GEOFORUM 221- Februar

Page 15

Ny teknologi til miljø­effekter af klimatilpasning Miljøministeriet støtter udvikling af ny teknologi til planlægning og prioritering af klimatilpasningstiltag og de relaterede miljøeffekter. Værktøjerne skal gøre det muligt at regne på miljøeffekterne, f.eks. CO2-udledninger relateret til klimatilpasningsløsninger. AF JØRGEN BO NIELSEN, CBMC GROUP, OG JOHAN HARTNACK, ATKINS

Hvert år investeres der milliarder i at tilpasse vores infrastruktur til de ændringer i klimaet, som allerede er tydelige, men som kun vil accelerere i de kommende årtier. Der findes allerede mange beregningsværktøjer og GIS-applikationer til at hjælpe med at sikre, at investeringerne får den ønskede effekt økonomisk og miljømæssigt.

god kvalitet, som kan hentes fra SDFE, miljø­portalen og andre steder. Vi har anerkendte modelleringsværktøjer til at regne på oversvømmelserne. Vi har også veludviklede standarder, som beskrevet i ”Skrift 31” fra IDA SVK, som beskriver, hvordan de forventede årlige skader på miljøet bør beregnes.

Alligevel har kommuner og forsyninger i flere undersøgelser (fx ”Smart Water”-projektet udført i 2018 af CALL) efterlyst ny teknologi, som kan skabe bedre overblik over risici og hjælpe med at priori­ tere indsatsen på tværs af geografi og risikotyper.

Men beregningerne er tunge og dyre i dag, og de kan ikke altid udføres af kommunerne selv. Det er dét, den nye teknologi skal råde bod på.

Derfor har Miljøministeriet netop givet tilsagn om støtte (under Ecoinnovation-MUDP-programmet) til udvikling af nye digitale værktøjer til prioritering og planlægning af klimatilpasningstiltag og de relaterede miljøtiltag. Miljømæssige skader af oversvømmelser Klimaændringerne rammer os ikke mindst i form af oversvømmelser – fra skybrud, fra stormfloder eller fra overfyldte vandløb. Dette fører til skader – både materielle og immaterielle. For at beslutte, om investeringer til at mindske miljømæssige såvel som økonomiske skader, er det vigtigt, at man kan se, hvor store de forven­ tede årlige skader er – nu og i fremtidige klima­ scenarier. Det er også vigtigt, at man har mulighed for at sammenligne på tværs af årsagerne, så man kan vurdere, om der bør investeres i kystbeskyt­ telse, bedre styring af afstrømning i åerne eller beskyttelse mod lokale skybrud, der helt kan forhindre oversvømmelser. De nye værktøjer skal netop medvirke til at skabe dette overblik. Bygger på et solidt fundament I Danmark har vi allerede et solidt fundament at bygge denne type digitale løsninger på. Vi har data af

Illustration af digitale løsninger til at evaluere hvilke klimatilpasnings­ løsninger, der er de mest effektive til at reducere de årlige miljømæssige og økonomiske omkostninger ved oversvømmelser.

Perspektiver med projektet Udgangspunktet for nyudviklinger er to softwarepakker: UCAT fra CBMC Group, som er ”regne­ maskinen” og cFlow fra Atkins, som udgør brugerplatformen til webløsningen. Udover de to nævnte firmaer er også Hydroinform og DNNK Udvikling (Det Nationale Netværk for Klimatilpasning) partnere i projektet. Projektet afsluttes medio 2022 med lancering af en webløsning. Der er allerede kontakter til flere udenlandske partnere, som er interesserede i at tilpasse løsningen til deres lande.

G E OFORUM • FE BRUAR 2021

15


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.