9 minute read
GHANA HÅNDSLAG
NO. 1 MAJ / 2023
7. OKT 2023
Advertisement
Gv Er Blevet Kigget Efter I S Mmene
AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV
Vi befinder os i det sidste år af Ghana Venskabs program - Empowerment for Life (E4L) fase IV -–som kører i årene 2020-2023. Det er derfor tid til at vurdere, hvad vi har opnået og tænke fremad.
Foreningen er i gang med at søge vores donor, CISU, om en ny fase af programmet. Det er en længere proces med flere trin, herunder et såkaldt review af GV og programmet i Ghana. Et review er en systematisk gennemgang og vurdering af hvordan GV fungerer, det vil sige, hvordan vi er organiseret og hvilke procedurer og politikker vi har. Det er også en vurdering af det igangværende program og de resultater vi opnået sammen med vores partnere samt en vurdering af det nye program for 2024-2027. Med andre ord en ordentlig mundfuld. Heldigvis er konsulent Jørgen Skytte, der fik opgaven, en meget erfaren konsulent.
Jørgen arbejdede sig ind på opgaven ved at læse og analysere de mange dokumenter, vi sendte ham, det vil sige vores strategier, evaluering, politikker og så videre. Det var i højere grad Ghana Venskab der skulle vurderes, end det var partnerne og programmet, så der var også møder med sekretariatet og vores frivillige. Sekretariatet og GVs næstformand Erik Fyhn havde et heldagsmøde i Aarhus med Jørgen, og derudover blev der også arrangeret online møder med hhv. GV’s bestyrelse samt repræsentanter fra udvalgene.
Opgaven krævede også et besøg til Nordghana, og Jørgen rejste dertil sammen med en assistent, Natascha, i februar. Jeg deltog i besøget som repræsentant for GV og havde derfor mulighed for at have mange gode samtaler med review teamet undervejs.
Den længe ventede review rapport blev færdig og lå klar til at blive analyseret og diskuteret i slut marts på et møde med CISU. Og hvad kan vi så trække ud af rapporten? Først og fremmest er der tale om en positiv rapport, der har øje for og anerkender mange af GV’s styrker. Det gælder for eksempel de frivilliges bidrag og det fine samarbejde mellem frivillige og sekretariatet: ‘GV is to be commended for running a small Secretariat in Denmark with limited staff, but with a large degree of volunteers supporting the programme in different capacities and roles. This in-kind contribution to E4L is not to be underestimate’.
Vores partnerskaber får også ros og herunder ikke mindst vores måde at arbejde sammen på: ’GV deserves credit for implementing the E4L in a very decentralised set-up, having only a small Secretariat in Denmark supported by a significant group of volunteers, some core programme staff in Ghana and with four strong implementing partners in Ghana. The set-up serves as a good practice example for localisation, local leadership, strong voluntarism, and costefficiency’.
Rapporten munder ud i seks anbefalinger, herunder, at vi skal skrue op for vores politiske arbejde. Det vil sige vores fortalervirksomhed rettet med myndighederne på lokalt og nationalt niveau. Det handler blandt andet om at sikre, at gode politikker – som for eksempel den nationale ungdomspolitik - bliver finansieret og ført ud i livet. GV har skrevet en respons på rapporten som i det store og hele anerkender rapportens konklusioner og vores villighed til at arbejde videre med anbefalingerne. Dermed fortsætter arbejdet indtil 6. september, hvor den endelig programansøgning skal indsendes til CISU. Der er meget at gøre, men vi har god energi på opgaven.
En millionbevilling til et projekt, som støtter bønder og unge i Nordghana i deres arbejde for at sikre, at civilsamfundet inddrages i den offentlige planlægning af klimatilpasning. Det er hvad CLIP, YEFL-Ghana og Ghana Venskab har fået. Projektet strækker sig fra lokalsamfundsniveau til distriktsniveau, og op til det nationale niveau.
I DETTE NUMMER:
LEDER: GV ER BLEVET KIGGET EFTER I SØMMENE
GHANA OVERBLIK: GHANA HAR HÅRDT BRUG FOR GÆLDSSANERING
BOGOMTALE
Ikke kun Ghana Venskab men også andre danske NGO’er oplever at det er blevet mere og mere besværligt at få lov at invitere gæster fra samarbejdslandene til Danmark for at deltage i møder. Det kræver visum men kravene til at opnå visum er svært gennemskuelige og det ender ofte med afslag.
STOR BEVILLING TIL KLIMATILPASNING
VISUM TIL DANMARK? FALDGRUBER ER DER NOK AF
REJSEEBERETNING: ”VI HAR GIVET OG LÆRT NOGET AF HINANDEN
INVITATION OG PROGRAM: GHANA HØJSKOLEDAG - GLOBAL DANNELSE
Flere organisationer og virksomheder hjælper kvinderne i Vestafrika med at blive uafhængige af deres mænds økonomi via sheanøddeproduktion. En af virksomhederne er AAK (Aahus Karlshamn) - en verdensførende global virksomhed, der er specialiseret i bæredygtige plantebaserede olie- og fedtløsninger fra bl.a. sheanødder.
SHEA SKABER VÆKST
- MEN KLIMAET ER PRESSET
FOR GAMLE TIL DERES KLASSETRIN
NU HAR 100 STUDERENDE VÆRET I GHANA
GV NOTER
BAGSIDEKAMPAGNE:
Ghana Venskab inviterede i maj 2023 til et spændende webinar med Marie Quistgaard, der sidste år undersøgte uønsket graviditet blandt skolepiger. Projektet var en del af et praktikforløb hos Ghana Venskabs partner, School for Life. Læs om webinaret og projektets resultater.
- STYRK JERES VIRKSOMHEDS SOCIALE PROFIL GENNEM ET SPONSORAT
Ghana Har H Rdt Brug For G Ldssanering
“GHANA OVERBLIK”
AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN
Inflationen er steget til cirka 50 procent, folks realløn falder endnu hurtigere, mens Ghana stadig forhandler om gældssanering og et stort lån fra den internationale valutafond, IMF. Nu begynder urolighederne i Burkina Faso at skabe spændinger og usikkerhed i Nordghana
I Ghana giver de stadigt mere uforudsigelige regnvejrsmønstre bekymrede panderynker, især hos landmændene, der ikke længere kan planlægge deres så- og høstarbejde, som de tidligere gjorde.
Men det er ikke vejret - og de bagvedliggende klimaforandringer - som er folks store hovedpine. Det er stadig den meget høje inflation, der har raset nu i mere end et år, og som nu i december nåede over 50 procent, men som i marts er faldet lidt til 45 procent. Inflationen eroderer folks realløn og købekraft, og giver tilskyndelse til straks-forbrug og ikke til opsparing og investering.
Høje prisstigninger sker nu på alle områder, og kerneinflationen er derfor også høj. Det kan bl.a. se ved at prisen på elektricitet i februar blev hævet med næsten 30 procent, mens prisen på vand blev sat 9 procent op. Altså større prisstigninger på to basale varer, som alle folk har et vist forbrug af.
LÅNEPAKKE SIKRET –- MEN USIKRE INVESTORER
Den høje inflation sammen med det store fald i værdien af cedien i 2022 har gjort den økonomiske krise uholdbar, da det har gjort investorer usikre. De forlanger nu en ekstra præmie for at låne Ghana penge. Det har betydet, at landet har måtte låne mere på det hjemlige finansmarked, og her er renterne endnu højere.
Samlet har det betydet, at Ghana i den sidste tid har måtte sætte 70-100 procent af sine indtægter af til betaling på sine lån. Landet har den højeste gælds-til-indtægtsratio, og dermed værste situation overhovedet, med undtagelse af Sri Lanka, som reelt gik statsbankerot i 2022.
Det betød at Ghana stoppede med at tilbagebetale på sine udenlandske lån i december 2022, samtidig med at den forhandlede med IMF om en støttepakke og gældssanering.
Ghana statsgæld er på 37 milliarder dollars, hvoraf 42 procent er til indenrigslångivere, som kommercielle banker, pensionsfonde osv. Den udenlandske gæld er til bl.a. Verdensbanken, Kina og andre lande, men der er også en større andel i euro-obligationer til en række forskellige private finansielle institutioner.
Ghana forhandlede en støttepakke på cirka 3 milliarder dollars på plads med IMF i starten af 2023, bl.a. betinget af en omstrukturering indenrigslånene og at andre større lande som US, EU og Kina også indgår i en gældsaneringsplan.
De fleste vestlige lande har formaliseret sådanne gældssaneringsforhandling i en såkaldt Paris Club, og med den har Ghana haft flere møder igennem foråret. Kina er dog ikke medlem af denne gruppe, og derfor har finansministeren også måtte flyve til flere møder i Kina om deres accept vedr. en gældssanering.
Trods positive meldinger både fra Paris og Beijing igennem marts og april er den endelig aftale endnu ikke plads her vedr. reaktionens deadline i slutningen af april.
Der har også været protester mod regeringens forslag til omstrukturering af dets mange indenrigslån, hvor den primært forsøge at udskyde sin tilbagebetaling ved at ombytte statsobligationer til nye statsobligationer med et lavere udbytte og senere udbetalingsdatoer.
Mange banker og analytikere finder, at denne plan kan betyde et større tab for Ghana end IMF-lånet kan opveje, da det kan resultere i at lokale banker krakker, og det vil igen betyde økonomisk ruin for mange deres indskydere og kunder.
Med en så fortvivlende økonomisk situation er det dog forventeligt, at der kommer en aftale på plads, så Ghana får lånepakken fra IMF og en vis gældssanering. Det er kun størrelsen på gældssaneringen og kravene for IMF’s lånepakke som er uvisse.
Dermed er det uomtvisteligt, at Ghanas offentlig sektor står foran en periode med lavt forbrug og besparelser.
Uro Og Sp Ndinger I Nordghana
Der er interne uroligheder i Burkina Faso efter det seneste kup i 2022. Militærstyret siger, at de prøver at tilintetgøre de forskellige lokale islamistiske grupperinger, der enten har deres udspring i eller er direkte knyttet til terrorgrupper som al-Qaeda eller Islamisk Stat.
Renterne på Ghanas statsgæld er tårnhøje, kun overgået af Sri Lanka.
Denne kamp sker tit på bekostningen af civilbefolkningen. Så senest som i marts måned blev 44 mennesker rapporteret dræbt af ”ukendte gerningsmænd”. Det er stadig uvist, hvem der stod bag disse drab, men myndighederne retter søgelyset mod de bevæbnede terrorgrupper.
De ghanesiske myndigheder er bange for at disse uroligheder i Burkina Faso vil sprede sig til det nordlige Ghana eller at medlemmer af grupperingerne vil søge ly i grænseområdet mellem de to lande. Ghana har også offentligt fremført en utilfredshed med at militærstyret i Burkina Faso skulle have inviteret russiske lejesoldater nordøstlige Ghana efter at ukendte bevæbnede mænd dræbte en immigrationsofficer og efterlod to andre på hospitalet. Det er endnu ikke blevet opklaret, hvem der åbnede ild mod deres køretøj.
fra Wagner Gruppen til landet, som det er sket i Mali. En anklage som Burkina Faso dog til stadighed afviser.
Der er også bekymringer om ulovlige våben forholdsvist let kan bevæge sig over grænsen fra Burkina Faso. I marts måned udsendte de ghanesiske myndigheder 1.000 soldater og politibetjente til grænsebyen Bawku i det
Sådanne episoder, sammen et stigende antal burkinere, der søger tilflugt i Ghana fra den tiltagende vold i Burkina Faso, forøger kun usikkerheden og spændingerne i det nordlige Ghana.
Ghanas gæld er hastigt stigende, her er den vist som procent af bruttonationalproduktet.
Bogomtaler Inger Anneberg
T Nkepause Om Nomader
AF HANNE KIRSTINE ADRIANSEN
Tænkepause nr. 108 fra Aarhus Universitet handler om og hedder NOMADER –og den kan fint inspirere Ghana Venskabs venner, fordi fulanierne, verdens største nomadegruppe, også vandrer med deres kvæg i det nordlige Ghana, og GV har et projekt med dialoger mellem nomaderne og det omgivne samfund for at skabe korridorer til kvæget. Tænkepauserne er letlæste, populærvidenskabelige bøger på kun 60 sider – skrevet af forskere på universitetet. Tænkepausen om nomader er skrevet af kulturgeograf Hanne Kirstine Adriansen. Ordet nomade er egentlig afledt af det græske ord ”nomos”, der betyder græsgang, men i daglig tale er det snarere mobilitet forskerne hentyder til, når de bruger det, skriver Adriansen. Bogen indledes faktisk med en fortælling om fulani i Senegal – hvor Adriansen har lavet feltarbejde til sin ph.d. afhandling, som handlede om hvad der styrer nomadernes bevægelsesmønstre. Ud over interessant indsigt i forskellige nomader bevæger bogen sig også ind på nutidens ’nomader’, for det er et ord vi bruger symbolsk, fx når vi taler om nomadefamilier, som flytter mellem kommunerne i Danmark. De svar som Adriansen finder frem til om, hvorfor nomader vandrer er spændende – og mobilitet har med meget andet at gøre end naturen– det handler ikke kun om at finde græs! Hvad det så handler om må du læse Tænkepausen for at finde ud af. Kan købes i boghandlere eller direkte fra Aarhus Universitetsforlag.
ARVEN FRA AFRIKA - EN RØVERHISTORIE
AF JIM HØJBERG
Jim Højberg fra Jelling, som er kendt af mange der har med Ghana at gøre via sit engagement i et biblioteksprojekt i Dalun i Nordghana, har skrevet en række børnebøger, men er nu også debuteret med en bog for voksne, som han selv kalder en ’røverhistorie’ der blander slægtshistorie med krimielementer. Og det er så sandt som det er sagt – faktisk en temmelig voldsom historie om danskeren Mads Munk, der i bogens begyndelse hjælper en ghanesisk kvinde med at køre hendes døende søster til en læge (som snarere er en slags troldmand) og derefter blandes ind i en masse forviklinger og ender med at blive efterlyst for mord. Historien hænger sammen med hovedpersonens forældre og deres ophold i Ghana, da de var unge – og også med hans datter, der besøger Ghana, fordi hun har fået en praktikplads på et børnehjem. Det er tydeligt at mærke at Jim Højbjerg har været i Ghana, hans beskrivelser af lokale miljøer er et stærkt element, lyde, lugte, trængsel, venlighed. Men også vold og overgreb fra både dansk og ghanesisk side er et element af den kulørte slags. Jeg har en anke – og det er titlen. Hvorfor kalde bogen ”Arven fra Afrika” når den primært foregår i Ghana – og en smule i Danmark. Højberg skriver på et tidspunkt også om kørsel på afrikanske landeveje, men vejen ligger altså i Ghana. Ville man, hvis en bog foregik i Danmark, tale om arven fra Europa? Det er en daglig irritation for mig, at medierne generaliserer over Afrika. Jeg synes, vi skal gøre det tydeligt, at Afrika er en verdensdel med flere stater end nogen andre kontinenter – og hvert land er forskelligt. Bogen er udkommet på forlaget Brændpunkt.