Jens jessen blok og interview 2015 8ab kl by Georg Buhl

Flensborg Avis præsenterer

Avisen i undervisningen Til eleverne i 8. a og b på Jens Jessen - Skolen 27. april 2015 Nr. 22 i serien Grydeklar Undervisning. 1 udgave 7. årgang

Notatteknik og interview To værktøjer fra journalistens værktøjskasse Kære elever! Når I er færdige med dette forløb, har I en forståelse af, hvordan en journalist bruger blokken og interviewet til at samle oplysninger og belyse noget, de gerne vil skrive om.

Interview Det er ikke dig, der er i centrum. Fra ”Indføring i journalistik” mandag den 20 april 2015 på Cornelius Hansen-Skolen

Det er den person, du interviewer

Et undervisningsforløb om interview og demokrati Velkommen til 8.a og 8.b på Cornelius Hansen - Skolen

Indhold ● Tirsdag den 26 april 2015 Kort om journalistik fra sidste gang og optakt. - Blokken. s 4 - Blokkens struktur. s 5 - Den første kontakt til din kilde. Telefonsamtalen. s. 7 - Interviewet. To genre. s 8 - Interviewteknik. s. 10 - Snapshot og billeder. - Øvelser. s 12

Historierne i en avis Sandheden. En avis er et blad med historier om alle mulige ting, som folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke noget, journalisten har fundet på.

Nyhed De ting, folk ikke ved i forvejen, kalder vi for nyheder. Også selv om det er noget, der ikke lige er sket. 

Opgave 1. Fire minutter

Blokken og interview Indhold. Jeg har aftalt med jeres lærere, at I i dag skal have om notatteknik, I skal lære at interviewe, I forberedes til at lave et portræt på næste mandag. Fra sidste tirsdag 1 Spotte en nyhed  2 Uden mening 3 Afspejlende journalistik 4 Citat Husk Til arbejdet med dette forløb skal du altid have et kladdehæfte og dit pennalhus med. Noget at skrive med. Foto og illustrationer Det ville være rart, hvis der i klasserne er et par personer, der kan fotografere.

Fra sidste gang 1. Hvordan spotter man en nyhed?

2 Hvad mener man med, at en journalist ikke må have en mening?

3 Forklar hinanden, hvad afspejlende journalistik er.

4 Hvad bruger en journalist et citat til.

Opskrift på en nyhed Det skal du bruge En historie fra virkeligheden Et interview Et eller et par citater Alle svar på hv-ordene Sådan gør du 1 Kom historien i nyhedstrekanten 2 Tilsæt et citat. 3 Tilsæt eventuelt et snapshot 4 Tilsæt typografien Pynt - blikfang Et billede En billedtakst. Måske et faktaboks Ps. Husk byline

I skal være to eller tre personer om at lave jeres historier.. Planlæg ud fra opskriften, når til skal fremstille en nyhed. 3

Blokken - journalistens vigtigste værktøj

Blokken Journalistens vigtigste værktøj Blokken er dit vigtigste værktøj. Den bør du altid have i lommen, når du skal arbejde journalistisk. På den står alt det, der er betydningsfuldt, bemærkelsesværdigt eller falder dig ind. Korttidshukommelsen Når den person, du interviewer, siger noget, du synes er godt, tror du, at du kan huske det hele, når du kommer hjem for at skrive. din historie. - Det kan du ikke. Det er fordi din korttidshukommelse, virker. Den holder kun styr på  sanseindtryk  indfald  citater i et par minutter, og så er de væk! Stikord Derfor skal du have stikord på din blok. Det er de stikord fra blokken, der tilbagekalder ● sanseindtryk ● indfald ● citater Opbevaring  Når du er færdig med at skrive din historie, skal du opbevare din blok med dine notater i et stykke tid.  Det er vigtig viden. Du kan få brug for det igen.  Du kan også komme ud for, at en kilde ikke vil stå ved det, den har sagt. Så er det rart at kunne tage sine notater frem igen og citere fra dem.

gere inde på papiret. (Pinde) Iagttagelser Du skal gøre brug af alle dine sanser. Indtrykkene skal ned på papiret. De er med til at gøre historien levende, og de viser, at du har været Blok/hæfte tilstede. Dit interview bliver troværdigt. Hvis du skriver i et kladdehæfte, skal du kun   Skriv dem på venstre side, hvis du bruger skrive på de højre sider. De venstre sider er til et hæfte. iagttagelser, indfald og snapshot. Skriv på bagsiden af forrige side, hvis det er en blok. Dato Opgave 2—sammen med læreren

Blokkens struktur

Du skal skrive datoen og årstallet på den historie, du er i gang med. Det hjælper dig med at finde rundt i dine notater. I dag og i resten af dit liv.   Skriv datoen til højre på blokken. Skriv det på hver side. 13/01/15 - !ikke i avisen! Sidetal  Der skal være sidetal på hver side, hvis din blok kan gå op i limningen. Dato og sidetal   Skriv dato og sidetal på et par sider frem, så du er forberedt.

Opgave 3 Person-/ sagsinterview - Gør blokken klar  Du skal gøre din blok klar til et personinterview.  Det er din sidekammerat, du skal interviewe, og din sidekammerat skal interviewe dig.  Du skal forestille dig, at du vil ud for at interviewe din sidekammerat.   Noter alle de oplysninger du har brug for, inden du går i gang.   Noter de oplysninger, du får brug for, for at kunne tage ud på et besøg.

Emnet   Skriv en arbejdstitel til det, du er i gang med.  Når du skal i gang med selve historien, skal du alligevel til at finde en ny hovedrubrik. Telefonnummer  Din første kontakt til en kilde får du næsten altid via telefonen eller internettet. Du kan også få den fra en pressemeddelelse eller fra et personligt møde.   Find og skriv telefonnummeret ned   Få også gerne et mobilnummer Navn og adresse   Du skal have for—og efternavn og en konkret adresse. på dem, du vil interviewe. Aftale   Klokkeslættet. Husk det. Emner/underpunkter  Emnerne skal stå til venstre  Underpunkterne til emnet skal stå lidt læn5

Opgave 4

Forbered din blok

2 Første kontakt til kilden

Telefonaftale Telefonsamtalen kan inddeles i tre kapitler. ● Første præsentation ● Uddybende præsentation ● Aftalen 1 Første præsentation Du er A og den du ringer til er B 1. Dit navn 2. Hvem du er 3. Formål med samtalen

1 Første præsentation Ring, ring B Det er xxx A Goddag, jeg hedder 1 Georg Buhl og er 2 elev Cornelius Hansen-Skolen. 3 Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål, har du tid til det? B Ja. Hvad er det, du gerne vil spørge om. 2 Uddybende præsentation A 2u Jeg går i en 9. klasse, og vi skal til at lave en artikel om xxxx B Tror du, at jeg ved noget om det? A Ja, for du er jo xxxx , og vi vil gerne høre din mening. B Det er i orden. Spørg du bare!

2 Uddybende præsentation 2u Uddybende hvem du er 3uUddybende hvad formålet med samtalen er 4u Sikr dig, at interviewede ved, hvor mange der kommer

3 Aftalen A Vi vil gerne lave vores interview hos dig, det bliver avishistorierne meget bedre af. Kan det lade sig gøre? B Ja, det kan det godt! A 4 Jeg kommer sammen med en fotograf, er 3 Aftalen det i orden? Dato og klokkeslæt B Ja Gade og nr. A Hvad siger du til i morgen klokken 10:00? By B Det er fint. Telefon A Hvor bor du? Mobil For og efternavn for en sikkerheds skyld. Stav B Kysten 10 A Er det her i Flensborg? det? B. Ja A Må vi få postnummeret B. 24939 Flensborg A Tak. Kan jeg ringe på dette nummer, hvis vi skulle blive forsinket? B Ja A Tak for din venlighed, Vi glæder os til at møde dig .

Du får det bedste interview ved at besøge den, du skal interviewe. Et telefoninterview bliver aldrig lige så godt. 7

3 Interviewet - forberedelse Opgave 10 minutter. To og to: Læs på skift en sætning. ● Kom med en kommentar til sætningen. ● Sæt et flueben i  og gå videre til næste sætning. ● Sæt ? hvis I ikke svarer

To genrer

 Personinterview  Sagsinterview Husk   Uden kilder ingen avis, eller bliv digter. Forberedelse   Skaf dig viden om kilden / emnet   Gør dig klart, hvad du vil opnå.   Undersøg, hvad andre/modpart mener Huskeseddel   Noter stikord til det, du vil have afklaret   Udarbejd spørgsmål, du vil have svar på. Forståelige spørgsmål   Brug et sprog, kilden forstår. Præsentation Ved opringning og direkte møde.   Præsenter dig selv og dit blad   Forklar anledningen til, at du ringer   Spørg, om vedkommende vil interviewes Personlige data   Personens navn. Få det stavet.   Job og tillidsposter – de relevante

  styr det ved hjælp af kildens svar Ingen diskussion  Du interviewer  Det er kildens mening, der er interessant  Din mening er uinteressant. Spørgsmål  Uddybende spørgsmål  Emneskift

 Nye uddybende spørgsmål Afbryd ikke  Giv kilden rimelig tid til at svare Forlang konkretisering   - Kan du give et eksempel? Vær kritisk   Fortæl, hvad andre/modparten mener Læs notatet op   Få stavet navne   Få sikret tal og størrelser   Læs usikre steder op På genhør   Sikre dig, at du kan vende tilbage for eventuelt at få nye oplysninger.   Få et sikkert telefonnummer

Emner   Undersøg, hvad kilden indeholder Afslutning   Noter stikord til emner du vil have belyst.   - Det var det   Svigt ikke kilden, den var jo interessant! Fremgangsmåde   Det er stadig kilden, der er i centrum  Begynd med åbne spørgsmål   Afslut med noget generelt  Konkrete og ubehagelige stilles senere   Farvel og på gensyn. Giv dit visitkort.

Vær opmærksom  Læg mærke til kropssprog

Styring  Du skal styre interviewet   Styr det ved hjælp af dine stikord og 8

Lær mere:  Journalistikkens Grundtrin side 218  En god historie Side 84  Dagdriveren og Detektiven Side 77

4 To typer portrĂŚt

5 Interviewteknik Sammen med læreren. Sæt flueben √ i afkrydsningsboksen hvis du har forstået emnet, ellers sæt et spørgsmålstegn ? Kun en der svarer I en normal samtale får begge parter noget at vide om hinanden. Et interview er ikke en normal samtale. Her er det kun den ene, der spørger, og den anden, der svarer. Så husk, at din mening ikke er vigtig. Du skal selvfølgelig forholde dig kritisk til de svar, du får. 

Dem får du for det meste med åbne spørgsmål.

Åbne og lukkede spørgsmål ● Prøv at stille dig selv spørgsmålet: - Hvad har jeg lavet i dag? Hvad vil du svare på det?  ● Prøv derefter at spørge dig selv: - Har det været en god dag i dag? 

Begynd med noget almindeligt. For at skabe en god stemning. Fint rum, dejligt hus, pænt gulv og så videre.

Overblik Det er dig, der har overblikket over interviewet. Det er altid sådan, og du bliver forbavset over, at du helt ubevidst accepterer det.

Struktur Følg et emne ad gangen. Fakta om personen (personinterviewet) → To spørgsmålstyper Livsforløb → Uddannelser → Sociale forhold ● Uddybende spørgsmål, er spørgsmål ,der → Arbejde → Hobby → Andet. holder fast i emnet, og giver dig mere viden Fakta om emnet (Emneorienteret) Hvornår om det. Dem kan man stille en hel serie af. ● Emneskiftende spørgsmål. Du spørger om blev ideen født → Hvem eller hvor → Hvad og så videre. noget andet end det, I snakker om. ● Det er din opgave at holde fast i det, I Det bruger du, når du synes, at du ved nok om et emne. Du dirigerer interviewet over på snakker om. Interviewpersonen vil gerne springe rundt i emnerne. det næste emne. 

Find et sted hvor I kan sidde, hvis ikke den, I skal interviewe, tager initiativet.

Forskellen ● Det første er et åbent spørgsmål– Det giver 1 Fakta normalt et fortællende svar.  Det andet er et lukket spørgsmål. Det besva- Spørg ind til fakta om personen. Hvem, hvad, hvor, hvorfor. Hv. ordene. Så du kan svare på res hyppigt med ja eller nej.  alt om personen. Om alder, gift, uddannelse, antal børn, bopæl. Vælg spørgsmålstype. ● Når du interviewer, skal du være opmærk2 Hovedområder som på, hvilken type du vælger. Få emnet delt op i hovedområder. Alt efter ● Vil du have meget at vide, stil åbne om det er et personinterview eller en sag, du spørgsmål.  ● Vil du have en mening bekræftet, stil luk- skal skrive om. Personinterview: Hobby, interesser, opfinkede spørgsmål.  delser, sport, oplevelser Sagsinterview: Få emnet delt op i bunker. Citater Når du skal skrive en historie, får du brug for citater. 10

5 Snapshots og billeder Snapshot og billeder

Du skal helst have et snapshot og et billede i din historie. Snapshot Et snapshot er en kort sætning om det sted, du er og interviewer eller laver en reportage fra. Det skal være noget, der kendetegner det sted, du er. ● En farve ● En lugt ● En lyd ● En bevægelse ● Noget ved bygningen ● Noget ved inventaret ● Noget ved personen ● Noget ved vejret Tekst bliver til billede Sætningen skal beskrive noget, der karakteriserer stedet eller personen så godt, at det skaber et billede i hovedet på den person, der læser din historie. Eksempler: … mens han roterede blyanten rundt i hånden. … sagde han og smilede. … sagde hun og rykkede lidt frem … forklarede han med armene … mens en duft af kaffe bredte sig … snakkede om kap med kaffemaskinen … det trak. så gardinerne blafrede … man kunne høre en hund i det fjerne … der var huller i tapetet, og malingen … mens solen skinnede fra en skyfri h

Opgave

Citatfangst Tre personer, to aviser, to overstregningspenne. To personer udfører øvelsen. En person øver sig i at samle snapshot. Sådan gør I De to personer tager hver en avis og en overstregningspen. Find på syv minutter så mange citater som muligt på en hel avisside. De skal streges over. Og så Kig på citaterne. Undersøg dem, og prøv at se, om I hver kan finde ud af, hvad journalisten har brugt citaterne til. Til slut Find to eksempler på citater, I godt kan lide, og diskuter dem i klassen.

Opgave

Overvej hvor Sjov øvelse I skal ikke skrive historien i denne øvelse. Og I skal ikke notere noget. Kun stille spørgsmål for at få noget at vide. ● Gå sammen to og to. I skal hver interviewe hinanden om det samme emne. Ideer: Fødselsdag, komme for sent, en fest, en rejse, en sportspræsentation eller en god film. 1 Sæt jer overfor hinanden. Den ene interviewer den anden i fem minutter. 2 Læg jer på gulvet med hovedet mod hinanden og kig op i loftet, mens I interviewer hinanden. 3 Snak om forskellen 4 Find to emner, I synes er velegnet til et interview. Foreslå, hvor I vil foretage interviewet. 5 Præsenter forslaget for klassen.

Snapshot Et par gode snapshot læses op.

Øvelse

Skriveopgave: et portræt - af en sag eller en person I skal arbejde tre og tre. Når I er færdige har I en historie på seks sætninger. De to skriver et portræt af hinanden, og den tredje tager snapshot. Til hver øvelse har I 15 minutter I skal lave: Øvelse 1 ● Saml fakta: Hvem, hvad, hvor ● Midlertidig hovedrubrik, højst syv ord ● skriv en historie på fire sætninger Øvelse 2 12

● Spørg til en hobby eller en interesse ● find et citat, der omtaler interessen ● skriv den ind i historien Øvelse 3 ● Få et snapshot hos snapshotteren ● Diskuter dem ● Skriv dem ind i historien

Type

Beskrivelse

Brødtekst

Det er i typografien, brødtekst, du fortæller din historie. Når du laver en avis, skal du beslutte dig for en type bogstaver, du godt kan lide, og den skal du bruge i alle dine journalistiske historier i din avis. Brug gerne meget tid på at vælge en type, du synes passer til dig og dine læsere.

Hovedr ubrik

Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at læse historien. Hovedrubrikken er sammen med billedet en hovedindgang til historien. De er de første, læseren ser på. Du må bruge op til otte ord. Hovedrubrikken må gerne mangle et udsagnsled og grundled. ”Indbrud i dokkerbanken”.Du må ikke lyve eller overdrive i en rubrik. Hovedrubrikken har de største bogstaver. Der må ikke være tegn—punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så videre i en hovedrubrik.

Underrub rik

I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad han kan forvente at få noget at vide om, hvis han læser historien. Du må ikke fortælle hele pointen. Maks to sætninger. Giv et resume af det vigtigste. Bogstaverne skal være mindre end i hovedrubrikken og større end brødtekstens. Gerne et andet snit.

For at læseren kan overskue en længere artikel, skal du dele den op i kor-te Mellemrubrik passager. Hver passage skal så ha-ve en rubrik. En mellemrubrik. Mellemrubrikken gør din artikel læsevenlig. Den gør det også lettere at skrive artiklen. Du ved hele tiden, hvad du skriver om. Man siger, at mellemrubrikkerne tager læserne ved hånden og fører dem gennem historien Billedtekst

Ingen billeder uden billedtekst. Billedteksten skal pege ind i historien. Her er det ikke sikkert, at det er vigtigt hvad personerne hedder, men det er vigtigt, at billedteksten supplerer artiklen. Teksten skal vække lysten til at læse historien. Billetekstens snit skal være anderledes en brødtekstens For eksempel mindre og kursiv. Den må aldrig kunne forveksles med brødteksten

Faktaboks

I en faktaboks kan du supplere emnet i en meget kort form. Fakta. Brug kun de allervigtigste oplysninger. Du kan skrive i punktform, eller med et ord til hver oplysning. Faktabokse vinder mere og mere indpas i aviser og magasiner til konkrete oplysninger, der giver et hurtigt overblik over det, man skriver om.

Citatboks

En citatboks består af et vigtigt citat fra teksten. Det skal forstørres. Du kan placere den midt i brødteksten på samme måde, som du kan placere et billede. Den bruges for at lokke læseren til at læse artiklen. En appetitvækker.

Byline

I den linje kan du læse, hvem der har taget billedet eller, hvem der har skrevet historien. Der er mange måder at lave en byline på. Den kan være lille og diskret. Ved større historier er den tit med billede og gedigen skrift. Vær diskret. Oplysningen er til læseren, for at stå ved det du har lavet. Ikke for at promovere dig selv. 13

Jonas Gud talte til en, der hed Jonas. - Hør, du skal gå til byen Ninneve, sagde Gud til Jonas. - De mennesker der bor der gør så mange onde ting. Du skal gå hen og fortælle dem, at de skal holde op med det! Men Jonas adlød ikke Gud. Han gik om bor på et skib og prøvede at sejle væk fra Gud. Men Gud vidste godt, hvor Jonas var, og han sendte en stor storm over havet. - Hvordan kan det være, at det er blevet sådan et uvejr, spurgte sømændene. - Det er min skyld, sagde Jonas. - Hvis I kaster mig i havet, så holder stormen op! Så kastede de Jonas i havet, og ganske rigtigt. Stormen lagde sig. Men en stor fisk dukkede op fra bunden af havet og slugte Jonas. Nu sad Jonas i fiskens mave, og han bad til Gud. Efter tre dage og tre nætter frelste Gud ham. Gud sorgede for, at fisken spyttede Jonas op på land igen. Gud sagde, - Nå Jonas, kan du så gå til byen Ninneve. Jonas gik derhen. Han sagde til folk i byen, at de skulle holde op med at være så onde. Folk lyttede til ham. De begyndte at være gode igen. Gud var glad for at Jonas havde lyttet til ham denne gang

Du skal nu skrive journalistisk. Det skal være en lille nyhed. Du skal forestille dig, at det du har læst, skete i går. 1 Begynd med at lave to vinkler på historien. Jeg vil fortælle at,

____________________ _____________________ _____________________ Jeg vil fortælle at,

____________________ _____________________ _____________________ 2 Sæt kryds ved den vinkel, du bedst kan lide og 3 Skriv et par udkast til en hovedrubrik i dit kladdehæfte. 4 Skriv den bedste hovedrubrik i rammen til hovedrubrikken på næste side 5 Skriv historien i dit kladdehæfte Du må bruge mellem fire og seks sætninger. 6 Skriv historien ind i spalterne på næste side.

Hovedrubrik

BrĂ¸dtekst

____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________ ____________________

Journalistik Forklaring og oversættelse til tysk Lang Dk Afspejlende journalistik skal beskrive virkeligheden. Dens resultat er det nærmeste, du kommer på den absolutte sandhed. Journalistik er det nærmeste, du kommer den absolutte sandhed.

Dette materiale er blevet til på initiativ af Flensborg Avis Wittenberger Weg 19 D 24941 Flensburg Deutschland Telefon: +49 461 50 45 117 Fax: + 49 461 50 45 117 E-mail: gb@fla.de Dette hæftet udarbejdet af journalist og undervisningsmedarbejder Georg Buhl

D 1 Widerspiegelnder Journalismus hat zur Aufgabe, die Wirklichkeit zu beschreiben. Sein Ergebnis ist das, was der absoluten Wahrheit am nächsten kommt. 2 Journalismus kommt der absoluten Wahrheit am nächsten.

Dette hæfte tilhører

_________________________________ Navn

Fil: Jens Jessen blok og interview 2015 8ab.kl E-paper: http://issuu.com/georgb2/docs/jens_jessen_blok_og_interview_2015_