Borgerdrevne arkæologiske landvindinger

A) Ringborg i byen Burgh, Holland; B) Overpløjet ringborg, Borgring ved Køge, Danmark; C) Borgø i Maribosøerne, Danmark; D) Altlandsberg i Brandenburg, Tyskland; E) Kaali, Estland; F) Morasko, Polen; G) Ilumetsa, Estland; H) Whitecourt i Alberta, Canada; I) Eroderet lodretstående fossilt lavarør i Telemark, Norge; J) Sandsynlig fossil pingo-rest, Danmark; K) Sandsynligt dødishul, Danmark; og L) Rundkørsel, Danmark

Data: Alberta- HRDEM, Open Government Canada; Brandenburg- DGM1 Landesvermessung und Geobasisinformation Brandenburg; Danmark- DHM1 SDFE; Estonia- Estonian Land board 2022; Holland- AHN2 Actueel Hoogtebestande Nederland; Polen- Główny Urząd. Geodezji i Kartografi i 2021; Norge- Høydedata.no, Kartverket.

mæanderbuer, meteornedslag, lavarør, og istidens pingoer. I fi guren ses eksempler på disse typer af ringe i landskabet, som automatisk kan identifi ceres i digitale højdemodeller fra hele verden. Næste trin er, at vi nu forbedrer algoritmernes evne til automatisk at fi nde fl ere ringe, og især at klassifi cere og kategorisere de forskellige typer af dem i Nordeuropa.

Siden 2008 har Holstebro Museum prioriteret luftfotoarkæologien, der i 2021 resulterede i etableringen af forskningscenteret ”Luftfotoarkæologisk Center”. De seneste 14 års arbejde har bidraget massivt til den arkæologiske viden om landskaberne og har været en øjenåbner for de mange spor fra fortiden, der omgiver os.

AF MATHIAS CHRISTIANSEN BROCH, LUFTFOTOARKÆOLOGISK CENTER, HOLSTEBRO MUSEUM

Danmark er andelsmæssigt det mest opdyrkede land i Europa, og de mange marker gemmer på et væld af arkæologiske spor – også i de områder, hvor arkæologer sjældent foretager regulære udgravninger. Det er spor, som først bliver synlige, når markerne fotograferes fra luften på de rigtige tidspunkter.

På nyligt pløjede marker kan farvespor fra påført eller omfl yttet jord ses. De kan fortælle om glemte gravhøje, oldtidens agersystemer, forladte forsvarsanlæg eller landskabernes væsentligste færdselsknudepunkter. Ligeledes kan vækstforskelle i forskellige slags afgrøde fortælle om fortidens bebyggelsessamfund. Nærmest som postkort fra fortiden.

Indsats med luftarkæologi

Traditionelt har arkæologer søgt sådanne spor ved selv at overfl yve udvalgte områder eller ved at se tusindvis af analoge lodfotografi er igennem. Metoden kræver oplæring og uafbrudt arbejdstid, hvilket der sjældent er råderum til på de danske museer.

Siden 2008 har Holstebro Museum prioriteret luftfotoarkæologien, der i 2021 resulterede i etableringen af forskningscenteret ”Luftfotoarkæologisk Center” med bevillinger fra Aage og Johanne-Louis Hansens Fond, Augustinus Fonden og Færchfonden. De seneste 14 års arbejde har bidraget massivt til den arkæologiske viden om

landskaberne omkring os. Samtidig har det været en øjenåbner – der er stadigvæk masser spor omkring os, og de har stor betydning for at nuancere vores viden om dansk fortid.

Hjælp fra amatørarkæologer

De arkæologiske spor kan også findes på de ortofotos, som bruges af fx Google Earth eller Miljøportalen. De lodfotoserier, der ligger til grund for ortofotos, er ikke altid optaget på de bedst mulige tidspunkter, men den komplette dækningsgrad og lette tilgængelighed opvejer generelt disse ulemper.

Derudover, er der efterhånden mange ortofotos at vælge imellem, og når informationerne herfra sammenholdes, bliver det virkelig vildt. For de forskellige år supplerer hinanden, og med grundig analyse er det muligt at rekonstruere fortidens landskaber i områder, som før var ukendt land.

Selvom hele arbejdsgangen er digital, vil en grundig national analyse kræve omkring 10-15 årsværk – en arbejdsbyrde, der tilmed vil vokse i takt med, at nye ortofotos produceres. Heldigvis har sådan bekymringer ikke standset en stadig voksende gruppe af amatørarkæologer. Bag hjemmepc’en eller på mobiltelefonen opbygges kompetencer på hobbyplan, og ny viden om fortiden indsamles forskellige steder i Danmark – viden, som er essentiel for at forstå vores fortid.

Luftfotoarkæologisk arbejdsgruppe

Amatørarkæologernes arbejde er opløftende, men både systematik og vidensdeling må forbedres, før de informationer, der findes om Danmarks fortid, for alvor kommer til sin ret. En fælles retning er også nødvendig for, at analyserne er uden huller eller uheldige overlap. Den opgave vil vi nu løfte med etableringen af Dansk Luftfotoarkæologisk Arbejdsgruppe (DLA).

Arbejdsgruppen vil skabe rammerne for, at de mange frivillige kræfter kan samles og trække i samme retning – et sted, hvor vi kan træne hinanden i det analytiske arbejde, strømline arbejdsgangen, forbedre samarbejdet mellem amatør- og fagarkæologi og finde en masse seje spor fra fortiden. Først kaster vi os over de offentligt tilgængelige ortofotos, men forhåbningen er at udvide arbejdet i de kommende år med supplerende undersøgelser, der kan give os endnu mere viden om hvad, der kom før os.

Arbejdsgruppen udspringer af de erfaringer, vi har gjort os i Holstebro, og er inspireret af det arbejde, som English Heritage (senere Historic England) igangsatte for ca. 30 år siden – et arbejde, der har resulteret i en national database af fortræffelig kvalitet.

Udsnit fra DDO®land2010 (miljøportal.dk) af en mark vest for Stadil Fjord, Vestjylland. I kornet ses sporene efter fire langhuse fra yngre romersk eller ældre germansk jernalder (ca. 200-550 e.Kr.) som to rækker af parallelle mørkegrønne pletter. Omkring ses svagere spor efter vægge. De rundovale, grønne spor skyldes gårdenes arbejdshytter, og de u-formede spor skyldes gravede grøfter, der fungerede som gårdindhegninger. På marken ses således mindst tre gårde, samt tegn på ældre aktivitet samme sted.