3 minute read

Open source GIS – hele pladen er fuld

Illustration fra storyset.com

Webmapping og spatiale databaser var de første teknologier, hvor open source tilbød gode alternativer til de traditionelle, proprietære løsninger. Viften af open sourcesoftware til spatiale data har siden udviklet sig støt.

AF KURT MENKE OG MORTEN LIND, SEPTIMA

I 00’erne etablerede PostgreSQL og PostGIS sig som et kraftfuldt, spatialt databasesystem med MapServer, GeoServer og OpenLayers som mulige web-mapping platforme. Udviklingen er fortsat, så der i dag findes gode open source-muligheder til det hele – fra desktop GIS og servere til geospatial datahåndtering, analyse, distribution, udstilling, visualisering og kartografi. Selv dataindsamling i felten og med droner kan ske i open sourcesoftware.

Hvorfor open source?

Hvis vi vælger open source til en opgave – og det gør vi meget ofte – er det fordi, det er den bedste løsning. Det er aldrig “bare fordi, det er billigst”. I afvejningen af “bedste løsning” er der dog mange parametre at tage hensyn til. Open source er gennemskueligt, idet vi kan selv vurdere features og evaluere kvaliteten af koden for at se, om softwaren passer til opgaven. Vi er ikke afhængige af, hvad en sælger fortæller os, men det kræver til gengæld indsigt. God open source er desuden ofte omgivet af et stort, globalt community, hvor man kan søge vejledning og support.

Open source er community-drevet og vi kan se hvem og hvor mange, der bidrager til udviklingen af en bestemt løsning. Det giver et godt indblik i kvalitet og potentiale. Mangler der en funktion, kan vi selv kode den – eller finde nogen, der kan hjælpe. Med proprietær software er det ejeren, der skal foretage ændringer. Især for de store, internationale softwaresystemer kan det være vanskeligt og tage lang tid.

Open source-software er desuden meget mere tilbøjelig til at understøtte åbne standarder i stedet for at basere sig på proprietære standarder. Det rimer også godt med åbne data.

At anskaffelsesprisen ofte er lav, betyder naturligvis noget, men den største fordel er frihed og fleksibilitet. Open source-software er som skabt til moderne cloud-baserede løsninger, hvor vi som oftest frit kan dublere og skalere op med mange parallelle instanser, hvis behovet er der – uden at tænke på den type licensbegrænsninger, der ofte optræder i de proprietære betingelser.

Hertil kommer, som allerede nævnt, at open source-software til GIS faktisk dækker det hele. Vi kan næsten altid vælge netop dén komponent eller dét værktøj, som passer til opgaven og giver brugerne den bedste oplevelse – også, når ny funktionalitet skal tilføjes.

Illustration fra storyset.com

Ikke næstbedste løsning

Det er derfor en misforståelse, at open sourcesoftware er den “næstbedste, billige GIS-løsning”. Tværtimod er flere af de allermest avancerede spatiale softwarepakker netop open source.

Det gælder fx. PROJ, der transformerer mellem alverdens koordinatsystemer, og JTS/JSTS/NTS/ GEOS til geometriske operationer, plus ikke mindst GDAL, der konverterer mellem alle tænkelige, spatiale dataformater. De fleste GIS-platforme er afhængige af fx PROJ og GDAL, som ligger i kernen af både QGIS og PostGIS, men også i de fleste af de kommercielle GIS-programmer.

Alt dette betyder ikke, at vi er begrænset til open source. Vi bruger masser af proprietær software, når vi bygger løsninger til vores kunder – og når Vigtige open source pakker

Web mapping servers: MapServer og GeoServer er de to førende, som begge tilbyder hurtig og meget stabil serverdrift, og som begge har store communities bag sig.

Web mapping biblioteker: De to mest populære, som vi foretrækker, og som begge er baseret på javascript, er Leaflet og OpenLayers.

Spatial database management systems: Vores foretrukne, stærke og pålidelige “arbejdshest” er PostgreSQL, som fx håndterer GeoDanmarks ca. 60 mio. objekter. PostGIS er den modne og stærke spatiale udvidelse hertil og pgAdmin og dBeaver er gode administrationsværktøjer.

Desktop GIS: Historisk har der været flere, men QGIS har fænomenale features til analyse, visualisering og kartografi – støttet af et stort brugerforum. Et bredt udvalg af “plugins” udvider funktionaliteten.

Kartografi og datavisualisering: Selvom QGIS har virkelig gode kartografiske værktøjer, også til temporale data, så er der flere muligheder, fx Blender, som er en avanceret 3D grafisk softwarepakke.

Dataindsamling i felten: Pt. er der to gode alternativer: QField og Input. Sidstnævnte kører både på Android og iOS. En tilhørende web-platform, Mergin, er også open source.

Dataformater: Her kan vi fremhæve open source-filformatet, FlatGeobuf, som er lynhurtigt og særligt egnet til udveksling og publicering af store datamængder.

opgaven kræver det, udvikler vi gerne på fx MS SQL-server, Oracle eller til ESRI-platformen.

Men ligesom åbne data og åbne standarder, indgår open source-software i vores DNA. Derfor bidrager vi også konkret til den videre udvikling af de softwarepakker, som vi bruger, med kodeudvikling, sponsorering, selvstændige projekter som fx FlatGeobuf (se i boksen), organisatorisk støtte samt uddannelse og kurser.

This article is from: