Håndslag / MAJ 2020 by Ghana Venskab

FILMHOLD HAR FULGT UNG ROLLEMODEL

INGEN OFFENTLIGE BEGRAVELSER - CORONA-FORBUD RYSTER GHANA

GV HAR SUCCES MED PROJEKT ”FIGHTING CHILD HUNGER”

GHANA HÅNDSLAG NO. 1 MAJ / 2020

GHANA VENSKAB 1

Partnerskaber for Forandring

VI SES PÅ DEN ANDEN SIDE AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV

Jeg har set en del til de frivillige i Ghana Venskab såvel som kollegaer i Danmark og Ghana i den seneste tid, i nogle tilfælde måske mere end jeg plejer. Vi mødes på Skype og Zoom og hvad de forskellige platforme for online møder i øvrigt hedder. Lyd- og billedkvaliteten er svingende, der er mange udfald og tekniske benspænd forbundet med at mødes online. Vi får det dog til at fungere, og nogle gange overraskende godt, fordi vi ikke har så mange andre muligheder for tiden. COVID-19, og de restriktioner virussen har skabt i forhold til fysiske møder og rejser, har præget vores arbejde siden 11. marts. Planlægning er blevet en frustrerende disciplin på grund af uvisheden, og en del arrangementer bliver opgivet eller udskudt. Vi har valgt for eksempel valgt at udskyde vores generalforsamling, som ifølge vores vedtægter skal afholdes inden udgangen af juni. Det kan vi gøre, fordi vi befinder os i en force majeure situation. Den nye dato for generalforsamlingen er 20. august i Odense.

Heldigvis har vi en rig social kapital at trække på i denne tid, så vi kan fortsætte vores arbejde sammen uden at mangle de fysiske møder alt for meget. Aktiviteterne i foreningen i udvalgene, bestyrelsen, Håndslagsredaktionen osv. fortsætter på fuld kraft. Det kan endda være, at vi får overskud til at søge den nye Engagementspulje i CISU, som blev introduceret af udviklingsminister Rasmus Prehn i 2019 og har første ansøgningsrunde 27. maj i år. Engagementspuljen har til formål at engagere danskerne i udviklingssamarbejde. Der er fokus på aktiviteter, der kan engagere nye eller eksisterende frivillige og medlemmer og det personlige møde er i fokus. Det er et indsatsområde, der er vigtigt for Ghana Venskab, selvom vi er er en gammel og erfaren organisation og det personlige møde har svære vilkår for tiden. Det er blandt derfor, vi har haft en strategi for folkelig forankring siden 2015, som vi lige nu er i gang med at opdatere. Strategien skal endelig godkendes af bestyrelsen på deres møde i maj. Hvis vores forening skal blive ved med at være en stærk medlemsbaseret ulandsorganisation med et fantastisk program i Ghana, har vi brug for medlemmer og frivillige, der følger med i vores arbejde. Det kræver personlige møder mellem mennesker på mange forskellige niveauer. Indtil videre må vi stå sammen hver for sig ligesom resten af Danmark, men vi glæder os til at ses igen med eller uden håndtryk til medlemsmøder, Ghana højskoledag, udvalgsmøder eller hvad vi ellers finder på.

Det er blevet meget tydeligt, hvor meget muligheden for at mødes betyder for vores forening. Det vidste vi vel allerede godt, betydningen af det personlige møde er en del af vores selvforståelse og fælles historie. Mødet mellem mennesker – danskere og ghanesere, frivillige osv. – er grundlaget for vores arbejde og helt uundværligt. De fleste medlemmer og frivillige er kommet ind i foreningen på baggrund af et besøg i Ghana eller personlige relationer. Udvalgsrejser, praktikanter, lærerudveksling, gymnasierejser og i de senere år vores samarbejde med Hald Ege efterskole og VIA University College om studierejser til Ghana har bragt mange mennesker sammen og ind i foreningen.

Lene Marie Andreasen 2

I DETTE NUMMER:

LEDER: VI SES PÅ DEN ANDEN SIDE

GHANA OVERBLIK: INGEN HÅNDTRYK, INGEN BEGRAVELSER

GV NOTER

FLERE BØRN FÅR BEDRE ERNÆRING OG SUNDHED

UDVIKLINGSARBEJDE ER VORES FÆLLES ANSVAR

SIDE 08

DANSK FORSKER SÆTTER FOKUS PÅ ÆLDREPLEJE I GHANA

Projektet ”Landsbyer forenede i kampen mod børns sult” (også kaldet ”Fighting Child Hunger) er nu afsluttet. 61 procent af familierne oplyser, at de har mad nok hele året, dobbelt så mange som før. Desuden er børnene mindre syge.

NY DOKUMENTAR MED FOKUS PÅ YOUTH SPEAK UP

SIDE 13

ALLE HAR FÅET ET FAGLIGT UDBYTTE

Der bliver flere ældre - også i Ghana. Samtidig søger rigtig mange unge mod storbyerne, og den vandring efterlader nogle ældre alene tilbage på landet. En dansk forsker fra Aarhus Universitet sætter fokus på ældreplejen i Danmark, Danida støtter med 10,3 millioner.

100.000 KR. TIL “COMMUNITY READING”

BOG- OG FILMANMELDELSER

EFTERLYSNING AF IDÉER

GHANA NOTER

BAGSIDEN

SIDE 14 Helen Udanbila Kayil er lærer i Saboba, tæt på grænsen til Togo. Hun er aktiv i Youth Speak Up og producerer programmer for den lokale radiostation. Nu bliver den 31-årige Helen hovedpersonen i en cirka 25 minutter lang dokumentarfilm, som tre danske film- og medievidenskabs-studerende regner med at have klar i maj eller juni.

SIDE 6 Der sker hele tiden nyt i Ghana Venskab - og du får en hurtigt overblik i de korte noter, blandt andet at GV har fået penge fra klimapulje og fået gang i sin klimafond, men også nyt om ansættelser og om ændringen af det årlige Ghana Seminar til en ”Ghana Højskoledag” på Silkeborg Højskole, - og meget andet.

INGEN HÅNDTRYK, INGEN BEGRAVELSER “GHANA OVERBLIK” AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

Også Ghana befinder sig i coronaens skygge. Grænserne er lukket, der har været forsamlingsog udgangsrestriktioner i de større byer, og der er registeret et betydeligt antal corona-relaterede dødsfald. Men det, som i den grad fik ghaneserne til at indse situationens alvor, var da regeringen lukkede adgangen til kirkerne og moskéerne, forbød offentlige begravelser og frabad folk at give håndtryk.

I Danmark har vi primært mål udviklingen i pandemien i tal, som hvor mange er testet positiv, hvor mange er indlagt og hvor mange er døde af corona-relateret sygdom. I Ghana tælles de samme tal, men krisens omfang begyndte først at stå klart for de fleste, da regeringen bad folk om at holde afstand til hinanden og ikke give hånd til hinanden. Jo, skolerne er lukket, men folk var mere forbløffede, da præsident Nana Akufo-Addo konsekvent holdt begge hænder på ryggen under den officielle ceremoni på live-tv for nationaldagen den 6. marts, hvor der normalt gives mange håndtryk. Hvem tænker ikke på et ghanesisk håndtryk, når man først har prøvet et? Men det er ikke kun nærmest en kunstform at give et håndtryk i Ghana. At afvise eller forbigå en frastrakt hånd ville traditionelt indikere, at den person var en fjende.

DET SOCIALE KIT I SAMFUNDET Som stort set alle andre steder i verden har coronapandamien været den altdominerende historie i Ghana. Nok kom den lidt senere til Afrika og Ghana end Europa og Danmark, men den har som i Danmark og det meste af verden vendt op og ned på folks hverdag og det samlede ghanesiske samfund. Udviklingen i pandemien går stærkt, og der kan helt sikkert ske meget fra disse linjer skrives (sidst i april) til de bliver læst af jer læsere.

Hvis ikke de manglende håndtryk var signal nok, så blev alvoren af krisen slået fast, da regeringen vedtog et forbud mod større forsamlinger, deriblandt begravelser og andre kirke- og moskéforsamlinger. Dermed indførte regeringen forbud mod tre nærmest ukrænkelige ting i Ghana: Religion, begravelser og håndtryk. Mange ghaneserne vil vel sige, at de tre ting definerer store dele af deres sociale eksistens.

Kirkerne, her den presbyritanske kirke i Accra, er normalt stuvende fulde. Foto: Ib Salomon

Mange folks liv i Ghana er i meget høj grad bundet op på deres forhold til kirken eller moskéen, og begravelser er blandt de største og vigtigste sociale begivenheder i Ghana. En begravelse i Ghana er bare meget mere end en begravelse. Den er et sociale kit i mange folks tilværelse. Det er svært at beskrive, hvor meget en begravelse betyder i Ghana. Jo, der kan stadig gennemføres begravelser, men kun såkaldte private begravelser. Har man været til en begravelse i Ghana, så ved man godt, at der netop ikke er meget privat over en normal ghanesisk begravelse. Den er meget mere end den fest, som den også er. Og sammen med højtalere, optog, tøj, øl og mad, så bliver virkeligt givet mange håndtryk ved en begravelse. Forbuddet mod begravelser har måske ikke voldsom nationaløkonomisk betydning, men det påvirker dog manges levebrød. Catering-industrien er fx meget afhængig af begravelser for at overleve, mange af tekstilindustriens ordrer vedrører begravelser, skræddere og påklædere syr hovedsageligt tøj til begravelser, mange korgrupper, arrangører af arrangementer, producenter- og sælgere af alkoholiske og ikke-alkoholholdige drikke vil hurtigt forsvinde uden begravelser i deres ordrebøger. Begravelser er bare det største i Ghana.

BEGRAVELSER ER OGSÅ FORRETNING Mange folk sparer op i lang tid nogle gange op til flere år - for at kunne afholde en ”ordentlig” begravelse. Ikke overraskende melder mange lighuse nu, at de er overfyldte, og snart må sige nej til at opbevare flere lig.

SÅDAN PÅVIRKES ØKONOMIEN Også i Ghana påvirkes økonomien negativt af corona-pandemien: - Den 13. april søgte Ghana og fik en milliard US dollars i nødhjælp fra IMF. - Den økonomisk vækst er gået i stå, de finansielle forhold er under pres, olieindtægter falder som følge af uro på oliemarkederne og valutakursen er under pres. - De færre indtægter og øgede udgifter til covid-19 aktiviteter øger det offentlige budgetunderskud.

CORONA ER IKKE DEN ENESTE PLAGE Ghana indgår i det, der kaldes “meningitisbæltet”, det omfatter 25 tropiske lande med tilsammen 450 millioner indbyggere. Med års mellemrum opstår der en hel del tilfælde af CSM, Cerebrospinal Meningitis. Sygdommen skyldes en bakterie som angriber hjernehinden. Dødeligheden er omkring 10 procent, og hver femte, der overlever, får alvorlige senfølger. I år er corona ikke den eneste plage, for i slutningen af april var der konstateret over 400 tilfælde af CSM i Ghana, primært i Upper West Region, hvor over 40 er døde af sygdommen. Man kan vaccinere mod sygdommen, og det blev millioner af mennesker i 2012, hvor man valgte at påbegynde massevaccinationerne i netop Tamale.

Begravelser er et stort forretningsområde i Ghana. Og en hel del kirker er store forretningsimperier med mange forskellige indbringende aktiviteter. Derfor gav det genlyd, da den måske største kirke i Afrika, Zion Christian Church, annoncerede for alle dets kirker i Afrika, at den ikke ville afholde nogen kirkelige handlinger i hele påsken. Igen, så bliver det ikke meget større i Ghana. For kirkerne er påsken den største højtid, og derfor deres største forretningsuge i hele året. Så ingen håndtryk, ingen (større) begravelser, ingen adgang til kirke og moskeer: Ghana er bestemt i en nødsituation, som så mange andre steder i verden.

både kirker og moskéer (her i Tamale) lukkede ned. Foto: Ib Salomon

GV NOTER ÅRSVIKAR I SEKRETARIATET Midt i marts gik Lise Grauenkær, en af de tre medarbejdere i Ghana Venskabs sekretariat, på et års orlov. Der blev derfor opslået et ledigt årsvikariat, og så strømmede det ellers ind med ansøgninger, fortæller generalsekretær Lene Marie Andreasen. “Vi udvalgte fire til samtale, og på grund af corona-situationen foregik samtalerne på Skype”. Årsvikaren blev en gammel kending, kan man roligt sige, for 1. juni indtræder Mette Brandt i stillingen - hun var i en årrække fra 2006 formand for GV.

GHANADAG ERSTATTER SEMINAR I forbindelse med sidste års 40-års jubilæum var der pæn tilslutning til Ghana-seminaret, men ellers har tilslutningen til den årlige weekend på Ømborgen været vigende de senere år, og det har fåret Venskabsudvalget til at gentænke arrangementet. Resultatet bliver en “Ghana højskoledag”. Den er tidligere annonceret til at finde sted lørdag 3.oktober på Silkeborg Højskole. Datoen er dog blevet udskudt til midt i november. Mere information følger så hurtigt som muligt.

PODCASTS NU OGSÅ I ENGELSK VERSION “Afrika Millenials” er fællestitlen på fem podcasts fra Ghana Venskab. De fortæller om de håb, drømme og planer som unge i Ghana har. Nu foreligger der også en engelsk version - den er, ligesom de oprindelige podcasts, lavet af Anders Bjerrum og Caroline Nørkjær. Du kan finde de engelsksprogede versioner her: https://link.chtbl.com/ StoriesFromGhanaPodcast

SE 360-GRADERS VIDEOER Næsten som at være der selv. Sådan kan man beskrive fire korte videoer optaget med et særligt 360-graders kamera. På videosekvenserne følger man undervisningen i en 6. klasse, er på besøg hos høvdingen i Dalun, ser på den tætte trafik i Tamales mest befærdede gadekryds og er på tur i byens marked. Videoerne er optaget med et lille, diskret kamera, der indeholder to fiskeøjeobjektiver, forklarer Poul Kattler, der var med til at foretage optagelserne. De kan findes på YouTube eller www. ghanavenskab.dk/360-graders-videoer. Det fulde udbytte af dem kræver dog noget 3D-udstyr.

GENERALFORSAMLING 20. AUGUST Ghana Venskabs generalforsamling var fastlagt til at finde sted søndag 14. juni, men vi har valgt at udskyde den på grund af corona-situationen. Den nye dato er torsdag 20. august på Kulturmaskinen, Farvergade 7, 5000 Odense. Mere information følger.

NOGLE FIK HÅNDSLAG ALT FOR SENT De fleste modtog Håndslag 2-19 som de skulle, det vil sige i begyndelsen af december sidste år. Men 40-50 fik først magasinet nogle dage inde i det nye år. Det skyldtes, at deres adresser ved en fejl var blevet fjernet fra listen over modtagere, fordi de fx deltog i Ghana-seminaret, hvor jubilæumsmagasinet blev udleveret til dem personligt - det skete for at spare porto. Desværre brugte trykkeriet den mangelfulde adresseliste til at udsende Håndslag, og dermed skete fejlen.

GV HAR FÅET PENGE FRA KLIMAPULJE

BIDRAG TIL

KLIMAFONDEN REDUCER DIT CO2 AFTRYK MED GHANA VENSKAB

Ghana Venskab har søgt og fået en tillægsbevilling fra CISU på op til en million kroner. CISU står for Civilsamfund i Udvikling, og en særlig pulje er øremærket til klimarelaterede projekter i medlemsorganisationerne. I ansøgningen gjorde GV opmærksom på, at temperaturerne allerede er steget i det nordlige Ghana, hvor regnmængden til gengæld ventes at falde 4 % frem mod 2040. Det betyder selvsagt store udfordringer for landets nordlige regioner. Midlerne fra klimapuljen skal blandt andet bruges til at lære landmænd at planlægge mere efter klimaet og til at få børn og unge til at engagere sig i klimaudfordringerne. Unge “citizen journalists” fra Youth Speak Up skal desuden være med til at skabe klima-debat i radioen og på sociale medier. Den særlige klimaindsats skal være afsluttet inden udgangen af 2022, men ses også som et springbræt for at GV og partnerne får styrkede kompetencer i at arbejde med klima.

DRÆBT VED MOTORCYKELULYKKE

KLIMAFONDEN ER I GANG GV fik en bæredygtighedspolitik i 2019, og i den forbindelse blev det besluttet at lave en klimafond, så medlemmer og andre interesserede har mulighed for at give et bidrag til klimaaktiviteter i Ghana. Pengene fra fonden skal bidrage til, at folk i Ghana kan tilpasse sig de klimaforandringer, landet allerede oplever, fx gennem plantning af træer. De første bidrag er blevet indbetalt til fonden, blandt andet i forbindelse med de sundhedsstuderendes studierejser og medlemsrejsen til Ghana. Et norsk universitet, der sender studerende til Ghana, har desuden henvendt sig til Ghana Venskab for at høre nærmere til fonden. Arbejdet fortsætter med at udvikle klimafonden og aktiviteterne i Ghana. Der er planer om at lave et klimaudvalg, som skal være ansvarlig for opfølgning på bæredygtighedspolitikken og klimafonden.

Mahama Seidu, der blandt andet i sin tid var med til at til at starte YEfL, Youth Empowerment for Life, omkom da han kørte galt på motorcykel. Mahama Seidus titel var “field officer”, og han var kendt for at være meget aktiv og var i sin tid også med til at oprette Youth Centre. Han stammer fra Tamale og efterlader en stor familie.

Mahama Seidu

FLERE BØRN FÅR BEDRE ERNÆRING OG SUNDHED AF PIA ASVIG

Projektet ”Landsbyer forenede i kampen mod børns sult” (også kaldet ”Fighting Child Hunger) er nu afsluttet, og projektet har øget sundheden hos familierne. Nu oplyser 61 procent af familierne, at de har mad nok hele året, dobbelt så mange som før. Desuden er børnene mindre syge. Ghana Venskabs projekt ’Landsbyer forenede i kampen mod børns sult’ skal både bekæmpe sult og sikre bedre ernæring for børn i Nordghana. Projektet blev gennemført i perioden 2017-2019 i samarbejde med CLIP, der står for ”Changing Lives in Innovative Partnerships”. Ghana Venskab har

samarbejdet med CLIP, siden de startede sidst i 90´erne. Projektet har inddraget store dele af befolkningen i de fem involverede distrikter. ”Jeg vil bestemt sige, at projektet har været en succes”, siger programkoordinator Inger Millard. ”Der har været kæmpe interesse i landsbyerne for at lære om brugen af de lokale afgrøder til at give børnene en mere næringsholdig kost. Og jeg tror, det har været af stor betydning, at projektet også har involveret store dele af landsbyen, så der har været opbakning og nysgerrighed, og det har været let for andre at kopiere, hvad kvindegrupperne med glæde har givet videre”, fortæller hun.

FÆDRENE OGSÅ INDDRAGET

Der har også været fokus på at gøre en indsats for at interessere mændene i projektet, for de har et stort ord at skulle have sagt, når det kommer til, hvad der serveres i husholdningen.

Ved selv at gøre så meget af forarbejdningen selv, kan kvinderne spare penge ved mølleren

Kvinderne har stor gavn af at erfaringsudveksle så børnene får en bedre ernæring

”Vi har gjort meget ud af at fortælle, hvor vigtigt det er, at børnene får den rette ernæring. Indtil nu har det været meget normalt, at det var mændene fik brystet og lårene fra en kylling, hvis det var aftensmaden. Resten blev levnet til kvinderne og børnene. Og det er jo selvsagt ikke nok, når børnene skal have noget at vokse af”, fortæller Inger Millard. Fædrene spiller en vigtig rolle i beslutninger om familiens kost, og blev derfor inddraget i projektet. De anerkender nu betydningen af børns ernæring, og at de kan bidrage til det i familien.

OVERTRO OM ÆG

Der har også været modstand mod at give børnene æg i deres kost. Ifølge en gammel overtro ville børnene blive tyvagtige, hvis man gav dem æg. Så her har man også skulle gøre en indsats for at fortælle forældrene, at det ikke har noget på sig, men at æg tværtimod er en vigtig proteinkilde til netop børnene. Vigtigst af alt har det været, at familierne har fået viden om at bruge proteinkilder, som de har let ved at skaffe, men ikke har været opmærksomme på eller vidst, hvordan de kunne bruge.

VIDEN GÅR I ARV

Hver kvindegruppe består af omkring 30 kvinder, og projektet dækker tre distrikter med otte grupper i hver. Det er Madam Boboobo, der i 2017 besøgte Ghana Seminaret og lærte os

danskere om blandt andet baobabtræets fine egenskaber, der oplærer kvinderne. Hun besidder en uvurderlig viden om kostens sammensætning, ikke mindst om næringsholdig, proteinrig mad til børn. Det er en viden, der er gået i arv gennem generationer, og nu får flere og flere altså gavn af den takket være ”Fighting Child Hunger”. ”Førhen fik børnene tomme kulhydrater og stivelse, for det var det man kendte. Men Madam Boboobo har lært kvinderne, at man også ved hjælp af billige råvarer, der dyrkes lokalt og derfor er nemme at få fat i, kan give børnene en bedre kost, der styrker deres vækst og immunforsvar”, fortæller Inger Millard.

BEDRE HYGIEJNE

Den mangelfulde kost har man kunnet måle i hæmmet vækst hos over en tredjedel af børnene i Nordghana. Det nationale gennemsnit er ca 20 procent, hvilket også er alt for meget. Men mangelfuld kost påvirker ikke kun børnenes fysiske vækst – det har også en negativ indvirkning på den kognitive udvikling, og det er dermed den næste generations bidrag til landets fremtid, som står på spil. ”Og så siger kvinderne at børnene nu er mindre syge. Dette skyldes sandsynligvis både, at de har fået en større modstandskraft gennem en bedre kost, og at hygiejnen er forbedret, for det indgik også i madlavningskurserne”, fortæller Inger Millard.

Kvinderne ved nu mere om betydningen af god ernæring, og de ser en forbindelse mellem hvad børn spiser og deres vækst, udvikling og helbred. Kvinderne bruger deres viden til at lave mere ernæringsrigtig mad med lokale afgrøder. De bruger alle moringa i maden, 92 procent bruger sojabønner, 87 procent bruger baobab og 50 procent bruger sesam. Kvinderne ved nu, at børnene har ret til sund mad, og at det indebærer en varieret kost med grøntsager, kød, fisk, frugt, æg, bønner og mælk.

FORÆLDRERÅD OG KUNST INDDRAGET

”Figthing Child Hunger” har samarbejdet med sundhedsvæsenet i projektdistrikterne og der har været tilknyttet tre skoler i hvert distrikt. ”Projektet har samarbejdet med skolernes healthclubs, hvor børnene fra 4.-6. klasse lærer om hygiejne og ernæring. Og så har Phuc Van Dang fra Ghana Venskabs Ungdomsudvalg været inde over med kunstprojekter, hvor børnene har stiftet bekendtskab med sundere mad gennem kunsten”, siger Inger Millard. Børnene forstår nu, at der er en sammenhæng mellem hvad de spiser og deres vækst og udvikling. Derud over er forældrene blevet inddraget via forældreråd og skolebestyrelser, så projektet er kommet hele vejen rundt i befolkningen. I alt 55 landsbyer er inddraget, og tøjfirmaet Cero & Etage har doneret 25.000 kroner, så projektet er nået bredere ud. Flere kvinder har været på madlavningskurser, så de kan lære fra sig og aflaste Madam Boboobo og så projektet kan nå endnu bredere ud. ”Men undervisning gør det ikke alene, det kræver også en ændring af indstillingen hos folk, og et opgør med de myter der er i samfundet. Men jo større opbakning der er i befolkningen, jo færre er der, som synes at folk er ”sære”, når de tager de nye tiltag til sig”, siger Inger Millard. Projektet er nået ud via de lokale radiostationer, og her har der været stor hjælp fra E4L (Empowerment for Life) programmets unge community journalists.

STØRRE INDTJENING

En anden vigtig ting, der har kørt som en del af projektet, er opstart af kvindelige låne- og sparegrupper. Disse grupper har været en medvirkende faktor til at kvinderne har haft midler nok, så de ikke pludselig stod uden økonomi til at købe næringsrig mad til familierne. ”Det har også været skønt at se, hvordan strategierne har hjulpet kvinderne til at tjene flere penge. Alt i alt vil jeg sige, at vi har et 10

godt koncept, og det ville være skønt at kunne udbrede det til flere, for det er der helt sikkert brug for”, siger Inger Millard. Nu har 61 procent af familierne nok mad hele året rundt. Det er en forbedring på 32 procentpoint – altså en fordobling af familier som har mad nok. Og der er ikke længere nogen familier, som siger, at de aldrig har mad nok. I 2017 var det tal 10 procent.

DE FLESTE BØRN FÅR NU TRE MÅLTIDER

Børnene får flere måltider hver dag. De fleste børn spiser tre gange om dagen, og nu spiser 32 procent fire daglige måltider. I 2017 var det kun otte procent. Der er nu 11 procent som kun får to daglige måltider imod 23 procent i 2017. Kvinder bruger låne-sparegrupper mere aktivt både til familiens udgifter (fx skolegang og sundhed) og til at forbedre deres indtjening ved at investere i landbrug, handel eller anden forretningsaktivitet. Kvinderne vurderer, at deres realindtægt er steget. Der var slet ingen, som tjente over 400 cedis (520 kr.) om måneden i 2017, nu gælder det for 11 procent. Andelen af kvinder, som tjener under 100 cedis (130 kr.) om måneden, er faldet fra 58 til 37 procent. Låne- og sparegrupperne er et vigtigt sikkerhedsnet for flere kvinder. 92 procent låner penge i trange tider, så de

Kvinderne bruger deres viden til at lave mere ernæringsrigtig mad med lokale afgrøder Midlerne til projektet kommer først og fremmest fra Danmarks Indsamling 2017 (1.2 millioner kroner), men Ghana Venskab har også brugt egne indsamlede midler (255.000 kroner) på at finansiere projektet. Der er også kommet et tilskud fra tøjfirmaet Cero & Etage på 25.000 kroner, for at nå ud til flere landsbyer. CLIP står for Changing Lives in Innovative Partnerships. CLIP leverer innovative løsninger, der giver folk i Nordghana økonomisk mulighed for at blive fødevare- og ernæringssikrede og øge tilpasningsevnen for klimaændringerne.

KPANGMAGAS KVINDEGRUPPE TJENER NU PENGE

ikke bliver nødt til at sælge dyr eller andre ejendele, når de mangler penge. Kvinderne har fået flere måder at tjene penge på. Landbrug er stadig vigtigt, men flere er begyndt at forarbejde afgrøder og drive handel. 45 procent fremstiller forskellige madvarer af sojabønner, som de sælger. Mange bruger også baobab, moringa og sesam i madvarer til det lokale marked.

I Sang har de her en quiz i den lokale skoles Sundhedsklinik

En lokal kvindegruppe i Tanyeli tjener nu penge på at forarbejde og sælge soyaprodukter Medlemmerne af ‘Kpangmaga’ kvindegruppe drager stor nytte af den viden, de har fået gennem “Fighting Child Hunger”. Kvindegruppen i Tanyeli, et lokalsamfund i Karaga distriktet bruger det de har lært til at forbedre deres indtjening og forbedre deres familiers ernæring. Mens nogle af kvinderne har travlt med at producere tofu, er andre i gang med at producere tom–brown (en slags majs/soja grødblanding) som skal sælges. En af kvinderne, Amida Fuseini, fortæller, at når hun laver en produktion af tom-brown, så bruger hun ti skåle sojabønner, og sælger det til lokalbefolkningen og andre nabobyer. Hun tjener 40-50 cedis pr. produktion. Et andet medlem af kvindegruppen, Zeharatu Fuseini, som fremstiller tofu til salg har fortalt, at hun nu tjener penge på sin forretning. Hun fortæller også, at denne nye forretning er en stor lettelse for kvinderne. For nu har de råd til at betale for at få malet råvarerne hos en lokal mølle og købe fødevarer til at supplere det, de selv dyrker. Andre medlemmer af gruppen producerer tombrown til brug i eget hjem, for at forbedre deres familiers sundhed med den rigtige ernæring. Denne gruppe har, ligesom andre kvindegrupper, forøget indtjeningen i familierne og bruger pengene til at give deres børn en mere ernæringsrigtig kost.

UDVIKLINGSARBEJDE ER VORES FÆLLES ANSVAR AF UDVIKLINGSMINISTER RASMUS PREHN OG FORPERSON FOR CISU - CIVILSAMFUND I UDVIKLING KATRINE SKAMRIS

Rigtig mange danskere bruger deres fritid på at hjælpe andre i de fattigste lande i verden, hvor mennesker lever et langt mindre privilegeret liv end os. Det kan ske på mange måder. Gennem arbejde i en genbrugsbutik. Som indsamler for en nødhjælpsorganisation. Eller i en af de mange folkelige udviklingsorganisationer, der for eksempel styrker seksualundervisningen i det nordlige Ghana eller modarbejder online seksuelt misbrug af børn på Filippinerne. Når vi møder de mange frivillige rundt om i landet, taler mange begejstret om det bånd, der får dem til at fastholde det frivillige engagement. At mærke fællesskabet ved at være sammen om en sag. Andre drives af eventyret, der får dem til at veksle deres fritid med en frivillig indsats. Det gælder for eksempel dem, der rejser ud i verden med en udviklingsorganisation. Det kan også være det sociale, der trækker. Det frivillige arbejde kan simpelthen være det sociale omdrejningspunkt i deres hverdag. Her hvor man mødes og snakker om løst og fast over en kop kaffe – og på forskellig vis ønsker at gøre en forskel for andre mennesker.

VI SKAL HAVE FLERE MED

Ligegyldigt af hvilken årsag folk vælger at engagere sig i verdens udvikling, skal der lyde en kæmpe tak herfra. Det er fantastisk, at så mange lægger kræfter i det frivillige arbejde. Men vi vil gerne engagere endnu flere. Udenrigsministeriet har derfor oprettet en ny pulje på 20 millioner kroner, som frivillige organisationer kan søge til projekter, der engagerer danskerne i at skabe økonomiske og sociale forandringer i udviklingslandene. Vi skal have flere med, og vi håber på fælles ansøgninger fra nye kredse, nye aktører og nye netværk. Men engagement handler også om mere end frivillige hænder i udviklingsarbejdet. Det handler om at kende til Danmarks udviklingspolitik – og om at tage stilling til den. Udvikling af verdens fattigste lande skal ikke bare været noget, som regeringen tager sig af. Nej, udvikling skal være

vores fælles ansvar. Noget, som vi er stolte af og bakker op omkring. Og her er plads til forbedring. Udenrigsministeriet får hvert år lavet en undersøgelse af hvor mange danskere, der bakker op om Danmarks udviklingssamarbejde. I den nyeste undersøgelse for 2019, svarer 57%, at de er tilhængere af Danmarks udviklingssamarbejde. Det er præcis det samme niveau som i 2018 – og i øvrigt på niveau som de seneste 5-6 år. Der har tidligere været en højere opbakning til udviklingsbistanden, og det tror vi på, der kan komme igen. Der er nemlig også positive tegn i årets undersøgelse. F.eks. kender 75 % af danskerne Verdensmålene. Så det er i den grad en dagsorden, der er slået igennem. Vi danskerne er godt klar over, at vi er forbundet med resten af verden – også når det handler om at skabe bæredygtig udvikling. Hos de unge er kendskabet til verdensmålene endnu højere. Og de engagerer sig også. Hele 24 % af de unge har været frivillige i en udviklingsorganisation. Men hvorfor er det vigtigt, at danskerne engagerer sig, kan man spørge. Det er det, fordi den frivillige indsats gør en kæmpe forskel. Eksempelvis har Verdens Skove med tusindvis af danskeres støtte bevaret, hvad der svarer til 12.362 fodboldbaner af regnskov i Costa Rica, Ecuador og Nicaragua. Og flere end 12.000 elever på ungdomsuddannelserne gav i november én dag af deres uddannelse for, at unge med handicap i Uganda kan få en. Det er den form for solidaritet og engagement, udviklingspolitikken skal være båret af.

EN LIGEVÆRDIG RELATION

Uden det folkelige engagement og frivillige arbejde ville Danmark ikke kunne skabe de samme resultater ude i verden. Tag for eksempel CISU’s knap 300 medlemsorganisationer: De har tilsammen over 300.000 frivillige, som i gennemsnit bruger 14 timer om måneden på frivilligt arbejde. Når udviklingssamarbejdet bygger på frivillighed er det med til at skabe en tæt og ligeværdig relation mellem de danske organisationer og partnerne i Syd. De personlige kontakter skaber tillid, hvilket er vigtigt for projekternes succes. Det gælder særligt i de hjørner af verden, hvor civilsamfundet er under pres. Den nære relation er også en gevinst for de mange frivillige danskere, som er engageret i udviklingssamarbejdet. For mange bliver det personlige møde med mennesker fra andre dele af verden en øjenåbner for, hvor godt vi egentlig har det herhjemme. Information om ansøgningsmuligheder til puljen kan findes på CISU’s hjemmeside (www.cisu.dk) fra april 2020. Artiklen blev bragt første gang i Avisen Danmark 5. februar 2020, den er gengivet med tilladelse fra CISU. Katrine Skamris er som bekendt også forperson for Ghana Venskab.

DANSK FORSKER SÆTTER FOKUS PÅ ÆLDREPLEJE I GHANA AF IB SALOMON

Lektor Ulrika Enemark fra Aarhus Universitet har fået 10,3 mio. kr. fra Danida - planen er at opbygge et forskningsmiljø i Ghana Der bliver flere ældre - også i Ghana. Samtidig søger rigtig mange unge mod storbyerne, og den vandring efterlader nogle ældre alene tilbage på landet. Det er blot et af de problemer, en forskergruppe nu skal til at se på. Gruppen ledes af lektor og sundhedsøkonom Ulrika Enemark fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Hun har fået en bevilling på 10,3 millioner kroner fra Danidas udviklingsforskningsmidler - midlerne gives til et femårigt “strategisk forskningssamarbejde, som bidrager til nye løsninger med ny viden af relevans for behov og strategier i lavindkomstlande”, som der står i bevillingen. Ulrika Enemark fortæller, at planen er at bidrage til at opbygge et tværvidenskabeligt forskningsmiljø i Ghana i regi af University of Ghana. “Jeg er godt nok hovedansøger, men der er tale om et samarbejdsprojekt, og vi regner bl.a. med at ansætte fire ph.d.-studerende fra Ghana”, fortæller Ulrika Enemark.

der passer ældre i hjemmet.” ”Vi planlægger at afdække behov og eksisterende løsninger i tre områder, herunder også i Nord-Ghana. “Vi skal også se på finansieringen, om folk overhovedet vil betale, eller om der kan påvises en samfundsøkonomisk gevinst som kan retfærdiggøre delvis offentlig finansiering. Løsningen kunne eventuelt være en forsikringsordning som man har indført i Kina”, mener Ulrika Enemark. At forskningsprojektet finder sted i Ghana, skyldes dels at Ulrika Enemark i mange år har samarbejdet med University of Ghana, dels at Ghana har status som rollemodel i Afrika syd for Sahara. Tidligere har Ulkrika Enemark bl.a. været involveret i det nu afsluttede sundhedssektor-program og har i den forbindelse også været i Nordghana.

Lektor Ulrika Enemark fra Aarhus Universitet

FLERE MED LIVSSTILSSYGDOMME Ikke alene bliver der flere ældre i Ghana. Der kommer også flere med livsstilssygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk, og plejen af dem lever sjældent op til moderne standarder, fordi omsorgen typisk varetages af unge kvinder eller hjemmearbejdende kvinder uden baggrundsviden. Samtidig binder det (som regel) ulønnede omsorgsarbejde piger og kvinder, så de ikke får en uddannelse eller et lønnet arbejde. “De første par år vil vi afdække behovet, og bl.a. finde ud af, hvordan man ser på at få “fremmede” ind i omsorgen. Er der overhovedet interesse for det? Det vil vi forsøge at kortlægge, men vi vil også prøve at udvikle nogle løsningsmodeller - det kunne være en hjemmesygepleje-ordning eller støtte til dem,

NY DOKUMENTAR MED FOKUS PÅ YOUTH SPEAK UP

Helen Udanbila på den motorcykel der bringer hende langt omkring i Sabobadistriktet. Foto: Sofie Dalhoff Saabye

AF IB SALOMON

Tre danske filmstuderende har fulgt Helen Udanbila og hendes indsats for unge piger i Saboba-området Helen Udanbila Kayil er lærer i Saboba, tæt på grænsen til Togo. Men hun er meget mere end det. Hun er blandt andet særdeles aktiv i Youth Speak Up og producerer i den forbindelse også programmer for den lokale radiostation. Nu bliver den 31-årige Helen også hovedpersonen i en cirka 25 minutter lang dokumentarfilm, som tre danske film- og medievidenskabsstuderende regner med at have klar i maj eller juni. Mathilde Brok Brandi, Julie Ilsby og Sofie Dalhoff Saabye fik ideen til filmen efter at have læst om Helen i Ghana Håndslag. De kontaktede hende, og hun sagde ja til at medvirke og blive fulgt tæt af filmholdet i nogle dage. Besøget i det nordlige Ghana fandt sted i begyndelsen af februar, og det gik “bedre end vi havde turdet håbe på”, som Mathilde Brok Brandi udtrykker det. Faktisk blev det en kæmpestor oplevelse. De mødte stor hjælpsomhed og kom tæt på Helen og hendes indsats for Youth Speak Up, en indsats der i høj grad handler om at sikre bedre vilkår for områdets unge kvinder.

ELEVER MED I RADIOSTUDIET Helen underviser på en pigeskole, og filmholdet følger hende på jobbet. Nogle af eleverne, piger på 14-16 år, inviterer hun med i radiostudiet, hvor de medvirker i et indslag. “Vi var også med Helen ude at besøge gravide. Hun er virkelig karismatisk og meget opsat på at få unge kvinder til at tage ordet. Hun har også den sødeste familie, som bare åbner op for alle, og det var overvældende at opleve”, fortæller Mathilde Brok Brandi. Også en samtale med en pige, der var droppet ud af skolen, fik filmholdet lov at følge . “Ja, selv en begravelsesceremoni blev vi inviteret med til”. Filmen har fået støtte fra CISU’s oplysningspulje (CISU står for Civilsamfund i Udvikling) og de tre studerendes plan er selv at tage rundt og vise filmen, når den er klar - målet er at vise en ny og anderledes vinkel på udviklingsarbejde. Selv siger Helen Udanbila, at hun er glad for at medvirke i dokumentarfilmen. Hun håber, at den vil anspore andre til at gøre en indsats. “Især

Så bliver der filmet - Helen omgivet af filmholdet. Foto: Mathilde Brok Brandi

håber jeg, at flere unge kvinder vil blive aktive og påtage sig at være rollemodeller for piger, så de ikke dropper ud af skolen, men i stedet læser videre og på den måde hjælper vores samfund”.

ALLE HAR FÅET ET FAGLIGT UDBYTTE AF IB SALOMON

Også det fjerde praktikophold for sundhedsstuderende forløb godt - og næste runde er allerede fuldtegnet med 14 ansøgere “Det var en noget større faglig oplevelse, end jeg havde ventet. Jeg læser til fysioterapeut, og sammen med to andre studerende var jeg i praktik på Tamale Teaching Hospital. Vi var meget imponerede over, hvor dygtige fysioterapeuterne var, de har en 4-årig uddannelse, og de er sindssygt skarpe - og åbne, så vi indgik i et samarbejde og fik meget ansvar.” Sådan fortæller Maria Zacho-Rasmussen, en af de 12 sundheds-studerende fra Via University, der i februar var på tre ugers praktikophold i Ghana. Holdet bestod af ergoterapeut- , fysioterapeut- og sygeplejestuderende.

Danske deltagere godt selskab: Maria ZachoRasmussen, Julie Jensen og Elizabeth Christensen.

Det var fjerde gang et hold studerende var af sted, og den efterfølgende evaluering viste stor tilfredshed. Alle har haft et godt udbytte af rejsen. Det skriver Maria Zacho-Rasmussen gerne under på. “Som fagprofessionelle kommer vi lidt uden for vores komfortzone, og det sætter tingene i relief - det er virkelig en øjenåbner at se, hvor meget man kan udrette med få midler”. Som de øvrige deltagere oplevede hun også, at der er stor forskel på vilkårene i storbyen Tamale og ude i landsbyerne. “Derude er er der stadig mange myter, vi skal være med til at bryde, fx at man nøjes med at lægge urter på en person med halvsidig lammelse”. Akkurat som under de tre foregående rejser boede deltagerne privat i landsbyen Malshegu. Det fungerede ifølge Maria ZachoRasmussen supergodt, nogle boede hos familier, der også tidligere har haft studerende boende, andre hos nye familier. Rejsen til Ghana sluttede med en mere turistpræget uge - “og det var rigtig godt at have en uge bagefter til at falde ned, for der var bare så mange indtryk at bearbejde”, siger Maria ZachoRasmussen. Francois Tronche har repræsenteret Ghana Venskab på de tre foregående rejser, og det gjorde han også på denne, dog med den forskel, at han - helt som planlagt - rejste hjem midt i forløbet, fordi planen er, at studieopholdene fremover skal være selvkørende. Helle Stengaard Karlsen, lektor og international koordinator på Via University fortæller, at det næste praktikophold efter planen skal finde sted i september med afrejse 6. september - og at holdet allerede i marts var fuldtegnet med 14 studerende.

Maria ZachoRasmussen med en lille patient på Tamale Teaching Hospital.

100.000 KR. TIL ”COMMUNITY OF READING” BRITTA BITCH, DER SAMMEN MED JIM HØJBERG ER PRIMUS MOTOR FOR BIBLIOTEKET I DALUN, SKRIVER:

Sidste sommer åbnede Dalun Community Library. Det var en fantastisk fest med høj musik fra tidlig morgen, med imamens bøn som indledning og så ellers med mange fine taler og kulturel underholdning ved den lokale dansegruppe. Med afsæt i det fine samarbejde som Ghana Biblioteksvenner og ”Read 2 Change Initiative”, organisationen bag biblioteket, har haft, satte vi os i efteråret til at skrive en ansøgning til CISU. Kort efter nytår fik vi besked om, at vi var så heldige at have fået bevilget 100.000 kr. til projekt ”Community of Reading”. Stor glæde og en smule ængstelse, da vi som en ny og meget lille organisation godt kan blive lidt overvældede over det arbejde der ligger forude, og være bekymrede for, om vi magter det. Men vi gik i gang med krum hals og planlagde en første tur til Dalun med afgang den 16.marts. Og så kom coronaen!!

Så nu er de i gang på egen hånd i Dalun, med os som hjælpere over mail og Skype. Og der er nok at tage fat på. Projektet er først og fremmest et opkvalificeringsprojekt, hvor der bl.a. skal biblioteksfaglig uddannelse til, hvilket sker i samarbejde med Northern Regional Library i Tamale. Så skal der i samarbejde med skolerne laves en samarbejdsstrategi, så det bliver muligt for skolerne at bruge biblioteket på en fornuftig måde. Et tredje element i projektet er opstart af læseklubber, hvor frivillige hver uge skal læse med en gruppe børn og her også lave oplæg til radioudsendelser på Simli Radio. Endelig har det været planen at lave en Summer Camp, hvor frivillige fra Danmark sammen med lokale skal udvikle forløb til afprøvelse på Biblioteket. Dette vil vi få svært ved at opfylde i disse coronatider, så vi skal ind og revurdere på planerne i samarbejde med CISU. Som den sidste og måske vigtigste del skal den lokale projektgruppe og projektledelsen dernede opkvalificeres i projektstyring og -afvikling. Men det vil meget være learning by doing. Så med en lidt forkrøblet start, er der stadig forsigtig optimisme fra Ghana Biblioteksvenner. Biblioteket er i byen og det fungerer. Det skal nok på længere sigt blive endnu bedre og også blive i stand til en almindelig drift og en stadig udvikling.

FORELØBIG 1137 BØGER Biblioteket i Dalun råder foreløbig over 1137 bøger, 445 er voksenbøger, 692 er børnebøger. De fleste er på engelsk, men der også en lille bogbestand på dagbani og nogle enkelte bøger på dansk. I ikke-coronatider er biblioteket åbent to hverdags-eftermiddage hver uge samt lørdag fra 8-12. Du kan finde ”Ghana Biblioteksvenner” på Facebook.

Åbningen af biblioteket i Dalun fandt sted 17. august 2019 og blev noget af et tilløbsstykke. Stemninger fra dagen kan ses på en lille film på youtube: www.youtube.com/watch?v=AJ4msD9ynZ4&t=344s

BOG- OG FILM ANMELDELSER AF BRITTA BITCH, JIM HØJBERG OG IB SALOMON

“DRENGEN DER TÆMMEDE VINDEN” BOG AF WILLIAM KAMKWAMBA FILMEN KAN SES PÅ NETFLIX Nogle af vores venner anbefalede os at se ”Drengen der tæmmede vinden”. De mente, den var fra Ghana. Vi gik på Netflix og så den, og den kan vi på det varmeste anbefale, også selv om den ikke er fra Ghana, men fra Malawi. Problemstillingerne kunne på mange måder godt passe på Ghana. Den handler om drengen William på 13 år, der vokser op i en landsby, hvor tørken breder sig. Han begynder selv i gymnasiet, men familien kan ikke betale hans skolepenge, så han bliver hjemsendt. Han sniger sig dog til at følge timerne i Science og – ikke mindst – bruger han hemmeligt skolens bibliotek. Og her får han fat i en bog om vindenergi, og snart får han ideen til at bygge en vindmølle, der kan pumpe vand til markerne. Parallelt med beskrivelserne af vanskelighederne med at få ideen sat i værk, følger man udviklingen i landsbyen, hvor hungersnød gør det vanskeligt at overleve. Folk stjæler mad fra hinanden, og da de går til regeringen, får de i bogstavelig forstand sparket. Uhyggeligt og tankevækkende.

“HEKSEBØRNENES MOR. MIN REJSE TIL HÅBETS LAND” BOG AF ANJA LOVÉN, POLITIKENS FORLAG I en selvbiografisk bog skildrer Anja Lovén, hvordan hun i Nigeria har skabt “Land of Hope”, et børnecenter med plads til omkring 75 børn, alle børn som er blevet udstødt af deres samfund fordi de er blevet udpeget som “heksebørn” af en lokal heksedoktor eller høvding. I bogen fortæller Anja Lovén hvordan hun også selv er vokset under problematiske forhold med en dybt alkoholisk far.

“AFRIKA FRA DE FØRSTE MENNESKER TIL I DAG” BOG AF TORE LINNÉ ERIKSEN, FORLAGET CAPPELEN DAMM At der er brug for mere end 400 sider er ikke så underligt, for den norske historiker og Afrikakender Tore Linné Eriksen har sat sig for at skildre hele Afrikas historie. Det gør han i bogen “Afrika fra de første mennesker til i dag”. Bogen er på let forståeligt norsk og flot illustreret. Kontinentets mange frihedskampe bliver naturligvis grundigt beskrevet, herunder også Kwame Nkrumahas Ghana, som det tog sig ud i 1947.

Det er en film om, hvordan uddannelse og idéudvikling kan ændre alt for et lille samfund, og derfor en meget positiv historie fra det afrikanske kontinent. Og det mest fantastiske er, at filmen bygger på en sand historie. Filmen kan ses på Netflix, men efterfølgende har vi fundet ud af, at filmen er baseret på en bog, som man evt. kan læse, når bibliotekerne på et tidspunkt åbner igen. Bogen ”Drengen der tæmmede vinden” er skrevet af WILLIAM KAMKWAMBA.

EFTERLYSNING AF IDEER HAR DU FUNDRAISING-IDÉER SOM DU GERNE VIL DELE MED GHANA VENSKABS FUNDRAISINGUDVALG? Egenfinansiering er et krav fra vores hoveddonor og dermed helt afgørende for den økonomiske ramme vi har for vores program og aktiviteter i Ghana. I fundraisingudvalget arbejder vi løbende med at finde nye veje til at sikre egenfinansieringen, og vi er derfor altid på jagt efter input til Ghana Venskabs arbejde med fundraising. Vores erfaring er, at gode personlige kontakter er et meget effektivt redskab i arbejdet med at opnå samarbejde med og økonomisk støtte fra fonde, virksomheder og privatpersoner. Vi hører derfor meget gerne fra dig, hvis du har idéer, viden eller netværk, som kan være interessant til at opnå støtte på kort eller på længere sigt. Det kan være at din arbejdsplads har tradition for at støtte et godt formål, hvis der er et overskud på personaleforeningens konto? Eller du har kontakt til det lokale rotary-arbejde i dit område? Det kan også være, at du kender til en lille eller mellemstor virksomhed, der er interesseret i at arbejde med social ansvarlighed og Verdensmål ud fra et enkelt koncept, der ikke er tidskrævende for virksomheden?

FOTO: JACOB NYBRO

Det kræver ikke en stor og forkromet plan for at tage kontakt til os. Idéer og initiativer udvikles og kvalificeres ofte bedst i fællesskab. Skriv til os via sekretariatet: gv@ghanavenskab.dk eller ring tlf nr. 61 41 71 52. Vi glæder os til at høre fra dig.

GHANA NOTER

DANSKE LÆRLINGE TIL AFRIKA?

PEKTIN FRA CASHEW-RESTPRODUKT

Afrika har brug for flere unge med en håndværkeruddannelse - og unge, danske lærlinge kunne sagtens inspirere dem. Det mener i hvert fald Jens Kvorning, der er internationaliseringschef i SMV Danmark, altså sammenslutningen af små og mellemstore virksomheder. I et debatindlæg slår han til lyd for at sende dygtige lærlinge på praktikophold i Afrika, dels for at inspirere afrikanske unge til at blive håndværkere, dels for at give danske lærlinge nogle store udfordringer. “Den slags udfordringer kan findes i Afrika, hvor behov og problemer står i kø for at blive løst”, skriver Jens Kvorning.

Cashewnødder er en vigtig afgrøde i Ghana. Nødderne er omgivet af det, der kaldes et cashewæble, som er op ti 10 gang større end selve nødden. Æblet er i dag et restprodukt, som efterlades til forrådnelse i plantagerne, og alene i Ghana går der hvert år flere millioner tons til spilde. Det håber en nystartet virksomhed, FruitUp, at gøre noget ved. Sammen med Teknologisk Institut og Mim Cashew Farm i Ghana er der startet et udviklingsarbejde, hvor målet er at ekstrahere pektin fra cashew-æblerne. Pektin er et eftertragtet middel som bl.a. bruges som gelerings- og fortykkelsesmiddel i marmelader og frugtgrød. Mim Cashew Farm dyrker økologisk og har ca. 300 ansatte - plantagen ligger vest for Kumasi. Du kan læse om den på mimcashew.com

DRONER KOMMER MED MEDICIN Ghana og Rwanda er to af de lande, som virksomheden Zipline satser mest på. Zipline har oprettet centre i de to lande, hvorfra der udsendes droner med medicin, vacciner og blod. Hvert center råder over 30 droner, og hver drone kan medbringe en last på 1,8 kg. Fra centrene flyver dronerne, med op til 130 km/t, ud til hospitaler og sundhedscentre. Her frigives lasten og lander så ved hjælp af en faldskærm. Dronen returnerer og fanges af et sindrigt system, når den vender tilbage til centret, og efter en klargøring er den klar til en ny tur.

Foto: www.flyzipline.com

Fotos fra produktionen på Mim Cashew Farm

Ghana Venskab Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.

FOTO: JACOB NYBRO

GHANA VENSKAB (GV)

GHANA HÅNDSLAG

Sekretariat:

Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.

Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52 Mail: gv@ghanavenskab.dk Medlemskab: 200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 8401-1065459. Svanemærket tryksag 5041 0661 GP-Tryk A/S

Redaktion: Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl. Layout: Dahl Grafisk Design Tryk: Grafisk Forum Forsidefoto: Sofie Dahlhoff Saabye Oplag: 450 eksemplarer

TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ

WWW.GHANAVENSKAB.DK

FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB

Håndslag / MAJ 2020

Articles inside

FLERE BØRN FÅR BEDRE ERNÆRING OG SUNDHED