Læk danske skole 2014 by Georg Buhl

Flensborg Avis og Dansk Skoleforening i Sydslesvig præsenterer

Avisen i undervisningen Læk Danske Skole● 13. januar 2013 Nr. 14 I serien Grydeklar Undervisning. 6. årgang

Indføring i bladfremstilling Om journalistik, layout og bladfremstilling for elever og lærere i de ældste klasser til en emneuge på Læk Danske Skole.

● Afspejlende journalistik Langebro ● Genre Nyhed eller reportage ● To historier Hvad er forskellen ● Hv-ordene Det skal den indeholde ● En historie har en vinkel Historien i historien ● Nyhedstrekanten Konklusionen først ● Nyhedskriterierne A-V-I-S-K Journalistik. Det nærmeste du kommer den absolutte sandhed.

● Avis-Layout og Redigering Typografi ● Interview og telefonaftale Sådan

Velkommen til Skoleforeningens og Flensborg Avis’ dagsaktuelle undervisning. Alle opgaverne i dette hæfte skal løses sammen med din sidemand. Kim Larsens sang ”Langebro” skal give jer den første fornemmelse af at skrive journalistisk. Efter denne opgave er I på vej ind i journalistikken.

Langebro Af: Kim Larsen

Da jeg gik ud over Langebro en tidlig mandag morgen da så jeg en, der stod og græd Hvis du tør - så kom med mig Jeg gik forbi dæmonernes port ud for Kofoeds Skole der stod en hel flok og drak sig ihjel Hvis du tør - så kom med mig

Bemærk, at det meste af teksten er billedskabende sprog, Opgave ___ minutter ● Citater. Sæt streg under ● Holdninger. Sæt streg under

Noter her Jeg mødte en der gik rundt med Vågn Op ● Et ctat hun var Jehovas vidne ________________________________ Hun råbte: Jorden går under i dag Hvis du tør - så kom med mig _________________________________ Jeg så en kvinde, der løb efter sin mand. Hun havde så skønne øjne Hun råbte: Hey, du har stjålet mit liv Hvis du tør - så kom med mig

● Et citat, hvis du mener, der er to _________________________________ _________________________________

Opgave ___ minutter Lyt til sangen Følg med i teksten.

● Et stikort til det/de steder du mener er en holdning _________________________________ _________________________________ _________________________________

FlA

En forklaring ser dagens lys Sandheden. En avis er et blad med historier om alle mulige ting, som folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden, historierne er ikke noget journalisten har fundet på.

Opgave ___ minutter I skal forestille jer, at der i avisen er en historie om en ansat på rådhuset, der for fire år siden har taget af pengekassen uden at blive opdaget. ● Er det en nyhed

 ja -  Nej FLENSBORG. En typisk ting ved en avis er, at den handler om mange forskellige Hvorfor ting. Nyhed De ting folk ikke ved i forvejen, kalder vi for nyheder. Også selv om det er noget, der ikke lige er slet. For de fleste aviser gælder det, at formatet er større end blade og magasiner.

_________________________________ _________________________________ _________________________________ Opgave ___ minutter Nævn et eksempel på, hvor I synes, det er nødvendigt, at journalisten er til stede, for at skrive en god historie

Afspejlende journalistik Journalister skelner mellem afspejlende journalistik og opsøgende journalistik. Afspejlende journalistik er altid døgn- _________________________________ aktuel. Journalisten var til stede. Opsøgende journalistik kan være _________________________________ døgnaktuel eller tidsaktuel Opgave ___ minutter Genre Nævn et eksempel, hvor I synes, det ikke Den døgnaktuelle afspejlende journa- er nødvendigt, at journalisten er til stede, listik omfatter 2 genrer, nemlig for at skrive en historie. nyhedsartiklen og referatet. Den opsøgende døgnaktuelle journali- _________________________________ stik omfatter nyheds-reportagen og interviewet, medens den tidsaktuelle journali- _________________________________ stik kommer til udtryk i sags– og personportrætter, features og dybdeborende reportage.

Tekst 1

Hovedrubrik Ledeord

36-årig kvinde Underrubrik stod tidligt op i morges Uheld. Efter at have givet sine børn morgenmad cyklede Diana Hansen på arbejde. På vejen blev hun involveret i et færdselsuheld. FLENSBORG. Straks da vækkeuret ringede klokken seks i morges, stod den 36årige Diana Hansen, Flensborg op og gik i bad. Det var et dejligt fint sommervejr. Mellemrubrik Morgenmad Efter badet spiste hun morgenmad sammen med sin mand og parrets to børn. Da manden og børnene var taget af sted til arbejde og skole, ryddede hun op i køkkenet og gik ud og tog sin cykel for at køre til sit arbejde i Mürwik. Diana Hansen cyklede først ned ad Neue Str. hvor hun drejede til højre hen ad Norderhofenden. Da hun var nået hen til krydset ved Rathausstr. og Hafendamm, drejede hun til venstre ned ad Hafendamm. Brødtekst

Uheldet Midt i krydset blev hun strejfet af en bil, ført af den 19-årige Markus Petersen fra Husum, der skulle lige over krydset. I et forgæves forsøg på at undgå at ramme cyklisten drejede Markus Petersen bilen skarpt til den modsatte side. Derved kom han så langt over i den anden side, at han kørte ind i en modkørende bil, ført af den 53-årige Monika Meyer, der kom fra Rathausstraße. På sygehuset Ved sammenstødet blev både Markus Petersen og Monika Meyer lettere kvæstet. Diana Hansen slog hovedet voldsomt, da hendes cykel væltede. Alle tre blev kørt på sygehuset Diako i Flensborg. Herfra blev det senere meddelt, at Diana Hansen var død af sine kvæstelser. Byline Georg Buhl gb@fla.d Mine notater

Tekst 2

Ny hovedrubrik:

Cyklist dræbt ved trafikulykke FLENSBORG. En 36-årig kvinde fra Flensborg blev i morges dræbt ved en trafikulykke i vejkrydset Rathausstraße– Norderhofenden. Da hun cyklede over krydset for at komme ned ad Hafendamm, blev hun ramt af en højresvingende bil og væltede med sin cykel. I faldet slog hun hovedet så voldsomt, at hun kort efter indlæggelse på sygehuset Diako i Flensborg dødede af sine kvæstelser.

venstre side, at han ramte en modkørende bil. Begge bilister blev også indlagt på sygehuset Diako i Flensborg med lettere kvæstelser. Sent i aftes oplyste vagthavende på Station 2 i Neustadt, at begge bilister er udskrevet. FlA

Ny mellemrubrik:

To til observation I et forgæves forsøg på at undgå at ramme cyklisten kom bilisten over i vejens Opgave ____ Minutter De to artikler fortæller den samme historie. Hvilken historie kan I bedst lide. I behøver ikke have samme mening.

Opgave ___ minutter De to historier er fortalt på to forskellige måder. Nævn nogle forskelle

1-2  Hvorfor

_________________________________

_________________________________ _________________________________ _________________________________ _________________________________

Hvad en færdig historie indeholder Der er ikke brug for mange ord og sætninger for at fortælle en historie. Det skal du nu få en fornemmelse af. Dette er en historie fra dagens avis. En nyhed svarer på hv-ordene en historie skal du svare på hv-ordene 4 Hvem 5 Hvad 6 Hvor 7 Hvornår 8 Hvorfor 9 Hvordan

Eine meldung beantwortet die W-Fragen: Wer? Was? Wann? Wo? Wie? Warum. Meist erwähnt sie auch, woher die neue Information stammt. Zum Beispiel: In der Læk Danske Skole ist gertern eingebrochen worden, teilt die Polizei mit.

Känguru hüpft durch Leck LECK. Ein Känguru (wer) ist gestern (wann) aus der Dänische Schule (wo) verschwunden. (Was ist passiert?) Passanten entdecken das Tier, als es durch die Einfarth….(wie) ...Das Gehege war nicht geschlossen. Warum)

Opgave: Brug skemaet på den modsatte side. Udfyld til og med nr 7, gerne til nr. 9, hvis det kan lade sig gøre. Flensborg Avis den 12. november 2013

Med kniv på dansegulvet BREDSTED. To unge blev hurtigt anholdt efter at have truet en 19-årig til at udlevere 20 euro. Røveriet fandt sted på dansegulvet på diskotek Quickhorn, og her holdt en af de unge en kniv mod den 19-åriges bryst. Offeret og de to overfaldsmænd kender hinanden, og derfor var det ingen sag for politiet i Bredsted at få anholdt de to røvere, der tidligere har været i konflikt med loven. Politiet hører gerne fra flere vidner til overfaldet i diskoteket, der skete kl. 05.00 søndag morgen. 6

Analyse af oplysningerne i en historie

Navn(e): ___________________________________________ ___________________________ Dato: __________________ 1 Avisens navn og dato 2 Hovedrubrikken (Overskriften) 3 Antal sætninger

3 Antal ord:

4 Hvem /wer 5 Hvad / was 6 Hvor / wo 7 Hvornår /wann 8 Hvorfor—warum 9 Hvordan / wie 10 Og hvad så 11 Postulater 12 Jeg- problematikken 13 Fremstil en ny rubrik 14 Historien i en sætning 15 Hvad kan undværes 7

Arbejde med at vinkle en historie En historie kan indehold flere historier. Det skal du gerne have fået en fornemmelse af, når du er færdig med at arbejde med historien om englen Gabriel.

Uden navn

I skal nu øve jer i at vinkle historien om englen Gabriel

Gabriel var en engel, og han arbejdede for Gud. Det skete, at han bragte nogle ganske særlige nyheder fra Gud til folk på Jorden. En dag sendte Gud englen Gabriel til en ung pige, der hed Maria. Han sagde. - Tillykke, du velsignede. Gud er med dig. Maria blev bange. Hun undrede sig over, hvad han mente med det.. Englen sagde: - Du skal ikke være bange. Gud elsker dig. Han vil give dig en søn. Den søn skal du kalde Jesus. Han skal være Guds søn. Maria blev meget overrasket. Hun tænkte, hvordan det da skulle kunne lade sig gøre. Gabriel sagde. - Intet er umuligt for Gud. Maria sagde: - Jeg tror dig, og jeg vil gøre alt, hvad du vil have, jeg skal gøre.

Opgave ___minutter Skriv sætningerne færdige. På den måde får du afgrænset din historie.

Vinkle en historie Hvis jeg nu bad et barn om at tegne tre forskellige tegninger til denne historie, ville barnet gøre det. Jeg påstår så, at der er tre historier i en historie. Jeg har materiale til tre historier. Nu vælger jeg så en af tegningerne og skriver ud fra den. Dermed har jeg vinklet min historie. En journalist siger, at han fundet historien i historien. Han siger, han har vinklet historien.

Tre historier bliver til en Jeg håber, at du nu kan se, at du har fundet tre historier i historien om englen Gabriel. En journalist ville sige, at han har fundet tre vinkler på historien.

1 Jeg vil fortælle, at _________________________________ _________________________________ 2 Jeg vil fortælle, at _________________________________ _________________________________ 3 Jeg vil fortælle, at _________________________________ _________________________________

Opgave 6 Sæt kryds ven den vinkel, du bedst kan lide. Skriv historien i fire eller fem sætninger på næste side.

Hovedrubrik (overskrift)

BrĂ¸dtekst

Nyhedstrekanten Når journalister skriver en nyhed, skriver de det vigtigste først. Det mange andre historier slutter med. Det man kalder konklusionen, moralen, hovedbudskabet. En nyhed I en avis står det vigtigste i en historie først. Det historien handler om. Det der er sket. Først derefter fortæller man om baggrunden for, det der er sket. Herefter bliver oplysningerne i historien mindre og mindre betydningsfylde, for at forstå den. Til sidst kan der stå noget ligegyldigt. Klip væk

Die Meldung 1 Das Wichtigste zuerst Was ist passiert 2. Erläuternde Informationen Interessantes 3 Weniger wichtige Einzelheiten

Opgave 7 Fire minutter Når du har løst denne opgave, har du en forståelse af, hvordan en journalist bygger en historie op.

Cyklist dræbt ved trafikulykke

(1)FLENSBORG. En 36-årige kvinde 1 Læs historien: Cyklist dræbt ved tra- fra Flensborg, blev i morges dræbt ved en trafikulykke i vejkrydset Rathausfikulykke på side 7. Sæt flueben  straße–Norderhofenden. (2)Da hun cyklede over krydset for at 2. Slå et kryds over (6) afsnit, og læs så komme ned ad Hafendamm, blev hun historien uden afsnit 6. Kunne du forstå strejfet af en højresvingende bil og vælden? Kan den bruges i en avis? tede med sin cykel. Ja —Nej  (3)I faldet slog hun hovedet så voldsomt, at hun kort efter indlæggelse på sygehuset Diako i Flensborg døde af sine 3. Slå et kryds over afsnit 5 inklusiv mel- kvæstelser. lemrubrikken og læs så historien igen. Kunne du forstå den? Kan den bruges i en To til observation avis (4)I et forgæves forsøg på at undgå at Ja —Nej  ramme cyklisten kom bilisten over i vejens venstre at han ramte en modkørende 4. Slå et kryds over (4) afsnit, og læs så bil. historien igen Kunne du forstå den? (5)Begge bilister blev også indlagt på Ja — nej  sygehuset Diako i Flensborg med lettere kvæstelser. 5. Slå et kryds over (3) afsnit, og læs så (6)Sent i aftes oplyste vagthavende historien igen. Kunne du forstå den? på Station 2 i Neustadt, at begge bilister Ja — nej  er udskrevet. FlA 6. Slå et kryds over (2) afsnit, og læs så historien igen. Kunne du forstå den? Ja — nej 

Den måde at fortælle nyheder på kom først for alvor ind i verden, da telegrafen blev opfundet i Amerika. Kan du gætte hvorfor. 11

Nyhedskriterier Aktualitet, det vil sige noget i radio og fjernsyn. Ofte stof, som cirkulerer i andre medier. VĂŚsentlighed, det vil sige noget, der betyder noget for mange mennesker. Identifikation, det vil sige noget som du kan finde sig selv i. For eksempel "Bare det var mig" eller "Godt, det ikke er mig". Sensation, det vil sige noget, er fantastisk eller chokerer. Konflikt, det er nĂĽr der er forskellige meninger om den samme sag.

Opgave ___ minutter Find en aktuel historie i en sætning.

Opgave ___ minutter Find en væsentlig historie i en sætning.

Opgave ___ minutter Find en identifikations historie i en sætning.

Opgave ___ minutter Find en sensations historie i en sætning.

Opgave ___ minutter Find en konflikt historie i en sætning.

Fra analog til digital layout.

Elever lærer ”Om fotos– og en mandlig stripper Her er en historie fra den virkelige verden. Det er en historie om noget, der har fundet sted . 15.2.2011 Det er en nyhed, der er skrevet som en reportage Ud fra den historie skal I nu høre om, hvad de forskellige typografier i en avisartikel hedder. I en avisartikel er der ikke noget, der hedder in overskrift. Det hedder rubrikker. FlA

Stedbestemmelsen Det er for at fortælle læreren hvor historien er fra.

Mellemrubrik For at læseren kan overskue en længere artikel, skal du dele den op i korte afsnit. Hvert afsnit skal så have en rubrik. Den kalder man for en mellemrubrik. Den gør din artikel læsevenlig, og det gør den lettere at skrive. Du ved hele tiden hvad du skriver om. Man kan sige at mellemrubrikkerne tager læseren ved hånden og fører ham gennem historien

Brødtekst Det er i typografien brødtekst du fortæller din historie. Når du laver en avis, skal du beslutte dig for en type bogstaver, du godt kan lide, og den skal du bruge i alle dine journalistiske historier. Brug gerne meget tid på at vælge en type, du synes passer til dig og dine læsere. 16

Ledeordet Det er for hurtigt at give læsere viden om, hvad historien handle om.

en en er

Underrubrik I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad han kan forvente at få noget at vide om, hvis han læser historien. Du må ikke fortælle det hele.. To sætninger. Resume af det vigtigste. Mindre end hovedrubrik og større end brødtekst. Gerne et andet snit

Byline fotos og byline tekst I den linje kan du læse, hvem der har taget billedet eller hvem der har skrevet historien.

Hovedrubrik Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at læse historien. Hovedrubrikken er, sammen med billedet, en hovedindgang til historien. Du må bruge op til otte ord. Sætningen må gerne mangle et udsagnsled og grundled. ”Nyt indbrud i dokkerbanken”. Du må ikke lyve eller overdrive i en rubrik. Den har de største bogstaver. Der må ikke være tegn— punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så videre—i en rubrik.

Billedtekst Ingen billeder uden billedtekst. Teksten skal pege ind i historien. Her er det ikke vigtigt, hvad pigerne hedder. Teksten skal vække lysten til at læse historien. Billetekstens snit skal være anderledes end brødtekstens F.eks. Mindre og kursiv. Den må aldrig kunne forveksles med brødteksten. Det forvirrer læseren.

Avis-Layout og Redigering Når I skal til at arbejde med digital redigering, skal I være fortrolige de begreber her. De kommer fra det typografiske fag. I dag er det muligt at arbejde med dem i stort set alle tekstbehandlings programmer. Når du kan dem, kan du lave en læsevenlig tekst.

Navn Bogstaver

Afsnit

Justering

Løs og fat bagkant

Tekst Bogstaver kan deles i to hovedgrupper. 1 Bogstaver med fødder . 2 Bogstaver uden fødder. Du får et nyt afsnit, hver gang du taster enter-tasten. Du får en ny linje, hver gang du har tastet ”Tvungen ny linje” Shift+enter-tasten. Teksten i et afsnit kan være 1 venstre justeret, 2 centreret, højre justeret, 3 fast venstre og højre justeret 4 højrejusteret. I skal beslutte, om I vil have løs eller fast bagkant Fast bagkant strammer teksten op optisk. Løs bagkant er mere læsevenligt.

Spalter

Lodrette søjler af tekst i en avis. Jo flere spalter, der er jo flere muligheder er der for at layoute.

Formatet

I skal beslutte, hvilket format jeres avis skal have. A3 er velegnet til aviskonkurrencen.

Topografiske aftaler -

Det første, I skal beslutte, er format ● bogstaver ● bogstavstørrelse ● bogstaverne farve ● antal spalter ●

Avisens typografi

Samlet i en boks Blokombrydning. En historie i en avis er en overskuelig enhed. Det er for at hjælpe læseren. Det er vigtigt, at en avis er overskuelig. Læseren skal vide, hvor en artikel begynder og slutter. Derfor sørger gode layoutere for, at hver artikel i en avis danner et rektangel. Det er let nok, hvis artiklen kun består af tekst, men det gør den ikke. Når der er flere historier i rektangler på en avisside, kalder man det en blokombrudt side. Layouteren har foretaget en blokombrydning med alle de elementer, der hører til historien. Du skal sørge for, at alle elementerne: Brødtekst, Stedbestemmelsen, ledeordet, hovedrubrik, underrubrik, mellemrubrik, billede, billedtekst, faktaboks, citatboks og byline er inde i et rektangel.

Blokombrydning 19

Typografi til de enkelte dele i en avis

Navn

Beskrivelse

Brødtekst

Det er i typografien, brødtekst, du fortæller din historie. Når du la de, og den skal du bruge i alle dine journalistiske historier i din av Brug gerne meget tid på at vælge en type, du synes passer til d

Hovedrubrik

Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at læse historien. De er de første, læseren ser på. Du må bruge op til otte ord. Hovedrubrikken må gerne mangle e eller overdrive i en rubrik. Hovedrubrikken har de største bogstaver. Der må ikke være tegn—

Underrubrik

I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad h ikke fortælle hele pointen. Maks to sætninger. Giv et resume af større end brødtekstens. Gerne et andet snit.

Mellemrubrik

For at læseren kan overskue en længere artikel, skal du dele den rubrik. Mellemrubrikken gør din artikel læsevenlig. Den gør det også let ger, at mellemrubrikkerne tager læserne ved hånden og fører dem

Billedtekst

Ingen billeder uden billedtekst. Billedteksten skal pege ind i histo men det er vigtigt, at billedteksten supplerer artiklen. Teksten skal Billetekstens snit skal være anderledes en brødtekstens For eksempel mindre og kursiv. Den må aldrig kunne forveksles m

Faktaboks

I en faktaboks kan du supplere emnet i en meget kort form. Fak eller med et ord til hver oplysning. Faktabokse vinder mere og mere indpas i aviser og magasiner til k om.

Citatboks

En citatboks består af et vigtigt citat fra teksten. Det skal forstørre placere et billede. Den bruges for at lokke læseren til at læse artik

Byline

I den linje kan du læse, hvem der har taget billedet eller, hvem d kan være lille og diskret. Ved større historier er den tit med bille ved det du har lavet. Ikke for at promovere dig selv.

aver en avis, skal du beslutte dig for en type bogstaver, du godt kan livis. dig og dine læsere. Hovedrubrikken er sammen med billedet en hovedindgang til historien.

et udsagnsled og grundled. ”Indbrud i dokkerbanken”.Du må ikke lyve

—punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så videre i en hovedrubrik.

han kan forvente at få noget at vide om, hvis han læser historien. Du må det vigtigste. Bogstaverne skal være mindre end i hovedrubrikken og op i kor-te passager. Hver passage skal så ha-ve en rubrik. En mellem-

ttere at skrive artiklen. Du ved hele tiden, hvad du skriver om. Man sim gennem historien

orien. Her er det ikke sikkert, at det er vigtigt hvad personerne hedder, l vække lysten til at læse historien.

med brødteksten.

kta. Brug kun de allervigtigste oplysninger. Du kan skrive i punktform,

konkrete oplysninger, der giver et hurtigt overblik over det, man skriver

es. Du kan placere den midt i brødteksten på samme måde, som du kan klen. En appetitvækker.

der har skrevet historien. Der er mange måder at lave en byline på. Den ede og gedigen skrift. Vær diskret. Oplysningen er til læseren, for at stå

Kain og Abel

-Nej, hvis nogen slår Kain ihjel, skal det hævnes syv gange.. Og han satte et mærke på Kain, for at Adam og Eva fik to sønner. Først Kain, som blev agerbruger: dernæst Abel, som ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel. blev fåreavler. Så forlod Kain Herren og slog sig ned i Engang bragte Kain en offergave af jordens afgrøde til Herren. Også Abel bragte landet Nordøst for Eden. en offergave. Det var fedtstykkerne af sit Opgave: Du skal nu prøve at skrive en småkvægs førstefødte. journalistisk historie Herren tog imod Abels offergave, men Skriv først historien i en sætning Kains offergave tog han ikke imod. Så blev Kain meget vred og gik med sænket Jeg vil fortælle, at _________________________________ hoved. Herren sagde til Kain: _________________________________ -Hvorfor er du vred, og hvorfor går du Lav en hovedrubrik: med sænket hoved? -Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren.. -Den vil bære dig, men du skal herske over den. Siden talte Kain til sin bror Abel, og da de en dag var ude i det fri, overfaldt Kain Lav en underrubrik, en til to sætninger: sin bror Abel og slog ham ihjel. Da spurgte Herren Kain: -Hvor er din bror Abel? Kain svarede: -Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror? -Din brors blod råber til mig fra jorden. Nu skal du være bandlyst fra den jord, som har spærret sit gab op og drukket din brors blod, som du udgød. -Når du dyrker jorden, skal den ikke mere give dig sin grøde. -Fredløs og flygtning skal du være på jorden! Kain sagde til Herren: Lav en mellemrubrik. Et ord -Min straf er for stor at bære. -Nu jager du mig bort fra agerjorden, og jeg må skjule mig for dig og være fredløs _________________________________ og flygtning på jorden. Så kan alle, der møder mig, kan slå min ihjel. Skriv historien. (Brødtekst) Men Herren sagde til ham:

__________________ __________________ __________________ __________________ __________________ __________________ __________________ __________________ __________________ __________________

Hovedrubrik

Underrubrik / BrĂ¸dtekst

Interview Blokken

Blokkens struktur

Journalistens vigtigste værktøj Notatblokken er dit, journalistens, vigtigste værktøj, og den bør du altid have i lommen. På den står alt det, der er betydningsfuldt, bemærkelsesværdigt eller blot falder dig ind.

Dato Du skal skrive datoen og årstallet på den historie, du er i gang med. Det hjælper dig med at finde rundt i dine notater.   Skriv datoen til højre på blokken. Skriv det på hver side. 27/9/2011

Sidetal Korttidshukommelsen  Der skal være sidetal på hver side. Når en person du interviewer siger noget, Blokken kan gå fra i limningen. du synes er godt, tror du, at du kan huske det hele, når du komme hjem og skal skri- Dato og sidetal ve.   Skriv dato og sidetal på et par sider - Det kan du ikke. frem, så du er forberedt. Det er din korttidshukommelse, der virker. Den holder kun styr på Emnet

 Sanseindtryk  Indfald  Citater i et par minutter, og så er de væk!

Stikord Du skal have stikord på din blok. Det er stikord fra blokken kalder dem tilbage. Opbevaring  Når du er færdig med at skrive din historie, skal du opbevare dine notater i et stykke tid.  Det er vigtig viden. Du kan få brug for det igen.  Du kan komme ud for, at en kilde ikke vil stå ved det den har sagt. Så er det rart, at kunne tage sine notater frem igen

  Skriv en arbejdstitel, til det du er i gang med.  Når du skal i gang med din historie, skal du alligevel til at finde en ny hovedrubrik.

Telefonnummer  Din første kontakt til en kilde, får du næsten altid via telefonen. Du kan også få den fra en pressemeddelelse eller fra et personligt møde.   Find og skriv telefonnummeret ned   Få også gerne et mobilnummer

Navn og adresse   Du skal have for- og efternavn og en konkret adresse. Adresse på den du vil interviewe. Aftale

  Klokkeslættet. Husk det. 26

Emner/underpunkter  Emnerne skal stå til venstre  Underpunkterne til emnet skal stå lidt længere inde på papiret. (Pinde) Iagttagelser Du skal gøre brug af alle dine sanser. Indtrykkene skal ned på papiret. De er med til at gøre historien levende, og de viser, at du har været tilstde. Dit interview bliver troværdigt.   Skriv dem på modsat side. Bagside af forrige side.

Fokus

Opgave 1 Personinterview - Gør blokken klar

 Du skal gøre din blok klar til et personinterview.  Det er din sidekammerat, du skal interviewe, og din sidekammerat skal interviewe dig.  Du skal ud og besøge din sidekammerat   Noter alle de oplysninger du har brug for, inden du går i gang.   Noter de oplysninger du får brug for, for at kunne tage ud på et besøg.

 Brug dine notater til at få en god indgang på din historie. Læs dem igennem og find det, der er mest sigende om historien. Det kaldes tit åbningen. Krogen

Interview 1 I spørger—kilden svarer 2 Du spørger for at få noget at vide. Ikke for at diskutere 3 Det er den der bliver interviewet, det skal sigt det, du skal skrive om. Du må ikke lægge dem ordene i munden.

Signaturer

  Spørg om vedkommende vil interviewes

 Det skal du vide  Det skal du huske/gøre - Direkte tale

Personlige data

To genre  Personinterview  Sagsinterview Husk   Uden kilder ingen avis, eller bliv forfatter.

Forberedelse   Skaf dig viden om kilden

  Personens navn. Få det stavet.   Job og tillidsposter – de relevante Emner   Undersøg hvad kilden indeholder   Noter stikord til emner du vil have belyst.

Selve interviewet Fremgangsmåde  Begynd med åbne spørgsmål  Konkrete og ubehagelige stilles senere

  Gør dig klart, hvad du vil opnå. Vær opmærksom   Undersøg hvad andre/modpart mener  Læg mærke til kropssprog Huskeseddel Styring   Noter stikord, til det du vil have af Du skal styre interviewet klaret   Udarbejd spørgsmål, du vil have svar   Styr det ved hjælp af dine stikord og   styr det ved hjælp at kildens svar på. Forståelige spørgsmål

Ingen diskussion

  Brug et sprog, kilden forstår.

 Du interviewer  Det kildens mening, der er interessant  Din mening er uinteressant.

Præsentation Ved opringning og direkte møde.   Præsenter dig selv og dit blad   Forklar anledningen til at du ringer

Spørgsmål  Uddybende spørgsmål  Emneskift

 Nye uddybende spørgsmål Afbryd ikke  Giv kilden rimelig tid til at svare

Opgave 3 Personinterview  Når du er færdig med din historie, skal

Forlang konkretisering

den være på seks sætninger.

  - Kan du give et eksempel?

Nu skal du samle fakta og oplysninger interviewe.

Vær kritisk   Fortæl hvad andre/modparten mener Læs notatet op   Få stavet navne   Få sikret tal og størrelser   Læs usikre steder op På genhør   Sikre dig, at du kan vende tilbage for eventuelt at få nye oplysninger.   Få et sikkert telefonnummer Afslutning   - Det var det   Svigt ikke kilden, den var jo interessant!   Det er stadig kilden, der er i centrum   Afslut med noget generelt   Farvel og på gensyn. Giv dit visitkort.

 Du skal du bruge det, vi har arbejdet med ind til nu.   Få alle de fakta, du har brug for. Navn, alder, familie, bosted, skole.   Så skal du snakke løst med vedkommende. I den snak skal du finde tre interessante emner.   Skriv de tre interessante emner ned. Til venstre på blokken. Siden   Stil et par uddybende spørgsmål, og noter dem som underemner. Lidt til højre.   Beslut dig for det vigtigste emne, og stil mange uddybende spørgsmål, så du får meget at vide om det.   Husk iagttagelser. Noter dem på den modsatte side.   Skriv en historie på fire sætninger.

Kilde:  Journalistikkens Grundtrin side 218  En god historie Side 84  Dagdriveren og Detektiven Side 77

Se bagsiden

Opgave 2 Ring op - Aftalen  Du skal nu skrive teksten til den første samtale med din sidekammarat.  Skriv den tekst, du skal bruge til din præsentation. Goddag jeg, Jeg hedder… Jeg ringer fra… osv. Brug din blok! Kladdehæfte 29

Telefonaftale Første præsentation 1. Dit navn 2. Hvad du er 3. Formål med samtalen

B Det er i orden. Spørg du bare! Aftalen A Vi vil gerne lave vores interview hjemme hos dig, det bliver avishistorierne meget bedre af. Kan det lade sig gøre.

Uddybende præsentation B Ja, det kan det godt! 2u Uddybende hvem du er 3U Uddybende hvad formålet med samtalen er A 4 Jeg kommer sammen med en foto4u Sikr dig, at interviewede ved hvor graf er det i orden mange der kommer Aftalen Dato og klokkeslæt Gade og nr. By Telefon Mobil For og efternavn for en sikkerheds skyld. Stav det? Første præsentation Ring, ring B Det er Gitte Hougaard SSW A Goddag, jeg hedder 1Georg Buhl og er 2elev Duborg-Skolen 3 Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål, har du tid til det? B Ja. Hvad er det, du gerne vil spørge om.

B Ja A Hvad siger du til i morgen klokken 10:00 B Det er fint. A Hvor bor du? B Wittenberger Weg 10 A Er det her i Flensborg B. Ja A Kan jeg rige på dette nummer, hvis vi skulle blive forhindret?

Uddybende præsentation A 2uJeg går i en 12 årgang, og vi skal til B Ja at lave en avis. 3uVi deltager i en konkurrence om at blive sydslesvigsmester i A Tak for din venlighed, Vi glæder os til avisskrivning. at møde dig Emnet i år er ”Pligt og Ret” . B Tror du, at jeg ved noget om det? A Ja, for du er jo med i frivilligt foreningesarbejde, og vi vil gerne høre dine meninger. 30

__________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ __________________________________________ 31

Kilder ideer og illustrationer er fra Skriv så det fænger ● Fem trin til artiklen ● Andreas Hansen ● Avisen i Undervisningen Avis-Layout og Redigering ● Ole Munk & Maj Ribergård ● Avisen i Indervisningen AVIS NATURLIGVIS ● Gitte M Poulsen ● Avisen i Undervisningen Mere Avis Naturligvis ● Gitte M. Poulsen ● & Aslak Gottlieb ● Dansklærerforeningen Denne publikation, filnavn: Læk Danske Skole 2014 Som e-paper: http://issuu.com/georgb2/docs/l__k_danske_skole_2014

Dette materiale er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Flensborg Avis. Dansk

Skoleforening

Wittenberger Weg 19 D 24941 Flensburg Deutschland Telefon: +49 461 50 45 117 Fax: + 49 461 50 45 117 E-mail: gb@fla.de Hæftet er udarbejdet af Georg Buhl Fil: Læk Danske Skole 2014 32

Dette hæfte tilhører ___________________________________ Navn