2 minute read
8 Kontaktmøde mellem SDFE og Geoforum – Mads Bjørn-Møldrup, Christian Mossing og Jesper Skovdal deltager for Geoforum
from Geoforum 235 - Juni
by Geoforum
Kortudsnit for Midtjylland med den beregnede sandsynlighed fra 0 (grøn) til 1 (rød) for stigende potentiale for biodiversitet i skov1 .
Kortlægning af skovlandskaber bygger videre på kortlægningen af skov, men inddrager også arealerne imellem og omkring skovene. Skovlandskaber sammenfatter de visuelle effekter, som også er inddraget i Landskabskaraktermetoden fra 2007 og de økologiske effekter, der sammenfatter betydningen af rumlig variation i landskabet for biodiversitet.
Biodiversitet i skov
Skovene er ikke ensartede hen over landet. Variation i det økologiske grundlag (jordbund og klima), den historiske udvikling (fx gammel skov eller tidligere landbrugsjord, tidligere skovforvaltning) og rammer, der påvirker ejerens forvaltning af et givet skovareal, fører til skove med vidt forskelligt udsende og indhold – både generelt og for biodiversiteten især. Derfor er kombinationen mellem kortlægning af skov og skovlandskaber med andre georefererede data (fx vand, jord, klima, arter) et væsentligt grundlag for en bæredygtig forvaltning.
Det er afsøgt i flere projekter, og konceptet med ”High Nature Value” (HNV) blev lanceret i 1993 med primært fokus på lysåbne landbrugssystemer. HNV-indikatoren udsprang således af en erkendelse af visse ekstensive land- og skovbrugssystemers betydning for biodiversitet. Siden 2014 er der arbejdet med forskellige sammenstillinger af data for at give grundlag også for skove (HNV skovkort, kortlægning af skove med potentiale for biodiversitet, biodiversitetskort).
Forekomst af skove med potentiale for biodiversitet er resultatet af såvel vækstvilkår som forvaltningshistorik kombineret med forhold på større skala end den enkelte bevoksning. Det sikreste grundlag opnås med besigtigelse og registrering i felten af strukturer, økosystemer og arter, men en kortlægning giver et væsentligt input og et efterfølgende resultat. Usikkerhed og behov for videre udvikling knytter sig bl.a. til tilgængelighed, sikkerhed og rumlig opløsning af information, samt sikring af uafhængige data.
Bæredygtig forvaltning af skovlandskaber
En række certificeringsordninger som fx FSC og PEFC har som mål at bidrage til dokumentationen af, at skovarealer er bæredygtigt forvaltet, så forbrugere kan sikre sig, at de køber træprodukter fra skovarealer, hvor der er fokus på bæredygtighed. Et vigtigt redskab i certificering er kortlægning af skoven og skovlandskabet, af ressourcer og biodiversitet samt af den variation der er inden for det samlede areal.
Fremtidens skove og skovlandskaber, med kort eller lang historie, med unge og gamle træer, med og uden aktivitet – vil stadig have mange funktioner. Træer tager tid, og skovlandskabet både afspejler og er en historie om natur, kultur og samfund. Det vil også være gældende for fremtidens skovlandskaber – både i Danmark og internationalt.
