2 minute read

12 Online møde i Geoforums Forsyningsnetværk

en rigtig god atmosfære, og allervigtigst netværksdelen, hvor der skabes tid og plads til, at man kan tale med sine kolleger i branchen”, siger Carsten Andersen.

Også hos Geoforums formand, Mads Bjørn-Møldrup, var der tilfredshed både med årets program og med opbakningen fra udstillere og deltagere. ”Kortdage er et samlingspunkt, hvor man mødes med ligesindede på tværs af kommuner, staten og leverandører. Uanset om man arbejder med data og teknologier eller med samfundsudvikling, som vores branche kan være med til at løse, er geofaglighed vores fælles udgangspunkt”, siger han.

Efteruddannelse er nødvendigt

Fremtiden blev gjort nærværende med et kig på nogle af de udfordringer, som Geodata-branchen står overfor – herunder rekrutteringsproblemer og uddannelse af kommende kolleger. Onsdag havde Geoforums Kompetenceudvalg sat fokus på dette vigtige emne.

Formanden for Kompetenceudvalget, Morten Fuglsang, tog mange brugbare input med hjem fra sessionen, som det er tanken at arbejde videre med.

”Vi skal i gang med en indsats i forhold til Folkeskolen for at sikre, at der allerede her bliver vakt en interesse for kort og matematik. Desuden skal vi tilbyde kurser og modulopbygget efteruddannelse, som kan hjælpe nye medarbejdere, der måske mangler faglighed på et konkret område”, siger han.

Kortlægning af beskyttelsesrum og boliger

Krigen i Ukraine fylder allerede i vores bevidsthed, og også ved Kortdage 2022 var krigen et tema. Ole Dittmer Andersen fra Guldborgsund Kommune fortalte om arbejdet med at indrapportere pladser i beskyttelsesrum. Den seneste optælling fandt sted i 2001, og nu er det blevet aktuelt at foretage denne manøvre igen. ”Nogle af sikringsrummene bruges i dag til arkiver og opbevaring, og der er også sket deciderede ombygninger. Der er sat vinduer og glasdøre i, og dermed opfylder de ikke længere kriterierne for at være et sikringsrum. Udover at indsamle data har vi derfor også en kvalitetsudfordring, og jeg er sikker på, at det tal, jeg har oplyst, vil blive et andet og lavere, når vi får gennemgået rummene”, siger Ole Dittmer Andersen.

Krigen har desuden medført, at mange ukrainske fl ygtninge har forladt deres fædreland. Derfor har kommunerne skullet fi nde passende indkvartering til denne gruppe. I Kerteminde Kommune var der ingen ledige kommunale bygninger, og derfor har Roman Højsager Varinsky været i gang med at kortlægge antallet af ledige privatejede boliger.

”Jeg opstillede nogle kriterier bl.a. om, hvad boligen skulle indeholde og maksimal afstand til busstoppesteder, etc. Det resulterede i en liste med 180 egnede boliger og med navne på de pågældende ejere”, fortæller han.

En stribe vindere

Sædvanen tro inviteres gymnasielever fra hele landet til at deltage i en konkurrence i forbindelse med Kortdage. I år tog dysten udgangspunkt i: ”GIS, biodiversitet og naturfremme”. Eleverne havde fået til opgave at belyse, hvordan man kan fremme biodiversiteten i et >>

This article is from: