LOS Journalistik Håndbogen by Georg Buhl

Jou rna hån listi dbo sk g

Lær om Sydslesvig

- gennem digital bladfremstilling

Lær om Sydslesvig

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

- gennem digital bladfremstilling

Nyhedskriterierne

Genre Information: · Notits · Nyhed

Uden holdning. Journalisten afspejler virkeligheden.

Kort. En ultrakort nyhedshistorie kaldes en note. De fleste noter er referater, men der sker af og til små genrebrud i form af citater eller kommentarer. Noten—journalisten – skal svare på spørgsmålene hvem, hvad, hvor og hvornår, hvis det er muligt. Det sker, at der er et citat i en notits, men det er ikke det sædvanlige. Byline: FlA.

· Reportage Journalister, som skriver en reportage, har som regel selv været ude på det sted, hvor begivenheden sker. Journalisten afgør, hvad historien går ud på. Kilderne er reduceret til en slags vidner. I den gode reportage gør journalisten sig umage med at give læserne en fornemmelse af, at de selv er til stede på åstedet. Begivenheden og dens omgivelser er detaljeret beskrevet, så læserne får fornemmelsen af selv at være tilstede. Ved undersøgende journalistik går journalisten bag om sagen.

Længere. Nyhedshistorien tager udgangspunkt i referatet, altså at noget har fundet sted. Udgangspunktet er at besvare beskrivende hv-spørgsmål om begivenheden, altså hvem, hvad, hvor og hvornår. Det gøres ud fra baggrundsviden og direkte citater fra kilderne, der dokumenterer historien. For at give artiklen »kød og blod« kan man supplere det faktuelle med beskrivelser af sted og personer. Der skal svares på hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor og måske hvad så. Kilder: Partskilde, erfaringskile og ekspertkilde.

· Feature Ordet feature betyder karakteristiske træk, særpræg, hvilket featuren netop sætter fokus på. Den er frem for alt en god fortælling, hvor man fokuserer på situationen (reportagerne) eller på personen (portrætterne). Den kan altså være en beretning om en situation (noget (selv)oplevet) eller et portræt, og det berettede skal vække genkendelse og identifikation hos læseren.

· Referat Et referatet fortæller om noget, der allerede har fundet sted. Journalisten skal med referatet fortælle om en sag så objektivt som muligt. Han vælger de emner fra et møde, som han skønner har interesse for læserne. Hans opgave er så at få alle oplysninger korrekt med og referere dem til læserne, så denne selv kan danne sig sin mening. Her skal man tænke på hv spørgsmålene og sikre kildebalance.

Der går næsten altid et interview forud for enhver historie i avisen. Når interviewet er en selvstændig genre, kan det være et personinterview, som skal give et portræt af en personlighed. Eller et sagsinterview, der skal finde ud af, hvordan noget forholder sig. Interviewene i avisen kan optræde i mange forskellige skikkelser. Nogle gange kan interviewet fylde en hel side, andre gange fremstår det som en enkelt spalte eller endda som »5 skarpe«, afhængigt af væsentligheden i emne eller person.

Med holdning. Journalisten har en holdning.

En anmeldelse er en journalists mening om en bog eller en film eller et andet kulturprodukt. Anmeldelser bør indeholde et klart referat, så læseren kan bedømme indholdet, og derefter en mening, der helst skal støttes af go-de argumenter. I virkeligheden er de fleste artikler om sportskampe også anmeldelser, selv om man kalder dem noget andet.

En kronik er en længere artikel, ofte af en ganske bestemt længde, som ikke er skrevet af avisens faste medarbejdere. I modsætning til kommentaren behøver kronikken ikke at handle om noget aktuelt, og den behøver heller ikke at slutte med en bestemt mening. Kronikken undersøger sit emne fra forskellige sider og inviterer læseren til at tænke med.

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Ofte handler artikler om noget, der lige er sket, eller noget, der skal til at ske.

Væsentlighed Her skal du finde ud af, om du tror, at dine læsere har interesse i det, du vil skrive om.

Identifikation To testspørgsmål til historien: 1. Bare det var mig! 2. Godt, det ikke var mig!

· Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke noget, journalisten har fundet på.

Tjekliste Hvem, hvad, hvor, hvornår og kilde

1. Det er ikke en sensation, hvis en hund bider et postbud. 2. Det er en sensation, hvis et postbud bider en hund.

Underrubrik (resume, to sætninger) Ledeordet (skrives med fede typer) Byline (Navn, bureaustof, andet) Stedangivelse (hvor finder historien sted?)

Billede/Illustration: Tjek om billedet er for småt. Byline (hvem har fotograferet det?)

Konflikt Både journalister og læserne kan godt lide konflikter, for så sker der noget. Konflikter fører næsten altid til en udvikling. Specielt i debatter om politiske. og moralske holdninger. Når du skriver om en konflikt, skal du mindst have talt med to personer. Kilder.

Hovedrubrik (ingen tegn, maks otte ord)

Mellemrubrikker (ved emneskift og ved hver 12. linje)

Sensation

· Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed. · En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen.

- gennem digital bladfremstilling

Citat og snapshot

Journalistik En avis

Lær om Sydslesvig

Kryds af. Har du husket:

Aktualitet

· Interview

Opinion: · Leder · Anmeldelse · Kronik Lederen eller »Den ledende artikel« står altid på samme plads i avisen og udtrykker avisens mening om et samfundsproblem. Derfor er den som regel uden personligt forfatternavn, men ofte anbragt under en formindsket version af avisens hoved. Der er enkelte aviser, der signerer lederne. Når avisers mening citeres i NDR Info, Deutschland Funk eller i DR, så siger man at: xxx mener.

Billedtekst (alle billeder skal have en billedtekst)

Om journalistik Få al den viden, en journalist lærer i sin grunduddannelse.

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Indhold: Journalistik/E-avis

Genre

Information

Opinion

Idé

Nyhedskriterierne

Research

Vinkel

Nyhedstrekanten

Hv-ordene

Interview

Typografi

Portræt

Tjekliste

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Journalistik · Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed.

En avis · En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. · Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke noget, journalisten har fundet på.

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Genre Information: · Notits · Nyhed

Uden holdning. Journalisten afspejler virkeligheden.

· Interview Der går næsten altid et interview forud for enhver historie i avisen. Når interviewet er en selvstændig genre, kan det være et personinterview, som skal give et portræt af en personlighed. Eller et sagsinterview, der skal finde ud af, hvordan noget forholder sig. Interviewene i avisen kan optræde i mange forskellige skikkelser. Nogle gange kan interviewet fylde en hel side, andre gange fremstår det som en enkelt spalte eller endda som »5 skarpe«, afhængigt af væsentligheden i emne eller person.

Opinion: · Leder · Anmeldelse · Kronik Med holdning. Journalisten har en holdning.

Lederen eller »Den ledende artikel« står altid på samme plads i avisen og udtrykker avisens mening om et samfundsproblem. Derfor er den som regel uden personligt forfatternavn, men ofte anbragt under en formindsket version af avisens hoved. Der er enkelte aviser, der signerer lederne. Når avisers mening citeres i NDR Info, Deutschland Funk eller i DR, så siger man at: xxx mener.

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Information Ingen holdning. · Når du skriver om virkeligheden, må din mening ikke komme frem. · Det kaldes afspejlende journalistik.

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Opinion Med holdning. · I en anmeldelse skal journalisten skrive sin mening. Du kan anmelde mange ting. Bøger, film, tøj, mad...

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Ide · Undr dig · Få din ide · Formuler din vinkel · Brug nyhedskriterierne

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Nyhedskriterierne Aktualitet Ofte handler artikler om noget, der lige er sket, eller noget, der skal til at ske.

Væsentlighed Her skal du finde ud af, om du tror, at dine læsere har interesse i det, du vil skrive om.

Identifikation To testspørgsmål til historien: 1. Bare det var mig! 2. Godt, det ikke var mig!

Sensation 1. Det er ikke en sensation, hvis en hund bider et postbud. 2. Det er en sensation, hvis et postbud bider en hund.

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Research Om at researche At researche er at skaffe sig viden om det, man skal skrive om. Det gælder ikke om at finde ud af alt om emnet, men at finde ud af lige netop det, man vil skrive om. Ideen! Nogle historier kan man researche i løbet af et par samtaler, andre historier kræver op til flere uger. Du skal altid først spørge dig selv, om historien lever op til nyhedskriterierne. · Aktualitet · Væsentlighed · Identifikation · Sensation · Konflikt Bemærk: De første fire forbogstaver danner ordet AVIS. Det kan måske hjælpe dig med at huske dem.

Kilder · Erfaringskilde En erfaringskilde er en person, der har prøvet det samme eller noget lignende det, der er emnet i din historie. Hvis du er ved at skrive om elever, der er utilfredse med, at en fodgængerovergang nedlægges, kan man snakke med nogen på en anden skole, og høre om deres erfaringer. Hvad gjorde I?

· Partskilde En partskilde er en kilde, der har interesse i det, du skriver. Firmaer vil have et godt ry. Politikere vil gerne vælges igen. Du skal være særlig kritisk overfor partskilder. Hvis de kommer med tal, der er til deres fordel, skal du være sikker på, at du præcis ved, hvad tallene viser.

· Ekspertkilde En ekspertkilde er en person, der ved noget om et bestemt emne. Om politik eller et problem på en fabrik. Modsat partskilderne har ekspertkilderne ikke nogen speciel fordel af, hvad avisen skriver. De bygger til deres udtalelser på forskning eller undersøgelser. Eksperter skal kunne svare objektivt. Overvej om du kan bruge deres oplysninger i en faktaboks.

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Vinkel

· En historie kan indeholde flere historier. · En avisartikel må kun fortælle en af dem. · Derfor skal du vinkle historien. · Formuler din historie i en sætning. Den skal begynde sådan:

Jeg vil fortælle, at det blev jomfru Marie, der fødte Jesus.

· Nu kan du sige, at du har vinklet din historie. Du er nu klar til at skrive.

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Nyhedstrekanten Hvad handler det om?

Budskabet/Konklusionen h Hvem

Hvor t? ke s t e d er Hvor er det dan sket?

en Hvilk ing n d y t e b t? e d r å f

andl det omer ?

Det er det vigtigste

Præmisserne Baggrunden

Detaljerne Kan undværes

år n r o v H et? k s t e er d

Hvor er det for sket? Hva' så?

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Hv-ordene I enhver avishistorie skal du give dine læsere svar på de fakta, der ligger bag hv-ordene:

1. Hvem 2. Hvad 3. Hvor 4. Hvornår 5. Hvorfor 6. Hvordan 7. Og hvad så Uden svar på hv-ordene, føler læseren sig frustreret.

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Interview

· Kun en der svarer · Citater I en normal samtale får begge parter noget at vide om hinanden. Et interview er ikke en normal samtale. Her er det kun den ene, der spørger, og det er kun den anden, der svarer. Så husk, at din mening ikke er vigtig. Du skal selvfølgelig forholde dig kritisk til de svar, du får.

· Uddybende og

emneskiftende spørgsmål

Uddybende spørgsmål: Det er spørgsmål, der holder fast i emnet, og giver dig mere viden om det. Dem kan man stille en hel serie af. Emneskiftende spørgsmål: Du spørger om noget andet end det, I snakker om. Det bruger du, når du synes, at du ved nok om et emne. Du dirigerer interviewet over på det næste emne.

· Åbne og lukkede spørgsmål

Prøv at stille dig selv spørgsmålet: Hvad har jeg lavet i dag? Hvad vil du svare på det? Prøv derefter at spørge dig selv: Har det været en god dag i dag? Det første er et åbent spørgsmål. Det giver normalt et fortællende svar. Det andet er et lukket spørgsmål. Det besvares hyppigt med ja eller nej. Når du interviewer, skal du være opmærksom på, hvilken type du vælger. Vil du have meget at vide, stil åbne spørgsmål. Vil du have en mening bekræftet, stil lukkede spørgsmål.

Når du skal skrive en historie, får du brug for citater. Dem får du for det meste med åbne spørgsmål.

· Overblik Det er dig, der har overblikket over interviewet. Det er altid sådan, og du bliver forbavset over, at du helt ubevidst accepterer det.

· Struktur Følg et emne ad gangen. Fakta om personen (personinterviewet): Livsforløb, Uddannelser, Sociale forhold, Arbejde, Hobby, Andet. Fakta om emnet (emneorienteret): Hvornår blev ideen født? Hvem eller hvor? Hvad? ...og så videre. Det er din opgave at holde fast i det, I snakker om. Interviewpersonen vil gerne springe rundt i emnerne. Begynd med noget almindeligt, for at skabe en god stemning. Fint rum, dejligt hus, pænt gulv og så videre. 1. Fakta: Spørg ind til fakta om personen. Hvem, hvad, hvor, hvorfor (hv-ordene). Så du kan svare på alt om personen. Om alder, gift, uddannelse, antal børn, bopæl. 2. Hovedområder: Få emnet delt op i hovedområder. Alt efter om det er et personinterview eller en sag, du skal skrive om. Personinterview: Hobby, interesser, opfindelser, sport, oplevelser Sagsinterview: Få emnet delt op i bunker.

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Typografier I · Brødtekst

· Billedtekst

Det er i typografien brødtekst at du fortæller din historie. Når du laver en avis, skal du beslutte dig for den type bogstaver, du godt kan lide. Den skal du bruge i alle dine journalistiske historier. Brug gerne tid på at vælge en skrifttype, du synes, der passer til dig og dine læsere.

Ingen billeder uden billedtekst. Husk det! Billedteksten skal supplere historien. Her er det ikke sikkert, at det er vigtigt hvad personerne hedder, men det er vigtigt, at billedteksten supplerer artiklen. Teksten skal vække lysten til at læse historien. Billedtekstens snit skal være anderledes en brødtekstens. For eksempel mindre og kursiv. Den må aldrig kunne forveksles med brødteksten.

· Hovedrubrik Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at læse historien. Hovedrubrikken er sammen med billedet en hovedindgang til historien. Den er det første, læseren ser på. Du må bruge op til otte ord. Hovedrubrikken må gerne mangle et udsagnsled eller grundled. »Indbrud i dokkerbanken«. Du må ikke lyve eller overdrive i en rubrik. Hovedrubrikken har de største bogstaver. Der må ikke være tegn – punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så videre i en hovedrubrik.

· Underrubrik I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad han kan forvente at få noget at vide om, hvis han læser historien. Du må ikke fortælle hele pointen. Maks to sætninger. Giv et resume af det vigtigste. Bogstaverne skal være mindre end i hovedrubrikken og større end brødtekstens. Gerne et andet snit.

· Mellemrubrik For at læseren kan overskue en længere artikel, skal du dele den op i korte passager. Hver passage skal så have en rubrik. En mellemrubrik. Mellemrubrikken gør din artikel læsevenlig. Den gør det også lettere at skrive artiklen. Du ved hele tiden, hvad du skriver om. Man siger, at mellemrubrikkerne tager læserne ved hånden og fører dem gennem historien.

· Faktaboks I en faktaboks kan du supplere emnet i en meget kort form. Fakta. Brug kun de allervigtigste oplysninger. Du kan skrive i punktform, eller med ét ord til hver oplysning. Faktabokse vinder mere og mere indpas i aviser og magasiner til konkrete oplysninger, der giver et hurtigt overblik over det, man skriver om.

· Citatboks En citatboks består af det vigtigste citat fra brødteksten. Det skal forstørres. Du kan placere den midt i brødteksten på samme måde, som du kan placere et billede. Den bruges for at lokke læseren til at læse artiklen. En appetitvækker.

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Typografier II Underrubrik

Hovedrubrik

Citatboks Om fotos – og en mandlig stripper

Bladsnedkere

Både 7., 8. og 9. klasserne på Cornelius Hansenskolen skal i løbet af foråret gennem et fire ugers avisprojekt. det er ved at udvikle sig til en tradition. I går hørte eleverne om pressefotos i avisen. FlensBOrG. - det, I får gennemgået nu, tager fire år på journalisthøjskolen i Århus, fortæller fotograf Gertrud Termansen godt 40 elever fra 7. årgang. Hun informerer om pressefotografens arbejde. de to 7. klasser er samlet i et klasselokale, der er beregnet til det halve antal elever, så ti står op eller sidder rundt om på bordene. - nu er det med at holde ørerne stive, siger hun, mens hun starter sit lysbilledshow fra computeren.

En tradition - der er flere grunde til, at vi gerne arbejder med avisprojekter, fortæller viceskoleinspektør Hanne Prühs. - For det første skal eleverne jo lære om de forskellige journalistiske genrer, der er i en avis. eleverne er også gode til at arbejde med avisprojekter. Og endelig synes vi alle, det er dejligt, at der kommer et færdigt resultat ud af det, vi arbejder med, siger Hanne Prühs. I år skal de 120 elever fremstille tekster til seks forskellige aviser.

Virkeligheden - det gælder altid om at fange virkeligheden, siger fotograf Gertrud Termansen. der er fuldstændig ro i klassen, og alle eleverne lytter til hende og følger hendes armbevægelser.

Det gælder altid om at fange virkeligheden. Gertrud Termansen, fotograf

- Og hvis I manipulerer med billederne, så skal I skrive det. en fotograf skal være ærlig, når man gengiver virkeligheden, fortæller fotografen. det er et tålmodighedsarbejde at få »det perfekte pressebillede«. - det tager tit op til to timer, inden jeg fanger den situation, der fortæller det, som er min historie, siger hun og understreger det igen med store armbevægelser. eleverne hører også om størrelsesforhold, portrætter i avisen, mennesker i arbejde, om at vise en detalje og om de sammenhænge, der skal være mellem teksterne og billederne.

I 45 minutter sad omkring 40 elever fra 7. årgang på Cornelius Hansen-Skolen og lyttede til fotograf Gertrud Termansen.

Uddannelsen som pressefotograf

Striptease der er tyve emner at vælge mellem, da eleverne får lov til at vælge et emne, som Gertrud som fotograf så vil fortælle om. - striptease, lyder det lynhurtigt fra en af drengene på forreste række. I løbet af et sekund er Gertrud Termansen i gang med at fortælle om de billeder, der fortæller historien om »den mandlige stripper«. eleverne lytter. Ti minutter efter ringer det ud, og de elever, der skal fotografere til avisprojektet, flokkes om fotografen. Gertrud Termansen er for tiden vikar på skolen. Georg Buhl

Brødtekst

gb@fla.de

• Type: Professionsbacheloruddannelse • Varighed: 4 år • Adgangskrav: Bestået optagelsesprøve • Økonomi: SU, Løn under praktik Fotograf Gertrud Termansen er i gang med et projekt, som skal fortælle to 7. klasser på Cornelius Hansen-Skolen om, hvordan det er at arbejde som pressefotograf. (Fotos: Georg Buhl)

Kilde: ug.dk

Billedtekst

Mellemrubrik

Faktaboks

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Typografier III Normal

Fed

Normal er i typografiens verden det snit, en skrift er fremstillet i. Grundsnittet. Den er udgangspunk for de øvrige skriftsnit. Det er det snit, du typisk vil væge til din brødtekst. Her omtaler jeg kun normal (regular/plain), kursiv (italic), fed (bold) og understreg (underline).

Når du skal fremhæve et bogstav eller et ord, kan du gøre det fed. Mange rubrikker er skrevet med fede typer.

Kursiv

Understreg

Når en tekst er skrevet i kursiv, er den skråstillet i forhold til det normale snit. Man kan anvendes til at fremhæve et ord fra resten af brødteksten. Hvis brødteksten er i et normalt snit, er billedteksten ofte i kursiv.

Den skal du ikke bruge. Den er også en måde at markere noget på. Men man siger, at understregning er læserens privilegium. Læseren skal kunne understrege det, han gerne vil huske.

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Portræt Personinterview Fakta (Født og familie)

Hvem? Personen Mindst syv sætninger om personen

Billede

Hobby Snapshot Et portræt af en person En historie fortalt med ti sætninger

Tillidsposter

Citat Uddannelser

Arbejde

Stor oplevelse

Hvor er vi

Sagsinterview Hvem (maks 2 sætninger)

Hvad? Sagen Mindst syv sætninger om sagen

Billede

Emne 1 Snapshot Et portræt af en sag En historie fortalt med ti sætninger

Emne 2

Citat Emne 3

Emne 4

Emne 5

Hvor er vi

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Tjekliste Kryds af. Har du husket: Hvem, hvad, hvor, hvornår og kilde Citat og snapshot Hovedrubrik (ingen tegn, maks otte ord) Underrubrik (resume, to sætninger) Ledeordet (skrives med fede typer) Byline (Navn, bureaustof, andet) Stedangivelse (hvor finder historien sted?) Mellemrubrikker (ved emneskift og ved hver 12. linje) Billede/Illustration: Tjek om billedet er for småt. Byline (hvem har fotograferet det?) Billedtekst (alle billeder skal have en billedtekst)