2 minute read

Fagligt-sociale aktiviteter ved Kortdage 2021

Kortdagsudvalget har bestræbt sig på at lave en række fagligt-sociale aktiviteter, hvoraf nogen foregår på konferencestedet, mens andre foregår udenfor – sidstnævnte kalder vi: ”open air”. Vi ser frem til nogle anderledes oplevelser og måder at lære og at netværke på.

Byg Danmarks Højdemodel i LEGO

I udstillingen kan du onsdag den 24.11. få udleveret en plade, en stak legoklodser og en vejledning. Derved kan du bidrage med at bygge en lille del af Danmark – og sammen skal vi have bygget hele landet.

Du kan også se hovedtaler, Christine Hempels, LEGO-model i udstillingen, der viser en imaginær by, der er planlagt ved økologisk urbant design.

Studerendes dag

Studerende fra hele landet strømmer ind på konferencen onsdag, den 24.11. Der vil være aktiviteter, der er tilrettelagt for de studerende, men de vil i lige så høj grad være en del af konferencen, så tag godt imod dem.

Open Air: Havne/byvandring

Esben Munk Sørensen fra AAU tager os onsdag, den 24.11 kl. 16 med på en faglig havne- og byvandring omkring CREATE-bygningen. Temaet er matrikulære mesterværker i byomdannelsen.

Udstillerreception

Kortdages udstillere holder reception i udstillingen onsdag kl. 18-19. Udstillerne er vært ved netværksarrangementet, hvor der bl.a. er udskænkning på standene. Så mød op og få en snak inden aftensmaden.

Open Air: Qi-gong i Kildeparken

Lad centralnervesystemet blive stimuleret af den rolige tilstand og den dybe koncentration, som er et resultat af at udføre bevægelserne i Qi-gong. En god og anderledes måde at starte dagen på torsdag, den 25.11 kl. 7.

Svævefl ysimulator

Condor Danmark er en svævefl yveklub, der har udviklet et dansk landskab til virtuel svævefl yvning. Kom og få en prøvetur i svæve fl y simulatoren og oplev Danmark fra oven.

Drone-aktiviteter

Kom med en tur i luften, når Geoforums Droneudvalg arrangerer et lille event med dronefl yvning i parken ved siden af AKKC, torsdag den 25.11 kl. 10:30. Droner med forskellige sensorer blive sendt i luften og vil live-streame, så vi alle kan se, hvad dronen ser.

Indendørs vil ”droner i bur” blive et seværdigt element i forhallen.

Arrangement ved Limfjorden

Hop med i båden – læn dig tilbage og få fortællingen om Aalborg Havn set fra vandsiden. Vi skal naturligvis sejle i solcelledrevne, elektriske go-boats – i den grønne omstillings navn.

Naturvandring

Naturvandringen i Skovdalen torsdag, den 25.11 kl. 16 vil blive guidet af naturvejlederne Esben Buch og Ole Henrichsen fra Park & Natur, Aalborg Kommune. Her er mulighed for frisk luft og strække ben inden Den Fine Middag.

GIS går i graven

Vi starter lige uden for døren af AKKC i Kilde parken , hvor parkforvalter Lene Larsen fra Aalborg Kommune fredag, den 26.11 kl. 11, fortæller om kommunens praksis i forhold til brug af GIS i den grønne drift.

Herefter går vi over vejen til den kommunale Almen Kirkegård, hvor GIS-medar bejder Line Boysen Christiansen vil berette om brugen af GIS-baserede værktøjer i kirke gårdens drift og planlægning.

Læs meget mere om alle aktiviteterne på: https://kortdage.dk/program

This article is from: