Leder

Når data over tid skaber viden om liv

AF JENS GOTTLIEB, GEOFORUMS BESTYRELSE Tænk, at birkemus og flagermus kan standse et stort infrastrukturprojekt. Hvad skyldes det? Det kan skyldes både vores øgede forståelse for naturens betydning for mennesket og vores bekymring for biodiversitetskrisen, men det kan også skyldes, at vi gennem mange år har indsamlet data om dyr, planter og deres levesteder, og at forskere har udviklet stadig bedre metoder til at indsamle og analysere disse data.

I dette nummer af GEOFORUM har vi fokus på biodiversitet. Du kan vælge at læse artiklerne som et indslag i samfundsdebatten, eller du kan vælge at læse dem med de teknologiske briller på. Hvis du tager de teknologiske briller på, så handler det om indsamling, lagring, tilgængelighed, analyse og formidling af data. Disse elementer går igen i de fleste af artiklerne.

Man skal ikke undervurdere betydningen af dataindsamling over lang tid – gennem direkte monitorering og observation af arter og deres levesteder i landskabet. Hver tid har haft sine egne teknologier; fra topografiske kort fra 1700-tallet, over feltbesøg med notesblok, til i dag, hvor vi har mulighed for monitorering ved hjælp af eksempelvis GNSS i felten eller kontinuerlige jordobser vationsdata indsamlet fra satellit, fly og drone. For at kunne analysere data om arterne og deres levesteder over tid er lange tidsserier essentielle. Derfor er det vigtigt at fortsætte med at observere og monitorere også i fremtiden.

At både de historiske og nye data struktureret og systematisk lagres i standardiserede formater, er ligeledes vigtigt for at sikre fremtidig anvendelse, ligesom der sikres nem og fri adgang til de delte data.

Data om en plante- eller dyreart er i sig selv ikke så meget værd for forskningen uden at indgå i en sammenhæng med data for andre arter, som den deler levested med, eller i en tidsserie, som viser artens fremgang eller tilbagegang. Ved at sammenstille med andre datakilder kan forskerne udarbejde analyser og prognoser, som viser arters udvikling, og hvordan menneskets aktiviteter kan tænkes at påvirke biodiversiteten i et område.

I den sidste ende nytter hele det store arbejde med dataindsamling og -analyse ingenting, hvis ikke resultaterne kommer ud til borgere og beslutningstagere. Det kan for eksempel være ved visualisering af forskningsresultater og interaktive værktøjer for sensitivitetsanalyser. Kendskab til og formidling af data og forskningsresultater er også vigtigt, hvis du som borger vil deltage i samfundsdebatten på et oplyst grundlag. Derfor kan en konkurrence som ”Danmarks vildeste kommune” være med til at engagere dig som borger til at ændre egen adfærd og til at påvirke de lokale beslutninger i en retning, der sikrer en større biodiversitet.

Alle ovennævnte elementer: indsamling, lagring, tilgængelighed, analyse og formidling er fundamentale egenskaber i GIS-værktøjer. Derfor er GIS – også her – et oplagt redskab i arbejdet med at skabe overblik og beslutningskompetence om biodiversitet.

God fornøjelse med bladet og artiklerne!

Dette temanummer af GEOFORUM omhandler biodiversitet. På alle niveauer interesserer vi os for at skabe en større biodiversitet. Selv miljøministeren har ønsket at bidrage til denne vigtige udgivelse af GEOFORUM. ning af udviklingen i naturen og indsatser mod en forringet biodiversitet.

Næste temanummer bliver til september, hvor vi sporer os ind på Danmarks havneudvikling. Hvis du har lyst til at bidrage med en artikel til GEOFORUM i 2022, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.