GEOFORUM 262

TEMA Vandet kommer

INDHOLD

GEOFORUM

Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark

Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75

ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker

Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk

Trykkeri

KLS PurePrint A/S

Oplag: 1.250

Forsideillustration

Tidligere oversvømmelse i Frederikssund.

Kommende numre

Deadline

Nr. 263 10. marts 2025

Nr. 264 11. april 2025

Nr. 265 15. maj 2025

Annoncer i bladet

Se annoncepriser på https://.geoforum.dk/annonce

AKTIVITETER I GEOFORUM

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE

1.3. GEOFORUM nr. 262 udkommer – Tema: Vandet kommer

1.3. Tidsfrist for indsendelse af idéer til Kortdage 2025

3.-6.3. OGC-konference i Rom

4.3. Online møde i Geoforums Forsyningsnetværk

6.3. Møde i Kortdagsudvalget 2025 – København og virtuelt

7.3. Kontingentopkrævning i Geoforum

10.3. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 263

12.3. Online møde i Kompetenceudvalget

13.3. Bestyrelsesmøde i Geoforum – København og virtuelt

14.3. Tidsfrist for tilkendegivelser til Geoforum Perspektiv-udgivelse om Grøn Trepart

14.-15.3. Landinspektørforeningens Fagligt møde 2025 – Mads Bjørn-Møldrup deltager for Geoforum

17.3. Online møde i redaktionen for Geoforum Perspektiv

19.3. Møde i Geoforums Standardiseringsudvalg – Nyborg og virtuelt

20.3. Optimeet Messen – København – sekretariatet deltager for Geoforum

27.3. Frist for kandidater til generalforsamling 2025 27.3. Hvordan satellitdata anvendes i den offentlige forvaltning – Hørsholm – Arr.udv. Øst

28.3. Kursus: Grundlæggende programmering i Python – København

1.4.

LEDER

Vandet kommer

- Og det kalder på tværgående samarbejde og helhedsorienterede løsninger

AF MADS BJØRN­MØLDRUP, PRÆSIDENT FOR GEOFORUM

Klimaforandringer er ikke længere et dystert fremtidsscenarie, men en realitet, som vi allerede nu er i fuld gang med at sikre os mod. Stigende vandstand, højerestående grundvand, hyppigere og kraftigere regnskyl samt oversvømmelser er blot nogle af de markante konsekvenser, vi står overfor. Med dette temanummer, ønsker vi at sætte fokus på de udfordringer og løsninger, vi ser ind i med klimaforandringerne – og ikke mindst hvilken rolle, Geodatabranchens dybe viden og brugbare teknologi kan spille i at imødegå disse udfordringer.

Samarbejde og kollektive løsninger er fundamentet for effektiv klimasikring. Danmark har en stærk tradition for at løse fælles udfordringer i fællesskab, og denne tilgang skal vi udnytte i endnu højere grad. Ved at skabe rammerne for samarbejde og koordinering på tværs af klassiske ansvarsområder kan vi opnå stærkere og mere holdbare løsninger. En af de største udfordringer er den komplekse fordeling af ansvar mellem forskellige aktører, der hver især håndterer forskellige vandtyper. For at skabe en sammenhængende klimasikringsindsats er det afgørende med en helhedsorienteret tilgang, der fokuserer på hele vandkredsløbet. Ved at nedbryde de klassiske ansvarsområder og samordne på tværs af de forskellige vandtyper – samt tættere involvering af anvendere, som fx den finansielle sektor –kan vi skabe mere effektive og helhedsorienterede løsninger.

Et andet centralt aspekt er at integrere klimasikring med byliv og natur. Klimasikring kræver ofte plads, hvilket er en knap ressource i byområder. Her er samarbejde og multifunktionalitet nøgleordene. Vi skal tænke kreativt og integrere klimasikring i

Temanummer

I dette nummer af GEOFORUM sætter vi fokus på klimaet. Vi skal se nærmere på, hvad der sker, når vandet i voksende grad kommer til os pga. klimaforandringerne i form af stormflod, ekstremregn og stigende grundvand. Vi skal også se på, hvordan GIS og geodata anvendes i indsatser mod klimaforandringerne.

byplanlægningen, så vi både skaber plads til vandet og samtidig forbedrer bymiljøet. Dette kan være gennem parker, grønne tage og regnvandsbassiner, der både fungerer som rekreative områder og klimasikringsløsninger.

Geodatabranchens rolle i denne sammenhæng er uundværlig. Vores ekspertise inden for dataindsamling, analyse og visualisering er afgørende for at forstå og forudsige klimaforandringernes konsekvenser. Geodata kan hjælpe med at kortlægge risikoområder, modellere fremtidige scenarier og identificere de mest sårbare områder. Ved at levere præcis og opdateret information kan vi støtte beslutningstagere og planlæggere i at udvikle og implementere effektive klimasikringsstrategier.

Et eksempel herpå er HOFORs hvidbog “Vand fra alle sider truer byerne – klimasikring i fællesskab”, der viser, hvordan en helhedsorienteret klimasikring kan realiseres. Ved at udnytte geodata og samarbejde på tværs af sektorer kan vi opnå de nødvendige løsninger for at beskytte vores byer mod fremtidens ekstreme vejrforhold.

I en tid, hvor klimaforandringerne presser sig på, har vi i Geodatabranchen en unik mulighed – og et ansvar – for at være en del af løsningen. Ved at kombinere vores tekniske kunnen, data og samarbejdsevner kan vi bidrage til at skabe et mere robust og modstandsdygtigt samfund. Lad os sammen tage udfordringen op og sikre, at vi er rustet til fremtidens klima. Vandet kommer, men vi kan og skal være klar til at håndtere det.

God læselyst!

Næste temanummer bliver til april, og det vil handle om geodata til formidling. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Klimasikring af byerne

- En helhedsorienteret og kollektiv tilgang er altafgørende

Stigende temperaturer og mere ekstreme vejrforhold som følge af klimaforandringer er en alvorlig trussel for vores samfund. Byerne er truet af oversvømmelser forårsaget af vand fra alle sider i form af skybrud, stormflod og højtstående grundvand. Selvom det er dyrt at sikre byerne, er omkostningerne ved at lade være endnu højere. Der er behov for løsninger, der tager højde for de forskellige trusler, og det kræver fleksible rammer, der understøtter det brede samarbejde om helhedsorienterede løsninger.

AF MARIANNE JEPPESEN, HOFOR

De seneste år er der slået klimarekorder på stribe. 2024 var det varmeste år nogensinde mål globalt. I Danmark var 2024 det næstvarmeste år nogensinde målt af DMI. Faktisk tager 2023 og 2024 hhv. 1. og 2. pladsen som de vådeste år målt i Danmark. Både i Danmark og i resten af verden ser vi jævnligt konsekvenserne af et varmere og vådere klima med bl.a. skybrud, stormfloder, oversvøm-

melser og tørke. Klimaforandringerne er her, og det har konsekvenser.

Fremtidens vejr: Varmere, vådere og vildere Ifølge prognoser fra DMIs Klimaatlas vil klimaforandringerne påvirke både gennemsnitsvejret og ekstremhændelserne. Det betyder, at det generelt regner mere, og at der er øget risiko4

FME skaber data til analysen

Med FME kan du bygge intelligent og effektiv dataintegration uden nogen programmering, med færdige snitflader til alle hyppigt benyttede værktøj, databaser og API’er.

Du kan nemt oprette de geodata, du skal bruge for at analysere scenarier. Det kan være historisk, nutidigt eller fremtidigt.

Et godt eksempel er modellering af konsekvenserne af skybrud. Du kan sammenligne historiske geodata og identificere ændringer. Opret forbindelse til API'er for at integrere nedbør og vejr i realtid. Lav højdemodeller, der viser, hvordan terrænet vil se ud i fremtiden.

På kysten kan du arbejde med beregning af bølgemønstre eller analyse af erosion, og planlægning af foranstaltninger.

Med FME kan du opbygge en overvågningstjeneste, der håndterer advarsler.

FME har stadig en urimelig fordel i forhold til de mulige alternativer ved analyse og integration af BIM-, CAD- og GIS-data.

Mange kunder er nu begyndt at bruge FME som en mere generel integrationsmotor til deres organisation. Lad os hjælpe dig med at forklare din IT-afdeling, hvorfor det giver effektivitet og besparelser.

Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

for skybrud, stigende middelvandstand i havene samt kraftigere og hyppigere storme. Desuden vil grundvandsspejlet stige, hvilket kan føre til oversvømmelser i længerevarende våde perioder. Kort sagt: Vandet truer os fra oven, fra siden og fra neden, og det øger risikoen for oversvømmelser.

I hovedstadsområdet oplevede vi et voldsomt skybrud mandag, den 4. august 2024. Flere steder var der lokalt tale om 100­årshændelser, og enkelte steder sågar 200-årshændelser.

Klimaforandringerne får store konsekvenser

Oversvømmelser har store konsekvenser for borgere, kulturhistoriske værdier, trafik, miljø, sundhed og økonomi. Ofte er tæt bebyggede områder som Indre by i centrum af København særligt udsatte, da det er sværere at føre vandet væk netop pga. den høje tætningsgrad. Desuden er vandløb mange steder erstattet af rør, så vandet kan ikke trænge ned eller løbe ad de naturlige veje.

Det historiske skybrud, der ramte store dele af landet og København den 2. juli 2011, kostede forsikringsselskaberne kr. 6-7 mia. på landsplan med skader på bare ét døgn. I 2023 medførte

ekstremvejr i Europa tab for ca. kr. 100 mia., hvoraf 81% skyldtes oversvømmelser. Et konservativt skøn fra F&P (Forsikring & Pension) er, at Danmark i 2023 blev ramt af vandskader for over kr. 3 mia. Ifølge en rapport fra DTU , finansieret af F&P og CIP Fonden, så skal vi forberede os på skader for over kr. 400 mia. de næste 100 år, hvis ikke vi beskytter landet bedre.

Det kan heldigvis betale sig at klimasikre. Samme DTU­rapport viser, at investeringer for anslået kr. 69 mia. i sikring på nationalt plan mod en 20-års skybrudshændelse reducerer skaderne med kr. 112 mia. Her sparer samfundet kr. 43 mia. Sikrer vi i stedet til en 50­års hændelse, stiger omkostningerne til kr. 123 mia., men skaderne reduceres med kr. 136 mia., og samfundet sparer kr. 13 mia. Derfor skal der investeres i at sikre mod de stigende vandmængder og ekstreme vejrhændelser. Det er dyrt at klimasikre, men det er dyrere at lade være.

Klimasikringsreglerne spænder ben I praksis er den kollektive klimasikring dog stødt på alvorlige udfordringer. De statslige klimasikringsregler kendt som serviceniveau- og omkostningsbekendtgørelsen betyder, at forsyningsselskaber kun må sikre til det niveau, der er billigst

Figur 1: Flere aktører har ansvar for forskellige vandtyper, hvilket skaber

Geoinfo er et konsulenthus og dansk distributør af ArcGIS, verdens førende lokationssoftware fra firmaet Esri

Geofokus

WebGIS til smartere dataanalyser og effektive arbejdsgange.

Geofokus er et brugervenligt og kraftfuldt WebGIS, der gør det nemt at visualisere, analysere og dele data. Geofokus tilfører geospatial værdi til sagsbehandling og analyser og giver hurtig indsigt indenfor planlægning, miljø, transport og forsyning.

Har du husket at tilmelde dig forårets største GIS-konference

DANSK ESRI KONFERENCE 25

13. - 14. MAJ - ODENSE

Vi er i fuld gang med at sammensætte et inspirerende og fagligt stærkt program. Glæd dig blandt andet til spændende plenary-oplæg.

Kontakt os, hvis du vil vide mere om Geofokus

Telefon 39 96 59 00

Kunstig Intelligens og Digitale Trends David Guldager, tech-ekspert

Development and the future

David Cardella, Esri

– altså den model, der har den største gevinst, når man sammenholder udgifter til løsningen med de potentielle skader. Det kan lyde fornuftigt, men i praksis forringer det klimasikringen betragteligt. HOFOR har, før reglerne blev indført, arbejdet med at klimasikre København til 100-årshændelser, men pga. de nye regler sænkes klimasikringen fremover til 10-årshændelser. Dette sker til trods for, at der er god økonomi i at sikre København mod oversvømmelser, der overstiger 10­årshændelser. Byen bliver nemlig relativt ofte ramt af større ødelæggende oversvømmelser. Fx oplevede flere steder i København skybrud svarende til 100- og 200-årshændelser under klimahændelsen den 4. august 2024.

Der er en evaluering af reglerne i gang, og der er tegn på, at flere politikere kan se behovet for en justering af reglerne.

Vandet fra flere sider forværrer truslen

Når hændelserne med regn, grundvand og havstigninger bliver mere ekstreme, øges risikoen for oversvømmelser som resultat af samspillet mellem de tre trusler. Det gælder især for koblede hændelser. Fx kan afløbssystemet håndtere mindre regn, når højtstående grundvand løber ind i kloakkerne. Er vandstanden i havet høj, bliver det samtidig svært at tømme kloaksystemerne.

Derfor er det nødvendigt at se samlet på hele vandkredsløbet og på det samlede risikobillede på tværs af vandtyperne. Desværre passer den nuværende opdeling af ansvarsområder for de forskellige oversvømmelsestrusler ikke med behovet for helhedsorienterede løsninger.

Figur 1 viser, at flere aktører har ansvar for forskellige vandtyper og nogle endda også for de samme vandtyper. Dette skaber usikkerhed om hvem, der håndterer oversvømmelsesrisikoen på tværs af vandtyperne, og dermed tager sig af det samlede sikringsniveau. Den usikkerhed kan betyde, at risikoen ikke håndteres, hvilket efterlader borgerne i en usikker situation, da det for dem er lige alvorligt, om de oversvømmes af den ene eller anden type vand.

Helhedsorienterede løsninger er nødvendige For at skabe den nødvendige sammenhængende klimasikringsindsats er en helhedsorienteret tilgang med fokus på hele vandkredsløbet afgørende. Det vil nedbryde grænselandet mellem de klassiske ansvarsområder og skabe løsninger på tværs. Det gælder også, hvis løsningerne ender

Faktaboks: HOFOR har udgivet hvidbogen: “Vand fra alle sider truer byerne – klimasikring i fællesskab”.

Hvidbogen handler om klimasikring og om, hvordan vi bedst muligt kommer i mål med den nødvendige klimasikring til at imødegå fremtidens varmere, vådere og vildere vejr.

Du kan finde hvidbogen på: https://hofor.dk/stopvand.

med at adressere vandtyperne adskilt, da beslutningen i så fald er taget på et oplyst grundlag, og mulighederne for samspil har været overvejet.

Borgere og politikere har store forventninger til den kollektive klimasikring af byerne, men forventningerne overstiger ofte, hvad forsyningsselskaber og kommuner kan levere under de nuværende bestemmelser. I mange tilfælde er det ikke viden om de tekniske løsninger, der bremser helhedsorienteret klimasikring. Derimod er det ofte manglende koordineret prioritering eller modsatrettede hensyn og ønsker. Fx kan mange helhedsorienterede løsninger gå på tværs af forskellig lovgivning såsom økonomisk regulering, arealplanlægning, miljø­ og naturlovgivning og øvrig lovgivning inden for klimasikring.

Tre bærende principper for klimasikring

For at opnå en reel og helhedsorienteret klimasikring af vores byer, kan tre bærende principper vise vejen:

1. Klimasikring kræver samarbejde og løsninger på tværs af vandtyper. Når truslerne hænger sammen og forstærker hinanden, skal løsningerne også gøre det. Det kræver, at vi som samfund tænker på tværs af hele vandkredsløbet og de reguleringsmæssige siloer.

2. Klimasikring skal tænkes sammen med natur og byliv. Klimasikring kræver ofte plads, men i byen er der kamp om arealerne. Samarbejde, multifunktionalitet og arealprioritering er nødvendigt for at møde fremtidens behov og imødegå truslen om oversvømmelse.

3. Klimasikring er mest effektiv gennem kollektive løsninger. I Danmark har vi en tradition for at skabe fælles løsninger på fælles problemer. Derfor er rammerne af afgørende betydning for at arbejde sammen og på tværs af klassiske ansvarsområder til kollektiv sikring.

Hvor og hvornår kommer vandet?

2024 fulgte i 2023’s drivvåde fodspor. Det blev det næstvådeste nedbørsår, kun overgået af 2023. Det passer med klimafremskrivningerne, som spår om mere årligt nedbør, men også om flere kraftige nedbørshændelser som fx skybrud. Der er behov for et nyt nationalt varslingssystem for oversvømmelser fra havet, skybrud og vandløb.

AF MAGGIE HENRY MADSEN, DMI

Kraftige nedbørshændelser kan skabe oversvømmelser både lokalt, men også nedstrøms af eventuelle vandløb. DMI er i fuld gang med at udvikle et nyt nationalt varslingssystem for oversvømmelser fra havet, skybrud og vandløb. Men for at kunne levere endnu mere brugbare varsler til borgere og beredskabsaktørerne, om hvor og hvornår vandet kommer, har vi brug for lokal viden.

Et operationelt varslingssystem for oversvømmelser

DMI har over 150 års erfaring med vejrudsigter og varsler. Siden juni 2023 har vi sendt risikomeldinger ud til beredskaberne, når der var risiko for oversvømmelser fra vandløb. Meldingerne er baseret på risikovurderinger af oversvømmelser ud fra realtidsobservationer, statistik på historiske observationer samt ekspertvurderinger. Modtagerne af disse hydrologiske risikomeldinger er beredskaber. Det ændrer vi på til sommer.

Varsler for oversvømmelser til borgere

Til sommer går vi for alvor live med vores hydrologiske varsler. Det vil ikke længere kun være eksperter, der modtager varsler. Borgere og andre interessenter vil modtage varsler for oversvømmelser fra vandløb på DMI.dk, og de vil blive sendt ud af DMI’s meteorologer, der overvåger vind, vand og vejr 24/7.

Fundamentet for varslingen: En ny hydrologisk model

En af de vigtigste byggesten i vandløbsoversvømmelsesvarslingen er en ny hydrologisk model, som vore hydrologer har udviklet. Vandføringsprognoser fra modellen er bl.a. baseret på prognoser for nedbør, målte vandstandsobservationer samt nedbør, der allerede er faldet, se figur 1.

Varslerne kommer til at være på kommuneniveau ligesom flere af vore andre varsler. Visualiseringen bliver også den samme som fx kraftig regn, se4

Figur 1: Information om lokale kritiske vandstandskoter eller vandføringer (vist med gul, orange og rød) fra kommuner, forsyningsselskaber og andre aktører kan bidrage til mere relevante varsler for specifikke lokalområder i Danmark. Grafikken er et tænkt eksempel, der er inspireret af Holstebro Kommunes vandstandskriterier. De lyseblå søjler viser nedbør, der allerede er faldet i oplandet, mens de lilla søjler er DMI’s prognose for nedbør. Den sorte linje viser målt vandstand, mens den grønne viser vandstandsprognosen baseret på en hydrologisk model. Prognosen vil ikke være tilgængelig for offentligheden.

figur 2 og 3. Som med andre varsler formidler vi den generelle risiko og sender varsler ud til borgere og beredskaber, mens selve beredskabet foregår på lokalt niveau, hvor beredskabsaktører har en afgørende rolle.

Faktaboks 1: Del jeres lokale viden, så I kan modtage bedre varsler

For at kunne lave relevant og målrettet varsling har DMI brug for input fra forsyninger, kommuner, beredskaber o. lign. Specifikt ønsker vi information om:

• Hvilke(n) vandstandskote(r) eller vand føring(er) er kritisk(e)? Fx et vandstands niveau, som, I ved, skaber problemer, eller vandløbets brinkkoter for områder, er særligt opmærksomme på.

• Hvilke steder/områder har størst relevans for jer at modtage varsler om? Her tænkes på specifikke områder, I er særligt opmærksomme på i forbindelse med oversvømmelser, fx steder, som ofte oversvømmes, eller hvor særlige indsatser kan udføres.

• Lokale vandstande og vandføringer. De kan udstilles i DMP på: miljoeportal.dk/systemer/vanda

Kontakt os på e-mail: hydrologer@dmi.dk

Samarbejde med lokale aktører sikrer relevant varsling

Den bedste model er den, som kan danne grundlag for brugbare varslinger for kritiske lokalområder, men det kræver lokalkendskab og stiller store krav til samarbejde. Fra vi fik opgaven om at sende hydrologiske varsler ud, er tiden bl.a. gået med at samle input og viden fra lokale aktører om kritiske vandstande og områder. Disse erfaringer er blevet inkorporeret i varslingssystemet, men vi vil meget gerne indbygge endnu mere lokalviden.

Figur 2: Grafikken viser, hvordan kommunebaseret varsling af oversvømmelser fra vandløb kan se ud. Den gule farve indikerer et kategori 1-varsel for oversvømmelser fra vandløb i de respektive kommuner, mens orange og rød indikerer hhv. kategori 2- og kategori 3-varsler. Illustration: DMI

Figur 3: Grafikken viser vandstand i cm i havet og tilhørende oversvømmelse på land, modelleret 5 døgn frem i tiden. Farveskalaen angiver oversvømmede landområder. Kortet er målrettet og fortsat forbeholdt beredskaber. Illustration: DMI.

Lokalviden kan fx være viden om hvilke områder, der er særligt udsatte for oversvømmelser, og hvilke vandstande eller vandføringer, der er kritiske eller ønskes varsling for, se eksemplet i figur 1, men det gælder også viden om hvilke lokale varslingsprodukter, der er mest relevante at modtage: vandstand eller vandføring, modelprognoser, tidserier, 2D kort eller noget andet?

Det er langt fra alle lokale stationer, der er tilgængelige i Danmarks Miljøportal (DMP). Hvis vi skal have øje på kritiske lokalområder, har vi brug for, at lokal kritiske stationsdata udstilles i DMP, så DMI’s vagthavende hold kan se vandløbsmålinger fra relevante målestationer, se faktaboks 1.

Bedre estimater på vandstande og vandføring Derudover vil vores prognosemodeller kunne estimere langt bedre vandstande og vandføring, hvis vi kender vandløbenes skikkelse. Vi har derfor brug for, at kommunerne støtter op om Klimadatastyrelsens initiativ til centralt at udstille skikkelsesdata gennem HIP-platformen.

Sommerens første udgave af varslingssystemet vil give et overblik over national oversvømmelsesrisiko, men i DMI´s enhed for Oversvømmelser og Hydrologi vil vi gerne i dialog med mange flere aktører. Det vil forbedre vores muligheder for at varsle for hvor og hvornår, vandet kommer i netop dit område. Se også faktaboks 2.

Faktaboks 2: Om varsling af oversvømmelse fra skybrud, hav og vandløb

• DMI samarbejder bl.a. med Sveriges Meteo rologiske og Hydrologiske Institut (SMHI), som har mere end 30 års erfaring med hydrologisk varsling.

• Vi udvikler og tester flere nye vandførings­ og vandstandsprognosemodeller inkl. HYPE, der er udviklet af SMHI, og nye maskinlæringsalgoritmer. Derudover samarbejder vi med GEUS for at inkorpo rere deres hydrologiske model, DK-Modellen, til at understøtte vores varslingssystem for oversvømmelser.

• Sideløbende med modelleringen af vandløb har vi udviklet og forbedret risikokort for skybruds- og forhøjet havvandstands hændelser, som ses i figur 2 og 3.

• DMI’s meteorologer overvåger vejret 24/7. Siden 2022, hvor DMI blev national myndighed for varsling af oversvømmelse, har meteorologerne også overvåget risikoen for oversvømmelser – godt klædt på af hydrologer og nye modeller.

Oversvømmelser – et problem med mange variable

Mange kommuner oplever problemer med vand i gaderne, i helårshuse og sommerhuse, på boldbaner, på havnen og i el­skabe – og de skal finde løsninger, som kan holde vandet væk. Hvordan får vi menneskelige omkostninger, natur og andre værdier med i vores beslutningsgrundlag?

AF KIRSTEN HALSNÆS, DTU, OG LARS KAALUND, KL

Det kan se ud som en ganske enkel opgave ved første øjekast, men det er en opgave med mange variable, hvor tid, sted og aktiviteter i oversvømmelsestruede områder spiller sammen.

Skåret ind til benet er det grundlæggende spørgsmål: Kan investeringer i beskyttelse modsvares af sparede omkostninger fra skader/tab som følge af oversvømmelser? Og her kan man overveje, hvordan vi får flere omkostninger med i vores beregninger, end hvad der direkte kan opgøres i kroner og ører.

Opgørelse af skadesomkostningerne

I denne artikel vil vi beskæftiget os med skader og tab, mens omkostningerne til klimasikring ikke behandles.

Vi har lavet et program, OS2­SkadesØkonomi, som hjælper kommunerne med at beregne skadesomkostningerne, og dermed understøtter deres beslutningsproces om iværksættelse af klimatilpasningsprojekter. Programmet er skrevet i open source Q­GIS, og er tilgængeligt for alle, som ønsker at bruge det, se faktaboks 1.

Algoritmerne og det videnskabelige grundlag er udviklet af DTU, mens selve programmet og brugerfladen er udviklet af AestasGIS, LNH Water, DTU og flere kommuner i samarbejde. Programmet er i dag en del af OS-2-programsuiten. Valget af Q­GIS som platform er begrundet i fleksibilitet, hastighed og transparens.

De mange variable

Beregningen af skadesomkostningerne er som sagt en opgave med mange variable. For det første skal man kunne beregne skaderne langt ud i fremtiden som fx 100 år frem i tiden. Derfor har man brug for forskellige fremskrivninger af klimaet om 10, 25, 50 og 100 år. Dertil kommer, at der kan være behov for både at foretage beregninger for lavere og for højere klimascenarier, som viser, hvad der kan ske alt efter hvor store reduktioner i drivhusgasudslip, som verdens lande gennemfører.

Vi har fire hovedtyper af oversvømmelser: regnvand, vandløb, grundvand og havvand. Man kan også vælge hvilke sektorer (temaer), man vil beregne skader for. I programmet OS2-Skades-

Faktaboks 1: OS2-SkadesØkonomi

På Github kan du hente programmet, installationsvejledning, brugermanual og basisdata til beregningerne, se: https://github.com/Skadesokonomi. Læs også mere om programmet på OS2­hjemmesiden, se: https://www.os2.eu/os2skadesokonomi

1Rapport om nationale skadesberegninger: https://www.dtu.dk/-/media/dtudk/nyheder/webnyheder/2024/11/rapport_nationale_skadesberegninger.pdf

Økonomi har vi hele 10 temaer. Vi regner naturligvis på bygninger, infrastruktur og turisme, men kultur, natur og sundhed er også emner, der kan tages i betragtning.

Endelig skal de konkrete beregninger være stedspecifikke. Højvande er ikke det samme i Øst­ og Vestdanmark, og frekvensen af nedbørshændelser i form af skybrud er ikke den samme landet rundt. Skadesøkonomimodellen anvender eksterne data fra oversvømmelsesmodeller og data om allerede implementerede klimatilpasningsprojekter i kommunerne.

Et hurtigt overslag på de variable viser, at vi har mindst 10.000 forskellige udfald i udfaldsrummet for hver lokalitet. Det stiller store krav til systematik og overblik. Derfor er brugen af geodata helt afgørende for overblik og resultater. QGIS-programmet er således udstyret med fuld historik på in­ og output, og alle beregninger kan genskabes.

Beregninger for Danmark og kommunerne OS2-SkadesØkonomi-modellen blev i november 2024 anvendt til oversvømmelsesberegninger for hele Danmark med fokus på skybrud og stormflod på foranledning af Forsikring & Pension og CIP Fonden1 Det var første gang, at sådanne beregninger blev foretaget, og der kom nogle særdeles interessante og opsigtvækkende resultater på bordet for Danmark baseret på detaljerede beregninger for alle kommunerne.

Beregningerne viser, at i løbet af de næste 100 år vil de samlede forventede skader på boliger, sommerhuse, erhvervsbygninger, transport, landbrug og turisme kunne blive omkring kr. 406 mia. fordelt med omkring kr. 157 mia. til skybrud og omkring kr. 249 mia. til stormflod regnet tilbage til dagens værdi. Dertil kommer en række yderligere samfundsmæssige værdier som bl.a. sundhed, natur og den samlede erhvervsproduktion.

Data for disse områder er på nuværende tidspunkt mere usikre, og beregningerne indeholder derfor ikke skadesomkostninger for dem. Alle beregninger af skadesomkostninger ved skybrud og stormflod er foretaget på basis af data fra DMI’s Klimaatlas baseret på et median SSP2­4,5 klimascenarie, som svarer til globale gennemsnitlige temperaturændringer på omkring 3°C i år 2100. Det er her vigtigt at lægge mærke til, at et sådant

klimascenarie faktisk er udtryk for et ret lavt scenarie for, hvad fremtiden kan bringe. Der kan sagtens blive tale om en langt større risiko for fremtidige oversvømmelser og dertil knyttede omkostninger.

Voksende skader år for år Skaderne ved oversvømmelser fra skybrud og stormflod vil vokse år for år, da klimaændringerne betyder flere skybrud og stigende havniveau. De forventede årlige skadesomkostninger ved oversvømmelser fra skybrud og stormflod forventes at stige fra omkring kr. 7 mia. i dag til omkring kr. 12 mia. i år 2050. I år 2124 forventes de årlige skadesomkostninger at være steget til ca. kr. 27 mia.

Figur 1 illustrerer, hvordan skaderne ved oversvømmelser kan udvikle sig over tid opdelt på skybrud og stormflod for de næste 100 år. Det fremgår her klart, at især omkostningerne til oversvømmelser fra stormflod vokser hurtigt over tid, da temperaturændringerne som følge af stigende temperatur betyder højere havvandsstand og skaber større risiko end udviklingen i fremtidige skybrud.

DTU har også brugt OS2-SkadeØkonomi til beregning af fremtidens skader i byerne Nakskov, Kerteminde og Kalundborg, hvilket helt konkret viser hvad, der kan ske i sårbare by områder.

Figur 1: Forventede årlige skader og nutidsværdien (NPV) af de samlede skader fra oversvømmelser fra skybrud og stormflod over de næste 100 år for hele Danmark.

Stigende grundvand giver nye opgaver i kommunerne

Borgerhenvendelser, byudvikling og klimatilpasning kræver i stigende grad, at kommunerne skal vurdere nutidige og fremtidige udfordringer med højtstående grundvand. Derfor har KL udarbejdet tre nye vejledninger til brug af HIP, og Klimadatastyrelsen har gjort det lettere at hente randbetingelser til udvikling af løsninger på større skala.

AF EVA BØGH, KLIMADATASTYRELSEN, LARS KAALUND, KL, OG RAPHAEL SCHNEIDER, GEUS

Flere borgere har problemer med højtstående grundvand, og det er nødvendigt at tage højde for det stigende grundvand gennem byudvikling og klimatilpasning. KL har derfor udviklet tre nye vejledninger1, der beskriver, hvordan kommunerne kan bruge HIP i hverdagssituationer i forbindelse med spørgsmål om højtstående grundvand. Det drejer sig specifikt om borgerhenvendelser, lokalplanlægning og vurdering af nedsivningspotentiale.

Samtidig er der ny lovgivning på vej, der giver bedre mulighed for samarbejde om fælles løsninger til håndtering af terrænnært grundvand. Derfor har Klimadatastyrelsen gjort det lettere at se og hente randbetingelser fra HIP, der kan bruges til lokal modellering for at understøtte analyse og dialog om udfordringer og mulige klimatilpasningstiltag for større områder.

HIP – data om vandets kredsløb

Det Hydrologiske Informations- og Prognosesystem, HIP, er et af fire klimaplanlægningsværktøjer, der er udviklet af staten.

Hvor Klimaatlas indeholder data om fremtidens vejr og stigende havvandsstande, så ses betydningen heraf for vandets kredsløb i HIP, der bl.a. indeholder modelberegnede data om terrænnært grundvand, vandføring i vandløb og jordfugtighed. Beregningerne er foretaget af GEUS med den Nationale Hydrologiske Model 2

Kystplanlægger indeholder data om risici for kysterosion og oversvømmelser, og KAMP anvender udvalgte data fra Klimaatlas, HIP og Kystplanlægger til screening af påvirkning af oversvømmelser.

HIP tilgås på: hipdata.dk. Her kan man se flere modelberegninger, målinger, modelusikkerheder og en række støttelag, der gør det muligt at vurdere problemer og løsningsmuligheder for håndtering af højtstående grundvand.

1 KL (2024): https://www.kl.dk/media/gyvopoik/3-notater-om-hip.pdf

Vejledning i HIP

De nye HIP­vejledninger beskriver trin for trin, hvordan kommunale medarbejdere kan anvende HIP. Der vejledes i brug af supplerende data uden for HIP, samt hvornår der er brug for lokale undersøgelser og data.

Derudover visualiseres nu randbetingelser fra den Nationale Hydrologiske Model i HIP, så det er lettere at hente data til udvikling af en lokal model. Randbetingelser er data i ”randen” af en lokal model, der beskriver udvekslingen af vand med de omgivende arealer.

I mange tilfælde kræver det detaljerede modeller i 10-20 m grid-opløsning at analysere årsager til problemer med vand og beregne effekter eller konsekvenser af forskellige løsningsmuligheder. Da hydrologisk modellering med et så finmasket grid er meget beregningstung, kan det være en fordel at anvende randbetingelser for et mindre område i stedet for en model, der beskriver grundvandsdynamik for et helt opland3 .

Vurdering af nedsivningspotentiale

Et eksempel på undersøgelse af nedsivningspotentiale for et nyt boligområde i den nye HIP-vejledning ses i figur 1. Her kan det ses, at der findes en enkelt boring i området med en måling fra 2003, der viser, at dybden til grundvand er 1 m. Det passer godt med HIP­modelberegningerne, hvor de lyseblå områder indikerer, at dybden til grundvand er 1­2 m, se figur 1.

Højdekurver viser, at området er relativt fladt, og jordartskortet viser, at den terrænnære geologi er domineret af saltvandsgrus, hvilket indikerer en høj hydraulisk ledningsevne og et relativt fladt grundvandsspejl (se HIP vejledning).

Under disse hydrogeologiske forhold forventes det, at variationer i terrænnært grundvand følger klimatiske årstidsvariationer snarere end enkeltstående nedbørshændelser.

2 Henriksen et al. (2020): https://hipdata.dk/pages/rapporter/HIP4Plus_dokumentationsrapport_v23FEB.pdf

3 Schneider et al. (2022): https://data.geus.dk/pure-pdf/GEUS-R_2023-17_web.pdf

De historiske lave målebordsblade viser, at der inden for området tidligere har været gravet grøfter til afledning af vand. Der har derfor tidligere været behov for at bortlede vand fra arealerne.

HIP­modelberegninger viser også, at dybden til grundvand er mindre end 1 m i 91-365 dage om året, samt at grundvandet forventes at stige i fremtiden med 0­10 cm, især om vinteren.

Stigningen er dog begrænset af, at grundvandet allerede ligger meget højt, og dermed begrænset af drænkoten i omkring 1 m dybde i den hydrologiske model. I det konkrete eksempel vurderes det at være en dårlig idé at nedsive overfladevandet.

Hvis området allerede havde været bebygget, burde man i stedet se på behovet for at lede noget af grundvandet bort. Det ville blive et projekt i millionklassen, og en sådan investering kræver et

dimensioneringsgrundlag, som bygger på lokale modelberegninger. Det er den type opgaver, der typisk vil have gavn af de nye muligheder for at hente randbetingelser fra HIP.

Bedre adgang til randbetingelser i HIP

Randbetingelser i HIP inkluderer bl.a. data om nedsivning til grundvand, potentialekort og strømningsberegninger for modellens seks vandførende lag, både horisontal grundvandsstrømning og vertikal udveksling med dybere lag, se figur 2.

Visning af randbetingelser sammen med modelusikkerheder og andre geodata i HIP gør det lettere at vælge de bedste data til download. HIP-randbetingelser kan anvendes til både historisk og fremskreven, terrænnær, hydrologisk modellering.

Den hydrostratigrafiske model og en terrænmodel i 10 m grid kan også downloades fra hipdata.dk.

Figur 1: HIP-case til vurdering af nedsivningspotentiale for nyt boligområde.

Figur 2: Randbetingelser fra HIP. Tv. ses potentialekurver og grundvandets strømningsveje i det øverste vandførende lag. Baggrunden viser GEUS’ jordartskort, hvor blå farve er saltvandsgrus. Th. ses også den vertikale udveksling af grundvand for det øverste lag (positiv i opadgående retning).

Stormflod, skybrud og byplanlægning i praksis

Sådan håndterer Aabenraa Kommune vand på terræn

Aabenraa er en af de danske byer, der har højest risiko for oversvømmelser. Måske er det derfor, at Aabenraa Kommune var blandt de første danske kommuner til at begynde at undersøge og håndtere vand på terræn med Scalgo Live.

AF SARA LERER, SCALGO

I dag kan Aabenraas klimatilpasningsmedarbejder

Philip Asmussen og vandløbsmedarbejder Tobias Knudsen (se figur 1) dårligt forestille sig, hvordan de kunne udføre deres arbejde uden en digital platform. Her fortæller de, hvordan de på tværs af kommunens afdelinger forbereder sig på at tackle de stigende vandmasser.

”Scalgo Live giver os et uundværligt overblik over vandets bevægelser – både i ekstreme hændelser som stormflod og i den daglige drift med byggeri, planlægning og vådområder,” fortæller Philip.

Stormflod kræver hurtige beslutninger

Da der blev varslet en vandstand på 216 cm i Aabenraa i forbindelse med stormfloden i 2023, fik kommunens ansatte travlt. Byens kajkant er nemlig kun 2 m høj. Store dele af midtbyen ligger endnu lavere. Derfor blev der hurtigt bestilt watertubes hos Beredskabsstyrelsen. Men de har en væsentlig ulempe, nemlig deres begrænsede længde.

I den situation var det afgørende at kunne teste forskellige placeringer af tubes, allerede inden de var leveret. Philip og Tobias gik hurtigt i gang med at vurdere, hvor watertubes kunne placeres. De brugte terrænredigeringsværktøjerne i Scalgo Live

og hævede højdemodellen med 80 cm (svarende til højden på en tube) langs de mulige placeringer.

Ved at afprøve, hvordan watertubes håndterer forventet vandstand, kunne de tjekke, om der var steder, hvor tuben ikke var høj nok, se figur 2.

Desuden var det nemt at se, hvor tuben ikke var tilstrækkelig lang og hvor, der var behov for supplerende tiltag i enderne. Fx blev der bygget en ekstra dæmning af bigbags og plastik på den såkaldte Skibbro, se figur 3.

”Det endte med, at vi slap med 10­20 cm vand inde i midtbyen. Det skete, fordi vi var så uheldige, at der gik hul på en tube. Det var heldigvis først sent på natten, da vandstanden var begyndt at falde igen. Så der nåede ikke at strømme så meget vand ind. Ellers holdt vores simuleringer og vores værn ret godt. Men vi har selvfølgelig lært en masse og har brugt erfaringerne til at opdatere vores beredskabsplan. Så er vi endnu bedre forberedt næste gang, der varsles stormflod,” siger Tobias.

Nye udfordringer i kommunal vandforvaltning De seneste år er kommunernes arbejde med at indføre vand som et centralt element i byplanlægningen intensiveret. Fokus ligger på at forhindre oversvømmelse af nyt byggeri og sikre, at byggeriet ikke forøger risikoen for oversvømmelse andre steder.

I dette arbejde er det afgørende at have et godt indblik i, hvordan vandet forventes at strømme og skabe oversvømmelser i tilfælde af skybrud. Både strømningsveje og lavninger er meget vigtige input til planlægningen. For nylig er Aabenraa Kommune også begyndt at simulere, hvordan oversvømmelser fra skybrud udvikler sig over tid vha. DynamicFlood.

Figur 1. Philip og Tobias arbejder til daglig med klimatilpasning og vandløbsforvaltning.

”Dynamiske simuleringer giver os endnu bedre viden om, hvor vi kan forvente oversvømmelser.

De giver os flere detaljer som fx hvor hurtigt, vandet vil strømme. Med det i hånden kan vi blive endnu bedre til at designe bæredygtige nye bydele og byfornyelser,” siger Philip.

Detektivarbejde i landskabet

Forvaltning af vandløb har oftest fokus på at vedligeholde i henhold til de gældende regulativer. Også her medfører klimaforandringerne stigende udfordringer.

”Med det vådere klima, vi oplever de senere år, har vandløbene svært ved at følge med. Det sker,

at en landmand klager til os, fordi han mener, at vandet på hans marker skyldes manglende vedligeholdelse af vandløb. Her kan vi nemt trække en digital profil af terrænet i platformen. På den måde kan vi påvise, at vandløbet har den korrekte bredde. Eller vise, hvor højt de oversvømmede marker ligger i forhold til åen,” forklarer Tobias.

I øjenhøjde med borgerne Bønderengene vest for Aabenraa er et spændende naturgenopretnings­ og vandparkeringsprojekt, se figur 4. Her er Hesselbækken blevet genslynget, tidligere grøfter er kastet til, og der er etableret søer for at fremme en mere naturlig hydrologi og

Figur 2. Oversvømmelseskort for Aabenraa ved en havvandsstand på 2,16 m. Tv.: uden beskyttelse; th.: med udlægning af watertubes.

Figur 3. Ekstra dæmning af bigbags og plastik på den såkaldte Skibbro.

tilhørende biodiversitet. Samtidig er der bygget diger over mod nærliggende kolonihaver for at holde vandet på engene og beskytte mod oversvømmelse.

Platformen blev flittigt brugt i projektet, fortæller Philip: ”Vi fik for nylig en klage fra en borger, som mente, at Bønderengene havde givet oversvømmelse på hans grund. Så var det dejligt bare lige at kunne trække en profil fra hans have og ned til projektet. Der kunne han selv se, at hans have lå fem meter højere end det område, han mente var skyld i oversvømmelsen.”

Aabenraa Kommune var også inde over en sag om jordpåfyldning, hvor kommunen som myndighed havde pligt til at belyse sagen. Sagen handlede om en grundejer, som ville fylde jord på en stejl skråning. Kommunen ville gerne vurdere, hvordan det ville påvirke husene for enden af skråningen.

”Det er en type opgave, vi ofte bruger Scalgo Live til. Her mente vi, at det var vigtigt også at vurdere, om terrænændringen ville påvirke strømningens hastighed, så vi supplerede med en dynamisk simulering. Det viste sig, at en lavning oppe på skråningen kunne tage meget af vandet. Så der var ikke nogen fare for husene for enden af skråningen. I den sag var det os selv, der blev beroligede,” siger Tobias.

Nu skal der samarbejdes i kommunen

De stigende vandmasser kræver tæt samarbejde på tværs af kommunens forskellige afdelinger.

”Med klimaændringerne bør vores kolleger forholde sig lige så meget til vand, som de gør til fx

Når vandet kommer, står Aabenraa i forreste geled Aabenraa Kommune har den tvivlsomme ære at være udnævnt til særlig udsat kommune, hvad angår vand- og klimaforandringer. I Aabenraa kommer vandet nemlig fra alle sider: Vandstanden vil stige i Aabenraa Fjord. Der vil forekomme stormfloder. Flere vandløb løber gennem Aabenraa by frem til Aabenraa Fjord. Fra oven kommer øget nedbør. Grundvandsstanden er høj flere steder i kommunen og i perioder terrænnært.

befolkningstilvækst og trafik. Derfor er det smart, at alle data om landskab og vand er tilgængelige og nemme at arbejde med. Du kan sagtens gå ind og tjekke i analyserne i platformen uden at være vand­ eller GIS­ekspert,” siger Philip.

Det sker nemt, at vand er noget af det sidste, man tænker over i planlægningen. Det kan spare meget tid og mange kræfter, hvis man arbejder vandet ind allerede på et tidligt stadie.

”Det sker nogle gange, at vi først kommer over at vurdere vand på terræn, når et forslag er sendt i høring. Så stikker vi en kæp i hjulet i 11. time ved at måtte sige, at hvis der bygges som planlagt, bliver det hele oversvømmet. Det er ikke fedt for nogen”, siger Tobias.

Derfor vil de fremadrettet prøve at få kollegerne til at screene projektområderne i platformen i de tidligste faser. Hvis de støder på noget, hvor der ringer en alarmklokke, kan Philip og Tobias hjælpe dem videre.

”Ved at være på forkant kan vi både forebygge problemer og skabe bedre byrum til fremtidens Aabenraa,” slutter Tobias.

Aabenraa Kommune har skrevet vandet ind i sin nye kommuneplan, som nu er til høring. Når den er vedtaget, vil Philip og Tobias besøge en række af kommunens afdelinger og fortælle deres kolleger, at tilbuddet om screening for vand er skrevet ind i planen som en hjælp.

Så er Aabenraa klar, når vandet kommer.

Figur 4. Naturgenopretnings- og vandparkeringsprojekt, Bønderengene, vest for Aabenraa.

Portræt

Hvad er din civile status?

Jeg er gift med Bitten og har to børn, Edith på 11 år og Eitan på 8 år.

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet miljøingeniør fra DTU med specialisering i vandressourceforvaltning.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Jeg valgte at læse til miljøingeniør, fordi jeg håbede på denne måde at kunne kombinere min passion for at passe på natur og miljø med en pragmatisk problemløsende tilgang. Jeg blev hurtigt tiltrukket af fagområdet vand – det havde jeg ikke forudset, men jeg er rigtig glad for at have taget den vej.

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver

Jeg har to stillingsbetegnelser: markedsansvarlig og hydrologiansvarlig. Som markedsansvarlig står jeg for at holde en god kontakt til vores eksisterende brugere, samt for at tiltrække og onboarde nye brugere. Det er et meget alsidigt og udadvendt arbejde, hvor jeg deltager på konferencer, holder workshops, arrangerer webinarer, underviser på kurser og meget mere.

Som hydrologiansvarlig står jeg for at finde, udvælge og udvikle de bedst egnede metoder, data og parametre til vores beregninger af vands bevægelser. Det er et meget mere nørdet arbejde, der kræver både fordybelse i videnskabelig litteratur og samarbejde med forskere og eksperter.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Det vigtigste for mig er, at arbejdet føles meningsfyldt – at jeg tror på, at det i sidste ende er med til at gøre noget godt i verden. Men det er også super vigtigt med de gode relationer – til kolleger, kunder og samarbejdspartnere.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Jeg føler ikke helt, at jeg kan udtale mig om udviklingen i Geodatabranchen. Men set fra det internationale perspektiv, som vi har i Scalgo, kan jeg konstatere, at Danmark som helhed er et stort skridt foran de fleste andre lande, når det kommer til GIS (og når det kommer til

Navn

Sara Lerer

Alder

47 år

Stillingsbetegnelse

Markedsansvarlig og hydrologiansvarlig

Hvor i landet bor du?

København

Hvor i landet arbejder du?

København

klimatilpasning). Det er særligt, når det kommer til at gøre data åbent tilgængeligt. Det er jo en kæmpe succes, og jeg er overbevist om, at det er med til, at fagfolk i Danmark kan gøre et bedre arbejde end i de lande, hvor data er sparsomt og dyrt.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

Jeg ser næsten dagligt eksempler på naturgenopretnings­ eller klimatilpasningsprojekter, hvor vores produkter har været anvendt, og hører ofte fra vores brugere, at de er superglade for dette. Det er virkelig dejligt at kunne bidrage til alt det vigtige arbejde ved at formidle viden og være med til kontinuerligt at udvikle platformen.

Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?

Om jeg kan?! Klimaforandringerne bringer jo utroligt mange udfordringer i form af mere vand fra alle sider. Vi får travlt…

Arrangementer

Årsmøde 2025 – Netværk for historisk GIS og geodata

13. marts

København

Hvordan satellitdata anvendes i den offentlige forvaltning

27. marts

Hørsholm

Grundlæggende programmering i Python - 2025

28. marts - 9. maj 2025

København

Generalforsamling 2025

24. april 2025

København og virtuelt

Webinar om kort i Power BI 25. april 2025

Kursus i Python og GIS - 2025 6. maj - 13. juni 2025

Odense

Webinar om GraphQL og

Datafordeleren

17. juni 2025

Kursus i danske Grunddata

Datoer følger..

Kortdage 2025

12. -14. november 2025

Aalborg

Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender

Grundlæggende programmering i

Python

28. marts til 9. maj 2025

Python er et af de hurtigst voksende programmeringssprog. Sproget er fleksibelt, let at læse, og har anvendelser i alt fra applikationsudvikling til data science og machine learning.

Den simple syntaks gør det lettere at lære end andre kodesprog. Over 2½ kursusdage og igennem to

afleveringsopgaver får vi klædt dig på til selv at komme i gang med Python i dine opgaver.

Sted IDA-huset, København

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

Webinar: Kort i Power BI

25. april 2025 kl. 13.00 - 15.00

Dette webinar handler om, hvordan man kan få kort til at fungere i Power BI.

Kunne du tænke dig at blive inspireret til, hvordan du kombinerer Power BI og dine kort fra GIS i et samlet dashboard? Power BI er et stærkt værktøj inden for rapportering med mulighed for brug af geospatiale data via bl.a. pluginet: “IconMap”. KOMPETENCEUDVALGET

I dette webinar vil vi se forskellige eksempler på anvendelser og muligheder i værktøjet, som allerede benyttes i Geodatabranchen.

Der vil være oplæg fra både forsyningsselskaber, rådgivere og leverandører.

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

Kursus i Python og GIS

6. maj - 13. juni 2025

Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer. Python er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data.

Over to kursusdage og igennem tre afleveringsopgaver gennemgår kurset i en blanding af forelæsning,

“code-along”-øvelser og opgaver en række centrale GIS-pakker i Python med Proj4 til koordinatbehandling, Shapely og Fiona til data-gymnastik, samt Geopandas til visning af data.

Sted

Comwell H.C. Andersen Odense

Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

Videnscenter for vand styrker intern kapacitet og kundetilfredshed

Videnscenter for vand har til formål at styrke Geopartners interne evne til at håndtere vandrelaterede projekter effektivt.

Ved at centralisere ekspertise og ressourcer kan Geopartner håndtere et bredere udvalg af projekter på tværs af alle kontorer. Denne tilgang styrker ikke kun det interne samarbejde, men positionerer også Geopartner som en stærk aktør, hvilket muliggør forfølgelsen af større projekter.

For at støtte Videnscentrets målsætninger prioriterer Geopartner medarbejderuddannelse og -udvikling inden for vand, forsyning og vores eget databehandlingsprogram, GeoDanVand og Danvandgraf.

Kontaktperson: Jan Thinglev Olsen Telefon: 23215773

E-mail: jto@geopartner.dk Hjemmeside: https://www.geopartner.dk

Skal du trykprøve bidragsfordelingen ved kommunens kystbeskyttelsesprojekt?

Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt?

Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner – og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozonerne.

Du kan også se, hvad hver enkelt ejendom skal betale i bidrag, og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkelt ejendom betaler i bidrag.

Kontaktperson: Casper Thybo

Telefon: 20 73 38 83

E-mail: cto@molbak.dk

Hjemmeside: https://molbak.dk

Terrænnært

grundvand og InSAR processering

Aarhus Kommune og Geo videreudvikler i fællesskab fagkortet ”Terrænnært Grundvand” i GeoAtlas Live og udarbejder kort til brug i den kommende kommuneplan. Fagkortet fungerer primært som screeningsværktøj og er udviklet med en machine learning-metode baseret på boringer, hvor der udføres pejlinger af grundvandsstanden, terrænmodel, jordarts-, geomorfologiske og jordklassificeringskort samt, ikke mindst, satellitovervågningsdata fra EU’s Copernicus-program.

Geo har de seneste år investeret massivt i at koble InSAR med terræn- og undergrundsanalyser. Indtil nu har fokus været på analyser af sætningsdata fra satellit i kombination med terræn- og undergrundsdata. Da vi mener, InSAR har et stort potentiale f.eks. inden for klimasikring, vil vi nu også tilbyde den forudgående processering af disse komplekse dataserier. Vi har derfor opbygget et beregnerteam, der nu aktivt processerer InSAR-data. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med Karsten Vognsen fra De Fakto Rådgivende Landinspektører, som har stor ekspertise i geodæsi og reflektoropsætning. Vi arbejder både med offentlige og private satellitdata – kontakt os gerne for at høre mere.

Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard

Telefon: 3174 0188

E-mail: mrm@geo.dk Hjemmeside: https://www.geo.dk

Forårets største GIS-konference

venter på dig!

Dansk Esri Konference 2025

Dato: 13.-14. maj

Sted: Odense

Kom og deltag sammen med mere end 250 GIS-professionelle fra Danmark, Grønland og Færøerne og hør om de nyeste Esri-teknologier, netværk med branchens eksperter, og få ny viden og inspiration.

Konferencen byder på et væld af spændende oplæg fra kunder og eksperter i Esri-teknologi. Se det fulde program, der løbende opdateres, og tilmeld dig nu for at sikre din plads på denne inspirerende GIS-konference - geoinfo.dk/events

GIS-kurser

Trænger du til et kompetenceløft inden for GIS? Geoinfo tilbyder kurser på alle niveauer, både standard og skræddersyet, så de passer præcis til dine behov.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på geoinfo.dk, hvis du vil opdateres løbende.

Kontaktperson: Dorthe Esmark

Telefon: 61555803

E-mail: dorthee@geoinfo.dk Hjemmeside: geoinfo.dk

Nye WMS-tjenester gør klima-

data lettere tilgængeligt

Med stigende vandmasser og hyppigere skybrud er det blevet endnu mere kritisk for bl.a. rådgivere og entreprenører at have nem adgang til relevant klimadata, når der skal planlægges nye beboelsesområder, anlægsarbejder m.m.

For at gøre klimadata lettere tilgængeligt, har LIFA Digital udarbejdet nogle nye opsætninger af WMS-tjenester med udspring i Klimadatastyrelsens seneste opdatering af datagrundlaget. Med opsætningen får I indblik i bl.a. ekstremregn inddelt i forskellige intensiteter, strømningsretning på vand og havvandstigninger i forskellige niveauer.

Tjenesterne er opsat i LIFA Digitals CAD-miljø, men kan sættes op til både GIS og web afhængigt af hvilket miljø, I foretrækker at arbejde i.

Kontakt CAD-konsulent, Rune Halkjær Kudsk, hvis I vil vide mere

Kontaktperson: Rune Halkjær Kudsk

Telefon: 63136842

E-mail: rhc@lifa.dk

Hjemmeside: https://www.lifadigital.dk

Kortlægning af historiske oversvømmelser

Vi har udviklet en ny forbedret version af vores Surface Water Frequency-værktøj. Værktøjet er baseret på analyser af satellitbilleder, og kan beregne og kortlægge områder, som siden 2016 har været plaget af længerevarende perioder med stående vand, herunder også varighed og hyppighed af disse oversvømmelseshændelser.

Det er vigtig viden for fx kommuner, som ønsker et data-baseret beslutningsstøtteværktøj til brug for opgaver med klimatilpasning, håndtering og parkering af regnvand, byplanlægning, værdisætning af landbrugsjord, udtagning af lavbundsjorde, Grøn Trepart m.fl.

Med den nye version af værktøjet kan længerevarende historiske oversvømmelser kortlægges og kvantificeres. Desuden beregnes måned for måned et sandsynlighedskort for oversvømmelse, som giver mulighed for at fintune oversvømmelseskortlægningen til lokale forhold.

Kontaktperson: Niels Broge

Telefon: 41318534

E-mail: nibr@dhigroup.com Hjemmeside: https://eo-labs.dhigroup.com

Optimér dataindsamlingenGPS, software og korrektionstjeneste i én samlet løsning

Vores digitale tvilling, IT34, har udviklet TruePoint™ RTK-GPS, der forener brugervenlig hardware, effektiviserende software og abonnement til ubegrænsede realtidskorrektioner i én samlet løsning.

Med sin høje nøjagtighed, brugervenlighed og sit robuste design er TruePoint™ udviklet til 3D data capture, registrering og dataindsamling med centimeters præcision.

TruePoint™ er direkte integreret i vores innovative løsninger SmartSurvey™ og FieldGIS™, så du nemt kan indsamle nøjagtig data i realtid, få overblik over registreringer og positioner, samt sikre dokumentation til bl.a. LER 2.0., 3D-modeller, punktskyer og GIS.

Det brugervenlige workflow er designet til at optimere arbejdsgangene over og under jorden – fra marken til kontoret.

Kontaktperson: Hamza Gamaledin

Telefon: 4880 5637

E-mail: hag@it34.com

Hjemmeside: https://it34.com/da/ydelser/truepoint

Seneste nyt i FME

Det er ikke for sent at tilmelde sig den internationale brugerkonference.

For første gang afholdes det i USA, i Seattle, med temaet: Peak of Data and AI.

Ses vi der?

Hvis du allerede vil teste nogle af nyhederne der, kan du downloade betaversionen af FME 2025. Til produktion anbefales den aktuelle version FME 2024.2 med mange forbedringer.

Gratis download for alle med en gyldig licens.

Sweco er FME Partner med Safe Software og med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen

Telefon: 53 72 12 93

E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: https://www.sweco.dk

PlanCO2 – Nyt QGIS-plugin bringer kulstof i fokus i byplanlægning

PlanCO2 er et open source QGIS-plugin, der beregner byens CO2-aftryk fra bygninger, veje, belægninger og grønne områder i nye bydele. Det er anvendeligt på byskala, og retter sig mod de tidlige planlægningsfaser i byudvikling. Værktøjet kan beregne CO2-udledningen af forskellige planlægningsscenarier og dermed integrere viden om CO2 i planlægningsbeslutninger og understøtte en lavemissionsorienteret byudvikling.

PlanCO2 er skræddersyet til kommunale byplanlæggere og kan blive en integreret del af planlægningsprocessen. Det giver planlæggere mulighed for at tage CO2-udledning i betragtning, og gør samtidig CO2-konsekvenserne af byplanlægning mere gennemsigtige.

Værktøjet, finansieret af Plan22+, er udviklet af Henning Larsen og Rambøll i samarbejde med Københavns og Middelfart kommuner. Det er tilgængeligt på platformen OS2 fra 2. kvartal 2025.

Kontaktperson: Frederik Marthedal Christiansen Telefon: 51 61 45 53

E-mail: frmc@ramboll.dk Hjemmeside: https://www.ramboll.com

Opmåling af vandløb og kystområder med grøn LiDAR

NIRAS har i vinters droneopmålt flere vandløb med grøn LiDAR.

Data kan leveres som en klassificeret punktsky, der beskriver vandløbsprofilet over og under vand, og der kan udtrækkes tvær- og længdeprofiler til indlægning i fagsystemer.

Data kan også lægges ind i NIRAS DKPlan, hvor vi kan varetage hele processen fra dataindsamling til fagsystemer og videre til præsentation for borgere m.fl.

Vandløbsopmåling med grøn LiDAR forudsætter klart vand og ikke for meget vegetation, så den bedste årstid er vinter og forår inden løvspring.

Kontaktperson: Laurids Rolighed Larsen

Telefon: 2021 5225

E.mail: LRLA@niras.dk

Hjemmeside : www.niras.dk/sektorer/data-digitalisering

3D-muligheder med Hexagon

Hexagon gør 3D-data endnu lettere at bruge i HxGN NetWorks, Hexagons globale ledningsregistreringsplatform. Forsyninger og teleselskaber kan nu nemt arbejde med 3D data i NetWorks Designer (desktop) og NetWorks Portal (webGIS).

Brugere kan visualisere 3D kort og ledningsdata sammen med punktskyer af f.eks. ledninger og rør i åbne grave eller komplekse bygværker. 3D-visningen understøtter formater som GeoJSON 3D Vectorservice, OGC WMS, WFS, WMTS, HSPC (Hexagon Smart Point Cloud) og LTS (Luciad Tile Service).

I NetWorks Mobile har vi tilføjet Augmented Reality (AR), så ledningsdata vises i realtid oven på mobilkameraets billeder. Det gør det nemmere for serviceteknikere at finde ledninger, rør, ventiler m.m. i marken

Mangler du 3D data? Så tag fat på HxGN Content Program. De kan levere 3D data til brug i GIS og ledningsregistrering.

Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 52 14 15 35 E-mail: jackie.sandgaard@hexagon.com Hjemmeside: hxgn.biz/gis-da

INDKALDELSE: Fysisk og virtuel generalforsamling i Geoforum torsdag, den 24. april kl. 15-17

Geoforums bestyrelse har besluttet, at generalforsamlingen skal gennemføres både virtuelt og fysisk igen i år, for at så mange som muligt fra hele landet har mulighed for at deltage.

Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, og som medlem af Geoforum kan du naturligvis deltage og gøre din stemme gældende.

Nærmere instruktion om, hvordan man kan deltage og afgive sin stemme, finder du på generalforsamlingens hjemmeside, se: https://geoforum.dk/generalforsamling

Vel mødt!

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Efteruddannelse i 2025

Grundlæggende programmering i Python

Dette kursus er for dig, der ønsker at opkvalificere dig ift. programmering. Du har måske opgaver, der med fordel kunne automatiseres, eller projekter, hvor det er en fordel med forståelse for kodning i Python – så er dette kursus for dig.

Kursus i Python og GIS

Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer, fordi det er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere geodata. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine geodata.

Webinar om kort i Power BI

Kunne du tænke dig at blive inspireret til, hvordan du kombinerer Power BI og dine kort fra GIS i et samlet dashboard? Power BI er et stærkt værktøj inden for rapportering med mulighed for brug af geospatiale data.

Webinar om GraphQL og Datafordeleren

Dette webinar giver en introduktion til GraphQL på Datafordeleren. Vi rammesætter Klimadatastyrelsens arbejde med GraphQL-implementering, og skifter derpå til hands-on med praktiske eksempler på, hvordan man forespørger på Datafordelerens GraphQL-tjenester, og hvordan svaret ser ud.

Kursus i danske Grunddata

Kompetenceudvalget arbejder på at lave et kursus i danske Grunddata i efteråret 2025 med nogle af de emner, som bl.a. kommunale GIS-medarbejdere har efterspurgt. Vi skal dykke ned i datadistribution, adresser, BBR, GeoDanmark-data, plandata, miljøportalen, klima og højdemodellen.

e-learning-kurser

Kompetenceudvalget vil sammen med bl.a. Klimadatastyrelsen udgive en række e-learning-kurser i efteråret 2025, som kan give dig forståelse for grundlæggende begreber som koordinattransformation og projektion. Hvert kursus vil bestå af ca. 5 min. video, hvor både teori og anvendelse vil blive gennemgået.

Læs mere og tilmeld dig på: https://geoforum.dk/kursus