1 minute read
Mere natur langs statsvejene i Danmark
from Geoforum 235 - Juni
by Geoforum
Med Infrastrukturplan 2035 afsatte Folketingets partier en biodiversitetspulje på 150 millioner kroner til at fremme naturen langs den danske infrastruktur.
Her ses en seksplettet køllesværmer i en vejkant. Foto: Kasper Anias Møller.
AF ANNE-METTE JANSEN, VEJDIREKTORATET Vilde blomster, insekter og smådyr skal have de bedst mulige livsbetingelser langs de danske veje og skinner. Derfor afsatte Folketingets partier, der står bag Infrastrukturplan 2035, en pulje på 150 millioner kroner til netop at fremme biodiversitetstiltag.
I forligskredsen er der nu enighed om, at midlerne skal fordeles ligeligt mellem Vejdirektoratet og Banedanmark med en bevilling på 75 millioner kroner til hver, som udmøntes i perioden 2022 til 2035.
Vejdirektoratet er allerede i gang med arbejdet, der i 2022 består af en række indsatser som for eksempel feltundersøgelser, plejeplaner og naturpleje af cirka 600 ha natur og vejkanter nær vejene. Sammenlagt råder Vejdirektoratet over cirka 5500 ha langs de danske veje.
7.600 km statslige vejkanter
Christina Steenbeck, som er biolog i Vejdirektoratet og primus motor for biodiversitetspuljen, fortæller: ”I Vejdirektoratet vil vi bruge puljemidlerne til at løse nogle af de udfordringer, som naturen står over for her og nu. Det handler selvfølgelig om plads, så naturen kan brede sig noget mere langs vejene, og så handler det om, at der rigtig mange steder bliver tilført for meget næring til jorden. På begge områder kan vi gøre en væsentlig forskel og fortsætte vores arbejde med at sikre mere vild natur langs statsvejene.”
Vejnettet er en fysisk barriere for dyrenes frie bevægelighed, men infrastruktur kan faktisk også bidrage til at skabe sammenhæng og give afveksling i de åbne landskaber og bryde store monokulturer af marker. På den måde kan arealer langs vejene bidrage til at skabe levesteder for planter som for eksempel den totalfredede orkidé, priklæbet gøgeurt, dueskabiose, gul evighedsblomst og bakketidsel, der alle er relativt sjældne og opført på den såkaldte ”rødliste” over arter, som er sjældne og i fare for at forsvinde på dansk jord.
Screening for artsrige vejkanter
Vejdirektoratet har ved hjælp af vej- og luftfotos foretaget en landsdækkende screening for artsrige vejkanter langs statsvejnettet. Efter den første