2 minute read
12 Online bestyrelsesmøde i Geoforum
by Geoforum
for at skabe biodiversitet. Derfor er et livtag med landbruget som erhverv nødvendigt”, påpegede Katherine Richardson, og fortsætter: ”Jeg føler empati med de erhverv, som vil blive ramt af en nødvendig omstilling, men vi kan ikke blive ved med bevare fortiden, når vi ved, at den er forkert”.
Vi savner dig
Torsdag eftermiddag stod i kærlighedens tegn, for Geoforum savner opbakning til de fysiske netværksmøder. Derfor gik arrangementsudvalgene – uden forudgående varsel – ”på gaden” for at uddele chokoladehjerter ledsaget af lyserøde paphjerter med spørgsmål om, hvad de kan gøre for at tiltrække flere til gå-hjem-møderne. Det resulterede i en god snak med medlemmerne.
Kortdage er faglig inspiration, men det er også fest og hygge, og særligt ”Den Fine Middag” er en aften med ekstra godt til ganen og den gode stemning. Forfatter og psykolog, Helen Eriksen, sørgede for motion til lattermusklerne med sit foredrag om den fantastiske hjerne og dens udviklingsmuligheder. Efter middagen var der lagt op til efterfest med DJ og kulørte drinks i et festligt pyntet loungeområde.
Rygrad og rummelighed
Skulle nogen lide af tømmermænd fredag morgen, hersker der vist ingen tvivl om, at dem fik Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, bugt med. På inspirerende og humørfyldt vis gik han på scenen med oplægget: ”Rygrad og Rummelighed”.
”Rygrad indebærer, at du insisterer på at have tid til at fordybe dig i et emne, og at du besidder en rummelighed, som gør, at du møder verden med et åbent sind. Det betyder, at når du møder fænomener eller ting, du ikke umiddelbart forstår, skal du møde dette med nysgerrighed. Den tilgang er vigtig dels for innovationskraften i et samfund og dels for det enkelte individ, der på den måde får mest ud af livet”, lød det fra en særdeles veloplagt museumsdirektør, der samtidig slog fast, at man ikke bør være bange for at begå fejl. ”Det kræver mod at begå fejl, men det er forudsætningen for innovation og nytænkning.”
Alternativ datalæsning
På Geoforums stand havde spåkone, Anette Valentin, taget plads for at tilbyde læsning af tarotkort. Hun havde på forhånd frygtet, at der ikke ville være interesse fra en gruppe mennesker, som til dagligt arbejder med fakta og data. Den bekymring viste sig at være helt og aldeles ubegrundet.
Køen af ventende til en læsning var nemlig konstant, og godt 100 deltagere nåede at få input med fra sandsigersken – også det samlede kortudvalg. Medlemmerne af Kortdagsudvalget ønskede at få at vide, hvordan fremtiden tegner for Kortdage og for teamet.
Anette Valentin bad derfor hver enkelt trække et kort, som hun herefter tolkede på: ”I har blandt andet hjulet, som formår at udnytte sine kompetencer på bedste vis, I har hende, der samler trådene, I har to idémagere, der søger ny inspiration, en humørbombe og stjernen, som tænker ud af boksen. På den måde er I et team, der supplerer hinanden rigtig godt”, lød det bl.a. fra Anette Valentin.
Mon ikke kortene dermed er givet til et succesfuldt arrangement næste år i Odense, der bliver en to-dages konference den 1.-2. november 2023. Først er der dog tid til at puste en kende ud, inden udvalget i januar tager hul på det indledende arbejde til Kortdage 2023.