En brugervenlig havplan

Ved offentliggørelsen af havplanen d. 31. marts 2021 var det ikke kun første gang, at Danmark fik en havplan. Det var også første gang, at en bekendtgørelse blev udstedt som et interaktivt, digitalt kort, der skal gøre det lettere for brugerne at anvende bekendtgørelsen.

AF TRINE SKOVGAARD KIRKFELDT, SØFARTSSTYRELSEN

Efter flere års planlægning kunne Søfartsstyrelsen endelig offentliggøre udkastet til Danmarks første havplan d. 31. marts i år. Havplanen gik herfra i seks måneders offentlig høring indtil d. 30. september. Ved offentliggørelsen d. 31. marts fik havplanen midlertidig retslig virkning, og danner således allerede nu ramme for et nyt forvaltningsregime af havet i Danmark.

Da det er første gang, at et digitalt kort er retsligt bindende, danner erfaringerne med havplanen også grundlag for hvilken rolle, geografiske kort kan spille i fremtidens fysiske planlægning og forvaltning.

Et gennemgående spørgsmål i arbejdet med havplanen har derfor været: Hvordan laver man en brugervenlig havplan?

Kortet skal være brugervenligt

Valget af at udforme havplanen som et digitalt, interaktivt kort stammer fra en bruger- og behovsanalyse, som Søfartsstyrelsen gennemførte i 2018. Undersøgelsen viste en klar forventning om, at en digital havplan ville være den mest brugervenlige, og at den digitale form ville lette det administrative arbejde.

Når en bekendtgørelse udstedes som et interaktivt kort, bliver brugervenligheden af den digitale platform afgørende for brugerens forståelse for bekendtgørelsens bestemmelser og ramme. Udfordringen er at sikre en brugervenlig platform, der samtidig agerer som et lovmæssigt dokument. Der kan ikke tages de samme designfriheder som ved andre interaktive platforme, som brugerne måske er vant til at anvende. Havplanen blev derfor brugervenlighedstestet inden dens lancering, og blev derefter rettet til i forhold til testens resultater.

For at forbedre forståelsen af havplanen og af hvordan, at platformen kan bruges, har Søfartsstyrelsen siden havplanens offentliggørelse afholdt møder og oplæg for statslige myndigheder, kommuner og organisationer, samt en række offentlige møder for borgere og andre interesserede. På alle møder er den digitale platform og dens brugerflade blevet præsenteret.

En ny høringsform

Normalt foregår en høringsproces af en bekendtgørelse på høringsportalen, hvor alle lovmæssige tekster i høringen kan findes. Havplanens høring foregår undtagelsesvis ikke på høringsportalen. Ved udvikling af havplanen som digital platform blev det oplagt at afholde høringsperioden på den samme platform som havplanen. Høringen foregår derfor på www.havplan.dk, hvor alle interesserede kan gå ind og afgive høringssvar. Det er muligt at afgive høringssvar til en enkelt zone, flere zoner, en hel sektor, flere sektorer eller hele havplanen. Det er også muligt selv at indtegne et område, hvis høringssvarets geografiske område ikke dækkes af de andre muligheder, se figur 1.

Figur 1. Når du afgiver høringssvar, er det muligt at indtegne en geometri, som høringssvaret omhandler.

Tilknytningen af høringssvar til en geografi gør det også muligt for alle at læse de indsendte høringssvar og den dertil knyttede geografi. Det er således muligt at undersøge, hvorvidt flere høringssvar omhandler samme aktivitet eller geografiske område. >> >>

Ny forvaltningsramme

Havplanens digitale platform har ikke kun til formål at håndtere høringsperioden. Dens primære rolle i forhold til brugervenlighed er at forenkle forvaltningen så vidt muligt.

Havplanen har siden d. 31. marts sat en ny ramme for, hvor myndigheder må tildele tilladelser og planlægge nye aktiviteter på havet. For nogle myndigheder betyder dette en stor ændring af deres tidligere forvaltningsregime. Det er derfor essentielt, at overgangen bliver så uproblematisk som muligt. Her spiller havplanens brugervenlighed endnu engang en vigtig rolle.

Den digitale platform er derfor også indrettet til at lette overgangen til den nye forvaltningsramme så meget som muligt. Dette gøres bl.a. gennem kortets forskellige navigationsmuligheder, herunder muligheden for at kunne zoome ind på et område, eller fremhæve udlæggene for en bestemt aktivitet, se figur 2. Platformen gør det også muligt at klikke et vilkårligt sted på havet for at finde ud af hvilke udlæg, der er gældende på den markerede lokalitet.

Havplanen består af over 1000 zoner

Hver zone har fået tildelt et unikt zone-id. Dette id anvendes allerede nu – myndigheder imellem – til at referere til en bestemt zone. Det er nemlig muligt at søge på et zone-id samt at dele et link til en specifik zone, hvor myndigheder i anden forvaltning er vant til at henvise til paragraffer i en juridisk tekst. Ved deling af link får modtager både geografien for udlægget, bekendtgørelsesteksten knyttet til udlægget, samt udlæggets geografiske kontekst.

Foruden den almindelige tekstbaserede søgefunktion kan man også søge ved at indtaste en lokalitets koordinator.

Set i en større kontekst

Havplanens digitale format gør det muligt at tilbyde brugerne en tjeneste, hvor anden hav- og landbaseret data kan indlæses sammen med havplanen. Brugerne kan således se havplanen i sammenhæng med fx forsvarsområder, lokalplaner eller naturtyper.

Deling af havplanens data

Et væsentligt element i at gøre havplanen brugervenlig er at gøre data tilgængelig, så myndigheder kan sammenligne egne geografiske data med havplanens geografi. En del af arbejdet med havplanen har derfor været at udvikle webservices, med hvilke det er muligt at hente havplanen ind i eget GIS.

Figur 2. Ved at klikke i kortet, fremhæves udlæg på netop denne lokalitet, og bestemmelserne vises i sidens venstre faneblad.

På havplan.dk tilbydes der lige nu WFS- og WMS-tjenester. Disse er allerede blevet tilrettet efter d. 31. marts på baggrund af feedback fra brugerne. De vil ligesom resten af platformen fortsat blive søgt forbedret i målet om at øge brugervenligheden.

Havplanens data er også delt på Østersøplatformen, Basemap, samt EU-dataplatformen, EMODnet. På begge platforme bliver havplaner udstillet på henholdsvis Østersø- og EU-niveau, således at det er muligt at sammenholde de forskellige landes planer.

Søfartsstyrelsen står herudover også til rådighed ved specifikke data-anmodninger, hvis de ovenstående tjenester ikke skulle være tilstrækkelige.

Et levende kort

Fordelen ved havplanens opsætning er muligheden for at lave ændringer uden, at det hver gang skal udmunde i en ny samlet plan. Havplanen kan tilpasses mindre ændringer igennem et bekendtgørelsestillæg. Opsamlingen på eventuelle ændringer vil foregå løbende.

Når tillæg til havplanen er i høring, vil disse kunne ses på havplanskortet med en rød, stiplet linje. Brugerne kan således forholde sig til udlæg, der, hvis godkendt, kan have indflydelse på brugerens forvaltningsområde.

Ifølge havplansloven skal havplanen revideres inden for 10 år fra vedtagelsen af den første havplan. I mellemtiden fortsætter Søfartsstyrelsen arbejdet med havplanen, dens fortsatte udvikling og forbedrede brugervenlighed.