Broager 2014 9 kl by Georg Buhl

Flensborg Avis og Dansk Skoleforening i Sydslesvig præsenterer

Avisen i undervisningen Broager Skole torsdag den 2. 10 2014 Nr. 17 I serien Grydeklar Undervisning. 6. årgang

Indføring i bladfremstilling Kære elever i 9.klasse på Baoager Skoler. I dag vil jeg gennemgå ”den journalistiske fortællemetode”, og I skal i gang med at lavet et portræt.

Journ nærm alistik. D e e mer d ste du ko t e n sandh absolu mtte ed.

● Afspejlende journalistik Langebro ● Genre Nyhed eller reportage ● To historier Hvad er forskellen ● Hv-ordene Det skal den indeholde ● En historie har en vinkel Historien i historien ● Nyhedstrekanten Konklusionen først ● Nyhedskriterierne A-V-I-S-K ● Layout Typografi Flensborg Avis lørdag den 14. november 2009

● Portræt Otte sætninger

Velkommen til Skoleforeningens og Flensborg Avis’ dagsaktuelle undervisning i journalistik. Alle opgaverne i dette hæfte skal du løse sammen med din sidemand. Kim Larsens sang ”Langebro” skal give jer den første fornemmelse af at skrive journalistisk. Efter denne opgave er I på vej ind i journalistikken. 1 Opgave ___ minutter 1 → Lyt til sangen 2 → Følg med i teksten. 3 → Bemærk, at det meste af teksten er billedskabende sprog

2 Opgave ___ minutter 1→ Lyt til sangen igen. 2 → Find citater. Sæt streg under 3 → Find holdninger. Sæt streg under

Langebro

Noter dine eksemplerne her (2) Ctat

Af: Kim Larsen

Da jeg gik ud over Langebro en tidlig mandag morgen da så jeg en, der stod og græd Hvis du tør - så kom med mig Jeg gik forbi dæmonernes port ud for Kofoeds Skole der stod en hel flok og drak sig ihjel Hvis du tør - så kom med mig

________________________________ _________________________________ (2) Citat, hvis du mener, der er to _________________________________ _________________________________

● Holdninger. Stikort til det/de steder du Jeg mødte en der gik rundt med Vågn Op mener er en holdning hun var Jehovas vidne Hun råbte: Jorden går under i dag _________________________________ Hvis du tør - så kom med mig Jeg så en kvinde, der løb efter sin mand. Hun havde så skønne øjne Hun råbte: Hey, du har stjålet mit liv Hvis du tør - så kom med mig

_________________________________ _________________________________

En forklaring Sandheden. En avis er et blad med historier om alle mulige ting, som folk ikke ved i forvejen. Det, der står i avisen, skal være sket i virkeligheden.

3 Opgave ___ minutter I skal forestille jer, at der i dag i avisen er en historie om en ansat på rådhuset i Sønderborg, der for fire år siden har taget penge til sig selv af pengekassen. ● Er det en nyhed?

FLENSBORG. En typisk ting ved en avis  ja -  Nej er, at den handler om mange forskellige ting. Hvorfor Nyhed De ting folk ikke ved i forvejen, kalder vi _________________________________ for nyheder. Også selv om det er noget, _________________________________ der ikke lige er slet. Format For de fleste aviser gælder det, at formatet er større end blade og magasiner.

_________________________________ 4 Opgave ___ minutter Nævn et eksempel på, hvor I synes, det er nødvendigt, at journalisten er til stede, for at skrive en god historie

Afspejlende journalistik Journalister skelner mellem afspejlende journalistik og opsøgende journalistik. _________________________________ Afspejlende journalistik er altid døgnaktuel. Journalisten var til stede. _________________________________ Opsøgende journalistik kan være døgnaktuel eller tidsaktuel 5 Opgave ___ minutter Nævn et eksempel, hvor I synes, det ikke Genre er nødvendigt, at journalisten er til stede, Den døgnaktuelle afspejlende journafor at skrive en historie. listik omfatter to genrer, nemlig nyhedsartiklen og referatet. _________________________________ Den opsøgende døgnaktuelle journalistik omfatter nyheds-reportagen og inter_________________________________ viewet, medens den tidsaktuelle journalistik kommer til udtryk i sags– og personportrætter, features og dybdeborende reportage. FlA

Tekst 1

Hovedrubrik Ledeord

36-årig kvinde Underrubrik stod tidligt op i morges Uheld. Efter at have givet sine børn morgenmad cyklede Diana Hansen på arbejde. På vejen blev hun involveret i et færdselsuheld. FLENSBORG. Straks da vækkeuret ringede klokken seks i morges, stod den 36årige Diana Hansen, Flensborg op og gik i bad. Det var et dejligt fint sommervejr. Mellemrubrik Morgenmad Efter badet spiste hun morgenmad sammen med sin mand og parrets to børn. Da manden og børnene var taget af sted til arbejde og skole, ryddede hun op i køkkenet og gik ud og tog sin cykel for at køre til sit arbejde i Mürwik. Diana Hansen cyklede først ned ad Neue Str. hvor hun drejede til højre hen ad Norderhofenden. Da hun var nået hen til krydset ved Rathausstr. og Hafendamm, drejede hun til venstre ned ad Hafendamm. Brødtekst

Uheldet Midt i krydset blev hun strejfet af en bil, ført af den 19-årige Markus Petersen fra Husum, der skulle lige over krydset. I et forgæves forsøg på at undgå at ramme cyklisten drejede Markus Petersen bilen skarpt til den modsatte side. Derved kom han så langt over i den anden side, at han kørte ind i en modkørende bil, ført af den 53-årige Monika Meyer, der kom fra Rathausstraße. På sygehuset Ved sammenstødet blev både Markus Petersen og Monika Meyer lettere kvæstet. Diana Hansen slog hovedet voldsomt, da hendes cykel væltede. Alle tre blev kørt på sygehuset Diako i Flensborg. Herfra blev det senere meddelt, at Diana Hansen var død af sine kvæstelser. Byline Georg Buhl gb@fla.d Mine notater

Tekst 2

Ny hovedrubrik:

Cyklist dræbt ved trafikulykke FLENSBORG. En 36-årig kvinde fra Flensborg blev i morges dræbt ved en trafikulykke i vejkrydset Rathausstraße– Norderhofenden. Da hun cyklede over krydset for at komme ned ad Hafendamm, blev hun ramt af en højresvingende bil og væltede med sin cykel. I faldet slog hun hovedet så voldsomt, at hun kort efter indlæggelse på sygehuset Diako i Flensborg dødede af sine kvæstelser.

venstre side, at han ramte en modkørende bil. Begge bilister blev også indlagt på sygehuset Diako i Flensborg med lettere kvæstelser. Sent i aftes oplyste vagthavende på Station 2 i Neustadt, at begge bilister er udskrevet. FlA

Ny mellemrubrik:

To til observation I et forgæves forsøg på at undgå at ramme cyklisten kom bilisten over i vejens 6 Opgave ____ Minutter De to artikler fortæller den samme historie. Hvilken historie kan I bedst lide. I behøver ikke have samme mening.

7 Opgave ___ minutter De to historier er fortalt på to forskellige måder. Nævn nogle forskelle

1-2  Hvorfor

_________________________________

_________________________________ _________________________________ _________________________________ _________________________________

Det skal en historie indeholde Der er ikke brug for mange ord og sætninger for at fortælle en historie. Det skal du nu få en fornemmelse af. Her er en historie fra dagens avis. Hv-ordne En historie skal du svare på hv-ordene 4 Hvem 5 Hvad 6 Hvor 7 Hvornår 8 Hvorfor 9 Hvordan

Fra dagens avis Du skal arbejde med skemaet på side 7. Svar på spørgsmålene. Du skal stoppe efter punkt 7.

Hæveautomat sprængt ud af væggen Brød.9.u-indryk: Sommersted. Ukendte gerningsmænd har natten til onsdag sprængt en hæveautomat ud af væggen hos Spar-købmanden i Sommersted. Brød.9.: Ifølge politiet lød der et stort brag, inden en bil - muligvis en Audi A6 med diodelygter - blev set køre fra stedet i høj fart. Spar-købmanden er lukket, da butikken tog betydeligt skade ved nattens sprængning. Udover at hæveautomaten er sprængt til ukendelighed, er der også en tyk revne i muren tæt på automaten. Det er endnu uvist, om gerningsmændene slap afsted med et egentligt bytte i forbindelse med nattens hændelser.

Analyse af oplysningerne i en historie

Navn(e): ___________________________________________ ___________________________ Dato: __________________ 1 Avisens navn og dato

Flensborg Avis den 2. oktober 2014

2 Hovedrubrikken (Overskriften) 3 Antal sætninger

3 Antal ord:

4 Hvem /wer 5 Hvad / was 6 Hvor / wo 7 Hvornår /wann 8 Hvorfor—warum 9 Hvordan / wie 10 Og hvad så 11 Postulater 12 Jeg- problematikken 13 Fremstil en ny rubrik 14 Historien i en sætning 15 Hvad kan undværes 7

Nyhedstrekanten Når journalister skriver en nyhed, skriver de det vigtigste først. Det mange andre historier slutter med. Det man kalder konklusionen, moralen, hovedbudskabet. En nyhed I en avis står det vigtigste i en historie først. Det historien handler om. Det der er sket. Først derefter fortæller man om baggrunden for, det der er sket. Herefter bliver oplysningerne i historien mindre og mindre betydningsfylde, for at forstå den. Til sidst kan der stå noget ligegyldigt. Klip væk

Nyhedskriterier Aktualitet, det vil sige noget i radio og fjernsyn. Ofte stof, som cirkulerer i andre medier. Væsentlighed, det vil sige noget, der betyder noget for mange mennesker. Identifikation, det vil sige noget som du kan finde sig selv i. For eksempel "Bare det var mig" eller "Godt, det ikke er mig". Sensation, det vil sige noget, er fantastisk eller chokerer. Konflikt, det er når der er forskellige meninger om den samme sag. 8

11 Opgave __ minutter Når I har løst denne opgave, har I en forståelse af, hvordan en journalist bygger en historie op.

Cyklist dræbt ved trafikulykke

(a)FLENSBORG. En 36-årige kvinde fra Flensborg, blev i morges dræbt ved en trafikulykke i vejkrydset Rathausstraße– Norderhofenden. (b)Da hun cyklede over krydset for at 2. Læs a og b for din sidekammerat komme ned ad Hafendamm, blev hun Synes du nu, at historien kan stå i en avis? strejfet af en højresvingende bil og vælJa —Nej  tede med sin cykel. (c)I faldet slog hun hovedet så vold3. Læs a, b og c for din sidekammerat somt, at hun kort efter indlæggelse på Synes du nu, at historien kan stå i en avis? sygehuset Diako i Flensborg døde af sine Ja —Nej  kvæstelser. 4. Læs a, b, c og d for din sidekammerat To til observation Er det en god historie til en avis? (d) I et forgæves forsøg på at undgå Ja —Nej  at ramme cyklisten kom bilisten så langt 5. Læs a, b, c, d og e for din sidekamme- over i vejens venstre side, at han ramte rat en modkørende bil. Kan historien stoppe her? (e) Begge bilister blev også indlagt Ja —Nej  på sygehuset Diako i Flensborg med lettere kvæstelser. 6. A, b, c, d, e og f udgør jo hele historien. (f)Sent i aftes oplyste vagthavende på Synes du, at man kan klippe i historien Station 2 i Neustadt, at begge bilister er bagfra? udskrevet. Ja —Nej  FlA 1. Læs a for din sidekammerat Synes du, at den kan stå alene? Ja —Nej 

Den måde at fortælle nyheder på kom først for alvor ind i verden, da telegrafen blev opfundet i Amerika. Kan du gætte hvorfor. 9

Elever lærer ”Om fotos– og en mandlig stripper Her er en historie fra den virkelige verden. Det er en historie om noget, der har fundet sted . 15.2.2011 Det er en nyhed, der er skrevet som en reportage Ud fra den historie skal I nu høre om, hvad de forskellige typografier i en avisartikel hedder. I en avisartikel er der ikke noget, der hedder in overskrift. Det hedder rubrikker. FlA

Stedbestemmelsen Det er for at fortælle læreren hvor historien er fra.

Mellemrubrik For at læseren kan overskue en længere artikel, skal du dele den op i korte afsnit. Hvert afsnit skal så have en rubrik. Den kalder man for en mellemrubrik. Den gør din artikel læsevenlig, og det gør den lettere at skrive. Du ved hele tiden hvad du skriver om. Man kan sige at mellemrubrikkerne tager læseren ved hånden og fører ham gennem historien

Brødtekst Det er i typografien brødtekst du fortæller din historie. Når du laver en avis, skal du beslutte dig for en type bogstaver, du godt kan lide, og den skal du bruge i alle dine journalistiske historier. Brug gerne meget tid på at vælge en type, du synes passer til dig og dine læsere. 10

Ledeordet Det er for hurtigt at give læsere viden om, hvad historien handle om.

en en er

Underrubrik I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad han kan forvente at få noget at vide om, hvis han læser historien. Du må ikke fortælle det hele.. To sætninger. Resume af det vigtigste. Mindre end hovedrubrik og større end brødtekst. Gerne et andet snit

Byline fotos og byline tekst I den linje kan du læse, hvem der har taget billedet eller hvem der har skrevet historien.

Hovedrubrik Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at læse historien. Hovedrubrikken er, sammen med billedet, en hovedindgang til historien. Du må bruge op til otte ord. Sætningen må gerne mangle et udsagnsled og grundled. ”Nyt indbrud i dokkerbanken”. Du må ikke lyve eller overdrive i en rubrik. Den har de største bogstaver. Der må ikke være tegn— punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så videre—i en rubrik.

Billedtekst Ingen billeder uden billedtekst. Teksten skal pege ind i historien. Her er det ikke vigtigt, hvad pigerne hedder. Teksten skal vække lysten til at læse historien. Billetekstens snit skal være anderledes end brødtekstens F.eks. Mindre og kursiv. Den må aldrig kunne forveksles med brødteksten. Det forvirrer læseren.

Typografi til de enkelte dele i en avis

Navn

Beskrivelse

Brødtekst

Det er i typografien, brødtekst, du fortæller din historie. Når du la de, og den skal du bruge i alle dine journalistiske historier i din av Brug gerne meget tid på at vælge en type, du synes passer til d

Hovedrubrik

Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at læse historien. De er de første, læseren ser på. Du må bruge op til otte ord. Hovedrubrikken må gerne mangle e eller overdrive i en rubrik. Hovedrubrikken har de største bogstaver. Der må ikke være tegn—

Underrubrik

I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad h ikke fortælle hele pointen. Maks to sætninger. Giv et resume af større end brødtekstens. Gerne et andet snit.

Mellemrubrik

For at læseren kan overskue en længere artikel, skal du dele den rubrik. Mellemrubrikken gør din artikel læsevenlig. Den gør det også let ger, at mellemrubrikkerne tager læserne ved hånden og fører dem

Billedtekst

Ingen billeder uden billedtekst. Billedteksten skal pege ind i histo men det er vigtigt, at billedteksten supplerer artiklen. Teksten skal Billetekstens snit skal være anderledes en brødtekstens For eksempel mindre og kursiv. Den må aldrig kunne forveksles m

Faktaboks

I en faktaboks kan du supplere emnet i en meget kort form. Fak eller med et ord til hver oplysning. Faktabokse vinder mere og mere indpas i aviser og magasiner til k om.

Citatboks

En citatboks består af et vigtigt citat fra teksten. Det skal forstørre placere et billede. Den bruges for at lokke læseren til at læse artik

Byline

I den linje kan du læse, hvem der har taget billedet eller, hvem d kan være lille og diskret. Ved større historier er den tit med bille ved det du har lavet. Ikke for at promovere dig selv.

aver en avis, skal du beslutte dig for en type bogstaver, du godt kan livis. dig og dine læsere. Hovedrubrikken er sammen med billedet en hovedindgang til historien.

et udsagnsled og grundled. ”Indbrud i dokkerbanken”.Du må ikke lyve

—punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så videre i en hovedrubrik.

han kan forvente at få noget at vide om, hvis han læser historien. Du må det vigtigste. Bogstaverne skal være mindre end i hovedrubrikken og op i kor-te passager. Hver passage skal så ha-ve en rubrik. En mellem-

ttere at skrive artiklen. Du ved hele tiden, hvad du skriver om. Man sim gennem historien

orien. Her er det ikke sikkert, at det er vigtigt hvad personerne hedder, l vække lysten til at læse historien.

med brødteksten.

kta. Brug kun de allervigtigste oplysninger. Du kan skrive i punktform,

konkrete oplysninger, der giver et hurtigt overblik over det, man skriver

es. Du kan placere den midt i brødteksten på samme måde, som du kan klen. En appetitvækker.

der har skrevet historien. Der er mange måder at lave en byline på. Den ede og gedigen skrift. Vær diskret. Oplysningen er til læseren, for at stå

Personportræt—en øvelse på otte sætninger Du skal lave et personportræt af din sidekammerat. Til det skal bruge 3 sætninger med fakta. Navn, alder, bosted, forældre, søskende, skole, klasse osv 3 sætninger om hobby/interesse. To med det mest interessante. En med resten 1 Sætning, der skal være et citat. Slut sætningen med: Bla, bla, bls, siger Bo Skøt 1 sætning, der er et snapshot. Duft, lyd, billede, bevægelse, mens han læner sig frem

Interview I denne øvelse er der kun to personer. Intervieweren—den der spørger og kilden—den der svarer. Det er din kilde, der er i centrum. Ikke dig. Du skal have svar på en hel række hv-ord. Du skal ikke diskutere. Kun spørge ind til det det, du vil vide. Sikrer dig, at du får stavet navne rigtigt Sikrer dig, at du får de rigtige tal for fakta

Du er Interviewer Det er dig, der er på arbejde. Du styrer forløbet Du stiller spørgsmålene Der er to slags spørgsmål: - Uddybende spørgsmål. - Spørgsmål, der skifter emne. Husk, du skal bruge et snapshot til din historien.

Du er kilden. Du skal ikke fortælle alt. Hvis man ikke er rutineret kilde, kommer man let til at fortælle noget, man bagefter fortryder. Lyt til spørgsmåleene Vær ærlig Journalisten interesserer sig ikke for dig. Når han har, hvad han har brug for, går han. Må man se hvad journalisten skriver, inden det bliver trykt. NEJ 15

___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ ___________________________________________ 16

Kilder ideer og illustrationer er fra Skriv så det fænger ● Fem trin til artiklen ● Andreas Hansen ● Avisen i Undervisningen Avis-Layout og Redigering ● Ole Munk & Maj Ribergård ● Avisen i Indervisningen AVIS NATURLIGVIS ● Gitte M Poulsen ● Avisen i Undervisningen Mere Avis Naturligvis ● Gitte M. Poulsen ● & Aslak Gottlieb ● Dansklærerforeningen Denne publikation som: e-avis: http://issuu.com/georgb2/docs/broager_2014_9.kl/0

Dette materiale er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Flensborg Avis. Wittenberger Weg 19 D 24941 Flensburg Deutschland Telefon: +49 461 50 45 117 Fax: + 49 461 50 45 117 E-mail: gb@fla.de

Dansk

Skoleforening

Dette hæfte tilhører Hæftet er udarbejdet af Georg Buhl Fil: Broager 2014 9.kl

___________________________________ Navn