10 minute read

PROGRAM

Next Article
GHANA HÅNDSLAG

GHANA HÅNDSLAG

10 - 10.30

Ankomst, kaffe

Advertisement

10.45 Velkomst ved forperson Katrine Skamris.

10.50 Global dannelse ved Iben Jensen, magister i kultursociologi og Ph.d. i interkulturel kommunikation. Iben Jensen har forsket og formidlet interkulturelle problemstillinger i de sidste 30 år og har udgivet en række bøger og videnskabelige artikler om kulturforståelse og interkulturel kommunikation. Hvad er global dannelse, og hvilke kompetencer og forståelser af os selv og hinanden kan vi inddrage i både det professionelle arbejde, og i de møder vi i øvrigt har med hinanden? Hvordan kan vi lære af ”den anden” og måske finde nye måder at indgå i et samarbejde. Oplægget vil opfordre til aktiv deltagelse.

12.30

Middagspause

13.30 Global dannelse set fra Ghana

Sarah Faith har som koordinator siden 2018 taget imod mere end 100 studerende fra VIA sundhed på studieophold i Ghana. Formålet med studieopholdene er dels at de studerende får et indblik i det ghanesiske sundhedsvæsen og dels at de oplever den ghanesiske hverdag helt tæt på ved at bo hos familier i landsbyen Malchegu i 3 uger. Vi ved meget om hvorledes deltagerne oplever det, men hvorledes ser det ud med ghanesiske øjne? VIA-studerende bidrager sammen med Sarah Faith.

15.00

15.30

Kaffepause

Fællesaktivitet

MUNDU – center for global dannelse står for en aktivitet, som får alle op af stolen. MUNDU arbejder for at global dannelse bliver en selvfølgelig del af almen dannelse. Mundu betyder verden

17.00

Fri tid til at gå en tur omkring højskolen eller bare slappe af

18.30 Aftensmad og samvær. Drikkevarer kan købes

19.30 GV her og nu. Kort orientering ved Lene Marie Andreasen

21.30 Tak for denne gang. Mulighed for at snakke videre. For dem, der overnatter, vil der være morgenmad søndag fra kl. 9

TILMELD DIG PÅ WWW.GHANAVENSKAB.DK

Du kan også tilmelde dig via mail til gv@ghanavenskab.dk.

Oplys venligst navn, telefon, om du er medlem af GV og særlige ønsker til kost.

Oplys også om du ønsker overnatning på højskolen (morgenmad søndag er inkluderet, medbring linned)

Tilmeldingsfrist er 1. september 2023

Betaling ved tilmelding: enten 8401 1065434 (Merkur Bank) eller mobilpay til 661970.

Deltagelse i Ghana Højskoledag (foredrag og måltider ifølge programmet) kr. 350.-

Det er muligt at overnatte på højskolen lørdag til søndag.

Prisen for overnatning skal lægges oveni prisen for deltagelse i Højskoledagen:

Overnatning i 2-personersværelse kr. 250.-

Overnatning i enkeltværelse kr. 400.-

Højskoledagen foregår lørdag den 7. oktober 2023 på Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8600 Silkeborg.

Efter aftale tilbydes afhentning på Silkeborg Station.

SHEA SKABER VÆKST - MEN KLIMAET ER PRESSET

AF ZUBAIDA MABUNO ISMAIL OG PIA ASVIG IVERSEN

FOTOS: ZUBAIDA MABUNO ISMAIL

Kvinder i Nordghana trodser slange- og skorpionbid, når de samler sheanødder, som de forarbejder og sælger til kosmetik- og fødevarebranchen. Salget eksploderede, da opkøbere fra Danmark kom forbi. Fattigdom presser dog træ-bestanden, men AKK (Aarhus Oliemølle) tager ansvar for plantning af nye træer

Under stjernefrugttræer i Mbanaayili, Tamale, startede et forarbejdningsprojekt af sheanødder i starten af 1980’erne. Fem kvinder og deres fremtidsdrømme – kvinder med en tro på, at ægteskab var mere end blot at passe hjemmet og hjælpe manden i marken. Derfor begyndte de at forarbejde sheanødder, indsamlet ved mændenes gårde og i naturen. De lavede små portioner shea-smør, som de solgte på Tamales marked.

Børnene henvender sig mest til deres mødre for at få penge til skole-udgifter, og da kvinderne ofte er uuddannede, når de gifter sig, har de ikke mange muligheder for at forsørge deres børn. Ofte er landbrug familiens eneste indtægt, og den rækker knap nok til det vigtigste.

Traditionelt landbrug aldrig før været en forretning for disse kvinder, da tradition forhindrer kvinder i selv at eje jord. Kvinderne kan kun håbe på at få del i deres mands jord, hvis de selv vil tjene penge. I stedet har de dog altid samlet sheanødder i naturen og på deres mænds jord. Og det var her iværksætter-idéen opstod.

”Førhen mødtes vi under træerne for at riste nødder over åben ild i små gryder. Vi stampede dem i en morter og bar dem til møllen. Jeg kunne kun sælge ved andre landsbyers markeder i Kumbungu eller Tamale. Produkterne var tunge, så når jeg ikke kunne transportere dem hjem igen, blev jeg nødt til at få andre butiksejere til at opbevare dem til næste markedsdag. Det skulle jeg betale for uanset om jeg tjente på mit salg eller ej,” fortæller Tuunteiya Shea Processing Centres leder, Abiba Fuseini.

Kvinderne her fra “Bobgu Viela Shea Processing group” i Shebo i Karaga District snakker med Håndslags udsendte journalist Zubaida Mabuno Ismail (uden tørklæde om håret).

”Det var hårdt, men jeg var glad, når shea-smørret blev solgt. Så kunne jeg hjælpe min mand økonomisk”, siger Abiba, og fortæller om de startvanskeligheder, de nye iværksættere havde.

Den pensionerede lærer - Iddrisu Abukari - hjalp kvinderne med registrering af deres virksomhed til kommerciel forretning, og hun er, hvad de i dag kalder organisationens grundlægger. I en alder af godt 80 år forarbejder hun stadig shea i Mbanaayili sammen med mere end 150 andre kvinder. Hun fortæller, at kvindernes held vendte i 1988, da nogle af de lokale ankom med gæster fra Danmark. På det tidspunkt var de flyttet til en bygning af lerblokke.

”Danskerne kom fra The Body Shop med et forretningstilbud. De ville aftage produkterne.

Første ordre lød på et halvt ton og det kunne vi klare. Men vi var nødt til at få flere kvinder engageret, da ordrerne hurtigt steg til et ton og igen til tre tons,” fortæller Abukari.

Travl Dag P Centret

Kvinder har førhen været udelukket fra andet end at indsamle nødderne. Det har ændret sig med hjælp fra Tuunteiya Shea Nut Processing Centre.

Denne morgen er Afishetu Yakubu i gang med at gøre lokalerne klar. Hun fejer og sætter bænke op. Kvinder dukker op med småbørn på ryggen. Der spildes ikke tid på at vente på ordrer - de går straks i gang.

Nogle har potter med mørkebrun dej - kværnede nødder. Andre sætter store støbejernsgryder op under et sheatræ. Vand hældes i gryderne og snart er alt klar.

Den lokale journalist Zubaida Mabuno Ismail, besøger denne dag kvinderne. Sekretær Afishetu Yakubu og hendes kolleger hilser på. Kvinderne byder velkommen med sang. Zubaida er nysgerrig på kvindernes arbejde, men også på Afishetu Yakubus baggrund. Hendes far tvang hende ud af skolen i 6. klasse for at blive gift med en mand fra Mbanaayili. Hun er nu mor til ni børn.

Fordi giftemålet stoppede hendes uddannelse, meldte hun sig ind i Tuunteiya-klubben for at sikre sin fremtid.

“Før jeg kom med i gruppen, begyndte mit arbejde med sheanødderne, når jeg havde sendt mad ud til min mand og var færdig med at hjælpe ham i marken”, fortæller hun.

“Det tog mig typisk syv dage at forarbejde en sæk nødder, fordi jeg også skulle færdiggøre mit husarbejde og sende børnene i skole. Når det var overstået, holdt jeg en lille pause, lavede frokost og fortsatte med sheanødderne. Nogle gange var jeg så træt til frokost, at jeg måtte stoppe for dagen. Her i gruppen er tingene dog anderledes”.

Centrets 91 kvinder har udviklet deres eget samfund, hvor de forarbejder hinandens sheanødder. Det forkorter processen og mindsker risiko for stress.

Abdul Rahman Abukari, der fører tilsyn med gruppens optegnelser og hjælper kvinderne med budget og analyse af indtægter og udgifter, fortæller:

“Hvis én af kvinderne kun har få nødder én uge, forarbejder vi dem med de andres, så vi kan optimere og imødekomme efterspørgslen”.

Sheanøddesmørret sælges på kooperativ-basis, hvilket giver kvinderne chance for at tjene egne penge, udover dem fra fællesarbejdet.

OM KOLO NAFOSO-PROGRAMMET

Shea er en vigtig indtægtskilde for cirka fire millioner kvinder i det vestlige Afrika. AAK aftager fra den traditionelle shea-forsyningskæde men også gennem kvindernes grupper i Kolo Nafasoprogrammet, der tæller mere end 353.000 kvinder, heraf mange i Ghana.

Siden 2009 har de fokuseret på fattigdomsbekæmpelse og styrkelse af kvindernes liv gennem direkte handel, rentefri mikrokreditter og træning.

Kvinderne kan frit bestemme, hvem de vil sælge til, men Kolo Nafaso tilbyder et langsigtet partnerskab med købsgaranti. Kolo Nafaso tilbyder også et etisk og fuldt gennemsigtigt forretningsforhold, frihed til at drive forretning, uddannelse i bedre forarbejdning og forretningspraksis og en adskilt og sporbar forsyningskæde.

Kolo Nafaso bidrager direkte til fattigdomsbekæmpelse og til kvinders rolle som økonomiske aktører i lokalsamfundene. Modellen indeholder ingen plantagedrift - kun direkte indkøb fra kvinder.

Tuunteiya Shea Processing Center har i dag fået opført en bygning i cement stor nok til hundredvis af sække. Der er sandgulv, som forhindrer skidt i smørret.

“The Body Shop byggede vores nye bygning med både fræse- og æltemaskiner. Vi fik også et køretøj til at hente nødder fra gårdene i og net til at sigte madlavningsolie”, siger en glad gruppesekretær, Yakubu.

Det kræver også en del vand at forarbejde nødderne. Førhen skulle nogle kvinder til de omkringliggende byer efter vand. Det var stressende og havde en negativ effekt på resultatet. Derfor har den nye bygning en vandtank og adgang til drikkevand.

Det er dog ikke alle kvinder, der har disse forhold. I Shebo og Nyon i Karaga-distriktet forarbejder de stadig nødder manuelt. Her sælger grupperne primært deres varer på lokale markeder, selvom de har et klart kontraktmarked med blandt andet Savannah Frugt som aftager.

Bl De V Rdier

Empowerment for Life, Ghana Developing Communities Association (GDCA) har hjulpet kvinderne med at forbedre bl.a. personlig hygiejne, sanitet og kundepleje. Det gør, at der i dag ikke kommer den mængde, klager om urenheder i smørret som før.

“Før GDCA begyndte arbejdet, mødte vi ofte op i pjaltet tøj. Nu har vi fokus på, hvordan vi præsenterer os selv overfor kunderne. Og om morgenen tjekker vi også, om skraldespandene er tømt,” fortæller Yakubu.

“Hvis ti kvinder får en ordre i denne måned, vil en anden gruppe få den næste. Jeg sikrer, at ingen bliver snydt”, siger Abukari.

Tuunteiya Shea Processing har 90 aktive kvinder i gruppen, der også af og til får hjælp.

“Vi er seks mænd, der støtter kvinderne med mølleri, registrering, prissætning og vejning - opgaver med tunge løft,” forklarer Abdul Rahman Abukari.

På den måde bliver salgsgrundlaget større.

Kompliceret Forarbejdning

Nødderne skal sorteres manuelt, vaskes, tørres, ristes, males, koges og til sidst friteres i olie for at være klar til salg.

På Tuunteiya Processing Centre forarbejder, pakker og sælger kvinderne smørret til både lokale og udenlandske kunder. Gruppens leder hjælper medlemmerne med deres ordrer til The Body Shop i Danmark og AAK (Aarhus Oliemølle), men også til Savannah Fruits i Ghana, der blev kunde i 2017.

GDCA opererer i fem distrikter i nord og samarbejder med 8-10 grupper, med hver 20 kvinder, fra forskellige erhverv. Suweidu Abdulai, der fører tilsyn med og evaluerer projektet for Ghana Developing Communities Association, Tamale, fortæller:

“Vi startede med at træne kvinderne i værditilvækst i 2016. For at smørret levede op til internationale standarder, var vi nødt til at lære dem, hvordan de kunne tilføre det mere værdi. For at sikre at der er et klart marked for smørret, har vi også fundet eksportører og knyttet dem til forarbejdningsvirksomhederne.”

Kvinderne fik også hjælp til vedtægter – bl. a. den såkaldte ”Uddannelsesvedtægt”:

“Bortset fra forældre til alvorligt syge børn, er det gruppens regel, at enhver der undlader at opdrage deres børninklusive dem, der tillader dem at droppe ud af skolen og blive daglejere i de store byer – vil blive bortvist fra gruppen. Alle Tuunteiya-gruppens medlemmer har skrevet under på denne lov,” siger gruppens leder, Fuseini og fortæller at kvindernes forventninger til deres børn er høje, for de skal have muligheden for at stile højt.

Afishetu Yakubu er sekretær for “Tuunteiya Shea Processing Center” i Mbanaayili I Sagnarigu district of the Northern Region of Ghana”.

Azaratu Abdulai bærer en balje med sheafrugt, som hun har samlet på sin mands landbrugsjord. Tradition forbyder kvinder at eje deres ejen jord, så at benytte sig af mandens jorde, giver kvinderne økonomisk selvstændighed.

Aak Planter Tr Er

Flere organisationer og virksomheder hjælper kvinderne i Vestafrika med at blive uafhængige af deres mænds økonomi via sheanøddeproduktion. En af virksomhederne er AAK (Aahus Karlshamn) – tidligere kendt som Aarhus Oliemølle. AAK er en verdensførende global virksomhed, der er specialiseret i bæredygtige plantebaserede olie- og fedtløsninger fra bl.a. sheanødder.

Siden 2009 har de forsøgt at navigere i en stadig mere urolig Vestafrikansk region. Selvom de er bevidste om deres sociale ansvar, skal de dog også tjene penge, forklarer Carl Ahlgren, Head

For parallelt med at de lokale kvinder samler råvarer, forsøger AAK at hjælpe med at etablere beplantninger, så regionen ikke bliver afskovet med blotlagte dyrkningsområder. De indgik for tre år siden partnerskab med Global Shea Alliance om at plante 10.000 frøplanter i Ghana kaldet ”Action for Shea Parkland-initiativet”. Kvinderne plantede træerne i august 2020, fortæller AKK.

Initiativet er en del af Global Shea Alliances bæredygtighedsprogram og har til formål at få industrien til at plante 10 millioner træer over 10 år som reaktion på den faldende træbestand i Vestafrika, der er direkte affødt af bl.a. kommercielt landbrug.

of

Investor Relations & Corporate Communications i AAK.

”Vi satser stadig på at vækste, men det er blevet sværere. For eksempel er Burkino Faso i øjeblikket sat på standby pga uro. Vi er dog meget opsatte på, at kvinderne ikke bare bliver overladt til sig selv, hvis vi trækker os ud. Vi skal have en controlled exit” siger han.

“Men så længe det kan lade sig gøre at hjælpe de lokale, samtidig med de selvfølgelig kan tjene penge, vil vi være til stede”, siger han.

Klimap Virkning

Frugtsæsonen for sheanødder i Nordghana er traditionelt maj-juli. Her kan der forventes en god høst, men det forværres af klimaændringer, og ophugning af træer til brænde.

Den 45-årige Azaratu Abdulai, høster sheafrugter på sin mands landbrugsjord, og for blot tre år siden fik hun et kar med nødder hver dag ved plukning i juni.

“Men nu, får jeg kun en lille skål med hjem hver tredje dag,” siger hun.

Derfor kræver det, ifølge hende, en strategiændring, hvis hun skal forsørge sine børn.

På en køretur gennem distriktet kan man se hvorfor. Der ligger store bunker af brænde langs vejene. Dette på trods af den vejledning Nyon-samfundet har vedtaget for at forhindre fældningen af sheatræer - uanset formål.

Da der i dag er større efterspørgsel efter produkterne udenfor sæsonen, ligger der en mulighed for vækst. Men det er ønsketænkning, for vejrmønstret har ændret sig, og træerne bærer ikke længere frugt i så lang en periode. Antallet af træer i området er også hurtigt faldende pga skovhugst og ukontrolleret afbrænding.

Derfor ville Sheaplantninger i disse områder bidrage til at sikre kvinders levebrød og samtidig bidrage til kampen mod klimaændringer, mener Azaratu Abdulai. Og her kan ”Action for Shea Parkland-initiativet” hjælpe kvinderne.

Fati Fuseini, leder af “Bobgu Veila Shea Processing Group” i Karaga forarbejder kværnede nødder til olie. Et andet medlem tilsætter vand til dejen.

This article is from: