Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Geoforum Danmark
Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75
ISSN 1602-4435
Redaktør og grafiker
Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk
Trykkeri
KLS PurePrint A/S
Oplag: 1.250
Forsideillustration
Ved Kortdage 2024 fejrer vi 50 år med Kortdage.
Kommende numre
Deadline
Nr. 259 18. november 2024
Nr. 260 6. december 2024
Annoncer i bladet
Se annoncepriser på https://.geoforum.dk/annonce
INDHOLD
et fysisk
AKTIVITETER I GEOFORUM
AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE
1.11. GEOFORUM nr. 258 udkommer – Tema: 50 år med Kortdage 1.11. Høringsfrist for forslag til bekendtgørelse om Ledningsejerregistret – Forsyningsnetværket
12.11. Møde i Kortdagsudvalget 2024 – Aalborg 13.-15.11. Kortdage 2024 – Aalborg – Kortdagsudvalget 14.11. Studerendes dag ved Kortdage 2024 – Aalborg – Unge GIS-brugere 14.11. Kort grunddatakursus ved Kortdage 2024 – Aalborg – Kompetenceudvalget 15.11. Høringsfrist for ISO 19135 Geographic information – Registration and register governance – Standardiseringsudvalget 18.11 Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 259
19.11. Online møde i Geoforums forretningsudvalg 20.11. Møde i Geoforums Standardiseringsudvalg – København og virtuelt 21.11. Kickoff-seminar i Netværk for historisk GIS og geodata – København 24.11. Tidsfrist for videnskabelige artikler til Perspektiv ved Kortdage 2024
25.11. Virtuelt møde i Geoforums Forsyningsnetværk 26.11. So Ein GIS Ding #8 – Frederiksberg – Unge GIS-brugere
28.11. Bestyrelsesmøde i Geoforum – København og virtuelt 1.12.
LEDER
Kortdage gennem 50 år
AF CARSTEN ANDERSEN, FORMAND FOR KORTDAGSUDVALGET 2024
Indrømmet, jeg har altså ikke selv været med på Kortdage gennem 50 år, og husker faktisk heller ikke præcist, hvornår jeg første gang deltog i konferencen, for da kendte jeg ikke ret meget til hverken Kortdage eller Geodatabranchen. Først efter et par gange blev genkendelsens glæde og fornemmelsen af et fællesskab af ligesindede vakt. Hvornår deltog du selv første gang i Kortdage?
November-nummeret af GEOFORUM bruges traditionelt til at varme op til Kortdage, og dette nummer er ingen undtagelse. Der er på årets konference et særligt fokus på at fejre, at det er et halvt århundrede siden den første Kortdagskonference fandt sted. Så man kan på en måde sige, at Kortdage har nået guldbryllupsalderen… Det er en god lejlighed til at se tilbage på, hvordan konferencen har udviklet sig gennem tiden.
GEOFORUM har til dette formål været i dialog med en række deltagere, udstillere og arrangører og spurgt dem om, hvad Kortdage har betydet for dem og for branchen som helhed, samt hvad de hver især særligt husker. Der er også lavet nedslag på en række hovedtalere, som fortæller en historie om, hvordan emnerne er skiftet gennem årene.
Muligheden for at netværke med ”artsfæller” er noget, der ofte fremhæves som bevæggrund for at deltage på konferencen igen og igen. Kortdage er også stedet, hvor man bliver opdateret på tendenser i Geodatabranchen, både fra myndighedshold og fra de udstillende leverandører.
Temanummer
I år fejrer vi 50 år med Kortdage. Derfor er dette temanummer af GEOFORUM et tilbageblik på de mange år, hvor konferencen Kortdage har været et samlingspunkt for Geodatabranchen.
Vi har bedt journalist, Regner Hansen, Globuzz, om at spørge deltagerne, udstillerne og de frivillige medlemmer, der har været engageret i at skabe Kortdage, om de kan sætte ord på deres bekendtskab med og udbytte af konferencen.
Det er lidt vildt at tænke på hvilken teknologisk udvikling, branchen og samfundet har gennemgået i de forgange 50 år. Artiklen ”Fra kartografi til digitale modeller” ser bl.a. tilbage på den emnemæssige udvikling, hvor kartografien var i centrum i de første år, men hvor dette gradvist er afløst af mere tekniske/værktøjsmæssige emner, ikke mindst ansporet af hele digitaliseringen af samfundet som helhed og branchen i særdeleshed.
I de senere år har fokus i højere grad været på anvendelsen og nytteværdien af værktøjerne, og på de stadigt mere detaljerede geodata som en del af løsningen på større samfundsudfordringer, ikke mindst på klima området.
Som branche besidder vi en unik indsigt og råder over nogle særlige værktøjer og data, som formår at bringe den geografiske dimension og logik ind i diverse løsninger. Gennem årene er teknologierne blevet udbredt til flere og flere brancher, og indgår i stadigt flere løsninger, hvorfor også antallet af deltagere på Kortdage er vokset markant i løbet af de 50 år.
Hvordan Kortdage vil udvikle sig over de næste 50 år, kan vi nok sige lige så lidt om, som deltagerne på de første Kortdage kunne forud sige, hvor branchen er i dag. Men så længe hovedparten af konferencens indhold bestemmes af dem, der deltager i konferencen, skal det nok lykkes at bevare aktualiteten!
Vi lægger ud med et kig på, hvordan Kortdage har udviklet sig siden kartografien i 1974 til de nutidige digitale modeller. Og vi skal også se nærmere på nogle af de hovedtalere, der har været ved Kortdage gennem tiden.
Næste temanummer bliver til december med fokus på året, der gik. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
Fra kartografi til digitale modeller
Et tilbageblik på Kortdages 50-årige historie viser, hvordan Geodatabranchen er vokset samtidig med, at der er kommet digitale redskaber. Branchen bidrager i stigende grad til at håndtere store samfundsopgaver.
AF REGNER HANSEN, GLOBUZZ. BAGGRUNDSANALYSE VED KAREN FREDERIKSEN, AALBORG KOMMUNE
Kortdage, som fylder 50 år i år, har gennem tiden været en afspejling af, hvad der sker i Geodatabranchen – fagligt, teknologisk og i forhold til det omgivende samfund. Kommuner, styrelser og private virksomheder udgør fortsat fundamentet for konferencen.
Viften af temaer er øget i takt med, at geografiske data er blevet mere sofistikerede, og at denne type data bliver formidlet i flere sammenhænge og til et bredere publikum.
Et tilbageblik på Kortdage Udviklingen kan anskueliggøres ved at sammenholde de første Kortdage i 1974 med de seneste års Kortdage.
De første Kortdage i 1974 havde fokus på kartografien. Det var før digitaliseringen. Konferencen var arrangeret af Dansk Kartografisk Selskab (DKS). Medlemmer af Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling (DSFL) var også velkomne.
Der fandtes på den tid en tredje forening på området, Dansk Akademi for Stedbestemt
Information (DAiSI). Denne forening havde medlemmer fra både DKS og DSFL, men den adskilte sig ved sit anderledes hovedsigte. DAiSI ønskede at engagere branchens folk i forhold til det øvrige samfund. Denne forening foregreb således, hvad der skete senere.
Kortdage var åbent for leverandører, men det var ikke et væsentligt element.
Der var fra begyndelsen en grundidé om, at Kortdage skulle være et sted, hvor folk i branchen blev samlet fysisk med henblik på at inspirere hinanden og etablere relationer. Kortdage skulle være et mødested med sociale kvaliteter ud over de rent faglige.
Bedre værktøjer – bredere tilgang
Mens det sociale aspekt er blevet fastholdt gennem årene på Kortdage, har faglige og samfundsmæssige forandringer medført ændringer i indholdet. Digitaliseringen har resulteret i, at fagfolk i Geodatabranchen råder over en langt større værktøjskasse. Sideløbende hermed er branchen blevet udvidet med hensyn til emner, opgaver og berøring med dagsordener i samfundet. Det har >>
her været en medvirkende faktor, at Danmark jo er et af de mest digitaliserede samfund i verden.
Udviklingen kan ses af nyere Kortdagekonferencer, hvor der blandt andet har været oplæg om klima/grøn omstilling, beredskab/ sikkerhed og Grønland/Arktis.
Her er et udpluk: Detaljeret klimaregnskab for konkrete landbrugsbedrifter. Udtagning af lavbundsjord. VE-parker – fra idé til realisering. Danmark skal have flere ladestandere – men hvor skal de stå? Nye værktøjer til planlægning af vand på terræn. Kortlægning af byggematerialers logistik for at fremme grønt byggeri. Militære data på sigtekornet. Forstyrrelser af signaler fra det globalt dækkende satellitbaserede navigationssystem (GNSS). Grønland i 3D. Det opdaterede datagrundlag for Grønlands kystnære områder.
Kommuner rykker ind Kortdage fik historisk et skub fremad, da kommunerne begyndte at blive repræsenteret på konferencen. Det skete fra midt i 1980’erne og frem. Derved voksede deltagertallet på Kortdage markant.
Kortdage udviklede sig til et offentligt efteruddannelsessted, hvilket styrkede Kortdages økonomiske fundament.
Kommunale medarbejderes tilstedeværelse skærpede interessen hos leverandører for at vise sig på Kortdage. Dermed var skitsen tegnet til det vidtfavnende fænomen, som Kortdage er blevet til.
Digitalisering er et paradigmeskift
Geodatabranchen gennemgik den måske største omvæltning i de seneste 50 år, da digitaliseringen vandt indpas i løbet af slut-1980’erne og 1990’erne. Arbejdet blev flyttet fra tegneborde til computerskærme, og potentialet for at samle, analysere og vise geografiske data voksede kolossalt. Det er blevet beskrevet som et paradigmeskift.
Digitaliseringen ændrede fundamentalt kravene til, hvordan data skulle produceres og præsenteres. Alle, der arbejdede med geografisk information, gennemgik en omstilling. Nogle kom fra kartografi, mens andre dukkede op i branchen med en baggrund i IT – eller EDB, som det hed oprindeligt.
Kommuner fik selskab af styrelser med hensyn til ønsket om løsning af opgaver. Styrelserne ville
have digitale geografiske data i forbindelse med store anlægsarbejder såsom udbygning af motorveje og naturgasrørledninger.
Skiftet påvirkede indholdet på Kortdage i disse år. Der kom emner om digitalisering på programmet.
Organisatorisk sammensmeltning
Men måske af lige så stor betydning var det, at digitaliseringen medførte, at skellet mellem de tidligere fagområder i DKS og DSFL blev nedbrudt. De to foreninger besluttede i 1994, at de skulle være fælles om at arrangere Kortdage.
Sammensmeltningen af DKS og DSFL blev fuldendt med stiftelsen af Geoforum i 2001, som også omfattede DAiSI. Styringen af Kortdage blev herefter varetaget af et lønnet sekretariat, men det frivillige arbejde – ikke mindst Kortdagsudvalgets indsats – var stadig afgørende for tilrettelæggelsen af Kortdage.
Fusionen var ikke uden gnidninger. Der er beretninger om, at det slog gnister, når Kortdage skulle planlægges, fordi der var vidt forskellige syn på, hvad der skulle prioriteres.
Resultatet blev, at kartografien i høj grad blev taber til fordel for det mere teknisk orienterede indhold. Den historiske kartografi røg ud, lyder en vurdering fra et Geoforum-medlem, som overværede diskussionerne. Der blev plads til politisk inspirerede emner, altså koblingen mellem fag og samfundsdagsordener, og dette perspektiv har fået mere vægt gennem de seneste mere end 20 år.
Kortdage er i stigende grad blevet en balancegang mellem det tekniske fokus, som er meget relevant for kommuner, og bestræbelserne på at involvere geodata-faget i de store opgaver i samfundet og række ud til andre brancher i den forbindelse.
Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier
Digitaliseringen har accelereret siden årtusindskiftet, hvilket er blevet understøttet af markante politiske beslutninger. Initiativerne har indvirket på indholdet på Kortdage.
Det måske vigtigste nybrud har været en række fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, der er målrettet den offentlige sektor og har været aftalt mellem stat, kommuner og regioner. Parallelt hermed har der været politiske indsatser for at løfte den digitale omstilling i erhvervslivet. >>
Uniting Our World
Besøg os på Kortdage – Stand G2, hvor vi præsenterer Geofokus 2.0 – den næste generation af WebGISløsning, der sætter en helt ny standard for brugeroplevelse.
Vi deler de nyeste nyheder i ArcGIS og tager også gerne en snak om dine udfordringer og ønsker på platformen.
GeoAI-WEBINAR
Også for dig, der ikke bruger ArcGIS! Invitation til to særlige GIS-begivenheder DANSK ESRI KONFERENCE 2025
21.11.24 13.-14.5.25
GeoAI kombinerer kunstig intelligens og geospatiale teknikker for hurtigt at udtrække værdifulde resultater fra komplekse datasæt.
Lær hvordan du med prætrænede modeller i ArcGIS kan identificere og lokalisere objekter i billedlag og nemt og effektivt udføre analyser.
Oplev de nyeste ArcGIS-teknologier, deltag i inspirerende oplæg og workshops, og netværk med eksperter fra branchen.
Er du interesseret i at udstille? Kontakt os for mere info.
Tilmeld dig nu og få Early-Bird rabat!
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 førte til, at staten frikøbte et udvalg af de enorme mængder af grunddata, som den offentlige forvaltning producerer, og stillede dem til rådighed for alle. Hidtil skulle der penge på bordet, når en offentlig institution skulle bruge data til en administrativ proces, eller når en privat virksomhed skulle bruge data til en kommerciel applikation. Grunddata blev nu et nyt forretningsområde for Geodatabranchen.
Beslutningen om fra 2013 at begynde processen med at udarbejde nye offentlige ejendomsvurderinger med et betydelig input af digitaliserede plandata har også betydet meget for Geodatabranchen. Der er kommet biprodukter i form af landsdækkende skråfotos og geokodning af bygninger, der højner kvaliteten af BBR-oplysninger.
Der var i løbet af 2010’erne adskillige oplæg om grunddata, ejendomsvurderinger, bygningsgeokodning og digitale byggesager på Kortdagekonferencerne.
Mere datastrukturering og -modellering De politiske beslutninger har været ledsaget af en fortsat teknologisk udvikling på geodata-området. Generelt er der blevet mindre dataopsamling og mere datastrukturering og datamodellering, som derefter er blevet distribueret.
Da der i år 2000 blev åbnet for GPS-måling uden forvrængning (scrambling), blev geografiske data mere præcise, og de blev tilgængeligt hurtigere.
Blandt de øvrige teknologiske nyheder de seneste 10-20 år er 3D-bymodeller, den digitale højdemodel, mere avancerede satellitdata, anvendelsen af droner og senest maskinlæring/kunstig intelligens.
Dermed er ringen sluttet til Kortdage her i 2020’erne – og til nogle af de aktuelle temaer, fx: Den digitale højdemodel kan bruges til at lave modeller om risikoen for oversvømmelser som følge af klimaændringer. 3D-bymodeller kan bruges til at visualisere den forventede effekt af klimatilpasning i et byområde.
Kortdage er et fagligt mekka
Geoforum-præsidenter og Kortdage-formænd betegner konferencen som en imponerende årlig anledning til at udveksle viden, løsninger og erfaringer. Engagementet og deltagertallet i en lille branche er stort. Der er knapt grund til forbedringer.
REGNER HANSEN, GLOBUZZ
Magasinet GEOFORUM har i anledning af Kortdages 50-års jubilæum bedt et antal præsidenter for Geoforum og formænd for Kortdagsudvalget i nyere tid om at beskrive, hvad det årlige Kortdage- arrangement bidrager med i forhold til Geodatabranchen. Alle har fået de samme tre spørgsmål.
Hvilken betydning har Kortdage haft for den faglige udvikling på jeres område?
Mads Bjørn-Møldrup, Geoforum-præsident 2021-, partner i PA Consulting: ”Kortdage har været med til at åbne faget. Perspektivet er blevet bredere, og mulighederne for anvendelse fylder mere. Denne udvikling afspejler sig også i viften af udstillere, som er gået fra mere hardcore GIS-leverandører til fx udbydere af klimatilpasningsløsninger.”
Nils Bo Wille-Jørgensen, Geoforums formand 2017-2021, chefkonsulent og partner i Nordiq Group: ”Kortdage er en interesseorganisation for geodata-faget, der har formået at samle aktører på tværs – styrelser, kommuner, private leverandører og konsulenter samt fagfolk fra universitetsverdenen. Denne faglige udveksling har understøttet innovation og implementering.”
Michael Israelson, Geoforum-præsident 2008-2011, salgsdirektør i Motorola: ”Kortdage er et fagligt mekka med et meget omfattende program. Det er også et socialt mødested, som gør samarbejdet lettere i hverdagen.”
Carsten Andersen, formand for Kortdagsudvalget 2021-, GIS-specialist i Rigspolitiet: ”Kortdage er et samlingspunkt for hele branchen. Det er det primære. Samtidig er det en mulighed for – gennem oplæg og udstillingsstande – at stifte bekendtskab med det fremmeste på området – forskning, koncepter, metoder og produkter.”
AF
Bestyrelsesformand, Nils Bo Wille-Jørgensen, bliver interviewet ved Kortdage 2018.
Præsident for Geoforum, Michael Israelson, åbner Kortdage 2010.
Geoforums nuværende præsident, Mads Bjørn-Møldrup, byder velkommen til Kortdage 2022.
Katarina Ritz, formand for Kortdagsudvalget 20172020, kontorchef i Klimadatastyrelsen: ”Kortdage opsamler tendenser og teknologi fra den virkelighed, som deltagerne befinder sig i. Der er en stor vilje til at dele viden og erfaringer. Konferencen er et sted, hvor man kan løfte blikket fra skrivebordet og få indblik i, hvordan andre gør. Det kan være meget motiverende. Mange i vores branche sidder relativt alene med deres faglighed.”
Bo Grave, formand for Kortdagsudvalget 2010-2013, direktør for digital innovation i Rambøll: ”Kortdage
er i høj grad med til at facilitere flere økosystemer inden for GIS og geodata. Der er det faglige, hvor studerende kan få kontakt med måske kommende arbejdsgivere. Der er det kommercielle, hvor leverandører møder indkøbere. De forskellige niveauer fremmer den faglige udvikling i branchen og skaber værdi for den enkelte deltager.”
Hvad konkret ved Kortdage har gennem årene gjort mest indtryk på dig?
Mads Bjørn-Møldrup: ”Præsentationen af en selvkørende bil i 2013 har nok været højdepunktet. Her blev det tydeliggjort hvor meget af vores faglighed, der er involveret for at få sådan en bil til at klare sig selv. Her – over 10 år efter – er selvkørende biler så småt ved at komme på vejene.”
Nils Bo Wille-Jørgensen: ”I stedet for at nævne et bestemt foredrag eller begivenhed vil jeg fremhæve det kolossale engagement og det store og voksende antal deltagere på Kortdage. Man mærker, at folk brænder for det her. Den dygtige forberedelse er afgørende for succesen.”
Michael Israelson: ”Det har været en positiv overraskelse, at Kortdage har formået at forblive relevant, selv om geodata er blevet mere bredt tilgængeligt i de seneste år. Men der skal selvfølgelig stadig være fagfolk, der sammenkobler underliggende geografiske data med andre informationer.”
Carsten Andersen: ”Andreas Mogensens deltagelse var en stor oplevelse. Astronauten kastede stjernedrys over Kortdage. Samtidig bliver GIS i forhold til fx satellitter stadig mere relevant. Projektet om at bygge en højdemodel af Danmark i LEGO var også fascinerende. Vi skabte noget i fællesskab.”
Katarina Ritz: ”Det er svært at pege på en enkelt oplevelse. Kortdage tegner et aktuelt billede af verden, og vi prøver jo med geodata at imødegå mange af de ofte vilde problemer i verden, uanset om det gælder klima, beredskab, migration eller forholdet til det ydre rum. Man kan blive bekræftet i tingenes tilstand på Kortdage, men man kan også blive overrasket.”
Bo Grave: ”Den førerløse bil på Kortdage i 2013 var en kæmpemæssig oplevelse – også, fordi det skete under stor mediebevågenhed, og det lykkedes at vise, hvordan geografiske data er vigtige, og hvordan disse data konkret kan anvendes. En anden ting, som gør indtryk, er, at hovedtalerne udefra altid er fantastiske.”
Nuværende formand for Kortdagsudvalget, Carsten Andersen, i dialog i udstillingen i Øksnehallen ved Kortdage 2019.
Formand for Kortdagsudvalget 2018, Katarina Ritz, bliver interviewet.
Bo Grave var formand for Kortdagsudvalget i 2013, hvor han her er fanget i et roligt øjeblik.
Hvordan kunne Kortdage måske blive endnu bedre?
Mads Bjørn-Møldrup: ”Det er operationelle emner, der dominerer. Det ville være fint, hvis Kortdage kunne svinge sig op til at demonstrere GIS’ og geodatas strategiske betydning for samfundsudviklingen, så vi i stigende grad kunne trække ledere og policymakere til arrangementet.”
Nils Bo Wille-Jørgensen: ”Vi har et samarbejde med andre nordiske lande. Men noget, som det kunne være godt at få med i højere grad på Kortdage, er den internationale dimension generelt. Der er meget, vi kan lære af hinanden landene imellem.”
Michael Israelson: ”Det dygtige sekretariat og Kortdagsudvalget har været i stand til at genopfinde Kortdage hvert år, og programmet er imponerende. Det skal de gerne blive ved med.”
Carsten Andersen: ”Fristen for at melde oplæg ind ligger et halvt år før Kortdage. Af hensyn til aktualiteten kunne vi overveje at give plads til, at der også kan komme nyere oplæg med. Fx er der i år oprettet et helt nyt ministerium for beredskab her i efteråret, der vil få meget berøring med vores fag.”
Katarina Ritz: ”Der er ingen grund til forbedringer. Kortdage skal fortsætte med at gøre det, de gør godt.”
Bo Grave: ”Formatet for Kortdage er rigtigt. Deltagertallet er vokset, og det viser, at Kortdage er et relevant arrangement for mange. Det har altid været overvejet, hvordan Kortdage kunne åbnes for andre brancher. Nøglen til fortsat succes ligger i at kunne indfange nye brancher, hvor GIS og geodata bliver brugt og skaber værdi.” Fakta om Kortdage
Den førerløsebil fra universitetet i Parma, Italien, kørte med politiets tilladelse gennem Koldings gader ved Kortdage 2013 - skarpt forfulgt af TV2‘ helikopter.
Det bidrog hovedtalere med:
Fra rumfart til ressourceforbrug
Hovedtalere udefra, der kan levere dyb indsigt om samfundsrelaterede emner og andet relevant, er et fast element på Kortdage. Blandt de seneste års talere har været Andreas Mogensen, Katherine Richardson, Sune Lehmann og Jack Dangermond.
AF REGNER HANSEN, GLOBUZZ
Rummet er allerede en del af vores infrastruktur.
Satellitnavigation hjælper os til at fastslå geografiske positioner. Jordobservationsdata bliver anvendt i forhold til landbrug og natur.
Sådan var budskabet fra Andreas Mogensen, Danmarks første astronaut, da han var hovedtaler på Kortdage 2018.
Til hvert års udgave af Kortdage er der indbudt hovedtalere udefra, der bidrager med indsigt til geodata-faget med afsæt i deres eget speciale. Nogle hovedtalere er prominente og/eller gør med deres viden et særligt indtryk. Foruden Andreas Mogensen har der de seneste år været bl.a. Jack Dangermond, Katherine Richardson og Sune Lehmann.
Blot et element i Rummet
Andreas Mogensen kastede stjernedrys over forsamlingen med sin tilstedeværelse, efter at han to år forinden blev sendt på 10 dages rummission til Den Internationale Rumstation. Han var udvalgt af Den Europæiske Rumorganisation.
Andreas Mogensen gav på Kortdage 2018 en øjenvidneberetning om, hvordan man fra Rummet
får et klart blik for, at Jorden er et levende system i sig selv og samtidig blot et element i Rummet. Han påpegede, at vi som jordboere i fremtiden må forvente at blive mere afhængige af Rummet og rumfart som led i tilvejebringelsen af geografiske data.
En anden af hovedtalerne på Kortdage i 2018 var Sune Lehmann, professor på DTU Compute. Han fortalte om sin forskning om menneskers geospatiale mønstre. I et studie med 1.000 unge kombinerede han spørgsmål til deltagerne om deres minut-for-minut-kontakter med indsamling af
Professor Sune Lehmann ved Kortdage 2018.
Astronaut Andreas Mogensen ved Kortdage 2018.
GPS-data. Mennesker er ekstremt forudsigelige på næsten alle punkter, konstaterede han.
Geografi er en platform
Jack Dangermond, grundlæggeren af den amerikanske softwarevirksomhed Esri, er et fyrtårn i GIS-verdenen. Esri har en global markedsandel på dette felt på 40 procent, og det er med produktet ArcGIS som flagskib. Jack Dangermond var blandt hovedtalerne på Kortdage 2017.
Han sagde, at han med en baggrund i byplanlægning og landskabsarkitektur kom til en erkendelse af, at geografi er en platform til at forstå og udvikle verden. Han satte sig for at udvikle værktøjer, der sparer tid og resulterer i små forbedringer, som tilsammen gør en positiv forskel. Noget, der samtidig har gjort ham til mangemilliardær.
Langtrækkende beslutninger på samfundets vegne
Katherine Richardson er professor i biologisk oceanografi og formand for Sustainability Science Centre på Københavns Universitet, og hun var blandt hovedtalerne på Kortdage 2022. Hun forsker primært i indvirkningen af CO2 i atmosfæren på
biologiske processer i havet. Desuden er hun en af hovedkræfterne i at fastsætte Jordens bæreevne i forhold til ressourcerne – de såkaldt planetære grænser. Hun lod forstå, at hun i høj grad støtter sig til geografiske data i arbejdet.
Katherine Richardson fokuserede i sin tale på, at problematikken om klimaændringer i virkeligheden handler om et overforbrug af ressourcer, herunder fossile brændsler og kød. Hun fastslog, at der er et behov for at træffe langtrækkende beslutninger på samfundets vegne, ”så vi undgår en dyster fremtid”.
Deltagerne ved Kortdage 2017 overværede Jack Dangermonds hovedtale.
ESRI-grundlægger Jack Dangermond ved Kortdage 2017.
Professor Katherine Ricardson ved Kortdage 2022.
Kortdage opsamler den nyeste viden og styrker relationer
Den årlige faglige sammenkomst opdaterer om udvikling og ideer i Geodatabranchen og er samtidig en unik lejlighed til at møde en vifte af fagfæller, fremhæver mangeårige deltagere.
AF REGNER HANSEN, GLOBUZZ
”Kortdage giver mulighed for at finde ud af, hvad der rører sig i vores branche – både gennem oplæggene og ved at møde udstillerne. Det er årets begivenhed, og det er blevet et stort arrangement efterhånden.”
Det siger Vibeke Brandhof, der har været medlem af Geoforum i over 20 år, og som har deltaget i Kortdage de fleste af årene. Hun er GIS-koordinator i Middelfart Kommune. Hun er uddannet landinspektør, men en tidligere ansættelse i den hedengangne virksomhed GIS Danmark bragte hende på sporet af GIS.
”I oplæggene fortæller styrelser om kommende strukturelle initiativer, men der er også mindre aktører, som præsenterer innovative ideer. Udstillerne fremviser det nyeste inden for platforme og software. Alle leverandører er til stede, og man kan sammenholde deres løsninger. Det er ret fedt,” siger Vibeke Brandhof.
Deltagere ved Kortdage 2018 - ved en workshop om
”Men det vigtigste ved Kortdage er næsten, at her kan man møde ”artsfæller”. Det er virkelig hyggeligt, og gradvist opbygger man et stort netværk. Det gør det nemmere at ringe rundt for at få tips bagefter,” siger Vibeke Brandhof.
Sprede kendskab til gode eksempler
En anden mangeårig deltager er Lennart Christoffersen. Han fremhæver som ”en klar
anvendelse af satellitdata.
nummer 1” på Kortdage, at han som formand for redaktionen for Brugstedet.dk har kunnet være med til at samle de gode eksempler på geodataløsninger, sprede kendskabet til dem og – ikke mindst – præmiere den bedste idé med Geodataprisen.
”Det er en fejring af, hvad vores branche kan. Det fortæller om alle de gode ting, vi skaber,” siger han om prisen, som uddeles på Kortdage.
”Vi vil også gerne vise udenforstående, at geodata og GIS er nemt at tilgå, uanset at der ligger kort og tabeller med attributter bag,” siger han.
Lennart Christoffersen er oprindelig kemiingeniør, og han lærte om GIS på den praktiske måde som GIS-ansvarlig i Herlev Kommune, i Brøndby Kommune og i det fælleskommunale samarbejde HRKS (nu GeoØst). Han arbejder nu i GeoDanmark, hvor han koordinerer og planlægger kompetenceudvikling for kommunerne, når de skal vedligeholde de fællesoffentlige GeoDanmark-data.
”Kortdage er en forsamling af superkompetente mennesker, og jeg er altid kommet hjem med noget nyttigt, som jeg ikke havde forudset,” siger Lennart Christoffersen.
Pleje af relationer og netværk
Merete Hansen er geodata-koordinator i Sydkort, et samarbejde mellem 12 kommuner i den jyske del af Region Syddanmark på geodata-området. Hun roser Kortdage for at give et overblik over udvikling og personkreds i Geodatabranchen, hvilket er meget anvendeligt for bl.a. kommunale GIS-folk.
”De første år, jeg deltog, prioriterede jeg at suge viden til mig gennem at lytte til oplæg og tale med udstillere. Nu lægger jeg mest vægt på at pleje relationer og netværk. Jeg er meget ude på gangene til korridorsnak og støder også tilfældigt ind i nogen, og jeg får nye indsigter, besvaret spørgsmål og koordineret med andre. Det giver noget særligt at møde fagfæller ansigt til ansigt,” siger Merete Hansen, hvis job er blevet mere koordinerede og mindre teknisk med årene.
Hun er uddannet landinspektør i 1996, men har arbejdet med GIS i de fleste af årene, og hun har været en nærmest fast deltager på Kortdage.
”Jeg glæder mig hvert eneste år,” siger Merete Hansen.
Lennart Christoffersen i dialog i udstillingen ved Kortdage 2023.
Publikum lytter i den store sal ved Kortdage 2023.
Merete Hansen i godt selskab ved Kortdage 2021.
Kortdage er en unik mulighed for et fysisk møde med kunderne
Mangeårige udstillere er til stede på den årlige konference for Geodatabranchen for især at pleje kunderelationer. Men de kommer også for at gøre opmærksom på egne løsninger og fornemme hvad, der er efterspørgsel efter.
AF REGNER HANSEN, GLOBUZZ
”Det er afgørende for os at have fingeren på pulsen og forstå alle de muligheder og udfordringer, som Geodatabranchen står med nu og her. Så vi sørger for at lytte og være nysgerrige på, hvad branchen har brug for. Det er det vigtigste.”
Det siger Torbjørn Mandahl Pedersen. Han er en af flere mangeårige udstillere på Kortdage – for
hans vedkommende for LE34 siden 2014. Her er han direktør og forretningschef for GIS. Han er uddannet landinspektør i 1997 og har arbejdet med GIS og geodata lige siden.
”Vi holder meget af at dele, hvad vi har udviklet siden sidst, med andre, som også brænder for faget. Vidensdelingen er en af de bedste ting ved Kortdage, og vi oplever, at alle er meget interesserede og åbne,” siger han og tilføjer, at åbenheden også præger forholdet mellem udstillerne, selv om flere af dem samtidig er konkurrenter.
Snak om udfordringer og produkter
Også Birgitte Toft Søndergaard Jensen, en sand veteran som udstiller, fremhæver kundekontakten som det vigtigste. Hun er ansvarlig for LOISdatabasen, som bl.a. indeholder alle grunddata.
”Vi bruger meget tid på Kortdage på at tale med nuværende kunder om deres faglige vinkler. Det er også fantastisk, når nysgerrige potentielle kunder kommer forbi og vil høre, hvad vi kan levere, og hvordan vi kan hjælpe dem med deres behov. Nogle har konkrete spørgsmål, mens andre vil høre, om der er nyt. Vi gør også opmærksom på vores nye produkter,” siger hun og tilføjer, at hun og hendes kolleger efterføl -
Torbjørn Mandahl Pedersen under optagelse af guldudstillervideo forud for Virtuelle Kortdage 2020.
gende følger op i forhold til dem, der har vist interesse.
Birgitte Toft Søndergaard Jensen var EDB-assistent, og hun arbejdede i sin tidlige karriere med digitaliserede data. Siden tog hun en diplomuddannelse i geoinformatik. Det var tilbage i 1989. Noget senere tilføjede hun en master i geoinformatik. Før LIFA var hun ansat i COWI gennem mange år og i skiftende funktioner – og derefter i KMD. Hun har været udstiller i alle tre virksomheder og ”har ikke misset et eneste år”.
”Der er et stort engagement på Kortdage. Det er nørdede dage, hvor alle er fuldt dedikerede,” siger Birgitte Toft Søndergaard Jensen, som ind imellem ”tager fri fra standen” for at følge nogle af indlæggene.
”Det er jo en slags strøgbutik”
Gregers Nielsen har deltaget som udstiller på Kortdage siden 2003, og det er på vegne af tre forskellige firmaer gennem årene. Han er uddannet landinspektør og kom allerede i sit første job til at arbejde med GIS og geodata. De seneste otte år har han været ansat hos Geoinfo. Han er nu kundeansvarlig med en række store kunder og har desuden fokus på forretningsudvikling.
”Jeg var med før sociale medier. Jeg kan godt lide at dyrke det personlige netværk gennem at møde folk i virkeligheden. Det er kunder, andre fagfolk og såmænd også andre leverandører, som er konkurrenter. Det giver mig en fornemmelse af hvad, der rører sig i branchen, og ikke mindst hvad, der er efterspørgsel på,” siger Gregers Nielsen.
Han konstaterer, at fordi Geodatabranchen er forholdsvis lille, er det afgørende at være til stede på Kortdage.
”Vi bruger mange kræfter på at forberede vores stand. Det er jo en slags strøgbutik, og det gælder om at få kunder ind i butikken,” siger han.
Birgitte Toft Søndergaard Jensen netværker ved Kortdage 2010.
En gruppe studerende besøger udstillingen ved Kortdage 2022.
Et kig over udstillingen ved Kortdage 2016.
God dialog i udstillingen ved Kortdage 2012 med Gregers Nielsen midt i billedet.
Portræt af et Geoforummedlem
Hvad er din civile status?
Jeg er gift med Anette, og vi har en datter og et barnebarn. Vi bor i den lille landsby Algestrup, som ligger lidt syd for Køge. Vores datter bor i Jordan, og vi ser hende 2-3 gange om året.
Hvad er din baggrund?
Jeg har en bred uddannelse, som begyndte med Teknisk Skole i Næstved, og videre til Ingeniørskolen Horsens, Aalborg Universitet og Zealand Erhvervsakademi.
Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse?
Jeg har altid været fascineret af kort, og fik tit opgaven med at finde vej, når vi skulle rundt i landet. Så jeg valgte en uddannelse, hvor kort og landmåling indgik, og det brænder jeg stadig for. Min far var officer i artilleriet, hvor jeg ofte var med i skydeterrænet, og der blev overrasket over hvor præcist, man kunne skyde med en kanon, hvis man havde gennemført ordentlig landmåling. Det var ret vildt.
Hvad er din stillingsbetegnelse?
Jeg er lige nu startet på min PHD (Pensionist Hele Dagen), som jeg begyndte på i år efter at have været ansat i Køge Kommune siden 1978. Jeg har i en årrække været leder af IT-GIS-teamet i Køge Kommune, og jeg har også haft opgaven som IT-koordinator med ansvaret for digitalisering og indførelse af nye arbejdsprocesser og værktøjer i Teknik- og Miljø-forvaltningen. Mine primære opgaver har været projektledelse og koordinering, og så har jeg været forbindelsesled til andre forvaltninger og den centrale digitaliseringsafdeling om procesudvikling og digitalisering.
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
Det har betydet meget for mig at skabe resultater gennem mine teammates, og få skabt en fælles tilfredshed og stolthed over de opgaver og projekter, som vi har gennemført. Jeg har fokuseret på at skabe mulighed for, at den enkelte har kunnet arbejde med de opgaver, som medarbejderen har brændt for inden for de rammer, vi havde. Det har været vigtigt, at vi kunne udfordre og udvikle hinanden i teamet i en fælles respekt og tillid til hinanden. Det har været et privilegie at have haft stor faglig frihed til at eksperimentere og udvikle.
Hvad er vigtigt for dig i din pensionisttilværelse?
Jeg vil nok ikke slippe faget helt, og jeg håber, jeg kan være med til at starte et seniorudvalg i Geoforum sammen med kolleger, som går på
Navn
Steen Muchitsch
Alder
68 år
Stillingsbetegnelse
Pensionist Hele Dagen
Hvor i landet bor du?
Algestrup syd for Køge
pension i disse år. Ellers vil jeg nyde at være sammen med min familie og hygge mig med rejser og fotografering, og eksperimentere med diverse IoT-gadgets.
Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?
Der er kommet godt gang i at samle og dele data på tværs, som det fx sker i GeoFA. Det forbedrer nytteværdien og giver også bedre mulighed for at få fat på data. Når man lige ser bort fra Datafordeleren, hvor brugervenligheden endnu kun er for en lille gruppe af brugere. AI og machine learning vil få stor betydning for automatisk dataindsamling og analyse.
Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?
Gode data forbedrer og kvalificerer myndigheds- og projektarbejdet i kommunen. Vores GIS-analyser danner grundlag for bedre politiske beslutninger. Der er stadig et stort potentiale i at få udbredt GIS og få forbedret brugervenligheden.
Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?
Vi lever i en ustabil verden. Det betyder, at vi må fokusere meget mere på datasikkerhed, og det vil være en barriere for udbredelsen og deling af data. Klimaudfordringerne vil efterspørge nye løsninger og vil betyde øget behov for data og analyser.
Arrangementer
Kortdage 2024
13. - 15. november 2024
Aalborg
Studerendes dag ved Kortdage 2024
14. november 2024
Aalborg
Kort Grunddata-kursus ved Kortdage 2024
14. november 2024
Aalborg
So Ein GIS Ding #8
26. november 2024
Frederiksberg
Nordic webinar on GeoAI
3. december 2024
Webinar om stednavne i Grønland 4. december 2024
Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender
So Ein GIS Ding #8
UNGE GIS-BRUGERE
Tirsdag, den 26. november 2024 kl. 15.30 - 19.00
So Ein GIS Ding er tilbage. Vi lægger op til en eftermiddag spækket med spændende oplæg! Arrangementet er en fantastisk mulighed for at møde en række mennesker fra forskellige virksomheder, der afholder oplæg om forskellige GIS-relaterede emner.
Desuden er der også god mulighed for at netværke og møde andre
Nordisk webinar om GeoAI
ligesindede GIS-interesserede fra forskellige institutioner. Arrangementet er gratis og for alle, som synes, at geodata og GIS er interessant – også for de mindre GISnørdede, da oplæggenes indhold varierer fra meget specifikke til mere generelle.
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
Tirsdag, den 3. december 2024 kl. 14.00 - 16.00
GI Norden afholder et gratis nordisk webinar om brugen af kunstig intelligens i relation til geodata –GeoAI.
Webinaret afholdes på engelsk med indlægsholdere fra de nordiske lande.
Anvendelser af AI i forbindelse med GIS og geodata i de forskellige nordiske lande vil blive vist ved webinaret. Vi skal se eksempler fra den offentlige sektor, fra private virksomheder og fra universiteter.
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
Webinar om stednavne i Grønland
Onsdag, den 4. december 2024 kl. 14.00 - 15.00
Online foredrag ved Arnaq B. Johansen fra Oqaasileriffik, Grønlands Sprogsekretariat. Stednavne i Grønland indeholder et væld af sjove og spændende historier.
De beskriver det smukke landskab, fjelde, søer, elve og andre kendetegn. De kan henvise til naturens ressourcer eller Inuits fortidige eller nuværende brug af landskabet. De er til
tider overraskende eller ligefrem uartige.
De bliver den dag i dag brugt, når man skal sejle eller på jagt og orientere sig i området – og når de gode historier skal fortælles hjemme igen.
Tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
GI NORDEN
GeoNote® Vejtilsyn: Vejen til en nemmere hverdag
Med IT34’s nye løsning, GeoNote® Vejtilsyn, bliver vedligeholdelse og dokumentation af vejdriften både mindre og nemmere, fordi de analoge processer for dataindsamling, registrering og administration bliver erstattet af digitale, der effektiviserer arbejdsgangene.
Løsningen er udviklet i tæt samarbejde med en række kommuner, der løbende har bidraget til udviklingen med kompetent vejfaglig viden for at bringe løsningen helt tæt på virkeligheden.
Gennem et digitalt overbliksbillede af vejnettets tilstand kan du enkelt og effektivt prioritere vedligeholdelsen, håndtere opgaver og budgetter samt dokumentere tilsynsforpligtelsen gennem objektive realtidsdata, der viser kørselshistorik, vejskader og andre registrerede forhold. Med den intelligente software kan kommunen nemt og effektivt håndtere løbende vejtilsyn, hovedeftersyn og dokumentere tilsynsforpligtelse med automatisk generering af forsikringsrapporter. Det minimerer antallet af unødige forsikringssager, letter arbejdsgangene og frigør ressourcer til øvrige kerneopgaver.
Mød os på Kortdage og se vores nyeste produkt – Skiltemodul
Geopartner Landinspektører deltager igen i år på Kortdage, hvor vi glæder os til at tage imod jer på stand S2. Kom forbi, og få en snak om, hvad der rører sig hos jer, eller hør om vores WebGIS-løsning, Map Connect, og vores andre produkter og ydelser.
Seneste nyudviklede produkt på vores GIS-hylde er ’Skiltemodul’ i Map Connect. Med skiltemodulet er det let at konstruere og vedligeholde skilteplaner. Ringkøbing-Skjern Forsyning er første bruger af modulet, og første melding er, at det fungerer godt. De er i fuld gang med at skabe skilteplaner, og vi tilpasser løbende løsningen til dem – til gavn for dem og de næste kunder, måske dig.
Vi står klar til en snak og en demo på stand S2 – ses vi?
Kontaktperson: Lars Klindt
Telefon: 2858 1660
E-mail: lkm@geopartner.dk
Hjemmeside: https://www.geopartner.dk
Skal du trykprøve bidragsfordelingen ved kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner – og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozonerne.
Du kan også se, hvad hver enkel ejendom skal betale i bidrag og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkelt ejendom betaler i bidrag.
Kontaktperson: Casper Thybo
Telefon: 20 73 38 83
E-mail: cto@molbak.dk
Hjemmeside: https://molbak.dk
Årets nyhed til forsyningssektoren: LIFA KeyAqua
I starten af 2025 lanceres et nyt, innovativt ledningsregistreringssystem til de danske forsyninger.
Med LIFA KeyAqua får I ledningsregistreringsprogram, web- og mobilkort i én og samme løsning. Systemet er optimeret til de nyeste krav inden for ledningsregistrering samt de nyeste danske datamodeller fra DANVA.
LIFA KeyAqua er en cloud- og browserbaseret løsning med en intuitiv brugerflade og et fleksibelt brugersystem, så I hurtigt kan skalere op og tilføje nye brugere.
Bag løsningen står det finske softwarefirma Keypro, der med +25.000 brugere på verdensplan er specialiseret i at udvikle GIS-løsninger til forsyningssektoren. LIFA er eneforhandler af LIFA KeyAqua i Danmark. Kig forbi stand G9 på Kortdage 2024 eller book en gratis og uforpligtende demo ved at sende en mail til Didde Stenholt på dis@lifa.dk.
Kontaktperson: Didde Stenholt
Telefon: 30904692
E-mail: dis@lifa.dk
Hjemmeside: https://www.lifadigital.dk
Syv års ulykke – med AI og machine learning Mød WSP Informatik på Kortdage
På konferencen Kortdage til november har SYSTRA en række indlæg. Et af dem omhandler analyse af eksisterende data om kollisioner med personskade på vejnettet ved hjælp af AI og machine learning.
I Storbritannien, som andre steder i verden, har trafikuheld store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Derfor er det nærliggende at benytte data til at finde ud af, om et kontinuerligt fokus på trafiksikkerhedsindsats kan reducere uheld i Storbritannien og finde ud, hvordan indsatsen skal vægtes i forhold til forskellige mitigerende tiltag. Spørgsmål som: Har vi forstået sammenhæng mellem årsag og hændelse? Hvordan kan vi bedre forstå og afværge de alvorligste kollisioner? Det har SYSTRA i et studie af syv års trafikuheldsstatistiske data for Storbritannien analyseret for at opnå en forståelse af de omstændigheder og årsagsfaktorer, der fører til dødsfald og alvorlige kvæstelser på vejnettet.
Hør mere på årets Kortdage – vi ses !
Kontaktperson: Johan Hartnack
Telefon: 52519357
E-mail: jhartnack@systra.com
Hjemmeside: https://www.systra.com
Nyt fra Geoinfo
Samarbejde med 3-GIS
Vi er stolte af at levere software til 3-GIS og bidrage til TDC NET’s netværksudvidelse. Geoinfo leverer GIS-software og bidrager med vores ekspertise, som understøtter vækst og fremtidige udvikling.
GeoAI-webinar – også for dig, der ikke bruger ArcGIS!
Den 21. november kan du lære, hvordan kunstig intelligens kombineret med geospatiale teknikker kan udtrække værdifulde indsigter fra komplekse datasæt. Du vil bl.a. se, hvordan prætrænede modeller i ArcGIS kan identificere og lokalisere objekter i billeder og forenkle analyser.
Dansk Esri Konference 2025
Deltag den 13.-14. maj 2025 og mød GIS- og IT-professionelle fra hele landet. Få de nyeste ArcGIS-opdateringer og værktøjer.
Tilmeld dig nu for early-bird rabat! Vil du dele dit projekt? Kontakt os for mere info.
WSP Informatik deltager igen i år på Kortdage (13.-15. november 2024) med en spændende stand. Her præsenterer vi de nyeste opdateringer i vores komplette webGIS-løsning, NetGIS. Siden sidste år er der kommet mange nye funktioner, og vi arbejder aktuelt på årets ERFA-pakke, som er udviklet i tæt samarbejde med vores kommunale kunder og Forsvarets Ejendomsstyrelse.
Pakken byder blandt andet på en intelligent håndtering af nedetid hos Datafordeleren og Dataforsyningen.
Besøg vores stand og oplev de mange nye muligheder i NetGIS.
Løsningen kan afvikles på både ArcGIS Enterprise og open source-platforme som PostGIS/Geoserver, hvor især open source-versionen har fundet større anvendelse.
ASTRA er NIRAS’ nye flagskib til opgavestyring, opbygning af anlægsregistre samt risikovurdering af disse anlæg. ASTRA håndterer både ad hoc-opgaver samt opgaver, der kan planlægges forud. Anlægsregistret opbygges på en struktureret og fleksibel måde med netop den detaljegrad, der passer til din organisations behov.
Systemet giver også mulighed for at risikovurdere de enkelte delelementer i dine anlæg, og med en stærk kortintegration får du også et geografisk visuelt overblik over dine anlæg og din organisations risici.
ASTRA integrerer bl.a. med hjemmesider, SRO-alarmer og kan udstille dine kortdata, så du også kan køre opgavestyring på disse. ASTRA henvender sig til kommuner, forsyninger og andre service organisationer.
Kortomatic deltager de næste to år i et større forskningsprojekt med DTU og Femern-projektet, målrettet mod at øge sikkerheden på byggepladser gennem ny teknologi.
I spidsen for projektet er DTU-professor Jochen Teizer og et hold ph.d.-studerende. Kortomatic bidrager med ekspertise inden for dataindsamling med droner, fotogrammetri og 3D. Vores eksisterende software målrettet mod byggepladser vil blive brugt til at simulere situationer og formidle resultaterne brugervenligt.
I dag kan man med Kortomatics software dele både historisk og aktuel geodata på tværs af aktører på byggepladsen. Målet er at indbygge intelligent ”change-detection”, der mere tydeligt kan vise aktørerne, hvor der er foretaget ændringer med mulige konsekvenser for sikkerheden.
HUSK Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen både med droner og fly og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3Dmodeller med kort varsel.
Kontaktperson: Hans Hansen
Telefon: 70 26 94 26
E-mail: hans@kortomatic.com
Hjemmeside: kortomatic.com
K RTOMATIC
Nyt produkt til kortlægning af overfladevand
Hvor, hvornår, hvor længe og hvor hyppigt forkommer oversvømmede områder?
Dette spørgsmål kan DHI’s nye landsdækkende system til beregning og visning af vand på terræn svare på. Systemet viser, måned for måned, vanddækkede områder inkl. den tidslige udvikling af oversvømmelsesfrekvens for et selvvalgt område. Satellitdata og beregninger kan desuden hentes ind i andre fagsystemer via API interface.
Det nye system kan være en stor hjælp for myndigheder som grundlag for en faktabaseret dialog med grundejere og landmænd, som opererer i det åbne land, hvor der kan være udfordringer med områder, der ofte står under vand.
Det nye system kan også hjælpe andre aktører, fx graveaktører, med konkret viden om hvor, der forkommer områder, som jævnligt står under vand, herunder også viden om hyppighed og varighed af oversvømmelser.
Kontaktperson: Niels Broge
Telefon: 41318534
E-mail: nibr@dhigroup.com
Hjemmeside: https://dhigroup.com
Prøv 3D Mesh i AR/VR på Hexagons stand G3
I år kan du også vinde chokoladejulekalendere fra Hexagon, hvis du deltager i vores konkurrence. På vores stand vil vi derudover stå klar med demonstration af vores geodata som DDO® og DDO® 3D Mesh, og du kan prøve 3D Mesh i AR/VR. Derudover kan du komme og høre om, hvordan du med vores Leica-opmålingsudstyr kan forvandle din tablet til en traditionel fieldcontroller.
Du kan desuden få set Leicas nye, mindre GS05 tilt antenne. Ved Kortdage lancerer vi også vores app til registrering og rapportering af LER graveskader. Er du interesseret i, hvordan du kan optimere bestilling, modtagelse og validering af landmålingsopgaver og TVinspektioner, så er der også rig mulighed for at høre om, hvordan HxGN Networks Data | Manager kan hjælpe dig med dette.
Du kan også få de sidste nyheder for vores beredskabsløsninger, ledningsregistrering og GIS.
Vi glæder os til at hilse på jer til Kortdage og vise jer alle de nye data og funktioner, vi har frigivet siden sidste år. Kom og oplev live alle de ting, du kan med Scalgo Live, og få svar på alle dine spørgsmål. Du finder os lige rundt om indgangen til udstillingsområdet, mellem godtfolk fra WSP og Nordiq.
Du kan blandt andet se vores arealdækkekort i 20 cm opløsning, hvordan man finder de bygninger, der er ramt af en given stormflodseller skybrudshændelse, hvordan man kan igangsætte en hydrodynamisk 2D simulering med et enkelt klik, hvordan man let tilføjer egne data, noter og løsningsforslag, og meget mere.
Kontaktperson: Sara Lerer
Telefon: 88772659
E-mail: sara@scalgo.com
Hjemmeside: scalgo.com
AI-drevet billedsegmentering Skal du genopbygge dataflow?
Hos Rambøll adopterer vi AI hurtigt og anvender den nyeste Segment-Anything-Model til at udtrække relevante objekter fra drone- og luftfotos.
Vores automatiserede arbejdsgang identificerer uoverensstemmelser mellem bygninger i billederne og BBR-registeret. Ved at bruge AI kan vi give værdifuld indsigt i, hvor offentlige data skal ajourføres, og muliggør datadrevne beslutninger til en brøkdel af omkostningerne i forhold til de traditionelle opmålingsmetoder.
Har du brug for at revidere dit lokale BBR eller evaluere en kolonihave?
Ramboll støtter kunder gennem hele projektforløbet fra droneflyvning til dataanalyse og -håndtering og at sætte resultaterne bedst i spil.
Kom og tal med os på Kortdage på stand G1.
Kontaktperson: Frederik Marthedal Christiansen Telefon: 51 61 45 53
Besøg os og udforsk din kommune og alle Septima OneDoors muligheder.
Septima OneDoor er søgning, visning og sammenstilling af offentlige og egne data - i det brugervenlige indbyggede website, i Septima Widget på din hjemmeside, i Desktop GIS og i tre forskellige WebGIS.
Til Kortdage har vi en særlig kommunedemo af Septima OneDoor med. Her er alle OneDoor-moduler medtaget - uanset om de er standard eller tilkøb. Septima OneDoor er født med nem visning af de fleste offentligt tilgængelige data - og integrerer let med egne databaser og fagsystemer.
Kom og få en snak med os om, hvordan Septima OneDoor skal se ud i din kommune.
Septima Widget
Vi har releaset version 3 af Septima Widget - nem adgang til kort på din hjemmeside med mange nye muligheder.
Vi glæder os til årets Kortdage og til at vise, hvad vi kan.
Kontaktperson: Bo Overgaard
Telefon: 91 32 69 40
E-mail: bo@septima.dk
Hjemmeside: septima.dk
Hvad ville der ske, hvis du skulle genopbygge alle dine dataintegrationer?
Med FME kan du administrere og automatisere alle de nødvendige trin.
Uden programmering kan du håndtere autentificering, verificering, download, filtrering, konvertering og skrivning i de forskellige databaser og systemer, der bruges.
FME gør det nemt at tilpasse alt dette til skiftende forhold. Alt for hurtigt ændrer de sig, så du er nødt til at genopbygge.
Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.
Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center
Nordiq WebGIS version 2024.10 er på gaden, hvor der er forbedringer til lagvælgeren, skitser og dashboards. Der er mange nye muligheder for graf-opsætninger, og skitser kan nu laves i 3D, samt det er muligt at indsætte 3D IFC-modeller. Derudover er der forbedringer og ny funktion til både konfliktanalyser, ejendomsopslag og høringslister, hvor mange forskellige kundeønsker er implementeret.
Vi er i gang med at implementere de første 3 kommuner på platformen og glæder os til, at det kommer ud og bliver brugt i kommunernes forvaltning.
I de kommende versioner kommer der fuld support for ArcGIS server, interaktiv signaturforklaring og meget andet.
Vi håber, at I kommer forbi vores stand og ser alle de spændende ting, vi arbejder med.