor var mere tilgængeligt for en bredere vifte af brugere. Det gav mulighed for at integrere de geologiske jordartsdata med øvrige digitale informationer.
Formålet med Danmarks Digitale Jordartskort er at gøre alle kortlægningsdata tilgængelige, også selvom de ikke er udgivet som trykte geologiske kort. Det kortmateriale, der udgør digitaliseringsgrundlaget for de digitale jordartskort, er udarbejdet fra 1888 til nu, og er derfor uensartet. Fx blev der kun anvendt 10 jordartsinddelinger i de første år af kortlægningen, hvor man i dag bruger ca. 35
Figur 2. Tv. Udtagning af jordprøve, hvor jordspyddet presses ca. 1 m ned i jorden. Th. Udstyret til feltarbejde, handsker, jordspyd, kort til markering af jordarter, samt signaturforklaring med symboler for jordarterne. Foto: Henrik J. Granat, GEUS.
forskellige jordartsinddelinger for de kvartære jordarter. Den samlede signaturforklaring inddeles i 70 kvartære jordarter, men de resterende 35 jordarter bruges meget sjældent. Tillige er der 20 prækvartære jordarter.
Det digitale jordartskort er generelt egnet til udtegning i målestoksforholdet 1:25.000, men i modsætning til topografiske kort i denne målestok er præcisionen ikke 2-3 meter i forhold til virkeligheden. Præcisionen af de digitale jordartskort er vanskelig at fastlægge, dels fordi de enkelte kort er blevet omskaleret og rentegnet, og dels fordi grænsen mellem to jordarter er svær at fastlægge som en entydig linje, da der ofte er en glidende overgang mellem forskellige jordartstyper i naturen.
Jordartskortet er næsten landsdækkende I jordartskortet version 1 fra 1998 var ca. 80% af Danmarks landareal kortlagt. I version 7 fra 2023 er 93% kortlagt eller klassificeret som ikke muligt at kortlægge – det er fx søer, byer, råstofgrave og områder uden adgangsret.
Danmarks digitale jordartskortet hentes gratis både i 1:200.000, som dækker hele landet, og i 1:25.000, hvor 93% af Danmark er kortlagt i en detaljegrad, der er god nok til at udgive i denne målestok. Kortet kan hentes både som pdf-fil, WMS/WMTS og til GIS.
Faktaboks
Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU) blev oprettet i 1888, og et af hovedformålene var at lave et geologisk kort over Danmark. Danmarks Geologiske Undersøgelse blev i 1995 lagt sammen med Grønlands Geologiske Undersøgelse og fik navnet Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (forkortet til GEUS), som i 2007 blev ændret til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Jordartskortet kan hentes via Danmarks Geologiportal på geus.dk.
Jordartskortlægning på Thyholm med udsigt ud over Skyum Bjerge og Vilsund med Mors i baggrunden. Foto: Henrik J. Granat. GEUS.
Portræt
Hvad er din civile status?
Jeg bor med min bedre halvdel Tina, som jeg mødte under min studietid i Aalborg. Efter 30 år i Nordens Paris og en afstikker til Stockholm har vi nu slået os ned ved Amager Strand – i behagelig gå/cykelafstand til alt, vi behøver.
Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet civilingeniør i byplanlægning fra Aalborg Universitet, hvor jeg havde fokus på byøkologi. I mit første job hos Sven Allan Jensens tegnestue fik jeg smag for geodata og kort, hvorfor jeg tog en supplerende geoinformatik-uddannelse.
Senere var jeg i COWI med til at udvikle en GISbaseret befolkningsprognosemodel. Min interesse for GIS førte mig til Nordregio i Stockholm, hvor jeg lavede kort over demografiske udviklingstendenser i Norden. Dernæst retur til Danmark, hvor jeg i KL nu hjælper kommunerne med at udnytte alt det skønne geodata, vi har.
Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?
Jeg har altid haft interesse for data og været nysgerrig efter brugen af digital teknik, så ingeniøruddannelsen var oplagt for mig.
Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.
Jeg er konsulent på udviklingsprojekter, hvor geodata giver værdi for kommunerne (og andre).
Fx data for cykelinfrastruktur, hvor vi har undersøgt, hvordan kombinationen af fællesoffentlige data, crowdsourcede data og data fra det private marked kan vise, hvor det er godt at cykle. Pt. er jeg involveret i projekt ASK (Arealer Synergier Kort), hvor geodata og GIS-analyser bruges til at udpege arealsynergier, så omlagte arealer udnyttes multifunktionelt – fx at biodiversitets-, grundvands- og rekreative interesser indtænkes, når man laver skovrejsning.
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
Personligt går jeg op i bæredygtighed, og også arbejdsmæssigt ønsker jeg at kunne bidrage til den grønne omstilling. Geodata, GIS-analyser og kort er vigtige input som beslutningsstøtte i den proces.
Hvor i branchen kan du se, at er der er noget, som rykker?
Brugen af Kunstig Intelligens (KI) rykker. Jeg anvender selv KI/chatbot’er til at hjælpe med at skrive Pythonscripts til geodata-analyser. KI kan bidrage til både at forbedre og analysere geodata, men det er også vigtigt at bevare den kritiske sans overfor de metoder og resultater, som KI hjælper os frem til.
Navn
Thomas Jensen
Alder
54 år
Stillingsbetegnelse
Konsulent
Hvor i landet bor du?
Amager Strand, København
Hvor i landet arbejder du?
Island Brygge, København
Ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?
Den erfaringsindsamling, videndeling og produktudvikling, vi pt. arbejder med i projekt ASK, er værdifuld for kommunernes arbejde med at lave de omlægningsplaner, som skal ligge klar ultimo 2025. Jeg har også erfaret, hvordan relativt simple og overskuelige kort kan understøtte en samfundsmæssig debat og nå ud til et større publikum. Én af de sjovere oplevelser var, da jeg lavede et kort, der viser Folkekirkens indsigelsesret i fht. opstilling af vindmøller. Dette kort blev brugt i tv-magasinerne Aftenshowet og Tæt på sandheden.
Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?
Med adgang til stigende mængder af geodata samt nye GIS-teknologier bliver det muligt for flere aktører at give bud på løsning af arealmæssige udfordringer. Bl.a. ud fra et demokratisk perspektiv er det godt, at flere på den måde vil kunne udnytte geodata og GIS til at vise, fx hvor det er bedst at etablere skov. Men der er også risiko for, at vi farer vild i junglen af geodata eller øger kompleksiteten af kortene, så det bliver svært at gennemskue, hvad der ligger bag. Vi skal lave ærlige, gennemskuelige og simple kort, som folk forstår.
Arrangementer
Grundlæggende programmering i Python - 2025
28. marts - 9. maj 2025
København
Generalforsamling 2025
24. april 2025
København og virtuelt
Webinar om kort i Power BI
25. april 2025
Kursus i Python og GIS - 2025
6. maj - 13. juni 2025
Odense
Op i højden – Rundvisning på Aarhus Ø
3. juni 2025
Sommerarrangement:
Klimatilpasning i Zoologisk Have 12. juni 2025
København
Webinar om GraphQL og Datafordeleren
17. juni 2025
Kom en tur med til grænselandet og gå i grænseinspektionens fodspor
26. august 2025
Den dansk-tyske grænse
Bus fra Odense
Kursus i danske Grunddata
Datoer følger..
Kortdage 2025
12. -14. november 2025
Aalborg
Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender
Kursus i Python og GIS
6. maj - 13. juni 2025
Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer. Python er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data.
Over to kursusdage og igennem tre afleveringsopgaver gennemgår kurset i en blanding af forelæsning,
Rundvisning på Aarhus Ø
3. juni 2025 kl. 14.30-16.30
Kom og se det hele lidt fra oven med en guidet tur i Aarhus Øje. Vi skal blive klogere på Aarhus Ø‘s byudvikling, arkitektur og historie samt nyde den unikke udsigt over by og bugt fra 44. etage.
Som afslutning på arrangementet ønsker vi hinanden god sommer
KOMPETENCEUDVALGET
“code-along”-øvelser og opgaver en række centrale GIS-pakker i Python med Proj4 til koordinatbehandling, Shapely og Fiona til data-gymnastik, samt Geopandas til visning af data.
Sted
Comwell H.C. Andersen Odense
Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
med hyggesnak og netværk omkring et lille traktement.
Sted
Aarhus Øje
Helga Pedersens Gade 81 8000 Aarhus C
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
Klimatilpasning i ZOO
Torsdag, den 12. juni kl. 15.00-17.00
Kom med på en spændende rundvisning i Zoologisk Have, hvor du som medlem af Geoforum får et indblik i de innovative klimatilpasningsprojekter, der er blevet etableret i tæt samarbejde med Frederiksberg Forsyning.
Kathrine Bebe, projektleder i Frederiksberg Forsyning. vil præsentere de fire projekter, der er med
til at optimere kloaksystemet, mindske risikoen for oversvømmelser og sikre et bæredygtigt vandhåndteringssystem.
Sted Zoologisk Have Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
ARR. VEST
ARR. ØST
Opdateret portal om danske anvendelser af satellitbilleder
Satlas 2.0 er DHI’s udstillingsportal med information om satellitter og satellitbilleder. I portalen vises også forskellige anvendelser af billeder fra Sentinel- og Landsat-satelliterne med beskrivelser af, hvordan satellitdata er blevet anvendt til vidt forskellige opgaver. Lær f.eks. hvordan man har kortlagt dybde- og vegetationsforhold i kystnære havområder, eller hvordan man kan kortlægge varmeøer i byer eller den hydrologiske dynamik for søer.
Du kan også få vist de faktiske satellitbilleder, samt udvalgte tematiske lag beregnet af EU.
Portalen giver en grundlæggende forklaring på satellitbilleders natur og hvad, deres individuelle styrker og svagheder er.
Følg linket herunder, og se for dig selv. Hvis du har spørgsmål, ringer du bare til os. Vi er altid klar til en satellitsnak.
God fornøjelse.
Kontaktperson: Niels Broge
Telefon: 41318534
E-mail: nibr@dhigroup.com
Hjemmeside: https://www.satlas.dk
Skal du trykprøve bidragsfordelingen ved kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner – og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozonerne.
Du kan også se, hvad hver enkel ejendom skal betale i bidrag, og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkel ejendom betaler i bidrag.
Kontaktperson: Casper Thybo
Telefon: 20 73 38 83
E-mail: cto@molbak.dk
Hjemmeside: https://molbak.dk
Ny SKI 02.17 rammeaftale - ny version af QGIS
Septima er igen tildelt en plads på SKIs 02.17 rammeaftalen for it-konsulentydelser. I aftalen indgår vi i et konsortium med andre dygtige konsulenter.
SKI er Statens og Kommunernes Indkøbsservice, og aftalen gør det nemt for en offentlig myndighed at vælge Septimas ekspertise til databehandling og til udvikling af nye og eksisterende it-systemer.
Septima er også leverandør på SKI 02.22 It-drift og 02.06 Standardsoftware, så vi dækker det meste af it-paletten. Septima har siden 2019 løst mange spændende opgaver som SKI-leverandør.
QGIS nyt: Seneste version, som hedder “3.40, Bratislava”, er en vigtig version med mange nye funktioner. På vores hjemmeside septima.dk/nyheder kan du læse Mie Winstrups top-10 over de smarteste nye features.
Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940
E-mail: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk
Følg LIFA Digital på LinkedIn
I starten af året fik vi i LIFA Digital nye ejere i form af norske Geomatikk Group. Nu har vi også fået vores egen LinkedIn profil.
Fremover vil det være der, vi deler ud af vores indsigter og viden om bl.a. geodata og datainformeret ledelse.
Du kan også støde på invitationer til kurser og events samt nyheder om vores løsninger som eksempelvis KeyAqua, Census og Befolkningsprognosen.
Klik ind og følg med, hvis du er nysgerrig på, hvad der rør sig i LIFA Digital. https://www.linkedin.com/company/lifa-digital
Nemt. Trygt. Data.
Kontaktperson: Henrik Skov Uldall
Telefon: 63136896
E-mail: hsk@lifa.dk
Hjemmeside: https://www.lifadigital.dk
Ny NetGIS-løsning med Open Source-backend
WSP har udviklet en NetGIS-løsning med Open Source-backend, der tilbyder to driftsalternativer: en Virtual Appliance (VA) og en self-hostet løsning. VA-alternativet leveres som en integreret pakke med operativsystem, systemkomponenter og software, hvilket reducerer installations- og vedligeholdelsesomkostninger.
Det er skalerbart, sikkert og hurtigt at distribuere. Dette er et alternativ til den traditionelle self-hostede løsning, hvor komponenter installeres på kundens egne servere. Dette kræver mere vedligeholdelse og teknisk indsigt fra kundens IT-afdeling. Begge alternativer understøtter PostGIS, GeoServer og NetGIS-servere, og tilbyder fleksible og omkostningseffektive løsninger til GIS-behov. NetGIS fortsætter selvfølgelig også med at understøtte ArcGIS som platform.
For yderligere information om fordelene og prissætning, kontakt venligst WSP.
Kontaktperson: Brian Simonsen
Telefon: 24 28 39 99
E-mail: brian.simonsen@wsp.com
Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik
FME 2025 klar til download
FME 2025.0 er blevet frigivet i marts, og kan downloades gratis for alle med en gyldig licens.
Blandt de mange nye funktioner og forbedringer, har vi valgt nogle af de mest populære ud:
- Neo4J-integration
- Forenklet håndtering af adgang til databaser
- Bedre funktion for ”schema-only”-migrering
- Forbedret integration af GIS, BIM og 3D-modeller
Vi hjælper dig gerne med et bud på, hvordan du får den bedste effekt af forbedringerne i din organisation.
Sweco er FME Partner med Safe Software og med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.
Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center
Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen Telefon: 53 72 12 93
E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: https://www.sweco.dk
Historisk geodata
Der er adgang til mange tusinde skibsjournaler i Rigsarkivets samling. SYSTRA skal levere en kortbaseret løsning, der vil gøre disse journaler søgbare for almindeligt historisk interesserede, der ønsker at slå specifikke skibe eller data op i databasen. Løsningen vil være tilgængelig fra starten af 2026.
SYSTRA byder også velkommen til Jonathan Mikkel Madsen og Valdemar Ottesen, som begge er startet hos SYSTRA. Jonathan arbejder med automatiseringstiltag i projekteringsverdenen, mens Valdemar arbejder med dynamisk simulering af oversvømmelser.
Kontaktperson: Johan Hartnack
Telefon: 52519357
E-mail: jhartnack@systra.com
Hjemmeside: http://www.systra.com
NIRAS landsdækkende 3D-model – nu også
med skove
Vi er stolte af at præsentere vores nye landsdækkende skovlag i 3D, som nu er en del af NIRAS’ omfattende 3D-model af Danmark. Skovlaget tilføjer en vigtig dimension til landskabsmodellen, der allerede inkluderer terræn, bygninger og vindmøller. Modellen er nu langt bedre rustet til at indgå i vurderinger af nye projekter i det åbne land, som f.eks. de kommende projekter, der skal gennemføres som en del af den grønne trepart.
Besøg 3d.niras.dk og vælg ’Danmark i 3D’ for at udforske det nye skovlag og resten af modellen. Husk at kigge nærmere på dit eget lokalområde!
Du kan også vælge ’3D baggrundskort’ for at se de mange nye meshmodeller, vi har produceret ud fra skråfoto rundt omkring i landet.
Kontaktperson: Søren Zebitz Nielsen Telefon: 4299 0365
E-mail: ZEBI@niras.dk
Hjemmeside: https://3d.niras.dk
Mød det nye grønne Geopartner
Geopartner Landinspektører står skarpere end nogensinde.
Vores visuelle identitet har fået et løft, der tydeligt afspejler vores moderne og professionelle tilgang til rådgivning – en tilgang, hvor kunderne trygt kan overlade styringen til os.
Trods nye klæder er vi altså stadig den samme professionelle og stærke samarbejdspartner, når det gælder geodata og GIS-løsninger – præcis, som du kender os.
Kort sagt: Du kan trygt lægge dine data i vores hænder.
Sådan ligger landet.
Kontaktperson: Lars Klindt
Telefon: 63135046
E-mail: lkm@geopartner.dk
Hjemmeside: http://www.geopartner.dk
Danmarks bedste 3D bymodel, sandsynligvis
Rambøll GIS har udviklet ”3D Danmark” – et præcist og effektivt værktøj til visualisering, analyse og planlægning af projektområder.
Med udgangspunkt i LiDAR-data, bygningsaftryk og de mest moderne og avancerede algoritmer har vi skabt detaljerede 3D-modeller af byer over hele landet. Modellerne giver et realistisk overblik over bygninger og rumlige sammenhænge – ideelt til byudvikling, energianalyser, infrastrukturprojekter og meget mere.
Hvorfor bruge 3D Danmark?
- Høj præcision – baseret på de nyeste LiDAR-data
- Klar til brug – hele Danmark er allerede modelleret
- Interaktivt – kan kobles til datakilder som fx BBR for dybere indsigt
- Tydelig formidling – gør det nemt at kommunikere idéer og præsentere projekter
Vil du vide mere?
Besøg vores hjemmeside via linket nedenfor og se, hvordan 3D Danmark kan styrke dit næste projekt.
Kontaktperson: Frederik Marthedal Christiansen
Telefon: 51 61 45 53
E-mail: frmc@ramboll.dk
Hjemmeside: rb.gy/mb7254
Glæd dig til inspirerende GISarrangementer dette forår
Esri International IMGIS Conference | 9.-11. april, Frankfurt Bliv en del af en global konference om GIS og infrastruktur, hvor brancheeksperter deler indsigt i digital transformation, AI og bæredygtighed.
Geoinfo får besøg af Det Kongelige Geografiske Selskab | 24. april En unik mulighed for at opleve geospatiale teknologier i praksis.
Dansk Esri Konference | 13.-14. maj, Odense
Forårets største GIS-konference samler GIS-professionelle fra Danmark, Grønland og Færøerne. Hør om de nyeste Esri-teknologier, deltag i spændende oplæg fra kunder og eksperter, og udvid dit netværk. Du kan stadig nå at tilmelde dig. Læs mere på geoinfo.dk/events.
GIS-kurser
Styrk dine kompetencer med standard- eller skræddersyede GIS-kurser på alle niveauer.
Hold dig opdateret på kommende arrangementer – tilmeld dig vores nyhedsbrev på geoinfo.dk.
Kontaktperson: Dorthe Esmark
Telefon: 61555803
E-mail: dorthee@geoinfo.dk Hjemmeside: geoinfo.dk
Nye spændende opgaver
Vi er glade og stolte over at kunne fortælle, at vi sammen med Trifork IT og emagine er kommet med på en fireårig rammeaftale ”Udvikling, videreudvikling og vedligeholdelse af Vejdirektoratets forretningsapplikationer”.
Og vi vandt det første udbud under denne rammeaftale - Vejdirektoratet (VD) skal modernisere vejforvaltningssystemet vejman.dk, og vi skal sammen med VD udvikle et nyt system til særtransporter.
Derudover kan vi fortælle, at det går rigtig godt med vores WebGIS-platform - Nordiq WebGIS. Vi har således fået aftale med endnu to kommuner, og er allerede i fuld gang med implementeringen.
I må endelig kontakte os, hvis I vil høre nærmere.
Kontaktperson: Morten Blemmer Telefon: 3126 7198
E-mail: mtb@nordiq-group.dk Hjemmeside: https://www.nordiq-group.dk
Undgå graveskader med LER 2.0 – lær at bruge data effektivt!
Vidste du, at graveskader hvert år koster samfundet ca. 280 millioner kroner? De høje omkostninger skyldes ofte upræcise og fragmenterede data om underjordisk infrastruktur. Det kan vi ændre!
På vores kommende webinar ’Sådan gør du, data fra LER’ lærer du at udnytte LER 2.0’s GIS-filer effektivt for at sikre bedre håndtering af gravearbejde og minimere risici.
Det får du med fra webinaret:
· Konkrete værktøjer til at håndtere og forstå LER 2.0-data.
· Praktisk GIS-viden, du kan bruge direkte i din organisation.
· Indsigt i lettere håndtering af graveforespørgsler.
· Inspiration fra brugsscenarier og anbefalede løsninger.
Vi introducerer også HeyPipe™, der forbedrer samarbejdet ved gravearbejde.
Tilmeld dig nu, og få ½ times gratis hotline efter kurset. Se også de andre kurser, vi tilbyder i LE34 AKADEMI.
Geo samler geovidenskabelige kompetencer i nyt forretningsområde
Geo har de seneste år udviklet sig markant med vækst og øget fokus på klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse og vedvarende energi. Projekter som skybrudssikring, stormflodsbeskyttelse, PFAS-forurening, solcelleog vindmølleparker, geotermi og CO2-lagring viser behovet for stærke geovidenskabelige kompetencer.
På fem år er vi vokset fra 175 til over 250 medarbejdere og er blevet et moderne geoteknisk og geovidenskabeligt rådgivningshus. Væksten afspejler sig i flere miljøingeniører, geologer og geofysikere, der styrker vores profil.
Vi etablerer forretningsområdet GeoScience for at samle ekspertise inden for miljø, grundvand og geodata, og for at styrke rådgivningen og bidraget til en bæredygtig fremtid.
Lars Brønnum Fisker er tiltrådt som forretningsdirektør for GeoScience.
Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard
Telefon: 31740188
E-mail: mrm@geo.dk
Hjemmeside: https://www.geo.dk
Hexagon Live Global 16-19 juni 2025
Igen i år inviterer vi alle vores kunder verden over til Hexagons internationale brugerkonference i USA. Her præsenterer vores seks divisioner de seneste nyheder og løsninger. Konferencen byder også på brugerpræsentationer, og igen i år er der danskere på programmet.
HxGN Content Program fortæller om de seneste geodatasæt i vores HxDR-sky som f.eks. DDO 3D Mesh.
Leica vil vise det nyeste inden for opmålingsteknologi i udstillingen. Til forsyninger er der f.eks. lanceret en ny, intuitiv og præcis kabel-scanner, Leica DT100.
For deltagere, der arbejder med at optimere drift og vedligehold i forsyningerne, vil det være spændende at høre om, hvordan vi integrerer vores HxGN NetWorks ledningsregistrering med HxGN EAM asset management.
Sidst men ikke mindst: Kom og bliv inspireret af, hvordan AI kan anvendes til at skabe og analysere geodata.
Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 5214 1535
E-mail: jackie.sandgaard@hexagon.com Hjemmeside: hexagonlive.com
HUSK: Fysisk og virtuel generalforsamling i Geoforum torsdag, den 24. april kl. 1517
Geoforums bestyrelse har besluttet, at generalforsamlingen skal gennemføres både virtuelt og fysisk igen i år, for at så mange som muligt fra hele landet har mulighed for at deltage.
Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, og som medlem af Geoforum kan du naturligvis deltage og gøre din stemme gældende.
Nærmere instruktion om, hvordan man kan deltage og afgive sin stemme, finder du på generalforsamlingens hjemmeside, se: https://geoforum.dk/generalforsamling
Vel mødt!
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Vil du sætte dit præg på Kortdage 2025?
Indsend dit abstract til Kortdage I den kommende tid indsamler Geoforum abstracts, så vi kan skrue et fantastisk fagligt program sammen. Programmet skal afspejle tendenser samt gå i dybden med udfordringer og løsninger på tværs af Geodatabranchen.
Det er nu, at du eller dit team skal til tasterne og sende et abstract ind.
Du skal indsende dit abstract senest den 1. maj 2025 via: https://kortdage.dk. Alle abstracts skal indsendes gennem webformularen. Kortdage 2025 afholdes d. 12.-14. november i Aalborg.
Call for abstract finder du på midtersiderne i dette nummer, men du kan også læse mere om konferencen på: https://kortdage.dk
Vil du sætte dit på Kortdage
2025?
Indsend dit abstract til Kortdage I den kommende tid indsamler Geoforum abstracts, så vi kan skrue et fantastisk program sammen. Programmet skal tendenser samt gå i dybden med og løsninger på tværs af Geodatabranchen.
Det er nu, at du eller dit team skal sende et abstract ind.
Du skal indsende dit abstract senest via: https://kortdage.dk. Alle abstracts gennem webformularen.
Kortdage 2025 afholdes d. 12.-14. i Aalborg.
Call for abstract finder du på midtersiderne dette nummer, men du kan også konferencen på: https://kortdage.dk