Sognebladet 3/2012

Gudum

Gudumholm

Lillevorde

Sognebladet september - oktober - november - december 2012

FR

N E G N EDSKO Fra side 2

Fredskongen Af Jan Brogaard Kirkeåret bevæger sig, ligesom året udenfor vinduerne, mod vintertid og korte dage, men i modsætning til det, der sker i dagligdagen, er der meget lys gemt i kirkeårets tekster. Og det er godt at græsse lidt i, når naturen lukker ned for denne gang, og vi igen skal til at tilbringe meget mere tid inden døre i lampens skær.

Når vi juleaften i vore tre kirker hører Esajas’ frelsesprofeti som en af de to juletekster, handler det om lyset, der stråler i skyggelandet: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.”

Det er en profeti, der henter inspiration fra kong Davids tid, altså fra omkring år 1000 f. Kr., og i den tekst vi hører juleaften, bliver der også talt om et barn, der er født os, og om at herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham ”Underfuld rådgiver”, ”Vældig Gud”, ”Evigheds Fader”, ”Freds Fyrste”, og vi hører om, at ”Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid.”

Vi forbinder frelses-profetien fra profeten Esajas med Jesus som Messias, og allerede et par århundreder før Jesus var der profeter, der mente, at den lovede ”Messias” ville være hele verdens frelser.

Og på Jesu tid var der mange mennesker, som ventede en Messias, der kunne genoprette et fredsrige, der var som det, der fortælles om i Israel; noget som gik tilbage til tiden omkring 1000 år før Kr., hvor der var tre på hinanden følgende konger: Saul, David og

Salomon. Det var i kong Salomons tid, jødernes tempel blev bygget i Jerusalem, og vi kender udtrykket ”salomonisk”, der betyder ”vis og retfærdig”, og som fortæller meget om de forventninger, man havde til det store lys, der skulle vise sig for dem, der bor i mørkets land, som vi også hører fra Esajas-profetien juleaften.

Senere blev Israel svækket, og landet blev delt i et Nordrige, der 722 f.kr. blev erobret af Assyrerne, og et sydrige (Judæa), der blev erobret af Babylonerne i 586 f.kr.. Her blev templet ødelagt, og førende judæere blev deporteret til Babylon. De fik først lov til at vende tilbage i 539 f.kr., og derefter kunne templet genopbygges, selv om jøderne ikke slap for at være under fremmed herredømme. Det var ikke rart at være underlagt nogle udefra med anden religion og kultur, og der var ikke så lidt lys af håb gemt i at mindes de hæderkronede dage, den gang et samlet Israel blev ledet af mægtige konger, som i det lys var en slags fredskonger.

Sådan var situationen også på Jesu tid, hvor kongerne kun var vasalkonger under en mægtig kejser. Selv om kejser Augustus blev efterfulgt af kejser Tiberius, var der ingen sikre tegn på frihed i den forstand, der hørte de gode gamle dage i Israel til.

Når kongerne i gammel tid blev indsat, blev de salvet af folket, og dermed fik de titlen ”Messias”, som betyder ”den salvede”. Kongerne blev betragtet som en slags mellemmænd mellem Gud og folket, og derfor er det heller ikke tilfældigt, at juleevangeliet fortæller om, at Josef var af Davids hus og slægt.

2

fetien vi hører juleaften) over kærlighed til medmennesker, omsorg for de svage og fattige og tilgivelse af dem, der har fejlet. Jesus gik endda så langt, at han sagde, at den slags syndere (de, som havde fejlet) er mere retfærdige for Gud – og altså har gjort sig mere fortjente til Guds tilgivelse, end de pletfrie farisæere, der gik omkring og pralede af deres ufejlbarlighed. På den måde viste han også, at ingen kan gøre sig fortjente til Guds nåde – m. a. o: Vi kan ikke frelse os selv. Og når Jesus opremser alle de strenge etiske krav i Bjergprædikenen, er det ikke kun for at vise os, hvad der er godt i Guds øjne, men også for at vise os, at ingen af os er retfærdige for Gud. Guds nåde er uudgrundelig og grænseløs.

Efter den påske, hvor Jesus blev korsfæstet, tog de første kristne den røde tråd op med forkyndelsen af ”Guds rige”, der er nær. De gamle frelsesprofetier var i det lys lige aktuelle, og tilnavnet ”Kristus” er en græsk oversættelse af det hebraiske ord ”Messias” og det betyder

Giottos billede udstråler den fred, som indtoget i Jerusalem vil fortælle om. Der er ro og værdighed over den ridende Jesus. Glorierne om Jesu og disciplenes hoveder lyser gyldent og guddommeligt i mørket – fra San Francesco, Assisi Da Jesus red ind i Jerusalem, udviklede det sig til et indtog, som fremkaldte mindelser i retning af det gamle tronbestigelsesritual. Jesus lod sig salve af folket, og han siger selv: ”Tiden er inde”.

Men Jesus viste sig ikke som kongerne 1000 år forinden. Jesus adskilte sig fra andre ”messias’er” ved klart at give til kende, at han ikke var nogen militær eller politisk oprører.

Det forekommer tydeligt nok for os, når vi læser om ham, men på den tid var det svært at forbinde en, der skulle genoprette ”Guds rige” med en, som ikke ville fare frem med spyd og sværd.

Vi husker måske også kalkmaleriet i Gudum kirkes skib fra 1500-tallet af David og Goliat – en stærk billedforkyndelse om, at retfærdigheden skal sejre til sidst, selv om det til tider kan se sort ud.

Den fortælling har inspireret mange til at holde ud og vente det bedste, også i 1500-tallets Danmark.

Udtrykket ”Guds rige” går som en rød tråd gennem Jesu forkyndelse, men umiddelbart var der måske ikke så meget ”Vældig Gud” (som i Esajaspro-

Gammel trappe til Areopagos-højen 3

”den salvede”. Og nu blev det måske endnu mere tydeligt, hvad den gamle frelsesprofeti fra Esajas skulle tolkes i retning af, når vi tænker på ordet ”Evigheds-Fader”. Nu handlede det om verdens frelser, og om en ny tid, der allerede har taget sin begyndelse med os, der følger efter.

På et tidspunkt i kristendommens historie stod Paulus frem og forkyndte om denne fredskonge i den græske

by Athen. Paulus havde, som en noget rystet ”turist” i en af filosofiens centrale byer, set, hvordan byen var præget af mange afgudsbilleder. Der var noget for enhver smag, skulle man tro, men Paulus ville godt have byens borgere til virkelig at stille skarpt på det, som de ledte efter.

Hvad var det egentlig for en Gud de søgte efter ?, spurgte han meget retorisk, da han stod frem på Areopagos-højen, hvor mange vigtige emner blev taget op. Her havde epikuræiske og stoiske filosoffer sat ham stævne. De ville gerne have klar besked om de mærkelige ting, de havde hørt. Hvad var det for en ny lære Paulus var kommet til byen med?

Lignede det noget af deres eller hvad?

Eller skulle de se at få ham ud af byen?

Nu kunne det være interessant at være en flue på væggen under de store templer på Akropolis, men helt på bar bund er vi ikke – tværtimod. I Apostlenes Gerninger har vi en gengivelse af den tale, som Paulus holdt. Apostlenes Gerninger fortæller efter denne gengivelse, at nogle gjorde nar af ham og det, som han fortalte om Jesu opstandelse, men der var også nogle, som gerne ville høre ham tale om det en anden gang. Herunder selve talen fra Apostlenes Gerninger, kap. 17: »Athenere! Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse. v23 For da jeg gik rundt og så nærmere på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter med indskriften: For en ukendt gud. Det, I således ærer

uden at kende det, det forkynder jeg jer. v24 Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder. v25 Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting; v26 og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo – v27 for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os. v28 For i ham lever vi, ånder vi og er vi, som også nogle af jeres digtere har sagt: ›Vi er også af hans slægt.‹ v29 Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen ligner noget af guld eller sølv eller sten, formet ved menneskets kunst og snilde. v30 Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, v31 for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.« Paulus dør i Rom, og mange år efter, blev kristendommen en anerkendt religion i Romerriget. Det sker under kejser Konstantin i 313. Nu skulle man tro, at der så var kommet fred om fredskongen, men faktisk så den katolske kirke, med Augustin i spidsen, en fare for, at kirken ville blive splittet af vranglære, hvis ikke kirken rettede ind efter den rette lære. På den måde bliver udtrykket ”Guds rige” til ”Guds stat”, og overfor dette rige stod så den jordiske stat, eller stater, for senere i 300-tallet blev Rom delt i et øst- og vestrige, og kort tid efter var der kun det østromerske rige tilbage, der bestod som statsdannelse frem til 1453, da tyrkerne erobrede Konstantinopel (som kejser Konstantin havde 4

grundlagt i 330, og som blev romerrigets hovedstad i stedet for Rom).

Man udviklede i krig og fredstid, i den katolske kirke, tankegangen om det nødvendige filter for Skrifterne, at hvis ikke paven stod i spidsen for kirken, ville vi miste det kommende Guds rige, og dermed opstod også udtrykket, at der ikke findes nogen frelse udenfor kirken. Først med reformationen kommer vi igen tilbage til det med ”fredskongen” og ”Guds rige” uden en statsmagt eller en kirkemagt med et overhoved, og fra Martin Luther har vi lært, at vi alle er præster for Vorherre, og det betyder, at vi alle er lige nær til at søge efter Guds rige og fredskongen, som altså hverken er kriger eller konge, men Kristus, den salvede. Ikke så mærkeligt, at Martin Luther hurtigt fik oversat Bibelen til sine landsmænd, så de selv kunne læse om

fredskongen uden filter. Alligevel måtte og må kristendommen fortsat kæmpe med det problem, at man gør ”Guds rige” til en bestemt måde at leve på, en slags filosofi, eller ligefrem et bestemt regelsæt, en lov. Igen og igen må vi tilbage til kilden for ikke at tørre ud i ligegyldigheder eller svært tilgængelige spidsfindigheder. Og evangelium betyder som bekendt ”glædeligt budskab”.

Her kommer kirken ind i billedet, og det sker bedst på den tvangsfri måde, vi bl. a. kender her til lands.

I dag har vi på mange måder oversættelser til enhver smag. F. eks Den nye Aftale, en ny-oversættelse af Det Nye Testamente, eller som de skriver på coveret: ”Hvad gjorde Jesus da han levede på jorden, og hvad vil det sige at han er Guds søn?”. Og fredskongen er vi trygge ved året rundt.

Gudstjenester på Storvorde Plejecenter kl. 14.00 – med kaffebord og samvær 5. september: Jan Brogaard 19. september: Niels Lassen 10. oktober: Jan Brogaard 24. oktober: Niels Lassen

7. november: Jan Brogaard 21. november: Niels Lassen 5. december: Jan Brogaard 19. december: Niels Lassen

5

”Gud, Sex & Mad”

Guitarkoncert

Et foredrag om nydelse og tro med Poul Joachim Stender Torsdag 25. oktober kl. 19 i Sognegården

Med Mikkel Andersen Onsdag den 14. november kl. 19.00 i Lillevorde kirke

”Angst – Mod” Fortælleaften ved Ditte Krøgholt Tirsdag 20. november kl. 19.00 i Sognegården

Døde, bisatte og begravede i pastoratet

Vielser i pastoratet

Kaj Winther Nielsen, Gudum kirke den 14. april 2012 Harald Ballin, Gudum kirke den 10. maj 2012

Tina Juul Nielsen og Henrik Østergaard, Gudum kirke den 9. juni. 2012

Døbte i pastoratets kirker Magnus Bragenholt Melgaard Johansen, søn af Katrine Bragenholt Melgaard Jeppesen og Jeppe Emil Johansen, Lillevorde kirke 15. juli.

Malthe Hegdal Lundin, søn af Maiken Hegdal Sørensen og Nick Ken Lundin, den 17. marts i Gudum kirke.

David Damsgård Pedersen, søn af Jeanette Damsgård og Lars Pedersen, Gudumholm kirke den 22. april.

Mads Larsen, søn af Rikke og Dennis Larsen, Gudum kirke den 8. juli.

Mathilde Dahl Nielsen, datter af Louise Dahl Nielsen og Christian Dahl Nielsen, Lillevorde kirke den 5. august.

6

Kirkelig vejledning Sognepræst Jan Brogaard:

Graver i Gudum og Lillevorde: Erik Bloch, Gudum Bygade 15, 9280 Storvorde. Tlf. 98 33 36 18.

Mandag er fridag.

Gudum Bygade 6, Gudum, 9280 Storvorde.

Tlf. 98 33 31 57. Mobil: 20 33 41 57.

Træffes bedst på kontoret mandag til torsdag kl. 11-12.

Lørdag efter aftale. Fredag er fridag.

E-mail: jabr@km.dk

Graver i Gudumholm:

Kjeld Nielsen, Romdrupvej 101, 9270 Klarup.

Tlf. 20 70 31 57.

Mandag er fridag.

Dåb:

Sognepræsten kontaktes for at aftale dåbsdato og kirke og tid for en samtale ude hos jer. Ud over barnets navn skal præsten have navn og 2-5 faddere.

Organist:

Lorenz Marinescu, 26 91 47 23. Mandag er fridag.

Navngivning/dåb

Kirkesanger:

kal ske inden 6 måneder efter fødslen.

Se om den nye navnelov på www.personregistrering. Her kan hentes alt om de nye regler samt blanketter til brug ved navngivelse eller navneændring.

Marlene Kramer Tlf. 51 60 01 41

Gudum kirke:

Fra 12. årh. 110 siddepladser.

Kirkeværge Svend Bendsen Gudumholmvej 14.

Tlf. 98 31 68 18

Vielse:

Aftal en dato med præsten. Inden vielsen skal der udstedes en prøvelsesattest på borgmesterkontoret. Denne attest kan tidligst udstedes 4 måneder før vielsen. Man medbringer fødsels- og dåbsattest m.m.

Lillevorde kirke:

Fra 12. årh. 80 siddepladser.

Formand Rasmus Thomsen, Lillevorde Kær 11, 9280 Storvorde.

Tlf. 98 31 65 32.

Kirkeværge Jannie Jønsson Køltoften 6 Tlf. 98 31 64 15

Begravelse/bisættelse:

Dag og klokkeslet aftales først med den præst, der skal foretage handlingen.

Kirkebil:

Ring til sognepræsten, som vil være Dem behjælpelig.

Gudumholm kirke:

Fra 1909. 200 siddepladser.

Formand Anne Steenberg, Aagade 6, 9280 Storvorde. Tlf. 98 31 60 20.

Kirkeværge Birgit Bendsen Gudumholmvej 14.

Tlf. 98 31 68 18

Ferie og fridage:

Oplyses på telefonsvarer, hvor der henvises til Sognepræst Niels Chr. Scheel Lassen, Storvorde, tlf. 98 31 84 70 Ansvarshavende redaktør: Sognepræsten.

Kirkebil:

Kasserer for

tlf.

Ekstern kasserer Mogens Kaiser, Bouet Møllevej 16, 9400 Nørresundby. Tlf. 99 30 16 16.

Gudum-Lillevorde-Gudumholm:

98 10 10 10

KIRKENS HJEMMESIDE: www.gglsogn.dk 7

Gudstjenesteliste for Gudum - Gudumholm - Lillevorde 9.00 Gudumholm* 10.30 GudumΩ 10.30 LillevordeΩ 10.30 GudumholmΩΩ 10.30 Gudum 10.30 Lillevorde 10.30 Gudumholm 9.00 Gudum¤ 10.30 Lillevorde 10.30 Gudumholm** 10.30 Gudum 10.30 Lillevorde 10.30 Gudumholm 15.00 Gudumholm*** 10.30 Gudum 9.00 Lillevorde* 10.30 Gudumholm**** 14.00 Lillevorde 15.00 Gudumholm 16.00 Gudum 10.30 Gudumholm 10.30 Gudum 9.00 Lillevorde* 15.00 Gudumholm

* Niels Chr. Scheel Lassen. ¤ Gunnar Andersen. ** Vi mindes vore afdøde med lystænding på kirkens globe og uddeling af roser til gravsteder. *** Børnegudstjeneste med optog, juletræstænding og risengrød på skolen i samarbejde Af Oluf Melgaard med Gudumholm Borgerforening og Teaterforeningen Amatøren, Gudumholm. ****Børnegudstjeneste. Ω Høstgudstjeneste med kirkekaffe. ΩΩ Høstgudstjeneste for børn – der vil være flødeboller, kaffe og sodavand.

8

Østhimmerlands Folkeblad • 98 33 10 24

Søndag den 2. september, 13. s. e. trin.

Søndag den 9. september, 14. s. e. trin.

Søndag den 16. september, 15. s. e. trin.

Søndag den 23. september, 16. s. e. trin.

Søndag den 30. september, 17. s. e. trin.

Søndag den 7. oktober, 18. s. e. trin.

Søndag den 14. oktober, 19. s. e. trin.

Søndag den 21. oktober, 20. s. e. trin.

Søndag den 28. oktober, 21. s. e. trin.

Søndag den 4. november, Alle Helgens søndag Søndag den 11. november, 23. s. e. trin.

Søndag den 18. november, 24. s. e. trin.

Søndag den 25. november, sidste s. i kirkeåret Søndag den 2. december, 1. søndag i advent Søndag den 9. december, 2. søndag i advent Søndag den 16. december, 3. søndag i advent Søndag den 23. december, 4. søndag i advent Mandag den 24. december, juleaften Mandag den 24. december, juleaften Mandag den 24. december, juleaften Tirsdag den 25. december, 1. juledag Onsdag den 26. december, 2. juledag Søndag den 30. december, julesøndag Tirsdag den 1. januar, nytårsdag