Los laer om sydslesvig by Georg Buhl

GRU

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis / Lørdag den 10. maj 2014 / side 11

KØBENHAVN. Tirsdag den 23. marts 2010 var en historisk dag for det danske mindretal i Sydslesvig. I København skulle Folketinget nemlig behandle en ny lov, som havde nummer 98. Den skulle imidlertid senere blive bedre kendt under navnet Sydslesvigloven. Helt tilbage fra afstemningen i 1920 havde den danske stat støttet det danske mindretal i Sydslesvig. Til at begynde med var der tale om mindre beløb, men efterhånden var den danske statsstøtte til mindretallet vokset til samlet at udgøre over 500 millioner kroner om året. Det er ret mange penge, og på den baggrund mente den danske rigsrevision i 2009, at beløbet burde have hjemmel i en lov. På den måde ville der også være mere klare rammer for tilskuddene, og der ville være bedre muligheder for at følge op på, om pengene nu også var blevet brugt til det rigtige. Derfor tog undervisningsminister Bertel Haarder (V) initiativ til at lave en ny lov - dog kun inden for Undervisningsministeriets område. Det er fra dette ministerium, at langt de fleste danske penge flyder til Sydslesvig. Da loven kom til endelig afstemning i Folketinget, skete der det usædvanlige, at alle 111 tilstedeværende medlemmer stemte for. Det vil sige, at den danske støtte til mindretallet er båret af alle politiske partier. Det gamle Fem- eller Seksmandsudvalg blev erstattet af Sydslesvigudvalget i september 2011, og to andre nyskabelser var, at udvalget skulle indgå resultataftaler med modtagerne af penge, ligesom der kunne gives penge til oplysningsarbejde i Danmark.

LÆR OM SYDSLESVIG Krigen i 1864 og det efterfølgende tab af hertugdømmerne helt op til Kongeåen var først og fremmest et udslag af dansk dumhed.

Mindretal. For fire år siden fik det danske mindretal sin egen lov. Sydslesvigloven har fungeret godt, mener både Sydslesvigudvalget og mindretallet.

Alle 111 tilstedeværende i Folketingssalen stemte for Sydslesvigloven, da den kom til afstemning i marts 2010.

(Arkivfotos)

Den nye lov om Sydslesvig

skytte mindretal. - Tidligere var tilskuddene sikret i en tekstanmærkning til finansloven, og det er klart, at den symbolske betydning ved omlægningen var den største, siger Benny Engelbrecht (S), der er formand for Sydslesvigudvalget. Med loven forpligtede danskerne sig over for mindretallet - men omvendt forpligtede mindretallet sig også over for danskerne nord for grænsen. Benny Engelbrecht kan se, at loven er ved at komme ind i en god gænge, efter at mange institutioner og organisationer lige først skulle vænne sig til resultataftalerne. Her beskrives det, hvad der skal nås af udvikling - og senere bliver det undersøgt, om det beskrevne er blevet nået. I loven er der også afsat penge til projekter, der som regel har en kortere tidshorisont, og selv om loven kun er fire år gammel, er det blevet til mange interessante projekter. - Men stadig er det sådan, at vi i udvalget ikke er overdommere, men mere dem, der skal fordele de ressourcer, som er til rådighed, siger Benny Engelbrecht. Han mener - og det er en holdning, der deles inden for mindretallet - at loven har fungeret godt. - Nu må vi så se om nogle år, om der er noget, der skal justeres. Det vil i givet fald ikke være noget stort, siger udvalgsformanden. Jens Nygaard jn@fla.de

RESÜMEE

Vakte international opsigt Den nye lov var også historisk på en anden måde: Det var nemlig en lov, som gjaldt danskere, som ikke boede i Danmark, og hvoraf de fleste var statsborgere i et andet land. Loven vakte berettiget international opsigt som en måde, hvorpå en stat kunne forpligte sig over for en gruppe uden for landets grænser. Det vil måske flere steder i Europa blive nødvendigt, fordi det stadig er sådan, at EU stort set ikke gør noget for at be-

- Med den ny lov blev det understreget, at det danske mindretal har en meget stor betydning for danskerne og omvendt, siger Benny Engelbrecht, der er formand for Sydslesvigudvalget.

Ihr sollt nicht vergessen werden! Dieses Versprechen aus Dänemark erhielten die Dänen, die nach der Volksabstimmung 1920 südlich der neuen Grenze verblieben. Dieses Versprechen hat der dänische Staat bis heute gehalten. 2010 wurde ein neues Südschleswig-Gesetz verabschiedet, das u.a. die Zuschüsse für die Minderheit regelt. Ein Gesetz, über das alle sehr froh sind.

De danske penge til Sydslesvig • I 2012 udgjorde den danske stats støtte til det danske mindretal, der skønnes at være på 50.000 mennesker, 567 millioner kroner.

»I skal ikke blive glemt«

• En række mindre poster kommer fra forskellige ministerier. Størst er Finansministeriet, som via Pensionsfonden af 1951 betalte 79,3 millioner kroner i pension til tidligere lærere fra danske skoler. • Sundhedsministeriet betalte 26,2 millioner kroner til Sundhedstjenesten i Sydslesvig, Kirkeministeriet betalte 14,7 millioner kroner til Dansk Kirke i Sydslesvig, og Kulturministeriet betalte 500.000 kroner til Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger

DYBBØL. Det var ordene fra en gammel dansk statsminister, der var baggrunden for, at den danske stat begyndte at støtte de danskere, der boede syd for den nye grænse, som blev trukket efter afstemningen i 1920. Da der efter afstemnmingen var Genforeningsfest på Dybbøl Banke den 11. juli 1920, sagde den daværende danske statsminister, Niels Neergaard (billedet), henvendt til de danske sydslesvigere, som ikke var kommet med hjem til Danmark: - Det kan jeg sige på regeringens, ja, jeg tør sige på hele det danske folks vegne: De skal ikke blive glemt. I begyndelsen gik støtten kun til den nordlige del af Sydslesvig, men fra 1969 har den danske stat støttet i hele Sydslesvig. Jens Nygaard

• Langt de fleste penge til det danske mindretal kommer dog fra fra Undervisningsministeriet. I 2012 var det 448 millioner kroner. • Langt den største modtager af disse penge er Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som driver danske vuggestuer, børnehaver og skoler syd for grænsen. I 2012 modtog Skoleforeningen 312 millioner kroner i støtte fra Danmark. Langt det dyreste inden for det danske mindretal er altså skoler og børnehaver. • Andre størrer poster var Dansk Centralbibliotek med 26 millioner kroner, Flensborg Avis med 24,3 millioner kroner, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger med 32,5 millioner, SSF med 22,7 millioner og SSW med 2,9 millioner kroner.

jn@fla.de

FLENSBORG. Danmark i 1860 var et helt andet land end det Danmark, som vi kender i dag. Det var den såkaldte helstat, der både omfattende kongeriget og tre hertugdømmer: Slesvig, Holsten og Lauenborg. Det var kun lidt over halvdelen af indbyggerne, der dengang boede i kongeriget, og hertugdømmerne havde dengang også en bedre økonomi end det egentlige Danmark. Det var en konstruktion, som dengang ikke var ualmindelig i Europa. Dansk var det fremherskende sprog i kongeriget og i den nordlige del af Slesvig. Jo længere man kom sydpå, jo mere dominerende blev tysk. Det var imidlertid en stat med store problemer. De fælles anliggende blev behandlet i det såkaldte rigsråd, og her stillede de tysktalende sig mere og mere på bagbenene. Samtidig var der efter krigen fra 184850 blevet indført en række sprogreskripter, som skulle styrke det danske sprogs stilling i hertugdømmerne. Det var danske initiativer, som var meget forhadte i den tysktalende befolkning. De havde ikke noget ønske om at blive danskere, og de ville fortsat kunne tale tysk, som de havde gjort i århundreder. Tyskland eksistererede dengang endnu ikke som stat, men der var en løs sammenslutning, som blev kaldt Det tyske Forbund. Her var Holsten medlem - men ikke Slesvig. Det blev derfor mere og mere klart, at der var en knude, som måske skulle hugges over. Og det var netop, hvad danskerne forsøgte, da de i parlamentet vedtog den såkaldte Novemberforfatning i 1863. Den knyttede Slesvig nærmere til Danmark. Problemet var, at det var i modstrid med en international traktat, den såkaldte Londonkontrakt fra 1852. Ifølge den skulle Danmark forblive en helstat. - Da Danmark vedtog Novemberforfatningen, inviterede man faktisk til en krig, skrev den danske historiker Ole Lange senere.

Lige hvad Bismarck havde håbet Det var nemlig lige præcis, hvad den ny prøjsiske kansler, Otto von Bismarck, havde håbet. Han ville gerne gøre Prøjsen stærkere og på sigt samle tyskerne i en enkelt stat. Begge dele lykkedes for ham -

FLENSBORG AVIS — Tirsdag 6. august 2013 — 10

Dengang Danmark blev et lille land FOTOS: FLA

Basisarbejdet bobler i de danske foreninger og organisationer - og derfor vil der også være et velfungerende dansk mindretal syd for grænsen om 30 år, skønner generalkonsul Henrik BeckerChristensen.

Danskerne sagde hele tiden nej

FrEMtiDEn

Danskerne rømmede Dannevirke, og de tabte stort ved Dybbøl til prøjserne og østrigerne, hvorefter der kom en våbenstilstand.

Herefter skulle en international konference i London forsøge at formidle, men her sagde danskerne nej, nej og atter nej - selv om de stod over for en national katastrofe. Englænderne foreslog blandt andet en grænse ved Dannevirke, men selv om det var langt mere, end man kunne have håbet på fra dansk side, kunne danskerne heller ikke bekvemme sig til at sige ja til dette. Konferencen led skibbrud, og så skulle våbnene tale igen. Prøjserne og østrigerne gik over til Als og slog de danske styrker der, og de rykkede længere op i Jylland. Så var krigen endegyldigt tabt for danskerne.

En lilleputstat

Krigen i 1864 kostede mange liv på dansk, prøjsisk og østrigsk side. Danmark var efter krigen et lille land.

”

Da Danmark vedtog Novemberforfatningen, inviterede man faktisk til en krig. Ole Lange, historiker

Ved fredsslutningen afstod Danmark alle de tre hertugdømmer, og ikke alene Sydslesvig, men også Sønderjylland helt op til Kongeåen - i nærheden af Kolding - blev tysk helt frem til afstemningen i 1920. Fra at have været et mellemstort europæisk land blev Danmark en lilleputstat. Det paradoksale for Sydslesvig er, at området ligesom Sønderjylland blev en del af Prøjsen - og det var slet ikke, hvad de tysktalende havde ønsket. De fleste af dem ville have en selvstændig slesvigholstensk stat. Det fik de ikke. Jens Nygaard jn@fla.de

Kongen var enfoldig og talte dårligt dansk

Statsministeren var nærmest sindssyg

FLENSBORG. Da den 45-årige prins Christian den 16. november 1863 blev udråbt til kong Christian 9., blev han kaldt »protokolkongen«. Han kom fra huset Lyksborg, som var en nærmest forarmet slægt, og i traktaten fra London efter krigen i 1848-50 var det blevet bestemt, at dette hus skulle overtage den danske trone efter oldenborgerne, som uddøde med den gamle konge. Christian var en stilfærdig mand - nogle historikere har endog kaldt ham en smule enfoldig - og han var klart mere tysk end dansk. Han talte dansk med en kraftig tysk accent. Han var usikker, og han stammede, når han skulle forklare sig. Som regent gik han helt og fuldt ind for helstaten altså både Danmark og her-

FLENSBORG. Da Danmark ved årsskiftet mellem 1863 og 1864 skulle have en ny regering, fordi kongen havde afskediget den tidligere, takkede mange kendte politikere nej. Først da D.G. Monrad blev spurgt, sagde han ja til at danne en regering. Den blev i Danmark kaldt »millionen«. Ud over Monrad var der seks ministre, som var lavt rangerende embedsmænd - altså nuller. Regeringen var mere eller mindre en enmandshær. Monrad havde været en af Danmarks store personligheder, men »han var ikke den rigtige mand på posten«, skriver Tom Buk-Swienty i »Slagtebænk Dybbøl«. Sagen var, at den danske Novemberforfatning skulle omstødes - og det ville Monrad, som var nationalliberal, ikke høre tale om.

Kong Christian 9. tugdømmerne. Det var det rige, han havde arvet, og det ville han beholde. Det var derfor paradoksalt, at han som en af sine første handlinger underskrev Novemberforfatningen - der netop ville opløse helstaten. Sagen var, at hvis han ikke havde gjort det, ville han være blevet afsat, eller også ville der have indtruffet borgerkrigslignende tilstande.

Kongen så krigen komme, og han vidste, at det var en krig, som Danmark ikke kunne vinde. Han afskedigede et ministerium, men han fik blot et nyt af samme kaliber med D.G. Monrad som statsminister. Efterhånden som statsministeren blev svagere, trådte kongen mere i forgrunden og det var medvirkende til den nationale katastrofe. Han ville bevare sit rige, og derfor fik de danske forhandlere efter nederlaget ved Dybbøl besked på, at grænsen skulle ligge meget langt sydpå - blandt andet ville kongen have et af sine barndomshjem, Luisenlund, med til Danmark. Blandt andet derfor startede krigen igen - og derfor mistede Danmark blandt andet hele Sønderjylland. Jens Nygaard jn@fla.de

Lær om Sydslesvig

og en krig mod det lille, svage Danmark var startskuddet. Så var det, at en hel række af danske fejltagelser tog sin begyndelse. Danskerne holdt på deres, også efter at det havde vist sig, at deres lille og dårligt udrustede hær ikke havde en chance mod østrigere og prøjsere. Helt op til vore dage har mange spurgt sig selv: Hvorfor holdt danskerne så stædigt fast i deres position. - Svaret må søges i, at man fuldstændig fejllæste det internationale klima, skriver forfatteren og journalisten Tom BukSwienty i sin meget roste bog »Slagtebænk Dybbøl«. Under krigen fra 1848-50 havde især Rusland tvunget Prøjsen ud af konflikten, og danskerne regnede med, at stormagterne igen ville komme dem til hjælp. Men det skete ikke.

D.G. Monrad. - Intellektuelt var han kun en skygge af sig selv, og mentalt var han fuldstændig utilregnelig, skriver Tom Buk-Swienty. Den medicinske historiker Johan Schioldann-Nielsen har i en disputats vurderet, at D.G. Monrad var maniodepressiv. Med andre ord: Da det nationalt brændte på som aldrig før i Danmarks historie, havde landet en sindssyg mand til at lede sig. Sygdommen syntes at

blusse op, når Monrad kom under stærkt pres. Og det kom han i 1864. Da Prøjsen og Østrig i januar 1864 stillede et ultimatum om, at Danmark skulle trække den ny forfatning tilbage inden for 48 timer, kunne Monrad ikke beslutte sig - som så mange gange senere. Han blev »fortumlet i hovedet«, sagde han til en departementchef, som konkluderede, at Monrad »ikke længere er i besiddelse af sund dømmekraft«. Hans humør for op og ned i raketfart, og snart anbefalede han det ene og snart det andet. Nogle år senere brugte han selv begrebet »politisk svimmelhed«. - Ansvarets uhyre vægt tynger på tanken og forvirrer den, skrev han selv senere. Jens Nygaard

Flensborg Avis • Lørdag den 19. juli 2014

Historikeren Martin Klatt kan fint forestille sig, at endnu flere vil interessere sig for naboens sprog og kultur i fremtiden - men han mener, at begrebet »nationalt mindretal« er gammeldags og misvisende. FrEMtiDEn

Flensborg. - Storm P. sagde engang, at det er svært at spå - specielt om fremtiden, og 30 år er lang tid. Men grundlæggende tror jeg, at der om 30 år også vil være et velfungerende dansk mindretal syd for grænsen. Ordene kommer fra den danske generalkonsul i Flensborg, Henrik BeckerChristensen, der ud over at være diplomat også er uddannet historiker. Han er optimistisk med hensyn til mindretallets fremtid - og han baserer optimismen på, at de danske foreninger og organisationer er velfungerende: - Vel er der af og til nogle slagsmål i toppen - men basisarbejdet bobler. Det har jeg selv konstateret, når jeg sammen med min hustru har været rundt i landsdelen, siger Henrik BeckerChristensen.

Sprogligt løft Han er overbevist om, at det danske mindretal i de næste årtier vil få sig et sprogligt løft. Det hænger sammen med, at der over hele Sydslesvig i disse år i stor stil åbnes danske vuggestuer. - Der er meget stor forskel på, om man stifter bekendtskab med det danske sprog i børnehaven eller skolen - eller allerede i en vuggestue. Om føje år vil vi have en ny generation af danske sydslesvigere, som sikkert behersker dansk meget bedre end deres jævnaldrende i dag, siger Henrik Becker-Christensen. Ligesom så mange andre er han nemlig klar over, at de fleste inden for det danske mindretal taler tysk derhjemme. - når de unge har været i dansk vuggestue, vil flere af dem også begynde at bruge dansk mere, og det er selvsagt en positiv udvikling, siger generalkonsulen. Han oplever et meget levende mindretal syd for grænsen, og han kan også se, at samarbejdet mellem Danmark og Sydslesvig er kommet ind i en god gænge. - Så jeg er stort set optimist inden for alle områder, siger Henrik BeckerChristensen. Han tilføjer, at nationale mindretal ligesom det øvrige samfund er en størrelse, som ændrer sig hele tiden. Det danske mindretal i dag er for eksempel en helt anderledes størrelse end i 60erne. - Skolesagen viste også, at der er solidaritet internt i mindretallet, og det er også noget, som jeg har hæftet mig meget ved, siger generalkonsulen. Jens Nygaard

Det danske mindretal om 30 år?

Flydende miljøer

RESUME - Auch in 30 Jahre wird es eine lebeskräftige und gut funktionierende dänische Minderheit geben. So lautet die Beurteilung des dänischen Generalkonsuls in Flensburg, Henrik—

Becker-Christensen. Er hat beobachtet, daß es ab und an in der Spitze der Minderheit Unstimmigkeiten gibt. Die arbeit an der Basis geschieht nach seiner auffassung jedoch reibungslos. Der historiker Martin Klatt kann

sich gut vorstellen, daß noch mehr Menschen sich zukünftigt für die »andere« Kultur im Grenzland interessieren werden, ist jedoch der Auffassung, daß der Begriff »nationale Minderheit« altmodisch ist.

FLENSBORG AVIS — Lørdag 10. august 2013 — 10

Ny serie om Sydslesvig og det danske mindretal FLENSBORG Avis starter i dag en ny serie om Sydslesvig og det danske mindretal. Fra i dag vil der hver lørdag være en side i avisen, som fortæller om et delaspekt. Det drejer sig både om landsdelens historie og mindretallets funktion i vore dage. Avissiderne er en del af projektet

med forkortelsen LOS. Bag bogstaverne dækker sig »Lær Om Sydslesvig gennem bladfremstilling«. Det er et initiativ, der er støttet af Sydslesvigudvalget, og der er tale om et samarbejde mellem avisen og Dansk Skoleforening. Det påregnes, at der vil komme cirka 50 sider i lige så mange uger. Her-

efter vil der blive trykt en avis med alle siderne, ligesom alle artikler og fotos vil blive gemt i en database. I andet halvår af 2014 vil der foruden databasen blive lavet undervisningsmateriale, og lærere vil blive tilbudt kurser, så de kan lave et undervisningsforløb. Her skal deres elever lave deres

egen digitale avis om Sydslesvig og på den måde lære noget om mindretallet og landsdelen. Efter sommerferien 2015 kan undervisningen gå i gang. Projektleder er Georg Buhl, og journalist Jens Nygaard vil skrive de fleste af artiklerne. Jens Nygaard jn@fla.de

FOTOS: FLA OG ARKIV

Det gamle grænseland var tomt Historie. I den tidlige vikingetid var floden Ejderen grænsen mellem Danmark og de sydlige naboer.

Sagnet om Uffe hin Spage

SLESVIG. I år 811 blev det fastslået i en aftale mellem den danske kong Hemming og frankerkongen Karl den Store, at Ejderen dannede grænsen mellem de to riger. Det vil sige, at Danmarks grænse lå meget længere sydpå end i dag Områderne på begge sider af vandløbet var dog dengang meget anderledes: Der boede stort set ingen mennesker. Først efter et øde område kom man op til danerne, og sydpå skulle man også gennem et øde område for at komme til sakserne, som tyskerne kaldtes. Den letteste måde at finde ud af, om en område i gammel tid var dansk eller tysk, er ved at se på stednavnene. Nord for Ejderen kan man se, at mange navne har de danske endelser som for eksempel -by eller -lev. Længere sydpå er det mest tyske navne. Dengang var der en ordning med, at de fleste områder, som ikke var beboet, tilfaldt kongen. Og da kongen ledte efter nybyggere, var de fleste af dem holstenske bønder. Det vil sige, at den sydligste del af Sydslesvig fra helt gammel tid var kulturelt tysk.

Kongen og hertugerne De danske konger havde brug for et lokal statholder til at holde orden og indkræve skatter. Den lokale hertug var tit et af de yngre medlemmer af kongefamilien, og det lagde op til en rivalisering og samtidig til en adskillelse fra kongeriget. De slesvigske hertuger søgte efter hjælp sydpå i deres strid med den danske konge, og denne hjælp skulle betales. I lange perioder fra 1260 og fremefter var store dele af området pantsat til holstenske fyrstelige. Fra midten af 1300-tallet søgte den danske konge, Valdemar Atterdag, og hans datter, Margrethe I, at generhverve hele Sønderjylland og samle riget. Det var kun delvist lykkedes, da Margrethe i begyndelsen af 1400-tallet formentlig døde på et skib i Flensborg Fjord. En aftale i Ribe i 1460 indsatte den danske konge som hertug i Slesvig, men samtidig blev der givet privilegier til de lokale riddere, ligesom det blev fastslået, at Slesvig og Holsten skulle være »For evigt sammen udelt«. I 1700-tallet var indbyggerne i Sydslesvig godt tilfreds med at være en del af Danmark. Længere sydpå var der ofte krig og ufred, og landet nordpå kendte man mest fra de fattige tjenestefolk, som kom derfra. Hertugdømmet Slesvig var et af Danmarks rigeste områder dengang, og kongen blev hyldet, når han kom på besøg. Indtil da havde de fleste beboere i området ikke defineret sig som specielt danskere eller tyskere. Endnu i 1815 blev den danske konge modtaget med stor begejstring i Sydslesvig. Det skulle blive anderledes bare nogle årtier senere. Jens Nygaard jn@fla.de

”

Uffe hin Spage skulle ifølge sagnet i en tvekamp have dræbt både en tysk prins og en kæmpe.

FLENSBORG. En af de første historikere, som fortalte om det dansk-tyske grænseland var Saxo Grammaticus, og han viderebragte blandt andet sagnet om Uffe hin Spage. Han skulle have været søn af den blinde danske kong Vermund, og med sværdet Skræp vandt han i en tvekamp over en saksisk prins - tyskerne kaldtes dengang saksere - og en kæmpe. Kampen foregik på en ø i den gamle grænseflod Ejderen, og på den måde skulle Uffe have sikret Danmarks uafhængighed. Senere forskning har dog godtgjort, at Uffe sikkert ikke var en dansk nationalhelt. Historien menes at stamme fra anglerne, inden de udvandrede til England. Uffe hin Spage kendes derfor også fra engelsk sagndigtning. Historien kunne dog fint bruges, da grænselandets borgere i 1800-tallet begyndte at definere sig selv mere efter tilhørsforhold til en bestemt nation. Uffes kamp blev et billede på den gamle kamp mellem dansk og tysk. Maleren Lorenz Frølich lavede dette billede af Uffe. Det hænger i dag på det gamle rådhus i Aabenraa. Det danske mindretal ville dog også gerne have billedet, så der blev lavet en kopi, som i dag kan ses på Duborg-Skolen i Flensborg. Jens Nygaard jn@fla.de

I dette hertugdømme bor der danske eller jyder, sakser og frisere. Jyderne har den største del, eftersom alt fra Kolding og indtil Slien og byen Slesvig er jydsk og beboes af danske folk, som bruger dansk sprog, så omtrent Flensborg undtaget, hvor der bor danske og tyske mellem hinanden. Byen Slesvig og hvad der ligger fra Slien indtil Ejderen og Levenså beboes mest af saksere, som taler nedertysk ligesom indbyggerne på Fehmern. På vestkysten, fra grænsen eller Skodborg Å, bor der udelukkende jyder, men derefter kommer nordfriserne.

Danckwerth: Newe Landesbeschreibung der zwei Herzogthümer Schleswig und Holstein, 1652 Grænsen gik ved Ejderen.

Hedeby i vikingetiden.

Han peger på, at der er tale om »flydende miljøer« - altså at tilknytningen til dansk og tysk er foranderlige størrelser. For eksempel var der 25 procent i det nuværende Sønderjylland, som i 1920 stemte tysk - men så mange stemmer fik det tyske mindretals parti aldrig senere. Og syd for grænsen var der 25 procent, som stemte dansk - men det danske mindretal kom aldrig op i nærheden af en sådan tilslutning. Med sin bemærkning om, at man i vore dage »vender tilbage til det, der var tidligere«, henviser Martin Klatt til situationen inden nationalismens fremtrængen for over 150 år siden. Dengang relaterede folk i grænselandet sig til hinanden uden de store tanker om, at den ene talte dansk, den anden tysk, den tredje plattysk og den fjerde sønderjysk. - i virkeligheden er det i dag ikke så forfærdeligt meget anderledes, siger Martin Klatt. Jens Nygaard

jn@fla.de

Henrik Becker-Christensen.

jn@fla.de

Hermed er serien slut

jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

Sønderborg. - Jeg kan fint forestille mig, at endnu flere vil interessere sig for »den anden« kultur med dens sprog i grænselandet i fremtiden. Med det øgede grænseoverskridende samarbejde i vore dage vender man i virkeligheden tilbage til tidligere tiders model, og det kan kun være positivt, når for eksempel unge mennesker interesserer sig for to eller flere kulturer i grænselandet. Ordene kommer fra historikeren Martin Klatt fra Syddansk Universitet, der har specialiseret sig i mindretallene i grænselandet. Selv om han mener, at begrebet nationalt mindretal »i virkeligheden er et gammeldags koncept, som er blevet påduttet befolkningen og er misvisende«. Klatt hæfter sig ved, at der efter grænsedragningen i 1920 forblev folk på begge sider af grænsen, som ikke følte sig i harmoni med den stat, som de nu var blevet en del af. - De fik så påklistret begrebet »nationalt mindretal«, som stammer fra folkeretten, hvor man ikke kender til noget andet, siger Martin Klatt. Han hæfter sig ved, at man med begrebet »nationalt mindretal« taler om »en nation inden i en anden nation«. Og det holder ikke i det dansk-tyske grænseland - det svarer simpelthen ikke til realiteten, siger han. - Der er historisk set tale om en typisk grænseregion, hvor menneskene har flyttet sig mellem kulturerne. Mange er ikke entydigt enten danskere eller tyskere, men i begrebet er der ikke ret meget plads til nuancer, siger historikeren.

150 avishistorier om Sydslesvig som du kan bruge i et undervisningsforløb i digital bladfremstilling. Alt er frit tilgængeligt på nettet.

Martin Klatt.

(Fotos: Fla)

GEN

Hertugdømmet Sydslesvig Det bestod som en del af den danske krone og det danske kongehus fra ca. 1200 til 1864. I 1920 blev det efter en folkeafstemning delt. Derefter opstod begreberne Nord- og Sydslesvig. Nordslesvig blev igen en del af Danmark. Sydslesvig blev en del af Tyskland.

Det er dette område og de mangfoldige historier, dette materiale handler om. Hovedvægten er lagt på den del af historien, der handler om Sydslesvig. Der, hvor der i dag bor et dansk mindretal.

Lær om Sydslesvig - gennem digital bladfremstilling Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis / Lørdag den 10. maj 2014 / side 11

LÆR OM SYDSLESVIG Krigen i 1864 og det efterfølgende tab af hertugdømmerne helt op til Kongeåen var først og fremmest et udslag af dansk dumhed.

Mindretal. For fire år siden fik det danske mindretal sin egen lov. Sydslesvigloven har fungeret godt, mener både Sydslesvigudvalget og mindretallet.

Alle 111 tilstedeværende i Folketingssalen stemte for Sydslesvigloven, da den kom til afstemning i marts 2010.

Den nye lov om Sydslesvig

jn@fla.de

RESÜMEE

(Arkivfotos)

- Med den ny lov blev det understreget, at det danske mindretal har en meget stor betydning for danskerne og omvendt, siger Benny Engelbrecht, der er formand for Sydslesvigudvalget.

De danske penge til Sydslesvig • I 2012 udgjorde den danske stats støtte til det danske mindretal, der skønnes at være på 50.000 mennesker, 567 millioner kroner. • En række mindre poster kommer fra forskellige ministerier. Størst er Finansministeriet, som via Pensionsfonden af 1951 betalte 79,3 millioner kroner i pension til tidligere lærere fra danske skoler. • Sundhedsministeriet betalte 26,2 millioner kroner til Sundhedstjenesten i Sydslesvig, Kirkeministeriet betalte 14,7 millioner kroner til Dansk Kirke i Sydslesvig, og Kulturministeriet betalte 500.000 kroner til Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger • Langt de fleste penge til det danske mindretal kommer dog fra fra Undervisningsministeriet. I 2012 var det 448 millioner kroner. • Langt den største modtager af disse penge er Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som driver danske vuggestuer, børnehaver og skoler syd for grænsen. I 2012 modtog Skoleforeningen 312 millioner kroner i støtte fra Danmark. Langt det dyreste inden for det danske mindretal er altså skoler og børnehaver. • Andre størrer poster var Dansk Centralbibliotek med 26 millioner kroner, Flensborg Avis med 24,3 millioner kroner, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger med 32,5 millioner, SSF med 22,7 millioner og SSW med 2,9 millioner kroner.

»I skal ikke blive glemt« DYBBØL. Det var ordene fra en gammel dansk statsminister, der var baggrunden for, at den danske stat begyndte at støtte de danskere, der boede syd for den nye grænse, som blev trukket efter afstemningen i 1920. Da der efter afstemnmingen var Genforeningsfest på Dybbøl Banke den 11. juli 1920, sagde den daværende danske statsminister, Niels Neergaard (billedet), henvendt til de danske sydslesvigere, som ikke var kommet med hjem til Danmark: - Det kan jeg sige på regeringens, ja, jeg tør sige på hele det danske folks vegne: De skal ikke blive glemt. I begyndelsen gik støtten kun til den nordlige del af Sydslesvig, men fra 1969 har den danske stat støttet i hele Sydslesvig. Jens Nygaard jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Tirsdag 6. august 2013 — 10

Dengang Danmark blev et lille land FOTOS: FLA

Danskerne sagde hele tiden nej

FrEMtiDEn

Danskerne rømmede Dannevirke, og de tabte stort ved Dybbøl til prøjserne og østrigerne, hvorefter der kom en våbenstilstand.

En lilleputstat

Krigen i 1864 kostede mange liv på dansk, prøjsisk og østrigsk side. Danmark var efter krigen et lille land.

”

Da Danmark vedtog Novemberforfatningen, inviterede man faktisk til en krig. Ole Lange, historiker

Kongen var enfoldig og talte dårligt dansk

Statsministeren var nærmest sindssyg

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis • Lørdag den 19. juli 2014

Det danske mindretal om 30 år?

Flydende miljøer

RESUME - Auch in 30 Jahre wird es eine lebeskräftige und gut funktionierende dänische Minderheit geben. So lautet die Beurteilung des dänischen Generalkonsuls in Flensburg, Henrik—

jn@fla.de

FLENSBORG AVIS — Lørdag 10. august 2013 — 10

Martin Klatt.

jn@fla.de

Det gamle grænseland var tomt Historie. I den tidlige vikingetid var floden Ejderen grænsen mellem Danmark og de sydlige naboer.

Sagnet om Uffe hin Spage

jn@fla.de

Hermed er serien slut

FOTOS: FLA OG ARKIV

” Henrik Becker-Christensen.

(Fotos: Fla)

Uffe hin Spage skulle ifølge sagnet i en tvekamp have dræbt både en tysk prins og en kæmpe.

Danckwerth: Newe Landesbeschreibung der zwei Herzogthümer Schleswig und Holstein, 1652 Grænsen gik ved Ejderen.

Hedeby i vikingetiden.

LOS Målet er at fremstille oplysningsmateriale om Sydslesvig. Materialet er målrettet avisens læsere og lærere og elever i de ædste klasser i de danske skoler i Danmark. Materialet kan også anvendes til et undervisningsforløb, hvor danske skoleelever i de ældste klasser lærer om Sydslesvig gennem professionel digital bladfremstilling. De tre hovedmålgrupper For at nå frem til det mål har vi valgt at belyse forløbet i tre hovedområder: ·� Flensborg Avis' læsere i Sydslesvig og Danmark ·� Lærere i de skoler i Danmark ·� Skoleelever i de ældste klasser i Danmark Grundideerne · Avisens læsere stifter bekendtskab med Sydslesvig gennem journalistiske historier. · Danske skoleelever lærer om Sydslesvig gennem en journalistisk fortællemetode. · Danske skoleelever lærer de teknikker, der skal til for at fremstille en e-avis. · Eleverne kan lære at lægge en e-avis på internettet.

Teksterne Teksterne til e-avisen fremstilles af Flensborg Avis. De er 150 tekster om det danske mindretal i Sydslesvig. Teksterne omfatter fagene historie, samfundsfag, geografi, sprog, musik, identitet, unge, foreningsliv, organisationer og de særlige love og paragraffer, de er målrettet mod sikring af mindretalenes rettigheder. Undervisningsmateriale Flensborg Avis og Skoleforeningens skoleprojektmedarbejder fremstiller det fornødne undervisningsmateriale. Det kan bruges på los.fla.de Lærerne i de danske folkeskoler De danske CFU (Centre for Undervisning) har været inviteret til introduktion på Flensborg Avis i april 2014 i Sydslesvig. I løbet af 2015 tilbydes der kurser på Centre for Undervisning i Danmark. På den måde håber vi at nå ud til samtlige danske lærere.

Indholdsfortegnelse Side/Nr.

Dato

Historier

Tags

10/08/2013

Ny serie om Sydslesvig og det danske Mindretal Det gamle grænseland var tomt Sagnet om Uffe hin Spage

Sydslesvig i vikinge tiden, Uffe

17/08/2013

Dansk blev til tysk i Sydslesvig Fra 1800-tallet gik det hurtigt Dansk offensiv - men da var slaget tabt

Sprog, Sproghistorie, Fra dansk til tysk

24/08/2013

Det danske bolværk mod syd Ny udgravninger i gang Museum fortæller historie Fakta: Danevirke

Historie 700 tallet til 1848, Danevirke, Danevirke Museum

31/08/2013

Borgerkrig i Danmark Danmark blev reddet af Rusland Flensborg ville bevare verden uforandret

Personalunion, Helstaten, Løsrivelse, Nationalisme, Flensborg og løsrivelse

7/09/2013

Dengang Danmark blev et lille land Kongen var enfoldig og talte dårligt dansk Statsministeren var nærmest sindssyg

Helstatens endeligt, 1864, Bismarck, Kong Christian den 9., Monrad

14/09/2013

Hvordan en dansk by blev til en tysk by Paragraf fem Sult under krigen En dansk pige i en tysk skole

Prøjsisk Østrigsk krig 1866, Paragraf fem, 1. Verdenskrig, Flensborg blev tysk

21/09/2013

Helvedet ved fronten… …og den hårde kamp på hjemmefronten

Danskere i 1. Verdenskrig, Kvinderne på hjemmefronten

28/09/2013

Glæden og skuffelsen i 1920 Kongens kup og et sidste forsøg Fakta: Afstemningen i tal

Afstemning 1920, Zoner

5/10/2013

Historien om Ludvig Nissen og Langhorn Dem der drog afsted Museum i Hamborg fortæller historien

Udvandring, Ballingstadt Museum Hamborg, Langhorn

12/10/2013

En ny begyndelse Tyskland i 1920erne: Fra den ene krise til den næste Fakta: Mindretal og valg

Efter 1920, Fremgang for foreningerne, Inflation, Stemmetal

21/10/2013

Historien om to danske skoler under nazismen Mindretal måtte gå varsomt Danskerne i klemme

Naxismen, Nazister og stemmetal, Sven Kjems

3 4 5

26/10/2013

Foden og armen blev på Krim

Krigstjeneste, Portræt af en sydslesviger i 2. Verdenskrig, Peter Andresen

02/11/2013

Det hårde liv under verdenskrigen Frederiks valg som tysk soldat Fakta: Trængt mindretal

Mindretal under 2. Verdenskrig

09/11/2013

Bomberne ramte børnene Historien om lille Gunda og Arne Helga og Ernst overlevede

Børnehave bombet, Børnehave, Overlevede

Flensborgs korte tid som Tysklands regeringsby Dengang tyskerne ville være danskere

2. Verdenskrig, Karl Dônitz, Flensborg, Marieskolen Mørvig, Grænsen ligger fast, Sydslesvigsk Forening, Medlemmer

16/11/2013

Side/Nr.

Dato

Historier

Tags

23/11/2013

Det danske mindretal så de tyske flygtninge som en fare Mange af dem havde været igennem et helvede Fakta: De tyske flygtninge

Efterkrigstid, Tyske flygtninge, Trussel, Den Røde hær

30/11/2013

Lige efter krigen: Som feriebarn til Danmark Lige efter krigen: Sult Lige efter krigen: I krigsfangenskab

Fødevaremangel, Ferierejser, Sult, Tøj, Stjæle, Tyveri af tøj og mad

07/12/2013

Tyskerne strømmer også til de danske kirker Nye danske skoler Grænsekamp med skoler sluttede først i 1968

Nye dansksindede, Nye præster, Nye danske kirker, Nye danske skoler

Erklæringen fra 1955 Tysk nålestik mod det dansk mindretal Erklæring fra Kiel om det danske mindretal

Grænsekamp, Dansk – Tysk, Rettigheder sikres, Kielerklæringen, Wilhelm Lübke, Kontaktudvalg

Frisere i 1300 år i Sydslesvig To Grupper: Nationale og tyske frisere Der er alt for roligt på den frisiske front

Mindretal, Frisere, To grupper frisere, Nationale frisere og Nordfriserene, Nordfrisland, Frisisk sprog, To indvandringer

Den korte tid i Bonn Tilbagegang for mindretallet På vej mod bedre tider

Forbundsrepublikken Tyskland, Bonn, Hermann Clausen, Berthold Bahnsen, Karl Otto Meyer, Tilbagegang for mindretallet

04/01/2014

Det positive: To konventioner beskytter mindretallene Hver syvende europæer er fra et mindretal Det negative: EU vil ikke gøre noget for mindretallene

Sikring af mindretal, To konventioner, Sprogpagt, Rammekonventionen, Frankrig og Grækenland, EU

11/01/2014

Det skulle være så godt… …og så var det faktisk skidt Faktaboks: Forløbet i Skolesagen

Diskrimination, Ligestilling, Demonstration, Peter Harry Carstensen

18/01/2014

For første gang: Dansk mindretal i regering Flensborgerne valgte en dansk overborgmester Domstol fastslog at danske mandater var gylsige

Valg, Overborgmester, Simon Faber, Samarbejde, Minister, Forfatningsdomstol, Regeringsansvar, Anke Sporendonk

25/01/2014

Fra mod hinanden til med hinanden Godt samarbejde mellem mindretallene i grænselandet Sydslesvigs lange historie

Det tyske mindretal i Danmark, Mod hinanden, Med hinanden, Historie

01/02/2014

Fra flertal til mindretal Under nazismen… … og efter nazismen

Det tyske mindretal i Danmark

16 17 18

14/12/2013

21/12/2013

28/12/2013

III

Side/Nr.

Dato

Historier

Tags

08/02/2014

Det tyske mindretal i Danmark Dansk spejder- men i tysk roklub Flest taler dansk eller sønderjysk hjemme Et mindretal der strutter af selvtillid Mindretallet i tal

Det tyske mindretal i Danmark

15/02/2014

En tysk skole i Danmark Det tyske gymnasium er et af Danmarks bedste

Det tyske mindretal i Danmark

22/02/2014

En dansk skole i Tyskland De danske skoler og børnehaver i Sydslesvig

Dansk skole i Frederiksstad

1/03/2014

Et lillebitte folk + resume Frisernes sprog Frisisk i skolerne

Nordfriserne i Sydslesvig, det mindste folk i Europa

8/03/2014

Mindretallets mange ansigter: Kulturen Partiet De unge Kirkerne Sundheden Skolerne Avisen Bibliotekerne

Fakta om: Kulturen, Partiet, De unge, Kirkerne, Sundheden, Skolerne, Avisen og Bibliotekerne

15/03/2014

Et center for mindretal Sommerskole, seminar på universitet og rundbordsmøder D: Ein Zentrum für Minderheiten

Center for mindretal, Forskning og oplysning, European Centre for Minority Issues

22/03/2014

Mindretal i tekst og tal De mange kommuner De mange sprog D: Die dänische Minderheit

Mindretal i tekst og tal

29/03/2014

Mindretallets Avis Under nazismen Mange tillæg D: Tageszeitung der Minderheit

Dagblad, Flensborg Avis

5/04/2014

Dansk ude på landet Svens historie om Ravnkær fra 1978 D: Dänisch auf dem Lande

Sprog, Dansk på landet

12/04/2014

Det danske bibliotek Studier i Sydslesvig Slesvigsk Samling D: Die dänische bibliotek

Bibliotek, Det danske bibliotek

19/04/2014

En dansk præst i Sydslesvig Der er for mange svingdørsmedlemmer De danske kirker i Sydslesvig D: Große Unterschiede als dänischer Pastor

Kirke. Menighed, Præst i Sydslesvig

26/04/2014

Flensborg er Europas mindretalshovedstad Planer om Mindretallenes Hus D: Gleichstellung der Minderheiten

Mindretal Organisation, Europa.

3/05/2014

Mindretallenes gamle ven i København Fra 200.000 til 14.000 medlemmer Initiativer fra Grænseforeningen D: Setz auf Information

Grænseforeningen, Dansk lobby

32 33

Side/Nr.

Dato

Historier

Tags

10/05/2014

Den nye lov om Sydslesvig I skal ikke blive glemt De danske penge til Sydslesvig

Sydslesvigloven, Sydslesvig på den danske finanslov

17/05/2014

Sydslesvigernes årlige møde De unge nazister stod og ventede 50.000 til årsmøde i Flensborg D: Das dänische Jahrestreffen

Årsmøde, Årsmøderne, Den årlige fest

24/05/2014

Dansk også efter skolen De unges foreninger Ungdomsforeninger D: Dänisch ouch nach der Schule

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, SdU, Spejder, DGI, Fritidshjem

31/05/2014

Dansk-Frisiske parti + resume Fakta om SSW

Politik, SSW, Politisk parti

7/06/2014

Sprogene i Grænselandet Det danse mindretal taler tysk derhjemme Tysk mindretal fungerer som sprogbevarer Petuh: Det gamle blandede sprog Plattysk: I dag en kulturel markør D: Sprachen im Grenzland

Sprog, Om sprogene i grænselandet

14/06/2014

Et hjem til de ældre danske sydslesvigere Sundheden er også en del af det danske Der dänische Gesundheitsdienst

Sundhedstjenesten, Dansk Sundheds tjeneste, Alderdomshjem

21/06/2014

Fakta om Sydslesvig Slesvig-Holsten og Sydslesvig Det danske mindretal i Sydslesvig

Slesvig Holsten, Geografi, Tekst og tal, Mindretallet i Sydslesvig

28/06/2014

Den folkelige og kulturelle forening Det gamle danske i det nordlige Flensborg D: Der kulturelle Verband

Sydslesvigsk Forening, SSF, Den kulturelle forening

5/07/2014

En der rejste ud: Til Danmark En der rejste ud: Til Tyskland Sydslesvig: Et tysk udkantsområde D: Auswanderung aus Sydsleswig

Tilflytter, Udflytter, Udkantstyskland

12/07/2014

Dansk og tyslk – dengang og nu: I Dansk og tysk – dengang og nu: II

Dansk – tysk før og nu, Udvikling

19/07/2014

Det danske mindretal om 30 år D: Die dänische Minderheit in 30 Jahren

Fremtiden for Sydslesvig

40 41

SYDSLESVIG TIDENDE

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 10. august 2013 — 10

FOTOS: FLA OG ARKIV

Det gamle grænseland var tomt Historie. I den tidlige vikingetid var floden Ejderen grænsen mellem Danmark og de sydlige naboer.

Sagnet om Uffe hin Spage

”

Uffe hin Spage skulle ifølge sagnet i en tvekamp have dræbt både en tysk prins og en kæmpe.

Denne avis er sammenstillet af elever i forbindelse med »Lær Om Sydslesvig gennem digital bladfremstilling«.

FORSIDE

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 10. august 2013 — 10

FOTOS: FLA OG ARKIV

Det gamle grænseland var tomt Historie. I den tidlige vikingetid var floden Ejderen grænsen mellem Danmark og de sydlige naboer.

Sagnet om Uffe hin Spage

”

Uffe hin Spage skulle ifølge sagnet i en tvekamp have dræbt både en tysk prins og en kæmpe.

Danckwerth: Newe Landesbeschreibung der zwei Herzogthümer Schleswig und Holstein, 1652 Grænsen gik ved Ejderen.

Hedeby i vikingetiden.

1 1

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 17. august 2013 — 10

Dansk blev til tysk i Sydslesvig Sproghistorien i Sydslesvig drejer sig om, hvordan et oprindeligt dansk sprogområde langsomt blev til en helt overvejende tysktalende landsdel.

- Det ændrede sig ikke meget, efter at den danske kong Christian I blev hertug af Slesvig i 1460. Det var nemlig medhertuger fra adelen og kirken, der udøvede den reelle magt. Og deres baggrund var tysk, fortæller Karen Margrethe Pedersen. Det tysk, som dengang blev talt, var plattysk. Højtysk, som Karen Margrethe Pedersen kalder »Luthers dialekt«, vandt først indpas efter reformationen.

FLENSBORG. I begyndelsen af middelalderen boede der ikke ret mange folk i det, der i dag kaldes Sydslesvig - men langt de fleste af dem talte dengang dansk. I dag er det omvendt: Fra grænsen og ned til Ejderen er langt den største del af befolkningen tysktalende. - Sydslesvigs sproghistorie drejer sig i høj grad om et langsomt sprogskifte, fortæller sprogforskeren Karen Margrethe Pedersen fra Institut for Grænseregionsforskning under Syddansk Universitet. Det var en udvikling, som tog mange hundrede år, og det første skridt blev taget, da de sydligste dele af Sydslesvig blev koloniseret i 1100-tallet. Det var tidligere en vildmark, og de bønder, som indvandrede, kom sydfra og talte tysk. Derefter gik det slag i slag. Vigtigt var det, at det daværende hertugdømme fra 1326 fik en række holstenske hertuger som deres overhoved. Deres sprog var tysk, og det betød, at det var tysk, som blev den politiske og økonomiske magts sprog. Almindelige bønder fik dengang stort set ingen skolegang, men dem, som gik i skole, blev oftest undervist på tysk, og i kirkerne foregik det meste også på tysk.

Sproget var klassedelt

- Et af de vigtigste forhold bag sprogskiftet har været, at tysk mange steder i meget lang tid var det dominerende skole- og kirkesprog i Sydslesvig, fortæller Karen Margrethe Pedersen.

Sproget var dengang i høj grad klassedelt: Embedsmændene og købmændene talte for eksempel typisk tysk i 1600-tallet i Flensborg, mens tjenestefolk, arbejdere og fiskere talte dansk. Sprogligt har der været stor forskel på de sydslesvigske byer. Husum og Egernførde er begge grundlagt af indvandrere sydfra, så her har sproget altid været tysk. Slesvig og Flensborg var derimod oprindeligt mest dansktalende - men det skiftede langsomt. I 1735 var der kun enkelte kvarterer tilbage i Slesvig, hvor der blev talt dansk, og i Flensborg gik udviklingen den samme vej. Sprogeksperter er enige om, at et af de vigtigste forhold var, at kirkesproget og skolesproget var tysk. På sigt smitter et sådant forhold af på den almindelige sprogbrug. Men dansk holdt sig forbavsende længe. Endnu i begyndelsen af 1800-tallet var dansk det dominerende folkesprog ned til en linje, der gik fra Husum til nord om Slesvig og videre gennem den sydlige del af Angel. Jens Nygaard jn@fla.de FOTOS: FLA OG ARKIV

”

I 1735 var der kun enkelte kvarterer tilbage i Slesvig, hvor der blev talt dansk, og i Flensborg gik udviklingen den samme vej.

I begyndelsen af middelalderen var Sydslesvig tyndt befolket, men beboerne talte for det meste dansk. Det tog omkring 1000 år at fuldbyrde sprogskiftet.

Fra 1800-tallet gik det hurtigt Sprog. Skoleforordning fra 1814 rykkede voldsomt på sprogfordelingen i Sydslesvig. FLENSBORG. I gammel tid var det kun de færreste af de fattige, der gik i skole, men i 1814 blev der lavet en såkaldt »Sprogforordning for Almuen«. Almuen er det gamle ord for det jævne folk. Der blev oprettet faste skoler på landet, og i hele området syd for linjen mellem Flensborg og Tønder blev landsbyskolerne herefter tysksprogede. - Det var virkelig noget, der rykkede i forhold til sprogudviklingen, fortæller sprogforskeren Karen Margrethe Pedersen fra Institut for Grænseregionsforskning. Flensborg fik også udelukkende tysk skolesprog, selv om der stadig var gudstjenester på både dansk og tysk i byen. En ny forordning medførte, at skolesproget blev tysk i hele det nuværende Sydslesvig.

2 2

Især ude blandt de velstående bønder på Angel gik det hurtigt. De handlede med købmændene i Slesvig og Egernførde, og det foregik udelukkende på tysk. Det tyske sprog repræsenterede for dem fremgang og rigdom, hvorimod dansk signalerede tilbageståenhed. De fleste af de tosprogede begyndte at tale plattysk med deres børn. Så ville de nemlig bedre kunne følge med i skolen, hvor det foregik på højtysk, og i konfirmationsforberedelsen, som også var på højtysk. Og de ville være bedre rustet til at kunne handle med købmændene sydpå. - Skiftet fra dansk til tysk, som var gået meget langsomt i flere århundreder, skete nu i løbet af få generationer, fortæller Karen Margrethe Pedersen. Ude i midtlandet, hvor bønderne var mere fattige, gik det mere langsomt. Men også her var det sådan, at tysk havde høj status og dansk lav. Og de fleste eftertænksomme forældre ville selvfølgelig gerne gøre det bedste for deres børn her i livet. Så de talte tysk med dem. Jens Nygaard jn@fla.de

Dansk offensiv - men da var slaget tabt FLENSBORG. Efter krigen fra 1848-50 kom der danske sprogreskripter i det hertugdømme, som nu var blevet indlemmet i Danmark. På den måde forsøgte politikerne i København at styrke det danske sprogs stilling. - Men sprogkampen var dengang allerede tabt, si- En skoleklasse fra 1898. ger sprogforskeren Karen Margrethe Pedersen. Hun peger også på, at det dansk, som man forsøgte at styrke, var rigsdansk. De dansktalende syd for den nuværende grænse talte derimod sønderjysk, som adskilte sig en del fra rigsdansk. Det viste sig, at der for eksempel kun var 15 procent, der sendte deres børn i dansktalende skoler i Flensborg i den korte periode indtil krigen i 1864. Efter krigen sænkede det tyske åg sig over hele landsdelen. Tysk var nu magthavernes sprog. - Dansk var nu blevet til mindretallets sprog, fortæller Karen Margrethe Pedersen. Jens Nygaard jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 24. august 2013 — 10

Det danske bolværk mod syd FOTOS: FLA OG ARKIV

Danevirke spillede en rolle som befæstning fra cirka år 700 og op til de slesvigske krige. Men det var også en toldstation, fortæller arkæolog. DANNEVIRKE. »Det slesvigske pas« kalder arkæologen Nis Hardt en strækning fra Slien og Slesvig i øst og til Trenen og Ejderen i vest. På begge sider af denne strækning var det nemlig svært at komme videre mod nord. - Så det var et logisk sted at lægge en befæstning i form af en vold, fortæller Nis Hardt, der er leder af det danske Danevirke Museum. Han kan ikke fortælle præcist, hvornår arbejdet med volden er påbegyndt. Der er lavet en datering på en af de første voldfaser til år 737, så de allerførste faser må ligge endnu tidligere. - Mange forbinder Danevirke med vikingetiden, men vi skal altså helt tilbage til jernalderen, siger Nis Hardt. Han peger på, at det ikke har været en befæstning, som altid har været bemandet. I lange perioder har der ikke været den store trussel udefra, og så har Danevirke bare ligget hen. Men ofte var der spændinger mellem folkene i området. Der var nemlig i helt gammel tid fire stammer samlet her. Det var foruden danerne også friserne, sakserne, som var tyskere, og slaver i den sydøstlige del af vore dages Slesvig-Holsten. - Det er vigtigt at mærke sig, at det ikke udelukkende

Fakta

• Danevirke hed på gammeldansk danæwirchi og på tysk Danewerk. Det betyder Danernes værk. • Sammen med Slesvig-Holsten og andre nordiske lande søger Danmark at få Danevirke og andre steder anerkendt som verdenskulturarv.

• En enkelt af skanserne fra krigen i 1864 blev genopbygget i 2001.

var et militært anlæg. Herfra kunne man også kontrollere handelsvejene nordpå. Når en handelsmand ville nordpå, havde han et erlægge en passende betaling ved Danevirke, fortæller Nis Hardt. Det var meget store indtægter, som på den måde kunne genereres for den siddende fyrste. I alt er der i tidens løb blevet bygget omkring 30 kilometer vold, og kernestykket er 12 kilometer langt. - Det har været et kæmpemæssigt arbejde. De store sten måtte skaffes ude fra kysten og ofte hugges til. Der er måske blevet brugt 20 millioner sten foruden egestammer, ler og sand, fortæller Nis Hardt.

Trussel sydfra I første omgang var truslen sikkert Frankerriget, der i 700tallet bredte sig. Men allerede tidligt kom det handelsmæssige også ind og spillede en rolle. Dannevirke forbandt nemlig Østersøen og Vesterhavet, og volden var en medvirkende årsag til, at Hedeby kunne blive så stor en handelsby. Efter at den havde vokset sig stor, blev den sydligste vold, det såkaldte Kovirke, bygget. Denne vold afkortede strækningen og lå syd for Hedeby. Da Abel-slægten overtog magten over både Slesvig og Holsten i 1232, var der ikke brug for Dannevirke længere, eftersom hertugdømmerne nu var samlet. Under de slesvigske krige spillede »det slesvigske pas« imidlertid igen en rolle, og stedets strategiske betydning understreges også af, at nazisterne under 2. Verdenskrig lavede en pansergrav på stedet. Jens Nygaard jn@fla.de

Danevirke slanger sig gennem landskabet fra Trenen og Ejderen over til Slesvig og Slien. Indsat ses museumsleder Nis Hardt.

Nye udgravninger i gang Danevirke. Penge fra A.P. Møller Fonden giver mulighed for at få mere at vide om gammel port gennem den danske forsvarsvold. DANEVIRKE. Lige over for det danske Danevirke Museum er arkæologer i gang med både gravemaskiner og mindre redskaber. De forsøger at få mere at vide om en gammel port gennem det gamle told- og forsvarsværk. Porten omtales første gang i de såkaldte Frankiske Rigsannaler i 808, og i 2010 og 2011 fandt tyske arkæologer frem til den. Problemet var, at der ikke var penge til at fortsætte arbejdet, men det er løst, efter at A.P. Møller Fonden har doneret 2,3 millioner kroner til formålet. Nu arbejder tyske og danske arkæologer sammen om projektet. - Danskerne ser ofte Danevirke som et dansk nationalt symbol, men man skal ikke glemme, at volden også har stor betydning for tyskerne. Den er som en rød tråd gennem folkeslagenes historie, siger arkæologen Nis Hardt fra museet.

FOTO: JENS NYGAARD

Porten lå mellem de to plasticafdækninger. På billedet ses de to udgravningsledere, Frauke Witte og Astrid Tummenscheit.

Eksperterne mener, at porten blev bygget i 700-tallet i forbindelse med en stor mur af kampesten. De tyske arkæologer fandt nemlig ud af, at kampestensmuren pludselig stoppede. Det havde ikke tidligere været muligt at udforske stedet, som ligger lige over for det danske museum, men da bygningerne fra en gammel café blev revet ned, rykkede arkæologerne ind. Det formodes, at det drejer sig om den eneste gennem volden. Det var her, at Hærvejen gik, og det var gennem den port, kontakterne senere mellem kong Godfreds danske rige og de andre folkeslag længere sydpå kunne knyttes. Tolderne har sikkert også haft deres plads ved posten, så der kunne flyde klingende mønt til Godfred og hans efterfølgere på den danske trone. De danske og tyske arkæologer har også fundet frem til den østligste del af en teglstensmur, som den danske konf Valdemar den Store fik bygget i anden halvdel af 1100-tallet. Muren begynder lige ved porten og strækker sig fem kilometer vestpå. Jens Nygaard jn@fla.de

Museum fortæller historien DANEVIRKE. Det danske mindretal har lavet et meseum direkte ved siden af Danevirkes gamle hovedvold: Danevirke Museum. Her fortælles der om det gamle forsvarsværk, der også tjente som toldstation. Museet ligger også direkte ud til den såkaldte »Port til Norden«, som er ved at blive udgravet. Desuden præsenteres udstillingen »Dansk i Sydslesvig« om det danske mindretal syd for grænsen. Entreen er 24 kroner eller 3 euro for voksne og otte kroner eller en euro for børn. Læs mere på danevirkemuseum.de (FlA) ARKIVFOTO

Danevirke Museum

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 31. august 2013 — 7 ARKIVFOTOS

En tegners opfattelse af konflikten i 1848: Både danskere og tyskere ville have det sagesløse hertugdømme Slesvig, der her i form af en hund er ved at blive savet over.

Borgerkrig i Danmark Nationalitet. I 1800-tallet begyndte folk i højere grad at definere sig nationalt, og så viste det sig, at de fleste i Sydslesvig var blevet tyskere. FLENSBORG. - Gid at der må komme en tid, da min fædreneegn atter som Sønder-Jylland vorder en del af et nyfødt constituelt Danmark. Sådan skrev den danske flensborger Christian Paulsen i sin dagbog i 1820. Når han så sig omkring, kunne han konstatere, at han boede i hertugdømmet Slesvig, der sammen med Holsten og Lauenborg var i en såkaldt personalunion med Danmark. Det vil sige, at den danske konge var fælles i det, som man også kaldte Helstaten. Slesvig og Holsten var dengang rigere end

selve kongeriget. I hertugdømmerne boede 40 procent af alle indbyggere, men de betalte 60 procent af alle statens udgifter. Indbyggerne i hertugdømmerne så traditionelt ned på de lidt tilbagestående og fattige bønder længere nordpå, hvor der kun var meget lidt industri. Mange af dem kunne bedre lide at se sydpå, hvor en lang række tyske stater var gået sammen i det Tyske Forbund, som var en løs sammenslutning af stater.

Begyndte at definere sig nationalt Tidligere havde folkene i Europa ikke i ret høj grad defineret sig selv som tyskere eller danskere eller tilhørende en anden nation. De så mere sig selv som folk fra Haderslev eller Husum - og et eller andet sted langt væk var der så en konge eller en hertug, som herskede over dem. Om han talte dansk eller tysk betød ikke ret meget. Det blev anderledes hen i 1800-tallet. Specielt det frembrydende borgerskab begyndte i

højere grad at definere sig selv som tilhørende en nation. Og så viste det sig, at mange århundreders administration på tysk i Sydslesvig og specielt tysk som det fremherskende sprog i kirker og skoler havde sat sine spor. Da myndighederne i København i 1846 undersøgte det danske sprogs stiling i Sydslesvig, var billedet forstemmende set ud fra en dansk synsvinkel: Det viste sig, at dansk næsten var forsvundet i Angel, hvorimod det var mere udbredt i midtlandet. Tysk - og sproget er som bekendt den vigtigste enkeltstående indikator for kulturen - var langt det mest udbredte sprog i området mellem den nuværende grænse og ned til Ejderen. Den danske konge havde set sig nødsaget til at tillade stænderforsamlinger, hvorfra borgerne kunne gøre deres indflydelse gældende. - Kun konge og fjende fælles, havde det lydt fra den fremtrædende slesvig-holstener Uwe Jens Lornsen. Han ønskede sig en fri forfatning

for et forenet Slesvig-Holsten og en løsrivelse fra Danmark, og det viste sig, at de fleste i stænderforsamlingerne i Slesvig og Itzehoe var enige med ham. Det var noget, som danskerne selvfølgelig ikke kunne gå med til. Der var to holdninger i Danmark. Kongen og nogle konservative kredse ønskede Helstaten bevaret, mens andre gik ind for den såkaldte Ejderpolitik. De gav afkald på Holsten, men ville have hertugdømmet Slesvig tættere knyttet til Danmark. På den anden side stod stænderforsamlingerne i Slesvig og Holsten. De sendte den 18. marts 1848 en deputation til København med krav om løsrivelse fra Danmark. Allerede inden deputationen blev sendt tilbage med det danske svar, udråbte tyske embedsmænd, officerer og borgere en provisorisk slesvig-holstensk regering i Kiel den 23. marts. Det betød krig. Jens Nygaard jn@fla.de

Flensborg ville bevare verden uforandret

Slaget ved Isted i nærheden af Slesvig i 1850 var det største i Danmarks historie.

Danmark blev reddet af Rusland Krigen fra 1848-50 gik dårligt for Danmark, indtil Rusland pressede Preussen til at trække sine tropper hjem. FLENSBORG. Den provisoriske regering i Slesvig-Holsten vidste i foråret 1848, at det ville komme til væbnet konflikt og satte sig derfor straks på den vigtige befæstning Rendsborg. Herfra stødte tropperne videre mod nord, men de blev slået af danskerne ved Bov den 9. april. Det var imidlertid stormagternes indblanding, der afgjorde krigen. Prøjsen og det Tyske Forbund besluttede at komme

4 4

oprørerne til hjælp, og i slaget ved Slesvig den 23. april stod 32.000 tyskere og slesvig-holstenere over for 10.000 danskere. Med et sådant styrkeforhold var kampen afgjort på forhånd, og danskerne trak sig tilbage til Als. Derefter ebbede kampene ud, og der blev sluttet en foreløbig våbenstilstand den 26. august.

Erobrede det meste af Jylland I 1849 blev krigen genoptaget, men mens danskerne kunne mønstre 41.000 soldater, var der 65.000 på den anden side. Danskerne blev slået ved Kolding, og de tyske og slesvig-holstenske tropper besatte området helt op til Århus. Danskerne gjorde succesrigt udfald fra Fredericia, men vigtigere var, at Rusland blandede sig og

pressede prøjserne til at trække sig ud af konflikten. Herefter stod slesvig-holstenerne alene, og den 25. juli 1850 kom det til det afgørende slag ved Isted, hvor 36.000 danskere stod over for 26.000 slesvig-holstenere. Det var det største slag i Danmarks historie, og danskerne vandt. Derefter kom det kun til mindre træfninger i krigen. I 1852 underskrev stormagterne England, Rusland, Frankrig, Østrig og Prøjsen den såkaldte London-protokol. Her blev Danmarks overherredømme over Slesvig og Holsten fortsat garanteret. Men samtidig blev det fastslået, at hertugdømmerne ikke måtte sluttes sammen med Danmark eller med hinanden. Jens Nygaard jn@fla.de

FLENSBORG. Mens den øvrige del af Sydslesvig op til krigen i 1848 ville løsrive hertugdømmet Slesvig fra Danmark og søge kontakt til det Tyske Forbund, så det anderledes ud med indstillingen i Flensborg. Her var det helstatspatriotismen, der var fremherskende - selv om der i byen også helt overvejende blev talt tysk dengang. Patriotismen hang dog ikke sammen med, at indbyggerne var mere danske end tyske. Det var de materielle interesser, der afgjorde valget. Blandt andet sejlede de flensborgske skibe under Dannebrog til sukkerøerne i Caribien og tjente gode penge. Sydpå var der fra Hamborg kun konkurrence at vente. - Hvis jeg kunne, ville jeg opføre en kinesisk mur langs den tyske grænse og beskytte den med et ildsvælg, som aldrig skulle slukkes, sagde den ene af byens repræsentanter i stænderforsamlingen, Peter Nielsen. Flensborgerne var kongetro og ville beholde helstaten. De støttede ikke Ejderpolitikken - og de ville fortsætte med at tale tysk. Kort sagt: Verden skulle fortsætte uforandret. Men de fik ikke deres vilje. Jens Nygaard jn@fla.de

Slesvig-holstenske soldater på flugt gennem Flensborg.

LÆR OM SYDSLESVIG Krigen i 1864 og det efterfølgende tab af hertugdømmerne helt op til Kongeåen var først og fremmest et udslag af dansk dumhed. FLENSBORG. Danmark i 1860 var et helt andet land end det Danmark, som vi kender i dag. Det var den såkaldte helstat, der både omfattende kongeriget og tre hertugdømmer: Slesvig, Holsten og Lauenborg. Det var kun lidt over halvdelen af indbyggerne, der dengang boede i kongeriget, og hertugdømmerne havde dengang også en bedre økonomi end det egentlige Danmark. Det var en konstruktion, som dengang ikke var ualmindelig i Europa. Dansk var det fremherskende sprog i kongeriget og i den nordlige del af Slesvig. Jo længere man kom sydpå, jo mere dominerende blev tysk. Det var imidlertid en stat med store problemer. De fælles anliggende blev behandlet i det såkaldte rigsråd, og her stillede de tysktalende sig mere og mere på bagbenene. Samtidig var der efter krigen fra 184850 blevet indført en række sprogreskripter, som skulle styrke det danske sprogs stilling i hertugdømmerne. Det var danske initiativer, som var meget forhadte i den tysktalende befolkning. De havde ikke noget ønske om at blive danskere, og de ville fortsat kunne tale tysk, som de havde gjort i århundreder. Tyskland eksistererede dengang endnu ikke som stat, men der var en løs sammenslutning, som blev kaldt Det tyske Forbund. Her var Holsten medlem - men ikke Slesvig. Det blev derfor mere og mere klart, at der var en knude, som måske skulle hugges over. Og det var netop, hvad danskerne forsøgte, da de i parlamentet vedtog den såkaldte Novemberforfatning i 1863. Den knyttede Slesvig nærmere til Danmark. Problemet var, at det var i modstrid med en international traktat, den såkaldte Londonkontrakt fra 1852. Ifølge den skulle Danmark forblive en helstat. - Da Danmark vedtog Novemberforfatningen, inviterede man faktisk til en krig, skrev den danske historiker Ole Lange senere.

FLENSBORG AVIS — Tirsdag 6. august 2013 — 10

Dengang Danmark blev et lille land FOTOS: FLA

Danskerne sagde hele tiden nej Danskerne rømmede Dannevirke, og de tabte stort ved Dybbøl til prøjserne og østrigerne, hvorefter der kom en våbenstilstand.

En lilleputstat

Krigen i 1864 kostede mange liv på dansk, prøjsisk og østrigsk side. Danmark var efter krigen et lille land.

”

Da Danmark vedtog Novemberforfatningen, inviterede man faktisk til en krig. Ole Lange, historiker

Kongen var enfoldig og talte dårligt dansk

Statsministeren var nærmest sindssyg

5 5

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 14. september 2013 — 10 FOTOS: FLA

En dansk pige i en tysk skole

Paragraf fem FLENSBORG. Efter nederlaget i krigen i 1864 og afståelsen af hertugdømmerne helt op til Kongeåen var der stor tristhed i det nuværende Sydslesvig. - Stakkels, stakkels Slesvig. Hvornår vil det blive bedre, skrev den fremtrædende danske sydslesviger Gustav Johannsen lige efter krigen. De fleste slesvig-holstenere var heller ikke glade for situationen. De ville have haft deres egen stat, og nu blev de i stedet en del af Prøjsen. Det blev imidlertid anderledes, efter at den tyske stat blev en realitet i 1870/71. De fleste slesvig-holstenere så derefter krigene som en nødvendig forberedelse til den tyske samling. Danskerne i Nord- og Sydslesvig satte deres lid til den såkaldte Paragraf Fem i fredstraktaten efter den prøjsiskøstrigske krig i 1866. Her hed det, at »befolkningerne i de nordlige distrikter i Slesvig skal afstås til Danmark, når de ved en fri afstemning tilkendegiver ønsket om at blive genforenet med Danmark«. Sydslesvigerne mente, at det også måtte gælde mindst Flensborg Håbet blev dog kort. I 1878/79 blev Prøjsen og Østrig enig om at slette løftet om en folkeafstemning. (FlA)

Sult under krigen FLENSBORG. Under 1. Verdenskrig lå de danske i Sydslesvig i dvale: Nogle blev arresteret af sikkerhedsmæssige grunde, ikke-tyske møder blev forbudt, og de fleste af mændene blev indkaldt. I 1917 og 1918 blev forholdene på hjemmefronten katastrofale. Værst gik det ud over arbejderbyen Flensborg, mens man ude på landet havde lettere ved at supplere de magre rationer. Smør og mælk var ikke til at få, og selv brød kneb det med på grund af den britiske blokade. Tyskland kom ned på en tildeling af 1000 kalorier om dagen. Det er under halvdelen af, hvad man behøver for at kunne overleve. 750.000 tyskere døde af sult. Til sidste bestod kosten næsten kun af roer og kålrabi. Det var meget almindeligt, at skolebørn bare havde en skive kålrabi indviklet i avispapir med i skole, og de frøs også hjemme, for kul og koks kunne heller ikke fås. (FlA)

6 6

Südermarkt i Flensborg omkring år 1900. På det tidspunkt var skiftet fra dansk til tysk allerede ved at være fuldbyrdet.

Hvordan en dansk by blev til en tysk by Historie. På 45 år - fra 1867 til 1912 - blev Flensborg forvandlet fra en by med dansk flertal til en helt overvejende tysk by. Byens traditionelle tyske sprogbrug blev en afgørende faktor. FLENSBORG. Efter krigen i 1864 og senere krigen i 1866 mellem Østrig og Prøjsen blev hele Sydslesvig og Nordslesvig en del af Prøjsen, og allerede i 1867 var der valg til den grundlovgivende forsamling. Det blev det første sikre fingerpeg om, hvordan det så ud med den nationale tilknytning. Det viste sig, at der var dansk flertal nord for en linje, der gik syd om Flensborg og nord for Tønder. Det er lidt paradoksalt på baggrund af, at Flensborg i dag er en tysk by og Tønder en dansk by. Det var kun mænd, der kunne stemme dengang, og de skulle være over 25 år. I Flensborg hed den danske kandidat Ahlmann, og han fik 52 procent af stemmerne. Det vil sige, at Flensborg tre år efter nederlaget i krigen stadig mestendels var befolket af mennesker, der anså sig selv for at være danskere. 45 år efter var der igen valg, og denne gang faldt der kun 456 stemmer på den danske side.

Med andre ord: På ganske få årtier var Flensborg blevet forvandlet fra at være en overvejende dansk by til at være en næsten helt tysk by.

Sproget var fra starten tysk Hvad var der sket? Det er helt klart, at tysk efter krigen blev det helt fremherskende sprog i både skoler og kirker, men historikere peger på flere andre forhold, som var medvirkende til, at Flensborg blev forvandlet til en tysk by. Det drejer sig blandt andet om, at byens opland mod øst, syd og vest helt overvejende var tysksindet. Og så drejer det sig nok så meget om, at byens sprog allerede fra gammel tid helt overvejende havde været tysk - i høj grad plattysk. I midten af 1880erne blev det skønnet, at der kun var cirka 3000, der havde dansk som hjemmesprog. Det var kun omkring ni procent af befolkningen. Efter krigen var der nogle enkelte familier, der bevidst skiftede det tyske hjemmesprog ud med dansk. - Men de fleste holdt fast i det tyske sprog, og eftersom nationaliteten blev stadig tættere knyttet til sprog og kultur, mistede de fleste af de gamle danske familier i Flensborg i løbet af en generation kontakten til danskheden, anfører historikeren René Rasmussen. Måske har den samme tendens som i Medelby også gjort sig gældende: Her øn-

skede de fleste at bevare deres gamle danske kirkesprog, mens de af hensyn til børnenes fremtid helst ville have tysk som undervisningssprog i skolerne. Der var også flere andre forhold, der trak i den samme retning. 1870erne var præget af en kraftig økonomisk vækst i den ny tyske stat, og det betød, at den mest velhavende del af borgerskabet i Flensborg blev meget interesseret i at samarbejde med tyskerne - og mere og mere så sig selv som tyskere. Samtidig betød opsvinget, at der kom flere industriarbejdere til byen, og de fleste af dem kom sydfra. Og endelig var der en del danskere, som vendte deres gamle hjemstavn ryggen for at prøve lykken andre steder. En del af dem rejste til Danmark, og andre satte kursen over Atlanten, hvor de fleste slog sig ned i landbrugsområder i midten af USA.

Det danske uddøde Mange af dem, der havde stemt dansk i 1867, gjorde det ud fra mindet om den gode tid før 1864 og baserede sig i høj grad på troskab mod den danske konge. Det var imidlertid holdepunkter, som ikke gik i arv til børnene og dermed uddøde med den gamle generation. Så da man nærmede sig 1. Verdenskrig, var det i Flensborg med en befokning, som ikke bare talte tysk - langt de fleste følte sig også som tyskere. Jens Nygaard jn@fla.de

En stor del af indbyggerne i Flensborg i dag har forfædre, der anså sig selv for at være danskere. Men det danske parti får i dag kun mellem 20 og 25 procent af stemmerne.

FLENSBORG. Fra 1871 fandtes der ingen offentlige danske skoler i Sydslesvig, og folkeskolen så det generelt som sin opgave at gøre eleverne til gode prøjsere. Der var fest i skolen, når den tyske kejser havde fødselsdag, og hvert år blev også Sedan-dagen fejret. Den skulle minde om Tysklands sejr over Frankrig i krigen i 1870. Der blev sunget tyske patriotiske sange - og dem skulle eleverne lære udenad. Det betød, at det var meget hårdt at være et dansk barn i den tyske skole. En af dem var Marie Elsbeth Miang. Hun gik i skole i Flensborg. - Jeg gruede hvert år for det øjeblik, da direktøren - som rektor hed kom ned i klassen midt i en time med en protokol under armen og stillede sig op foran katederet og spurgte højt: »Wer spricht dänisch zu Hause«, fortalte hun senere. Hele klassen vendte sig nemlig så om mod den lille Marie og sagde: - Die da. - Jeg rejste mig rystende, blodet skød op i mine kinder, hvorpå jeg fremstammede: Ich. - Jeg gruede hele året for det øjeblik, da jeg igen skulle stå til ansvar for mit hjemmesprog, fortalte hun. En enkelt af lærerne i klassen kaldte hende ikke ved hendes navn, som det ellers var sædvanen, men sagde kun: Die kleine Dänin. - Min skoletid i Flensborg var en lidelse for mig. Jeg var næsten bragt til at skamme mig over at være dansk. Jeg syntes, at de så ned på mig, og jeg var mange gange gråden nær, når for eksempel mor talte dansk til mig på gaden. Jeg rystede af skræk, når vi mødte en af vore lærere og bad mor så inderligt om at tale tysk med mig, fortalte den lille skolepige senere. Det ville moderen imidlertid ikke. - Du er en dansk pige, og det behøver du så sandelig ikke at skamme dig over, sagde hun I Flensborg undersøgte de tyske skolemyndigheder hvert år børnenes hjemmsprog. Skolen skulle virke fortyskende, og det krævede dengang meget mod og stor stædighed at vedblive med at være dansk. Jens Nygaard jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

”

FLENSBORG AVIS — Lørdag 21. september 2013 — 10 FOTOS: FLA

Mens de tysksindede drog afsted i krig med sang på læben, så det anderledes ud for dem, der følte sig som danskere.

Helvedet ved fronten... Historie. Dansksindede fra både Nord- og Sydslesvig var tvunget til at være soldater under 1. Verdenskrig. Krigen kostede alene Flensborg 2000 faldne. FLENSBORG. Den 31. juli 1914 blev Tyskland erklæret i krigstilstand. Det betød, at alle krigsduelige mænd fra 18 til 44 år skulle møde på kasernerne. Det gjaldt også de dansksindede i Sydslesvig og i det nuværende Sønderjylland, som dengang var under tysk overherredømme. Efter en uges træning blev soldaterne sendt til fronten. De dansksindede kæmpede under krigen på mange af fronterne, men specielt mange kom til Flandern, der i dag er en del af Belgien. Mens de tysksindede drog afsted i krig med sang på læben, så det anderledes ud for dem, der følte sig som danskere. De følte ikke, at det var deres krig, og det var for dem en tung pligt. Nogle stak af over grænsen til Danmark, men

de fleste fulgte pligtens bud. I foråret og sommeren 1914 var propagandaen over for danskerne i Tyskland blevet forstærket, og der kom også mødeforbud, skærpet pressecensur og udvisninger. En række danskere blev arresteret, fordi tyskerne tvivlede på deres statsborgerlige loyalitet. Det gjaldt blandt andet rigsdagsmanden H.P. Hanssen, og det var et skridt, som yderligere fremmede modvilligheden i de danske soldaters rækker.

Sangen forstummede Sangen på de tysksindede soldaters læber forstummede dog meget hurtigt. De havde regnet med, at den tyske hær ville sejre inden jul, men krigen gik i stå og udviklede sig til en grusom gang slagteri i skyttegrave, som ikke rokkede sig meget i løbet af krigen trods mange offensiver fra begge sider. Soldaterne begyndte at føle sig

som slagtekvæg for en unyttig sag, og det gjaldt især de dansksindede. Efterhånden udviklede der sig et fællesskab i mange af de tyske skyttegrave. Alle var ivrige efter at bevare liv og lemmer, de længtes efter familien, og de håbede på fred. Det var der ikke forskel på, om man så var dansk i hjertet eller tysk. Det var et kendetegn for den tyske hær i 1. Verdenskrig, at dens forplejning til soldater ikke var ret god. Ofte måtte soldaterne selv forsøge at organisere noget mad, og også i denne situation var danskere og tyskere i samme båd. Mange af brevene hjem fra soldaterne vidner om, at de fik tilsendt mad af deres familier, som ellers ikke selv havde meget at rutte med. Der var dog en afgørende forskel på de dan-

ske og de tyske soldater. En del af de danske soldater, som kom hjem på orlov, valgte ikke at vende tilbage til slagteriet og sneg sig i stedet over grænsen til Danmark. I alt lykkedes det omkring 2400 soldater at flygte til Danmark, men det skete ofte efter svære overvejelser. De tyske myndigheder foretog nemlig repressalier over for de flygtede soldaters familier.

Karrig med orlov En konsekvens af de mange deserteringer var, at den tyske hærledelse blev meget karrig med at give orlov til de dansksindede soldater, og det skabte yderligere bitterhed blandt dem. Det skønnes, at omkring hver sjette soldat betalte for sin krigsdeltagelse med livet. I det nuværende Sønderjylland kunne man konstatere, at der var over 5000 faldne, da den tyske hær sent i 1918 opgav kampen. Flensborg alene kunne tælle 2000 dræbte soldater under krigen, og det betød, at der op i 20erne var usædvanligt mange enker, der havde hårdt ved at klare sig. Jens Nygaard jn@fla.de

...og den hårde kamp på hjemmefronten Historie. Kvinderne måtte overtage meget arbejde fra mændene under 1. Verdenskrig, og specielt i slutningen af krigen var der udbredt sult. FLENSBORG. Før 1. Verdenskrig var der mange stillinger i Sydslesvig, som ikke kunne besættes med kvinder. Deres dont var dengang i høj grad at føde børn og tage sig af hjemmet. Det blev der vendt op og ned på, efter at en meget stor del af mændene blev indkaldt til hæren og sendt afsted til fronten. På landet var kvinderne nu alene om bedriften og skulle desuden tage sig af børnene og hjemmet. I teorien skulle den tyske stat sørge for kvinderne, mens deres mænd var indkaldt, men realiteten var, at der kun blev udbetalt et meget ringe beløb til dem. Mange steder forsøgte de lokale myndigheder endda at presse så meget arbejde som muligt ud af kvinderne, inden de fik den lille forsørgelse. Den stærke britiske flåde blokerede for tilførselen af blandt andet levnedsmidler til Tyskland, og det betød, at brødet allerede i 1915 blev rationeret, ligesom det blev forbudt selv at bage brød. Senere fulgte rationering på mælk og andre varer. På landet gik det nogenlunde, fordi

man her ofte havde køkkenhaver, der kunne supplere den magre kost. I de større byer som Flensborg, og specielt i arbejderkvartererne, så det meget værre ud. Der blev oprettet folkekøkkener til bespisning af børn fra fattige hjem, og private borgere og organisationer forsøgte at hjælpe, men alligevel blev specielt krigens to sidste år kendt som en sulteperiode. Specielt vintrene var slemme, for der var heller ikke kul eller koks at varme boligerne op med.

Uroligheder i Flensborg I både juli og september 1917 var der uroligheder i Flensborg. Det var mødrene, der klagede sig, fordi deres børn sultede. Ofte havde de ikke andet end roer eller kålrabi at give til deres afkom. Også i Sønderjylland var der social uro. Det var først og fremmest et landbrugsområde dengang, men befolkningen var utilfreds med, at den måtte sende meget af maden sydpå til de større tyske byer som Hamborg. Ligesom soldaterne længtes kvinderne efter fred, men da den kom i slutningen af 1918, fulgte der ny dårligdom: Både danskere og tyskere i grænselandet blev ramt af den spanske syge, en influenza-pandemi, og senere fulgte perioden med tysk hyperinflation, som også betød sult i mange hjem. Jens Nygaard Verdenskrigen fra 1914-18 var også hård for kvinderne i Nord- og Sydslesvig. De arbejdede hårdt og sultede ofte.

jn@fla.de

7 7

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. september 2013 — 10 ARKIVFOTOS

Grænselandet var i 1920 præget af afstemningerne om, hvorvidt man skulle tilhøre Danmark eller Tyskland. I Sydslesvig var de tyske møder de største, og der var flest tyske og slesvig-holstenske flag.

Glæde og skuffelse i 1920 Afstemningerne i grænselandet betød, at Sønderjylland vendte hjem til Danmark mens de danske længere sydpå måtte forblive under tysk overherredømme.

forhold til at komme hjem til Danmark. Men realiteten var, at først dansk administration på tysk og senere over 70 år under tysk styre havde gjort sit: De dansksindede i Flensborg og Mellemslesvig var nu kun et lille mindretal. Der blev altså lavet to afstemninger: Den 10. februar 1920 stemte først det nuværende Sønderjylland. Resultatet var klart: Knap 75 procent stemte for Danmark og lidt over 25 procent for Tyskland. Det er dog værd at hæfte sig ved, at i de fire sønderjyske større byer var det kun Haderslev, der kunne mønstre et dansk flertal. I Sønderborg stemte 44 procent dansk, i Aabenraa 45 procent og i Tønder kun 24 procent. Danskerne boede dengang helt overvejende ude på landet.

FLENSBORG. Da der igen faldt fred over Europa efter 1. Verdenskrig i 1918, vejrede danskerne i det nuværende grænseland morgenluft: Nu var der mulighed for - efter siden 1864 at have været under tysk styre - at vende hjem til Danmark. Den amerikanske præsident, Woodrow Wilson, havde nemlig i sine berømte 14 punkter blandt andet slået fast, at Europa skulle opdeles i forhold til »folkenes selvbestemmelsesret«. Med andre ord: Folkene skulle selv bestemme, hvilken stat de ville høre til. Det blev hurtigt klart, at den fremtidige dansk-tyske grænse også ville blive behandlet under fredsaftalerne. Det var selv de slagne tyskere indstillet på. Der oprandt nu nogle turbulente år. Meget vigtigt var det, at danskerne i det nuværende Sønderjylland sagde, at de ønskede, at hele Sønderjylland skulle være ét afstemningsområde. Det dækkede området ned til cirka den nuværende grænse. Længere sydpå vidste danskerne nemlig godt, at der ville falde flest tyske stemmer. Og hvis de medtog Flensborg og det såkaldte Mellemslesvig og gjorde det til ét stort afstemningsområde, kunne man risikere, at stemmetallet kom under de magiske 50 procent. Og så ville alt være tabt.

Omvendte stemmetal længere sydpå

Gårdejeren græd Tårerne trillede ned ad kinderne på gårdejer P. Budach, som var en af deltagerne i det vigtige møde, da man talte om afstemningszonerne. Han kom fra Oversø syd for den nuværende grænse, og han havde den samme følelse som de fleste andre danskere længere sydpå: De følte sig ladt i stikken og som afskrevne i

Både dansk og tysk side appellerede i 1920 til følelserne.

I den såkaldte 2. zone, der omfattede Flensborg og det nuværende Sydslesvig, var det lige omvendt: Her stemte 80 procent tysk og 20 procent dansk. I Flensborg, som tilbage i 1867 stadig havde haft dansk flertal, var der kun 25 procent danske stemmer. Inden afstemningen havde der været en heftig kampagne fra begge sider. Danskerne havde blandt andet lokket med, at skatten i Danmark ville gå til at hjælpe ældre og svage, mens den i Tyskland ville gå til at betale efter krigen. På den anden side havde ejerne af flere af de største flensborgske arbejdspladser sagt, at de ville flytte længere sydpå i Tyskland, hvis byen blev dansk. Danmark kunne sikkert godt med hjælp fra de allierede have fået en mere sydlig grænse. Men det ville være en usikker gevinst og en belastning for det fremtidige forhold mellem Danmark og Tyskland, hvis Danmark pludselig fik et meget stort tysk mindretal. Derfor sagde den danske regering blandt andet, at den kun ville modtage Flensborg, hvis byen havde dansk flertal. Sådan gik det ikke: Mens kong Chr. X kunne ride over grænsen og genindlemme Sønderjylland, måtte danskerne syd for grænsen indstille sig på, at de var et mindretal. Jens Nygaard jn@fla.de

Kongens kup og et sidste forsøg Afstemning. Både kong Chr. Xs fortvivlede forsøg og planen om et internationalt Flensborg mislykkedes. FLENSBORG. Kort tid efter afstemningen i 1920 rejste en gruppe mænd fra Sydslesvig til København. De ville forsøge at rejse en folkestemning for på trods af afstemningens resultat at få Flensborg indlemmet i Danmark. Gruppen blev venligt modtaget af kong Chr. X. Han var såkaldt Dannevirkemand og mente, at grænsen skulle ligge helt nede ved den gamle befæstning. Porblemet var, at det mente den danske regering Zahle ikke. Den ville rette sig efter afstemningen. Kongen forsøgte at få regeringen til at gå af, så en ny regering måske kunne sørge for, at Flensborg kom hjem til Danmark. Det nægtede Zahle, og så afskedigede kongen regeringen. Det

8 8

Et sorgens øjeblik for de danske i Flensborg: Efter afstemningen i 1920 rider de første tyske soldater ind i byen

havde han formelt ret til - men det var i høj grad usædvanligt. Hans skridt fik de danske arbejdere til at tale om et statskup, og det skulle da også vise sig, at det ikke nyttede noget. Efter valget blev der dannet en ny dansk regering, men den sagde også, at den ville godkende resultatet i 2. zone. I Flensborg blev der også arbejdet for at få byen under international administration. Tanken var, at så kunne man måske ad åre gentage afstemningen med et andet resultat. Den danske regering sagde, at den var sympatisk stemt for forslaget men den ville ikke selv fremsætte det. En gruppe blev sendt til Paris for at overbevise de allierede, men det blev hurtigt klart, at der ikke var noget at gøre. - Efter denne kamp holder vi ikke til atter at skulle under prøjsisk styre, sagde Ernst Christiansen, der var chef på Flensborg Avis den gang. Men det blev han nødt til. Jens Nygaard jn@fla.de

Fakta

• Der blev stemt i to zoner. Det nuværende Sønderjylland var zone 1, og her var valgdatoen den 10. februar 1920. Zone 2 var Mellemslesvig med blandt andet Flensborg. Her blev der stemt den 14. marts 1920. • I zone 1 stemte 74,9 procent for Danmark og 25,1 procent for Tyskland. Her blev der stemt samlet i hele området. • I zone 2 stemte 80 procent for Tyskland og 20 procent for Danmark. Her blev der stemt kommunevis. Flensborg var en del af denne zone, og her stemte 25 procent dansk og 75 procent tysk. • I de bedste danske sogne tæt på grænsen i det nuværende Tyskland var der 29 procent danske stemmer i Hanved, 25 procent i Medelby og 24 procent i Ladelund.

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 5. oktober 2013 — 10 ARKIVFOTOS

Historien om Ludwig Nissen og Langhorn HUSUM. Den 4. september 1872 gled damperen Westphalia til kaj i New York, og den 16årige Husum-knægt Ludwig Nissen kunne sammen med de andre passagerer stille sig i kø i indvandrerkontrollen på Ellis Island. Det skulle alle passagerene på 2. og 3. klasse gøre for at sikre, at der kun kom sunde mennesker ind i USA. 1. klasse blev ikke kontrolleret. Ludwig var heldig storebroderen Fritz havde allerede boet i New York i tre år, så han havde en erfaren mand på 21 år ved sin side. Alligevel tog rebslagersønnen hele turen fra støvlepudser, opvasker, tjener, kasserer, slagter og krovært, indtil at han i maj 1881 - ni år efter ankomsten åbnede en diamantforretning.

Museum i Hamborg fortæller historien HAMBORG fik i 2007 et nyt museum, der fortæller historien om de op mod ti millioner mennesker, der via den store nordtyske havneby udvandrede for at søge lykken i et andet land - først og fremmest USA. Ballinstadt hedder museet, og det er anlagt på det sted, hvor der tidligere var en barakby til udvandrerne. De måte nemlig ofte vente på, at der blev plads på et skib, så de kunne komme over Atlanterhavet. Barakbyen og museet er opkaldt efter Alfred Ballin, der var direktør for det store rederi Hapag. Hans familie stammede for øvrigt fra Horsens. - Ved at etablere barakbyen kunne rederierne lokke flere til at rejse til fjerne verdensdele. Det var nemlig en god forretning for dem, og emigranterne betalte også for at bo i barakbyen, fortæller Rebekka Geitner, der er historiker på museet.

”

Arbejdet i USA var godt betalt den gang i forhold til i Sydslesvig. Paul-Heinz Pauseback Ludwigs første karriereforsøg var alle gået skidt. Men diamanterne havde han styr på, og det gik så godt, at han senere fik en forretning på Fifth Avenue - New Yorks dyreste gade - og blev den rigeste slesvigholstener i New York. Hvorfor Ludwig Nissen udvandrede, ved vi ikke, men et godt gæt er, at han tog væk fra de triste udsigter den gang på sin hjemegn. For mange andre gik det ikke så godt som for Ludwig, men en stor del fandt dog noget af det, de søgte efter: De fik ofte deres eget hjem og et udkomne, som var bedre end derhjemme. - Arbejdet i USA var godt betalt den gang i forhold til i Sydslesvig, fortæller historikeren Paul-Heinz Pauseback.

Langhorn Den lille nordfrisiske by Langhorn er et typisk eksempel på udvandringen fra de gamle hertugdømmer. Lige efter krigen i 1864 var der 1900 indbyggere, men de oplevede, at det økonomisk ikke gik ret godt, selv om der var blevet fred. Frem til 1880 var der 600, som forlod Langhorn for at slå sig ned i USA. Og op til århundredets slutning var der yderligere 200, der forlod den lille by. (FlA)

Glemt historie Det gik ikke godt i de gamle hertugdømmer, og især i den sidste del af 1800-tallet valgte mange at udvandre til et nyt land.

Dem der drog afsted Udvandringen fra de gamle hertugdømmer i mange årtier op til afstemningen i 1920 var meget større end længere sydpå i Tyskland og nordpå i Danmark. FLENSBORG. Det nuværende Sønderjylland havde i midten af 1800-tallet cirka 155.000 indbyggere. Ved afstemningen i 1920 var der stort set det samme befolkningstal. Det samme var tilfældet med det nuværende Sydslesvig. Længere nordpå og længere sydpå var der derimod blevet betydeligt flere indbyggere. Det var der en meget simpel årsag til. Befolkningen i de gamle hertugdømmer havde i høj grad - som den sovjetiske folkefører Lenin sagde - stemt med fødderne: De havde vendt deres gamle hjemstavn ryggen og var udvandret - først og fremmest til USA. Det anslås, at der var tre gange så mange, der udvandrede fra det nuværende grænseland som længere nordpå i Danmark. Men der var en væsentlig ting, der adskilte Sønderjylland og Syd-

hvor godt det gik dem. Mange havde også store problemer, men det fortalte de ikke så meget om. Det betød, at flere blev lokket til at udvandre - og de satte så typisk kursen mod områder, hvor de måske allerede havde familie eller bekendte, eller hvor der i det mindste var landsmænd.

Alle var slesvigere

Når udvandrerne kom til Ellis Island i New York blev deres sundhed checket. USA villle sikre sig, at de nye indbyggere var sunde. slesvig fra Danmark dengang: Begge områder tilhørte Tyskland indtil 1920. - De var trætte af de høje tyske jordpriser, overfloden af håndværkere, tre års værnepligt, arbejdsløsheden og en fremtid, der så trøstesløs ud, fortæller historikeren PaulHeinz Pauseback.

Bedre i USA Mange kom fra bondefamilier, og enten havde de ikke arvet jord, eller også var det fædrene jordstykke blevet delt mellem så mange, at man ikke kunne leve af at dyrke den. På den anden side af Atlanterhavet så det anderledes ud.

Det såkaldte Homestead-lov fra 1862 sikrede, at alle over 21 år kunne få 7160 acres jord mod at betale et meget beskedent opmålingsgebyr. Især i den sidste del af 1800-tallet var der mange kontorer i Flensborg, der hjalp folk, som gerne ville udvandre. Eftersom de fleste kom fra landbruget, satte de kursen mod landbrugsområder i midten af USA. Især var der mange, der tog til Iowa. Turen over Atlanterhavet kostede i slutningen af 1800tallet i snit tre månedslønninger, og når de nye udvandrere nåede frem, berettede de oftest mest hjem til familien om,

- Men det er helt sikkert, at der var mange af dem, som ikke blev ret meget rigere, end de havde været i deres gamle hjemland, fortæller historikeren Jan Jessen fra Den slesvigske Samling i Flensborg. - Det har sikkert betydet meget for mange, at deres gamle hjemstavn var blevet en del af Prøjsen, fortæller han. Når udvandrerne kom til det ny land, forsvandt modsætningerne mellem dansk og tysk dog som regel som dug under solen: - Derovre var de alle bare slesvigere, der ligesom alle andre var ivrige efter at opbygge sig en ny tilværelse, siger Jan Jessen. Så det skete ofte, at danskere og tyskere giftede sig med hinanden i det ny hjemland. Jens Nygaard jn@fla.de

Barakbyen blev lavet omkring århundredskiftet og åbnede i 1901. Den kunne rumme helt op til 5000 mennesker. Den blev lukket i 1934, og så rykkede SS ind i stedet. Senere husede barakkerne russiske og polske krigsfanger, efter 1945 boede mange udbombede her, og efter stormfloden i 1962 blev barakkerne også brugt til husvilde. I 1965 blev de fleste barakker revet ned. - Efter den tid blev historien om Hamborg som udvandringsby nærmest glemt, indtil vi åbnede i 2007, fortæller Rebekka Geitner. - Vi forsøger at fortælle hele historien om, hvordan emigranterne kom til Hamborg, hvordan de boede i barakbyen, hvordan overfarten var, og hvordan det senere gik dem i USA, fortæller historikeren. (FlA)

Udvandrermuseet.

9 9

LÆR OM SYDSLESVIG

Fakta

FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. oktober 2013 — 7

ARKIVFOTOS

Et af de mest kendte kunstværker om tiden efter afstemningen i 1920 viser en gruppe danskere, der på havnen i Flensborg siger farvel til andre danskere, der var rejst til byen for at stemme. Maleriet kan nu ses på Sønderborg Slot.

• Omkring 70 procent af de danske stemmer i 1920 var faldet i Flensborg, og her var danskheden koncentreret i de følgende år. • Syv ud af ti i det danske mindretal i Flensborg var dengang arbejdere. Det danske mindretal i Sydslesvig hørte til de lag, der var socialt dårligst stillet. • På landet var der kun ganske få danskere. De var for det meste mindre gårdejere, husmænd, landarbejdere og håndværkere. • Danskerne arbejdede dengang meget sammen med de to øvrige anerkendte mindretal i Tyskland. Det var en million polakker og cirka 70.000 sorbere i det sydøstlige Tyskland. • Tyskland havde selv en del mindretal uden for landets grænser. Det var blandt andet hensynet til dem, der fik tyskerne til at opbløde nogle af de mest hårde ordninger i Tyskland. • Ved rigsdagsvalget i 1921 fik Den slesvigske Forening 4697 stemmer. I Slesvig blev der kun afgivet 30 danske stemmer. • I Flensborg fik det danske mindretal ved valget til byrådet i 1924 ti procent af stemmerne.

En ny begyndelse efter 1920 Mindretal. Det danske mindretal havde store problemer med de tyske myndigheder efter grænsedragningen i 1920, men det gik fremad med nye foreninger og nye skoler.

koncentreret om Flensborg. Her var 70 procent af de danske stemmer i 1920 blevet afgivet. De fleste af danskerne boede i arbejderkvartererne i byens nordlige del, og i det hele taget tilhørte danskerne de socialt dårligst stillede lag. På landet var der kun få danskere, og de havde det svært, eftersom de helt overvejende var omgivet af tyskere.

Fik hurtigt 5000 medlemmer FLENSBORG. I den tyske tid fra 1864 til 1920 havde danskerne i Sydslesvig altid haft en god støtte i den anderledes stærke danskhed i det nuværende Sønderjylland. Men da den ny grænse blev trukket efter afstemningen i 1920, var det slut: Nu var danskerne i Sydslesvig overladt til sig selv - som et ret lille mindretal i helt overvældende tyske omgivelser. Mange overvejede helt at vende deres hjemstavn ryggen: - I Danmark lever man under sunde og rolige forhold, i Tyskland under oprivende og dag for dag mere nedtrykkende forhold, skrev den danske grosserer Niels Uldall i 1923. Han besluttede sig til sidst til at blive i Tyskland. Ledelsen af det danske mindretal kunne konstatere, at danskheden dengang i helt overvejende grad var

I sommeren 1920 blev Den slesvigske Forening grundlagt, og den nåede på et års tid op på 5000 medlemmer. Holdningen i ledelsen var, at befolkningen syd for grænsen i sin helhed var af dansk oprindelse og blot skulle finde tilbage til de danske rødder. Man håbede på en ny grænse på et senere tidspunkt, men det var en holdning, som ikke blev delt i Danmark. Her mente de fleste, at det slesvigske spørgsmål var blevet endegyldigt løst, og at mindretallene nord og syd for grænsen sikkert med tiden ville opslugt af flertallene. Ikke desto mindre lovede den danske regering støtte til de danske syd for grænsen - de »skulle ikke blive glemt«, som statsminister Niels Neergaard sagde i 1920. Danmark begyndte at sende penge til mindretallet, som også blev støttet privat - blandt andet via Grænseforeningen, der blev oprettet i 1920.

Noget af det første, der skulle gøres, var at sørge for dansk skolegang til mindretallets børn. Der havde ikke været offentlige danske skoler i Sydslesvig siden 1871 i Flensborg og siden 1864 ude på landet. Så man måtte starte på bar bund.

Tysk chikane på skoleområdet Problemet var, at tyskerne helst ville have så få børn som muligt i de danske skoler. I 1920 blev der tilmeldt 1000 børn til en planlagt dansk skole i Flensborg. De tyske myndigheder barberede antallet ned til 239. Det skete blandt andet med henvisning til, at forældrene ikke stammede fra Sydslesvig, eller at børnene talte for dårligt dansk. Desuden fik skolen tildelt en meget forsømt bygning. Ude på landet blev der lavet en ordning med vandrelærere, så børnene i det mindste fik en smule dansk undervisning. Det gik dog efterhånden fremad. I 1924 blev den danske realskole Duborg-Skolen åbnet i Flensborg, og i slutningen af 20erne blev det fastslået, at myndighederne ikke kunne sige nej til det, hvis forældre ønskede, at deres børn skulle i dansk skole. Herefter blev der åbnet danske skoler mange steder. De udviklede sig til centre for det danske arbejde i landsdelen. Jens Nygaard jn@fla.de

Tyskland i 1920erne: Fra den ene krise til den næste Mindretal. Det danske mindretal i Sydslesvig led ligesom det tyske flertal under både inflationen og senere verdenskrisen FLENSBORG. Efter den 1. Verdenskrig fik Tyskland regningen fra de allierede i april 1921: 132 milliarder guldmark skulle landet betale i erstatning. Det var en uhyrlig sum dengang. Det fik store konsekvenser. Den alvorligste var, at inflationen i de kommende år gik amok: I 1914 kostede en amerikansk dollar fire mark. Den 5. november 1923 blev en dollar noteret til 4,2 billioner mark. Ligesom det tyske flertal måtte danskerne i Sydslesvig have en trillebør med penge for at kunne købe et brød. Sult og elendighed bredte sig, og mest alvorligt for de fleste var, at deres opsparing forsvandt. Det fik mange i Sydslesvig til at fortryde, at de havde stemt tysk i 1920. Nord for grænsen gik det nemlig meget bedre. Mange meldte sig ind i Den slesvigske Forening, og det skabte forbitrelse blandt tyskerne. De var også sure over, at den stærke danske krone gav mulighed for at købe ejendomme meget billigt syd for grænsen. Grænseforeningen købte det

hus, der senere blev til Flensborghus, Flensborg Avis købte en forlagsbygning, og længere sydpå blev Slesvighus erhvervet. Det danske mindretal gik ind i socialt arbejde med blandt andet mad til fattige, og det tyske flertal svarede med at betegne de mange, som benyttede sig af det tilbud som »SpeckDänen«. At de i virkeligheden ikke var rigtige danskere, men blot gerne ville have den gode suppe og hjælp til at købe tøj og andet. Der verserede rygter om, at hvis Tyskland skulle gå i opløsning, ville Sydslesvig blive tildelt Danmark.

En ny krise få år senere

I lighed med det tyske flertal skulle danskerne i Sydslesvig i 1923 have store sedler med for at købe et brød ved bageren.

Efter nogle år blev situationen stabiliseret, men i 1929 ramte børskrakket i New York den skrøbelige tyske økonomi særligt hårdt. Mange blev arbejdsløse i Sydslesvig, og de kunne se, hvilken vej det gik: De tyske nazister fik fire procent af stemmerne i Slesvig-Holsten i 1928, i 1930 fik de 27 procent og i juli 1932 51 procent. I selve Sydslesvig var opbakningen til nazisterne endnu højere: De fik 61,9 procent af stemmerne ved valget i juli 1932. Det var det højeste stemmetal, Hitlers parti fik i hele Tyskland. Jens Nygaard jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Mandag 21. oktober 2013 — 20 ARKIVFOTOS

Danskere i klemme

Mindretal måtte gå varsomt FLENSBORG. Da der var valg til Rigsdagen i Tyskland i 1928, fik de tyske nazister to procent af stemmerne i Sydslesvig. I 1930 gik partiet frem til 32 procent og i 1932 til 62 procent af stemmerne. Sydslesvig var med andre ord et af de steder i Tyskland, hvor nazisterne stod stærkest. Det fik det danske mindretal at føle, efter at nazisterne overtog magten i 1933 og hurtigt forbød alle andre partier. Danskerne syd for grænsen havde den fordel, at Hitler og hans følgesvende anså dem for at være af germansk race. De var med andre ord ikke mindreværdige, som det i nazisternes øjne var tilfældet for jøder, romaer og slaver. Lokalt var nazisterne ude med riven og begyndte at tale højt om, at grænsen skulle flyttes op til Kongeåen igen. I Berlin ville regeringen dog gerne have et godt forhold til Danmark, og derfor fik de lokale nazister besked om at udvise mådehold. Men helt frem til 1945 måtte de danske foreninger gå varsomt frem. Blandt andet måtte man sørge for, at for eksempel de forbudte kommunister ikke søgte i skjul i de danske foreninger. I perioden blev hele det tyske samfund ensrettet, og det betød, at mindretallet hele tiden måtte søge om at få en særstatus. Det gjaldt blandt andet, da Hitler-Jugend blev den eneste tilladte organisation for unge. Mindretallet fik lov til at blive fri, og i stedet blev mange danske spejdere. Nazisterne overtog også hjælpen til de fattige, og det var et stort problem for det danske mindretal, der havde mange medlemmer, som enten var dårligt stillet eller helt uden arbejde. De fik tit at vide, at de kun kunne få hjælp, hvis deres børn gik i en tysk skole. Mindretallet var under pres: Overalt blev der arbejdet for, at danskerne skulle melde sig under de tyske faner. Og det blev værre og værre, jo længere man kom op i 1930erne. Mindretallet forsøgte til sidst i desperation at få et møde med Aolf Hitler eller hans stedfortræder, Rudolf Hess, om situationen. Ønsket blev ikke imødekommet. Da krigen brød ud i 1939 kunne det konstateres, at det danske mindretal var blevet 25 procent mindre, end det havde været i 1933.

Mange forældre i den danske kommuneskole i Flensborg måtte flytte børnene til tyske skoler.

Historien om to danske skoler under nazismen Uddannelse. Det danske mindretal havde store problemer, efter at nazisterne kom til magten i 1933. De illustreres af historien om to danske skoler i Flensborg og Tønning.

om det ny påbud. Han nægtecde at rette sig efter det og protesterede også til myndighederne. Tønnsen fik ordre til inden tre dage at rette sig efter ordren og heile - eller også måtte han tage følgerne.

Læreren fik dog støtte fra forældrerådet, og der blev sendt en skarp indsigelse til både rådhuset i Flensborg og provinsregeringen i Slesvig. Tyskland ville dengang gerne have et godt forhold til Danmark. Blandt andet af

FLENSBORG. I begyndelsen af 1933 blev Adolf Hitler rigskansler i Tyskland, og det betød for eleverne på den kommunale danske skole i Flensborg en stor omvæltning. Der var også private danske skoler i Flensborg dengang, og de blev i de første år ikke ret meget berørt af omvæltningen.

Krig i Tønning Længere sydpå blev der i 1935 indviet en ny dansk skole i Tønning. Uffe-Skolen var opkaldt efter et dansk sagn om Uffe hin Spage, som i fordums tid besejrede to tyskere under en duel. Skolen blev bygget og drevet med penge fra Grænseforeningen. Problemet var, at tyskerne så det som en krigserklæring, at der blev åbnet en dansk skole så langt sydpå. De 32 elever og deres lærer blev nærmest belejret. Der blev knust ruder, og forældrene til børnene havde meget svært ved at få arbejde. I nogle tilfælde blev forældrene også fyret, fordi de havde meldt deres børn ind i den danske skole. Jens Nygaard

Tønnsen nægtede For den kommunale danske skole, som dengang lå i Duburger Straße, så det imidlertid helt anderledes ud. Der blev ophængt tyske patriotiske billeder - heraf mange af Adolf Hitler. Og lærerne fik påbud om, at de skulle »heile« - altså strække højre arm opad og ledsage det med et »Heil Hitler«. Skolen havde dengang netop fået sin første dansksindede lærer. Han hed H. Tønnsen, og han brød sig aldeles ikke

frygt for, at danskerne ellers måske ville behandle det tyske mindretal nord for grænsen på den samme måde. Det var sikkert baggrunden for, at præsidenten for regeringen i Slesvig den 7. oktober 1933 ophævede påbuddet til både elever og lærere i den danske skole. Også de tyske patriotiske billeder blev hevet ned. De blev erstattet af billeder af danske landskaber. Skolen fik dog hurtigt andre problemer. Mange af forældrene var arbejdsløse, og for at få social- og vinterhjælp fik de at vide, at så måtte børnene først skifte skole.

Adolf Hitler besøger Marineskolen i Flensborg i 1936.

• Sven Kjems var dansksindet, men gik på det tyske gymnasium Adolf Hitler-Schule i Flensborg. Han fik en aftale med rektor om brug af den »tyske hilsen«. Han skulle række den højre arm i vejret som alle de andre, men slap til gengæld for at råbe »Heil Hitler«. • Jacobus Jensen var konduktør ved sporvejene i Flensborg. Han nægtede at heile under henvisning til, at han var dansker. Han blev fyret • En dansksindet ansat ved politiet i Flensborg fik af magistraten besked på at melde sit barn ud af den danske skole og ind i en tysk skole. Det danske mindretal protesterede, og efter flere breve frem og tilbage blev kravet trukket tilbage. • Albert Johannsen fra Flensborg blev i juni 1933 fyret fra arbejdskontoret i Flensborg mistænkt for at have et såkaldt »statsfjendtligt sindelag«. Mindretallet klagede, men han blev ikke genansat. • Karl Oluf Hansen var blikkenslager og blev i 1936 afskediget fra den militære flyveplads i List på Sild med den begrundelse, at han som medlem af det danske mindretal ikke kunne arbejde for det tyske militær. Efter protest fra det danske mindretal blev han anvist andet arbejde på Sild. • En dansksindet hushjælp i Tønning blev i 1936 to gange afskediget med den begrundelse, at hun var medlem af Den slesvigske Forening.

jn@fla.de

11 11

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 26. oktober 2013 — 10

FOTOS: MARTINA METZGER

”

Jeg var helt på det rene med, at det ikke var min krig. Peter Andresen

AGTRUP. For kort tid siden døde Peter Andresen. I over et halvt århundrede måtte han leve uden sin ene fod og sin ene arm. Han var en af de unge mænd fra det danske mindretal, som under 2. Verdenskrig var tvunget til at være tysk soldat. Det betalte han en høj pris for. - Min ven ved siden af døde med det samme, da den russiske granat slog ned. Jeg forblev ved bevidsthed, så jeg ikke forblødte, men kunne blive båret tilbage. Transportsystemet fungerede dengang i 1942 nogenlunde, og i lazaretterne blev man også stadig behandlet så nogenlunde, fortalte Peter Andresen til Flensborg Avis i 2005 - 60 år efter krigens slutning. Da han fik sin uniform af på det første lazaret på Krim, viste det sig, at det højst sandsynligt var en dansk udgave af Det nye Testamente, der havde reddet hans liv. Den havde ligget i hans brystlomme. - Det var ikke, fordi jeg var specielt hellig, men det var på en eller anden måde betryggende at gå rundt med bogen. Og da jeg så fik uniformen af, kunne jeg se, at der var en stor granatsplint, der havde ramt den. Hvis den var fortsat ind i min overkrop, er det nok tvivlsomt, om jeg havde overlevet, fortalte Peter Andresen.

Foden og armen blev på Krim Krigstjeneste. Under 2. Verdenskrig måtte unge mænd fra det danske mindretal aftjene deres værnepligt og gå med i en krig, som ikke var deres. En af dem var Peter Andresen.

Først til Danmark Ligesom mange andre fra det danske mindretal aftjente han den første del af sin værnepligt i Danmark, hvor hans danskkundskaber kunne bruges. Her mødte han også sin senere livsledsager, Edith. Han var helt på det rene med, at det ikke var hans krig, og han havde håbet, at han kunne blive i Odense. Tyskerne kaldte dengang Danmark for »flødeskumsfronten«. Der var mad nok i Danmark, og der var ikke den store fare på færde. Men i 1942 blev han sendt til Krim i det sydlige Ukraine. - Jeg kunne vælge mellem at blive maskingeværskytte eller granatkaster og valgte det sidste, fordi jeg ikke bryder mig om at sigte på og skyde nogen. Den dag, jeg blev såret, var vi blevet rykket frem i forreste linje og havde besluttet, at vi hurtigst muligt ville affyre vores granater, så vi kunne undskylde os med, at vi måtte tilbage efter ny ammunition. Men inden da blev jeg ramt, fortalte Peter Andresen. Han kunne med det samme se, at den var helt gal med armen, og han

12 12

kunne ikke mærke noget nede i foden. Da han prøvede at komme på benene, fandt han ud af, at den ene fod også var væk. - Jeg var blevet gode venner med en af de russiske fanger, som bar ammunition for os. De fik ikke for meget at spise, så jeg delte ofte min mad med ham, og så snakkede vi sammen på fingersprog, fortalte Peter Andresen. - Det var ham, som overtog ledelsen af den gruppe fanger, som fik mig båret væk. Han strammede også remme om min arm og mit ben, så jeg ikke forblødte, huskede han. Peter Andresen blev transporteret til lufthavnen i hovedbyen, Simferopol, på Krim, hvor han nåede at skrive et brev til sine forældre og Edith. Via Dnepropetrovsk i Ukraine og Krakov i Polen kom han til et lazaret ved Dresden, hvor hans mor og far kom på besøg. Der var gået betændelse i både den amputerede arm og benet. Begge sår var kun blevet behandlet nødtørftigt, der var ingen penicillin, og der var ikke ret mange vitaminer i maden. - Så jeg var meget syg, da mine forældre kom på besøg. Det blev faktisk først bedre, da lægen kom med noget salat fra sin egen have. Siden har jeg vældig godt kunnet lide at spise frisk salat, fortalte Peter Andresen.

Hjem til Agtrup

”

Min ven ved siden af døde med det samme, da den russiske granat slog ned. Jeg forblev ved bevidsthed, så jeg ikke forblødte, men kunne blive båret tilbage.

Peter Andresen

Han fik lavet kunstige lemmer og lærte hurtigt at bruge dem, så han allerede i efteråret 1942 kunne genoptage sin virksomhed som kreaturhandler med base i Agtrup. - Lige da jeg kom til Agtrup, havde jeg ikke fået min benprotese endnu, så min far monterede en pind på min cykel, så jeg selv kunne cykle ind til det lokale marked, fortalte han. Han kunne glæde sig over, at hans danske forlovede ikke et øjeblik havde overvejet at droppe forbindelsen, efter at han var blevet lemlæstet. I stedet sørgede hun for at få en stilling i huset hos en dansk lærer i Sydslesvig, så de to kunne være sammen. Senere kom hun til landbruget. Parret blev gift i Odense Domkirke sent i 1944 og rykkede ved krigens slutning ind i en lille lejlighed i Agtrup. Senere overtog de så en del af den fædrene gård, fik bygget et stuehus og drev gården Egely til 1975, da sønnen overtog driften. Jens Nygaard jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 2. november 2013 — 10 FOTO: FLA

Det var svært at få mad under krigen. De almindeligste varer var rationeret, og man kunne kun lige blive mæt af det tildelte, ligesom man blev nødt til at stå i kø.

Det hårde liv under verdenskrigen ARKIVFOTO

Trængselstider. Det danske mindretal havde det hårdt under 2. Verdenskrig. Mange blev forfordelt af de tyske myndigheder, og det var svært bare at få til dagen og vejen. FLENSBORG. Da 2. Verdenskrig gik i gang i september 1939, blev alle madvarer kort tid efter rationeret. Og for at få disse varer måtte man ofte stå i kø. - Det var lige nok til at overleve, fortalte Käthe Winckelmann fra det danske mindretal i 2005 til Flensborg Avis i forbindelse med, at det var 60 år siden, krigen sluttede. Hvis der skulle noget mere lækkert på bordet, måtte man have andre muligheder. Det havde familien Winckelmann også. - Dels havde vi vores kolonihave, og dels boede min far dengang ude på landet, og hos ham havde vi svin og høns gående, fortalte Käthe Winckelmann. Hun skulle dog passe morderligt på, når hun transporterede varerne ind i byen. Ved indfaldsvejene til Flensborg blev folk tit kontrolleret for at se, om de havde såkaldte hamstringsvarer med. Og hvis det var tilfældet, var straffen hård. Käthes mand, Wilhelm Winckelmann, som nu er død, var heldig. Han blev ikke indkaldt til militæret, fordi han arbejdede på værftet. Det lavede dengang ubåde, og eftersom det var en krigsvigtig produktion, kom han ikke til fronten. Käthe Winckelmann var i større fare. Hun blev indkaldt til krigstjeneste og kom til Hamborg, hvor hun var under et af de store bombardementer.

Mange blev krigsfanger

Käthe Winckelmann var lige ved at dø i Hamborg, og i Flensborg nægtede man senere at give hende rationeringsmærker. - Vi boede 120 piger ved hovedbanegården i et hotel, som nazisterne havde beslaglagt fra nogle jøder. Da alarmen gik, ville vi alle ud, men udgangen var meget lille, og der var kun 20 af os, der nåede ud. Resten døde, fortalte Käthe Winckelmann. Da hun kom tilbage til Flensborg, var der en embedsmand, som nægtede at udlevere rationeringsmærker til hende: - Dem kan du tage til Danmark og hente, sagde han.

Frederiks valg som tysk soldat FLENSBORG. Den 9. april 1940 var en tung dag for Frederik Petersen. Han havde tidligere været generalsekretær i den Slesvigske Forening for det danske mindretal i Sydslesvig, men var blevet indkaldt som tysk soldat. Og nu stod han i skovbrynet ved Isted i nærheden af Slesvig og så store bombemaskiner flyve mod Danmark mod det land, som han anså for at være sit fædreland. Han havde to valgmuligheder: Enten kunne han nægte at tage med de andre soldater. Så ville han komme i arresten og måske blive henrettet. Eller også kunne han tage med hen over grænsen og muligvis komme til at kæmpe mod sine brødre. - Det var mit livs tungeste dag. Mit livs tungeste afgørelse, skrev han senere i et brev til en ven. Han mente selv, at han traf

Familien Winckelmann havde nemlig ikke lagt skjul på, at den tilhørte det danske mindretal. Og det var ikke populært, fordi nazisterne forsøgte at ensrette den tyske befolkning. I maj 1941 blev det bestemt, at man kun kunne få børnehjælp, hvis begge forældre var »af tysk blod«. En række danske familier blev ramt af dette, og det endte med, at den danske stat gik ind og hjalp dem i stedet. Hvis man ytrede sig negativt om krigen eller nazisterne, vankede der hårde straffe.

ARKIVFOTO

Frederik Petersen skulle op til den 9. april 1940 træffe en af sit livs sværeste beslutninger: Hvordan skulle han forholde sig?

I det hele taget var det et hårdt liv. 813 gange var der luftalarm i Flensborg i de fem et halvt år, krigen varede. I de to sidste år var det næsten dagligt. På Duborg-Skolen i Flensborg blev der ofte holdt mindehøjtideligheder over tidligere elever fra skolen, der var faldet som tysk soldat. Og hvis de overlevede, var det ikke altid ensbetydende med, at deres trængsler var forbi. Mange blev nemlig krigsfanger. Amerikanerne og englænderne slap hurtigt de fleste fri igen, men det så anderledes ud i Rusland. Her var der 250 dansksindede sydslesvigere, der kom i fangenskab. I lejrene østpå var dødsraten forfærdende høj, og russerne beholdt fangerne og satte dem til hårdt arbejde. Den sidste, som slap hjem, var Asmus Matthiesen, der var kontorist ved Flensborg Avis. Han kom tilbage til Flensborg i oktober 1955. På det tidspunkt havde han været i krig eller i fangenskab i 15 år. Jens Nygaard jn@fla.de

Trængt mindretal

en god beslutning. Han fortalte sin foresatte om det, og de kunne godt se problemet. Det blev derefter besluttet, at han skulle tage med - men ikke som kæmpende, kun som tolk. På den måde undgik han at skulle skyde på danskere - og han opfyldte sin pligt som tysk statsborger. Frederik Petersen blev senere sendt til østfronten. Han døde i 1945 i det østlige Tyskland. En anden, som havde problemer, var Helmut Leckband. Han så flere gange uskyldige blive nedslagtet i Polen og Rusland. Og han sprang ikke frem til bødlerne og sagde: Holdt. I stedet knyttede han hænderne i lommen i afmægtigt raseri. - Ville det have standset et massemord? Ikke en tøddel, skrev han senere. Jens Nygaard

• Omkring 1000 mænd fra det danske mindretal blev indkaldt som tysk soldat under 2. Verdenskrig. 140 af dem faldt. Mindretallets samlede tabstal under krigen var 250 mennesker. • Medlemstallet i den Slesvigske Forening faldt fra 3493 i 1933 til 1990 i foråret 1945. Elevtallet i de danske skoler faldt fra 967 i 1935 til 436 i 1944. • I en indberetning fra Sicherheitsdienst fra 1940 hedder det: »Mindretalsledelsens arbejde er orienteret mod vestmagterne«. Med andre ord: De håber, at Tyskland taber krigen. • Der var 813 luftalarmer over Flensborg under krigen. I de to sidste år var det næsten dagligt. • I 1944-45 blev de 16-17-årige indkaldt til soldatertjeneste. Ingen af de danske skolers helt unge elever nåede dog at komme i kamp. • Mange sultede, men en komité sørgede for, at elever i de danske skoler hver dag fik et måltid. • Et udvalg sendte pakker til soldaterne fra det danske mindretal med blandt andet mad, cigaretter og tøj.

jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 9. november 2013 — 10 FOTOS: FLA

Bombeangrebet på Flensborg i 1943 varede kun fem minutter, men det kostede byen 82 døde.

Bomberne ramte børnene Bombeangreb på Flensborg i 1943 kostede 15 danske børn og to voksne ledere livet. FLENSBORG. Den 19. maj 1943 var en flot forårsdag i Flensborg, men den kunne lederen af den danske børnehave Ingridhjemmet i Flensborg, Alberta Nielsen, ikke nyde ret meget af: Hun havde fået en tid ved tandlægen. Det var derfor den 16-årige medhjælper Wanda Radszewski, der skulle passe børnene. Hendes mor, den 39-årige Martha, have lovet at hjælpe. Det var første gang, mor og datter skulle arbejde sammen i børnehaven, og derfor havde Wanda taget sit kamera med, så den glædelige begivenhed kunne blive foreviget. Ved middagstid kom der luftalarm, og det viste sig hurtigt, at denne gang fløj de store maskiner ikke bare videre mod andre tyske byer: Målet var Flensborg og især skibsværftet, hvor der blev lavet ubåde. Det var 63 amerikanske maskiner af typen B-17, der angreb byen. Børnene og lederne i den danske børnehave havde ikke langt til det beskyttelsesrum, der var blevet anvist dem. Det lå i kælderen i fiskefabrikken i den samme gade.

beskyttelsesrummet fra børnehaven foruden skolebarnet, da bomberne begyndte at regne ned over Flensborg. Det har senere vist sig, at der i alt blev kastet 134 tons bomber. Bombeangrebet på Flensborg varede kun i omkring fem minutter. En af bomberne ramte fiskefabrikken og detonede netop der, hvor børnehaven havde søgt beskyttelse. 15 af de 17 børn døde, og det gjorde de to voksne også. I ruinerne blev Wanda Radszewskis kamera fundet. En fotograf fremkaldte senere filmen, og billederne bragte en smule trøst til de mange sørgende. I fire familier havde man mistet to børn ved angrebet. I alt døde 82 i Flensborg som følge af bomberne. I den nazistiske ordbrug hed det, at de »havde lidt heltedøden i den fællesgermanske overlevelseskamp mod udenlandske fjender«. Børnehavens medhjælper havde taget sit kamera med på arbejde. Det blev fundet i ruinerne.

Bomben ramte fabrikken Der var mødt 17 børn den 19. maj 1943, og som sædvanlig var en syv-årig dreng, der tidligere havde været i børnehaven, men nu var startet i den danske skole i Skolegyde, kommet og havde leget lidt. Da alarmen lød, gik han med ned i beskyttelsesrummet, mens et andet barn blev sendt hjem. Barnets forældre boede lige i nærheden. Så der var 16 børn og to voksne ledere i

Ville ikke have heilen ved gravene Kommunen tilbød, at de danske døde kunne blive officielt begravet. Hverken de danske forældre eller det øvrige danske mindretal ønskede dog, at der skulle heiles ved graven, så i stedet lod man danske spejdere bære de små kister ved begravelsen den 24. maj. Senere på året, den 12. december, blev der lavet et lille fællesmonument, som sammen med de små kors i dag på kirkegården Fredshøjen minder om et af de tab, som den store krig påførte den danske befolkningsdel. - I øjeblikket er det den døde årstid, men navnlig når livet i naturen igen vågner af sin dvale, vil mange vandre ud til de små grave, og nænsomme hænder vil hæge om dem, skrev Flensborg Avis i sit referat dagen efter indvielsen af mindesmærket. Jens Nygaard jn@fla.de

Historien om lille Gunda og Arne

Helga og Ernst overlevede

FLENSBORG. Den lille Gunda, som døde under bombeangrebet, skulle slet ikke have været i børnehaven. Hun var med sit ene år og ti måneder for lille. Hendes far, Emil Jessen, var kendt som en modstander af nazisterne. I 1943 blev han indkaldt til en straffebataljon og sendt til en lejr i Sydtyskland. Sønnen Arne kom i børnehave. En gang imellem kom lille Gunda med i børnehaven, hvis der var brug for det. Og den 19. maj 1943 skulle hendes mor, Martha, lave storvask. Martha Jessen mistede begge sine børn. Året efter blev hendes mand meldt savnet i Bessarabien i Rumænien. Familien har aldrig siden fået vished om hans skæbne. Martha Jessen fik senere arbejde med at gøre rent på Duborg-Skolen og fik også en dreng mere. Han fik også navnet Arne. (FlA)

FLENSBORG. To af børnene overlevede mirakuløst den bombe, som faldt over det beskyttelsesrum, hvor de danske børnehavebørn havde søgt tilflugt. Den ene af dem var den fire-årige Helga Clausen, som blev reddet op af ruinerne af en ukrainsk tvangsarbejder. Hun var helt uskadt og flyttede senere i livet til Spanien. Den anden var Ernst K., der efter sin redning blev bragt hjem af en uniformeret dame. Han kom senere i byggehåndværkerlære og flyttede til Hamborg, hvor han døde af kræft midt i 90erne. (FlA)

14 14

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 16. november 2013 — 10

Flensborgs korte tid som Tysklands regeringsby ARKIVFOTOS

Historie. Fra den 3. til den 23. maj 1945 var Flensborg sæde for Nazi-Tysklands sidste regering. FLENSBORG. Den 1. maj 1945 kunne man sent på aftenen høre i den tyske radio, at den tyske Fører, Adolf Hitler, var død. Han havde forinden udnævnt storadmiral Karl Dönitz til sin efterfølger. Men af gode grunde kunne admiralen ikke slå sig ned i Berlin, som russiske tropper var i fuld gang med at indtage. Den 2. maj 1945 kom Dönitz og hans håndgangne mænd til Flensborg, hvor de slog sig ned i marineskolen. Også flere andre naziledere kom til Flensborg. Samme dag blev der holdt et møde, hvor det blev besluttet ikke at kæmpe videre i Danmark og Nordtyskland. Dagen efter overgav de tyske tropper sig.

Mange nazi-topfolk havde i disse dage travlt med at skaffe sig en ny identitet og noget andet tøj i Flensborg. Det gjaldt blandt andet chefen for SS, Heinrich Himmler. Andre tumlede rundt i byens beværtninger og drak sig fulde en sidste gang. Natten til den 6. maj rykkede de første britiske tropper ind i byen. I første omgang lod de Dönitz være i fred. I flere tilfælde idømtes der på tysk side dødsstraf til soldater - selv om krigen egentlig var forbi. Først den 15. maj forbød briterne at udstede dødsdomme. I havnen lå der flere hundrede skibe med op mod 25.000 flygtninge, sårede soldater og folk fra kz-lejre. Flensborgs tid som regeringsby var ikke glorværdig. Den 23. maj blev Dönitz og hans regering arresteret. Admiralen havde pakket 12 kufferter, men han fik kun lov til at tage en enkelt med sig. Han blev senere idømt ti års fængsel. Jens Nygaard Marineskolen i Mørvig husede i 20 dage den tyske regering.

jn@fla.de

Efterkrigstid. Lige efter 2. Verdenskrig svulmede det danske mindretal op. Et flertal ville have Sydslesvig til Danmark - men den danske regering sagde nej. FLENSBORG. I maj 1945 var Nazi-Tyskland færdig. Den tyske hær var besejret, byerne var sønderbombede, og befolkningen havde kun ét ønske: Fred og ordnede forhold. Mange af dem mente, at Tyskland sikkert aldrig ville rejse sig igen, og de vendte derfor blikket med nord. Det var det, som nogen har kaldt »en forunderlig revolution« i Sydslesvig: Beboerne i Sydslesvig begyndte at strømme til det danske mindretal. Ved krigens slutning var der 2800 medlemmer i den Slesvigske Forening. Tre år senere var der 75.000. I de danske skoler var der ved krigens slutning 450 elever. Tre år senere var det 13.000. - Jeg har fået nok af Tyskland, sagde en fisker ude ved østkysten, som i 12 år havde været soldat. En dame fra Kappel udtryke sit ønske noget anderledes: - Lad os blive en del af Danmark. Så får vi igen kaffe med rigtige bønner, chokolade og nok at spise, sagde hun. Og ved indgangen til den tyske kommuneskole i Kappel stod der skrevet med store barnebogstaver: »Ich will ein Däne sein«. Baggrunden var alvorlig nok. Fødevareforsyningen i Tyskland blev nemlig katastrofal efter krigen. Det er beregnet, at rationen per person i vinteren 1945-46 var på 1000 kalorier. Voksne skal helst have over 2000 kalorier om dagen for at overleve. Der blev hurtigt sendt hjælp fra Danmark til det danske mindretal syd for grænsen. Det skønnes, at dem, der fik del i den såkaldte Sydslesvighjælp, fik dobbelt så meget at spise som andre. Og i de danske skoler fik eleverne hver dag et måltid. Efterhånden blev en stor del af den hjemmehørende befolkning en del af mindretallet, og der var flertal for en grænseflytning. Iver Callø fra Egernførde var dog skeptisk: - Jeg var bange for, at disse mennesker engang med tiden, når det først gik dem bedre igen, ville finde tilbage til det, de var, nemlig tyskere, skrev han senere.

Grænsen ligger fast I den danske regerings kontorer i København var holdningen den samme: Her troede man heller ikke på, at så mange tyskere vedblivende ville ønske at blive danskere i stedet. - Grænsen ligger fast, sagde statsminister Vilhelm Buhl allerede den 9. maj, da en sydslesvigsk delegation besøgte ham i København. De britiske besættelsestropper var heller ikke glade for en grænseflytning - men dog ikke helt afvisende. I september 1946 tilbød briterne den danske regering en grænseflytning, men dette blev igen afvist af den danske regering. Her var man især bange for senere at skulle huse et stort tysk mindretal, som ville kunne skabe problemer. Det har senere været diskuteret, hvor meget Danmark kunne have fået. Alt tyder på, at en grænse ved Ejderen nok var urealistisk, men en mindre revision, så Flensborg og de nordligste tyske egne kom til Danmark, havde sikkert været mulig. Og det har også været diskuteret, hvad det var for grupper i det tyske samfund, der pludselig ville være danskere. Der er enighed om, at det først og fremmest var folk i små kår. De mere rige og de store bønder blev ved med at være tyskere.

Det danske mindretal i Tyskland svulmede voldsomt op lige efter kirgen. Her er det folk til dansk årsmøde i Husum i 1947.

Dengang tyskerne ville være danskere

Skepsis inden for mindretallet Den danske afvisning vakte selvfølgelig skuffelse inden for det danske mindretal. Men også inden for mindretallet var man ikke helt behageligt til mode ved situationen. I foreningerne undrede man sig over, at tidligere tilhængere af nazisterne nu sagde, at de altid havde næret sympati for Danmark og det danske mindretal. Og på Duborg-Skolen var de nye skolekammerater nu nogle af dem, der tidligere havde råbt »landsforrædere« til de danske spejdere. - Det er ikke vedvarende, sagde mange inden for mindretallet til sig selv. Og de havde ret. Efterhånden kom Tyskland på fode igen, og så forlod en stor del af nydanskerne igen mindretallet. Storpolitikken spillede også ind: De allierede havde brug for et nyt Tyskland som en modvægt til Sovjetunionen. Og så kunne man ikke begynde med at tage landområder væk fra det ny Tyskland. Efterhånden som situationen stabiliserede sig, kunne man dog iagttage, at mens det tyske mindretal i Danmark før krigen havde været det største i grænselandet, var det danske mindretal syd for grænsen nu storebroderen. Jens Nygaard

Syd for grænsen havde mange ikke noget at spise lige efter krigen. Fra Danmark blev der lavet en såkaldt Sydslesvighjælp, som her deler brød ud til folk fra mindretallet.

”

Jeg var bange for, at disse mennesker engang med tiden, når det først gik dem bedre igen, ville finde tilbage til det, de var, nemlig tyskere. Iver Callø fra det danske mindretal i Egernførde

jn@fla.de

15 15

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 23. november 2013 — 9 FOTOS: FLA

Flygtningene endte ofte i Slesvig-Holsten, fordi de kom med et skib, som sejlede dertil. Eller også var det simpelthen det sted, hvor deres flugt sluttede.

Det danske mindretal så de tyske flygtninge som en fare Efterkrigstid. Slesvig-Holsten var det område, der modtog flest tyske flygtninge som følge af krigen. Det skabte spændinger, og det danske mindretal frygtede, at de kunne blokere for, at landsdelen blev dansk. FLENSBORG. I oktober 1946 blev der lavet en folketælling i Slesvig-Holsten. Den viste, at der var 2,58 millioner indbyggere, mens der før krigen havde været 1,59 millioner. En del af de hjemmehørende havde været tyske soldater og var døde, så der var kommet over en million nye indbyggere. Det var flygtninge, som var kommet fra den østlige del af Tyskland og på deres flugt var landet i SlesvigHolsten. En meget stor del af dem var kommet med skibe til de slesvig-holstenske havnebyer østpå. For hver ti af de hjemmehørende var der i det meste af Sydslesvig mellem fire og fem flygtninge i årene lige efter krigen. Værst så det ud i området ved Egernførde, hvor der næsten var lige mange oprindelige beboere og flygtninge. Slesvig-Holsten var det område i Tyskland, der optog flest flygtninge østfra.

Medlemmerne af det danske mindretal blev ligesom alle andre tvunget til at dele alt med flygtningene.

Fælles front mod de fremmede Det blev ofte fremhævet, at flygtningene blev modtaget med åbne arme. Men det passer ikke. Både danskere og tyskere i Sydslesvig var stærkt imod at skulle optage de mange flygtninge, og man prøvede at få dem sendt andre steder hen i Tyskland. Men det lykkedes ikke. Flygtningene blev ofte tvangsindkvarteret i private hjem, hvor de lokale måtte dele alt med de nye. - Det værste er, at de ikke er taknemmelige, og at de ikke anerkender begrebet privat ejendom. De siger: Vi har mistet alt, og I skal heller ikke have noget, skrev Hans Ohem fra det danske mindretal i Hohn.

Han fandt ligesom mange andre ud af, at lokale danskere og tyskere havde mere til fælles, end de havde til fælles med de nye. - For hver flygtning bliver der tre nye danskere, hed det dengang. Det skal forstås på den måde, at de mange flygtninge fik en del af de hjemmehørende til at søge over i den danske lejr. Det danske mindretal var nemlig den største modstander af flygtningene. - Det vigtigste er at afværge, at befolkningsforholdene bliver forrykket af flygtningene. Deres forbliven i Sydslesvig udgør en fare for den nu blomstrende danskhed, skrev generalsekretæren i den Slesvigske Forening, Frants Thygesen i en kronik dengang. Thygesen og andre inden for mindretallet var bange for, at Sydslesvig aldrig ville blive dansk, hvis flygtningene blev. De var tyske helt igennem og endda prøjsere - og dem kunne man specielt ikke lide.

De blev konkurrenter Samtidig var det en periode med udbredt sult og nød, og her blev flygtningene til konkurrenter i kampen om at få arbejde og hjælp fra det offentlige. En mor fra det danske mindretal søgte om hjælp til et par træsko til sine børn, men hun fik at vide, at flygtningene først måtte forsynes, og hun kunne jo bare bede Danmark om at sende hende nogle træsko. Nede ved græsrødderne kom mindretalsdanskerne imidlertid ofte godt ud af det med flygtningene. De fandt ud af, at de nye ikke havde nogen politisk dagsorden for Sydslesvig - men at de først og fremmest var optaget af, hvordan det udviklede sig med deres gamle hjemegn. Og her så det skidt ud: Sovjetunionen gjorde Østprøjsen til en national provins, og Pommern blev polsk. Flygtningene måtte erkende, at de ikke kunne vende hjem. Nogle af dem søgte ind i de danske rækker, men langt de fleste slog sig senere ned rundt omkring i Vesttyskland. Jens Nygaard

De tyske flygtninge • Allerede før krigens slutning var over 200.000 blevet evakueret nordpå fra det sønderbombede Hamborg. • I krigens slutning begyndte flugten østfra. I krigens sidste fire måneder evakuerede alene tyske skibe over to millioner mennesker. Mange af dem kom til SlesvigHolsten. • Efter krigens slutning var der over en million flygtninge i SlesvigHolsten. • Flygtningene blev enten tvangsindkvarteret privat eller samlet i lejre. • Ofte var der ikke opvarmning i de rum, som flygtningene fik. Træ og kul var næsten ikke til at få, så mange blev nødt til at bruge tørv. • For at få mad begyndte både flygtninge og hjemmehørende at dyrke kolonihaver. • Flere danske skoler blev i længere tid brugt til at indkvartere flygtninge, og det gik ud over undervisningen. • Et af mindretallets vigtigste mål dengang var at få flygtningene væk fra Sydslesvig. Man frygtede, at de mere eller mindre ville overtage landsdelen. • Argumentet var, at flygtningene var fremmede og ikke hørte til i Sydslesvig. • Mindretallets ledelse brød sig specielt ikke om, at halvdelen af alle giftermål i 1946-49 var blandede: Unge fra mindretallet blev gift med flygtninge. • De britiske tropper arbejdede efter kort tid på at få flygtningene til at slå rod i Sydslesvig.

jn@fla.de

Mange af dem havde været igennem et helvede Flygtningene, som kom til Sydslesvig østfra ved krigens slutning havde ofte måttet vandre flere hundrede kilometer for at komme væk fra den Røde Hær. FLENSBORG. Det tyske felttog mod øst under 2. Verdenskrig havde været præget af brutalitet, og efter at tyskerne havde sået vind, høstede de storm ved krigens slutning. Da de sovjetiske hære indtog de første tyske byer, viste den tyske Wochenschau billeder fra steder, hvor tyskerne var blevet nedslagtet og kvinderne voldtaget af russiske soldater. Målet var at få alle til at kæmpe endnu hårdere - men virkningen var eksplosiv på en helt anden måde: Millioner af civile flygtede væk fra den Røde Hær. Mange af de flygtninge, som kom til Sydslesvig, stammede

16 16

Mange tyskere måtte flygte til fods - ofte midt om vinteren.

fra Østprøjsen, der var det første tyske område, som blev indtaget, eller fra Pommern. En stor del af dem måtte i vinteren 1944-45 gå flere hundrede kilometer midt i en meget hård vinter - de fleste af dem for at nå frem til en af havnene ved Østersøen, hvor de håbede at komme med et skib. Mange af skibene styrede mod Slesvig-Holsten, der ikke var blevet nær så ødelagt af krigen som mange andre steder. I de fleste tilfælde ankom flygtningene med kun ganske få personlige ejendele. Og fælles for dem var også, at de håbede på efter kort tid at kunne vende tilbage. Men efter krigen sænkede der sig med Churchills ord et »jerntæppe« ned gennem Europa. De fleste af flygtningene måtte finde andre steder at fortsætte deres liv. Da der begyndte at komme gang i den tyske økonomi igen - specielt efter valutareformen i 1948 - forlod mange af dem Slesvig-Holsten for at få arbejde længere sydpå. Jens Nygaard jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 30. november 2013 — XX

Lige efter krigen: Som feriebarn til Danmark FOTOS: FLA

Ferierejser. Traditionen med sydslesvigske feriebørn i Danmark blev udvidet betragteligt i årene efter krigen. De magre børn blev for det meste fedet en smule op.

FLENSBORG. - Da børnene rejste hjem, slæbte de næsten alle på en masse mad og tøj, som de havde fået foræret. Det fortalte en af lærerne ved en dansk skole i Sydslesvig, efter at hans elever i 1947 havde været på en ferierejse i Danmark. Det var en ordning, som var blevet indført efter 1. Verdenskrig, men efter 2. Verdenskrig blev den udvidet betydeligt. I 1947 kom 8000 sydslesvigske feriebørn til Danmark, i 1948 var det 9900 og i 1949 omkring 10.000.

For en tid kom børnene væk fra det hårde efterkrigsliv i Sydslesvig, hvor der var mangel på alt. Samtidig fik de et sprogligt og kulturelt løft i det, som de så som det forjættede land. Der blev skabt personlige relationer, som ofte varede hele livet. Allerede i Padborg fik børnene den første herlighed: En ispind. Og ofte blev der også fordelt sødmælk. Det var noget andet end den tynde mælk, som børnene var vant til. - Den nächste morgen, da jeg vågnede i min danske seng, var jeg så lykkelig, da jeg åbnede vinduet, og den fineste duft og luft kom ind i mit værelse. Det var en rigtig Danskemorgen, skrev en elev fra Tønning om sit ophold i Danmark. Maden spillede tit en stor rolle i børnenes beretninger. Det var helt usædvanligt for dem, at de kunne spise lige så meget, som de havde lyst til. Og når de kom hjem, var deres største ønske som regel, at Sydslesvig skulle blive en del af Danmark. Jens Nygaard jn@fla.de

Nogle af børnene og deres ledsagere sejlede også til Danmark.

Glade sydslesvigske børn lige efter krigen: De er på vej til Danmark på et ferieophold. De blev ofte fedet op i Danmark, mens det gik meget dårligt hjemme i Sydslesvig

Lige efter krigen: Sult Efterkrigstiden i Sydslesvig var præget af nød. Leverancer fra Danmark var for mange en vigtig grund til at gå ind i de danske rækker. FLENSBORG. Da det blev meddelt i radioen den 8. maj 1945, at hele den tyske hær havde kapituleret, stod Susanne Thomsen i en kø foran en slagterforretning i Flensborg. Hun stod der i syv timer. - Jeg kan ikke engang huske, om jeg fik noget kød, fortalte hun senere. Susanne Thomsen havde sine rationeringsmærker med - men selv med mærkerne var det ikke sikkert, at man kunne købe noget. I ugerne efter den tyske kapitulation brød hele systemet

med rationering sammen og måtte opbygges påny af besættelsestropperne. I krigens sidste uger kunne man for mærkerne købe, hvad der svarede til 1500 kalorier per dag - men tallet sank helt ned til 700 kalorier. Det var omkring det samme, som fangerne i de tyske kz-lejre fik. Med andre ord: Hvis man ikke på anden måde kunne skaffe sig mad, sultede man langsomt ihjel.

Tyvene følte sig ikke skyldige Efter høsten i 1945 blev det lidt bedre, men de to efterfølgende vintre var nogle af de koldeste i mands minde. Kartofler fra længere sydpå ankom i frossen tilstand, og korn fra USA frøs fast i havnene. - Vi begyndte at stjæle, men vi følte os ikke skyldige. Vi havde ikke andet valg, hvis vi ville overleve, fortæller en dame fra Flensborg. Hun boede sammen med 14 andre mennesker i en lillebitte lejlighed, og aftensmaden var ofte

kogte roer. Om vinteren blev kun køkkenet varmet op, for der var mangel på både brænde og kul, selv om englænderne havde givet ordre til at fælde de fleste skove i nærheden af Flensborg. Det var en tid, der prægede efterkrigsgenerationen: - I modsætning til unge mennesker smider jeg stadig ikke mad ud, fordi jeg oplevede årene efter krigen, fortalte en dame fra Flensborg senere. Hendes far fik en gang imellem noget kobber og messing fra fabrikken i Wassersleben. Han lavede kedler og gryder af dem, og moderen byttede så dise sager til mad fra andre bebboere i nærheden. - En dag fik hun kun et par æg, og det var hun så skuffet over, at han græd hele dagen, fortæller kvinden.

Hjælp udefra Det var i denne periode, at hjælpen udefra hav-

de uvurderlig betydning. Fra USA kom der pakker fra C.A.R.E., og fra Danmark var der Sydslesvighjælpen. Der blev hurtigt fremskaffet hjælp til de gamle medlemmer af det danske mindretal, men spørgsmålet var, hvordan man skulle stille sig til de mange nye, som strømmede til. I efteråret 1945 indførte man en ventetid på et halvt år for nye medlemmer, inden de kunne få hjælp fra Danmark. Fra oktober 1945 til januar 1946 forbød briterne optagelse af nye medlemmer i den Slesvigske Forening, og derefter blev man enig om, at medlemmer, som blev optaget fra februar 1946, ikke fik madpakker, mens de tidligere optagne måtte vente i seks uger for at få del i forsyningerne. Det var et meget vigtigt emne for de fleste familier: Hvis man fik hjælp fra Danmark, fik man i snit mere end dobbelt så meget at spise. Jens Nygaard jn@fla.de

Lige efter krigen: I krigsfangenskab Krigsfangenskab. De fleste soldater fra det danske mindretal, som blev krigsfanger hos de vestallierede, blev ofte behandlet nogenlunde godt og hurtigt sluppet fri. Det var helt anderledes for krigsfangerne østpå. FLENSBORG. Efter 2. Verdenskrig var Albert Gregersen lige ved at dø - selv om krigen egentlig var forbi. Han havde som dansk sydslesviger været tvunget til at være tysk soldat, og da krigen sluttede, var han ved Breslau i det nuværende Polen. Sammen med nogle kammerater forsøgte han at slå sig igennem tl de amerikanske linjer, for soldaterne vidste, at det ikke var godt at falde i russernes hænder. Det lykkedes dog ikke: Han blev taget til fange af den Røde Hær.

Albert Gregersen var ved at dø af sult i Rusland. Da han kom tilbage til Tyskland, vejede han 39 kilo.

I eftersommeren blev han kørt østpå i et tog til byen Kursk, hvor han sammen med andre blev sat til at slæbe brænde. Forplejningen var tre gange tynd suppe hver dag og lidt mørkt russisk brød. - Efter kort tid fik vi symptomer på skørbug, fortalte Albert Gregersen i 2005 Flensborg Avis. Han kunne se, at russerne ikke havde meget mere at spise, og i to omgange blev han reddet af kvindelige russiske læger, som sørgede for, at han fik mere mad. I januar 1947 blev han sendt hjem til Tyskland. Han vejede dengang 39 kilo. Der var i alt 250 danske sydslesvigere, der endte som russiske krigsfanger. Dødsraten blandt dem var elstremt høj, og det hjalp ikke, at danskerne gjorde opmærksom på, at de ikke var tyskere. Så tog russerne dem for danske frivillige og behandlede dem ofte endnu dårligere. Jens Nygaard jn@fla.de

17 17

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 7. december 2013 — 10

Tyskerne strømmede også til de danske kirker FLENSBORG var det sted, hvor det danske kirkeliv syd for grænsen var koncentreret indtil 1945. Men flugten fra tysk til dansk i årene derefter omfattede også kirkelivet. Antallet af danske kirkelige handlinger steg fra cirka 200 per år til 2300 i 1950. Nord for grænsen så man med stor velvilje på, at der i snit var over 100 til hver gudstjeneste, og der blev bevilget nye præster. Problemet var, at danskerne for det meste ikke havde egne kirker, og på tysk side var man sig ofte modvillig, når der blev ansøgt om at bruge de tyske kirker. Her var holdningen, at tyskerne i stedet for at flygte til det danske efter nazismen skulle tage korset på sig og bekende deres skyld. Fra tysk side blev det også kritiseret, at danskerne talte en del tysk under gudstjenesterne. Det er en del af Luthers lære, at kirkelige handlinger skal foregå på modersmålet. Der var rift om de nye danske præstestillinger. Mange yngre præster mente ligesom deres chef, biskop Fuglsang-Damgaard, i 1946, at sydslesvigerne var fortyskede danskere, der skulle

Efterkrigstid. På ganske få år blev store dele af Sydslesvig efter krigen dækket ind med danske skoler.

ARKIVFOTO

bringes tilbage til deres rødder. Så der var noget substans i den tyske kritik af, at de danske præster nærmere var ude i en national i stedet for en kirkelig mission.

Der måtte kun tales dansk

Mange søgte efter krigen fred i de danske kirker i Sydslesvig.

I januar 1947 blev det efter forhandlinger mellem danskere og tyskere besluttet, at de tyske kirker skulle åbnes for danskerne - men at der kun måtte tales dansk under gudstjenesterne. Det satte snævre grænser for de danske præsters arbejde, for de måtte konstatere, at mange af kirkegængerne ikke forstod, hvad de sagde. En af konsekvenserne var, at danskerne ofte foretrak at bruge egne, midlertidige kirkesale i stedet for de tyske sognekirker. Det er en tradition, der har holdt sig helt op til vore dage, hvor kirken ofte i små sydslesvigske byer ligger pakket ned i et hjørne i skolens gymnastiksal. Jens Nygaard jn@fla.de

Nye danske skoler ARKIVFOTO

Danmark, efter at Tyskland havde tabt krigen - og så skulle børnene selvfølgelig også i en dansk skole, så de var rustet til overgangen. Det kostede en masse penge at få lavet de mange nye skoler, og problemet var, at den danske stat ikke var meget for at hæve bevillingen til Sydslesvig. Det betød, at det ofte var private penge fra især Grænseforeningen, Sydslesvigsk Udvalg og Slesvig-Ligaen, der blev brugt til formålet.

FLENSBORG. Lige efter krigen fandt store dele af Sydslesvigs befolkning ud af, at de var danskere. Man har talt om en »national vækkelse«, men der var et stort problem: De fleste af de nye danskere kunne ikke tale dansk, og dansk kultur kendte de heller ikke meget til. For at det folkelige opbrud kunne blive varigt, skulle der derfor laves danske skoler rundt omkring i landsdelen. I maj 1945 var der to danske skoler i Flensborg, fire i Flensborg Amt og en i Sydtønder, Slesvig og Ejdersted. Lidt over to år efter så det helt anderledes ud: Der var seks skoler i Flensborg, 20 i Flensborg Amt, 13 i Sydtønder, 11 i Slesvig og stadig en i Ejdersted. I maj 1945 var der 442 elever i de danske skoler, og i august 1947 var tallet steget til 12.495. Med andre ord: En helt ny første generation af danskere var ved at vokse frem i Sydslesvig.

Et kald for lærerne

Skulle blive danskere Mange havde klaget over, at forholdene i de tyske skoler var dårlige, men i mange af de nye danske skoler var der dengang ikke tale om luksus: De blev etableret i krostuer, private lokaler eller i barakker, der var blevet importeret fra Danmark. Afgørende for de fleste var, at de var sikre på, at Sydslesvig senere ville blive en del af

Der var store årgange i de danske skoler lige efter krigen. Her er det en afgangsklasse fra Duborg-Skolen i Flensborg i 1948.

”

Lærer Jørgen Pors i Flensborg oplevede, at børnene i 3. klasse ikke forstod ret meget, da han fortalte dem om Kong Skjold på dansk. Da han derefter berettede om Roar og Helge på tysk, var børnene ivrigt lyttende.

Mange unge danske lærere så det som lidt af et kald at komme til Sydslesvig, men de havde ofte problemer. Lærer Jørgen Pors i Flensborg oplevede, at børnene i 3. klasse ikke forstod ret meget, da han fortalte dem om Kong Skjold på danske. Da han derefter berettede om Roar og Helge på tysk, var børnene ivrigt lyttende. Mange steder prøvede de tyske myndigheder at forhindre åbningen af danske skoler, og da det efterhånden blev klart, at Sydslesvig ikke kom hjem til Danmark, aftog strømmen til de danske skoler en del. Nogle af eleverne endte med at vende tilbage til deres udgangspunkt og blev tyskere igen - men for en stor del af familierne var der tale om en varig ændring: De vedblev at være danskere og er den dag i dag med i det danske mindretal. Jens Nygaard jn@fla.de

Grænsekamp med skoler sluttede først i 1968 Danske skoler i det sydligste Sydslesvig blev drevet for private penge - men det satte Mærsk McKinney-Møller en stopper for. RENDSBORG. Lige efter 2. Verdenskrig kæmpede mange danskere for en fremtidig grænse ved Ejderen, men de fik til deres skuffelse ikke støtte fra den danske stat. Herfra lød budskabet, at man ikke ville støtte opførelsen af danske skoler, forsamlingshuse og andet i den sydligste del af Sydslesvig. Opfattelsen hos regeringerne i København var, at det danske grundlag i dette område var for lille. Det stoppede dog ikke ildsjæle som formanden for Sydslesvigsk Udvalg, Lars Hansen-Larsen, der i 1945 startede Ejderindsamlingen. Der kom mange penge ind, og de blev brugt til at bygge og drive otte danske skoler og børnehaver i blandt andet Rendsborg, Vestermølle og Drage.

18 18

ARKIVFOTOS

Skibsreder A.P. Møller (t.v.) og Lars Hansen Larsen fra Sydslesvigsk Udvalg førte selv grænsekamp i nogle år efter krigen.

Den absolutte hovedsponsor var skibsreder A.P. Møller, og projektet gik godt i en del år, selv om der var 40 lærere, pædagoger, pedeller og chauffører at aflønne. Men i 60erne gik det galt. Vennerne faldt fra - måske fordi Hansen-Larsen buldrede for meget op med »Ned med tyskerne« og »Danmark ud af Europa«. Hansen-Larsen mente, at hele Europa-tanken var et tysk påhit, der skulle hjælpe dem til at erobre verdensherredømmet. Men A.P. Møller holdt fast. Han døde imidlertid i sommeren 1965, og sønnen, Mærsk McKinney-Møller, overtog roret. Og i 1967 meddelte han en overrasket Hansen-Larsen, at han ville støtte projektet i 1968. Men derefter var det slut. Det slog bunden ud af Ejderindsamlingens kasse. Hansen Larsen forsøgte at få fingre i penge fra den danske stat til at drive sit lille kongerige videre, men det blev blankt afslået. Derefter var der ikke noget valg: Skolerne med i alt 160 børn blev foræret kvit og frit til Dansk Skoleforening. Jens Nygaard jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 14. december 2013 — 10

FOTOS: FLA

Tyske nålestik mod det danske mindretal Mindretal. I begyndelsen af 50erne var Sydslesvig præget af den vedvarende grænsekamp. FLENSBORG. Da Slesvig-Holsten efter landdagsvalget i 1950 fik en ny regering bestående af en borgerlig blok og et nyt flygtningeparti, var der kun en enkelt af ministrene, der ikke tidligere havde været nazist. Det fik iagttagere til at tale om en koalition mellem NSDAP, SA og SS - og det indvarslede hårde tider for det danske mindretal, der stadig stod stærkt og havde fået 5,5 procent af stemmerne i hele Slesvig-Holsten. Værre blev det året efter, da Friedrich Wilhelm Lübke tiltrådte som ny ministerpræsident. Han kom fra en post som landråd i Flensborg landkreds, hvor han var kendt for at gøre alt for at sinke danske skoleprojekter eller i det hele taget gøre livet svært for det danske mindretal. Lübke ønskede at inddæmme det danske mindretal, som han mente kunstigt havde vokset sig alt for stort efter verdenskrigen - på grund af det tyske nederlag og de danske hjælpepakker. Lokale embedsmænd lagde hele tiden hindringer i vejen for mindretallet - og de vidste, at de ville få støtte fra toppen. Efter erklæringen fra Kiel fra 1949 var der blevet dannet et kontaktudvalg, der skulle tage sig af klager om overgreb. Udvalget fik nok at gøre. Der var klager om afskedigelse på grund af dansk sindelag, trusler til forældre om, at de skulle flytte deres børn over i en tysk skole, vink om, at det ville være lettere at få lov til at åbne en forretning, hvis ansøgeren meldte sig ud af den danske forening og så videre. Med andre ord misbrugte offentlige embedsmænd deres magt. Dansksindede embedsmænd blev også fyret, hvis de arbejdede for Sydslesvigs tilslutning til Danmark. - Resultatet var en atmosfære af mistillid, som forgiftede klimaet mellem folk i Sydslesvig, anfører historikeren Martin Klatt. Jens Nygaard

De to mænd bag aftalen, Adenauer (t.v.) og H.C. Hansen, besøgte også sammen den tyske præsident, Theodor Heuss (t.h.)

Erklæringen fra 1955 Mindretal. Grundlæggende anerkendelse og rettigheder fik det danske mindretal først fra den tyske stat, da Tyskland skulle bruge Danmarks stemme for at komme med i NATO. FLENSBORG. I årene lige efter krigen herskede der nød og rådløshed i Sydslesvig ligesom andre steder i Tyskland. I den situation forekom det mange, at en forening med Danmark var den bedste og nemmeste løsning. I juni 1948 blev der lavet en valutareform, hvor den gamle rigsmark blev erstattet af den ny Deutsche Mark i Vesttyskland. Det blev starten på det, der senere er blevet kaldt det »tyske økonomiske vidunder«: I løbet af meget kort tid voksede landet til igen at være rigt. Samtidig startede den kolde krig mod Sovjetunionen. Det betød, at de allierede ikke længere var interesseret i at svække Vesttyskland og flytte grænser. Nu skulle der i stedet skabes en stærk allieret i kampen mod Sovjet. På det tidspunkt kunne de nationalt usikre i Sydslesvig se, at der faktisk igen var håb om en tysk fremtid i Sydslesvig.

Begge forhold fik meget stor betydning for det danske mindretal syd for grænsen. Her håbede man stadig på en grænseflytning - men den rykkede længere og læn gere ud i horisonten. Tonen mellem dansk og tysk var hård, og det kom også til vold under for eksempel kommunalvalget i 1948. Her prøvede den danske Sydslesvigsk Vælgerforening at spille på modsætningen mellem de hjemmehørende og flygtningene - men på den anden side blev valget gjort til et nationalt anliggende mellem dansk og tysk. Samtidig pegede tyskerne på SSWs modsætning: På den ene side gav SSW den som et hjemstavnsparti, men på den anden side ønskede partiet en flytning af grænsen.

Chancen kom i 1954 I dette og de næste valg gik det danske parti tilbage. Ved landdagsvalget i 1954 fik det danske parti 42.242 stemmer, men kom ikke ind i landdagen, fordi det var under fem procent af stemmerne. Samtidig rykkede det tyske mindretal i Danmark ind i Folketinget med 9271 stemmer. Der var stor utilfredshed med disse forhold og med de evindelige tyske nålestik i Sydslesvig inden for det danske mindretal. Den danske regering ville gerne gøre noget ved sagen, og den tyske regering var også ivrig efter at normalisere forholdet til nabolandet Danmark.

jn@fla.de

Chancen kom i efteråret 1954. Tyskland ville nemlig gerne med i NATO - og det skulle også godkendes af det danske Folketing. Den danske statsminister, H.C. Hansen, bragte sagen om de tyske myndigheders lidet imødekommende holdning over for det danske mindretal frem - og han nævnte også problemet direkte over for den tyske kansler, Konrad Adenauer. Han lovede at tage sig af sagen. - Den udenrigspolitiske konstellation betød, at sagen blev løftet ud af hænderne på modvillige konservative kredse i Kiel, anfører historikeren Martin Klatt. Der blev forhandlet i 1955, og det hele mundede ud i, at de to lande hver fremsatte en erklæring - om henholdsvis det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark. Det var de såkaldte København-Bonn-Erklæringer, der siden har været en af mindretallenes grundpiller. Det danske mindretal blev tilsikret, at retten til at være dansk i Tyskland var fri, og der kom en hensigtserklæring om, at det danske mindretal skulle befries fra fem procents-spærregrænsen, at Tyskland skulle betale mere til de danske skoler, og at der måtte oprettes skoler med anerkendt eksamen - inklusive et dansk gymnasium. Jens Nygaard jn@fla.de

Hovedmændene bag de to erklæringer var den danske statsminister H.C. Hansen (t.v.) og den tyske kansler Konrad Adenauer.

”

Den danske regering ville gerne gøre noget ved sagen, og den tyske regering var også ivrig efter at normalisere forholdet til nabolandet Danmark.

Da Slesvig-Holsten fik en ny regering i 1950, var det kun en enkelt af ministrene, der ikke havde været nazist.

Erklæring fra Kiel om det danske mindretal FLENSBORG. I oktober 1948 blev den sidste dansk-britiske rundbordskonference afholdt i London - og den blev som et koldt styrtebad for det danske mindretal. Briterne sagde klart, at de ikke administrativt ville adskille Slesvig fra Holsten, at spørgsmålet om de mange flygtninge - der var et vigtigt tema for mindretallet skulle afgøres af den ny tyske regering, og at forholdene for det danske mindretal i Sydslesvig i fremtiden skulle afgøres direkte med delstatens regering. Dermed var det helt tydeligt, at mindretallets langsigtede mål - en genforening med Danmark - ikke kunne føres ud i livet. I 1949 blev der forhandlet mellem Sydslesvigsk Forening og delstatens regering. De blev enige om to væsentlige punkter: Medlemmerne af det danske rettigheder skulle have de samme rettigheder som tyskere, og det skulle stå enhver frit for at tilslutte sig mindretallet. Desuden blev dog også slået fast, at medlemmerne af mindretallet havde pligter over for deres hjemland. Det fik betydning, da Tyskland igen indførte værnepligten i 1957. Erklæringen var kommet i stand efter pres fra Storbritannien, og både på dansk og tysk side var man ikke særlig glad for den ny erklæring fra delstatsregeringen. Danskerne kunne se, at de godt nok fik nogle rettigheder, men samtidig blev de sat i bås som et mindretal. Det ville sige, at drømmen om en grænseflytning derefter ikke var nær så levende. Fra tysk side var man på trods af erklæringen ikke villig til at acceptere, at mindretallet var vokset så meget, og at retten til at bekede sindelag var fri. Jens Nygaard jn@fla.de

19 19

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 21. december 2013 — 9 FOTOS: FLA

Frisere i 1300 år i Sydslesvig

Friserne slog sig i to omgange ned på den sydslesvigske vestkyst, hvor de første var søfolk ude på øerne, mens den næste gruppe mestendels var agerbrugere på fastlandet.

Mindretal. Friserne på den sydslesvigske vestkyst var den første større folkegruppe, men deres sprog blev i nyere tid stort set fortrængt af først plattysk og siden højtysk. HUSUM. Det må have været cirka på samme måde, som dengang Columbus kom til Amerika, da de første frisiske søfarende omkring år 700 nåede op til den vestlige del af Sydslesvig: De kunne se, at landet nærmest var tomt. - Nyheden startede en folkevandring, fortæller Thomas Steensen, der er leder af Nordfriisk Instituut i Bredsted. Han ved som historiker, at mange frisere i det nuværende Østfrisland dengang søgte sig en ny eksistens. Men om der forud var gået en stormflod i Østfrisland, eller om de flygtede fra udvidelsen af Frankerriget vides ikke. De første frisere, som kom til det, der i dag er Nordfrisland, var søfolk. De slog sig ned på øerne, som de hurtigt kunne komme til og fra med deres skibe. Til gengæld er jorden ikke ret god, så der er ikke store muligheder for at ernære sig som agerdyrker. I anden omgang, omkring år 1000, kom der landmænd til, som bosatte sig på fastlandet. Som deres forgængere havde de deres eget sprog med - frisisk er et gammelt vestgermansk sprog. De to koloniseringsbølger er baggrunden for, at der den dag i dag er forskel på frisisk på øerne og fastlandet.

De stødte på jyderne Inde i landet stødte de på den danske stamme jyderne, men der er ikke grobund for at antage andet, end at der har været et godt forhold mellem folkene dengang. - Friserne gik straks i gang med at bygge diger, for livet i deres ny hjemegn har altid været præget af, at man inddæmmede land - og så ofte mistede det igen under en af stormfloderne, fortæller Thomas Steensen. Der blev bygget 850 kilometer diger, og det inddæmmede land var meget frugtbart. Der var gode muligheder for at dyrke korn, og området blev også vigtigt i forhold til kvægopdræt. I mange hundrede år hørte Nordfrisland under danske konger, men de sad langt væk i København, og de lokale hertuger lod også ofte friserne passe sig selv - hvis de bare betalte deres skat. Efterhånden begyndte kvægdriften at få større betydning, og især eksporten til England i forbindelse med den begyndende industrialisering spillede en stor rolle. Friserne ude på øerne var også ofte på hvalfangst. Det gav gode penge - men kostede også mange af dem livet. Allerede fra 1500-tallet kom der nye indvandrere sydfra til området, og de bragte også et nyt sprog med sig: Plattysk. - I det 17. og det 18. århundrede skete der så et sprogskifte: Plattysk blev det dominerende sprog i stedet for frisisk, fortæller Thomas Steensen. Han peger på, at det for frisisk har været på samme måde som med dansk - eller sønderjysk - i Sydslesvig: Tysk var det dominerende sprog i kirkerne og i skolerne, og da folkene i 1800-tallet begyndte at definere sig i forhold til nationer, blev sproget den største enkelte indikator. Det betød, at de fleste af friserne også definerede sig som tyskere. - Helt frem til vore dage har friserne haft det lidt på samme måde som mange inden for det danske mindretal: Mange taler plattysk, men føler sig som frisere, påpeger han. Jens Nygaard jn@fla.de

20 20

To grupper: Nationale og tyske frisere HUSUM. Indtil midten af 1800-tallet anså de fleste i grænselandet ikke i særlig høj grad sig selv som tyskere eller danskere - eller frisere. Det var nok for de fleste, at de for eksempel kom fra Agtrup eller Garding. Det ændrede sig, da den nationale kamp for alvor gik i gang. Og det blev en ulempe for friserne, som så at sige kom i klemme mellem de store. - De fleste valgte den tyske side, men der var også en anden gruppe, som hældede mere mod Danmark, fortæller historikeren Thomas Steensen. Det var de såkaldte »Nationale frisere«, som dannede en forening i 1923. De anså sig selv for at være et selvstændigt mindretal i modsætning til friserne i Nordfriesischer Verein, der ser sig selv som tyskere med frisiske rødder.

En »frisisk katastrofe« De nationale frisere kom hurtigt ind i et samarbejde med danskerne syd for grænsen, som efter 1920 også var blevet et mindretal. Efter krigen, da det danske mindretal fik medvind i sejlene, holdt de nationale frisere sig tilbage for ikke at støde de danske venner fra sig. Det samme gjaldt i Nordfriesischer Verein, som var meget ivrig efter ikke at skade det, de så som »nationale tyske interesser«. Resultatet er efter Thomas Steensens mening blevet noget nær en »frisisk katastrofe«. - Chancen for at få ligeberettigelse for friserne og vores sprog blev forpasset. I vort eget frisiske hus er vi blevet presset helt ud til afgrunden. Det ser ofte ud til, at den tidligere herre i huset af mange tyskere og danskere nu kun er en tålt medbeboer, siger Thomas Steensen. Jens Nygaard jn@fla.de

Der er alt for roligt på den frisiske front HUSUM. Eksperter skyder på, at der i dag er cirka 50.000 frisere. 600 er medlem hos de nationale frisere, mens omkring 5000 er med i Nordfriesischer Verein. Det er dog langt fra alle, der kan tale frisisk. Der menes at være 10.000 i Sydslesvig, som i dag taler sproget, mens op mod 20.000 forstår det. - Folk inden for det danske mindretal er langt mere bevidst om, at de er danskere. De fleste friseres bedømmelse af sig selv er mere udflydende, siger Thomas Steensen. Friserne fik i 1990 tilsikret »beskyttelse og støtte« i den slesvig-holstenske forfatning. - Men der er alt for roligt på den frisiske front. Og det er foruroligende, siger Thomas Steensen. På det seneste har friserne kunnet mærke, at Sydslesvigsk Vælgerforening er kommet med i regeringen. Efter i mange år at være blevet økonomisk udsultet har Nordfriisk Instituut fået flere penge, og friserne har også fået del i de mange penge fra afgiften på spillevirksomhed. Jens Nygaard jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. december 2013 — 10 FOTOS: FLA

På vej mod bedre tider

Den korte tid i Bonn BONN. I 1949 blev Forbundsrepublikken Tyskland grundlagt - senere mest i folkemunde kaldet Vesttyskland. I samme år var der valg til parlamentet i Bonn, og det danske mindretal opstillede den tidligere socialdemokrat Hermann Clausen. Det lykkedes ham ikke at vinde kredsmandatet i Flensborg, hvor Sydslesvigsk Vælgerforening stod stærkest, men han fik et listemandat. Han blev dermed den første - og hidtil eneste - danske repræsentant i det samlede tyske parlament. Han sluttede sig ikke til nogen partigruppe, og det betød, at han blandt andet ikke kom med i de to udvalg, som havde størst interesse for det danske mindretal. Det var grænselandsudvalget og udvalget vedrørende nyordningen af de indre tyske grænser. Det skete først i 1952, da Clausen tilsluttede sig en gruppe. Derfor kunne han kun tale det danske mindretals sag under møderne i parlamentet. - Hermann Clausens tilstedeværelse i Forbundsdagen var mest af symbolsk karakter, har historikeren Martin Klatt senere skrevet. Clausen fik sørget for, at SSW blev fritaget for spærregrænsen også ved valg til Forbundsdagen, men i 1953 fik partiet ikke de nødvendige stemmer, og efter 1961 besluttede SSW ikke at opstille til parlamentet i Bonn. Midt i 60erne blev der lavet et kontaktudvalg mellem den vesttyske regering og mindretallet. Det er et udvalg, som endnu består i det forenede Tyskland. Jens Nygaard jn@fla.de

Hermann Clausen (t.v.), her sammen med Jacob Kronika, i Bonn.

Sydslesvigsk Vælgerforening satsede i årene efter krigen mest på en hjemstavnspolitik - mod flygtningene.

Tilbagegang for mindretallet Mindretallet i Sydslesvig var i flere årtier udsat for en tilbagegang efter den pludselige opblomstring efter verdenskrigen - for så at stabilisere sig. FLENSBORG. Den pludselige opblomstring for det danske mindretal efter 2. Verdenskrig toppede i slutningen af 1940erne. På det tidspunkt var det blevet klart, at Sydslesvig ikke ville blive en del af Danmark, og det var igen begyndt at gå fremad i Tyskland. I perioden fra 1947-55 mistede det danske mindretal omkring 56.000 vælgere og cirka 30.000 medlemmer. Det var over halvdelen af vælgerne og omkring 40 procent af medlemmerne. Det var i de år, da dansk og tysk stod hårdt over for hinandeb i Slesvig-Holsten. Hvis man var med i det danske mindretal, kunne man risikere at miste sit arbejde, og hvis

man gerne ville have tildelt en bolig, kunne det også være svært, hvis man var mindretalsdansker. Mange nåede frem til en klar konklusion: Det ville gavne deres liv i den ny vesttyske stat, hvis de droppede tilknytningen til det danske. Sidst i 50erne var der en vis stabilisering med omkring 25.000 medlemmer af Sydslesvigsk Forening og mellem 6000 og 7000 elever i de danske skoler. Men der var en væsentlig forskel: Før verdenskrigen var det danske mindretal i høj grad koncentreret om Flensborg - men i slutningen af 50erne var det spredt ud over hele Sydslesvig. Udviklingen kan ses i stem-

”

metallene til Sydslesvigsk Vælgeforening (SSW), der blev en realitet i 1948, fordi de engelske besættelsestropper ikke ville acceptere, at den kulturelle forening stillede op til valgene. Partiet måtte ikke åbent sige, at det danske mindretal ville have Sydslesvig hjem til Danmark, så SSWs program drejede sig i høj grad om hjemstavnen - i modsætning til de mange flygtninge.

Problemet: Fem procent Ved landdagsvalgene var problemet, at partiet skulle have mindst fem procent af alle stemmer i Slesvig-Holsten. I 1954 stemte 42.000 på SSW, og det var ikke nok. Dermed havde det danske mindretal

Før verdenskrigen var det danske mindretal i høj grad koncentreret om Flensborg - men i slutningen af 50erne var det spredt ud over hele Sydslesvig.

ikke længere nogen mandater i delstatens parlament i Kiel. Der blev nedsat et såkaldt kontaktudvalg, men det blev hurtigt klart, at det langt fra var lige så godt som at have egne mandater. Men efter Bonn-København-Erklæringerne blev SSW fritaget for spærregrænsen på fem procent. I 1958 fik partiet 34.136 stemmer, og det var nok til to mandater. Men dermed stoppede tilbagegangen ikke. I 1971 blev det til 19.720 stemmer - som dog betød, at man kunne holde et mandat i Kiel.

Fremad igen I årtiernes løb ændrede SSW sig. Partiet fik i 1966 et nyt program, der udtrykkeligt fastslog, at det var et dansk og frisisk mindretalsparti. Målet var og er et samfund, der på flest mulige områder skal ligne de nordiske velfærdssamfund. Det var noget, som blev mere og mere populært også blandt veluddannede tyskere. Det betød, at det danske mindretals parti igen fra midten af 80erne begyndte at få flere stemmer. Jens Nygaard

FLENSBORG. I 1971 døde SSWs mand i landdagen i Kiel, Berthold Bahnsen, og ind rykkede den nok mest kendte danske sydslesviger i efterkrigstiden, Karl Otto Meyer. Det var også et politisk skifte: Bahnsen var friser, moderat borgerlig og tilhænger af europæisk samarbejde. Meyer var dansk, stod til venstre for midten og var meget skeptisk over for EU, der dengang hed EF. Han var også imod atomkraft. Han var i flere omgange ved at miste mandatet, men blev siddende i Kiel. I mange år havde han et dårligt forhold til den konservative ministerpræsident, Gerhard Stoltenberg, men da han blev minister i Bonn, og Uwe Barschel kom til i Kiel, kom der skred i sagen. De tyske partier i Kiel blev mere velvillige over for det danske mindretal. Tidligere tiders hårde konfrontation mellem dansk og tysk blev langsomt afløst af en konstruktiv dialog og samarbejde. I 1985 besluttede delstatsregeringen at imødekomme et af det danske mindretals vigtigste politiske krav: Fremover ville man yde 100 procent af de gennemsnitlige udgifter til elever i tyske offentlige skoler i tilskud til det danske skolevæsen. Det var dog ikke nok til at finansiere de danske skoler: Der skulle lige så mange penge fra den danske stat til. Det blev også besluttet, at delstatens regering i hver valgperiode skulle aflægge en beretning om det danske og det tyske mindretal i grænselandet, og der blev udpeget en person, som specielt skulle tage sig af mindretallene. Endelig fik danskerne og friserne i 1990 en selvstændig paragraf i forfatningen om, at de skulle »støttes og beskyttes«. Jens Nygaard jn@fla.de

Karl Otto Meyer.

jn@fla.de

21 21

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 4. januar 2014 — 10

Det positive: To konventioner beskytter mindretallene FLENSBORG. Det tog mange år efter 2. Verdenskrig, inden der endelig blev gjort noget for de mange europæere, der tilhører et mindretal - men i 1990erne kom der endelig skred i sagen. I dag er alle inden for mindretallene enige om, at de to vigtigste instrumenter i forhold til deres rettigheder kommer fra Europarådet. I 1992 kom den såkaldte Sprogpagt til verden. Den beskytter og fremmer de historiske, regionale sprog og mindretalssprogene i Euro-

pa. Det betyder også, at den udelukker sprog, som tales af nyligt indvandrede fra andre stater. Det vil for eksempel sige, at tyrkisk i Danmark og Tyskland ikke er medtaget. Samtidig skal det være sprog, der afviger markant fra flertallets sprog - dialekter tæller ikke. I Danmark drejer det sig om tysk, der tales af det tyske mindretal i Sønderjylland. Og i Tyskland drejer det sig om dansk, sorbisk, frisisk, romani og plattysk. Pagten forpligter landene til at beskytte de

små sprog, og løbende kontrolleres det, om de gode hensigter også føres ud i livet.

Nogle har ikke skrevet under I 1995 kom Rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal til verden. Den skal sikre, at staterne respekterer de nationale mindretals rettigheder, og jævnligt skal staterne lave en rapport om, hvilke skridt der er taget i denne retning. Både Danmark og Tyskland har underskre-

vet konventionen, og ligesom for sprogpagtens vedkommende gælder det, at begge lande forsøger at leve op til det, de har skrevet under på. Alternativt vil de internationalt blive peget på som sorte får. Problemet er, at for eksempel lande som Frankrig og Grækenland, der begge traditionelt ikke vil høre tale om mindretal, ikke har skrevet under. Jens Nygaard jn@fla.de

FOTOS: FLA

Hver syvende europæer er fra et mindretal Aserbadjaner fra Rusland.

Roma fra Rumænien.

Mindretalsunionen FUEV har i historiens løb været kraftigt påvirket af mindretallene i det dansk-tyske grænseland og har stadig sit hovedkontor i Flensborg. FLENSBORG. I en lille baggård i Flensborg - mellem Norderstraße og Schiffbrücke er der oppe på første sal et lille kontor i en ejendom, som godt kunne trænge til at blive renoveret. FUEV står der på skiltet nede ved parkeringspladsen. Det betyder Föderalistischer Union Europäischer Volksgruppen - i daglig tale på dansk ofte kaldt mindretalsunionen. Det lille skilt og de ydmyge boligforhold er i stor kontrast til, hvad det egentlig er for en organisation. FUEV er nemlig sammenslutningen af Europas mindretal - og det er ikke en lille størrelse. Omkring 90 mindretal fra over 30 lande er med i organisationen, og generelt er mindretallene en magtfaktor i Europa hvis de kan finde ud af at handle sammen. - I alt er der 300 nationale mindretal i

Europa, og de rummer 100 millioner mennesker, har en tidligere præsident for FUEV, sydtyroleren Christoph Pan, regnet sig frem til. - Det betyder, at næsten hver syvende europæer tilhører et nationalt mindretal, tilføjer Christoph Pan. FUEV blev grundlagt i 1949 i Paris, og i mange årtier var det med nød og næppe, at organisationen overlevede. Især mindretallene i grænselandet har ydet store bidrag, både når det drejer sig om frivillige og penge. Da Jerntæppet blev til metalstøv omkring 1990, betød det øget tilstrømning til FUEV. Samtidig kom der også øget fo-

”

Der er ikke nogen, der behøver at være bange for os. Mindretalsunionen FUEV

kus på mindretallene - blandt andet forbi konflikten på Balkan fortalte alle og enhver, hvor galt det kunne gå.

Tror vi er uromagere Mindretallene kaldes ofte for »den bedst gemte hemmelighed i Europa«, og der er da heller ikke ret mange almindelige europæere, der ved, hvor mange af de øvrige beboere på kontinentet, der ikke er del af en flertalsbefolkning. - I regeringskontorerne rundt omkring tror de ofte, at vi er separatister, uromagere og grænseflyttere, siger generalsekretæren i Sydslesvigsk Forening, Jens A. Christiansen. Intet kunne være længere væk fra sandheden: - Der er ikke nogen, der behøver at være bange for os, hedder fra fra FUEV selv. Organisationen lægger vægt på, at mindretallene ofte lever rundt omkring i regioner - og at det netop er disse regioner, man ønsker at udvikle. - I stedet for en trussel er vi nærmere et potentiale for udvikling af regionerne og det har man også indset nogle steder i Europa, hedder det fra FUEV. Jens Nygaard

Russer fra Estland.

jn@fla.de

Armener fra Rusland.

Samer fra Sverige.

Kroat fra Østrig.

Tysker fra Polen.

100 millioner europæere tilhører et nationalt mindretal. Det dobbeltsprogede vejskilt er fra Østrig, hvor der er et kroatisk mindretal.

Tyrker fra Grækenland.

Det negative: EU vil ikke gøre noget for mindretallene FLENSBORG. Da EU i 2004 og 2007 fik 12 nye medlemslande - først og fremmest fra Østeuropa - var der betingelser knyttet til deres ansøgning om at komme ind i varmen. Det var de såkaldte kriterier fra København, der blandt andet omhandlede, at landene skulle behandle deres mindretal ordentligt. - På den måde blev der lavet to standarder for beskyttelsen af mindretal i Europa, hed det dengang fra mindretalsunionen FUEV. Der blev nemlig ikke samtidig stillet krav til

22 22

de gamle medlemmer af EU. Og efter at de nye lande var kommet ind i unionen, blev det også klart, at der ikke blev gjort noget fra EUs side, hvis der blev lavet overgreb mod mindretallene. I flere årtier har mindretallene i Europa kæmpet for, at EU skulle gøre noget for dem. På det seneste har mindretallene igangsat et såkaldt »Europæisk Borgerinitiativ«. Det drejer sig om, at en gruppe borgere fra flere lande skal indsamle en million under-

skrifter, og på den måde kan man tvinge EU til at beskæftige sig med et bestemt emne. I dette tilfælde handlede den såkaldte Minority Safepack om mindretallene.

EU sagde nej til initiativet Initiativet blev indleveret i sommeren 2013, men i efteråret samme år nægtede EU at godkende det. Begrundelsen var, at det ikke er et område, som EU-Kommissionen har nogen myndighed til at beskæftige sig med. Med an-

dre ord: Mindretallene er de enkelte staters ansvar. - Det er Frankrig og Grækenland, der står bag, siger generalsekretær Peter Kovacs fra det store ungarske mindretal i Rumænien. Han kan ligesom andre mindretalsfolk ikke forstå, at EU først foreskriver noget for nye medlemsstater og bagefter siger, at det emne har man ikke myndighed til at behandle. Jens Nygaard jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 11. januar 2014 — 10

Det skulle være så godt... Ligestilling. Det dansk-tyske grænseland er blevet fremhævet som et skoleeksempel på et godt samliv mellem flertal og mindretal. Frem til 2010 var alt da også idyl. FLENSBORG. Da jerntæppet faldt efter 1989, piblede det frem med mindretal i Østeuropa. Det var folkeslag, som de fleste i Vesteuropa aldrig havde hørt om. Mindretal kom på dagsordenen i Europa, og især mindretallene østpå så sig om efter steder, som de kunne lære af - hvor det fungerede godt mellem mindretal og flertal.

Det var blandt andet tilfældet i det dansk-tyske grænseland, der havde gennemløbet en positiv udvikling. Et væsentligt element her drejer sig om at dele sol og vind lige. Altså at man ikke bliver forfordelt, selv om man tilhører et mindretal. Det dyreste inden for det danske mindretal er skolevæsenet, og her blev ligestilingen endeligt opnået i 1985. Efter nogle års nedskæringer blev den bekræftet i den slesvig-holstenske skolelov fra 2007. Da delstatens regering aflagde sin mindretals-rapport i 2007, blev det fremhævet, at de danske skoler syd for grænsen reelt var mindretallets folkeskoler. Da skoleloven trådte i kraft i 2008, fik den nogle ord med på vejen fra ministerpræsident Peter Harry Carstensen (CDU): - At de danske skoler er blevet ligestillet er både en

Forløbet i skolesagen

stabilisering og en positiv udvikling i mindretalspolitikken, sagde han Den 5. maj 2010 fejrede Dansk Skoleforening sin 90 års fødselsdag. Det skete på den ny A.P. Møller Skolen i Slesvig, hvor en af gæsterne var den slesvig-holstenske undervisningsminister, Ekkehard Klug (FDP). Han overbragte hilsener fra delstatens regering, og han talte om de danske skolers gode arbejde syd for grænsen. For det danske mindretal så verden ud til at være i orden. Man gik ud fra, at ligestillingen var blevet permanent. Men bare tre uger efter festen i Slesvig fik det danske mindretal et gevaldigt skud for boven. Jens Nygaard jn@fla.de ARKIVFOTOS

• Den slesvig-holstenske delstatsregerings spareplaner annonceres den 26. maj 2010. • Ved at nedskære tilskuddet fra 100 procent til 85 procent af, hvad en elev i en tysk offentlig skole koster, kunne der spares 4,7 millioner euro om året. • Der blev ikke samtidig skåret tilsvarende ned på tyske offentlige skoler eller private skoler. • Mindretallet tog skarpt afstand fra planerne, og danske politikere kritiserede også højlydt, at delstatens regering havde forladt ligestilingens vej. • Den danske regering tog kontakt til den tyske regering i Berlin om skolesagen. • Ministerpræsident Peter Harry Carstensen sagde den 5. juni 2010, at utilfredse forældre, som ville have 100 procent, kunne flytte deres børn over i tyske skoler. • Der blev gennemført store demonstrationer og indsamlet flere end 51.000 underskrifter i en protest.

Det danske mindretal gik talstærkt på gaden og protesterede i flere omgange mod nedskæringerne.

....og så var det faktisk skidt FLENSBORG. Den 26. maj 2010 kom der en spareplan fra den slesvig-holstenske regering bestående af CDU og FDP. Der skulle spares i alt 125 millioner euro, og et af punkterne var, at de danske skoler i Sydslesvig ikke som hidtil skulle have det samme i tilskud per elev som de offentlige skoler - men i stedet kun 85 procent. Det bemærkelsesværdige var, at de offentlige skoler og andre private skoler ikke blev ramt på tilsvarende vis. - Det er uretfærdigt, lød det både fra det danske mindretal og fra danske politikere nord for grænsen. Det blev starten på den såkaldte skolesag, der skulle komme til at vare i to år. Danmarks generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen, mente, at det drejede sig om »det største problem i det dansk-tyske mindretalsforhold siden fremsættelsen af KøbenhavnBonn Erklæringerne i 1955«. Det viste sig, at regeringen i Kiel ikke var til at hugge og stikke i, selv om danske toppolitikere også tog sagen op med deres kolleger i Berlin. Tysk lovgivning siger nemlig, at blandt andet skoleområdet er en sag for delstaterne. Regeringschef Peter Harry Carstensen lagde nyt ved til det brændende bål, da han mødte forældre med børn i danske skoler under Slesvig-Holsten Dagen i Rendsborg den 5. juni 2010. - Hvis I vil have 100 procent i tilskud, kan I jo sætte jeres børn i en tysk skole, sagde han.

Danmark betaler mere Danske politikere gjorde opmærksom på, at Danmark i forvejen betalte 63 procent af de samlede tilskud til min-

Nedskæringer. Det kom som et lyn fra en klar himmel, da delstatsregeringen i Slesvig-Holsten i 2010 nedskar bevillingen til det danske mindretals skoler. Den såkaldte skolesag varede i to år og førte også til forviklinger i forholdet mellem Danmark og Tyskland.

dretallene i grænselandet, der blev lavet demonstrationer, indsamlet underskrifter, Europarådet blev indddraget og meget mere. Men Kiel stod fast på sine besparelser.

Tilskud fra Berlin I både 2011 og 2012 ydede den tyske regering i Berlin et ekstraordinært tilskud på 3,5 millioner euro til Dansk Skoleforening. Det var ventet, at Kiel så ville give de resterende 1,2 millioner, men det skete ikke. Sagen medførte også en irritation i det dansk-tyske forhold, og både de tyske politikere i Berlin og de danske i København ville gerne have den løst. Mange har peget på, at der også var en nationalistisk undertone i besparelserne, og at regeringen i Kiel ganske givet havde undervurderet de reaktioner, som kom både fra mindretallet og fra København. - Krisen blev en mindretalspolitisk katastrofe for den daværende landsregering, har historikeren Jørgen Kühl påpeget.

Regeringsskifte

”

Hvis I gerne vil have 100 procent i tilskud, kan I jo sætte jeres børn i en tysk skole. Peter Harry Carstensen regeringschef i 2010

Det sydslesvigske samråd gik så vidt, at man opfordrede til et regeringsskifte i Kiel, og Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) meldte ud, at partiet var parat til at støtte en ny regering, som ville genoprette ligestillingen. Og det var lige præcis, hvad der skete efter landdagsvalget i maj 2012. Den ny regering bestod af SPD, De Grønne og SSW - og den gav igen de danske skoler det samme tilskud som tyske. Jens Nygaard

• I november 2010 sikrede Danmark 100 procent i tilskud til det tyske mindretals skoler ved lov. • Samtidig gav den tyske regering i Berlin ekstraordinære tilskud til de danske skoler i både 2011 og 2012. • Det var forventet, at delstatsregeringen ville bidrage med de resterende 1,2 millioner euro i ekstra tilskud. Det skete ikke. • I januar 2011 pegede det Sydslesvigske Samråd på en løsning via et regeringsskifte. • Det danske mindretals parti, SSW, tilkendegav, at partiet ville indgå i en regering, som blandt andet ville tage besparelserne af bordet. • Landdagsvalget den 6. maj 2012 gav til resultat, at SPD, De Grønne og SSW dannede regering.

jn@fla.de

23 23

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. januar 2014 — 9

Flensborgerne valgte en dansk overborgmester ARKIVFOTOS

Valg. Simon Faber fra Sydslesvigsk Vælgerforening vandt borgmestervalget i 2010. FLENSBORG har en ordning med, at byens overborgmester bliver direkte valgt af borgerne. I 2010 var en af kandidaterne Simon Faber fra Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), det danske mindretals parti. Han blev ikke tilskrevet mange chancer, eftersom det danske mindretal udgør mellem 20 og 25 procent af byens borgere. Tidligere var det da også en tysker, som var blevet opstillet af et af de store tyske partier, der var blevet overborgmester. Men Faber blev hjulpet på vej af, at Socialdemokraterne (SPD) besluttede ikke at opstille en egen kandidat. I første runde var der ni kandidater, og eftersom ingen af dem fik over halvdelen af stemmerne, måtte der en anden runde til. Her vandt Faber over Elfie Heesch, der var opstillet af CDU og De

Ny regering i Kiel genoprettede i 2012 ligestillingen mellem flertal og mindretal i Slesvig-Holsten. KIEL. Da der var valg til landdagen i Kiel i 2012, meldte det danske parti, SSW, klart ud, at det agtede at danne en koalitionsregering sammen med SPD og De Grønne - hvis de tre partier sammen fik flertal. Det var usædvanligt. Hidtil havde SSW inden et valg ikke klart tilkendegivet noget sådant. Men partiet havde langt det meste af det danske mindretal bag sig. Samarbejdsorganet, Det sydslesvigske Samråd, havde klart meldt ud, at mindretallet sigtede mod en ny regering for at genoprette ligestillingen efter den borgerlige regerings nedskæring af tilskuddet til de danske skoler. Tonen i valgkampen blev hård. De borgerlige advarede mod en »Dänenampel«, der oversat betyder et »danskerlyskryds«. På plakater blev det illustreret med en bil i uføre. Det gav mange en dårlig smag i munden. Hvis man erstattede »Dänen« for eksempel »Juden«, kom man automatisk til at tænke på Tysklands fortid.

Grønne og ikke stammer fra landsdelen. Der var kun 23,3 procent af vælgerne, der afgav deres stemme i anden runde. Med andre ord blev tre ud af fire vælgere hjemme. Simon Faber fik 54,8 procent af stemmerne, og det var historisk: For første gang siden lige efter krigen sad det danske mindretal på overborgmesterposten i den store by.

Satsede på samarbejde

Simon Faber satser på mere dansk-tysk samarbejde.

Faber gik til valg på at ville gøre de to udkantsområder Sønderjylland og Sydslesvig til et samlet vækstområde. Med andre ord satsede han på mere dansk-tysk samarbejde, og det kunne de lokale vælgere åbenbart godt lide. - Valget var også et udtryk for, hvor godt det danske mindretal og det tyske flertal efterhånden har det med hinanden, og hvor godt forholdet mellem Danmark og Tyskland er, sagde iagttagere. Overborgmesteren er valgt for seks år. Jens Nygaard jn@fla.de

For første gang: Dansk mindretal i regering

Det var lige akkurat nok Det viste sig, at de tre partier fik 35 af de 69 mandater i landdagen ved valget. Det var lige akkurat nok til at have flertal. Og så blev der dannet regering med socialdemokraten Torsten Albig som ministerpræsident. SSWs Anke Spoorendonk blev minister. Det danske mindretal, der er juniorpartner i regeringen, har blandt andet koncentreret sig om mindretallenes status. Og der kom hurtigt resultater: De danske skoler fik lige så stort et tilskud per elev som de offentlige tyske skoler, der blev lavet en langtidsholdbar ordning med hensyn til tilskuddet, der kom en ordning på det mangeårige problem med skolekørselen, de tyske romaer fik en lovning om at komme med i forfatningen, og der blev tilsikret friserne bedre forhold.

SSWs landsformand, Flemming Meyer, og den senere minister, Anke Spoorendonk, var med til at føre SSW ind i regeringen.

Eksperiment med risiko - Men alt i alt må man sige, at det er et væsentligt politisk eksperiment, der indebærer risici for SSW og dets status. Partiet vil komme til at stå last og brast med trekløverregeringens politiske resultater, og modtagelsen heraf vil vise sig ved det næste landdagsvalg, siger den danske historiker Jørgen Kühl. Jens Nygaard jn@fla.de

”

Men alt i alt må man sige, at det er et væsentligt politisk eksperiment, der indebærer risici for SSW og dets status. Jørgen Kühl, historiker

Domstol fastslog at danske mandater var gyldige Forfatningsdomstol sagde i efteråret 2013, at det er i orden, at det danske parti syd for grænsen er undtaget fra den tyske spærregrænse, når det gælder valg.

Der var almindelig enighed om, at de unge CDUere blev brugt som spydspids af de borgerlige. Samtidig skulle dommerne tage stilling til, om det ville være nok, at SSW fik et enkelt mandat - eller om partiet var berettiget til alle de tre mandater, det fik ved valget i 2012.

KIEL. Fredag den 13. september 2013 var en med spænding imødeset dag i Slesvig-Holsten. I Kiel skulle dommerne ved delstatens forfatningsdomstol tage stilling til en klage, som var blevet indleveret af de unge i det tyske borgerlige parti CDU. Klagerne fra Junge Union mente nemlig, at når det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgefofening (SSW), stiller op i hele delstaten, er det ikke længere et mindretalsparti og skal derfor ikke være undtaget fra den tyske spærregrænse, der siger, at et parti skal have fem procent af stemmerne for at blive repræsenteret i et parlament. Det er en undtagelse, som det danske mindretal har haft siden kort efter København-Bonn Erklæringerne i 1955.

Det var et ømt punkt. Hvis dommerne nemlig sagde, at det var nok, at SSW havde et enkelt mandat, ville den ny regering i Kiel falde. Den har nemlig kun et flertal på et enkelt mandat. Dommerne var dog enige om, at det var i overensstemmelse med forfatningen, at SSW var undtaget fra spærregrænsen. Og af de syv dommere var der fire, som sagde, at det var i orden, at SSW var repræsenteret med alle tre mandater. - Jeg er glad for, at domstolen deler min retsopfattelse på alle punkter, sagde Slesvig-Holstens ministerpræsident, Torsten Albig, efter dommen. Jens Nygaard

24 24

Regeringen ville vælte

Bernhard Flor og de andre dommere sagde, at det er i orden, at SSW er undtaget fra den tyske spærregrænse.

jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 25. januar 2014 — 7

Fra mod hinanden til med hinanden Mindretal. De gode forhold mellem flertal og mindretal i det dansk-tyske grænseland har vakt international opmærksomhed. FLENSBORG. I det tidligere Jugoslavien begyndte de at slå hinanden ihjel, da staten gik i opløsning. Det var tidligere naboer - serbere, kroater, bosniere, albanere eller noget andet - der gik i kødet på hinanden. I Grækenland og Frankrig vil man slet ikke høre tale om mindretal - selv om de findes. I de baltiske republikker er der et mildt sagt anstrengt forhold mellem litauere, letter, estere og de store russiske mindretal.

Mange steder rundt omkring i Europa er der dårlige forhold mellem flertal og mindretal. Derfor har det vakt international opsigt, at der er så gode forhold i det dansk-tyske grænseland mellem tyskere, danske og frisere. - Vi har bevæget os fra et mod hinanden til et med hinanden, siger den danske generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen, i en ny pamflet. Han kan i nyere tid se tilbage på perioden lige efter 2. Verdenskrig, da tysk og dansk var i konflikt. Siden er det gået fremad, og tyskere og danskere lever nu i harmoni med hinanden. Region Syddanmark og Slesvig-Holsten samarbejder på mange områder, og generelt har begge parter fundet ud af, at det er langt mere givtigt at være gode venner. - Mindretal er ikke en trussel - men en beri-

gelse, som det hedder fra mindretalsunionen FUEV, der også meget passende har sit hovedkvarter i Flensborg. Det samme har mindretalsinstituttet European Centre for Minority Issues (ECMI), som de to stater i fællesskab grundlagde i 1996. Og der er blevet lavet en grænseoverskridende region med tilhørende regionskontor. Flensborg er faktisk blevet Europas mindretals-hovedstad.

På besøg i Flensborg Det har betydet, at repræsentanter fra andre områder i Europa, som også både huser mindretal og flertal, tager på besøg i Flensborg for at høre mere om den dansk-tyske model. - Den dansk-tyske grænselandserfaring har fået status af en europæisk model, siger historikeren Jørgen Kühl.

Måske kan de besøgende ikke kopiere hele modellen - eftersom forholdene andre steder tit er meget forskellige - men de kan måske bruge elementer. Det drejer sig blandt andet om, hvordan mindretallene lettere er sikret repræsentation, når der er lokale valg - og hvordan der er en formaliseret kontakt mellem flertal og mindretal. Så har man et sted at mødes, hvis der er problemer. Efter et mindre tilbageslag - med den tidligere regerings besparelser over for de danske skoler - har den slesvig-holstenske regering også fundet tilbage til sin tidligere rolle. - Det er en europapolitisk nødvendighed, at vi styrker mindretalspolitikken, siger ministerpræsident Torsten Albig (SPD). Jens Nygaard jn@fla.de

ARKIVFOTO

Dansk og tysk fungerer godt sammen i vore dage i grænselandet.

Godt samarbejde mellem mindretallene i grænselandet Udvikling. Det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland er blevet gode venner. FLENSBORG. I gamle dage var der stort set ingen kontakt mellem det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland. Det var »den anden side«.

Det har imidlertid været et forhold, som er blevet ændret i takt med, at fjendebillederne også har ændret sig. Det bedre forhold banede sig vej via samarbejdet inden for Föderalistischer Union Europäischer Volksgruppen (FUEV), den internationale mindretalsunion, hvor begge mindretal sidder med ved bordet og traditionelt har haft vigtige funktioner. Langsomt blev det fra begge sider erkendt, at de to mindretal har mere til fælles end det, der adskiller dem. Der blev holdt møder på le-

delsesplan - selv om man i første omgang ikke fortalte nogen om det. Desuden begyndte de to mindretal at lade deres repræsentanter rejse sammen - hvis det kunne lade sig gøre - til FUEVs kongresser. Hvis der var tale om en fælles bus, stillede det tyske mindretal så op med Gammel Dansk, og der blev talt hyggeligt på vejen til kongressen - på dansk og tysk. - I dag bliver vi også inviteret med, når der er Deutscher Tag i Danmark. Og vi inviterer også selv det tyske mindretal til at deltage i

debatten årsmødelørdag, fortæller Bernd Engelbrecht fra Sydslesvigsk Forening. Desuden har distrikter inden for det danske mindretal haft møder med Siegfried Matlok og andre fra det tyske mindretal. - En gang om året mødes ledelsen i Bund Deutscher Nordschleswiger også med ledelsen i Sydslesvigsk Forening for at udveksle erfaringer - og se på de lange linjer, fortæller Bernd Engelbrecht. Jens Nygaard jn@fla.de

Sydslesvigs lange historie • Cirka år 700: Dannevirke bygges, og de første frisere indvandrer til vestkysten. • 811: Aftale mellem kong Hemming og frankerkongen Karl den Store om, at Ejderen danner grænsen mellem de to riger • Fra 1260: Store dele af Sydslesvig er pantsat til holstenske fyrstelige. • 1300-tallet: Valdemar Atterdag og Margrethe I forsøger at generhverve Sønderjylland. • 1412: Dronning Margrethe dør på sit skib på Flensborg Fjord. • 1460: Aftale i Ribe gør den danske konge til hertug i Slesvig og fastslår, at Slesvig og Holsten altid skal være »for evigt sammen udelt«. • 1814: Sprogforordning betyder, at alle skoler syd for en grænse mellem Flensborg og Tønder bliver tysksprogede.

• 1848-50: Den første slesvigske krig, som Danmark vinder. • 1864: Den anden slesvigske krig, som Danmark taber - og derefter må afstå hele området op til Kongeåen. • 1914-18: 1. Verdenskrig betyder, at mange danskere må kæmpe for Tyskland. • 1920: Afstemning betyder, at det nuværende Sønderjylland vender hjem til Danmark, mens Sydslesvig bliver tysk - med et dansk mindretal. • 1924: Den danske Duborg-Skolen åbner i Flensborg. • 1933: Nazisterne kommer til magten i Tyskland, og mindretallet må træde varsomt. • 1939: 2. Verdenskrig betyder, at mange fra mindretallet må kæmpe som tyske soldater.

• 1943: Bombeangreb mod Flensborg. En bombe rammer en dansk børnehave. • 1945: Mindretallet svulmer op efter verdenskrigen. • 1949: Slesvig-holstensk erklæring om at sikre mindretallet. • 1955: København-Bonn-Erklæringerne giver det danske mindretal en officiel tysk anerkendelse. • 1990: Det danske mindretal og friserne får en selvstændig paragraf i den slesvig-holstenske forfatning om, at de skal »støttes og beskyttes«. • 2010: Flensborg får en dansk overborgmester. • 2012: Det danske mindretals parti, SSW, kommer for første gang med i en regering - som genopretter ligestilingen på skoleområdet.

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 1. februar 2014 — XX ARKIVFOTOS

Et af det tyske mindretals vartegn var Bismarck-monumentet på Knivsbjerg nord for Aabenraa. Det blev sprængt i luften af danske frihedskæmpere i 1945.

Fra flertal til mindretal Mindretal. Det var ikke kun i Sydslesvig, der opstod et mindretal efter afstemningen i 1920. I Nordslesvig, som i dag kaldes Sønderjylland, var der mellem 25.000 og 30.000, der mente, at de var tyskere. AABENRAA. Beboerne i det dansk-tyske grænseland har altid været et mixture af danskere og tyskere - og så nogle, der mener, at de er begge dele. I den periode, da hele området op til Kongeåen syd for Kolding var tysk - fra 1864 til 1920 - skete der en forskydning. Det hang blandt andet sammen med, at en meget stor del af de offentligt ansatte var tyskere. Og så havde det betydning, at det tyske kejserrige så dagens lys i 1871. Indtil da havde det været en del småstater, som havde samarbejdet i Det tyske Forbund. - Det gav tyskheden en særlig glans, anfører historikeren Hans Schultz Hansen fra Aabenraa i bogen Sønderjyllands historie. I det nuværende Sønderjylland blev kejserens fødselsdag fejret, der blev lavet tyske krigerforeninger, som i 1914 havde 3000

medlemmer, og for kvinderne var der »Vaterländischer Frauenverein«. Hovedorganisationen var »Deutscher Verein für das nördliche Schleswig«. Den nåede op på 7300 medlemmer, men en del af den gruppe, som nu blev kaldt hjemmetyskere, holdt sig tilbage. De brød sig ofte ikke om, at foreningen var så antidansk. I en stor del af de 56 år drejede den tyske kurs sig om at assimilere - det vil sige at gøre danskerne til tyskere. Det skete ret hurtigt syd for den nuværende grænse, men det var sværere i vore dages Sønderjylland. Mange vedblev stædigt at være danskere. Da historikeren H.V. Clausen i 1893 lavede en undersøgelse, viste den, at 78 procent af gårdejerne i Nordslesvig stadig var dansksindede - mod 80 procent 30 år tidligere. Det var gårdejerne, som var de vigtige for både danskerne og

”

Det var gårdejerne, som var de vigtige for både danskerne og tyskerne.

De unge nordslesvigske mænd var tvunget til at være tyske soldater under 1. Verdenskrig, og to år efter, at de var kommet hjem, kom afstemingen i 1920. Det viste sig, at 75 procent i det nuværende Sønderjylland stemte for Danmark, og 25 procent stemte for Tyskland. Flere steder var der tysk flertal Det gjaldt blandt andet i Tønder og Højer. I de øvrige sønderjyske byer var der også meget høje tyske stemmetal, mens der ude på landet var massiv tilslutning til Danmark. Det var det tyske mindretals fødselstime. Mindretallet blev skønnet til at omfatte mellem 25.000 og 30.000 mennesker - og de anerkendte ikke den ny grænsedragning. Jens Nygaard

...og efter nazismen

tyske mindretal ikke tilslutning til en grænseflytning. Berlin kunne derimod godt bruge de hjemmetyske unge til sine hære. Omkring 2000 af dem meldte sig under fanerne, og af dem døde 750. Folk fra mindretallet var også med i en slags hjemmværn og i et korps. som skulle beskytte virksomheder mod sabotage. At det tyske mindretal så åbent viste sine sympatier medførte et anspændt - ofte nærmest hadefuldt - forhold til danskerne. Der var små kredse inden for mindretallet, der var imod denne kurs, men de havde ikke meget at skulle have sagt. Jens Nygaard jn@fla.de

Det tyske mindretal i Danmark håbede på en grænseflytning, men fik ikke støtte fra Berlin.

25 procent stemte for Tyskland

jn@fla.de

Under nazismen... AABENRAA. Da Hitler kom til magten i Tyskland i 1933, øjnede det tyske mindretal i Danmark muligheden for at komme tilbage til Tyskland. En af Hitlers hovedmål var nemlig at gøre op med det, han kaldte den uretfærdige fred efter 1. Verdenskrig. Mindretallet blev nazificeret og underlagt den lokale afdeling af nazistpartiet. Da der var folketingsvalg i april 1939, var hovedparolen for mindretallet »Wir wollen heim ins Reich (vi vil hjem til riget)«. Men partiet fik stadig kun 15,9 procent af stemmerne i Sønderjylland. Hitler-Tyskland nød godt af især det danske landbrug efter besættelsen af Danmark, og i Berlin var der til stor skuffelse for det

tyskerne. De var nemlig de toneangivende i lokalsamfundet. Så både fra tysk og fra dansk side forsøgte man at støtte landmændene, så de kunne købe gårde. Det lykkedes bedst for tyskerne, som både havde flest penge og overhøjheden i hele Sønderjylland. Da H.V. Clausen i 1903 igen lavede en undersøgelse, viste det sig, at der nu kun var 72 procent dansksindede blandt gårdejerne.

AABENRAA. Efter det tyske nederlag i 2. Verdenskrig blev omkring 3500 hjemmetyskere interneret i Fårhuslejren - den tidligere Frøslevlejr. 3000 af dem blev dømt. Hjemmetyske skoler og meget andet blev lukket, og der var bombeattentater mod tyske monumenter og hjemmetysk ejendom. Med andre ord var der blevet skabt en dyb kløft mellem dansk- og tysksindede. - I mange årtier gik man i Sønderjylland stille med dørene, hvis man var fra det tyske mindretal, siger Harro Hallmann fra det tyske mindretal i dag. På den tyske side var holdningen i mange år, at retsopgøret var uretfærdigt, og at man blev straffet bare på grund af sit sindelag.

I de seneste år har denne holdning ændret sig. Det tyske mindretal er også i højere grad gået i gang med en selvransagelse. Retsopgøret er blandt andet blevet behandlet i Henrik Skov Christensens vægtige bog »Straffelejren«. Her bliver det påpeget, at hvis man sammenligner med andre lande, gik opgøret med tyskerne efter krigen ret moderat for sig. Flere andre steder i Europa blev tyske mindretal fordrevet og slået ihjel. Begivenhederne fra 1933 til 1945 har betydet, at det tyske mindretal i dag omfatter cirka 15.000 mennesker - og altså er betydeligt mindre end tidligere. Jens Nygaard

3500 hjemmetyskere blev efter besættelsen interneret i Fårhuslejren ved Padborg.

jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 8. februar 2014 — 10

FOTOS: MARTINA METZGER

Det tyske mindretals hovedorganisation, Bund Deutscher Nordschleswiger, ligger i Aabenraa og er nabo til en vej, som er opkaldt efter den danske dronning.

Dansk spejder - men i tysk roklub Mindretal. Det tyske mindretal i Sønderjylland balancerer mellem dansk og tysk - og ønsker at have begge dele i sig. AABENRAA. Når Harro Hallmann kommer hjem fra arbejde i Aabenraa, taler han dansk med sin kone - men tysk til børnene. De svarer godt nok ofte på dansk. Og børnene er danske spejdere men samtidig med i den tyske roklub. - Vi bevæger os i begge verdener - både den danske og den tyske. På den måde adskiller vi os fra vore forældre, siger Harro Hallmann, der er kommunikationschef i Bund Deutscher Nordschleswiger. Det er det tyske mindretals sammenslutning i Sønderjylland. I landsdelen taler man også om »hjemmetyskere«. Det tyske mindretal findes sydøst for en linje mellem Højer og Haderslev, og selv om det på mange måder minder om det danske mindretal i Sydslesvig - bare med modsat fortegn - er der også store forskelle. Mens mange fra det danske mindretal stadig siger, at de er danskere, taler det tyske mindretal ofte om en »bindestregsnationalitet«: De er både tyskere og danskere. Samtidig er det tyske mindretal organisatorisk samlet i én hovedorganisation, mens det danske mindretal syd for grænsen er fordelt på en lang række selvstændige organisationer.

Lever ikke bare i mindretallet - Vi har bevæget os en del. For 20 år siden kunne vi ikke have sagt, at vi både var tyske og danske. Vi lever ikke bare i mindretallet, anfører Harro Hallmann. Han taler om, at mindretallet balancerer mellem en »ønsket integration og en ikke ønsket assimilation«. Med andre ord: Selv

Flest taler dansk eller sønderjysk hjemme AABENRAA. Det tyske mindretal er sprogligt specielt ved, at der er mange af medlemmerne, der har dialekten sønderjysk som deres hovedsprog. - Vi har ikke helt nye undersøgelser, men for en halv snes år siden viste det sig, at op mod halvdelen taler dansk derhjemme, cirka 25 procent taler sønderjysk, og andre 25 procent taler tysk, fortæller formanden for Bund Deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen. Han har som formand ansvaret for et årligt budget på 305 millioner kroner. 34 procent kommer fra den danske stat, 16 procent fra danske kommuner, 24 procent er egne indtægter, fire procent er fra delstaten Slesvig-Holsten, og 22 procent kommer fra den tyske stat. - Det helt store problem er pengene fra den tyske stat, for de er ikke reguleret i forhold til pristallet. Det er pengene fra Danmark, fortæller BDNs generalsekretær, Uwe Jessen. De fleste af pengene går til de tyske skoler og børnehaver, men ellers er der en bred vifte af tyske aktiviteter. Der er en ungdomsforening, en social tjeneste, tyske biblioteker, et tysk dagblad (Der Nordschleswiger), en efterskole, roklubber og meget andet. Jens Nygaard jn@fla.de

om de bor i Danmark, vil de stadig have lov til delvist at være tyskere. Mange, også inden for det tyske mindretal, tænker ikke meget over den slags til hverdag. - Det vigtige valg kommer for mange, når de skal finde ud af, om deres børn skal i en dansk eller en tysk børnehave, fortæller Harro Hallmann. Han og andre inden for mindretallet kan berette om nogle af de samme problemer, som det danske mindretal længere sydpå har: Når der for eksempel kommer nye danske medlemmer i den tyske roklub, bliver der ofte talt dansk med dem. Enten for at være høflig, eller fordi de nye ikke kan tale tysk. - Men den går ikke, siger Harro Hallmann. - Vi bliver nødt til konsekvent at tale tysk inden for vore egne rækker for at bevare sproget. Hele omverdenen taler jo dansk. Med andre ord er det tyske mindretals største udfordring »ikke at gå helt op i det danske«, som Harro Hallamnn udtrykker det.

”

Godt forhold mellem dansk og tysk

Verden er ikke sort-hvid længere - men findes i mange nuancer. Og det giver en mere spændende verden. Harro Hallmann

Og det er svært - men nogle vil måske tale om et luksusproblem. Forholdet mellem dansk og tysk er nemlig virkelig godt i Sønderjylland. Mindretallet tilgodeses økonomisk, det har fået en forbilledlig ordning, så det har gode chancer for at blive repræsenteret i de forskellige kommuner, og det tyske bibliotek er ved at rykke ind i en fælles bygning sammen med det danske bibliotek i Sønderborg. - Verden er ikke sort-hvid længere - men findes i mange nuancer. Og det giver en mere spændende verden, siger Harro Hallmann. Jens Nygaard jn@fla.de

Mindretallet i tal • Det tyske mindretal skønnes at omfatte cirka 15.000 mennesker. Langt de fleste lever sydøst for en linje fra Højer til Haderslev • Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) er hovedorganisationen og har cirka 3200 medlemmer. • Der er 22 tyske børnehaver, 14 skoler og et enkelt gymnasium. Skolerne og gymnasiet havde i 2012 1485 elever. Tallet har ligget ret stabilt i en række år. Der er flest elever i Aabenraa fulgt af Sønderborg, Haderslev og Tinglev. • Dagbladet Der Nordschleswiger har et oplag på omkring 2100. • De tyske biblioteker skønnes at have omkring 5250 brugere. De lånte i 2009 326.000 enheder med hjem. • 195 har tegnet et abonnement og tager til Flensborg og ser teater, musicals og opera på tysk.

Et mindretal der strutter af selvtillid AABENRAA. - For nogle årtier siden gik man stille med dørene i Sønderjylland, hvis man var med i det tyske mindretal. Sådan er det ikke i dag, siger Harro Hallmann fra BDN. Efter 2. Verdenskrig gik der nemlig lang tid, inden de hårde følelser mellem dansk og tysk gled i baggrunden. Men verden i dag er anderledes: Hvis man spørger danskere og tyskere i grænselandet om naboen i mindretallet eller på den anden side af grænsen, kommer der næsten udelukkende positive skudsmål. - Fra 1989 til i dag er der blevet 25 procent flere børn i vore skoler, og der er også kommet flere medlemmer i BDN, fortæller Harro Hallmann. At der i dag er tale om et mindretal, der strutter af selvtillid, hænger dog især sammen med kommunalvalget i Danmark i efteråret 2013. Det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti (SP), fik 25 procent flere stemmer og gik fra seks til ni mandater i de sønderjyske kommuner. Ud over, at befolkningen i Sønderjylland ser mere positivt på tysk, hænger succesen også sammen med, at SP har opkastet sig som et regionalt parti - og at mange kandidater kan tale uforfalsket sønderjysk. Jens Nygaard jn@fla.de

27 27

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 15. februar 2014 — 7 FOTOS: MARTINA METZGER

Selv om der kun er 150 elever i den tyske skole i Tinglev, er Käthe Nissen chef for klasser lige fra 0. til 10. Skolen er en af de største inden for det tyske mindretal.

En tysk skole i Danmark Mindretal. I den tyske skole i Tinglev bliver der i frikvarteret talt et mix mellem sønderjysk og tysk. TINGLEV. »Deutsche Schule Tingleff« står der ved indgangen, og man skulle derfor tro, at de fleste af børnene ville tale tysk, når de leger i skolegården i frikvarteret. Men sådan er det ikke. - De fleste taler sønderjysk - og der bliver så ofte skiftet over til tysk ind imellem, fortæller Käthe Nissen, der er leder af den lille skole i Tinglev. Selv om den kun har 150 elever, er der lige fra 0. op til 10. klasse. Og på trods af de ret få elever er det en af de største skoler inden for det tyske mindretal i Danmark. De fleste af de små elever kommer fra lokalområdet, og fra 7. klasse kommer der også elever fra endnu mindre tyske skoler i Padborg, Burkal og Ravsted. - Der er andre tyske mindretalsskoler - for eksempel i Haderslev, Sønderborg og Aabenraa -

der ofte bliver valgt som sprogskoler. Men her har de fleste rødder i det tyske mindretal. Hjemmesproget for de fleste af dem er også sønderjysk, mens tysk er kultursproget, fortæller Käthe Nissen. Hun har selv tidligere været elev i den tyske skole i Tinglev - men siden dengang har meget ændret sig: - Dengang var der en skarp adskillelse mellem dansk og tysk - men næsten alle i Tinglev kunne tale tysk. Nu er der et godt forhold mellem tysk og dansk - men der er ikke nær så mange, der kan tysk i Tinglev i dag, fortæller den unge skoleleder. Hun kan lokke elever og forældre med, at børnene kan få en eksamen, der både er anerkendt i Danmark og Tyskland. Og så kan eleverne bagefter tale et tysk, som elever i andre skoler i Danmark kun drømmer om. - Normalt bliver der trukket lod om, hvilke

”

fag man skal eksamineres i, men vi har fået en aftale om, at vore elever ekstra kommer op i tysk, fortæller Käthe Nissen. Resultatet bliver som regel høje karakterer - og det er blandt andet noget, arbejdsgiverne godt kan lide inden for speditionsbranchen, som står stærkt i lokalområdet.

Danske og tyske forældre - Vi har fået nogle rent danske forældre på det seneste, som har valgt vores skole på grund af de små klasser og det ekstra sprog, fortæller Käthe Nissen. Hun har også forældre, som er kommet fra Tyskland for at arbejde i Danmark. Begge grupper er glade for det tyske skoletilbud, der kan opretholdes, fordi det tyske skolevæsen får penge både fra Danmark og Tyskland. Lige ovre på den anden side af gaden ligger der en tysk børnehave, og langt de fleste af børnene her fortsætter senere i den tyske skole.

De fleste elever har rod i det tyske mindretal. Käthe Nissen, skoleleder

Det gælder også børn fra andre børnehaver i lokalområdet. - I den anden ende sender vi også nogle elever på gymnasiet. Der er kun et enkelt tysk gymnasium, og det ligger i Aabenraa. Hvis forældrene derfor bor i Sønderborg eller Tønder eller i det hele taget langt væk, så vælge de ofte et dansk gymnasium i stedet, fortæller Käthe Nissen. Senere vælger de fleste også en videregående uddannelse i Danmark i stedet for i Tyskland.

Mange lærere fra Tyskland En del af lærerne kommer fra Tyskland - men det er et krav, at de skal kunne i det mindste noget dansk. - Vi får mange ansøgere fra Tyskland. For dem er det noget specielt og lidt eksotisk at arbejde i sådan en lille tysk skole i udlandet, fortæller Käthe Nissen. At deres dansk så måske ikke er perfekt gør ikke så meget. Så må eleverne nemlig tale tysk til dem. Og det skifter de så til efter frikvarteret. Jens Nygaard jn@fla.de

Eleverne i Tinglev har efter deres folkeskoleuddannelse en eksamen, som både er anerkendt i Danmark og Tyskland. De kan sent i forløbet skifte til det tyske gymnasium i Aabenraa.

Det tyske gymnasium er et af Danmarks bedste AABENRAA. Når det hvert år i Danmark bliver opgjort, hvor høje karakterer eleverne har fået til eksamen, lander det tyske gymnasium i Aabenraa altid som et af de bedste. - For tiden er vores gymnasium det fjerdebedste i Danmark, når det drejer sig om karaktererne, fortæller Claus Diedrichsen, der er chef for det tyske mindretals skoleforening. Det tyske gymnasium i Aabenraa, der kun tæl-

28 28

ler cirka 150 elever, er også det bedste i Syddanmark. I det hele taget kan det tyske skolevæsen i Danmark glæde sig over en god tid. I mange år blev der lukket skoler, og der er nu 14 tilbage plus et enkelt gymnasium. - Men i de seneste år har vi haft stabile elevtal, fortæller Claus Diedrichsen. Han står også i spidsen for 19 børnehaver.

Generelt gælder det for de tyske skoler, at de også er åbne for forældre, som ikke tilhører det tyske mindretal - men måske er tiltrukket af ofte små skoler med små klasser og et ekstra sprog til deres børn.

Små skoler meget dyrere i drift - Men det er klart, at små skoler er meget dyrere i drift end store kommuneskoler. Vi har i

forhold til elevtallet 20 procent flere ansatte, og at det kan lade sig gøre hænger sammen med, at vi dels får flere penge fra den danske stat end andre privatskoler og dels får nogle tilskud fra Tyskland, fortæller Claus Diedrichsen. Jens Nygaard jn@fla.de

LÆR OM SYDSLESVIG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 22. februar 2014 — 10 FOTOS: LARS SALOMONSEN

Bjørn Kasubke kan berette om et fænomen, som de fleste danskere har svært ved at forstå: Man kan sagtens føle sig dansk uden at være god til at tale dansk.

En dansk skole i Tyskland Uddannelse. Mange af de 92 elever i den danske skole i Frederiksstad må tage en lang skolevej med i købet for at kunne gå i dansk skole - men det gør de gerne. FREDERIKSSTAD ligger i det sydvestlige hjørme af Sydslesvig, og når man kommer ind i skolegården på den danske Hans Helgesen-Skolen, taler næsten alle elever tysk sammen. Når de kommer hjem, taler deres forældre også næsten alle tysk sammen. - De fleste af eleverne lærer først dansk, når de kommer i børnehaven, fortæller Bjørn Kasubke, der er leder af den danske skole. Han kan dermed berette om et fænomen i Sydslesvig, som de fleste i Danmark har svært ved at forstå: Man kan sagtens føle sig dansk,

selv om man ikke bruger det danske sprog ret meget - og måske endda har svært ved det. - De fleste af børnene har søskende og forældre, som også har gået i dansk skole. De er danskere, måske mere danske end mange forældre i Flensborg, og det er helt klart for dem, at deres børn skal i dansk skole - selv om de ofte kunne have gået lige over vejen for at komme i en tysk skole, fortæller Bjørn Kasubke. Skolen dækker nemlig et meget stort område, og det er ikke usædvanligt, at eleverne først skal køres af deres forældre og derefter med en bus og bruger 30-45 minutter på at komme i skole og derefter den samme tid for at komme hjem igen. Skolen går kun til 6. klasse, og derefter må mange børn ofte bruge endnu mere tid på at komme til en videregående skole og gymnasiet.

Ofte små klasser Næsten alle forældre er meget aktive inden for det danske mindretal, der står stærkt i Frede-

riksstad-området, hvortil der også kommer mange danske turister. Det er nemlig en usædvanlig flot by med gamle huse og pittoreske kanaler. Ud over, at skolen kun går til 6. klasse, er der også mange andre forskelle til en skole i Danmark: Eleverne går i klasser, som har fra ni til 23 elever. De fleste af klasserne er altså meget små. Førskolen, som egentlig hører under børnehaven, er også på skolen, og når de små starter, får de automatisk en skoleven i 4. klasse, som hjælper dem tilrette. De får også et frugttræ, for det er en meget grøn skole med en egen skoleskov, ligesom skolen også har egne shelters og ofte er ude i naturen. Desuden er der stor vægt på musik, og hver anden elev spiller selv et instrument. - Vi er også den første ipad-skole i Sydslesvig. Vores klassesæt bruges især meget i indskolingsgruppen, fortæller Bjørn Kasubke. Han peger også på en anden nyhed: Skolen har fået sin egen bigård og laver selv honning.

Det er 3. og 6. klasse, der tager sig af bierne som de selvfølgelig også lærer noget om. - I det hele taget har vi det fantastisk godt sammen. Det gælder både lærere, elever og forældre. Vi kender alle hinanden, siger den unge skoleleder.

Fortsætter i dansk skole Han kan se, at langt de fleste af eleverne vælger at fortsætte i det danske skolesystem. Når de er færdige med 6. klasse, går det til Husum, hvor den nærmeste videregående danske skole findes. Og hvis evnerne rækker til mere, er der danske gymnasier i Slesvig og Flensborg. Det ændrer dog ikke ved, at de såkaldte store i 6. klasse er noget nedtrykte, når de forlader den danske skole i Frederiksstad. De græder i de sidste uger - og det gør deres små skolevenner som regel også. - Men vi ser dem igen, når vi holder fester på skolen, siger Bjørn Kasubke. Jens Nygaard jn@fla.de

I forhold til skoler i Danmark er den danske skole i Frederiksstad meget lille. Den rummer 92 elever op til 6. klasse. Mange af dem har langt til skole - men de elsker at være der, som det ses.

De danske skoler og børnehaver i Sydslesvig

• Der er 54 danske daginstitutioner, 36 grundskoler, ni fællesskoler - hvoraf to har gymnasium - og 30 skolefritidsordninger i Sydslesvig. Desuden er der en dansk ungdomsskole og en højskole. • For driften står Dansk Skoleforening, og pengene kommer fra den danske stat, delstaten Slesvig-Holsten og fra forældrene. • En del af skolerne er meget små. I Medelby, Vestermølle og på Vyk er der kun en enkelt klasse. 11 skoler har kun to klasser. Det betyder,

at elever med forskellig alder bliver undervist sammen og på forskelligt niveau. • Den seneste opgørelse viser, at der er 5738 elever i de danske skoler. Det er et tal, som har ligget meget stabilt i de seneste ti år - selv om det samlede antal af skolesøgende børn i Slesvig-Holsten er gået tilbage. • I juni 2013 var der 2223 børn i de danske børnehaver og vuggestuer. Det er et tal, som er steget kraftigt i de seneste ti år. Især er der blevet lavet flere vuggestuer.

• I de seneste år er der også blevet satset meget på skolefritidsordninger. I 2013 var der 30 ordninger med 784 børn. • I de to gymnasiale overbygninger var der i skoleåret 2013-14 i alt 664 elever. • Alle uddannelser er godkendt i både Tyskland og Danmark. • Hvis de danske sydslesvigere vil have en videregående uddannelse, vælger de fleste at tage den i Danmark.

29 29

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis / lørdag den 1. marts 2014 / side 10

Bahne Bahnsen, som her er til biike-bål ved vestkysten, er sikker i sin sag: - Der vil også være frisere ved den sydslesvigske vestkyst om 20 år - og de vil stå stærkere end i dag.

(Foto: Lars Salomonsen)

Et lillebitte folk Mindretal. Nordfriserne ude ved Sydslesvigs vestkyst er et af de mindste folk i Europa - men regner ikke med at uddø. RISUM-LINDHOLM står der på et byskilt lige syd for Nibøl ude ved den sydslesvigske vestkyst. Men nedenunder er der endnu et bynavn - og det forvirrer ofte de mange turister. »Risem-Loonham« står der. Det er frisisk og indikerer, at man kører ind i hovedbyen for det, som er et af Europas mindste folk. - Der er velsagtens omkring 50.000 mennesker, der i dag definerer sig som nordfrisere, siger Bahne Bahnsen, der er formand for Friisk Foriining. Hans forfædre indvandrede til den sydslesvigske vestkyst og øerne ud for den fra 700-tallet og fremad. De var dermed de første beboere i et område, der tidligere stort set var tomt, men efterhånden kom der flere og flere tysktalende til - og det frisiske sprog fik det svært. - Omkring år 1900 skyder man på, at der var

30.000, som talte frisisk. I 1927 var tallet nede på 16.000, og i dag antages det, at omkring 10.000 taler frisisk, siger Bahne Bahnsen. Hans forening har nær tilknytning til det danske mindretal og til Norden - og den arbejder også politisk. På disse punkter adskiller den sig fra den tyske friserforening, hvis medlemmer ser sig selv som tyskere - der imidlertid også har en frisisk sideidentitet. Og ud over, at der er flere foreninger, er frisisk heller ikke ét distinkt sprog. Der er mange dialekter, hvis talere skal koncentrere sig for at forstå hinanden. På den baggrund skulle man tro, at nordfriserne er på vej direkte mod assimilering eller folkedød. Men det benægter Bahne Bahnsen på det bestemteste. - Vi er ikke uddøende - men tværtimod på vej frem. I en globaliseret verden bliver det nære mere vigtigt, og vi kan iagttage en stærk forandring af bevidstheden, siger formanden. Han er blandt andet hvert år til det traditionelle biike-bål den 21. februar, når friserne tager afsked med vinteren. I gamle dage blev de sejlende sendt på togt og kunne så se bålene ved kysten tage af-

RESÜMEE RISUM-LINDHOLM. In Nordfriesland gibt es heute etwa 50.000 Einwohner, die sich selbst als Friesen definieren. Nur etwa 10.000 davon sprechen auch Friesisch. Dennoch sind die Nordfriesen fest davon überzeugt, auch in Zukunft nicht auszusterben vielmehr glaubt der Vorsitzende von Friisk Foriining, Bahne Bahnsen, an einen Zuwachs. Der lokale Bezug werde in einer globalisierten Welt immer wichtiger, meint der FriesenVorsitzende.

sted med dem. Og det er typisk for biike-bålene og for andre frisiske arrangementer, at det ikke kun er meget gamle mennesker, der møder op. Det er beboere i alle aldre og mange børn. I Risem-Loonham regner man i dag med, at halvdelen af indbyggerne også kan tale frisisk.

Sprogligt for flinke - Men når vi er sammen, og der måske er en enkelt, som ikke kan tale frisisk, slår vi over i dansk eller tysk. Vi burde sikkert ikke være så sprogligt flinke, siger Bahne Bahnsen. Han betoner, at friserne altid har haft flere sprog, og at den erkendelse vinder mere og mere

frem, at den sproglige mangfoldighed mere er et plus end et minus. Frisernes tyske og danske sprog er nemlig helt i orden. - Men vi skal have mere frisisk i skolerne, siger Bahne Bahnsen. Han peger på, at det kun er i Risum-Lindholm og i Bredsted, at der undervises på frisisk. Andre steder er det et fremmedsprog. - Vi skal gerne have fordoblet frisiskundervisningen i skolerne på fem år og tredoblet om ti år, siger Bahne Bahnsen. Han vil gerne have frisisk tilbudt automatisk til eleverne. At børnene lærer sproget er nemlig den bedste garanti for, at frisisk ikke uddør. Jens Nygaard jn@fla.de

De store biike-bål, som bliver tændt mange steder på den sydslesvigske vestkyst den 21. februar, er en gammel frisisk tradition. På den måde sagde man farvel til vinteren, og samtidig blev mændene i gamle dage sendt ud på togt med deres skibe.

Frisernes sprog

Frisisk i skolerne

• Man regner med, at der findes omkring ti dialekter af frisisk i Nordfrisland. Alene i bestyrelsen for Friisk Foriining tales der tre dialekter. Det er Amrum-, ferring- og mooringerfrisisk. Ferring tales mest på Før, hvor det frisiske står stærkt. Mooringfrisisk tales på fastlandet.

• På skolen i Risum-Lindholm, som bliver drevet af Dansk Skoleforening i Sydslesvig, bliver frisisk brugt som undervisningssprog. Det er til dels også tilfældet på den danske-frisiske skole i Bredsted.

• Hvis friserne taler langsomt og tydeligt, kan de godt forstå hinanden, selv om de taler forskellige dialekter.

• I de fleste tyske skoler i lokalområdet kan eleverne kun vælge frisisk som fremmedsprog. Det er langt fra alle elever, der vælger dette fag. Friisk Foriining vil gerne have faget udbudt automatisk og i flere skoler.

• Det antages, at omkring 10.000 mennesker i Nordfrisland i dag taler og forstår frisisk. For lidt over 100 år siden var antallet omkring 30.000.

• På gymnasier er det kun på øen Før, at frisisk bliver udbudt. I 2012 var der for første gang to elever, som bestod i faget frisisk.

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis / lørdag den 8. marts 2014 / side 11

Kulturen

Partiet

De unge

Sydslesvigsk Forening, som i daglig tale kaldes SSF, er det Tekst1 danske Tekst2mindretals kulturelle hovedorganisation. Foreningen har sit hovedkontor i Flensborghus, der ligger på Norderstr. i Flensborg. SSF blev oprettet den 15. november 1946 i fortsættelse af Den Slesvigske Forening. Målet var dengang Sydslesvigs genforening med Danmark - men det lykkedes som bekendt ikke. SSF opstillede ved valgene lige efter krigen, men i 1948 overgik det politiske arbejde til Sydslesvigsk Vælgerforening, der netop var blevet stiftet. Det vil sige, at SSFs væsentligste opgaver i vore dage ligger inden for det kulturelle område. Medlemstallet i Sydslesvigsk Forening kulminerede efter krigen i 1948, da der var 75.000 medlemmer. I dag er der under 15.000 medlemmer. Ud over kulturelle aktiviteter driver SSF også danske forsamlingshuse spredt ud over Sydslesvig, ligesom foreningen står for en række ældreboliger. 25 andre mindre foreninger med blandt andet kvinder og landmænd er tilsluttet SSF, og de har cirka 14.000 medlemmer. SSF står for at arrangere de danske årsmøder.

Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), som på tysk hedder Südschleswigscher Wählerverband, er det danske mindretals politiske parti og opstiller til landdagsvalget i SlesvigHolsten og en række lokale valg. Partiet repræsenterer også de nationale frisere. Partiet har lige siden starten i 1948 været repræsenteret i landdagen i Kiel, ligesom der også sidder SSWere i mange politisk valgte kommuneråd og landkredse i Sydslesvig. I mange år - fra 1971 til 1996 - havde det danske mindretal kun et enkelt mandat i landdagen. Det var Karl Otto Meyer, som blev meget kendt i både Danmark og resten af Tyskland. Ved landdagsvalget i maj 2012 fik SSW 61.022 stemmer og fik valgt tre repræsentanter ind i landdagen. Efter valget blev partiet også en del af den ny regering sammen med de tyske socialdemokrater og De Grønne. Danske Anke Spoorendonk blev minister i den ny regering, og i landdagen er partiet repræsenteret af Lars Harms, Flemming Meyer og Jette Waldinger-Thiering. På kommunalt plan er SSW en vigtig politisk faktor i Sydslesvig. I de mest nordlige kommuner i delstaten får SSW flere steder over 20 procent af stemmerne

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) er hovedorganisationen for de danske idræts- og ungdomsforeninger i Sydslesvig og kan mønstre cirka 12.000 medlemmer. De tilsluttede foreninger er meget forskellige i både formål og størrelse. Der er foreninger med op til 1000 medlemmer og andre, som kun tæller en snes mennesker. Dansk Spejderkorps i Sydslesvig er med i SdU, og det er FDF/FPF og KFUM&K også, ligesom menighedernes børne og ungdomsarbejde også er samlet her. Et vigtigt område for SdU er fritidshjemmene, som der er 12 af spredt over landsdelen.. Desuden er der fritids- og ungdomsklubber, lejrskoler og kursuscentret Christianslyst, ligesom SdU står for driften af Aktivitetshuset i Norderstr. i Flensborg. Rundt omkring i landsdelen er der en lang række danske idrætsanlæg. Mest kendt er nok Idrætshallen i Flensborg, som tyskerne i mange år var misundelige på, inden de selv også fik idrætshaller. SdU har en række aktivitetsudvalg, der blandt andet gennemfører stævner, lejre, kurser og meget andet. SdU samarbejder med en række ungdomsorganisationer i Danmark, ligesom organisationen også er med i de europæiske mindretalsorganisationers arbejde.

Mindretallets mange ansigter

Kirkerne De danske kirker i Sydslesvig hører formelt under Danske Sømandsog Udlandskirker. Der er i Sydslesvig 36 danske menigheder fordelt på 22 pastorater og med lidt over 6000 medlemmer. Det danske kirkevæsen syd for grænsen har ansat 24 præster - som altså for manges vedkommende har mere end én menighed at tage sig af. Før 2. Verdenskrig var det danske kirkeliv ikke ret udbredt, men efter krigen kom der gang i sagerne: Tre præster blev på ganske få år til 24. Der findes en række danske kirker rundt omkring i de større byer - og andre steder er kirken nedpakket i nogle skuffer og hives ud om søndagen, når der ofte er gudstjeneste i for eksempel en gymnastiksal. I mange år var forholdet til den tyske kirke ikke godt, men i vore dage er der et udbredt samarbejde. Blandt andet er det lykkedes for den danske kirke at generhverve Helligåndskirken i Flensborg, der blev tysk i den mørkeste fortyskningsperiode før 1920. Baggrunden var blandt andet en tysk lov fra 1968, som foreskrev samarbejde mellem kirkerne. Den danske kirke blev anerkendt i loven - og får også et årligt tysk tilskud.

FLENSBORG. I modsætning til for eksempel det tyske mindretal i Danmark er det danske mindretal i Tyskland opdelt i en lang række organisationer og institutioner. Vi fortæller lidt om de vigtigste.

Sundheden Dansk Sundhedstjeneste tager sig - ved siden af det tyske sundhedssystem - af det danske mindretals fysiske velbefindende. Spredt ud over hele Sydslesvig er der 21 sundhedsplejersker, som tager sig af hjemmepleje, mødrerådgivning, spædbørnsundersøgelser og fortæller om sociallovgivningen. Sundhedstjenesten har nemlig også en socialrådgiver tilknyttet hovedkontoret i Waldstr. Det blev for øvrigt for nogle år siden renoveret med penge fra A.P. Møller Fonden. Sundhedstjenesten driver også Dansk Alderdomshjem i Flensborg, der i lighed med hovedkonroret er blevet ombygget, ligesom tjenesten står for driften af over 100 pensionistboliger. Endvidere samarbejdes der med en dansk lungeforening, ligesom sundhedstjenesten er med til at drive hvilehjemmet Bennetgaard i Danmark. Tjenesten blev startet lige efter krigen, da der var stor nød. Dengang var det Dansk Røde Kors, der stod for arbejdet, mens tjenesten i dag er selvstændig og træder til, hvor det tyske sundhedssystem ikke kan tilbyde noget.

Skolerne

Avisen

Bibliotekerne

Det dyreste område inden for det danske mindretal er de danske skoler og børnehaver, som drives af Dansk Skoleforening. I alt er der i Sydslesvig 54 børnehaver og vuggestuer, 36 grundskoler og ni fællesskoler, hvoraf de to også har gymnasium. I skolerne var det seneste elevtal 5738, og i børnehaverne og vuggestuerne kunne man tælle sig frem til 2223 små poder. Skoleforeningen er en stor virksomhed, som også omfatter Voksenundervisningen, en ungdomss¨kole i Ladelund og højskolen i Jaruplund, ligesom der er skolekonsulemter og skolepsykologer. Foreningen er styret af forældrene, og formanden er lige nu Per Gildberg, der er blevet valgt af det såkaldte fællesråd skolernes øverste myndighed. I de seneste år har de største nyheder været flere vuggestuer og skolefritidsordninger, ligesom omlægningen til fællesskoler er blevet afsluttet. Børnene undervises samlet til og med det 6. skoleår, hvorefter de samles i de ni fællesskoler.

Flensborg Avis har mange år på bagen, eftersom den blev grundlagt allerede i 1869 - kun få år efter den tabte krig i 1864. Linjen var til at begynde med moderat, men den blev mere stridbar, da Jens Jessen tiltrådte som chefredaktør. Det måtte han betale for med i alt fire års fængsel. Under nazismen fik avisen det meste af tiden lov til at udkomme, mens mange andre aviser blev forbudt, og efter krigen prøvede avisen at få Sydslesvig genforenet med Danmark. I 1974 fusionerede Flensborg Avis med den tysk-sprogede avis Südschleswigsche Heimat-Zeitung, der var blevet oprettet lige efter krigen som en konsekvens af den kraftige tilstrøming til mindretallet. Lige siden har Flensborg Avis haft artikler på både dansk og tysk - dog har der altid været mere dansk end tysk i avisen. Der sælges både aviser i Danmark og Tyskland, og historisk havde avisen sit største oplag i 1946 med 29.000 daglige eksemplarer. I dag ligger oplaget under 5000 eksemplarer hver dag.

Dansk Centralbibliotek kan se tilbage på en start i 1923 under navnet Flensborghus Bogsamling. I 1959 blev en ny og moderne bygning på Norderstraße indviet. Det var dengang en af Nordens mest moderne biblioteksbygninger. I 1987 blev biblioteket ombygget, og for nogle år siden var der igen en ansigtsløftning. Der er også filialer i de større sydslesvigske byer, og generelt har det danske mindretal været vant til et godt og velfungerende biblioteksvæsen - ofte en del bedre end det tyske. Biblioteket rummer også den Slesvigske Samling, ligesom Studieafdelingen kom til i 1963. Det er en selvstændig afdeling, der i bøger og artikler beskæftiger sig med mindretallet og dets historie, ligesom der samles dokumentation. Foruden centralbiblioteket er der udlånssteder i Husum, Slesvig, Bredsted og Egernførde. Biblioteket har også en bogbus, som kommer ud til de steder, hvor der ikke er selvstændigt udlån. Det samlede udlån ligger årligt over 650.000 titler.

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis / Lørdag den 15. marts 2014 / side 11

Et center for mindretal Mindretalscentret ECMI i Flensborg praktiserer det, som man kalder anvendt forskning: Det er viden, som også skal bruges i praksis. FLENSBORG. - Når vi nu i det dansk-tyske grænseland har opnået så gode forhold mellem flertal og mindretal, burde vi også videregive den positive historie, så man måske kan få noget godt ud af vores viden andre steder. Det var tanken for en snes år siden hos blandt andet den daværende sønderjyske amtsborgmester, Kresten Philipsen, og mindretalsrådgiveren i Slesvig-Holsten, Kurt Hamer. De ville gerne have et videnskabeligt center i grænseregionen, og det viste sig, at der var lydhørhed fra både dansk og tysk side. Resultatet blev i 1996 European Centre for Minority Issues (ECMI), der kom til at ligge i Flensborg, hvor kommunen stillede den 400 år gamle bygning Kompagniporten til rådighed. Og pen-

RESÜMEE

Ein Zentrum für Minderheiten gene til den grundlæggende drift kommer fra både Danmark og Tyskland.

Lille fast team - Det har hele tiden været planen, at vi skal have et lille team, mellem fem og syv medarbejdere, og et sekretariat. Og så skal der være projekter rundt omkring, som finansieres på forskellig måde, fortæller centrets direktør, danske Tove Hansen Malloy. Hun tilføjer, at der lige nu er faste kontorer i Georgien og Kosovo, og tidligere har centret også haft kontorer i Makedonien, Serbien, Rumænien, Bulgarien og Moldavien. Eelv om ECMIs virkefelt spreder sig over alle de lande, der er med i Europa-

Im Gebäude des alten Kompagnitores in Flensburg ist das MinderheitenZentrum ECMI (European Centre for Minority Issues) beheimatet. Dort werden europäische Minderheiten-Fragen und -Problemstellung behandelt. Erfahrung hat das Zentrum durch langjährige und gute Zusammenarbeit der dänischen Minderheit und der Mehrheitsbevölkerung im deutsch-dänischen Grenzgebiet.

rådet, er det ikke noget tilfælde, at aktiviteten meget hyppigt drejer sig om Østeuropa. - Efter kommunismens fald omkring 1989 kom der masser af mindretal, som hidtil havde været holdt nede, op til overfladen. Men selv i dag er det sådan, at de ofte ikke kender deres rettigheder - og det gør regeringerne ofte heller ikke, fortæller Tove Hansen Malloy. Hun kan fortælle, at ECMI har et dob-

belt mandat: Der skal forskes og informeres, og med til det sidste hører også, at både folk i regeringskontorerne og fra mindretallene skal skoles, så resultatet måske kan blive et godt samkvem. - Selv om landene for eksempel ofte har underskrevet de to konventioner fra Europarådet, er de for det meste ikke blevet omsat til praktisk politik, fortæller Tove Hansen Malloy. Hun kan se, at folkene fra ECMI har

et godt ry rundt omkring - blandt andet fordi de kommer fra et dansk-tysk center. Derfor er det også vigtigt, at ECMIs folk er neutrale. De må ikke ensidigt tage parti for eksempelvis mindretallene.

Nye projekter Sådan vil det også være i nye projekter, som er ved at komme i gang. Det er blandt andet i Aserbadjan, ligesom ECMI har fået penge fra det danske udenrigsministerium til et stort projekt om mindretal i Hviderusland, Moldavien og Ukraine. Især det sidste land er et brændpunkt med mange mindretal. Sidste år var ECMI-medarbejdere på studietur i Ukraine. - Krim skulle også have været med. Nu må vi se, hvordan det udvikler sig dernede, siger Tove Hansen Malloy. Hun og centret har allerede kontakt til tatarerne på Krim, der udgør 12 procent af befolkningen. Det er imidlertid en meget undertrykt gruppe - og det skulle gerne ændres. Jens Nygaard jn@fla.de

» Efter kommunismens fald omkring 1989 kom der masser af mindretal, som hidtil havde været holdt nede, op til overfladen. Men selv i dag er det sådan, at de ofte ikke kender deres rettigheder - og det gør regeringerne ofte heller ikke. Tove Hansen Malloy direktør, ECMI (Foto: Martina Metzger)

Sommerskole, seminar på universitetet og rundbordsmøder Mindretalscentret ECMI prøver også at sætte sine fingeraftryk i lokalområdet. FLENSBORG. Det er ikke kun i fjerne områder, at European Centre for Minority Issues er aktiv. Også lokalt gør centret sig gældende. - Vi har blandt andet et samarbejde med universitetet i Flensborg, hvor vi nu på tredje år står bag et seminar om mindretaslpolitik. Det kan eleverne på de europæiske studier vælge, og hidtil har der været pænt stor interesse, fortæller centerets direktør, Tove Hansen Malloy.

Det er der også, når ECMI en gang i begyndelsen af hvert år inviterer de fire mindretal i lokalområdet til et fælles rundbordsmøde. Mindretallene sætter selv dagsordenen og har ofte udvalgt et team, som diskuteres. - Vi er også meget stolte over vores sommerskole, som hvert år i slutningen af august samler omkring 30 unge studerende fra forskellige lande med særlig interesse for mindretal i cirka ti dage, fortæller Tove Hansen Malloy.

ECMIs 400 år gamle hus ved havnen i Flensborg danner rammen om en lang række aktiviteter. (Foto: ECMI)

Sommerskolen afvikles med en lokal samarbejdsplartner, og i 2014 er det Akademie Sankelmark, der også sørger for indkvartering. Emnerne er nationale mindretal og den dansk-tyske grænseregion, og mange af deltagerne kommer selv fra mindretal. Derfor er der også lagt op til gode indbyrdes diskussioner. Og på grund af støttepenge koster sommerskolen normalt kun 450 euro - så de fleste interesserede kan være med. Temaet i 2014 er »forsoning«, og baggrunden for det valg er, at det er 150 år siden, den blodige krig i 1864 fandt sted. Jens Nygaard jn@fla.de

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis / lørdag den 22. marts 2014 / side 10

Mindretallet i tekst og tal Det danske mindretal udgør cirka ti procent af befolkningen i Sydslesvig. FLENSBORG. I gamle dage talte man ikke om Sønderjylland - men om Nordslesvig. Det var den nordlige del af det gamle hertugdømme, og mens landsdelen i dag har fået et andet navn, holdes der endnu fast i den gamle betegnelse Sydslesvig (på tysk: Landesteil Schleswig). Det er et område, der strækker sig fra den danske grænse i nord til floden Ejderen og Kielerkanalen i syd og fra Østersøen til Vesterhavet. Skønsmæssigt bor der i dette område omkring 500.000 mennesker, og de udgør igen lidt under 20 procent af den samlede befolkning i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Det er en af de mindste tyske delstater, og det er et decideret udkantsområde, der stadig er præget meget af landbruget. Tidligere var der en del militær stationeret i Sydslesvig, men ligesom i andre lande har det tyske militær skå-

ret kraftigt ned i de seneste år. - Rent økonomisk havde det nok været bedre, om vi var blevet en del af Danmark ved afstemningen i 1920. Nu er vi et tysk udkantsområde, men hvis vi havde tilhørt Danmark, ville vi have været Danmarks port ned mod resten af Europa, sagde en tysk forretningsmand for en del år siden.

50.000 i mindretallet Det danske mindretal skønnes at udgøre cirka 50.000 mennesker - men det er svært at opgøre. Fælles for de almindelige mindretalsdanskere er det nemlig, at langt de fleste er tyske statsborgere, og det står enhver frit for at definere sig selv som enten frisere, danskere eller tyskere - el-

ler for den sags skyld en skønsom blanding. - Mindretal er, hvem der vil, er det blevet formuleret. Det er meget forskelligt, hvor stærkt det danske mindretal står rundt omkring i Sydslesvig. I for eksempel landlige områder ned mod Kielerkanalen er mindretallet ofte stort set ikke eksisterende, mens det udgør helt op omkring 20 procent i Flensborg og grænsebyen Harreslev. Ude vestpå er der mange frisere, men for eksempel øen Før har altid haft et ret markant dansk mindretal.

RESÜMEE

Die dänische Minderheit Der Landesteil Schleswig (Sydslesvig) streckt sich von der deutsch-dänischen Grenze im Norden bis zur Eider bzw. dem Nord-Ostsee-Kanal im Süden sowie von der Ostsee zur Nordsee. In diesem Gebiet leben etwa 500.000 Menschen. Die dänische Minderheit umfasst rund 50.000 Menschen - es fällt jedoch schwer, die genaue Zahl zu ermitteln. Weit die meisten sind deutsche Staatsbürger, es steht ihnen jedoch frei, sich selbst als Friesen, Dänen, Deutsche, oder eine Mischung zu definieren. Während die dänische Minderheit etwa in Flensburg oder Harrislee stark ausgeprägt ist, ist sie andernorts, z. B.

Bange for arbejdsløshed Som den tyske flertalsbefolkning er medlemmerne af det danske mindretal ofte bange for at blive arbejdsløse. I Flensborg siger de nyeste tal, at 11,1 procent er uden arbejde, og de tilsvarende tal i Slesvig-Flensborg og Nordfrislands amter ligger på 8,3 og 8,1 procent. Til sammenligning siger de nyeste sønderjyske tal, at mellem fem og syv procent er uden arbejde. Med til historien hører også, at en gennemsnitlig tysk lønmodtager kun får understøt-

telse i lidt over et år, hvorefter den står på den lave Hartz IV-ydelse. Så skal en enlig klare sig med omkring 800 euro om måneden - og det er svært, selv om priserne er lavere i Tyskland end i Danmark. Den danske uddannelsesstøtte er også betydeligt bedre end den tyske.

Danskerne har flere penge En del af befolkningen i Sydslesvig ernærer sig ved turisme, og danskerne er gerne sete gæster - blandt andet fordi de

ofte har godt med penge på lommen. De nyeste tal viser, at den gennemsnitlige slesvig-holstenske lønmodtager har omkring 1600 euro hver måned, efter at skatter og sociale bidrag er blevet betalt. Det giver lidt over 140.000 kroner om året. Den gennemsnitlige danske lønindtægt ligger over 50 procent højere - selv efter at den høje danske skat er blevet betalt. Jens Nygaard

Det danske mindretal er spredt ud over hele Sydslesvig, som her kortmæssigt er gengivet på en noget speciel måde. Der er stor forskel på, hvor stærkt mindretallet står forskellige steder - fra næsten ingen til cirka 20 procent.

(Arkivfoto)

De mange sprog

De mange kommuner FLENSBORG. Lige nord for den dansk-tyske grænse har den danske kommunalreform betydet, at der nu ligger fire meget store kommuner, som udgør Sønderjylland. Det er Aabenraa, Tønder, Sønderborg og Haderslev kommuner. Helt anderledes ser det ud i Sydslesvig. Her er der omkring 300 kommuner i amterne Slesvig-Flensborg, Nordfrisland og den nordlige del af Rendsborg-Egernførde. Flensborg er en undtagelse, fordi det er en selvstændig by uden et tilhørende landligt område - en såkaldt amtsfri by. Byen har 83.500 indbyggere og er derfor langt den største forvaltningsenhed, mens kommunerne er meget små. Ofte

jn@fla.de

har de kun en halvdagsansat borgmester, og for i det hele taget at få en nogenlunde effektiv størrelse at administrere, har de små kommuner ofte slået sig sammen i såkaldte amtsdistrikter. - Det er alt for små enheder. Vi må have en kommunalreform, har det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) sagt i mange år. Men de store tyske partier har ikke planer om at ændre noget. Iagttagere peger på, at de så vil gøre sig uvenner med deres partifæller i de små kommuner. Jens Nygaard jn@fla.de

FLENSBORG. Normalt følges sprog og nationalitet ad - men det er ikke altid tilfældet i Sydslesvig. Det helt almindelige hjemmesprog for det danske mindretal er tysk - som også kaldes højtysk. Det vil sige, at de børn, som starter i danske børnehaver og skoler, ofte først begynder at lære dansk, når de kommer i institution. Deres danske kaldes også ofte sydslesvigsk, fordi det er præget af tysk sprogtone og ordstilling. Kendt er også den gamle situation i Agtrup, der ligger i midten af Sydslesvig. I mange årtier var der her en del lokale beboere, som talte sønderjysk derhjemme - selv om de følte sig

sowm tyskere. Deres børn lærte så ofte plattysk og børnebørnene højtysk. I dag står sønderjysk meget svagt i Sydslesvig. Det skønnes, at hver fjerde taler plattysk godt. Det er et sprog, som stammer fra det gamle saksiske, og fra i mange år at have været ugleset, er det i dag i opvind. Dansk var i mange år ikke ret respekteret som sprog i Sydslesvig, fordi det i høj grad var underklassens sprog. Det har ændret sig, og man skønner nu, at der er rekordmange, der kan tale dansk i Sydslesvig. Jens Nygaard jn@fla.de

MühlendamM2ü1hlendam21 Mühlendam21 Mindretallets avis 24937Flensbu2r4g937Flensburg 24937Flensburg TVermitlungdurch: el.046173Te2l.0461732. 1Tel046.7321 AlianzAgenturHilbert&Hinrchs Vermitlungdurch: Fax0461.7Fa5x0461.75 61 Fax046.175 Mühlendam 21 Inale Einzelhiten.

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis skriver på både dansk og tysk og forsøger med en fornyelse af ændre på den nedtur, der har ramt aviserne. FLENSBORG. - Den største danske avis i udlandet. Sådan betegner de danske sydslesvigere ofte deres dagblad. Det sker med et glimt i øjet - al den stund der ikke findes ret mange danske aviser i udlandet, og Flensborg Avis ikke er ret stor. Men størrelsen til trods har Flensborg Avis åbenbart været en livskraftig størrelse. Den blev nemlig grundlagt helt tilbage i 1869 og er dermed landsdelens ældste dagblad. Det var en af det danske mindretals mest fremtrædende skikkelser dengang, Gustav Johannsen, der grundlagde avisen. I hans tid som chefredaktør - det var dengang hele grænselandet var tysk - var linjen moderat, men tonen blev mere radikal, da Jens Jessen kom til. Det kom han til at betale for:

Flensborg Avis / Lørdag den 29. marts 2014 / side 10

Jens Jessen tilbragte sammenlagt fire år i tyske fængsler. Han døde i 1906. Efter afstemningen og den ny grænsedragning i 1920 kom der svære tider for avisen, der havde de fleste af sine læsere nord for den nye grænse. Den blev reddet af tilskud fra den danske stat og fra skibsreder A.P. Møller.

Fusion i 1974

Indtil 1930 var ejeren Jens Jessens enke, men i 1930 blev avisen et aktieselskab. Efter Nazitysklands sammenbrud argumenterede avisen kraftigt for Sydslesvigs sammenlægning med Danmark. Det lykkedes som bekendt ikke, og derefter blev avisen et talerør for hele mindretallet med nær tilknytning til de danske organisationer.

I 1974 fusionerede Flensborg Avis med den dansksindede, men tysksprogede avis Südschleswigsche HeimatZeitung, og i mange år var det sådan, at avisen udkom med cirka to tredjedele på dansk og en tredjedel på tysk - som for det meste var et indstik. På den måde kunne et ægtepar dele avisen ved for eksempel morgenbordet. Avisen har nu også en online-del, og hver dag bliver der lavet en kort nyhedsudsendelse på dansk til den lokale Radio Schleswig-Holstein, som avisen har en lille aktieandel i. Der er lokalredaktioner i Flensborgs centrum, Slesvig, Nibøl og Husum. I vore moderne tider har dagbladene det som bekendt svært, og det gælder også for Flensborg Avis, der ikke ville kunne udkomme uden en årlig støtte fra den danske stat på cirka 20 millioner kroner. Det er penge, som gives, fordi der er bred enighed om, at mindretallet skal have et talerør og et sted at diskutere.

En fornyelse

Hverdagsoplaget er nu faldet til lidt under 5000 eksemplarer, og den udvikling

AlianzAgenturHilbert&Hinrchs

Vermitlungdurch:

Fax0461. 7 56

Tel.0461. 7321 Fax0461. 7 56

RESÜMEE

Tageszeitung der Minderheit

Flensborg Avis ist die älteste Tageszeitung im deutsch-dänischen Grenzland. Nach 1920 hatte die Zeitung große Schwierigkeiten, weil die meisten ihrer Leser nördlich der Grenze lebten. Nur aufgrund der Hilfen vom dänischen Staat sowie des Schiffsreeders A.P. Møller überlebte Flensborg Avis diese problematische Zeit. Heute muss Flensborg Avis - genauso wie alle anderen Zeitungen - versuchen, dem Negativtrend für Zeitungen entgegenzuwirken. Die Zeitung tut das momentan mit einer Grunderneuerung, die unter anderem die Zweisprachigkeit ins Zentrum stellt.

forsøger avisen og dens chefredaktør, Jørgen Møllekær, at imødegå ved en fornyelse. Blandt andet bliver danske og tyske artikler nu blandet i avisen, og større artikler på enten dansk eller tysk har et lille resumé på det andet sprog. Samtidig har avisen fået en ansigtsløftning. - Vi vil vende vores tosprogede hverdag til vores fordel og særkende, siger Jørgen Møllekær. Hans ambition er at være lokalavis

for Flensborg og dække det væsentlige i resten af Sydslesvig og Sønderjylland i samarbejde med andre mediehuse. Det skal være historer, som har generel interesse, mens det registrerende i forhold til f.eks. foreningslivet nedtones ud fra den simple erkendelse, at det kan man ikke sælge aviser med længere. - Man skal kunne mærke sin avis, ellers er det lige meget, siger Jørgen Møllekær. Jens Nygaard jn@fla.de

2Mühlendam 21 4937Flensburg AlianzAgenturHilbert&Hinrchs T24937Flensburg el.0461. 7321 Mühlendam 21 24937Flensburg Tel.0461. 7321 Fax0461. 7 56 (Arkivfoto)

HHofentlichAlianz. ofentlHicohfeAntlHaicohfzA.elnitalniczh.Aaz.HnofetlichAanz.

Vi vil vende vores tosprogede hverdag til vores fordel og særkende. Ny avis: Dedikeret journalistik på dansk og tysk, som du ikke kan få

andre steder. Om Sydslesvig, Sønderjylland, Danmark og Tyskland. Pakket ind i et nyt logo og moderne design. Side 2

Under nazismen FLENSBORG Avis fik som den eneste ikke-tysksprogede avis lov til at udkomme under nazismen. Det hang sammen med, at Hitler og hans håndgangne mænd havde et godt øje til danskerne, der jo var ariere ligesom tyskerne. Dels ville styret gerne opretholde et godt forhold til Danmark, der under besættelsen leverede en masse mad til de sultne tyskere og landets soldater. Flensborg Avis blev også sendt til

Neue Zeiten: Lokales aus Flensburg und der Grenzregion sowie das

Wichtigste aus Dänemark und Deutschland. Journalistisch unabhängig und in einem neuen Design. Seite 2

... vi gør Danmark lidt større

Lørdag 1. marts 2014 / www.fla.de / Pris: 1,00 € / 7,50 kr. / 146. årgang / nr. 051

Kritik af alderdomshjem

mange af de unge fra mindretallet, der var tvunget til, at være tyske soldater. Det var dog en avis, som var underkastet censur. Allerede i 1940 fik den daværende chefredaktør, Ernst Christiansen, skriveforbud. I krigens sidste år måtte avisen udkomme med et stærkt nedsat sidetal på grund af papirmangel. Jens Nygaard jn@fla.de

FLENSBORG. Dansk Alderdomshjem yder ikke en tilstrækkelig pleje overfor beboerne. Det er pårørende, der har klaget, og deres klager skal nu behandles på højeste niveau. Side 3

Flensborg-Sydslesvig side 1-9 Sønderjylland side 10-11 Danmark-Tyskland side 12-14 Sport side 15-16 Kultur side 17-19 Kronik side 20 Leder og debat side 21 Håndbold i DK og D side 22-23 Radio og tv side side 28-31

120 Fahrzeuge vor Ort. Vermietung, Verkauf Werkstatt, Service

Schleswig Wohnmobile GmbH Werner von Siemens Str. 9 24837 Schleswig

Tel.: 0 46 21 / 3 30 33

Bürstner Travel Van T 620 Einzelbetten, EZ 07/13, 18.000 KM, Winterpaket, 130 PS, Preis0 € 49.90

Euro MwSt. ausw

www.schleswig-wohnmobile.de

på de danske daginstitutioner og skoler i Sydslesvig i Skoleforeningens særtillæg.

HofentlichAlianz.

SØNDERBORG. Syddansk Universitet i Sønderborg har en stor tiltrækningskraft på unge tyskere, der drømmer om en videregående uddannelse i Dan-

Teaterdebat. CDU forsøger at skubbe ansvaret for tteaterafstemning i Slesvig byråd over på kulturminister Anke Spoorendonk.

SLESVIG. Torsdag aften afviste Slesvig byråd et tilbud fra delstatsregeringen om at få Hesterberg til rådighed for et nyt teater. Dagen efter anklager gruppeformand Johannes Callsen (CDU) kulturminister Anke Spoorendonk (SSW) for at ville skabe sig et mindes-

mark. Det blev endnu en gang bevist i går, da 180 tyskere fra Nordtyskland var mødt op for at snuse lidt til studiemiljøet på et dansk universitet.

- Min søster læser på Syddansk Universitet, og hun er totalt begejstret, siger den 18-årige Lena Scheper fra Kiel, der drømmer om en kommunikations-

uddannelse i Danmark.

Henrik Dürr hd@fla.de Side 11

Zur Absicherung betrieblicher Risiken sollten Sie die

Kompetenz der Allianz nutzen. Wir beraten Sie gern. In allen Einzelheiten.

mærke. - Ministeren har ikke ladet det gamle teater undersøge, inden hun tilbød Hesterberg. Efter nederlaget i byrådet har hun nu pligt til sammen med byen at indhente forsømmelsen, mener Johannes Callsen. Anke Spoorendonk trækker på skulderen af kritikken. - CDU enten kan eller vil ikke forstå, at det ikke drejer sig om mig, men om at sikre fremtiden for teaterkulturen i hele landsdelen. Jeg respekterer byrådets beslutning, men jeg har ikke lagt pres på nogen. Slesvig har fået et fordelagtigt tilbud i en situation, hvor byen ikke selv var i stand til at betale en re-

novering af det gamle teater, siger AnRESÜMEE ke Spoorendonk. betrieblicher Risiken sollten Sie die Ansvaret for afgørelsen Zur liggerAbsicherung hos »Die Kulturministerin hat nicht byrådet, der har taget stilling til to fordie baulichen Möglichkeiten des Kompetenz der Theaters Allianzuntersucht, nutzen.be-Wir beraten Sie gern. slag og derfor må have overvejet konsealten kvenserne af et ja eller nej, mener hun.. vor sie sich für den Neubau am På Hesterberg kan delstatsmuseerne Hesterberg entschied«, sagt FrakIn allen Einzelheiten. Zur Absicherung betrieblicher Risiken sollten Sie die nu i stedet gå i gang med at indrette tionschef Johannes Callsen. Die magasiner. Om Slesvig kan få anden habe darauf fokussiert KompetenzMinisterin der Allianz nutzen. Wir beraten Sie gern. hjælp til teaterplaner, er kan Anke Sposich ein »Spoorendonk-Theaterorendonk endnu ikke sige noget om. Denkmal« mit einem Neubau zu InSimonsen allen Einzelheiten. Anker setzen. Anke Spoorendonk (SSW) as@fla.de zuckt die Schultern: »Die CDU Side 8-9 kann oder will nicht verstehen, dass es nicht um mich geht«.

Vermittlung durch:

Allianz Agentur Hilbert & Hinrichs Mühlendamm 21 24937 Flensburg Tel. 04 61.1 73 21

Fax 04 61.1 71 56 sollten Sie die Zur Absicherung betrieblicher Risiken

Kompetenz der Allianz nutzen. Wir beraten Sie gern. In allen Einzelheiten.

Hoffentlich Allianz.

Vermittlung durch:

Allianz Agentur Hilbert & Hinrichs Mühlendamm 21 Vermittlung durch: 24937 Flensburg

Allianz Agentur 0461 80 70 Tel. 04 61.1 73 1180 21 Hilbert & Hinrichs

Mühlendamm 21 Fax 04 61.1 71 56 hilbert-hinrichs@allianz.de 24937 Flensburg www.hilbert-hinrichs.de Tel. 04 61.1 73 21 Fax 04 61.1 71 56

Hoffentlich Allianz.

4 190286 801005

Vermittlung durch:

Allianz Agentur Hilbert & Hinrichs Mühlendamm 21 24937 Flensburg Tel. 04 61.1 73 21 Fax 04 61.1 71 56

Hoffentlich Allianz.

Mange tillæg

FLENSBORG Avis samarbejder kraftigt med det danske mindretals andre organisationer og institutioner. müssen AlsAlsUnternehmer AlsUnternehmer müssen müssen SieSieSie Als Unternehmer SieUnternehmer Studiedrømmen ligger i Danmark Alsmüssen Unternehmer müssen Sie Als Unternehmer müssen Sie Det har blandt andet haft til følge, nicht alles wagen. nicht wagen. nicht nicht allesallesalles wagen. wagen. at avisen bringer meget stof, som nichtAlsalles wagen. nicht alles wagen. Unternehmer müssen Sie CDU giver teatertæsk til SSW Zur Absicherung betrieblicher Risiken sollten Sie die ikke er lavet af bladets egne journanicht alles wagen. Absicherung Zur Absicherung betrieblicher betrieblicher Risiken sollten Risiken sollten die Sie die AlsZurUnternehmer müssen SieSie Zur Absicherung betrieblicherderRisiken SieWirdieberaten Kompetenz Allianz nutzen. Sie gern.Risiken sollten Sie die Zursollten Absicherung betrieblicher nicht alles Kompetenz Kompetenz derwagen. Allianz dernutzen. Allianz nutzen. Wir beraten Wir beraten Sie gern.Sie gern. Kompetenz derInAllianz nutzen. WirKompetenz beraten Sieder gern.Allianz nutzen. Wir beraten Sie gern. lister. allen Einzelheiten. In allen InEinzelheiten. allen Einzelheiten. In allen Einzelheiten. Hver torsdag bliver avisen samIn allen Einzelheiten. Fokus men med et tillæg med navnet Als Unternehmer müssen Sie »Kontakt« fabrikeret af Sydslesvigsk nicht alles wagen. Forening (SSF) også sendt ud til den kulturelle organisations medlem-

Dagen avis

Jørgen Møllekær, chefredaktør

Vermittlung durch: Vermittlung Vermittlung durch: durch: Vermittlung durch:Allianz Agentur Hilbert & Hinrichs Allianz Allianz AgenturAgentur HilbertVermittlung Hilbert & Hinrichs &durch: Hinrichs Allianz AgenturMühlendamm Hilbert & Hinrichs 21 Mühlendamm Mühlendamm 21 21 Allianz Agentur Hilbert & Hinrichs Mühlendamm 2124937 Flensburg 24937 Flensburg 24937 Flensburg Mühlendamm 21 24937 Flensburg Tel. 04 61.1 73 21 Tel. 04 61.1Tel.73042161.1 73 2124937 Flensburg Tel. 04 61.1 73 21Fax 04 61.1 71 56 Fax 04 61.1Fax71045661.1 71 56Tel. 04 61.1 73 21 Fax 04 61.1 71 56 Fax 04 61.1 71 56

Hoffentlich Allianz. Hoffentlich Hoffentlich Allianz.Allianz. Hoffentlich Allianz. Hoffentlich Allianz.

mer. Og en gang hver måned er der et tillæg med navnet »Fokus«, der laves af Dansk Skoleforening, og den dag sendes avisen også ud til alle skoleforeningens forældre. Desuden er der regelmæssigt en kirkeside, et tillæg fra det danske parti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), fra det danske biblioteksvæsen og fra Sprogforeningen. Jens Nygaard jn@fla.de

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis / Lørdag den 5. april 2014 / side 10

Dansk ude på landet Mindretal. I den lille by Ravnkær tæt på Kappel er der kun 13 medlemmer i den danske forening. Der er dog masser af aktivitet og ingen planer om at lukke og slukke. RAVNKÆR ligger ude i den østligste del af Angel - tæt på Kappel - og i gamle dage var det et område, hvor man ikke gik ret meget op i det nationale. - Det ændrede sig en smule, da de mange flygtninge kom efter krigen. Da de lokale mødte dem, sagde mange til sig selv: »Hvis det er tyskere, så er jeg ikke tysk«, og så fandt de vej til det danske mindretal, fortæller Preben Vognsen, der har boet i Ravnkær i 46 år og nu er næstformand i den lokale afdeling af den danske Sydslesvigsk Forening (SSF). Mange sluttede sig også til mindretallet, fordi det i højere grad var et sted, hvor alle var lige.

- Mange af dem havde dengang to nationaliteter - eller slet ingen - i deres bryst, fortæller Preben Vognsen, som tilbage i 60erne var konsulent for de danske ungdomsforeninger. Dengang var der op mod 60-70 medlemmer af SSF i Ravnkær, og der blev også bygget et forsamlingshus. I dag er der 13 medlemmer. - Der er mange, som har gået i dansk skole, og Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) får også 25-27 stemmer her. Men det er ikke oppe i tiden at være medlem i foreninger, siger næstformanden.

RESÜMEE

Dänisch auf dem Lande In Rabenkirchen in Angeln hat Sydslesvigsk Forening (SSF) gerade einmal 13 Mitglieder. Trotzdem verschwenden die Angehörigen der dänischen Minderheit dort keinen Gedanken daran, aufzugeben, oder sich mit anderen Distrikten zusammenzutun. Sie wollen ihre Selbständigkeit unbedingt wahren. Inzwischen gibt es ein Strick-Café, das für alle Interessierten angeboten wird. »Wir haben keinerlei Pläne, die dänische Gemeinschaft in Rabenkirchen aufzugeben«, sagt der 2. Vorsitzende im SSF, Preben Vognsen.

Strikkecafé Hans formand, som også bestyrer forsamlingshuset, har selv lært dansk i en tysk skole, mens hendes mand har haft dansk skolegang. - Hver onsdag har vi strikkecafé i forsamlingshuset, og selv om vi kun er 13 medlemmer, kommer der ofte flere. Det er nemlig et åbent arrangement, fortæller Kirsten Nielsen. Hun tilføjer, at de fleste af de fremmødte både har det danske og det tyske i sig. Sproget i det danske forsamlingshus

er så ofte tysk, selv om nogle har gået i dansk skole og kan tale dansk. Der bliver ikke lagt pres på de udefrakommende, men ofte ender de med at melde sig ind i den danske forening. Det danske mindretal er nu helt accepteret i den overvejende tyske landsby, og det er Kirsten Nielsens bedømmelse, at det ville blive et savn, hvis det danske blev lukket. Der er dog slet ikke overvejelser i den retning - og heller ikke i retning af at gå sammen med stør-

re nabodistrikter. - Så ville vi bare blive opslugt, siger Preben Vognsen. Han mener, at strikkedagene er et spørgsmål om at holde en »dør på klem« over for flertallet. Mindretallet må nemlig heller ikke udvikle sig til at blive for indspist - så dør det helt af sig selv. På trods af de få medlemmer, er der en del aktivitet. Det drejer sig blandt andet om udflugter, en årlig basar, en

juleklub for børnene og meget andet. - I vore dage må vi tænke nyt. Der kommer ingen til foredrag og en aften med lysbilleder længere, siger Preben Vognsen. Det er derimod hans fornemmelse, at folk gerne vil samles til en fælles aktivitet og få sludret sammen.

Passer på danskheden Forsamlingshuset hører under SSF, men det lykkes normalt det lille distrikt sekv at betale de løbende omkostninger. Når der forestår større udgifter - blandt andet er de fleste af stolene fra 60erne og trænger kraftigt til at blive skiftet ud - må man søge penge ved for eksempel fonde. - Så vi har ikke nogen planer om at droppe danskheden i Ravnkær. Vi har fået danskheden i arv - og vi passer godt på den, siger Preben Vognsen. Han mener også, at der vil være et lille dansk mindretal i byen om 20 år. Det afhænger imidlertid af, om der stadig findes ildsjæle. - Men på det punkt er vi godt rustet, siger han. Jens Nygaard jn@fla.de

Kirsten Nielsen og Preben Vognsen inviterer blandt andet de ret få fra det danske min dretal i Ravnkær til strikkecafé i forsamlingshuset. Det er arrangementer, som også er åbne for den tyske flertalsbefolkning.

(Foto: Lars Salomonsen)

Svens historie om Ravnkær fra 1978 Mindretal. Skoleelev fortalte i konkurrence med stile om sin hjemlige landsby, hvor købmandsbutikken netop var blevet lukket, og hvor der kun var tre familier, der talte dansk.

RAVNKÆR. I 1978 havde Grænseforeningen i Haderslev udskrevet en stilekonkurrence for eleverne på den danske Kaj Munk-Skolen i Kappel. En af vinderne var Sven Hinrichsen, der gik i 9. klasse dengang. Han skrev om sin hjemby, Ravnkær (Rabenkirchen). - Det er en lille landsby mellem Slesvig og Kappel. Der er cirka 125 indbyggere. Der er en pæn lille kirke, som er cirka 150 år gammel. Jeg har ikke

været derinde endnu, så jeg ved ikke, hvordan den ser ud, anførte han. Sven beklager sig over, at købmandsbutikken er blevet lukket men han kan nu godt forstå det, for købmanden var alt for dyr med sine varer.

Færre lektier - Der er kun tre familier, der kan tale dansk, og deres børn går i dansk sko-

le, mens resten af børnene går i tysk skole, skriver han i sin præmierede skolestil. Selv kunne han godt lide at gå i dansk skole. Det hang blandt andet sammen med, at lejrskolerne ikke var så dyre, at der var meget færre lektier end i de tyske skoler, og han syntes også, at han lærte mere i den danske skole. Selv om »det meste, hvad jeg har lyst til, er at køre traktor«.

Ind imellem gik han dog også hen i det danske forsamlingshus. - Der kan man bastle (lave håndarbejde, red.) hver torsdag fra klokken 15 til 17. Der kan vi også spille bordtennis, men der kommer næsten ingen mere, og det varer ikke længe, så er det også slut. Hvis det sker, så ved vi, som bor her, slet ikke mere, hvad vi skal gøre, skrev Sven Hinrichsen. Jens Nygaard jn@fla.de

Lær om Sydslesvig

Studier i Sydslesvig

Slesvigsk Samling

Studieafdelingen ved det danske bibliotek står bag en ny dokumentarfilm. Afdelingen har for tiden fokus på de seneste 50 års historie - og mindre papir og mere digitalt.

Den Slesvigske Samling er med sine 56.000 materialer en af de bedste kilder til landsdelens historie.

FLENSBORG. »De glemte danskere« er titlen på en ny dokumentarfilm om det danske mindretal. Den vil både blive vist i tv og kunne bruges bagefter i diverse sammenhænge. Bag produktionen står Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek i Flensborg - men selve filmen er lavet af professionelle. - Den vil senere ligge på webstedet mindretallet.dk, hvor der også vil være undervisningsmateriale i relation til filmen, fortæller lederen af Studieafdelingen, Mogens Rostgaard Nissen. Han har sammen med sine medarbejdere for tiden fokus på de seneste 50 års historie, efter at afdelingen tidligere har haft en lang række udgivelser, der går længere tilbage i tiden. - De sidste 50 år mangler i høj grad, fortæller Mogens Rostgaard Nissen.

Mere digitalt Han er på det rene med, at tiden er til mindre papir - og mere digitalt. I forvejen er mange af afdelingens udgivelser blevet lagt gratis ud på nettet som e-bøger, og i maj følger seks yderligere titler. - Vi skal også gøre mere for, at de digitale kilder bliver bevaret. Det er jo ellers et flygtigt medium, siger Mogens Rostgaard Nissen. Studieafdelingen har omkring 100.000 gamle fotos liggende, og de 10.000 af dem er allerede blevet scannet ind. Det samme er tilfældet med omkring 150 historiske film. Afdelingen har det dog fortsat som en af sine store opgaver at samle materiale om landsdelen og om det danske mindretal. Løbende bliver der overdraget materiale fra mindretalsdanskere. - Desuden har vi en medarbejder, som for tiden er ved at samle materiale om det dansk-tyske sikkerhedssamarbejde fra 194564. Og en anden medarbejder er i gang med at samle beretninger om kvinder i landsdelen, siger lederen af Studieafdelingen og Arkivet. Jens Nygaard jn@fla.de

Mogens Rostgaard Nissen. (Foto : Martina Metzger)

Flensborg Avis / lørdag den 12. april 2014 / side 11

ste sprog, men så har lært dansk på et kursus. Deres færdigheder inden for dansk prøver de så at holde vedlige. - Vi har også en del tyskere, som bruger den Slesvigske Samling, der er den bedste lokalhistoriske samling her i området, fortæller Alice Feddersen.

FLENSBORG. - Vi har næsten alt, når det drejer sig om materiale, der dokumenterer den kulturelle udvikling i de gamle hertugdømmer, siger lederen af den såkaldte Slesvigske Samling ved Dansk Centralbibliotek, Jan P. Jessen. Han står i spidsen for en samling, der har næsten 125 år på bagen og nu omfatter 34.000 titler og i alt 56.000 stykker materiale. Samlingen omfatter blandt andet stort set alle bøger, som er udkommet siden 1500-tallet, næsten alle tidsskrifter, mange af aviserne og en masse småtryk. - Det er meget sjældent, at vi må sige nej, når en eller anden beder om materiale, siger Jan P. Jessen. Han er glad for at stå i spidsen for den nok bedste samling af materiale om hertugdømmernes historie. Og er glad for, at det er det danske mindretal, som har fået samlet skattene. Næsten alt materialet kan lånes, og hvis det er for kostbart, er det for det meste blevet digitaliseret, så man kan lede efter det på nettet på samlingens hjemmeside. På den måde kan elever blandt andet på deres tablets finde materiale, som de alle kan se samtidig og bruge i undervisningen. I 2010 blev samlingen åbnet, og historisk interessede kan nu direkte på salen med bibliotekets udlån beskue skattene i en stor afdeling.

En åben dør

Aviser digitaliseres

Eftersom der ikke er krav til brugerne om at kunne påvise deres danskhed, fungerer de danske biblioteker som lidt af en åben dør til den tyske flertalsbefolkning - der for den sags skyld også kan blive serviceret på tysk. - Men ellers holder vi sprogfanen højt. Vi er også den største udbyder af danskkurser, som der er god søgning til, fortæller Alice Feddersen. Hun kan se, at biblioteket har udviklet sig fra et sted, hvor man typisk lånte bøger i gamle dage, til et værested i vor tid. Man kan droppe forbi og benytte sig af de mange tilbud - og det gælder også mange arrangementer. Nede i stueetagen ligger også Nordisk Informationskontor, og i det hele taget er der i Tyskland stor interesse for Norden. - Her er alle velkomne. Biblioteket er et neutralt sted, hvor alle kan komme uden at dokumentere, hvem de er, siger bibliotekslederen. Jens Nygaard

Et andet projekt, som samlingen er med i, er digitaliseringen af Flensborg Avis siden starten på avisen i 1869. - Vi er ikke helt sikre på datoen endnu, men vi regner med at være færdige med indscanningen til påske, fortæller Jan. P. Jessen. Han er også med i et andet projekt, som involverer de gamle danske områder syd for grænsen. Det drejer sig om, at Flensborg og omegn nu er kommet med i de historiske atlas, og senere følger området ved Slesvig. På den måde kan læserne finde frem til historisk interessante steder i Sydslesvig. Jens Nygaard

Centralbiblioteket ligger i den nordlige del af Flensborg, og der er også danske biblioteker i både Husum, Slesvig og Egernførde.

Det danske bibliotek Mindretal. Det danske biblioteksvæsen syd for grænsen er godt udbygget. Fjernt boende lånere nås med bogbusser. FLENSBORG. Den nok vigtigste gade i Flensborg for det danske mindretal hedder Nørregade (Norderstr.), og midt på gaden ligger et af de danske flagskibe. Selv om danskerne kun udgør 20 procent af indbyggerne i Flensborg og omkring ti procent i hele Sydslesvig, kan det danske biblioteksvæsen sagtens være med, og her ligger Dansk Centralbibliotek. - Vi har for tiden omkring 15.000 registrerede brugere, fortæller bibliotekschef Alice Feddersen. Oprindelsen til det danske biblioteksvæsen ligger omkring 125 år tilbage, da der blev oprettet en bogsamling. Den rykkede senere ind i Flensborghus, der også ligger i Nørregade, og i 1959 blev Dansk Centralbibliotek bygget. Biblioteket blev udbygget til den dobbelte størrelse i 1987, i 2008 blev der lavet en ny indgang med en information, og i 2010 blev der renoveret igen med blandt andet en åbning af Den Slesvigske Samling og nye udlånsarealer. Der er også danske biblioteker i Husum og Slesvig og et lille bibliotek i den danske skole i Egernførde. Og hvis det stadig er for langt væk for nogle brugere, er der to bogbusser. - Der er omkring 1000 private lånere i bogbus-ordningen, og de bliver enten serviceret fra et fast stoppested eller hjemme ved sig selv, fortæller Alice Feddersen. Hun tilføjer, at lånerne kan regne med i snit at kunne gøre brug af bogbussen ti gange om året. De 15.000 brugere er både danskere og tyskere, for der er åbent for alle i det danske biblioteksvæsen.

Hvis brugerne bor langt væk, kan de blive serviceret med bogbusser. I snit får de besøg af bussen ti gange om året. (Arkivfotos)

RESÜMEE

Die dänische Bibliothek Die dänische Minderheit macht nur etwa zehn Prozent der Bevölkerung in Südschleswig aus - dennoch kann das dänische Bibliothekswesen sich sehr wohl sehen lassen. Mit der Hauptzentrale in Flensburg sowie Abteilungen in Schleswig, Husum und Eckernförde verzeichnet sie 15.000 registrierte Nutzer. Und die Bibliothek steht allen Interessierten offen - ganz gleich, ob Dänisch oder Deutsch. »Aber natürlich haben wir das meiste Material auf Dänisch«, sagt Bibliothekschefin Alice Feddersen.

Alice Feddersen.

(Arkivfoto)

- Men det er klart, at vi har langt mest materiale på dansk. Hvor man nord for grænsen har engelsk som første fremmedsprog, er det hos os tysk, og vi har da også materiale om Tysklands historie og geografi på tysk, ligesom vi har nogle romaner af nordiske forfattere, som er oversat til tysk. Men hvis brugerne gerne vil have almindeligve romaner på tysk, henviser vi dem til det tyske bibliotek, fortæller Alice Feddersen. Det er hendes indtryk, at langt de fleste brugere er dansktalende. Der er også en del, der har tysk som deres før-

jn@fla.de

Jan. P. Jessen. (Arkivfoto)

Lær om Sydslesvig De danske kirker i Sydslesvig • I 2013 var der i alt 6214 medlemmer af de danske

Flensborg Avis / lørdag den 19. april 2014 / side 14

menigheder i Sydslesvig • Den danske stat betaler præsternes lønninger, og medlemmerne betaler normalt fem procent af deres tyske lønskat. Det

beløb sig i 2013 til 474.513 euro. • I snit betaler hvert medlem af de danske menigheder dermed lidt over 76 euro om året for at være med.

• I 2013 blev der afholdt 1327 danske gudstjenester i Sydslesvig. • I snit var der 29 til hver gudstjeneste, som gennemføres på akkurat

samme måde som i Danmark. • Der er 23 danske præster i Sydslesvig.

En dansk præst i Sydslesvig Mindretal. Selv om de kirkelige handlinger er de samme, er der stor forskel på at være dansk præst i Danmark og i Sydslesvig.

- Typisk er der seks-syv kirkelige handlinger om måneden - mens en præst nord for grænsen normalt bruger næsten al sin tid på de kirkelige handlinger, fortæller Finn Rønnow. Han bruger meget tid på foreningslivet, ligesom han ofte besøger medlemmerne af kirken - også hvis de for eksempel er syge.

VALSBØL. Inden han kom til Sydslesvig var Finn Rønnow i kort tid præst i Herlev i nærheden af København. Når der var gudstjeneste om søndagen, skulle han stort set møde op med sin prædiken - det meste af det andet var der sørget for. Der var blandt andet en kirket´jener, og kirken havde også sin egen administration. Sådan er det ikke i det landlige område lige vest for Flensborg, hvor Finn Rønnow siden 2009 har været præst for de danske menigheder i Valsbøl, Skovland, Medelby og Store Vi. De er for øvrigt netop blevet lagt sammen til en enkelt menighed. - Her er det præsten, der ordner næsten alt - der er stort set ingen kirketjenere. Det drejer sig blandt andet også om at føre medlemslisten sammen med for eksempel en kasserer, fortæller Finn Rønnow.

Definerer selv funktion

En forening Han kan konstatere, at den danske kirke i Sydslesvig er en forening, som man kan melde sig ind i. Det er der 300, som har gjort i de fire menigheder, som nu er blevet til enkelt. Det vil sige, at der er betydeligt færre, end en dansk præst nord for grænsen typisk ville have under sine vinger. Det kan ofte være helt op til 2500-3000. Det er imidlertid sådan i Sydslesvig, at et enkelt medlem i virkeligheden ofte dækker over en hel familie, fordi ikke alle melder sig ind i kirken. Så det reelle antal proselytter for Finn Rønnow er højere.

- De danske præster i Sydslesvig definerer i høj grad selv deres funktion, fortæller Finn Rønnow. Tidligere var det for det meste sådan på landet i Sydslesvig, at kirken var pakket ned i nogle skuffer i den danske skole og så blev taget frem om søndagen, og så blev et klasseværelse eller gymnastiksalen omdannet til kirke i nogle timer. Finn Rønnow råder i dag over en kirkesal i Valsbøl og Medelby, i Skovlund bliver det danske forsamlingshus brugt, og i Store Vi bruger medlemmerne af den danske kirke den tyske sognekirke. Tidligere blev den danske skole brugt, men »kirken i Store Vi er nu pakket ned oppe på loftet«, som Finn Rønnow udtrykker det. Han har konfirmander, der er dåb, vielser og begravelser ud over den almindelige gudstjeneste, og der er samtaler forbundet med det meste. De fleste af medlemmerne kan tale dansk, men hvis det skulle være nødvendigt, kan samtalerne også delvist foregå på tysk. Selv mener Finn Rønnow, at han og den danske kirke er priviligeret. Det hænger sammen med, at Danmark betaler præsternes løn. Den øvrige drift skal så ellers betales af medlemsbidragene. Det er fem procent af den tyske lønskat, så hvis man betaler 500 euro om måneden i skat, koster det 25 euro om måneden at være med i kirken. Jens Nygaard

Pastor Finn Rønnow står i spidsen for 300 medlemmer af den danske kirke lige vest for Flensborg.

(Foto: Povl Klavsen)

RESÜMEE

Große Unterschiede als dänischer Pastor Es macht einen großen Unterschied, ob man als dänischer Pastor in Dänemark oder in Südschleswig tätig ist. In Dänemark kann sich der pastor oft auf kirchliche Handlungen konzentrieren, während Pastoren in Südschleswig auch jede Menge praktische Aufgaben zu erfüllen haben. Die meiste ihrer Arbeitszeit verwenden Pastoren in Dänemark mit kirchlichen Handlungen, während dieser Anteil in Südschleswig verhältnismäßig gering ist. »In Südschleswig ist es den Pastoren weitgehend selbst überlassen, ihre Aufgabenfunktion zu definieren«, sagt Finn Rønnow, Pastor in einer kürzlich fusionierten dänischen Kirchengemeinde westlich von Flensburg.

jn@fla.de

Der er for mange svingdørsmedlemmer Mindretal. En del af medlemmerne i de danske kirker i Sydslesvig melder sig ind, når de har brug for kirken - og melder sig så ud igen. FLENSBORG. Ligesom de tyske kirker i Sydslesvig er de danske udsat for svind.

I løbet af de seneste ti år er antallet af medlemmer faldet fra 6900 til 6200. - Men vi har også et andet problem, fortæller provst Viggo Jacobsen i Flensborg, der er chef for de 23 danske præster i Sydslesvig. - Der er for mange svingdørsmedlemmer. Folk melder sig ind, når de har brug for kirken - for eksempel i forbindelse med en konfirmation - og melder sig derefter ud igen. Vest for Flensborg skønner pastor Finn Rønnow, at det er mellem 20 og 25 procent, der kun er midlertidige medlemmer.

Stor samhørighed - Familierne gør det selvfølgelig for at spare, og det er svært for os at gøre noget ved det, siger Viggo Jacobsen. Han ved af erfaring, at en præst kan blive

udsat for meget vrede, hvis han nægter at begrave en person, som ikke har været medlem af kirken. Provsten i Flensborg mener selv, at han præsiderer over nogle af dem inden for det danske mindretal, som føler mest samhørighed med danskerne nord for grænsen. Når der holdes gudstjeneste i Sydslesvig, sker nøjagtigt det samme nemlig 1500 steder spredt over Danmark. De danske præster betales fra Danmark, men ifølge provst Jacobsen er det en »kamp at holde kirkerne og præstegårdene i god stand«. Provsten ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Antallet af konfirmander og det er de kommende medlemmer er nemlig stabilt. Jens Nygaard jn@fla.de

Familierne gør det selvfølgelig for at spare, og det er svært for os at gøre noget ved det. Viggo Jacobsen dansk provst i Flensborg

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis / lørdag den 26. april 2014 / side 11

» Vi eksisterer, fordi enighed som bekendt gør stærk, og desuden kan vi lære af hinanden Hans Heinrich Hansen FUEV-præsident

Mindretal. Den internationale mindretalsunion FUEV kæmper for, at mindretal i Europa bliver ligeværdige.

Flensborg er Europas mindretalshovedstad

FLENSBORG. Hans Heinrich Hansen voksede op i Haderslev, men han var ikke helt som de andre drenge lige efter krigen. Han kom nemlig fra det tyske mindretal. Og dengang var det, som han udtrykker det, »ikke ønsket, at man talte tysk i Haderslevs gader«. Det kan han gøre nu. - Vi har det godt nu i det dansk-tyske grænseland, og det er med disse positive erfaringer som mindretal, at vi gerne vil hjælpe andre mindretal, siger Hans Heinrich Hansen. Han er tidligere formand for det tyske mindretals hovedorganisation, Bund Deutscher Nordschleswiger, og nu er han præsident for Föderalistischer Union Europäischer Volksgruppen (FUEV) - den internationale mindretalsunion. Den har 65 år på bagen og har sit hovedkvarter i en lille baggård i Flensborg. - Vi lever under beskedne forhold, siger Hans Heinrich Hansen. Selv om hans organisation omfatter cirka 90 mindretals-organisationer i over 30 lande, er der kun to en halv ansatte til at tage sig af det daglige arbejde - og alle de ledende i præsidiet arbejder frivilligt og får deres udgifter betalt af deres respektive organisationer. Ved siden af kører FUEV en række projekter, som får støtte særskilt - Vi eksisterer, fordi enighed som bekendt gør stærk, og desuden kan vi lære af hinanden, siger FUEV-præsidenten.

en organisation, som havde bare en smule mere at gøre med. Det er penge, som han kan forestille sig kunne komme fra EU.

Ikke en trussel

Mindretalsunionen FUEV bor for tiden meget beskedent på første sal i en lille hus i en baggård - men håber ad åre at flytte til en ombygget købmandsgård, som Hans Heinrich Hansen foroven ses ved. (Fotos: Lars Salomonsen)

Burde være mere magtfuld Han mener, at FUEV burde være mere magtfuld. Blandt andet på baggrund af, at det skønnes, at omkring 100 millioner mennesker i Europa tilhører et mindretal. Og han mener, at det også er mod et mere magtfuldt FUEV, at udviklingen går. - Selv om EU har afvist vores borgerinitiativ med navnet Minority Safepack, har kampagnen og samarbejdet haft en effekt. Internt har vi fået mere solidaritet mellem mindretallene, og vi er blevet mere kendte blandt politikerne, siger Hans Heinrich Hansen. Han ville dog gerne stå i spidsen for

Præsidenten lægger som de øvrige inden for FUEV vægt på, at mindretallene i Europa ikke er nogen trussel, men en berigelse. De vil ikke flytte grænser. Og stort set alle stater i Europa har mindretal. På trods af det faktum er der statig lande, som ikke anerkender mindretal. Hans Heinrich Hansen peger blandt andet på Frankrig og Grækenland. - Der mangler noget, så længe der er mindretal, som ikke er ligeværdige, siger han. Da EU blev udvidet med ti nye lande i 2004, blev det foreskrevet, at de skulle behandle deres mindretal ordentligt for at komme ind i varmen. Samtidig blev der ikke stillet de samme krav til de gamle medlemmer. - Flere sagde allerede dengang, at når kontrollen med de nye medlemslande ophørte, ville de begynde at opføre sig ligesom Grækenland og Frankrig, påpeger Hans Heinrich Hansen. Han er regelmæssigt ude og besøge mindretal, og han og FUEV har også forsøgt sig med en model, som har haft ret stor succes, og som man måske vil benytte mere i fremtiden. - Fra områder med strid mellem flertal og mindretal inviterer vi repræsentanter fra begge parter her til det dansk-tyske grænseland. Når de kommer væk fra deres hjemlige konfliktområde, snakker de på en helt anden måde med hinanden, siger Hans Heinrich Hansen. Jens Nygaard jn@fla.de

RESÜMEE

Gleichstellung der Minderheiten Unter der Präsidentschaft von Hans Heinrich Hansen (Haderslev) setzt die »Förderalistische Union Europäischer Volskgruppen« (FUEV) ihren Einsatz für die Gleichstellung von Minderheiten fort. Der Dachorganisation, mit Hauptsitz in Flensburg, gehören 90 Minderheits-Organisationen an.

Planer om Mindretallenes Hus Mindretal. Gammel købmandsgård i Flensborg bliver måske ad åre til et dokumentationscenter, en udstilling om mindretal og nye kontorer for FUEV. FLENSBORG. Lige ved siden af Flensborghus, som tilhører det danske mindretal i Norderstr. i det nordlige Flensborg, ligger der en gammel købmandsgård. Den har i mange år tilhørt en god

dansk familie i byen, men er nu blevet erhvervet af Sydslesvigsk Forening. - Der er planer om at lave et Mindretallenes Hus på stedet. Det skal ske i samarbejde med mindretalscentret ECMI. På den måde kan vi få samlet al know-how om mindretal på én adresse, fortæller præsidenten for mindretalsunionen FUEV, Hans Heinrich Hansen. Det er ved at blive undersøgt, hvordan ejerforholdet kan opdeles, for det er planen, at der både skal laves et dokumentationscenter på stedet, der skal være en udstilling om mindretal, og ud til gaden skal blandt andet FUEV have kontorer.

Det er imidlertid en stor mundfuld. De første undersøgelser er blevet lavet, men det påregnes, at ombygningen vil komme til at koste tre millioner euro. - Næste år vil det blive fejret, at København-Bonn-Erklæringerne om mindretal har 60 år på bagen, og så håber vi selvfølgelig, at det vil medføre en vis generøsitet, siger Hans Heinrich Hansen. Han er helt på det rene med, at driften også bagefter skal betales. Her håbes der på, at Tyskland i lighed med Danmark vil støtte FUEV med et fast årligt beløb. Jens Nygaard jn@fla.de

Den gamle købmandsgård med et lager er allerede blevet købt af Sydslesvigsk Forening.

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis / Lørdag den 3. maj 2014 / side 10

Finn Slumstrup mener, at hans og Grænseforeningens ambition må være at »vise danskerne, at det danske mindretal er lyslevende nutid«.

Mindretallets gamle ven i København Grænseforeningen samlede i gamle dage i høj grad penge ind til det danske mindretal, men i dag er hovedprioriteten oplysningsarbejdet. FLENSBORG. - Det er utroligt vigtigt at fortælle danskerne om det danske mindretal syd for grænsen, som kun de færreste af dem kender ret meget til. Ordene kommer fra formanden for den danske Grænseforening, Finn Slumstrup, som avisen mødte kort før, hans næsten ni år lange formandsperiode i foreningen lakkede mod enden. Den store danske forening har siden starten i 1920 haft det danske mindretal som sit primære fokusområde. - Tidligere samlede vi mest penge ind, men nu har vi bevæget os mod det mere folkeoplysende, siger Finn Slum-

heden om det danske mindretal i Sydslesvig vokser. Den danske stat sender hvert år over 500 millioner kroner ned for at støtte mindretallet med skoler, børnehaver, kirker og meget andet. - Man skal være opmærksom på, at hvis økonomiske støtteordninger ikke har forsvarere, så vil de på et eller andet tidspunkt blive fjernet, siger Finn Slumstrup.

Danmarks forhave

Grænseforeningens hovedkontor ligger på Peder Skrams Gade i København strup. Hans mission er, med hans egne ord, at »vise danskerne, at det danske mindretal er lyslevende nutid«. Det er nemlig farligt, hvis uviden-

Initiativer fra Grænseforeningen • Feriebørn: Grænseforeningen har fra gammel tid været behjælpelig med at finde ferieophold for sydslesvigske skolebørn i Danmark i sommerferien. Nu er der kommet en anden udveksling til: Danske og sydslesvigske skolebørn bor hos hinanden i en uge i efteråret.

Det ville efter hans mening være katastrofalt i Sydslesvig. Mindretallet bliver nemlig efter Grænseforeningen og Finn Slumstrups mening ikke støttet for »deres blå øjnes skyld«. - Det er Danmarks forhave. Danmark begynder der, hvor nogen taler dansk - og det må holdes levende siger Finn Slumstrup. Efter hans mening er det vigtigt, at mindretallet har et realistisk billede af, hvad der foregår i Danmark, og danskerne må tilsvarende have et realistisk billede af Sydslesvig.

RESÜMEE

Setzt auf Information Grænseforeningen. Der dänische Grenzverein in Dänemark hat früher vor allem Geld gesammelt. Heute steht die Öffentlichkeitsarbeit im Zentrum. Sollte das Unwissen über die dänische Minderheit in Südschleswig zu gross werden sei es nur eine Frage der Zeit, bevor auch die Unterstützung aus Dänemark ausbleibt, sagt Finn Slumstrup, Vorsitzender von Grænseforeningen. Der ehrwürdige 93-jährige Verein ist modernisiert worden und hat eine Reihe moderner Initiativen angeschoben.

- Folk i Danmark går jo i chok, når de finder ud af, at eleverne i de danske skoler i Sydslesvig taler tysk i frikvarteret. Men i sagens natur må mindretallet være to-sproget, og eftersom tysk er de flestes hverdagssprog, taler de det bedre end dansk, fortæller Finn Slumstrup. Han synes, at historien om sproget illustrerer, hvor stor en folkeoplysningsopgave man står overfor.

Finn Slumstrup fremhæver også det personlige møde. - Sydslesvig er jo et fascinerende sted, og mange begynder at interessere sig mere for det, når de har været på besøg. Så det er vigtigt at lokke danskere til Sydslesvig, og det gør vores lokalforeninger da også i høj grad, siger Finn Slumstrup. Jens Nygaard jn@fla.de

Den moderne Grænseforening satser først og fremmest på information om det danske mindretal, så det ikke går i glemmebogen. (Foto: Grænseforeningen)

• Elevambassadørerne kommer fra Duborg-Skolen, A.P. Møller Skolen og det tyske gymnasium i Aabenraa og rejser rundt og besøger skoler i Danmark og tager imod dem i Sydslesvig. • Efterskole: Grænseforeningen formidler korte besøg, så elever fra Sydslesvig kan besøge en dansk efterskole i nogle uger. • Kulturmødeambassadørerne er unge, som kommer fra mindretallene i grænselandet, fra Danmark og fra forskelige etniske grupper. De tager rundt i Danmark og holder dialogmøder om blandt andet det at vokse op med flere kulturer. • Grænseoverskrindende Ungdom (GOU) har blandt andet praktiske opgaver under musikfestivalen i Roskilde. • Skolebesøg. Grænseforeningens konsulent, Claus Jørn Jensen, rejser rundt til skoler i Danmark for at fortælle om det danske mindretal. • Kurser: Grænseforeningen arrangerer også kurser om Sydslesvig for danske lærere.

Fra 200.000 til 14.000 medlemmer KØBENHAVN. Da debatten om, at Sydslesvig skulle hjem til Danmark, var på sit højeste i tiden efter 2. Verdenskrig, kom Grænseforeningen i 1949 op på 200.000 medlemmer. Siden er det gået støt nedad, og i dag er der 14.000 medlemmer, som er fordelt over 70 lokalforeninger. - Når vi mister medlemmer, sker det i næsten alle tilfælde på den måde, at

vi får besked om af en efterladt, at der ikke vil blive betalt medlemsbidrag i fremtiden, fordi vedkommendes far eller mor er død, fortæller foreningens formand, Finn Slumstrup. Han er opmærksom på, at interessen for det danske mindretal er dalet i takt med, at der ikke længere er konfrontation mellem dansk og tysk - som i stedet lever godt sammen. Og netop der-

for er det vigtigt, at Grænseforeningen følger med tiden og har en række inititiver, som siger moderne mennesker noget. - I vore dage er det sådan, at folk ikke melder sig ind i en forening, hvis den ikke gør deres daglig dag lidt mere spændende. Så det skal vi sørge for, siger Finn Slumstrup. Jens Nygaard jn@fla.de

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis / Lørdag den 10. maj 2014 / side 11

Mindretal. For fire år siden fik det danske mindretal sin egen lov. Sydslesvigloven har fungeret godt, mener både Sydslesvigudvalget og mindretallet. KØBENHAVN. Tirsdag den 23. marts 2010 var en historisk dag for det danske mindretal i Sydslesvig. I København skulle Folketinget nemlig behandle en ny lov, som havde nummer 98. Den skulle imidlertid senere blive bedre kendt under navnet Sydslesvigloven. Helt tilbage fra afstemningen i 1920 havde den danske stat støttet det danske mindretal i Sydslesvig. Til at begynde med var der tale om mindre beløb, men efterhånden var den danske statsstøtte til mindretallet vokset til samlet at udgøre over 500 millioner kroner om året. Det er ret mange penge, og på den baggrund mente den danske rigsrevision i 2009, at beløbet burde have hjemmel i en lov. På den måde ville der også være mere klare rammer for tilskuddene, og der ville være bedre muligheder for at følge op på, om pengene nu også var blevet brugt til det rigtige. Derfor tog undervisningsminister Bertel Haarder (V) initiativ til at lave en ny lov - dog kun inden for Undervisningsministeriets område. Det er fra dette ministerium, at langt de fleste danske penge flyder til Sydslesvig. Da loven kom til endelig afstemning i Folketinget, skete der det usædvanlige, at alle 111 tilstedeværende medlemmer stemte for. Det vil sige, at den danske støtte til mindretallet er båret af alle politiske partier. Det gamle Fem- eller Seksmandsudvalg blev erstattet af Sydslesvigudvalget i september 2011, og to andre nyskabelser var, at udvalget skulle indgå resultataftaler med modtagerne af penge, ligesom der kunne gives penge til oplysningsarbejde i Danmark.

Alle 111 tilstedeværende i Folketingssalen stemte for Sydslesvigloven, da den kom til afstemning i marts 2010.

Den nye lov om Sydslesvig

jn@fla.de

RESÜMEE

(Arkivfotos)

- Med den ny lov blev det understreget, at det danske mindretal har en meget stor betydning for danskerne og omvendt, siger Benny Engelbrecht, der er formand for Sydslesvigudvalget.

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis / Lørdag den 17. maj 2014 / side 11

1939

De unge nazister stod og ventede FLENSBORG. Efter at nazisterne kom til magten, meldte mange sig ud af de danske foreninger i Sydslesvig. Ofte fik de at vide, at de ikke kunne få arbejde, hvis de var med i en dansk forening. Paradoksalt nok voksede deltagelsen i de danske årsmøder frem til 1937. Det hang sikkert sammen med, at folk måske var blevet tvunget til at melde sig ud af de danske foreninger - men én gang om året ville de alligevel vise flaget. En begivenhed i 1939 viser noget om den politiske situation på det tidspunkt: Da den danske procession i Flensborg drejede fra Junkerhohlweg ind i Neustadt i den nordlige bydel, stod der en musikgruppe fra Hitler-Jugend parat. Den tyske gruppe lod danskerne passere og dannede derefter bagtrop, mens den spillede den slesvig-holstenske nationalsang, »Schleswig-Holstein meerumschlungen«. Da krigen brød ud, blev det besluttet at droppe friluftsmødet, så der kun var aftenmøder. I 1941 blev det endda indskærpet, af møderne kun var for medlemmer af danske foreninger. Fra 1943 til 1945 blev årsmøderne aflyst.

1946

50.000 til årsmøde i Flensborg FLENSBORG. Efter krigen måtte det danske mindretal vente til 1946 med at holde det første egentlige årsmøde, selv om der havde været et par såkaldte fredsmøder. På det tidspunkt strømmede folk til de danske foreninger i hele Sydslesvig - mens danskheden i Sydslesvig før krigen mest var koncentreret om Flensborg. Det blev derfor besluttet også at holde friluftsmøder i Slesvig og Husum. I Flensborg samledes man ved busstationen og gik derfra i optog til en plads ved Eckener Straße. Optoget var to timer om at nå frem, og det anslås, at 50.000 deltog. Det var næsten ti gange flere end de ellers også store årsmøder i begyndelsen af 1920erne. I Slesvig blev det danske møde det største friluftsmøde hidtil i byens historie med 10.000 deltagere, og i Husum skønnes det, at 6000 kom til årsmøde. Den engelske militære administration havde forbudt brugen af det danske flag, og langt de fleste deltagere kom fra Sydslesvig, eftersom det var meget svært at krydse grænsen dengang. 1947 blev det største årsmøde nogensinde med 75.000 deltagere.

I vore dage afvikles de danske årsmøder mange steder rundt omkring i Sydslesvig i forsommeren. Billedet her er fra Drage, der ligger i nærheden af Frederiksstad.

(Arkivfotos)

Sydslesvigernes årlige møde Mindretal. Det danske mindretal har opretholdt traditionen med et stort årligt møde - der både skal styrke indad- og udadtil. FLENSBORG. Dengang Sønderjylland endnu var tysk, blev danskerne en gang om året indbudt til et stort fælles møde, der både skulle give mulighed for interne møder og for at markere folkegruppen udadtil. Det er en tradition, som den dag i dag opretholdes inden for det danske mindretal i Sydslesvig. I vore dage finder årsmøderne sted i forsommeren rundt omkring i landsdelen, og mange steder er man gået bort fra den traditionelle form med et aftenmøde med en taler og laver i stedet et træf om eftermiddagen for hele familien - en slags lille folkefest.

Kampen gik videre Det første friluftsmøde i Sydslesvig fandt sted i 1921, og det vigtigste formål

dengang var at vise, at kampen gik videre på trods af den tabte afstemning i 1920. Mødet fandt sted på en mark ved Blasberg, hvorfra man kunne se direkte over på det Danmark, som man ikke var blevet en del af. Det kunne måske være deprimerende nok i 1921 - men oven i købet begyndte det at regne i tove efter kort tid, så mødet i det fri måtte aflyses. Der var dog tre aftenmøder i Flensborg, og de blev godt besøgt. - Møderne viste, at vi er en levedygtig dansk befolkning, sagde den daværende sekretær for Den slesvigske Forening, J. Nielsen. Foreningen var blevet stiftet året før.

Først kun i Flensborg Det danske mindretal var dengang næsten kun organisatorisk til stede i Flensborg, og det var også det eneste sted, der i mange år blev afviklet et årsmøde. Fra sommeren 1922 var det på en mark ved Alter Kupfermühlenweg i den nordlige del af byen. I 1922 var vejret strålende, og der mødte omkring 6000 mennesker op. Dengang måtte det være talere med et godt organ, for først fra 1929 meldes der om, at der blev opstillet højttalere

på pladsen. Efterhånden kom der også en procession til. Først kun med spejdere, men senere med mange andre, og der kom også danske gæster. Dannebrog måtte man dog bære sammenrullet til pladsen. Helt frem til midt i 50erne var det kampens år i Sydslesvig, og danskerne, som marcherede under årsmøderne, måtte ofte finde sig i ukvemsord fra tyskere inde på fortovet.

Tolerance i 1962 Flensborg Avis noterede sig i 1962, at det ikke længere var tilfældet. - Der ses nu virkelig tolerant og forstående på danskhedens festdage, skrev avisen dengang. 11 år før havde danskerne grinet af tyskerne. Schleswiger Nachrichten hæftede sig nemlig ved, at det var »kæmpemøder« - og konkluderede, at danskerne ville slås. Så det var nødvendigt med lidt sprogundervisning og oplysning om, at ordet »kæmpe« på dansk er »Riese« på tysk. I vore dage bliver der fejret årsmøde rundt omkring i hele landsdelen, og en lang række fremtrædende danskere deltager også.

RESÜMEE Die dänische Minderheit hat stets die Tradition mit den dänischen Jahrestreffen, Årsmøderne, gepflegt, die heute im Frühsommer in ganz Südschleswig abgehalten werden. Nach der Volksabstimmung 1920 hatten die Treffen meist die Botschaft: Der Kampf geht weiter. Nach 1945 galt es der Hoffnung auf eine Wiedervereinigung mit Dänemark. Heute sind die Jahrestreffen ein Fest, dass die Minderheit nach Innen wie nach Aussen stärken soll.

I 1989 deltog for første gang en fremtrædende tysk politiker, og fra 2006 vajer også det tyske flag. Så på sin vis tegner årsmødernes historie også et portræt af, hvordan udviklingen har været mellem flertal og mindretal i Sydslesvig. Jens Nygaard jn@fla.de

Årsmødet i 1922 var det andet i rækken og blev afviklet på en mark ved Alter Kupfermühlenweg (t.v.). Lige efter krigen var årsmøderne kæmpestore (t.h.). Billedet er fra Husum i 1946.

Lær om Sydslesvig Ungdomsforeninger • Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) blev stiftet i 1923, efter at den ny grænse var blevet

Flensborg Avis / Lørdag den 24. maj 2014 / side 11

draget efter afstemningen tre år forinden • SdU er paraplyorganisation for danske ungdoms- og idrætsforeninger med i alt cirka 12.000 medlemmer.

• Virksomheden kommer vidt omkring:

• De danske spejdere og FDF er med.

• SdU driver 11 fritidshjem.

• Der er flere idrætshaller, klub- og bådhuse.

• Der er foreninger med idræt i hele landsdelen.

• SdU har en lejrskole i Tønning, kursuscentret

Christianslyst og Aktivitetshuset i Flensborg • De danske menigheders børne- og ungdomsarbejde sorterer også under SdU. • SdU ledes af en styrelse.

På fire år er der blevet dobbelt så mange børn på Lyksborggades Fritidshjem, og når vejret er godt, kan Mandy (t.v.) flette blomster, David og Enya spille brætspil, og Alida kan vise, at hun kan stå på hovedet.

(Foto: Lars Salomonsen)

Dansk - også efter skolen Mindretal. Der er stor søgning til de danske fritidshjem i blandt andet Flensborg - selv om børnetallet generelt er for nedadgående.

RESÜMEE

Dänisch - auch nach der Schule Lars Greffraths børn i fritidshjemmet taler for det meste tysk derhjemme.

FLENSBORG. Når Lars Greffrath går fra sit lederkontor ud på legepladsen i det danske fritidshjem i Lyksborggade i Flensborg, og der kommer en lille purk eller en pige og spørger ham om noget, sker det meget ofte på tysk. Samtidig ligger det helt fast, at Lars svarer på dansk. - Det er helt almindeligt, siger den unge fritidshjemsleder. - Hjemmesproget for langt de fleste børn er tysk, men samtidig er det en af vore opgaver at udvikle deres danske sprog, tilføjer han. Som andre ledere af fritidshjem kan Lars Greffrath iagttage, at det danske

fritidshjemstilbud bliver værdsat. Der er på bare fire år blevet dobbelt så mange børn i Lyksborggade - selv om børnetallet i Flensborg ellers er for nedadgående.

Mange tilbud til børnene - For tiden er vi næsten fyldt op med 85 børn i fritidshjemmet og 55 i klubben. Børnene i fritidshjemmet går i 1. til 6. klasse, og i klubben er der ældre børn, som kommer, når børnene i fritidshjemmet bliver hentet, fortæller Lars Greffrath. Han kan konstatere, at de danske fri-

tidshjem, som er en af de mange aktiviteter inden for Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, har lidt flere ansatte i forhold til børnetallet end de tyske fritidshjem. Prisen for at være der er fastsat af kommunen og er den samme i både danske og tyske institutioner. Fritidshjemsbørnene kommer efter skolen, får lektiehjælp, mad og kan benytte sig af en lang række tilbud året rundt - med undtagelse af tre uger om sommeren og mellem jul og nytår. En af attraktionerne er en lille swimmingpool. Desuden er der en legeplads, som er ved at blive renoveret, og en lil-

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) hat ein umfassendes Angebot. Dabei geht es um Kultur, Sport, Pfadfinder, Freizeitheime und vieles mehr. Die Freizeitheime haben immer mehr Anmeldungen, wenngleich die Kinderzahlen generell rückläufig sind. »Zur Dänischen Minderheit zu gehören soll für die Jugendlichen mehr sein, als nur eine der dänischen Schulen zu besuchen«, sagt die SdU-Vorsitzende Kirstin Asmussen.

le fodboldbane, ligesom der inden døre også er mange muligheder for at udfolde sig.

Også skolefritidsordninger For alt dette betaler forældrene 179 euro om måneden plus 20 euro for mad. Alt afhængig af forældrenes indtægt kan de ansøge om at betale mindre. For tiden er halvdelen af børnene i Lyksborggades Fritidshjem på en friplads. Langt billigere end en fritidshjems-

plads er klubben for de ældre fra klokken 15.30-20, der blot koster ti euro om måneden. De danske fritidshjem er et tilbud, der drejer sig om at være dansk også efter skolen. De steder, hvor der ikke er fritidshjem, er der i de seneste år lavet skolefritidsordninger. De er drevet af den danske skoleforening. Jens Nygaard jn@fla.de

De unges foreninger Mindretal. Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger har en bred vifte af aktiviteter under sin meget store paraply, der dækker over cirka 12.000 medlemmer.

Kirstin Asmussen: - Mindretalsidentiteten skal kunne strække sig igennem hele livet. (Foto: Jens Nygaard)

FLENSBORG. Når Kirstin Asmussen i kort form skal opgøre formålet med det arbejde, som hun bruger en meget stor del af sin fritid på, er der ingen vaklen i geledderne: - Det drejer sig om at få fat på de unge. At være en del af det danske mindretal skal for de unge ikke bare være at gå i en dansk skole. Mindretalsidentiteten skal kunne strække sig igennem hele livet, siger Kirstin Asmussen. Hun er formand for Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU), der inden for det danske mindretal er paraplyorganisation for især ungdomsarbejdet. Og det er en meget stor paraply, der bliver slået op: De tilsluttede for-

eninger kan mønstre 12.000 medlemmer inden for idræt, fritidshjem, spejdere, kultur og meget andet. - En stor del af det danske mindretal fungerer i en tyskpræget hverdag. Hvad vi kan tilbyde er fristeder, hvor man kan leve det danske mindretalsliv, fortæller Kirstin Asmussen. Hun lægger vægt på, at der skal være »input og oplevelser, der fodrer det danske i sindet«. I sagens natur er det de tilsluttede foreninger, der står for langt det meste af arbejdet - men hvis det ønskes, kan for eksempel konsulenter fra SdU hjælpe til. Og der er oprettet en række udvalg, som beskæftiger sig med de forskellige områder.

- Det er mit indtryk, at forældre ofte bevidst vælger danske klubber eller foreninger til børnene og de unge. Men faktorer som beliggenhed og hvor kammeraterne er tæller også med, når der skal vælges, siger Kirstin Asmussen.

Sport trækker Hun kan se, at sportarter som håndbold og fodbold stadig trækker, selv om mange unge i dag er mere projektorienterede og lever en stor del af deres sociale liv på nettet. - Men hvis vi forstår at sælge varen, kan vi godt få fat på dem. Og det gælder for den sags skyld også frivillige til foreningerne, siger Kirstin Asmussen. Hun kan se, at der bliver talt meget dansk i de tilsluttede foreninger - specielt når aktiviteten har med en eller anden hobby at gøre. Når det gælder idrætsklubber, som for øvrigt både spiller med i danske og tyske turneringer, leder de tit efter gode spillere for at kunne gøre sig gældende. Så viger sproget en gang imellem i forhold til for eksempel en kun tysktalende god skudarm. Jens Nygaard jn@fla.de

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis • Lørdag den 31. maj 2014

RESÜMEE Das Selbstvertrauen wächst weiter in der dänisch-friesischen Minderheiten-Partei SSW. »In den vergangenen Jahren waren wir noch nie so stark wie heute«, sagt der Landessekretär der Partei, Martin Lorenzen. Bei der vergangenen Kommunawahl hatte man 800 Kandidaten aufgestellt. Fast jedes fünfte Mitglied war somit auch Kandidat.

Sydslesvigsk Vælgerforening - her med formand Flemming Meyer og minister Anke Spoorendonk - har udviklet sig til et regionalparti med vind i sejlene.

Det dansk-frisiske parti Mindretal. Sydslesvigsk Vælgerforening står stærkt for tiden og får også mange tyske stemmer.

dretallet. SSW har kun få ansatte, og når vi skal føre valgkamp, bliver der leveret en stor indsats af mange frivillige, fortæller Martin Lorenzen. Det er hans skøn, at vælgerforeningen har fået gennemført mange af sine programpunkter. Det gælder blandt andet en vis grad af offentlighed i forvaltningen, den ny skolelov med udelte skoler i 2005, der er mere samarbejde mellem danske og tyske universiteter nu, der er en bedre mindretalspolitik, nogle sociale nedskæringer er blevet trukket tilbage - og meget andet. - Det har været godt for både SSW og hele mindretallet, at vi nu er med i regeringen. Blandt andet er hele mindretallet blevet mere synligt, og vi mærker en stigende interesse, fortæller landssekretæren.

FLENSBORG. For en del år siden blev der talt meget om, at mindretallene i grænselandet langsomt ville blive mindre og mindre og til sidst være ret betydningsløse. Det er en udvikling, som blandt andet det danske mindretals og frisernes parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), ikke kan genkende. - I de seneste år har vi aldrig været så stærke som nu, siger partiets landssekretær, Martin Lorenzen. Han kan se tilbage på et parti, der blev grundlagt i 1948, og som i starten var langt mest fokuseret på det danske mindretal og friserne. Efterhånden udviklede det sig til at være et regionalparti med inspiration fra Skandinavien: - Vi bliver nødt til blandt andet at gøre noget for at skaffe uddannelse og arbejde til de unge. Ellers forlader de landsdelen, og det vil ramme både flertal og mindretal, siger Martin Lorenzen.

For små kommuner

Samarbejde

Martin Lorenzen glæder sig over, at der kan findes så mange kandidater, og at der er mange friviilige, som hjælper til.

Han og SSW er også udmærket klar over, at både Sydslesvig og Sønderjylland er udkantsområder, og at man må arbejde sammen for at hæve hele grænseregionen. Så SSW har ofte været løftestang for mere dansk-tysk samarbejde. SSW findes i hele Sydslesvig, men det er ifølge Martin Lorenzen klart, at par-

tiet står stærkest der, hvor der er mange inden for mindretallet, og hvor der for eksempel er mange danske skoler. Ved det seneste kommunalvalg blev der opstillet 800 kandidater, og det er rigtig mange i forhold til, at partiet i alt har 3700 medlemmer. Med andre ord: Sydslesvigsk Vælger-

Fakta om SSW • Grundlagt i 1948 som det danske mindretals og frisernes parti • Partiet har cirka 3700 medlemmer og er dermed det tredjestørste parti i Slesvig-Holsten • Formanden har siden 2005 været Flemming Meyer.

Landssekretæren har siden 2008 været Martin Lorenzen. • Partiet fik i 2013 cirka 570.000 euro i tilskud. Det svarer til cirka 4,3 millioner kroner. 80 procent af pengene kommer fra Danmark. • Partiet har tre fuldtidsansatte, tre deltidsansatte og tre timelønnede medarbejdere.

forening finder en kandidat for hver fire eller fem medlemmer. - I kommuner og amtsråd har vi ofte kun et enkelt eller to mandater, men det er ofte meget respekterede folk, som er gode til at samarbejde, fortæller Martin Lorenzen. Han tilføjer, at det er det samme i den slesvig-holstenske

• Ved kommunalvalget i 2013 opstillede SSW 800 kandidater i 76 kommuner. Det blev til 195 kommunale mandater. • I Flensborg blev der valgt otte byrådsmandater, I Slesvig-Flensborg Amt seks mandater, i Nordfrisland fem, i RendsborgEgernførde to, i Kiel to, og der blev valgt en borgmester i Jardelund.

(Arkivfotos)

regering, som SSW har været en del af siden landdagsvalget i 2012 - sammen med de tyske socialdemokrater i SPD og De Grønne. SSW er ofte det lille parti, som får samarbejdet til at glide. - Grundlæggende nyder vi godt af, at der er en stor solidaritet inden for min-

• Ved landdagsvalget i 2012 fik SSW 4,6 procent af stemmerne og tre mandater i landdagen. Det er Lars Harms, Flemming Meyer og Jette WaldingerThiering. • SSW kom efter valget i 2012 med i den slesvigholstenske regering. Anke Spoorendonk er minister for justits, kultur og Europa. Hun er SSWs første

Han har dog stadig mange programpunkter, som han gerne vil have omsat. Det drejer sig blandt andet om, at de slesvig-holstenske kommuner er alt for små til at kunne arbejde effektivt i den moderne verden. Heldigvis er der en del tyskere, som er enige med partiets politik. Det skønnes, at det danske mindretal er på 50.000 personer - og heraf er der selvfølgelig mange børn og unge. - Men ved det seneste landdagsvalg fik vi over 60.000 stemmer. Så der er rigtig mange tyskere, der stemmer på os, fortæller Martin Lorenzen. Jens Nygaard jn@fla.de

minister i delstaten siden dannelsen i 1948. • I 2010 fik SSW valgt Simon Faber som overborgmester i Flensborg. Han er den første valgte SSWborgmester siden 1951. • Der er cirka 200 medlemmer i SSWUngdom. Formanden er for tiden Max Kahrmann.

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis • Lørdag den 7. juni 2014

Sprogene i grænselandet MindretAL. i helt gamle dage var sønderjysk dominerende i grænselandet. Senere blev det plattysk. i dag er de to nationale sprog de største. Flensborg. - i helt gamle dage - frem til cirka år 1400 - var sønderjysk det dominerende sprog i det dansk-tyske grænseland. Så begyndte plattysk at trænge frem. det blev medbragt af håndværkere og blev et prestigesprog, som først blev dominerende i byerne og derefter på landet. Professor elin Fredsted fra Flensborg har fingeren på pulsen, når det gælder

de mange sprog i grænselandet. Hun kan af gamle beretninger se, at omkring 1660 var sproget tredelt i Flensborg. tjenestepiger, underklassen og tilrejsende bønder talte mest sønderjysk. Håndværkere talte mest plattysk, og de højtuddannede og dem, der havde været ude og rejse - og det var ikke ret mange - talte højtysk, som er betegnelsen for almindeligt tysk. dengang hang sprog og nationalitet slet ikke sammen. Man kunne sagtens være dansksindet på tysk og omvendt. det var først midt i 1800-tallet, at det ændrede sig. - det er interessant at se på kirkesproget i gamle dage. det gamle Slesvig Stift gik cirka op til den nuværende grænse - og det var et stift, hvis sprog var tysk. Længere nordpå blev der prædiket på dansk. Så vore dages sproggrænse følger ret nøje de tidligere grænser for kirkesproget, fortæller elin Fredsted. Hun

tilføjer, at det dengang var kirkerne, som havde opsyn med al undervisning.

Dansk fra 1920 en interessant oplysning er det for mange, at i Sydslesvig spillede dansk stort set ingen rolle frem til 1920. det kom først med de danske skoler efter afstemningen i 1920. Her blev der nemlig undervist på rigsdansk - og ikke på sønderjysk. det skete ofte med lærere, som var blevet importeret og også gav forældrene sprogkurser. - Så hvis man skal være lidt grov ved

det danske mindretal, kan man sige, at det har ødelagt det sønderjyske sprog i Sydslesvig, siger elin Fredsted. Hun kan se, at tysk i vore dage er det dominerende sprog i Sydslesvig - men dansk tales af så mange som aldrig før. de to store sprog er gået frem på bekostning af plattysk og sønderjysk. det viser også en undersøgelse fra Agtrup i det mellemste Sydslesvig. i 1973 angav 62 procent her, at de talte flydende plattysk - og i 2007 var det i gruppen op til 30 år kun 3,7 procent. i 1973 sagde 23,5 procent, at de talte flydende sønderjysk. i 2007 var det blandt de under30-årige også kun 3,7 procent. Med andre ord: Plattysk og sønderjysk er hurtigt ved at forsvinde. - det er en tendens, som gør sig gældende - mere eller mindre udpræget - i hele landsdelen, siger elin Fredsted. Jens Nygaard

RESUME Vor sehr langer Zeit - bis zum Jahre 1400 - var Sønderjysk die dominierende Sprache im deutschdänischen Grenzland. dann kam Plattdeutsch stärker zum Vorschein, und heutzutage sind es diese beiden nationalen Sprachen, die dominieren. das berichtet die Sprachforscherin elin Fredsted, die zudem erklärt, dass der weitaus überwiegende teil der dänischen Minderheit in Südschleswig zu Hause deutsch spricht, während viele der deutschen Minderheit in dänemark in den heimischen vier Wänden Sønderjysk spricht.

jn@fla.de

Petuh: Det gamle blandede sprog

Plattysk: I dag en kulturel markør

Flensborg. - Hab’s gut. - ist doch Sünde. det er to eksempler på sprogbrug, som stadig holder sig i Flensborg i vore dage. Og for læsere, som ikke kan ret meget tysk, skal vi skynde os med at oplyse om, at det absolut ikke er korrekt tysk. det er nærmere ovre i den tradition, som kaldes petuh. det er et ord, som er afledt af en Partout-billet til fjordskibene. den gamle overlevering siger nemlig, at det var her, især ældre damer begyndte at bruge en sælsom blanding af tysk, sønderjysk og plattysk. - Men vi kan se fra mange kilder, at petuh var i almindeligt brug helt tilbage i 1840. Mange skrev dengang også på petuh - og det var lang tid før, fjordsejladsen blev populær, fortæller elin Fredsted. der er tale om en tradition, som næsten kun kendes fra Flensborg. - Senere hen - fra tiden omkring 1. Verdenskrig - blev udtrykket Petuhtanten brugt i forbindelse med underholdning, fortæller elin Fredsted. Begrebet blev tit hentet frem, hvis der på et lidt frivolt sprog skulle berettes humoristisk om løst og fast. - Petuh eksisterer stadig til dels i Flensborg med nogle mærkelige konstruktioner, siger elin Fredsted - hvis bagerjomfru blandt andet bruger sproget. Jens Nygaard

Flensborg. Plattysk var helt fra den sene middelalder til efter 2. Verdenskrig det dominerende sprog i Sydslesvig. i dag ser det helt anderledes ud. - det vil ofte være på den måde, at bedsteforældrene taler og forstår plattysk. Forældrene behersker ikke i nær så høj grad sproget - og de unge ofte slet ikke, fortæller elin Fredsted. Hun skyder på, at cirka hver anden i Flensborg i dag kan forstå plattysk men der er kun ganske få, som bruger sproget til daglig. det hænger blandt andet sammen med de mange flygtninge efter 2. Verdenskrig. de fokuserede på social opstigning - ved at bruge højtysk. det har resten af befolkningen så også gjort. - Forholdet til højtysk er nogenlunde som mellem sønderjysk og dansk: Hvis en person taler plattysk, vil vedkommende gerne tilpasse det, så en anden, der taler højtysk, kan forstå det, fortæller elin Fredsted. Hun kan se, at plattysk syd for grænsen i de seneste år har fået en renæssance i takt med, at mange søger tilbage til deres rødder. Plattyske teaterforestillinger er blandt andet meget populære. - Plattysk bruges i dag som en kulturel markør. Sproget findes frem, når det drejer sig om noget hyggeligt, noget hjemligt. Så plattysk skal nok holde sig - men på et lavt niveau, fortæller elin Fredsted. Jens Nygaard

jn@fla.de

“

For den langt overvejende del af det danske mindretal i Sydslesvig - over 90 procent - er hjemmesproget tysk.

Elin Fredsted sprogprofessor i Flensborg

Foto: Povl Klavsen

jn@fla.de

Tysk mindretal fungerer som dansk sprogbevarer

Det danske mindretal taler tysk derhjemme Flensborg. - For den langt overvejende del af det danske mindretal i Sydslesvig - over 90 procent er hjemmesproget tysk. det fortæller elin Fredsted, der som sprogprofessor også har set på den måde, de danske sydslesvigere taler dansk - ofte kaldet Sydslesvigdansk. - det foregår ofte på den måde, at sydslesvigerne vælger at bruge et tysk verbum i stedet for det danske. På overfladen ser det ud til at være dansk, men det tyske verbum trækker en tysk ordstilling med sig, og så får man pludselig en sprogligt mærkelig konstellation, fortæller hun. For mange inden for mindretallet er det danske en tilvalgt kultur. det betyder, at mange af de børn, som starter i børnehaverne, ofte ikke kan tale dansk. det lærer de først efterhånden.

rekrutteringen foregår på den måde, at de danske skoler mest optager børn, som også har været i dansk børnehave - eller på anden måde har tilknytning til det danske. elin Fredsted mener, at dansk som sprog står stærkt i Sydslesvig. Fremtidsudsigterne er gode: - Vi har en god og stabil sprogsituation i Sydslesvig - hvor folk også traditionelt har været vant til at være flersprogede, fortæller elin Fredsted. Hun kan konstatere, at mange tyskere også lærer dansk i vore dage. det kan være af interesse, fordi jobbet kræver det, eller fordi de ofte tager på ferie i danmark. - dansk er det næststørste fremmedssprog i Sydslesvig efter engelsk, fortæller elin Fredsted. Jens Nygaard jn@fla.de

Flensborg. Mens det danske mindretal i Sydslesvig helt overvejende har tysk som hjemmesprog, ser det anderledes ud med det tyske mindretal i Sønderjylland. Her er der nemlig mange, der har dialekten sønderjysk som hjemmesprog. - det er sådan lidt en paradoks situation: det tyske mindretal fungerer faktisk som kulturbevarer af sønderjysk, som er et dansk sprog, fortæller elin Fredsted. Hun kan se, at sønderjysk er et næsten uddødt sprog syd for den nuværende landegrænse - mens sproget stadig står forholdsvis stærkt en del steder i Sønderjylland. det er for det meste ude på landet og i nærheden af tinglev, som er det tyske mindretals højborg. - Sønderjysk var allerede i gamle dage underklassens sprog. de brugte sproget til daglig, mens

man for eksempel på kvægmarkederne overvejende brugte plattysk, fortæller elin Fredsted. Hun mener, at sønderjysk i Sønderjylland stadig er et trængt sprog - men at sproget har »kraftige bastioner« og »nok skal holde sig«. På hovedgaderne i Haderslev hører man stadig en del sønderjysk. Bemærkelsesværdigt er det sønderjyske sprogs funktion i forhold til Slesvigsk Partis - det tyske mindretals parti - store fremgang ved kommunalvalget i 2013. Partiet markerede sig som et regionalt parti - men også som sønderjysk talende. - det er min vurdering, at det blandt andet er sproget, der har fået Slesvigsk Parti til at komme ud over sin gamle gruppe af kernevælgere, siger elin Fredsted. Jens Nygaard jn@fla.de

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis • Lørdag den 14. juni 2014

“

Jeg ville selv gerne ind her på Dansk Alderdomshjem, og jeg kan godt lide at bo her. Der er mange søde mennesker.

Jeg kan ikke se ret meget, så det er fint for mig at være her. Jeg behøver ikke bekymre mig om småting. Det er fint at få mad serveret.

Anni Bruhn beboer

Dansk Alderdomshjem sikrer, at beboerne kan blive inden for det danske, også når de ikke kan klare sig selv derhjemme længere.

Elfriede Plichta beboer

Et hjem til de ældre danske sydslesvigere

SunDHeD Flensborg. Dansk Alderdomshjem får dagens varme måltid leveret udefra. Men når det er højtid - som for eksempel jul - bliver maden lavet i huset. - Så serverer vi traditionel dansk mad, fortæller centerleder Bodil BjerregaardBrocks. Hun står i spidsen for en institution, som har over et halvt århundrede på bagen - og sikrer, at man kan blive inden for det danske, selv når man ikke kan klare at bo derhjemme længeere. - Det er folk fra mindretallet, som så søger om at komme ind her, fortæller hun. Alderdomshjemmet, som nu kalder sig et plejecenter, blev oprettet i 1950 og er en del af Dansk Sundhedstjeneste i Sydslesvig. i årtiernes løb blev der lavet flere tilbygninger - som blandt andet en kvindeforening i Danmark bidrog til - og i 2011 var en stor nybygning og renovering, som især skyldtes penge fra A.P. Møller Fonden, færdig. Der er nu 18 pensionistboliger og 74 pladser på selve hjemmet til de mere plejekrævende.

Mange fra sygehuset - Syv ud af ti kommer til os fra sygehuset, fortæller Bodil Bjerregaard-Brocks, der i skrivende stund kun har en lille venteliste. Det hænger til dels sammen med, at tyskland har satset meget på hjemmepleje i de seneste år. Hjemmet henvender sig i sagens natur først og fremmest

til flensborgere. Mindretalsdanskere andre steder rykker ind i tyske plejehjem, hvis de gerne vil blive i lokalområdet. Prismæssigt rangerer plejehjemmet på linje med mange andre plejehjem i Slesvig-Holsten. Det meste betales af beboeren selv og sygekassen, men institutionen får via Dansk Sundhedstjeneste nogle penge fra den danske stat, fordi der er ekstra omkostninger. - Vi har jo et ekstra sprog. Kulturelle arrangementer foregår på dansk, og stort set alle vore 60 ansatte taler begge sprog, vi betaler efter overenskomst, og der er en række pluspunkter her som meget gymnastik og terapeuter, fortæller Bodil Bjerregaard-Brocks.

Først på dansk Hun tilføjer, at den første sætning, som en ansat siger til en beboer, altid vil være på dansk - men om beboeren så også svarer på dansk er ikke helt sikkert. eksperter ved nemlig, at meget gamle mennesker ofte vender tilbage til deres barndoms sprog - og det er så spørgsmålet, hvad det har været for et sprog. - Vi lægger stor vægt på sproget. Hvis vore medarbejdere ikke taler ret godt dansk, kommer de på kursus. Men vi må jo selvfølgelig også se på fagligheden, fortæller Bodil Bjerregaard-Brocks. Hun lægger vægt på, at alle danske ældre, som ønsker det, også kan komme ind på plejehjemmet, hvis de visiteres til det. Hvis de ikke selv kan betale deres egen andel, hvis der ikke er nogen formue, og hvis de ikke har børn, som kan hjælpe, rykker de sociale myndigheder ind med den resterende betaling. Mange danske kommuner har også et dagcenter i forbindelse med et plejehjem, og det ønsker det danske ældrecenter i Flensborg sig også på længere sigt. - i det hele taget satser vi på værdier som nærvær og omsorg, fortæller Bodil Bjerregaard-Brocks. Jens Nygaard

Bodil Bjerregaard-Brocks står i spidsen for 60 medarbejdere på det danske plejehjem. (Fotos: Martina Metzger)

RESUME Das dänische Angebot in Südschleswig umfasst auch den Dänischen Gesundheitsdienst. Der betreibt das Dänische Altersheim, das sowohl Seniorenwohnungen als auch Pflegeheimplätze beinhaltet. Hier können die dänischen Südschleswiger wohnen, wenn sie nicht mehr alleine zu Hause zurecht kommen.

jn@fla.de

Sundheden er også en del af det danske Dansk Sundhedstjeneste i Sydslesvig har tre hovedområder: Alderdomshjemmet, skolesundhedstjenesten og hjemmeplejen. MinDretAL Flensborg. Lige efter 2. Verdenskrig var der nød og elendighed i Sydslesvig, og det var baggrunden for, at Dansk Sundhedstjeneste opstod. Der var et lille sygehus, som tog sig af blandt andet infektioner og tuberkulose. Sygehuset eksisterer ikke

længere - men der er stadig en vidt forgrenet Dansk Sundhedstjeneste lige syd for grænsen. - i dag har vi tre kerneområder. Det er alderdomshjemmet i Flensborg, skolesundhedstjenesten og hjemmeplejen, fortæller sundhedstjenestens forretningsfører, Stinne Døssing. Hun kan også tælle tre socialrådgivere, tre fodplejere, en tandplejer og en tandlæge - hvis stilling for tiden er ledig - blandt de 120 medarbejdere. Heraf er halvdelen på Dansk Alderdomshjem. Desuden formidler tjenesten ophold for unge i Hjerting. Det er unge, der »trænger til et pusterum«, som Stinne Døssing formulerer det. - Vi må indrette os efter det omgivende tyske samfund. når børnenes tænder for eksempel bliver under-

- Vi indkorporerer det bedste fra det danske system, siger Stinne Døssing. søgt, bliver de ikke behandlet med det samme, men henvist til en anden

(Foto: Fla)

- Vi ser på den danske kultur og tager så det ind, som kan lade sig gøre og giver mening - og ikke er i modstrid med det tyske system. Blandt andet er der i højere grad tradition for mere samarbejde inden for det danske system, fortæller hun. nogle af udgifterne bliver dækket fra tysk side og andre fra Danmark. - Og vi er selvfølgelig to-sprogede. enten kan medarbejderne dansk, eller også lærer de sproget. Vi tvinger ikke vores klienter til at tale et bestemt sprog, men vi skal selvfølgelig ikke gå foran med at tale tysk, fortæller Stinne Døssing. Jens Nygaard jn@fla.de

tandlæge, og hjemmeplejesystemet er også forskelligt, siger Stinne Døssing.

Lær om Sydslesvig Slesvig-Holsten og Sydslesvig • Slesvig-Holsten er den nordligste tyske delstat. På tysk hedder delstaten Schleswig-Holstein, på plattysk hedder den Slesvig-Holsteen og på frisisk Slaswik-Holstiinj • Delstaten har 2,81 millioner indbyggere og er dermed befolkningsmæssigt nummer ni blandt de 16 tyske delstater. • Slesvig-Holsten strækker sig over 15.800 kvadratkilometer og er

dermed i størrelse nummer 12 blandt de tyske delstater. I nord grænser den op til Danmark, i syd til Hamborg og Niedersachsen og mod øst mod MecklenburgVorpommern. • Hovedstaden er Kiel, og den næststørste by hedder Lübeck. Flensborg har cirka 83.400 indbyggere og er tredjestørst. • Historisk set består vore dages Slesvig-Holsten af den sydlige del af hertugdømmet Slesvig, hansestaden Lübeck og hertugdømmerne Holsten og Lauenborg

Flensborg Avis • Lørdag den 21. juni 2014

• Det højeste punkt er Bungsberg, som ligger 168 meter over havet. • Slesvig-Holsten er religiøst overvejende protestantisk. 54,3 procent af befolkningen tilhører den evangelisk-lutherske kirke, 6,1 procent er katolikker, og 39 procent er ikke med i nogen kirke. Det skønnes, at der er 1900, som er med en jødisk menighed, og cirka 25.000 bekender sig til islam. • Den øverste politiske myndighed er landdagen i Kiel, der uden ekstra mandater har 69 pladser.

• Siden 2012 har delstaten været regeret af en koalition bestående af SPD, De Grønne og det danskfrisiske parti SSW. Ministerpræsidenten hedder Torsten Albig (SPD). • Sydslesvig er den nordligste del af SlesvigHolsten og dækker en tredjedel af delstatens areal. Landsdelen strækker sig groft sagt fra grænsen til Slien og Kielerkanalen. • I 2011 var der i Sydslesvig 586.335 indbyggere. Det er 21 procent af befolkningen i hele delstaten, som dermed bor i Sydslesvig.

• Mens danskerne taler om Sydslesvig, er det tyske navn Landesteil Schleswig. • Administrativt omfatter Sydslesvig byen Flensborg, amterne Nordfrisland og Slesvig-Flensborg og den nordligste del af Rendsborg-Egernførde Amt. • Sydslesvig er en struktursvag region, hvis vigtigste erhvervsområder er turisme og landbrug. Tidligere var der meget militær stationeret i området, men mange kaserner og andet er blevet lukket efter Murens fald. Kilde: Wikipedia

Fakta om Sydslesvig

(Foto: Sacha Münster)

Det danske mindretal i Sydslesvig • Det er svært at afgøre størrelsen af det danske mindretal, fordi sindelaget ifølge erklæringerne fra Bonn og København i 1955 ikke må efterprøves. Normalt går man ud fra, at mindretallet omfatter 50.000 mennesker. • Mindretallet opstod efter afstemningen i 1920 om tilhørsforhold til Danmark eller Tyskland. Syd for den

nye grænse var der et dansk mindretal og nord for grænsen et tysk mindretal. • Der er almindelig enighed om, at den nye grænse i 1920 helt overvejende var lig med sproggrænsen. • Før 2. Verdenskrig var det tyske mindretal i Danmark større end det danske mindretal i Tyskland, men i dag er det omvendt. Det tyske mindretal skønnes i dag at bestå af cirka 15.000 mennesker. • Det danske mindretal er størrelsesmæssigt gået meget op og ned. Efter 1920

blev der regnet med cirka 20.000 dansksindede i Sydslesvig. Efter 2. Verdenskrig svulmede mindretallet voldsomt op, og i dag regner man med cirka 50.000 mindretalsdanskere.

skoler i Sydslesvig. De bliver drevet af Dansk Skoleforening.

• De danske sydslesvigere har i langt de fleste tilfælde tysk pas, og langt de fleste har tysk som hjemmesprog. Dansk er mindretallets kultursprog.

• Andre vigtige grene inden for det danske arbejde syd for grænsen bliver varetaget af Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Dansk Kirke i Sydslesvig, Dansk Centralbibliotek, Dansk Sundhedstjeneste, Flensborg Avis og Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW).

• Mindretallet råder over en lang række faciliteter. Blandt andet er der omkring 100 danske børnehaver og

• Det danske mindretal modtager hvert år penge fra den danske stat i støtte. I 2012 var det i alt 567

millioner kroner. Pengene forvaltes af Sydslesvigudvalget, som er nedsat af Folketinget i Danmark. • De danske skoler får også tilskud fra delstaten Slesvig-Holsten - per elev får skolerne lige så meget, som en gennemsnitlig tysk elev koster. • Mindretallet får desuden støtte fra danske folkelige organisationer som Grænseforeningen, og der flyder også andre mindre beløb fra delstaten og fra kommunerne i Sydslesvig. Diverse kilder

Lær om Sydslesvig

en grundstamme inden for det danske mindretal er det folkelige arbejde i blandt andet de 85 distrikter rundt omkring i Sydslesvig. de er samlet i Sydslesvigsk Forening.

Flensborg Avis • Lørdag den 28. juni 2014

Den folkelige og kulturelle forening

MindretAL Flensborg. Fra tønning i det sydvestlige til Gelting i det nordøstlige. Og fra nykirke i det nordvestlige til Kiel-nord i det sydøstlige. Hele Sydslesvig er oversået med foreninger, som er tilsluttet Sydslesvigsk Forening (SSF) - det danske mindretals kulturelle og folkelige forening. - i alt er der 85 distrikter fordelt på otte amter, fortæller generalsekretæren i Sydslesvigsk Forening, Jens A. Christiansen. Han kan notere sig, at SSF med hastige skridt nærmer sig de 100 år. Forløberen, Slesvigsk Forening, blev nemlig dannet straks efter afstemingen i 1920, der som bekendt efterlod et dansk mindretal syd for grænsen. - i mange år var det vigtigste håbet om en genforening med danmark, fortæller Jens A. Christiansen, hvis formand er pastor Jon Hardon Hansen. det var et håb, som endegyldigt blev slukket, da den danske regering efter 2. Verdenskrig sagde, at »grænsen ligger fast«. efter krigen blev den Slesvigske Forening på britisk forlangende delt, så der blev et politisk parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), og en kulturel og folkelig organisation, Sydslesvigsk Forening. - Så det ligger sådan nærmest lidt i sagens natur, at vi altid har haft et meget tæt forhold til SSW, siger Jens A. Christiansen.

Holdt skansen godt SSF havde i mellemkrigstiden mellem 6000 og 10.000 medlemmer, og det eksploderede efter krigen til op mod 70.000. i dag er der cirka 16.000 medlemmer. - Jeg tror, at alle havde det godt med, at mindretallet blev reduceret til de folk, som har en klar bekendelse til danmark, siger Jens A. Christiansen. i forhold til mange folkelige foreninger i danmark mener han, at SSF har

RESUME in Südschleswig wimmelt es nur so von dänischen Vereinen, die alles Mögliche von Lottospiel bis zu Abenteuerausflügen veranstalten. die 85 distrikte, die sich im Südschleswigschen Verein (SSF) zusammengeschlossen haben, sind eines der Grundelemente in der dänischen Arbeit südlich der Grenze. SSF-Generalsekretär Jens A. Christiansen hebt hervor, dass sich der SSF von anderen Vereinen unterscheidet. Beim SSF wähle man die Zugehörigkeit zu einem ganzen Volk.

»holdt skansen godt« - selv om det er svært at sammenligne. Her er det nemlig et tilhørsforhold til et folk, man vælger.

Flere søjler

“

Foto: Martina Metzger

Sydslesvigsk Forening bygger i dag på flere søjler. det drejer sig blandt andet om det danske kulturudbud, der er omfattende. derimod er der ikke meget tilbage af det humanitære arbejde - eftersom tyskland i dag er en velfungerende stat. det drejer sig i dag mest om arbejdet blandt og med pensionister. den tredje søjle drejer sig om kontakten til offentligheden og til det politiske niveau. det er opgaver, som ofte løftes sammen med SSW. Jens A. Christiansens bedømmelse er, at der også om 30, 40 og 50 år vil være et stærkt og velfungerende dansk mindretal syd for grænsen. - Betingelsen for, at mindretallet skal bestå, er, at der stadig skal være en forkærlighed for dansk sprog, kultur og identitet. Hvis det bliver erstattet af noget mere flydende, så har vi et problem, siger han. Jens Nygaard jn@fla.de

Betingelsen for, at mindretallet skal bestå, er, at der stadig skal være en forkærlighed for dansk sprog, kultur og identitat. Hvis det bliver erstattet af noget mere flydende, har vi et problem.

Jens A. Christiansen generalsekretær, Sydslesvigsk Forening

Det gamle danske hus i det nordlige Flensborg Flensborghus startede som et vajsenhus og har nu i snart 100 år været centrum for danske aktiviteter.

arbejdssteder til byens fattige, ligesom stedet også blev brugt som tugthus. efter napoleonskrigene var der igen store sociale problemer, og Flensborghus fungerede en overgang som et folkekøkken. efter 1864 blev huset til en prøjsisk kaserne, og i 1893 blev det solgt til private og drevet som et hotel med navnet »nordischer Hof«.

MindretAL

Købt til mindretallet

Flensborg. i dag rummer Flensborghus i norderstr. en hel række danske organisationer foruden den internationale mindretalsunion FUeV - men oprindeligt blev den statelige bygning opført til fattige børn. det var i 1724 - altså for lidt under 300 år siden. Fattigdom var et stort problem dengang, som der måtte gøres noget ved, og det nye vajsenhus blev bygget med sten fra det gamle duborg Slot, som blev nedrevet i den samme periode. i 1725 blev huset indviet, og de første børn flyttede ind.

efter afstemningen i 1920 opstod det danske mindretal, og der blev brug for lokaler. Hotellet blev udbudt til salg og købt af Grænseforeningen med støtte fra den danske stat. Byens danske bogsamling rykkede ind, og det samme gjorde den slesvigske Forening - der senere blev til Sydslesvigsk Forening. Op til årtusindskiftet blev Flensborghus renoveret med penge fra A.P. Møller-Fonden, og stedet bruges i dag af Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Sydslesvigsk Vælgerforening og mindretalsunionen FUeV - og i årenes løb er der gennemført en lang række arrangementer i blandt andet den store sal. Jens Nygaard

Penge fra kollekten der var fattige børn i det store hus frem til 1813, selv om indtægterne ofte svigtede. de kom blandt andet fra kollekten i byens kirker. der var desuden

Flensborghus blev ombygget op til årtusindskiftet og er nu hjemsted for flere af de danske sydslesvigeres organisationer.

(Arkivfoto)

jn@fla.de

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis • Lørdag den 5. juli 2014

En der rejste ud: Til Danmark Sydslesvigeren Jan Paul, der nu bor på Bornholm, har følt det som et privilegium at vokse op som dansk sydslesviger. MinDREtAL Svaneke. Jan Paul var fire år gammel, da han sammen med en finsk mor og en far fra Stuttgart, der havde fået arbejde ved virksomheden Sabroe, flyttede til Sydslesvig. Familien anede dengang intet om det danske mindretal, men blev hurtig enig om, at en dansk børnehave og senere skolegang til sønnen var det helt rigtige. Så den lille purk kom hele vejen gennem det danske uddannelsessystem i landsdelen og blev student fra Duborg-Skolen i 1997. Han var et år i USA og fik aftjent sin værnepligt, inden han begyndte at studere til bryggeriingeniør i München. Med en pause midt i blev han færdig med den fem-årige meget krævende uddannelse i 2004. - På det tidspunkt havde jeg allere-

de knyttet kontakter til Danmark og havde blandt andet været i praktik på bryggeriet Fuglsang i Haderslev. Jeg vidste, at jeg sikkert ville ende i Danmark, fortæller Jan Paul. Han havde godt kunnet lide at studere i München, men han havde hele tiden en fornemmelse af, at han var i »tyskland på lånt tid«, som han udtrykker det. - Det var en længsel mod nord. Mod frisk vind og hav og skandinavisk kultur, fortæller han. Jan Paul følte, at han havde lært meget i tyskland - men han havde slet ingen planer om at slå sig mere fast ned i landet.

“

Det var en længsel mod nord. Mod frisk vind og hav og skandinavisk kultur.

Jan Paul, brygmester

i stedet kom han til thisted Bryghus i det nordlige Jylland. Det var egentlig aftalt, at han skulle overtage efter den gamle brygmester, når han gik på pension, men så fik han et tilbud fra klippeøen Bornholm ude midt i Østersøen. Her blev han først ansat ved et værtshusbryggeri og fik derefter muligheden for at være med til at opbygge øens første rigtige bryggeri, Svaneke Bryghus. Produkterne bliver solgt over hele Danmark, men en del går også til eksport. - Jeg befinder mig excellent på Bornholm, fortæller den sydslesvigske brygmester, som for ikke ret lang tid siden blev hædret af danske kolleger for sin indsats. På klippeøen traf han også sin nuværende kone - som for øvrigt er tysker og var turist på øen. Sammen har de nu en søn på seks år, og det bliver også en to-sproget lille gut. - Vi taler tysk til ham derhjemme, og dansk lærer han i den omgivende verden. Vi vil ikke unddrage ham den mulighed at kunne færdes hjemmevant i to kulturer og to sprog, fortæller Jan Paul. Jens Nygaard jn@fla.de

Jan Paul vidste under sin uddannelse hele tiden, at han sikkert ville ende i Danmark.

Sydslesvig: Et tysk udkantsområde

• Selv om mange gerne vil tilbage til hjemstavnen, må de konstatere, at der ofte ikke er arbejde til dem.

• Det er ofte folk uden uddannelse og ældre, der har sværest ved at finde arbejde.

• Studenter fra de to danske gymnasier i Sydslesvig kan studere i både Danmark og Tyskland.

• Sydslesvig er et tysk struktursvagt udkantsområde, og ofte må beboerne forlade deres hjemstavn for at få arbejde eller komme i uddannelse.

• Det gælder både for det tyske flertal og det danske mindretal.

• Hvis man i Tyskland bliver arbejdsløs, modtager man normalt dagpenge i cirka et år.

• Normalt vælger cirka to tredjedele at studere i Danmark.

• Befolkningen er de fleste steder i aftagende - med undtagelse af Flensborg. Man regner med, at byen vil få flere indbyggere i de kommende år.

• Arbejdsløsheden ligger for det meste højere end det tyske gennemsnit.

• Efter denne periode kommer man over på den såkaldte Hartz IV-socialhjælp, der ligger betydeligt lavere end danske ydelser.

• Danske sydslesvigere er berettiget til at få uddannelsesstøtte på linje med danske studerende.

RESUME Wie viele andere Randgebiete leidet auch Südschleswig darunter, dass viele den Landesteil verlassen um woanders eine Ausbildung zu erhalten oder eine Beschäftigung zu finden. Einige zieht es nach Dänemark, andere lassen sich in Deutschland nieder. Flensborg Avis hat mit zwei von ihnen gesprochen, die ihre Heimat verlassen haben.

En der rejste ud: Til Tyskland Sydslesvigeren Leif thomsen har slået sig ned i Osnabrück. Der kan gå flere uger imellem, at han taler dansk. MinDREtAL Osnabrück. Da Leif thomsen fra Harreslev skulle i skole, var det helt klart for familien, at han skulle have dansk skolegang. Så han arbejdede sig igennem hele skolesystemet og sluttede med en studentereksamen i 1978. - Fra 1978-84 studerede jeg derefter på musikkonservatoriet på Fyn og afsluttede med en musikpædagogisk eksamen med speciele i harmonika/akkordeon, fortæller Leif thomsen. Han rykkede tilbage til tyskland for at blive militærnægter og blev gift. Hans kone er læge og stammer fra Flensborg - hvor hun dog ikke har haft noget med det danske mindretal at gøre. Under sit studium var hun dog et halvt år i Odense, så begge ægtefæller

havde berøring med både Danmark og tyskland. - Det var i virkeligheden lidt tilfældigt, hvor vi endte henne, fortæller Leif thomsen. Det afgørende blev, at jobudsigterne for dem begge dengang ikke var gode i Danmark - men bedre i tyskland. - Samlet set hældte vi måske også en smule mere mod tyskland, fortæller Leif thomsen. Begge ville gerne være blevet i grænselandet, men der var ikke ret mange stillinger inden for deres fag at komme efter dengang, så Leif thomsen blev musikskolelærer i en lille by 50 kilome-

“

Det var i virkeligheden lidt tilfældigt, hvor vi endte henne.

Leif Thomsen, lærer

ter nord for Osnabrück. Efter nogle år uddannede han sig til almindelig lærer ved siden af, og i dag arbejder han i en skole i Osnabrück. - Vore forældre lever alle stadig, og vi har også en vis længsel efter hjemstavnen - for mit vedkommende i højere grad, end det er længsel efter det danske mindretal, fortæller Leif thomsen. Så mindst hver femte uge bliver bilen startet, og så går det i fire timer nordpå. - Vi har også overvejet at søge arbejde i Sydslesvig eller i Danmark, fortæller Leif thomsen. i den mellemliggende tid sker det, at Leif thomsen i ugevis slet ikke taler dansk. Hans kones mor er spanier, og de har besluttet kun at tale tysk med børnene. Undtagelsen er en datter, som kan en smule spansk. - Det ville virke lidt kunstigt, hvis jeg talte dansk til dem. Og det er for øvrigt ikke mit modersmål, siger Leif thomsen, der ikke desto mindre selv er glad for at være vokset op med to kulturer. - Det har været meget positivt, og det udvider horisonten, siger han. Jens Nygaard jn@fla.de

Leif Thomsen er glad for at være vokset op med to sprog og to kulturer.

(Fotos: FlA)

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis • Lørdag den 12. juli 2014

Dansk og tysk - dengang og nu: I Forholdet mellem dansk og tysk i grænselandet har været igennem en »fantastisk udvikling«, siger hjemmetyskeren Hans Heinrich Hansen. Han havde en meget hård opvækst i Haderslev lige efter krigen. IdentItet Aabenraa. Hans Heinrich Hansen var syv år og boede i Haderslev, da de tyske soldater forlod danmark i 1945. Hans familie var tyskere. - det var en hård tid. Vi blev kaldt nazisvin, og der blev kastet sten efter os, fortæller den nuværende præsident

for mindretalsunionen FUeV og tidligere formand for det tyske mindretals hovedorganisation, Bund deutscher nordschleswiger (Bdn). Hans far var apoteker i Haderslev, og han kunne konstatere, at danskerne ikke ville handle hos tyskere. Omsætningen faldt til det halve. - Min far havde ikke været nazist og blev ikke interneret. Men han holdt fast i, at han var tysker. Han fik afslag, da han prøvede at starte en tysk skole i 1945, fortæller Hans Heinrich Hansen. Han kom i skole året efter - i nogle kælderlokaler og med pensionerede lærere. nogle tyske lærere var blevet udvist, og andre sad i Fårhuslejren. - det var hårdt som ungt menneske at være udelukket fra det almindelige samvær. Vi var fire fra den tyske skole, som i 5. klasse startede i seminariets øvelsesskole. Vi var dårlige til dansk og blev ikke en del af det almindelige kammeratskab, og mobning var daglig

ve afhentet af frihedskæmpere, og det er noget, som sætter sit præg på en ung fyr.

Modus vivendi

“

(Arkivfoto)

Vi blev kaldt nazisvin, og der blev kastet sten efter os. Hans Heinrich Hansen

kost, fortæller Hans Heinrich Hansen. Han havde set sine venners fædre bli-

Mens hans forældre gik ind i en selvvalgt ghettoisering, udviklede han selv en modus vivendi i danmark. det gjorde hans fire søstre derimod ikke: de valgte at udvandre til tyskland. - det blev bedre efter Bonn-København-erklæringerne i 1955, men da jeg startede mit eget dyrehospital i 1965, måtte jeg som tysker stadig være bedre end andre for at kunne klare mig, fortæller Hans Heinrich Hansen. Han blev medlem af Round table i 1973 - men først efter en diskussion, om man kunne optage tysksindede. Han kom også med i Rotary, og langsomt blev isen brugt - så det drejede sig om mennesker i stedet for en nationalitetsbetegnelse. - det store gennembrud for det tyske

mindretal var, da vi blev inviteret med på dybbøl i 1995. Ligeberettigelse havde vi fået, men nu blev vi også ligeværdige, fortæller Hans Heinrich Hansen.

180 graders vending Sammen med den daværende formand for Sydslesvigsk Forening (SSF), Heinrich Schultz, begyndte han også med at få de to mindretal i grænselandet til at nærme sig hinanden. - Mindretallene var tidligere ekstremt fjendtlige over for hinanden. nu har vi et forbilledligt samarbejde., siger Hans Heinrich Hansen. Han kan konstatere, at forholdet mellem flertal og mindretal og mellem dansk og tysk i dag er virkelig godt. - det har været en fantastisk udvikling på en menneskealder. Faktisk en 180 graders vending, siger FUeV-præsidenten. Jens Nygaard jn@fla.de

Dansk og tysk - dengang og nu: II Lige efter krigen oplevede Karl Kring, at der røg en sten ind gennem et vindue, hvor han boede i Flensborg, fordi der hang et billede af et dansk flag i vinduet. I dag spørger hans naboer interesseret, hvem der har fødselsdag, når dannebrog bliver hejst. IdentItet Flensborg. Lige efter krigen boede den tidligere generalsekretær i Sydslesvigsk Forening, Karl Kring, sammen med sin familie i nordergraben i Flensborg, da der pludselig blev kastet en sten gennem en af lejlighedens ruder. da for-

skrækkelsen havde lagt sig, fandt familien hurtigt frem til årsagen: der havde hængt et billede af dannebrog i vinduet. - det var en ret almindelig hændelse dengang, fortæller Karl Kring, der i dag bor i Harreslev. Han havde før verdenskrigen gået i tysk skole, og da han kom hjem efter at have været soldat i norge og Frankrig, havde hans familie meldt sig ind i den Slesvigske Forening, der senere blev til Sydslesvigsk Forening (SSF). Som så mange andre havde de efter krigen fundet deres danske rødder: Inden for familien var der i tidens løb blevet talt en del sønderjysk, selv om det i grænselandet aldrig har været en entydig national indikator.

Problem med englænderne den unge Karl meldte sig også ind i 1946. det betød, at han måtte droppe en tysk kirkelig organisation: Man kunne ikke samtidig være en del af det danske mindretal og i en tysk organisation

“

- Langt den største del af Flensborg var dengang pludselig blevet dansk, så vi havde egentlig størst problemer med englænderne, når vi lavede en top på bogstavet u på byskilte, så der kom til at stå Flensborg i stedet for Flensburg, fortæller Karl Kring. Han oplevede, at de tyske naboer så skævt til hans lille familie. Oplevelsen var, at den lille mand blev dansk, men de finere blev ved med at være tyskere. (Arkivfoto)

Karl Kring oplevede en meget delt by, når der var valg i Flensborg i 50erne.

i 1946. den unge mand lærte sig dansk og blev hurtigt dansk aktivist:

Nationale blomster Karl Kring søgte og fik arbejde inden for det danske mindretal, og han oplevede en meget delt by, når der var valg i Flensborg i 50erne. Lige over for det danske sekretariat lå et tysk dagblad, og danskerne samlede sig på den ene side af gaden og tyskerne på den anden side. Og så begyndte tyskerne at synge delstatssangen »Schleswig-Holstein Meerumschlungen«, når stemmerne langsomt sivede fra den danske side over til den tyske. - På et tidspunkt, da vi boede i Brüg-

gemannstr. ville vores flygtninge-nabo plante rhododendroner i de danske farver - men det ville den hjemmehørende tyske nabo ikke være med til, fortæller Karl Kring. Som generalsekretær i SSF besøgte han i 60erne det tyske mindretal på Knivsbjerg - og der var mange ældre mindretalsdanskere som mente, at det var at gå for vidt. I dag har mindretallene efter Karl Krings mening et virkelig godt samarbejde. - det er det samme med forholdet mellem det danske mindretal og det tyske flertal i dag. Vore naboer ved, at vi er danskere, og når vi hejser dannebrog, spørger de interesseret, hvem der har fødselsdag, fortæller Karl Kring. Han er mere bekymret for, hvordan det danske mindretal udvikler sig: - det hedder jo et dansk mindretal, fordi vi er danskere. Men i dag er der nogle, som vil være begge dele. Og så er man efter min mening slet ikke noget, siger Karl Kring. Jens Nygaard jn@fla.de

Lær om Sydslesvig

Flensborg Avis • Lørdag den 19. juli 2014

FrEMtiDEn Flensborg. - Storm P. sagde engang, at det er svært at spå - specielt om fremtiden, og 30 år er lang tid. Men grundlæggende tror jeg, at der om 30 år også vil være et velfungerende dansk mindretal syd for grænsen. Ordene kommer fra den danske generalkonsul i Flensborg, Henrik BeckerChristensen, der ud over at være diplomat også er uddannet historiker. Han er optimistisk med hensyn til mindretallets fremtid - og han baserer optimismen på, at de danske foreninger og organisationer er velfungerende: - Vel er der af og til nogle slagsmål i toppen - men basisarbejdet bobler. Det har jeg selv konstateret, når jeg sammen med min hustru har været rundt i landsdelen, siger Henrik BeckerChristensen.

Det danske mindretal om 30 år?

Flydende miljøer

RESUME - Auch in 30 Jahre wird es eine lebeskräftige und gut funktionierende dänische Minderheit geben. So lautet die Beurteilung des dänischen Generalkonsuls in Flensburg, Henrik—

jn@fla.de

Henrik Becker-Christensen.

jn@fla.de

Hermed er serien slut

Martin Klatt.

(Fotos: Fla)

Noter:

Sydslesvig 1953 Kort over Sydslesvig med oprindelige danske stednavne i målestoksforhold 1:200.000 af kaptajn Hector Boeck. Standardkortet i mange danske foreninger og institutioner i Sydslesvig. Boecks Sydslesvigkort (1950/1953) er det gængse dansksprogede kort hos det danske mindretal i Sydslesvig helt op i det 21. århunderede, og det er udgivet og trykt til brug i de danske institutioner i Sydslesvig. Det er således også udgangspunkt for brigen af danske stednavne på Flensborg Avis.

LÆR OM SYDSLESVIG

Fakta

FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. oktober 2013 — 7

ARKIVFOTOS

En ny begyndelse efter 1920 Mindretal. Det danske mindretal havde store problemer med de tyske myndigheder efter grænsedragningen i 1920, men det gik fremad med nye foreninger og nye skoler.

LÆR OM SYDSLESVIG

BONN. I 1949 blev Forbundsrepublikken Tyskland grundlagt - senere mest i folkemunde kaldet Vesttyskland. I samme år var der valg til parlamentet i Bonn, og det danske mindretal opstillede den tidligere socialdemokrat Hermann Clausen. Det lykkedes ham ikke at vinde kredsmandatet i Flensborg, hvor Sydslesvigsk Vælgerforening stod stærkest, men han fik et listemandat. Han blev dermed den første - og hidtil eneste - danske repræsentant i det samlede tyske parlament. Han sluttede sig ikke til nogen partigruppe, og det betød, at han blandt andet ikke kom med i de to udvalg, som havde størst interesse for det danske mindretal. Det var grænselandsudvalget og udvalget vedrørende nyordningen af de indre tyske grænser. Det skete først i 1952, da Clausen tilsluttede sig en gruppe. Derfor kunne han kun tale det danske mindretals sag under møderne i parlamentet. - Hermann Clausens tilstedeværelse i Forbundsdagen var mest af symbolsk karakter, har historikeren Martin Klatt senere skrevet. Clausen fik sørget for, at SSW blev fritaget for spærregrænsen også ved valg til Forbundsdagen, men i 1953 fik partiet ikke de nødvendige stemmer, og efter 1961 besluttede SSW ikke at opstille til parlamentet i Bonn. Midt i 60erne blev der lavet et kontaktudvalg mellem den vesttyske regering og mindretallet. Det er et udvalg, som endnu består i det forenede Tyskland. Jens Nygaard jn@fla.de

jn@fla.de

Hermann Clausen (t.v.), her sammen med Jacob Kronika, i Bonn.

Sydslesvigsk Vælgerforening satsede i årene efter krigen mest på en hjemstavnspolitik - mod flygtningene.

”

Før verdenskrigen var det danske mindretal i høj grad koncentreret om Flensborg - men i slutningen af 50erne var det spredt ud over hele Sydslesvig.

Bahne Bahnsen, som her er til biike-bål ved vestkysten, er sikker i sin sag: - Der vil også være frisere ved den sydslesvigske vestkyst om 20 år - og de vil stå stærkere end i dag.

»Lær Om Sydslesvig gennem digital bladfremstilling« er et samarbejde mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Flensborg Avis. Projektet modtager tilskud fra Folketingets Sydslesvigudvalg. Udgiver: Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Flensborg Avis Redaktion: Georg Buhl gb@fla.de, 0049 461 5045117 Layout: Eyla Boysen Tryk: Flensborg Avis Offset

(Foto: Lars Salomonsen)

jn@fla.de

Frisernes sprog

Frisisk i skolerne

• Hvis friserne taler langsomt og tydeligt, kan de godt forstå hinanden, selv om de taler forskellige dialekter.

• Det antages, at omkring 10.000 mennesker i Nordfrisland i dag taler og forstår frisisk. For lidt over 100 år siden var antallet omkring 30.000.

• På gymnasier er det kun på øen Før, at frisisk bliver udbudt. I 2012 var der for første gang to elever, som bestod i faget frisisk.

Karl Otto Meyer.

jn@fla.de 30

Lær Om Sydslesvig

Flensborg Avis / lørdag den 1. marts 2014 / side 10

På vej mod bedre tider

Den korte tid i Bonn

Lær om Sydslesvig

FOTOS: FLA

En ny krise få år senere

I lighed med det tyske flertal skulle danskerne i Sydslesvig i 1923 have store sedler med for at købe et brød ved bageren.

FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. december 2013 — 10