Demokrati i sydslesvig dcbib by Georg Buhl

Flensborg Avis og Dansk Skoleforening i Sydslesvig præsenterer

Avisen i undervisningen I serien Grydeklar Undervisning . 12. årgang 2015 Til Dansk Centralbiblioteks visionsdag på Jaruplund Højskole den 6. februar 2015

Mindretal og Demokrati... … i Sydslesvig En kort introduktion

Side 1

Kære medarbejdere på DCBib Dette lille hæfte er kun et udkast til en introduktion til, hvordan man kan organisere sig som mindretal og indføre parlamentariske demokratiske principper. I dag vil jeg belyse tankerne med afsæt i ● Demokratiets grundbegreber og personer i - D og DK ● Mindretallenes love og konventioner ● Bruge organisationsdiagrammer fra Det Danske Mindretal i Sydslesvig som eksempel. Hæftet kan ikke fremstå som et selvstændigt materiale. Det er mit håb, at vi ved fælles hjælp kommer et lille stykke videre i dag. Jeg har glædet mig til at dagen. Venlig hilsen Georg

Ordet demokratiet kort Selve ordet demokrati kammer af det oldgræske demokratia. ● Demos betyder folk, og ● kratos betyder styre eller magt.

Ordet demokrati betyder altså folkestyre eller folkemagt Historien kort Oplysningstiden—Nationalisme og liberalisme Tankerne og ideerne til et demokrati blev til i oplysningstiden. fra 1690 til 1800 . De to centrale temaer var liberalisme og nationalisme 1688 The Glorious Revolution i England 1688 1776 - 1783 Den Amerikanske uafhængighedskrig - erklæring 1789 - 1799 Den franske revolution 1830 - 1848 De europæiske demokratiske revolutioner 1849 Den danske grundlov 1871 Tyske forfatning af 1871—Reichsgründung - Magten tredeles ikke. 1949 Den tyske grundlov 1949 Menneskerettighedserklæringerne. Folkeligt grundlag for demokrati 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 1950 Side 2

Nøgleord Enevælde Kongeloven, Lex Regia, var enevældens retslige grundlag. Den er dateret den 14. november 1665. Den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (jura majestatis). Kongeloven blev først offentligt kendt ved Christian 5.s tronbestigelse og i 1670 oplæstes i Statsrådet; den blev først trykt i 1709.

Indskrænket demokrati

Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet ved epilog til Grundloven af 1849, mens dens arveregler først blev ændret ved Tronfølgeloven af 31. juli 1853

Parlamentarisme

Parlamentarisme fungerer i praksis i et repræsentativt demokrati og er den juridiske legitimitet af folkets kontrol med regeringen. Legitimiteten består i, at folket ved frie, lige og hemmelige valg har valgt de repræsentanter, der kontrollerer regeringen. I et parlamentarisk system har de folkevalgte således en dobbelt funktion: 1. At vedtage love. 2. At kontrollere regeringen

Tredeling af magten … er en hjørnesten i den demokratiets udvikling. Det er Charles de Montesquieu der har udviklet den, og den blev hjørnestenen i demokratiets gennembrud.

Side 3

Habilitet Inhabil. Nicht-Rechtsfäichkeit eller Befangen. Forvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, og dens regler om inhabilitet vedrører enhver, "der virker inden for den offentlige forvaltning", inklusive universiteternes opgave med at ansætte akademisk personale. Loven indeholder detaljerede regler om administrative procedurer, herunder også reglerne om inhabilitet (jfr. Forvaltningsloven §3-§6). Begrundelse Det er for forståelsen - og ved fortolkningen - af bestemmelserne om inhabilitet vigtigt at holde sig hovedhensynene bag reglerne for øje: ● At forebygge usaglig interessepåvirkning og at sikre befolkningens tillid til offentlige myndigheder. ● Med disse ideale hensyn in mente bliver det (måske) mere acceptabelt og mindre belastende at blive erklæret for inhabil eller at erklære sig inhabil. Personkreds Den *personkreds*, der kan blive ramt af Forvaltningslovens inhabilitetsregler, er som nævnt enhver, "der virker inden for den offentlige forvaltning", jvf. § 3, stk. 1. Det er uden betydning, om den pågældendes virke beror på et ansættelsesforhold, på en beskikkelse eller på et valg, om arbejdet er aflønnet eller ej, om det har karakter af heltids- eller deltidsbeskæftigelse, eller om den pågældende bestrider et hverv som medlem af et kollegialt forvaltningsorgan.

Side 4

Lov om offentlighed i forvaltningen -

Offentlighedsloven

Lovens overskrifter Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde. Stk. 1 Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning.

Stk. 3 Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at loven skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreningen med videre, som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelser på statens eller kommunens vegne. Vedkommende minister kan herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring med videre af dokumenter. Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser fra retten til aktindsigt Kapitel 4 Behandlingen af afgørelsen af begæringer om aktindsigt Kapitel 5 Ikrafttræden, forholdet til anden lovgivning

Under Vor Kongelige Hånd og Segl Magrete R

Side 5

Autoktone mindretal

•4. hvis medlemmer i generationer og kontinuerligt har boet i det på•Et autoktont nationalt mindretal gældende område, folkegruppe, defineres som en folke- •5. der adskiller sig fra de øvrige gruppe, statsborgere med hensyn til etniske, •1. der bor samlet eller spredt i en sproglige eller kulturelle kriterier, og stat, som ønsker at bevare disse særpræg. •2. der i numerisk henseende er mindre en statens øvrige befolkning, •3. hvis medlemmer er borgere i denne stat,

Mindretallenes grundlove Menneskerettighedskonventionerne oder bevorzugt werden. Niemand darf wegen seiner Behinderung beArt 14 nachteiligt werden. ● De anerkendte rettigheder og friSlesvig Holstens grundlov Artikel 5 heder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, reli- •Artikel 5 gion, politisk eller anden overbevis- Nationale Minderheiten und Volksning, national eller social oprindelse, gruppen tilhørsforhold til et nationalt mindre- • (1) Das Bekenntnis zu einer nationalen Minderheit ist frei; es entbindet tal, formueforhold, fødsel eller etnicht von den allgemeinen staatsbürhvert andet forhold. gerlichen Pflichten. Tysklands grundlov Artikel 3 Artikel 3 Gleichheit aller Menschen • (2) Die kulturelle Eigenständigkeit und die politische Mitwirkung natio(1) Alle Menschen sind vor dem naler Minderheiten und VolksgrupGesetz gleich. pen stehen unter dem Schutz des (2) ……. (3) Niemand darf wegen seines Ge- Landes, der Gemeinden und Gemeinschlechtes, seiner Abstammung, sei- deverbände. Die nationale dänische Minderheit und die friesische Volksner Rasse, seiner Sprache, seiner gruppe haben Anspruch auf Schutz Heimat und Herkunft, seines Glaubens, seiner religiösen oder poli- und Förderung. tischen Anschauungen benachteiligt Side 6

Europarådets rammekonvention til beskyttelse af nationale mindretal. Konventionens hovedmål er at definere nationale mindretals rettigheder og sikre, at de undertegnende stater respekterer nationale mindretals rettigheder.

Sydslesvigudvalget

Artikel 25 i Rammekonventionen forpligter de undertegnende stater til at fremlægge en rapport til Europarådet med "fuldstændig oplysning om de lovgivningsmæssige og andre skridt, der er taget for at virkeliggøre de principper, der er nævnt i denne Rammekonvention" (Europarådet, 1994, 7).

Sydslesvigske forenin-

Sydslesvigudvalget er et udvalg i det ger på finansloven danske Folketing. Det virker som bindeled mellem det danske mindretal i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V. Sydslesvig og Folketinget. Flensborg Avis FUEN – Federal Union of European Kompetence Sydslesvigudvalget træffer efter an- Nationalities Fælleslandboforeningen for Sydslesøgning afgørelse om tilskud og lån til aktiviteter til gavn for det danske svig e.V. Flensborg Dansk Skoleforening for Sydslesvig mindretal i Sydslesvig. Nordisk Informationskontor i Sønderjylland/Sydslesvig Betingelse for tilskud Institutionernes og foreningens ved- Sydslesvigs danske Ungdomsforenintægter skal sikre medlemmerne gen- ger Sydslesvigsk Forening nemsigtighed og åbenhed. Sydslesvigsk Kultursamfund Sydslesvigsk Vælgerforening Medlemmer Sydslesvigudvalget har fem medlem- Grænseforeningen mer. Folketinget udvælger medlem- Dansk Kirke i Sydslesvig merne efter forholdstalsvalg blandt Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig sine medlemmer. Side 7

Side 8

Side 9

Demokratiske strukturer

Side 10

Demokrati i de sydslesvigske organisationer 1 Medlemmer bliver valgt inden for organisationen

Side 11

Demokrati i de sydslesvigske organisationer 2 Medlemmer bliver valgt udpeget uden for organisationen

ÂŠ FlA 2012

Side 12

2 Medlemmer bliver valgt udpeget andet sted

Side 13

__________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ Side 14

Dette materiale er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Flensborg Avis Wittenberger Weg 19 D 24941 Flensburg Deutschland Telefon: +49 461 50 45 117 Fax: + 49 461 50 45 117 E-mail: gb@fla.de Dansk

Skoleforening

Hæftet er støttet af Sydslesvigsk Oplysningsforbund og udarbejdet af Georg Buhl

Dette hæfte tilhører ________________________________ Demokrati i mindretal Fil: Demokrati i Sydslesvig DCBib

Side 16