CDU og det danske mindretal by Georg Buhl

KRONIK

FLENSBORG AVIS — Onsdag 9. oktober 2013 — 19

CDU og det danske mindretal 1. del

FOTO: LARS SALOMONSEN.

Politisk historie. Kronikøren gennemgår de væsentlige begivenheder i tiden 1949 til 2013 og giver sin vurdering heraf. Kronikken vil blive bragt i fire dele i dag og i de tre kommende dage.

Af Malte de Grahl På SSWs landsmøde den 14. september 2013 blev der efter den klare og utvetydige afgørelse fra forfatningsdomstolen i Slesvig vedtaget en bemærkelsesværdig resolution. Landsmødet opfordrede CDU i Slesvig-Holsten og dets ungdomsorganisation Junge Union til endelig at drage konsekvenserne af de gentagne og utvetydige afgørelser fra forfatningsdomstolene og sørge for, at de holdninger over for mindretallet, der findes i CDU og som ikke stemmer overens med forfatningen, opgives. Det er klar tale. I modsætning til dette hedder det i en beslutning fra CDUs fællesudvalg af 27. august 2012, at CDU Slesvig-Holsten vedkender sig beskyttelsen af nationale mindretal og deres rettigheder, og at de helt afgørende har præget denne politik i årtier. Læseren kan selv afgøre, hvem der har ret. Forfatteren er selv af den opfattelse, at det ud fra følgende oversigt over de væsentligste begivenheder i de forgange årtier vil fremgå, at der i CDU rent faktisk frem til i dag trods diverse retsafgørelser, trods Bonn-Københavnerklæringerne, bestemmelser i forfatningen, internationale aftaler, tilbagekaldelser og opbyggelige taler ingen ændring har fundet sted i deres problematiske forhold til det danske mindretal.

1949 - Angivelig favorisering af danskere i delstatens valglov

Landsmøde i Husum i mindretals- og regionalpartiet Sydslesvisk Vœlgerforening.

Den SPD-ledede delstatsregering under ministerpræsident Diekmann fremsatte den 14. december 1949 et forslag i landdagen om en ny valglov for delstaten. Ifølge dette forslag skulle partier for de nationale mindretal fritages for forpligtelsen til at opstille kandidater i alle valgkredse. Dette afviste CDUs landdagsgruppe kraftigt. De var af den opfattelse, at man med denne regulering ville give danskerne i Sydslesvig privilegier, som man ville nægte tyskerne i Slesvig-Holsten. Der ville ifølge dem være tale om en uretfærdig positiv særbehandling, som ville stride imod art. 3 stk. 3 i grundloven (forbud mod diskriminering eller positiv særbehandling på grund af afstamning, oprindelse, sprog, hjemstavn osv.). Juridisk set giver § 3 stk. 1 i lovforslaget efter deres mening mindretallet flere rettigheder end alle andre partier i delstaten. Men til trods for modstanden fra CDU-oppositionen blev delstatsvalgloven den 27. februar 1950 vedtaget af landdagen (Landtagsprotokoll af 21.12.1949, s. 29 ff). Hverken dengang eller i dag vil CDU anerkende forskellen på positiv særbehandling (privilegium) og kompensation for ulempe, fordi det danske mindretal og dermed deres kernevælgere kun udgør 1,76 procent af den samlede befolkning i Slesvig-Holsten.

1950 Henvendelse til Oberverwaltungsgericht CDU lod det ikke blive ved det, men henvendte sig til Oberverwaltungsgericht Lüneburg, som den gang også dækkede Slesvig-Holsten. De begrundede bl.a. deres krav med, at der ved nationale mindretals fritagelse for påbuddet i § 3 stk. 1 i delstatens valglov, som siger, at ethvert parti skal opstille kandidater i alle valgkredse, skulle foreligge en overtrædelse af lighedsprincippet. Med sin dom af 19. juni 1950 afviste Oberverwaltungsgericht Lüneburg klagen. Undtagelsen i § 3 stk. 1, 2. pkt. i delstatens valglov til fordel for partier for nationale mindretal anså det for foreneligt med lighedsprincippet i art. 3 i grundloven (GG). Der skulle ikke være tale om en ægte positiv særbehandling på grund af national afstamning (art. 3 stk. 3 GG), men derimod »om en anerkendelse af de anderledes faktiske forhold, som partier for nationale mindretal har i forhold til de øvrige partier i Slesvig-Holsten? (OVGE 2, 157 ff). Denne retsafgørelse, som var den første, førte ikke til nytænkning hos CDU, heller ikke selv om den daværende retssag for 63 år siden mod SSWs kompensation for ulempe i delsta-

Skriv en kronik Har du et eller andet emne, som du gerne vil fortælle andre om - eventuelt om Sydslesvig? Så skriv en kronik til avisen. Send den til kronik@fla.de. Størrelsen skal være max. 8000 tegn - inklusive mellemrum. Forsyn teksten med et par linjer om dig selv, et foto og et kontonummer til det lille honorar. Vi forbeholder os ret til lettere redigering.

STATSMINISTEREN

tens valglov har mange paralleller til den nuværende proces om anfægtelse af valgresultatet for delstatens forfatningsdomstol. Selvom Oberverwaltungsgericht Lüneburg ikke havde erklæret art. 3 stk. 3 GG for anvendelig, påstår bestyrelsesmedlemmerne i Junge Union i deres klager om anfægtelse af valgresultatet igen, at der skulle være tale om en overtrædelse.

vedtaget i landdagen på initiativ af den SPD-ledede delstatsregering, hvor rettigheder for det danske mindretal og især friheden til bekendelse til dansk nationalitet og dansk kultur blev fastsat. Allerede i sin regeringserklæring i forbindelse med indtagelsen af sit embede i sommeren 1950 gjorde ministerpræsident Lübke det klart, at han og resten af CDU ikke ville holde sig til Kiel-erklæringen.

November 1950 - Forhøjelse af spærregrænsen

1952 - Advarsel fra CDU mod fordanskning

Landdagsvalget den 9. juli 1950 førte til et regeringsskifte under ledelse af CDU. SSW havde med 5,5 procent af stemmerne opnået fire pladser i landdagen. Den nye CDU-ministerpræsident Friedrich-Wilhelm Lübke fremlagde allerede i november 1950 et nyt udkast til en valglov for delstaten. Undtagelsesbestemmelsen til fordel for nationale mindretal blev strøget og spærregrænsen hævet til 7,5 procent. Selv om det ikke kan bevises, er der i litteraturen i dag enighed om, at denne forhøjelse var rettet imod det danske mindretal og deres parti SSW, og at det var målet at udelukke det danske mindretal fra deltagelse i landdagen. Anmodningen fra SSW om at vedtage en undtagelsesregel for partier for det danske mindretal i delstatsvalgloven, så de 7,5 procent kun skulle opnås i landsdelen Slesvig, blev af CDU afvist med begrundelsen, »Slesvig-Holsten bør også valgteknisk for evigt forblive udelt« (Landtagsvorlage 47/4 af 21.09.1951). Det er i denne sammenhæng interessant, at bestyrelsesmedlemmerne i Junge Union og de fire andre klager fra CDU argumenterer lige omvendt, når de kræver, at kun de stemmer, der er opnået i Sydslesvig må tælles med for SSW. I december 1951 henvendte SSW sig til den tyske forfatningsdomstol. Den 5. april 1952 erklærede den forhøjelsen af spærregrænsen til 7,5 procent for forfatningsstridig (BVerfGE 1, 208).

Den 15. marts 1952 skrev ministerpræsident Lübke til forbundskansler Adenauer og advarede mod en fordanskning af landsdelen Slesvig.

1950 - Manglende fastholdelse hos CDU Den 26. september 1949 blev den såkaldte Kiel-erklæring

1953 - Ny forbundsvalglov 1953 blev den nye forbundsvalglov vedtaget. I følge § 9 stk. 5 blev partier for nationale mindretal fritaget for spærregrænsen på 5 procent. Også den CDU-ledede regering i Kiel stemte for, men gjorde i deres stillingtagen af 3. juli 1953 opmærksom på, at denne bestemmelse i § 9 stk. 5 ville medføre en positiv særbehandling af SSW. Heller ikke på dette tidspunkt eller ved denne lejlighed blev der draget nogen lære af afgørelsen fra Oberverwaltungsgericht Lüneburg, og forskellen på et privilegium og en kompensation for ulempe blev ikke accepteret.

Malte de Grahl er pensioneret dommer og bor i Hamborg.

KRONIK

FLENSBORG AVIS — Torsdag 10. oktober 2013 — 8

CDU og det danske mindretal 2. del FOTO: LARS SALOMONSEN

Politisk historie. Malte de Grahl gennemgår de væsentlige begivenheder i tiden 1949 til 2013 og giver sin vurdering heraf. Kronikken vil blive bragt i fire dele. Den første blev bragt i går, de to sidste følger i morgen og på lørdag. Af Malte de Grahl Afvisning af fritagelse for spærregrænsen Under en samtale mellem ministerpræsident Lübke og repræsentanter for udenrigstjenesten d. 22. januar 1954 i Kiel afviste Lübke overvejelser om at fritage SSW for fem procent-spærregrænsen inden landdagsvalget 1954, fordi han under ingen omstændigheder ville skabe en situation, som ville kunne føre til et regeringsskifte (jf. optegnelser fra udenrigstjenesten af 11.01.1954). Også her ses tydelige paralleller til valget 2012, blot med den forskel, at CDU på grund af SSWs tre pladser allerede har tabt regeringsansvaret, så anklagerne om anfægtelse af valgresultatet nu skal forhindre noget lignende i at ske i fremtiden.

Kulturminister Anke Spoorendonk på Sydslesvigsk Vælgerforening talerstol.

CDUs afvisning af SSWs anmodning I landdagsdebatten af 27.04. 1954 begrundede SSW sin anmodning om fritagelse for fem procent-spærregrænsen med bl.a. en tilnærmelse til § 9 stk. 5 BWahlG. CDU-gruppen afviste denne anmodning (Landtagsprotokoll af 27.04.1954, s. 1531). På landdagsmødet den 14. juni 1954 indgav SSW som kompromis en ansøgning om, at fem procent-spærregrænsen for nationale mindretal kun skulle omfatte deres virkefelt. CDU- og FDP-fraktionen var imod anmodningen med den begrundelse, at man ved at optage en sådan sætning i delstatens valglov ville trække en grænse mellem landsdelene Slesvig og Holsten, som ville ødelægge fællesskabet i de to landsdele. (Landtagsprotokoll af 14.06.1954, s. 1584). Allerede under punkt tre blev det nævnt, at der i valganfægtelsesklagerne fra medlemmerne af CDU og Junge Union argumenteres lige omvendt.

CDU modsætter sig trods national og international kritik

dag, i Forbundsrepublikken og i Europa. CDUregeringen under ledelse af ministerpræsident Kai Uwe von Hassel var fortsat imod en undtagelse til det danske mindretal i valgloven og henviste til nødvendigheden af mellemfolkelige aftaler, vel vidende, at Danmark som udgangspunkt ikke var klar til sådanne aftaler. Både CDU-regeringen i Kiel og CDUregeringen i Bonn anførte som begrundelse for deres afvisende holdning over for en fritagelse fra fem procent-spærregrænsen for SSW også statsretlige betænkeligheder, selvom den tyske forfatningsdomstol allerede i sin afgørelse af 11. august 1954 tydeligt og udtrykkeligt havde gjort klart, at en undtagelsesregel fra spærregrænsen er overladt til lovgivningsmagtens afgørelse (se også erklæringen fra prof. Gerhard Leibholz til den tyske valgkommission, der blev indsat den 24. maj 1954).

Ingen ægte vedkendelse

Efter at SSW ikke havde haft succes med sine ansøgninger i landdagen på grund af CDU, henvendte partiet sig igen til den tyske forfatningsdomstol. I sin afgørelse af 11. august 1954 afviste den anmodningen fra SSW og forklarede, at lovgivningsmagten ganske vidst har ret til, men ikke er forpligtet til, at fritage det danske mindretals parti for fem procent-spærregrænsen. Dermed var dette statsretlige stridsspørgsmål afklaret. Følgende forklaringer vil dog vise, at CDU frem til i dag ikke vil tage dette til efterretning. Ved landdagsvalget den 12. september 1954 mistede SSW med ca. 42.000 stemmer på grund af fem procent-spærregrænsen og var dermed frem til 1958 ikke længere repræsenteret i landdagen. Men idet det tyske mindretal var repræsenteret i det danske folketing med kun ca. 9700 stemmer, startede diskussionen om en fritagelse for det danske mindretal igen, både i Slesvig-Holstens land-

I sin regeringserklæring til Bonn-København erklæringerne foran forsamlingen i landdagen den 31.03. 1955 sagde ministerpræsident von Hassel: »Så længe kravet om folkelig erobring opretholdes fra dansk side, må man have særlig forståelse for, at vi selv ved fuld påskønnelse af de resultater, der er opnået i delegationsforhandlingerne, ikke har anledning til på nogen måde at give efter i vores bestræbelser på at styrke den tyske nationalitet og fortsat fremme det tyske arbejde i grænselandet« (Landtagsprotokoll af 31.03. 1955, s. 625, 3. valgperiode). Blandt andet af denne erklæring fremgår det, at CDU og partiets delstatsregering ikke har accepteret Bonn-København erklæringerne og især det danske mindretals fritagelse for fem procent-spærregrænsen efter eget ønske og ud fra egen overbevisning, men kun efter diplomatisk pres, samt at forbeholdene over for Danmark og det danske mindretal er

STATSMINISTEREN

bevaret. Dette har desværre helt frem til i dag grundlæggende ikke ændret sig, hvilket også vil blive påvist senere i sammenhæng med den mundtlige forhandling for delstatens forfatningsdomstol den 19.06.2013.

en fast og uafbrudt retspraksis fra den tyske forfatningsdomstols side. Så meget sværere er det at forstå, at denne retspraksis i dag efter mere end 50 år og ydeligere afgørelser fra den tyske forfatningsdomstol endnu ikke accepteres.

Vedvarende tilsidesættelse af afgørelserne Den 13. juni 1956 skulle den tyske forfatningsdomstols første senat træffe afgørelse om klager over brud på forfatningen, i hvilke der blev fremført påstand om overtrædelse af § 9 stk. 4 og stk. 5 i den tyske valglov af 1953 mod grundloven. De sagsøgende, Nationale Partei Deutschland, Freie-Soziale Union, Deutsche Reichspartei og enkelte borgere hævdede blandt andet, at små og nye partier i forhold til ældre og større ville blive diskrimineret ved anvendelse af spærregrænsen på hele forbundsområdet, og uretfærdighederne ved denne bestemmelse ville blive forstærket ved nationale mindretals fritagelse. Forfatningsdommerne betragtede disse klager over brud på forfatningen som ubegrundede og slog i forbindelse med nationale mindretals fritagelse for spærregrænsen følgende fast: »De nationale mindretals undtagelse fra spærregrænsen kan der med hensyn til de særlige forhold, der foreligger hos dem, og som ikke kan sammenlignes med situationen for andre mindre partier, statsretligt heller ikke klages over«. Med denne konstatering samt en reference til rettens afgørelse i striden om 7,5 procentgrænsen i den slesvig-holstenske valglov var den politiske afgørelse om mindretalsprivilegiet endnu engang blevet erklæret i overensstemmelse med forfatningen. Denne opfattelse blev for tredje gang bekræftet af den tyske forfatningsdomstolen i afgørelserne i bind 6,84 (Bayernpartei) og for fjerde gang i bind 6,99 (Gesamtdeutsche Volkspartei). Hvad dette angår, kan man senest fra 1956 tale om

Malte de Grahl bor i Hamborg og er formand for SSWs arbejdsgruppe HolstenHamborg. Han er pensioneret dommer og har siden 2005 engageret sig i SSW og SSF. Arbejdsgruppen HolstenHamborg er et forum for dansksindede, som bor i Holsten og Hamborg, og som holder kontakt til det danske mindretal i Sydslesvig.

KRONIK

FLENSBORG AVIS — Fredag 11. oktober 2013 — 19

CDU og det danske mindretal 3. del FOTO : MARTINA METZGER

Politisk historie. Malte de Grahl gennemgår de væsentlige begivenheder i tiden 1949 til 2013 og giver sin vurdering heraf. Kronikken vil blive bragt i fire dele. De to første blev bragt i går og i forgårs, den sidste bringes i morgen. Af Malte de Grahl

Efter landdagsvalget i 1975 havde CDU i landdagen kun haft et flertal på en stemme. Inden landdagsvalget i 1979 var CDU af frygt for, at SSWs stemme i den næste landdag ville være udslaggivende for en regeringsdannelse derfor af den holdning, at SSWs mandater i landdagen ikke var fuldgyldige, og at partiet derfor ikke måtte deltage i spørgsmålet om regeringsdannelsen (jf. Landtagsprotokoll af 30.05. 1979, s. 52 og af 29.09. 1979, s. 278).

Ændring af valgloven Den 29. april 1979 indgav CDU et lovforslag til ændring af delstatens valglov, hvorefter antallet af parlamentsmedlemmer skulle sænkes fra 73 til 72. Partiet begrundede dets forslag med, at man ville drage konsekvenser af diskussionen om SSW-mandatets fuldgyldighed, så repræsentanten for det danske mindretal fremover ikke længere ville kunne inddrages i partipolitiske betragtninger som »tungen på vægtskålen« for et konstruktivt mistillidsvotum eller valg af en ny ministerpræsident. Parlamentsmedlemmet fra SSW besad i følge dem et fuldgyldigt mandat (jf. Landtagsdrucksache nr. 9/95 af 04.09. 1979; Landtagsprotokoll af 20.09. 1979, s. 278 ff). Eftersom de kort forinden havde ytret den holdning, at SSWs mandat ikke var fuldgyldigt, erklærede de nu helt åbent det modsatte for at opnå SSWs accept af valgretsændringen, for ved en reducering af antallet af pladser blev det for SSW sværere at opnå det nødvendige antal stemmer for at bevare den ene plads. Kun med støtte fra Danmark lykkedes det SSW at undgå, at antallet af pladser blev reduceret til 72, det blev derimod forhøjet til 74.

Gulerod og pisk til Karl Otto Meyer Ved landdagsvalget den 13. september 1987 opnåede CDU sammen med FDP 37 af de nu i alt 74 mandater. SPD fik 36 mandater og SSW et mandat. Dermed var der opstået stemmelighed og på grund af det lige antal pladser blev SSWs stemme (igen) afgørende. CDU prøvede med gulerod og pisk at overtale Karl Otto Meyer til at give sin stemme til en ministerpræsident fra CDU. Karl Otto Meyer var dog ubestikkelig. Igen blev det af CDU påstået, at SSWs mandat ikke var fuldgyldigt, og at SSW på grund af deres fritagelse fra fem procent-spærregrænsen ikke havde ret til medbestemmelse med hensyn til, hvem der skulle være ministerpræsident i Slesvig-Holsten. Det var ikke sidste gang, der blev givet meninger til kende til dette spørgsmål.

Valg efter ny lov Efter ændringen af delstatens valglov i 1997 opnåede SSW ved landdagsvalget i februar 2000 med 4,2 procent tre pladser. Dette førte til anfægtelse af valgresultatet fra to CDUkandidater, som mente, at den nye valglov var forfatningsstridig, fordi den gav SSW ufor-

Det mangeårige landdagsmedlem Karl Otto Mayer har spillet en vigtig rolle i SSWs positive udvikling.

holdsmæssige privilegier. Den tyske forfatningsdomstol, som var blevet kontaktet af OVG Slesvig, gjorde det i sine afgørelser af 17.11. 2004 og 14.02. 2005 klart, at de fremførte betænkeligheder var fuldkommen uberettigede. Denne retsopfattelse har delstatens forfatningsdomstol nu tilsluttet sig den 13.09. 2013. Det bliver dermed igen tydeligt, at klagerne fra CDU og Junge Union heller ikke har accepteret disse to nyere afgørelser fra den tyske forfatningsdomstol.

Uhæderlig kritik af SSWs tolereringsaftale Efter landdagsvalget den 20. februar 2005 mistede SPD og De Grønne deres regeringsflertal. Heller ikke for CDU og FDP alene rakte mandaterne til en regeringsdannelse. Begge lejre var afhængie af de to stemmer fra SSW i landdagen. SSW blev enig om at indgå en tolereringsaftale med SPD og De Grønne. Det førte til heftige angreb fra alle lejre i CDU, i Slesvig-Holsten først og fremmest fra CDUs repræsentant i Forbundsdagen fra Flensborgvalgkredsen Wolfgang Börnsen. De forlængst korrigerede argumenter om, at SSWs mandater ikke skulle være fuldgyldige, blev igen fundet frem, »der har aldrig været tale om fuldgyldige mandater« (Börnsen), og at danskerne ikke skulle have ret til at medvirke ved afgørelse om, hvem der skulle være ministerpræsident i Slesvig-Holsten.

Börnsen: Jeg har taget fejl I september 2009 faldt valget til Forbundsdagen sammen med det fremskyndede valg til landdagen. Ved et debatarrangement på det danske centralbibliotek i Flensborg spurgte Karl Otto Meyer CDUs direkte kandidat til forbundsdagsvalget i Flensborg, Wolfgang Börnsen, om han fortsat fastholdt sin påstand om, at SSW-mandaterne ikke var fuldgyldige. Han

STATSMINISTEREN

bekræftede nu deres gyldighed og forklarede blot, at han havde taget fejl i 2005. Fordi SSW ikke var kandidat til forbundsdagsvalget, prøvede Börnsen tydeligvis at vinde stemmer fra det danske mindretal. Igen skiftede holdningerne alt efter forgodtbefindende.

Tilskud til elevtransport Parlamentsmedlemmer fra CDU og FDP, som både sad i amtsrådet i Slesvig-Holsten og i landdagen, stemte som amtsrådsmedlemmer for, at delstaten Slesvig-Holsten og ikke amtet skulle stå for at betale udgifterne til elevtransport for de danske elever, som landdagsmedlemmer stemte de for, at ansvaret skulle ligge hos kredsene. På den måde blev afgørelser til fordel for det danske mindretal bevidst gjort umulige og forhindrede, at der gives tilskud til elevtransport på samme måde, som der gives til elever på offentlige skoler, selvom landets forfatning slår fast, at forældre frit kan vælge, om deres børn skal gå i en skole, der tilhører det nationale mindretal.

hånd udpegede efterfølger for Peter Harry Carstensen, Christian von Bötticher, ved sine samtaler i København havde gjort det klart, at motivet for en sænkning af de danske elevtilskudstakster var den påståede tilstrømning til de danske skoler i Sydslesvig. Ligesom i 1952 og 1955 var der hos CDU fortsat frygt for en fordanskning i Sydslesvig. Det nuværende landdagsmedlem for CDU, Reimer Böge, forklarede derfor også, at besparelsen blandt det danske mindretal i 2011 og 2012 på 3,5 mio. euro årligt (der var tale om 4,7 mio. euro) ikke havde været stridighederne med Danmark og bruddet med de danske mindretal værd.

Starten på den forfatningsstridige diskriminering Den økonomiske ligestilling, der endelig trådte i kraft i 2008, mellem de danske skoler og de offentlige tyske skoler blev om sommeren 2010 af CDU-FDP-regeringen under Carstensen ikke længere opretholdt. I december 2010 blev skoleloven ændretn og på finansloven for 2011 og 2012 blev der vedtaget en nedskæring af elevtilskudstaksterne fra 100 til 85 procent. Denne diskriminering blev forsvaret med hænder og fødder af CDU/FDP-regeringen og dens koalition. Det var en ren magtbeslutning. Der fandtes ingen argumenter. I dag ved man fra diplomatiske kredse, at den daværende CDU-fraktionsformand og på for-

KRONIK

FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. oktober 2013 — 10

CDU og det danske mindretal 4. del FOTO: CARSTEN REHDER

Politisk historie. Malte de Grahl gennemgår de væsentlige begivenheder i tiden 1949 til 2013 og giver sin vurdering heraf. Kronikken er bragt i fire dele. De tre første blev bragt de tre foregående dage. Af Malte de Grahl Efter valget den 6. maj 2012 mistede CDUFDP-regeringen flertallet. De var afhængig af SSWs tre stemmer. Men da SSW afviste en koalition med CDU-FDP på grund af diskrimineringen af det danske mindretal og indgik forhandlinger om en koalition med SPD og De Grønne, satte enkelte CDU-medlemmer igen spørgsmålstegn ved SSWs rettigheder og landdagsmedlemmer.

Beslutning fra fællesudvalget i CDU Den 27. august 2012 vedtog CDU det udkast, som den stedfortrædende formand i delstaten, Ingbert Liebing, havde udfærdiget til ovennævnte tema. Her hedder det bl.a.: CDU Slesvig-Holsten bekender sig til beskyttelse af de nationale mindretal og deres rettigheder, som sikres i delstatens forfatning. Denne politik har CDU i Slesvig Holsten præget afgørende i flere årtier … CDU Slesvig-Holsten anerkender, at SSW ved landdagsvalget i 2012 rykkede ind i landdagen med tre medlemmer under fritagelse for fem procent- spærregrænsen. Disse er fuldgyldige mandater med alle rettigheder og forpligtelser. Vi vil holde øje med de retslige trin, der p.t. foretages mod valgresultatet fra landdagsvalget i 2012 med hensyn til SSWs særstatus og dens resultater og virkninger. Vi vil dog ikke selv stå for denne retslige uoverensstemmelse … Kun som interesseorganisation og parti for nationale mindretal er fritagelsen for fem procent-spærregrænse og partiets særstatus begrundet (og ikke som regionalt parti). Disse erklæringer lyder ganske gode, men ud fra skildringen af de ovennævnte begivenheder ses det, at de ikke holder stik. Når det ovenfor hedder, at CDU bekender sig til beskyttelse af nationale mindretal og deres rettigheder, virker erklæringen på baggrund af disse begivenheder som en hån. Det kommer ikke an på ord, men handlinger. Og handlingerne stemmer ikke overens med ordene. Med uret forsøger CDU at give det indtryk, at der med hensyn til SSW og det danske mindretal er tale om vidt forskellige ting. Dette er dog grundlæggende forkert, for med fritagelsen for fem procent-spærregrænsen fra 1955 skulle det sikres, at det danske mindretal via deres parti kan medvirke til at forme det land, som de nu for bestandig kommer til at tilhøre. Det drejede sig altså ikke om SSW, men om det danske mindretal. Den, som altså kritiserer SSWs rettigheder, kritiserer samtidig politisk medvirken fra det danske mindretal i landet og dermed mindretallet selv. Den som saver i deres partis grundvold, saver dermed samtidig i det danske mindretals eksistens. Efter at det kort efter valget af ledende CDU-medlemmer blev påstået, at mandaterne ikke skulle være fuldgyldige, skifter holdningen igen i dette dokument. Når det i beslutningen fra CDUs fællesudvalg hedder, at CDU ikke selv vil stå for retslige uoverensstemmelser på grund af det konstaterede valgresultat ved landdagsvalget, men kun vil observere det, er teorien om, at CDU i den forbindelse har betjent sig af Junge

Junge Unions advokat, Trutz Graf Kerssenbrock (t.v.), kommer til forfatningsretten i Slesvig sammen med repræsentanter for den konservative ungdomsorganisation, som har ingivet klage mod SSW. Union, sandsynlig. Det vil blive behandlet nærmere nedenfor.

Anfægtelse af valget på grund af SSWs fritagelse Ledende medlemmer af Junge Union, CDUs ungdomsorganisation, og fire CDU-medlemmer anfægtede resultatet af landdagsvalget 2012 med den begrundelse, at SSW ikke (længere) kunne være det danske mindretals parti. Desuden skulle fritagelsen af SSW for fem procent-spærregrænsen efter deres mening stride mod den forfatningssikrede ret til lighed i valg. SSWs tre mandater burde fordeles på ny. To af dem burde tildeles CDU. Medlemmerne af Junge Union ville naturligvis ikke have anfægtet valgresultatet, hvis SSW efter valget havde støttet CDU ved regeringsdannelsen. Samtidig indledte Junge Union en målrettet kampagne mod SSW og SSWs fritagelse for fem procent-spærregrænsen med store plakater. Her kunne det ses, at SSW ved et væddeløb kommer først i mål foran de andre partier repræsenteret i landdagen, fordi de som de eneste kører på cykel og dermed er hurtigere end de andre. På plakaten stod der: »Toklassevalgret er unfair! Afskaf SSWs privilegier.« CDU tolererede det og tav. I den mundtlige forhandling for forfatningsdomstolen i delstaten benægtede de klagende parter fra Junge Union, at der skulle findes et dansk mindretal, og at Bonn-København erklæringerne skulle være bindende. Sidstnævnte blev desuden udførligt og separat fremstillet endnu engang i et andet ikke offentliggjort dokument i sagen. CDU tolererede også disse erklæringer og tav.

Reaktioner fra CDU og Junge Union I en pressemeddelelse fra Junge Union før hendelsen hed det: Få dage før dommen fra delstatens forfatningsdomstol om retmæssigheden af SSWs privilegier erklærede klagerne fra Junge Union, Frederik Heinz, Lukas Kilian, Max Schmachtenberg og Nicolas Sölter følgende: »Vi ser frem til domsafsigelsen på fredag med

STATSMINISTEREN

fortrøstning. I modsætning til mange repræsentanter fra regeringspartierne har vi altid været os bevidst, at en forudsigelse af en doms konklusion mod et forfatningsorgan er uanstændigt. Uanset, hvilken kendelse retten på fredag, d. 13., når frem til: Med klagen vedrørende valgets prøvelse vil der i det følsomme spørgsmål om SSWs privilegier endelige blive skabt retlig klarhed for Slesvig-Holstens politiske fremtid«. De, der ud fra disse sætninger fattede håb om, at den retssikkerhed, som Junge Union og CDU ønskede, var ærligt ment, blev skuffede. Sagsøgeren Frederik Heinz, som samtidig er stedfortrædende landsformand for CDU, optrådte i et tv-interview om dommens resultat skuffet, selvom den havde givet den ønskede juridiske klarhed. Sagsøgeren Lukas Kilian, formand for CDU i Glinde erklærede umiddelbart efter domsafsigelsen over for SSWs landssekretær Martin Lorenzen, at »de ville kæmpe videre«. Advokaten for de fire sagsøgere fra Junge Union, det tidligere medlem af landdagen for CDU, Graf Kerssenbrock, talte over for Kieler Nachrichten om en politisk motiveret afgørelse fra forfatningsdommernes side. Alt efter udgangen på det næste valg til landdagen vil temaet ifølge ham blive genforelagt. SSW kritiserede flere gange, at CDU ikke gjorde deres indflydelse på Junge Union gældende og tolererede både anklagerne om anfægtelse af valgresultatet samt kampagnen fra Junge Union og var tavse i dette spørgsmål. CDU begrundede deres manglende reaktion med, at der med Junge Union var tale om en selvstændig organisation. Den omstændighed, at en af de sagsøgende, Frederik Heinz, samtidig var stedfortrædende formand for CDUs forbund i delstaten, kom de ikke ind på.

Afsluttende bemærkning og egen konklusion Det skræmmende er for det første hyppigheden af meningsskift og egne modsigelser i CDUs argumentation alt efter, om man bejler til SSWs støtte eller er blevet afvist af dem, for det andet den omstændighed, at afgørel-

ser fra den tyske forfatningsdomstol ikke tages alvorligt, at der stilles spørgsmål til bundetheden til folkeretlige aftaler, at forfatningsbestemmelser og internationale mindretalsaftaler ganske vist roses i højtidelige vendinger, men at der ikke handles derefter. I størstedelen af CDUs agitationer i de seneste årtier, hvor der oftest også er blevet gjort forsøg på at lægge hånd på SSWs grundvold og eksistens og dermed også på det danske mindretal, virker resolutionen fra SSWs landsmøde efter forfatningsdomstolens klare afgørelse meget saglig og moderat. SSW rækker endda hånden frem til forsoning, når den i slutningen af resolutionen udtrykker ønske om, at man til trods for alle politiske forskelligheder også kan komme til et lige så godt og tillidsfuldt samarbejde med CDU, som det har haft længe med andre partier i delstaten. Måtte den nuværende foreliggende afgørelse fra delstatens forfatningsdomstol alt i alt føre til en positiv nytænkning.