Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Geoforum Danmark
Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75
ISSN 1602-4435
Redaktør og grafiker
Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk
Trykkeri
KLS PurePrint A/S
Oplag: 1.250
Forsideillustration
Det er ikke altid nemt at finde plads til nye ledninger i jorden, når man graver – som her i Nansensgadekvarteret i
København. LER hjælper med at skabe overblik og undgå graveskader.
Dato for billede: 13. juni 2024
Foto: Henrik Ølgaard Ackermann/ Klimadatastyrelsen
Kommende numre
Deadline
Nr. 262 5. februar 2025
Nr. 263 10. marts 2025
Nr. 264 11. april 2025
Nr. 265 15. maj 2025
Annoncer i bladet
Se annoncepriser på https://.geoforum.dk/annonce
AKTIVITETER I GEOFORUM
AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE
1.2. GEOFORUM nr. 261 udkommer – Tema: Forsyning
3.2. Vi åbner for indsendelse af idéer til Kortdage 2025
5.2. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 262
7.2. Kursus: Grundlæggende programmering i Python – Virtuel del –Kompetenceudvalget
20.2. Online møde i redaktionen for Geoforum Perspektiv
20.2. Online møde i GI Nordens bestyrelse – Jesper Skovdal deltager for Geoforum
25.2. Møde mellem Landinspektørforeningen og Geoforum om samarbejde
26.2. Kursus: Grundlæggende programmering i Python – København
Kompetenceudvalget
27.-28.2. Statusrevision af Geoforum
28.2. Opsamlingsudgivelse af Geoforum Perspektiv for 2024 udkommer
1.3. Tidsfrist for indsendelse af idéer til Kortdage
1.3. GEOFORUM nr. 262 udkommer – Tema: Vandet kommer
LEDER
Forsyningsdata er fortsat aktuelt
AF KRISTINE SCHACK BESSESEN, BESTYRELSESMEDLEM I GEOFORUM
Flere GEOFORUM temanumre om henholdvis forsyning, beredskab og kritisk infrastruktur i 2023 og 2024 har beskæftiget sig med sikkerhedssituationen, som stadig må siges at være et højaktuelt emne. Imens forsyningerne håndterer stigende cybertrusler mod fx vandsektoren, som senest har været i medierne, ligger forsyningsbranchen ikke på den lade side, når det kommer til geodata. Vigtigheden af geodata i forsyningsbranchen har aldrig været større, også som understøttelse af driften af kritisk infrastruktur og datagrundlag i beredskabssituationer.
Danmark er med forrest, når det gælder digitalisering i forsyningsbranchen, også selvom forsyningsbranchen generelt ikke altid rykker lige så hurtigt som andre brancher. Hovedformålet med forsyningerne er trods alt at sikre forsyning og ikke at sikre digitalisering! Det afspejles derfor også i emnerne i dette temanummer, som trækker tråde tilbage til lignende emner i de sidste to temanumre, men alligevel med en opdatering på seneste udvikling.
I dette nummer af GEOFORUM starter vi med året der gik i Forsyningsnetværket. I 2024 har Forsyningsnetværket delt erfaringer og haft oplæg om AI, BI, 3D data, benchmark, ESG og grøn omstilling. Jeg håber, at artiklen giver dig, der har en relation til forsyningssektoren, blod på tanden til at melde dig ind i netværket. Vi har plads til flere!
Graveskader på ledninger, især teleledninger, er et stort problem, der medfører store økonomiske omkostninger for samfundet. En af de væsentligste årsager til disse skader er manglende korrekt registrering af ledninger under gravearbejde.
Temanummer
Dette temanummer af GEOFORUM handler om GIS og geodata i forsyningssammenhæng. Emnerne dækker en række forskellige aspekter af forsyningsselskabernes arbejde, hvor brugen af geodata og nye teknologier kan skabe et bedre overblik, end vi tidligere har haft.
Moderniseringen af LER er afgørende for at sikre et fremtidssikret og effektivt system, der kan imødekomme behovene fra aktørerne både i dag og i fremtiden, og fortsat forebygge graveskader.
I skrivende stund har bestyrelsen i øvrigt netop modtaget en invitation fra LER-sekretariatet om at udpege et Geoforum-medlem, der samtidig er tjenesteyder, som repræsentant i LER-følgegruppen. Vi ser frem til et forhåbentligt øget fokus på tjenesteydersiden af LER i videreudviklingen.
Den Digitale Undergrund er et projekt, der sigter mod at forbedre håndteringen af underjordisk infrastruktur gennem et innovations- og erfaringsnetværk, og 3D-teknologi, der går videre end LER’s vektordatatilgang. Det bliver spændende, om vi på længere sigt får udvidet LER med flere muligheder for datatyper til glæde for både ledningsejere og graveaktører.
Når du er nået igennem sidste nyt om konsekvenserne om forkerte benchmark-indberetninger, graveskader, moderniseringen af LER og Den Digitale Undergrund, kan du slutte læsningen af med konkrete eksempler på, hvordan Kredsløb arbejder med at anvende GIS og geodata til at understøtte datadrevne beslutninger i fjernvarmebranchen, og hvordan Aarhus Vand arbejder med 3D data. Begge artikler giver gode eksempler på anvendelse af geodata til at forbedre beslutningsprocesser og øge digital modenhed.
God læselyst!
Næste temanummer bliver til marts. Vi vil kalde denne udgivelse: ”Vandet kommer”.
Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
Året, der gik i Geoforums Forsyningsnetværk 2024
Geoforums Forsyningsnetværk har i 2024 arbejdet med digitalisering, 3D data og grøn omstilling. Året bød på vidensdeling, benchmarking og teknologiske fremskridt, der styrker forsyningssektoren.
AF JEPPE STEEN ANDERSEN, LARS AABOE KRISTENSEN OG KRISTINE SCHACK BESSESEN, GEOFORUMS FORSYNINGSNETVÆRK
Geoforums Forsyningsnetværk samler aktører fra hele forsyningsbranchen, herunder forsyningsselskaber, leverandører, myndigheder og brancheforeninger. Netværkets brede fokus på geodata gør det unikt og skaber en platform for samarbejde på tværs af forsyningsarter. Formålet er at fremme innovation og teknologiske fremskridt, samtidig med at daglig drift styrkes gennem vidensdeling og erfaringsudveksling.
2024 har været et år med mange nye initiativer, hvor især digitalisering og grøn omstilling har præget agendaen.
Digitalisering og kunstig intelligens som nøgleområder
Brugen af kunstig intelligens (AI), maskinlæring (ML) og business intelligence (BI) har skabt nye muligheder for optimering og automatisering i forsyningsbranchen. I 2024 har netværket haft fokus på, hvordan disse teknologier kan forbedre driften fx ved at finde brud på ledningsnettet og håndtere alarmer i fjernvarmesystemer. AI’s evne til at analysere store datamængder gør det muligt at opdage problemer tidligt og træffe bedre beslutninger baseret på data.
Flere forsyningsselskaber har delt erfaringer med, hvordan digitalisering effektiviserer arbejdsprocesser og giver større indsigt i både drift og vedligehold. Vi har fx drøftet Forsyningsdigitaliseringsprogrammet og ikke mindst LER. Vidensdelingen i netværket har skabt grobund for nye anvendelsesmuligheder og inspireret til yderligere udvikling.
3D data: Fremtiden for ledningsregistrering Overgangen til 3D-modeller af ledningsnettet har været en stor udfordring, men potentialet for gevinster er betydeligt. I 2024 har netværket haft fokus på, hvordan 3D data kan forbedre planlægning og projektstyring. Visualisering i tre dimensioner gør det lettere at identificere konflikter mellem forskellige forsyningstyper og planlægge mere præcist.
Flere selskaber arbejder på at integrere 3D data i deres systemer, og standardisering er et centralt emne i den forbindelse. Selvom processen er kompleks, ses det som en nødvendighed for fremtidssikring af forsyningssektoren.
Kortdage 2024: Vidensdeling og cases
Forsyningsnetværket har en central rolle i planlægningen af forsyningssporet på Kortdage, og med fingeren på pulsen bringes udfordringer og muligheder i sektoren på banen i konferencen.
Forsyningssporet på Kortdage 2024 var en vigtig platform for vidensdeling. Programmet inkluderede oplæg om satellitdata, AI i forsyningsdrift og automatisering via maskinlæring. Praktiske cases fra forsyningsselskaber gav deltagerne indsigt i både udfordringer og løsninger, der allerede er implementeret.
Kombinationen af tekniske præsentationer og åbne diskussioner gav en dybere forståelse af branchens muligheder og fremtidige retning.
Grøn omstilling og ESG-rapportering
Den grønne omstilling har også spillet en stor rolle i årets arbejde. Livscyklusanalyser af materialer som rør og beton er blevet en del af selskabernes arbejde for at reducere CO2aftrykket. ESG-rapportering er en vigtig del af denne indsats, hvor geodata integreres for at sikre sporbarhed og præcise data om miljøpåvirkninger.
Netværket har diskuteret, hvordan GIS kan understøtte ESG-arbejdet og lette processerne for forsyningsselskaberne. Tæt integration mellem teknologi og bæredygtighed er vejen frem.
Benchmarking og nye strukturer
Benchmarking har været et centralt tema i 2024. Ved at sammenligne resultater på tværs af selskaber kan sektoren identificere forbedringspotentiale og lære af hinandens erfaringer.
Digitalisering og automatisering har været vigtige elementer i denne proces, og fælles dataplatforme gør det lettere at udveksle information.
Fremtiden tegner lys Forsyningsnetværket har i 2024 bevist sin værdi som en platform for innovation og samarbejde.
Med fokus på digitalisering, 3D data og grøn omstilling er sektoren godt rustet til at tackle fremtidens udfordringer. 2025 ser ud til at byde på endnu flere spændende initiativer, hvor netværket fortsat vil være en vigtig drivkraft.
Samtidig er der blevet introduceret en ny struktur i netværket, hvor tovholderrollen roterer mellem medlemmerne. Dette giver mulighed for nye perspektiver og sikrer, at ingen medlemmer har en langvarig og uoverkommelig opgave. I 2025 vil Henrik Pilegaard Mortensen, Vestforbrænding, være tovholder for Forsyningsnetværket.
I foråret 2024 var der netværksmøde på Vestforbrænding i Glostrup, som inkluderede en rundvisning på værket. Her fik vi et førstehåndsindblik i, hvordan affald bliver til både el og varme, og hvordan automatiserede processer og digitale løsninger hjælper med at optimere hele affaldshåndteringen.
Har du en relation til forsyningssektoren, og kunne du tænke dig at være med i Forsyningsnetværket, så hører vi gerne fra dig.
GIS giver fjernvarmebranchen et datadrevet løft
Fjernvarmeselskabet Kredsløb i Aarhus har revolutioneret sin forretning med geodata og datadrevne beslutninger. Gennem innovative projekter omdannes GIS til en central brik i effektivisering, kundeinvolvering og bæredygtig udvikling.
I en uddybende artikel i tidsskriftet Geoforum Perspektiv viser Kredsløb, hvordan geodata og GIS kan skabe værdi i fjernvarmebranchen. Fra dynamiske takstberegnere til strategisk renoveringsplanlægning optimeres arbejdsgange og beslutninger med datadrevne metoder. Fx muliggør GIS integration af egne og offentlige data, hvilket forbedrer kundeservice og benchmarking.
Projekterne bygger på en iterativ udvikling og et tæt samarbejde mellem afdelinger, hvor geodata fungerer som brobygger. Automatisering, datakvalitet og governance er nøgleelementer i transformationen, der gør det muligt at kombinere forretningsmæssige og tekniske kompetencer. Vi er overbeviste om, at GIS bliver en afgørende drivkraft i fremtidens fjernvarmeforsyning. For mere indsigt kan hele artiklen med fire konkrete
1 https://geoforum.dk/perspektiv
nedslag fra transformationen mod datadrevne beslutninger læses i Geoforum Perspektiv 1
AF MAJ-BRITT KIRKETERP MARTINY, KREDSLØB
Sikker forsyningsdrift med ArcGIS
Med ArcGIS samler du alle data på én sikker GIS-platform. Du kan visualisere, analysere og dele data med partnere og myndigheder.
Det sikrer effektiv planlægning, drift og vedligehold på tværs af forsyningsområder som gas, el, vand, fjernvarme og fiber.
Det kan du bruge ArcGIS til:
Planlægning og design af infrastruktur
Asset management
Ressourceplanlægning
Nødberedskab og katastrofehåndtering
Vil du vide mere om ArcGIS i forsyningsbranchen?
Deltag i Esri’s International IMGIS Conference 2025 9. –11. APRIL 2025 | FRANKFURT
Skræddersyet til professionelle inden for forsyningsbranchen.
Udforsk GISløsninger, netværk med eksperter og find værktøjer til at optimere drift og innovation i forsyning.
www.geoinfo.dk
Deltag i kurset“Working with Utility Networks in ArcGIS” 26. - 27. FEB. 2025 I KOLDING 23. - 24. APR. 2025 I GLOSTRUP
Kurset introducerer Utility Network-modellen og dens anvendelse inden for vand, gas, el, veje og fibernet.
Se hvordan ArcGIS kan løse forsyningsbranchens udfordringer.
Læs bl.a. om hvordan platformen samler data, muliggør analyser og deler indsigter med relevante aktører.
Modernisering af LER
- Et kvalitetsløft mod fremtiden
Moderniseringen af Ledningsejerregistret (LER) er afgørende for et fremtidssikret og effektivt system, der kan imødekomme behovene fra aktørerne både i dag og i fremtiden.
AF HENRIK ØLGAARD ACKERMANN, LER-SEKRETARIATET I KLIMADATASTYRELSEN
I juli 2023 sluttede indfasningsperioden af LER 2.0, hvilket har gjort Ledningsejerregistret fuldt digitalt. Nu står hele systemet over for en opgradering. Denne artikel belyser baggrunden for projektet, arbejdet indtil nu og de næste skridt mod et nyt, moderniseret LER.
Automatisk distribution af ledningsoplysninger
LER blev etableret i 2005 for at reducere antallet af skader på nedgravet infrastruktur. Siden da er systemet løbende blevet videreudviklet. I 2020 blev LER 2.0 sat i drift med automatiserede processer, som næsten alle ledningsejere nu benytter til automatisk distribution af ledningsoplysninger.
Med LER 2.0 blev også den digitale kortviser introduceret, hvor graveaktørerne kan se et samlet kort over ledningerne fra alle ledningsejerne ud fra den fremsendte ledningspakke.
Med automatiseringen af LER blev svartiden for udlevering af ledningsinformationer nedbragt fra fem dage til to timer samtidig med, at alle ledninger nu vises samlet.
Fremtiden og aktørerne i fokus
Store dele af LER er dog bygget på teknik fra 2005, og systemet er over tid blevet ”tilsandet”. Det har medført, at vedligeholdelsen af systemet er både vanskelig og omkostningstung. Vi forventer, at LER´s rammeværk når end-of-life i løbet af en kommende ny kontraktperiode.
Samtidig udløber kontrakten for det eksisterende system senest i 2028. Derfor ser vi den kommende tid som et vindue, hvor en mulighed for at gennemføre den nødvendige modernisering af LER er oplagt.
Moderniseringen af LER har til formål at give systemet et kvalitetsløft ved at afløfte den nuværende løsnings teknologiske gæld og implementere en fremtidssikret løsning, der understøtter nutidens og fremtidens behov. Det er vores vurdering, at en nyudvikling af LER-systemet er
nødvendig. Dog sigtes der efter, at et nyudviklet LER som minimum vil have de samme funktioner som i dag, hvorfor forretningslaget vil blive genbrugt, ligesom kortviseren og de etablerede webservices søges genbrugt så vidt muligt.
Modulopbygget og skalerbart
Et nyudviklet LER-system vil være modulopbygget og skalerbart, så det kan være klar til at understøtte nye, fremtidige brugerbehov i takt med at der udvikles nye digitale løsninger.
Projektet sigter mod at opnå en stabil drift med en moderne, modulær arkitektur for lettere vedligeholdelse, høj datasikkerhed og høj oppetid. Systemet skal være forberedt til fremtidige udvidelser og øget digitalisering, og det skal give en minimal forstyrrelse for aktørerne ved øget brugervenlighed og ved genbrug af forretningslaget, kortviseren og webservices.
Aktørerne bidrager
Det er vigtigt for et fremtidigt LER, at aktørerne byder ind, så projektet kan tage højde for behov på både den korte og den lange bane. Vi har derfor i løbet af projektets idéfase kontaktet repræsentanterne i LER-følgegruppen for at få deres indledende bidrag til moderniseringen.
Emnerne i vores samtaler er gået i mange retninger, men der er bred enighed om, at LER i dag grundlæggende er en god løsning, og at målet med at minimere antallet af graveskader er omdrejningspunktet. Netop minimering af antallet af graveskader kan opnås på mange måder – både ved at gøre de nuværende funktioner i LERsystemet bedre, men også ved eventuelt at supplere med nye digitale tiltag.
Forslag til videreudvikling
Brugerne foreslår mere fokus på brugervenlighed på både kortviseren og på modulet for indberetning af interesseområder. Andre forslag peger længere frem rent digitaliseringsmæssigt, som fx, at man i fremtiden bør kunne se ledningsdata i 3D gennem augmented reality (AR) på sin telefon eller som 3D-visning sammen med andre 3D-objekter – fx sammen med Den Digitale Tvilling, som vi udvikler i disse år.
Endelig er det blevet drøftet, hvorvidt det et muligt at supplere de nuværende ledningsdata med data, der er baseret på punktskyer fra tidligere åbne grave, hvor ledninger – både nye og gamle –er blevet scannet som dokumentation.
Status og de næste skridt
Projektets idéfase har fokuseret på at identificere de tekniske udfordringer og aktørernes fremtidige behov. Samlet set er der mange forslag til et moderniseret LER, og det er ikke sikkert, at alle forslagene vil kunne blive til virkelighed. Og de forslag, der kan blive til virkelighed, skal prioriteres over tid, så nogle kommer med i nyudviklingen af LER, mens andre kommer med senere som videreudvikling. Vi skal udnytte, at LER nu udvikles modulært, så det fremadrettet vil være muligt at udskifte eller videreudvikle funktioner.
Lige nu analyseres resultaterne fra vores samtaler med aktørerne, og dette vil højst sandsynligt skulle følges op med endnu en runde, hvor aktørerne kommer på banen igen for at drøfte fremtiden for LER, ligesom vi også vil kigge bredere ud i forhold til fx sikkerhed, forsyningsdigitalisering og klimatilpasning. For at rumme alle behov og sikre en relevant prioritering etableres indledningsvis en forretningsstrategi for LER. Senere i forløbet kommer vi helt
ned i detaljerne, når der skal bydes ind i forhold til den konkrete, kommende udvikling af LER-systemet.
Nyudvikling af LER: En vision for fremtiden
Der er ingen tvivl om, at et nyt, moderniseret LER vil bygge på en modulær it-arkitektur, der gør det muligt at integrere nye teknologier som 3D visualisering, punktskyer og AR. Om disse teknologier vil blive bygget ind i det kommende LER –og i givet fald hvornår – vides ikke endnu, men under alle omstændigheder kræver fremtiden, at LER-systemet nyudvikles og dermed moderniseres, så det kan understøtte fremtidens tiltag –som måske ikke er så meget fremtid endda.
Man kan diskutere, om projektet bør hedde nyudvikling eller fremtidssikring af LER, men det er sikkert, at projektet for moderniseringen af LER repræsenterer en vigtig milepæl i udviklingen af et mere robust og fremtidssikret ledningsejerregister. Med fokus på moderne teknologi og øget brugervenlighed vil et nyudviklet og moderniseret LER imødekomme de stigende krav til digitalisering, sikkerhed og effektivitet i samfundet.
Graveskader: ”Åh nej –ikke igen, igen, igen”
Graveskader er hverdag for mange ledningsejere
Hvert år sker der tusindvis af graveskader i forbindelse med graveog anlægsarbejder, og det går særligt hårdt ud over teleledninger (antenne- og bredbåndskabler). Det kalder på handling og ændring i tilgangen til ledningsoplysninger og til gravearbejde, hvis antallet af graveskader skal reduceres.
AF NANNA ANDERSEN MILTHERS, DIGITALISERINGSSTYRELSEN
Når dataforbindelsen forsvinder, får det konsekvenser for erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, folk, der arbejder hjemmefra, og mange andre, der er afhængige af en netværksforbindelse. Det har også store konsekvenser for alle andre typer af forsyningsledninger fx gas og fjernvarme, og det medfører store økonomiske omkostninger for de implicerede parter og for samfundet.
Klimadatastyrelsen (KDS) opgør årligt antallet af graveskader1, som indberettes til Ledningsejerregistret (LER). I 2023 blev der registreret 19.607 skader på teleledninger, hvilket udgør 87 procent af alle indberettede skader.
Hvorfor sker graveskader?
Årsagen til, at teleledninger bliver særligt hårdt ramt, er, at de ligger øverst i jorden, og at graveaktørerne derfor skal forbi dem, når de graver til andre formål. Bløde ledninger som teleledninger flyttes også ofte af graveaktører i forbindelse med gravearbejde. Det er imidlertid ikke altid, at de bliver placeret samme sted som inden gravearbejdet, og den nye placering bliver sjældent registreret i LER. Derved øges risikoen for graveskader betragteligt ved fremtidige gravearbejder.
Ikke enighed om årsagerne til graveskader I dag skal ledningsejerne indberette graveskader til LER, men ikke hvad, årsagen til skaden er – som de kan oplyse som ukendt. Af alle graveskader, der indberettes til LER, er det under 10 pct. af tilfældene, hvor årsagen oplyses. For at afklare, hvad de resterende 90 pct. dækker over, sendte DIGST og LER i 2024 et spørgeskema til alle registrerede ledningslejere og entreprenører i LER.
I figur 1 er top femlisten over årsager til graveskader set fra henholdsvis ledningsejernes og entreprenørernes perspektiv. Listen viser, at ledningsejere og entreprenører oplever flere af de samme udfordringer, men tillægger dem forskellige årsager. Ledningsejerne oplever bl.a., at entreprenørerne ikke altid har de konkrete oplysninger om ledningernes placering med ude på gravestedet. Omvendt er det entreprenørernes oplevelse, at der ofte er fejl i de udleverede oplysninger, og at ledningsejerne i nogle tilfælde har flere oplysninger om ledningerne, end loven kræver.
Undersøgelsen viser også, at privatejede stikledninger, der ikke er dækket af et lovkrav om registrering i LER, kan føre til mere alvorlige situationer ved graveskader. Det skyldes, at mange af de
1Klimadatastyrelsens rapport om graveskader: https://www.klimadatastyrelsen.dk/om-os/nyhedsrum/nyheder/nyhedsarkiv/2024/dec/ stor-graveaktivitet-giver-flere-graveskader-
privatejede stikledninger – der kan være kilometerlange – kan være meget farlige kabler. Det kan fx være strømkabler til el-ladestandere. Flere private ledningsejere er dog på eget initiativ begyndt at registrere deres stikledninger.
Hvad kan vi gøre for at minimere graveskader? LER-følgegruppen har drøftet resultaterne af spørgeskemaet og mulige løsninger, der kan bidrage til at minimere graveskader. De mulige løsninger blev delt ind i tre hovedtemaer. Beskrivelserne her er ikke udtømmende, og der er fortsat fokus på forskellige muligheder. Nogle af de identificerede løsninger kan ledningsejere eller entreprenører allerede i dag handle på. Andre kræver politisk beslutning.
è Bedre data
En opfordring til ledningsejerne: Hvis du har oplysninger ud over det lovkrævede, så registrer dem. Det kan medvirke til at minimere graveskader, da mere fyldestgørende data minimerer risikoen for, at der sker graveskader.
èÆndring i adfærden ved brugen af LER
En opfordring til entreprenørerne: Husk at få de digitale ledningsoplysninger med ud på gravestedet. Derudover blev det drøftet, om der kan udvikles en app til LER-kortviseren for at gøre det enklere at medbringe ledningsoplysningerne til gravestedet. I LER-kortviseren kan du indlæse ledningspakker, der indeholder ledningsoplysninger knyttet til en given graveforespørgsel hentet fra LER.dk.
è Efterspørgsel på registrering af private stikledninger
Det blev drøftet, om private virksomheder skal pålægges nye pligter ift. opmåling og indberetning af farlige ledninger, så flere stikledninger fremgår i LER. I den forbindelse skal det undersøges, om LER-systemet skal videreudvikles til at opbevare og distribuere disse data, der også kan indeholde registreringer for private lodsejere.
Du kan evt. drøfte resultaterne og løsningsforslagene med dine kolleger: Hvordan tolker I besvarelserne? Er der noget, I kan gøre anderledes?
Til gavn for alle forsyningsledninger
Initiativet fra teleaftalen var især målrettet teleledninger, men løsningerne til at minimere graveskader vil også få en positiv effekt på øvrige forsyningsledninger. Der vil derfor være en stor gevinst at hente for alle, hvis det i fællesskab lykkes at nedbringe antallet af graveskader.
Hvor ofte oplever I, at følgende forhold er årsag til en graveskade?
Top fem over årsager til graveskader
Ledningsejer
1. Der er søgt ledningsoplysninger i LER, men oplysninger er ikke anvendt på gravestedet.
2. Entreprenøren benytter en gravemetode, der er ekstra risikabel.
3. Det er privatejede stikledninger, der ikke fremgår af LER/Det er stikledninger ejet af et forsyningsselskab.
4. Der er ikke søgt ledningsoplysninger i LER.
5. Entreprenøren har læst kortet forkert.
Entreprenør
1. Der er fejl i det udleverede ledningsmateriale/bilag.
2. Det er stikledninger, der ikke fremgår af LER.
3. Det er en ledning, der ikke fremgår af LER
4. Vi er ikke altid enige med ledningsejer om årsagen til graveskaden.
5. Overgangen til det nye LER 2.0-format giver udfordringer.
Andre årsager til graveskader: bufferzone, skydning, underboring, manglende dækbånd
1: Top fem over årsager til graveskader ifølge ledningsejere og entreprenører
Graveskader er dyrt for både den, der laver skaden og for den, hvis ledning, det går ud over – og det øvrige samfund – men hvad er egentlig det samlede økonomiske omfang? Vores kolleger i Klimadatastyrelsen er på vej med en analyse, der forventes offentliggjort i begyndelsen af 2025. Det bliver interessant at læse resultaterne af denne.
Figur
Den Digitale Undergrund er også et erfarings- og innovationsnetværk
Sikringen af vores tekniske infrastruktur er en stor udfordring, som vi som samfund må gøre mere for at forebygge og styrke. Den Digitale
Undergrund er en respons på dette behov og repræsenterer en strategisk satsning på at forbedre måderne, hvorpå underjordisk infrastruktur håndteres og dokumenteres.
Den digitale undergrund
Lad os slå det fast med det samme: Det er dyrt og besværligt at grave et kabel over, og vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå den slags. I takt med, at den geopolitiske situation kompliceres og vores sårbarheder afsløres, får kabelbrud, hvad enten de skyldes banale graveskader eller mere sofistikerede sabotageangreb, i stigende grad betydning for flere samfundsfunktioner. Vi skal være i stand til at reagere hurtigt og effektivt på nedbrud.
Samtidig lever vi i en verden, hvor urbanisering og teknologiske fremskridt skaber komplekse infrastrukturelle udfordringer. Behovet for præcise data om underjordiske installationer er mere presserende end nogensinde.
Innovation involverer læring, organisation og produktkendskab
Innovation er meget mere end design og udvikling af tekniske komponenter og tilhørende software.
Det involverer også læring, organisation og kendskab til de produkter, man udvikler. For at understøtte teknologien bag Den Digitale Undergrund (DDU) har vi prioriteret at optimere innovationen på tværs af organisationer og faggrupper. Det lyder enkelt – i hvert fald teoretisk. I praksis kræver det dog en stor arbejdsindsats fra de deltagende aktører.
På projektet Den Digitale Undergrund har vi oprettet et fællesskab for udveksling af nye ideer og evaluering af nuværende praksis for opmåling og digitalisering af underjordisk infrastruktur samt generering af nye praksisser – vi kalder det DDU-netværket. Udbyttet af møderne i DDU-netværket har først og fremmest ført til større op-mærksomhed på, hvordan dataindsamling (videooptagelserne) optimeres, og på hvilke forhold i marken, der har indflydelse på datakvaliteten.
AF LARS BODUM, SIMON WYKE OG TINE W. KYNDI, AALBORG UNIVERSITET
Et samarbejde mellem organisationer DDU-netværket blev etableret som et samarbejde mellem flere forskellige typer af organisationer –herunder private entreprenørvirksomheder, et opmålingsfirma, forsyningsselskaber og en akademisk institution. Netværkets primære formål er at fremme øget samarbejde og videndeling på tværs af traditionelle sektorgrænser, hvilket er essentielt i forsøget på at overvinde barrierer for innovation inden for entreprenør- og forsyningsbranchen.
Den teknologiske rygrad i projektet omfatter avancerede værktøjer som SmartSurvey™ og PointView®, som begge er designet til at tilbyde detaljerede, pålidelige data om nedgravet infrastruktur. Disse teknologier muliggør en mere effektiv og nøjagtig dataindsamling, hvilket er kritisk for planlægning, vedligeholdelse og risikostyring.
Gennem regelmæssige faglige møder og workshops har deltagerne i DDU-netværket kunnet udveksle erfaringer og udvikle best practices, som ikke blot forbedrer metoderne, men også løfter branchens samlede standarder. Dette samarbejde har ledt til betydelige fremskridt inden for områder som geografisk dataintegration, datafortolkning og -deling.
Udfordringer og løsninger vendes ved netværksmøder Foruden korte oplæg indeholder alle netværks-
møder desuden et ”bordet rundt”-element, hvor alle deltagere får mulighed for at fortælle, hvordan det går med deres ledningsregistrering vha. fotogrammetri, hvilke udfordringer der måtte være med det, samt hvilke løsninger der er blevet identificeret siden sidste netværksmøde. Dette element muliggør gensidig læring og løsningsudveksling imellem deltagerne i netværket samt mulighed for, at udviklerne af den software, der anvendes til indmåling og deling af ledningsdata i netværket, kan få direkte input til nye elementer i deres software samt rettelser til deres værktøjer baseret på direkte feedback fra deres brugere.
DDU-netværket demonstrerer værdien af samarbejde og evnen til via en kollektiv indsats at drive innovation. Det er et bevis på, at når forskellige fagligheder og kompetencer mødes, kan der skabes banebrydende løsninger, der adresserer nogle af de mest presserende udfordringer inden for moderne infrastruktur. Resultaterne fra projektet, de afholdte workshops samt spørgeskemaundersøgelser og interviews er i første omgang dokumenteret i en rapport1
I skrivende stund bearbejdes endnu flere erfaringer og de teoretiske samt metodiske overvejelser om den værdiskabelse, der foregår, når netværk som DDU sættes i bevægelse. Senere i år vil der derfor foreligge endnu en artikel med fokus på den del af projektet.
1Den Digitale Undergrund: Værdigenerering gennem registrering og deling af data om underjordisk infrastruktur”. Wyke, S., Kunnerup, F. D., Hansen, L. H., & Bodum, L. 2024, https://vbn.aau.dk/files/686011059/Den_Digitale_Undergrund.pdf
Manglende fokus på benchmark
- Forældede økonomiske reguleringsmodeller kan koste forsyningerne dyrt
For mange forsyningsselskaber er indberetning til benchmark en uoverkommelig og uigennemskuelig opgave, som de ikke til fulde kender konsekvenserne af. Der er behov for øget fokus og handling fra både branchen og politisk side, hvis vi ikke vil efterlade en regning til eftertiden.
AF DIDDE STENHOLT, LIFA DIGITAL
Hvert år indberetter drikke- og spildevandsforsyninger data til Forsyningssekretariatet, som bruges til at benchmarke forsyningerne op mod hinanden og beregne de enkelte selskabers økonomiske råderum. I teorien er det en god måde at sikre, at de enkelte forsyningsselskaber drives så effektivt som muligt. Virkeligheden er dog, i min optik, en lidt anden.
Opgaven med at indberette til benchmark er lidt af en jungle, som stiller krav til både ressourcer og knowhow. Mange forsyninger har hverken det nødvendige indblik i kvaliteten af de data, de indberetter til benchmark, eller det fulde overblik over hvilke konsekvenser, mangelfulde eller fejlagtige data kan have for ikke blot deres eget, men også de øvrige forsyningers økonomiske grundlag.
Dertil kommer, at det er op til de enkelte selskaber selv at beslutte hvorfra og hvordan, de skaffer data til brug for benchmark, hvilket resulterer i, at data fremskaffes på mange forskellige måder, og derfor er svære eller nærmest umulige at sammenligne. Personligt synes jeg, det er skræmmende at tænke på, at de enkelte selskabers økonomiske råderum fastlægges på baggrund af et så usikkert og usammenligneligt datagrundlag – ikke mindst, hvis vi retter blikket mod fremtiden.
Investeringspuklen
Mange forsyninger står overfor en “investeringspukkel” i form af store mængder ledningsnet, anlagt i 1960’erne og 1970’erne, som på papiret burde have en levetid på 75 år, men hvor den reelle levetid er meget lavere, se figur 1.
Det er imidlertid ikke den eneste økonomiske udfordring, der venter forsyningerne forude. Ifølge en langtidsprognose udarbejdet af DANVA i 2024 står forsyningsselskaberne nemlig over for en fordobling af deres årlige investeringsbehov, fra nu af og indtil 2070, hvis de skal være i stand til at følge med klimaforandringerne, ledningsnettets reinvesteringsbehov og den generelle samfundsudvikling.
Hvis resultatet af langtidsprognosen er korrekt, betyder det, at de udfordringer, forsyningerne oplever i dag, står til at blive endnu større i fremtiden. Det føles paradoksalt at forsøge at gøre alt, hvad man kan, for at undgå at efterlade en regning til eftertiden, når den nuværende økonomiske reguleringsmodel gør det til en nærmest umulig opgave. Vi har med andre ord ingen tid at spilde. Der er brug for handling nu.
Forbedring af det økonomiske råderum
En nytænkning af den økonomiske reguleringsmodel er ikke noget, forsyningsbranchen kan klare på egen hånd. Det kræver handling fra politisk side. Som forsyningsselskab er der dog en række ting, man kan gøre for at forbedre sit økonomiske råderum og give sig selv de bedste forudsætninger for at imødegå de udfordringer, der venter.
Som en, der har arbejdet mange år i branchen og siddet med indberetning til benchmark, har jeg gjort mig en del erfaringer på området. For at spare andre for at gennemleve de samme erfaringer – gode som dårlige – kommer her mine bedste råd til forsyningsselskaberne.
Få indsigt og hjælp
Det er altafgørende, at I har kendskab til kvaliteten af det datagrundlag, I benytter til jeres benchmarkindberetning, da jeres økonomiske grundlag står og falder med de data, der indberettes. Step 1 er derfor at skabe det nødvendige indblik og om nødvendigt få hjælp udefra, hvis I har behov for det.
Jeg ved, hvor uoverskuelig en opgave, det kan være. Den gode nyhed er, at der findes programmer, der kan hjælpe jer med at skabe indblik og spare jer for en masse tid. Et af mine første projekter hos LIFA Digital var at udvikle en nem og overskuelig løsning, designet specifikt til forsyningssektoren med fokus på datakvalitet, benchmark og økonomi.
Grib de lavthængende frugter
I stedet for at kaste jer over hele ledningsnettet på én gang, er mit råd, at I starter der, hvor der er mest at hente ud fra et økonomisk perspektiv. Det kan fx være ledninger med stor dimension, beliggende i by-, city- eller indre cityzoner.
Pas på faldgruberne
Forkert indberettede data kan have konsekvenser for både jeres, men også øvrige forsyningers økonomiske grundlag. Hvis I vælger selv at fremskaffe jeres datagrundlag – og dermed ikke benytter en til formålet designet løsning – er mit råd, at I er kritiske og sørger for at kende faldgruberne ved den metode, I vælger at benytte.
Listen over faldgruber er lang, og jeg har ikke spalteplads her til at gå i dybden med dem alle, men lov mig at dobbelttjekke og at dokumentere jeres metoder og processer undervejs.
Ingen regning til eftertiden
Jeg håber, at jeg med denne artikel kan være med til at bringe nogle af de problemstillinger, forsyningsbranchen oplever, frem i lyset og derved være med til at synliggøre behovet for øget fokus og handling – både fra forsyningsbranchen, men i høj grad også fra politisk side. Ingen af os ønsker at efterlade regningen til dem, der kommer efter os. Så lad os hjælpe hinanden med at få styr på tingene, inden det er for sent.
Figur 1: Grafen viser data fra en dansk forsyning, som står over for den såkaldte ”investeringspukkel”. De store mængder ledningsnet anlagt i 1960’erne og 1970’erne udgør en økonomisk trussel for mange forsyningers økonomi.
3D-modeller i forsyningssektoren
– hvor er vi på vej hen?
I takt med, at teknologien udvikler sig, har 3D-scanning og -modellering vundet indpas som en uundværlig metode i forsyningssektoren. Ved at kombinere teknologier som fotogrammetri og laserscanning kan forsyningsselskaber opnå en mere nøjagtig og effektiv dokumentation af deres anlæg. Denne artikel samler de foreløbige erfaringer og fremtidsperspektiver fra Aarhus Vand og VUDP-projektet samt peger på, hvordan sektoren kan drage fordel af en mere standardiseret tilgang til 3D-teknologi.
AF KIM BALTZER KALLESTRUP, AARHUS VAND
3D-modeller er en digital kopi af virkeligheden, som har et kæmpe potentiale til at gøre hverdagen nemmere for forsyningsselskaberne. Hvem kunne ikke bruge præcise data, mere strømlinede processer, færre fejl og færre forsinkelser i anlægsprojekter?
Hos Aarhus Vand har vi gennem en årrække testet forskellige metoder til 3D-dokumentation af forsyningsanlæg i og under terræn – både i forhold til indsamling af data i ”marken” og brugen af de færdige 3D-modeller på kontoret i forbindelse med vedligeholdelse, planlægning, kundeservice og ledningsregistrering.
Vælg 3D-metode alt efter situationen
Der er en række fordele for forsyningsselskaber ved brug af 3D-modeller, herunder præcise, digitale, højtopløselige 3D-modeller, der sikrer mere nøjagtig planlægning og vedligeholdelse, øget effektivitet i form af strømlinede processer, reducerer antallet af manuelle arbejdsgange med færre fejl til følge, og endelig er der en reduktion af fejl, da der kommer færre projektkomplikationer gennem bedre data, ligesom det giver et bedre og mere sammenhængende overblik.
Der er flere forskellige målemetoder til indsamling af 3D data. Hvilken, du skal vælge, afhænger i høj grad af det forsyningsanlæg, du skal dokumentere. Er anlægget åbent eller lukket? Er det i terræn eller under? Er der gode eller dårlige lysforhold? Overordnet set anvendes der enten laserscanning
Faktaboks 1: Erfaringer med målemetoder til indsamling af 3D data
Fotogrammetri1
• Anlæg er åbent og tilgængeligt – fx en åben ledningsgrav
• Gode lysforhold
Drone (fotogrammetri)
• Anlæg er åbent, men svært at få sammenhæng i – fx større udviklingsområder, hvor terrænet bruges til styring og tilbage holdelse af overfladevand
• Gode lysforhold
Laserscanner:
• Lukket og svært tilgængelig (brønd)
• Hvor der kan være dårlige lysforhold
Scanning VLX:
• Åbent, men svært at få sammenhæng i og mange detaljer – fx et LAR-anlæg, også kaldet OFL-anlæg (overfladeanlæg)
• Gode lysforhold
Scanning med drone i net (Elios 3)
• Lukket anlæg, svært tilgængelige rum og svært at få sammenhæng i rum – fx en stor gammelspildevandsledning på tværs under banegraven ved Aarhus Banegård
• Dårlige lysforhold
Multibeem (scanning)
• Åbent, men svært tilgængeligt pga. vand –fx ældre regnvandsbassiner, som ikke umiddelbart kan tømmes for vand
• Dårlige lysforhold – lav sigtbarhed samt dynd og sediment på bunden
1Hos Aarhus Vand bruger vi opmålingsappen SmartSurvey™, som vi selv har været med til at udvikle i regi af Vandpartner, der er et innovativt partnerskab mellem Aarhus Vands leverandører inden for rådgivning, planlægning, geodata, opmåling og gravearbejde.
eller fotogrammetri. Laserscanning udføres med en laserscanner, som sender laserstråler afsted fra en kendt position. Vinkel og afstand beregnes ud fra retursignalet, og en punktsky dannes ud fra alle indsamlede punkter.
Ved fotogrammetri genkender beregningsmodellen det samme punkt i mange billeder, og kender derved positionen fra flere udgangspunkter. Et genkendeligt punkt tildeles et koordinatsæt, og billederne placeres korrekt i forhold til Verden. Billederne er hermed georefererede.
I faktaboks 1 gives en oversigt over Aarhus Vands erfaring med at bruge forskellige metoder i forskellige situationer. Se mere om processen fra scanning til ledningsregistrering og visualisering i faktaboks 2.
Anvendelser i praksis 3D-scanning har allerede bevist sit værd i forskellige typer anlæg. Det være sig regnvandsbassiner, hvor præcise 3Dmodeller identificerer problemer som erosion eller tilstopning og understøtter bedre vedligeholdelse. I spildevandsbygværker giver 3Dscanning detaljeret indsigt i anlæggets tilstand, hvilket reducerer risikoen for skader og optimerer vedligeholdelsesplanerne. Endelig kan en praktisk anvendelse være i klimatilpasningsanlæg, hvor 3D-scanning hjælper med at sikre robusthed over for fremtidens klimaudfordringer.
Nyt VUPD-projekt går i dybden med 3D Vi er overbeviste om, at 3D-modeller er kommet for at blive. Der er ganske enkelt mange fordele og stor værdi at komme efter. Den teknologiske udvikling rykker hurtigt, og der kommer løbende nye metoder og programmer til, så vi ser potentialet for et endnu større udbytte af at anvende 3D-modeller hos os selv og vores samarbejdspartnere, men også i hele forsyningsbranchen.
Aarhus Vand har i samarbejde med forsyningsselskabet Novafos, landinspektørvirksomheden LE34 og Aalborg Universitet startet et projekt i regi af VUPD (Vandsektorens Udviklings- og
Faktaboks 2: Processen fra scanning til ledningsregistrering og visualisering
Processen fra scanning til GIS-integrerede data involverer flere trin:
• Scanning: Indsamling af rådata ved hjælp af fotogrammetri eller laserscanning.
• Digitalisering: Konvertering af punkt skydata til XML-format for kompatibilitet med eksisterende systemer.
• Integration: Indlæsning i GIS-databaser til planlægning, drift og vedligeholdelse.
• Visualisering: Brug af 3D-modeller i VR og AR til træning og kommunikation.
Demonstrationsprogram). Projektet skal blandt andet munde ud i en best practice-guide, der kan fungere som en inspirationskilde for branchen med fokus på kravspecifikationer for 3D-scanninger og modelbehandling. Guiden forventes udgivet i maj 2026.
Mål og visioner for projektet er at etablere en branchestandard for præcis digital anlægsregistrering, at skabe et grundlag for anvendelse af nye teknologier og fremtidige opdateringer, samt aktivt at dele erfaringer og løsninger med hele branchen for at fremme kollektiv vækst.
Fremtidsperspektiver 3D-scanning og modellering er ikke kun en teknologi. Det er en investering i en smartere, mere datadrevet fremtid. Med avanceret dataanalyse kan forsyningsselskaber identificere udfordringer tidligt og planlægge vedligeholdelse proaktivt. Dette skaber en mere robust og pålidelig forsyningsinfrastruktur.
Med VUDP-projektets best practice-guide som rettesnor kan sektoren sikre en ensartet og effektiv brug af 3D-teknologi. 3D-modeller vil ikke bare forvandle måden, vi dokumenterer anlæg på. De vil også fremtidssikre forsyningssektoren til kommende generationer.
Hvad er din civile status?
Jeg bor i et bofællesskab med mine to børn på hhv. 9 og 11 år. Her nyder vi godt af det tættere naboskab og den nærhed, det giver.
Hvad er din baggrund?
Jeg har en ph.d.-grad inden for eksperimentel molekylefysik, og har efterfølgende undervist 10 år i fysik og matematik på teknisk gymnasium. For 1½ år siden skulle der ske noget nyt, og jeg fik blik for geodata, hvilket blev min indgang til branchen.
Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?
Motivationen ligger for mig i at forstå den verden, der omgiver os, men også at se sammenhænge og nedbryde kompleksitet. Fysikken er fascinerende med dens store spænd fra atomart niveau til universets galakser, der alligevel følger de samme – forholdsvis simple – lovmæssigheder.
Skiftet til Geodatabranchen blev drevet af et ønske om at vende tilbage til at arbejde med data. Her udmærker geodata sig ved at være mindre pæne end de data, jeg tidligere har arbejdet med. Det stiller større krav til modelleringskompetencen, hvilket er spændende. Det spændende i branchen er også, hvordan geodata optræder overalt omkring os med vidt forskellige anvendelser, men ofte med afsæt i den samme ”grundpakke”.
Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.
Jeg sidder som projektleder i geodataafdelingen hos forsyningsselskabet Kredsløb. Her arbejder jeg med projekter, hvor geodata er i spil, samt laver forskellige GIS-analyser. Jeg arbejder også med vores processer, både internt i afdelingen og på tværs af organisationen, hvor vi gerne vil udnytte geodata endnu mere.
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
Det er vigtigt for mig, at det, jeg leverer, kommer ud og skaber værdi – om det så er for vores kunder, for mine kolleger eller for organisationen. Fremdrift er også vigtig, og de bedste dage er, når jeg i fællesskab med kollegerne har knækket en nød eller fået sat en retning. Jeg trives med variationen mellem fordybelsen og detaljerne i analyserne og de større linjer i projekterne –begge dele til gavn for den grønne omstilling.
Navn
Maj-Britt Kirketerp Martiny
Alder 41 år
Stillingsbetegnelse Projektleder
Hvor i landet bor du?
Århus N
Hvor i landet arbejder du?
Århus V
Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?
Udviklingen går særlig stærkt på datafronten og teknologifronten. Opgaven består i høj grad i at håndtere og udvælge de relevante data i den store tilgængelige datamængde, samt i prioritering af de mange værdiskabelser, data resulterer i. På teknologi fronten står nye teknologier i kø – det gælder i hele kæden fra datafangst, med fx scanninger og droner, til analyser og modellering med AI.
Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?
Når udviklingen går så stærkt, bliver det en udfordring at få valgt de rigtige af de nye teknologier, at få lavet de rigtige setups om data og at få sikret, at de rette kompetencer er til rådighed. Dermed bliver det vigtigt ind imellem at stoppe op og vurdere kursen. Her bliver erfaringsudveksling og sparring på tværs af branchen særlig relevant.
Arrangementer
Grundlæggende programmering i Python - 2025
28. marts - 9. maj 2025
København
Hvordan satellitdata anvendes i den offentlige forvaltning
27. marts 2025
Hørsholm
Generalforsamling 2025
24. april 2025
København og virtuelt
Webinar om kort i Power BI
25. april 2025
Kursus i Python og GIS - 2025
6. maj - 13. juni 2025
Odense
Webinar om GraphQL og
Datafordeleren
17. juni 2025
Kursus i danske Grunddata
Dato følger..
Kortdage 2025
12. -14. november 2025
Aalborg
Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender
Kursus i Python og GIS
6. maj - 13. juni 2025
Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer. Python er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data.
Kurset gennemgår i en blanding af forelæsning, “code-along”-øvelser og
KOMPETENCEUDVALGET
opgaver en række centrale GIS-pakker i Python med Proj4 til koordinatbehandling, Shapely og Fiona til data-gymnastik, samt Geopandas til visning af data.
Sted
Comwell H.C. Andersen Odense
Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
Hvordan satellitdata anvendes i den offentlige forvaltning
27. marts 2025 kl. 15.00 - 17.00
Mødet handler om, hvordan satellitdata anvendes som beslutningsstøtte i den offentlige forvaltning på statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Disse data er ikke længere begrænset til vejrudsigter og forskning, men er nu en vigtig del af myndigheders planlægning og beslutningstagning. Deltagerne vil få indsigt i konkrete eksempler på
ØST
praktisk brug af satellitdata på tværs af forvaltningsniveauer.
Sted DHI
Agern Allé 5 2970 Hørsholm
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
Webinar: Kort i Power BI
KOMPETENCEUDVALGET
25. april 2025 kl. 13.00 - 15.00
Dette webinar handler om, hvordan man kan få kort til at fungere i Power BI.
Kunne du tænke dig at blive inspireret til, hvordan du kombinerer Power BI og dine kort fra GIS i et samlet dashboard? Power BI er et stærkt værktøj inden for rapportering med mulighed for brug af geospatiale data via bl.a. pluginet: “IconMap”.
I dette webinar vil vi se forskellige eksempler på anvendelser og muligheder i værktøjet, som allerede benyttes i Geodatabranchen.
Der vil være oplæg fra både forsyningsselskaber, rådgivere og leverandører.
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
ARR.
Bliv flydende i Scalgo Live Japansk besøg hos LE34
Skal du og dine kolleger blive endnu bedre til at udnytte mulighederne i Scalgo Live i år? Så kom til kursus i Naturgenopretning og Scalgo Live den 12.-13. marts i Odense, eller Regnvandshåndtering og Scalgo Live den 24.-25. april i København.
På kursets første dag dykker vi ned i alle de mange data og analyser, der findes i Scalgo Live og kan belyse strømningsforholdene i et givent projektområde. På andendagen eksperimenterer vi med udviklingsplaner og løsningsforslag ved at oprette arbejdsområder og redigere i terræn, arealdække og afstrømning. Der vil være masser af ”hands-on” øvelser, så I efter kurset er klar til at tage fat i jeres egne projekter og skabe plads til mere vand og natur.
Håber, vi ses!
Kontaktperson: Sara Lerer
Telefon: 88772659
E-mail: sara@scalgo.com
Hjemmeside: https://scalgo.com
Nyt fra Geoinfo
Dansk Esri Konference 2025
Har du husket at tilmelde dig årets største GIS-begivenhed den 13.-14. maj 2025 i Odense? Mød ArcGIS-eksperter fra ind- og udland, netværk med andre fagfolk fra Danmark, Grønland og Færøerne og få de nyeste opdateringer om ArcGIS. Måske har du lyst til at dele dit ArcGISprojekt? Kontakt os for mere info.
Torsdags Tech Talk – Sidste torsdag i hver måned
Deltag i vores månedlige TTT, hvor vi tager en dialog om de nyeste Esri-nyheder, spændende supportsager og besvarer dine spørgsmål som ArcGIS-bruger. En oplagt mulighed for at få indsigt og hjælp til din hverdag med ArcGIS!
Hold dig opdateret
Om GIS-emner og spændende GIS-arrangementer – tilmeld dig vores nyhedsbrev på geoinfo.dk.
Hvordan gennemfører man en 3D-revolution, når man er ansvarlig for opmåling og servicering af 60.000 km gasledninger i Tokyo? Man rejser til Danmark og får introduktion til, hvordan LE34’s opmålingsapp SmartSurvey™ og webviewer PointView® kan netop det: revolutionere opmåling i form af en komplet 3D-model af underjordisk forsyningsinfrastruktur.
Vores japanske gæster er fra en opmålingsvirksomhed, der er specialiseret i opmåling for forsyningsselskaber, og servicerer blandt andet Tokyo Gas, der har et imponerende netværk på 60.000 km gasledninger – svarende til den samlede længde af afløbsledninger i hele Danmark.
Under besøget var vi blandt andet forbi en af vores eksisterende danske kunder, der delte deres erfaringer med SmartSurvey™ og forklarede, hvorfor de valgte at implementere løsningen.
Virksomheden tog hjem til Japan med en omfattende viden om SmartSurvey™ og en aftale om at påbegynde arbejdet med 3Ddokumentation af ledninger i undergrunden, så de kan opleve de store fordele ved denne teknologi.
Kontaktperson: Christoffer Bjerregaard
Telefon: 28528290
E-mail: chw@le34.dk
Hjemmeside: https://www.le34.dk
Skarpe satellitbilleder med superresolution
Den nyeste opdatering af DHI’s datacube introducerer superresolutionteknologi, som gør det muligt at forbedre Sentinel-2-billeder fra en opløsning på 10 og 20 meter til 5 meter. Denne væsentlige forøgelse i detaljegraden åbner for nye måder at forstå og analysere miljøer på.
Fra miljøovervågning til urban kortlægning tilbyder teknologien en fleksibel og praktisk løsning til en bred vifte af anvendelser. Ved at integrere superresolution direkte i arbejdsgange kan mindre detaljer og objekter i billederne lettere identificeres. Fx kan naturtyper, levende hegn, hække, markgrænser, små skovområder, bygninger, grønne områder og infrastruktur kortlægges mere detaljeret.
Teknologien bygger på avanceret deep learning og er designet med specifikt fokus på at bevare datakvaliteten i superresolution-billederne.
Skal du trykprøve bidragsfordelingen ved kommunens
kystbeskyttelsesprojekt?
Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner – og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozonerne.
Du kan også se, hvad hver enkel ejendom skal betale i bidrag og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkel ejendom betaler i bidrag.
Kontaktperson: Casper Thybo Telefon: 20 73 38 83
E-mail: cto@molbak.dk
Hjemmeside: https://molbak.dk
Effektiv koordinering af projekter med Koordineringsplan
Koordineringsplan er et nyt værktøj i WebGIS-løsningen Map Connect, designet til at hjælpe kommuner med at koordinere projektarbejde i det offentlige rum mellem forskellige interessenter, såsom ledningsejere og kommunens egne afdelinger.
Værktøjet har bruger- og rettighedsstyring, der gør det muligt for interessenter og ledningsejere at administrere deres egne projekter. Når projekter overlapper i tid og område, identificeres konflikterne automatisk, og berørte parter modtager en advisering via e-mail.
Koordineringsplan er, i samspil med de kommunale ledningsejermøder, et stærkt værktøj til at sikre kommunikation om kommende projekter.
Samtidig giver det alle interessenter mulighed for at dele opdaterede oplysninger om deres projekter, så disse er tilgængelige for alle relevante parter.
Kontaktperson: Lars Klindt Telefon: 28581660 E-mail: lkm@geopartner.dk Hjemmeside: https://www.geopartner.dk
LIFA Digital får ny ejer
Fra 1. januar 2025 er vi i LIFA Digital en del af Geomatikk Group - en førende nordisk softwarevirksomhed. Trods ejerskiftet vil vores kunder stadig have de samme kontaktpersoner og services, og Thomas Hornbæk Boding fortsætter som direktør.
Geomatikk Group er specialiseret i bæredygtig og sikker software til kritisk infrastruktur og ejer flere virksomheder i Norden, herunder KeyPro i Finland, som vi allerede samarbejder med om LIFA KeyAqua.
Vi ser derfor frem til at vise vores nye og eksisterende løsninger frem på vores kommende forsyningsdag den 27. februar 2025. En inspirerende dag, der bl.a. byder på workshops, dialog om udviklingsønsker og rig mulighed for at netværke.
Kontaktperson: Henrik Skov Uldall
Telefon: 63136896
E-mail: hsk@lifa.dk
Hjemmeside: https://www.lifadigital.dk
IT- og geodata til det nye grønne danmarkskort
Den grønne trepart tegner et nyt danmarkskort: ny natur, nye skove og en nødvendig reduktion af landbrugsarealerne. Det er win-win for CO2, vandmiljø, biodiversitet og friluftsliv.
I Septima har vi allerede været i gang i nogle år. Sammen med Globeteam har vi bygget landsdækkende IT-løsninger til Danmarks Miljøportal (DMP), som har fokus på klima og miljø: Nyt Danmarks Arealinformation, planlægningsværktøjet KAMP, Klima-Lavbundskortet og Udtagningskortet. For Energistyrelsen har vi bidraget med beregninger af potentialet for vindmøller på land og solceller.
I samme regi udvikler vi lige nu fire nye værktøjer til den grønne arealomlægning: Til screening, til planlægning, til ansøgning og til monitorering (status).
Ekspertise i IT, kort og geodata bliver efterspurgt de kommende år - det bliver vigtigt for branchen - godt nytår fra os!
Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940
E-mail: bo@septima.dk
Hjemmeside: septima.dk
Digitalisering af feltarbejde med GIS Leica lancerer kompakt og let GNSS tilt antenne
Har du nogensinde stået i marken og samlet data, tjekket miljøforhold eller kontrolleret en byggeplads? Så kender du nok rutinen: kort, papir, kamera, noter; og efter en hel dag i marken kører du tilbage til kontoret for at indtaste alle data, organisere billeder og udarbejde rapporter, som skal sendes videre til kolleger. Det er en lang dag – og endnu længere, hvis du glemmer noget på kontoret, eller vinden tager dine noter!
Med Rambolls GIS-baserede mobilapps er alt dette fortid. Saml data direkte på et digitalt kort på din telefon eller tablet, se projektdata i appen, og del dit arbejde i realtid med kolleger. Automatisering reducerer fejl, mens den brugervenlige app gør arbejdet hurtigt og enkelt. Vores løsninger er skræddersyede til dit specifikke projekt, men med en samling af vores skabeloner leverer vi hurtigt og holder omkostningerne nede.
Kontaktperson: Frederik Marthedal Christiansen Telefon: 5161 4553
E-mail: frmc@ramboll.dk
Hjemmeside: https://bit.ly/ramboll-mobile-apps
Hvordan ser det ud på vejene i Danmark
Vi glæder os til at forsætte samarbejdet med Vejdirektoratet om trafikinfo.dk. Trafikinfo benyttes dels af Vejdirektoratet i deres daglige vigtige arbejde med at overvåge og organisere den daglige trafik på de statslige veje, og dels af den enkelte trafikant (personbil, lastbil eller cyklist) til at skabe et overblik over den øjebliklige trafik.
Informationer, der er tilgængelige på trafikinfo.dk, er bl.a. sne og isglat tilstand, snerydning og saltning samt vejarbejde og uheldssituationen.
Løsningen tilbyder også mange vigtige informationer specifikt for lastbiler såsom frihøjder under broer og viadukter, tvangsruter for farligt gods og vægtgrænser.
Kontaktperson: Johan Hartnack
Telefon: 5251 9357
E-mail: jhartnack@systra.com
Hjemmeside: https://www.systra.com
Leica Geosystems, en del af Hexagon, har lanceret den kompakte og lette GNSS GS05 tilt antenne, der optimerer din arbejdsdag med præcise målinger. Med sit letvægtsdesign på 0,75 kg er den nem at transportere og bruge hele dagen uden at belaste brugeren. GS05 er udstyret med avanceret tilt-kompensation, der giver nøjagtige målinger, selv når libellen ikke er helt lodret. Denne funktion gør dataindsamling lettere og hurtigere, selv i vanskeligt terræn.
Den intuitive styring og simplificerede funktioner gør GS05 nem at bruge, selv for nybegyndere. Softwareopdateringer sker automatisk – tilslut til en PC, og lad GS05 klare resten. Med en god batterilevetid, der passer til de fleste måleopgaver, er GS05 ideel til bl.a. forsyningsvirksomheder, der ønsker RTK-præcision, enkelhed og pålidelighed i én løsning.
Læs mere: lnk.dk/0b95
Kontaktperson: Knud Rolskov Rasmussen
Telefon: 24968786
E-mail: knud.rasmussen@leica-geosystems.com
Hjemmeside: leica-geosystems.com/da
FME 2024.2 klar til download
FME 2024.2 er blevet frigivet i december, og kan downloades gratis for alle med en gyldig licens.
Det indeholder mange nye funktioner og forbedringer, samt understøtter endnu flere formater.
Nogle af de mest populære forbedringer er:
- Smartere og hurtigere søgninger med QuickAdd.
- Nyt Example Gallery for både nye og erfarne brugere.
- Krypterede adgangskoder til deployment parameters.
- Ny Autodesk Navisworks Reader til 3D projektdata.
Sweco er FME Partner med Safe Software og med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.
Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center
Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen
Telefon: 53 72 12 93
E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk
Hjemmeside: https://www.sweco.dk
Efteruddannelse i 2025
Grundlæggende programmering i Python
Dette kursus er for dig, der ønsker at opkvalificere dig ift. programmering. Du har måske opgaver, der med fordel kunne automatiseres, eller projekter, hvor det er en fordel med forståelse for kodning i Python – så er dette kursus for dig.
Kursus i Python og GIS
Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer, fordi det er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere geodata. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine geodata.
Webinar om kort i Power BI
Kunne du tænke dig at blive inspireret til, hvordan du kombinerer Power BI og dine kort fra GIS i et samlet dashboard? Power BI er et stærkt værktøj inden for rapportering med mulighed for brug af geospatiale data.
Webinar om GraphQL og Datafordeleren
Dette webinar giver en introduktion til GraphQL på Datafordeleren. Vi rammesætter Klimadatastyrelsens arbejde med GraphQL-implementering, og skifter derpå til hands-on med praktiske eksempler på, hvordan man forespørger på Datafordelerens GraphQL-tjenester, og hvordan svaret ser ud.
Kursus i danske Grunddata
Kompetenceudvalget arbejder på at lave et kursus i danske Grunddata i efteråret 2025 med nogle af de emner, som bl.a. kommunale GIS-medarbejdere har efterspurgt. Vi skal dykke ned i datadistribution, adresser, BBR, GeoDanmark-data, plandata, miljøportalen, klima og højdemodellen.
e-learning-kurser
Kompetenceudvalget vil sammen med bl.a. SDFI udgive en række e-learning-kurser i efteråret 2025, som kan give dig forståelse for grundlæggende begreber som koordinattransformation og projektion. Hvert kursus vil bestå af ca. 5 min. video, hvor både teori og anvendelse vil blive gennemgået.
Læs mere og tilmeld dig på: https://geoforum.dk/kursus
